Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 257
Offentligt
1377749_0001.png
Dato: 28. Maj 2014
Sagsnr. 2014-199
Samlenotat for rådsmødet for Beskæftigelse og Sociale
Anliggender (EPSCO) den 19. juni 2014
Den foreløbige dagsorden ser ud som følger:
1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering, KOM (2008) 426
- Fremskridtsrapport
s. 3
2. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt
menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, KOM
(2012) 614
- Fremskridtsrapport
s. 49
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
reetablering af EURES
- Fremskridtsrapport
s. 66
4. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd
- Politisk drøftelse
s. 77
(a) Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger til hver
medlemsstat pba. de Nationale Reformprogrammer
2014, inklusive Makroøkonomisk ubalanceprocedure
- Vedtagelse (art. 148 TFEU)
(b) Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2014)
og implementeringen af de landespecifikke henstillinger
for 2013
Side
1
af
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen
(c) Prioriteter for 2014 pakken med rådshenstillinger
- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse
(d) Employment Performance Monitor og benchmarks
- Vedtagelse
Resultattavlen for indikatorer på social- og
beskæftigelsesområdet
- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Komitéen for Social Beskyttelse
(f) Arbejdsmarkedsrapport
- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport
(g) Implementering af ungegarantien
- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport
5. Rådskonklusioner om Kvinder og Økonomi
- Vedtagelse
s. 80
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en
europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med
forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, KOM(2014)
221
- Vedtagelse/orienterende debat
s. 82
7. Den sociale dimension af EU/ØMU
- Drøftelse af følgende rapporter på vegne af Komitéen for Social
Beskyttelse
s. 85
(a) Den sociale dimension af EU2020 strategien
(b) Ex ante koordination af større socialpolitiske reformer
(c) Minimumsydelser i euroområdet
(d) Nøglebudskaber vedrørende passende langtidspleje i et
Europa med stadigt flere ældre mennesker
- Vedtagelse af nøglebudskaber
(e)
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0003.png
1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering. KOM(2008) 426
- Fremskridtsrapport
Revideret notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til
direktiv om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er
nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere
forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regeringen er som
udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og
bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til
direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række
betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede
bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets
anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række
spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske
konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle
afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.
Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og
fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i
relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og
handicap.
Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været
behandlet under det franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske,
ungarske, polske, danske, cypriotiske, irske og litauiske formandskab.
Sagen har ligeledes været drøftet under græsk formandskab. Der
forventes en fremskridtsrapport inden rådsmødet.
2. Baggrund
Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling
mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller
tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om
forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en
ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har
været udsat for en sådan diskrimination.
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke
der er forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering alene i henseende til
beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.
Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam
Traktaten, om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tværgående mål, herunder især Lissabon-strategien for vækst og
beskæftigelse (og efterfølgende Europa 2020-strategien) og målene for
processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.
Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at
alle mennesker er lige for loven og er berettiget til lovens ligelige
beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal
loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv
beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,
hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national
eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.
Tilsvarende
indeholder
artikel
14
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men i
modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og
politiske
rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i forhold til de
rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende
protokoller.
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder
også et generelt
diskriminationsforbud i artikel 21.
3. Formål og indhold
Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af
juli 2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.
Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe
forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering og at gennemføre princippet om ligebehandling uden
for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund
af køn, som er omfattet af EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil
knyttet afledt ret.
De øvrige artikler:
Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling
Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den
definition, der fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i
henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.
Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes
udelukkende på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller
tro eller seksuelle orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger,
hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt kan
have en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af
personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.
Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at
retfærdiggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.
Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål
at krænke en anden persons værdighed og skabe et truende,
nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk
med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-
traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.
Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med
handicap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i
overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for mennesker
med handicap og med direktiv 2000/78/EF.
Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er
begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det
pågældende
formål
er
hensigtsmæssige
og
nødvendige
(proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hinder for, at
der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til
uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående
betingelser opfyldes.
De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra
forbuddet mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og
afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på
grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn,
med hensyn til adgang til varer og tjenester.
Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder
og handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i
forbindelse med bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen
af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på
nøjagtige data og statistikker.
Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af
hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at
forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for at beskytte
andres rettigheder og friheder.
Artikel 3: Anvendelsesområde
Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private
sektor med hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring,
sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og
tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for offentligheden.
Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller
erhvervsmæssig virksomhed omfattet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder
ind under Unionens kompetence. Således henhører f.eks.
tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet af undervisningen og
aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af
undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kompetence, og
de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med
adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i
undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.
Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved
adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.
Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og
familiemæssig status, herunder adoption, falder uden for direktivets
anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.
Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkende
retligt
registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i
national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder princippet
om ligebehandling anvendelse.
Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning
om statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse
organisationers status.
Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og
berører
ikke
bestemmelser
og
betingelser
vedrørende
tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i
medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes
de pågældendes retsstilling.
Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap
Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for
mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale goder,
sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenester,
herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden.
Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en
uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer
inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle
tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en
bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det
ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.
Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der
kan tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er
uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse og ressourcer,
de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang
for mennesker med handicap.
Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger
Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-
traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik på at
forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering.
Artikel 6: Mindstekrav
Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere
EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne
mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret
ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for
beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af
direktivet.
Artikel 7: Klageadgang
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at
borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling, bør
kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det
forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er
ophørt.
Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe
forskelsbehandling, gives mulighed for at hjælpe ofre for
forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationale
regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.
Artikel 8: Bevisbyrde
Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med
den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med
bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse
med forskelsbehandling på grundlag af køn.
I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås
det, at princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de
tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde,
hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.
Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)
Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere
EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført
foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier som
følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet
gældende.
Artikel 10: Formidling af oplysninger
I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med
den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at
medlemsstaterne skal informere om direktivet og nationale
bestemmelser.
Artikel 11: Dialog med relevante interessenter
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at
fremme dialogen mellem de relevante offentlige myndigheder og
organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til
bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling
Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i
henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel
skal
medlemsstaterne
have
et
eller
flere
organer
("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling
af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF
vedrørende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende
bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter
minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der bør handle
uafhængigt for at fremme princippet om ligebehandling.
Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som
dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.
En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til
ofre for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige
undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og
fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.
Artikel 13: Overholdelse
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne
forpligtes til at ophæve alle love og administrative bestemmelser, der
strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle
aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægter
for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæres
ugyldige eller ændres.
Artikel 14: Sanktioner
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse
med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen
øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser
af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv effekt.
Artikel 15: Gennemførelse
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver
medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i national
ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang
for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagelsen af
direktivet.
Artikel 16: Rapport
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i
henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra
medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter,
der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er og Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Artikel 17: Ikrafttræden
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft
på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 18: Adressater
Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til
medlemsstaterne, er den samme som i de andre direktiver med den
tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og
proportionalitetsprincippet således:
”
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget
ikke er omfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi
kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et
minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle
medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn
til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser,
også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de
tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens
artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft
en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod
forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
de fastlagte mål.
Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks.
sundhedsydelser, social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt
mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områder er
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor
medlemsstaterne har kompetencen.
De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og
skal respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som
tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold,
anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption,
reproduktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på
nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som følge af direktivet
ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse
spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers
eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til
staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der
træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til
skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler
i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og
eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”
Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.
6. Gældende dansk ret
I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i
forskellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin
nuværende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil
kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens
opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og
rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt formål, ikke
nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.
På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet
af direktivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af
angivelser af områder, der kan undtages helt fra direktivet.
Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om
ligebehandling af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og
lige adgang for mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale
goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og
tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for
offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den ville
medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende
ændringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket
gør det vanskeligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis
fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage ”rimelig
tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse
ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.
Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag
som grundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte
ressortministeriets område, som beskrives nærmere nedenfor, da
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0011.png
forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete tekstforslag, som
alle medlemmer er enige om.
Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale forhold
Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds
område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor
ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig
direktivtekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere,
hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse af
direktivforslaget. Det gælder for eksempel serviceydelser efter
serviceloven.
Handicap
Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med
handicap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af
kompensation for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers
relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.
Kompensation for merudgifter
§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at
yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til
personer under folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat
udbetalingen af folkepensionen.
Ledsageordning
§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde
15 timers ledsagelse om måneden til personer under
folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive
mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at
personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det
fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.
Beskyttet beskæftigelse
§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde
beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på
grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på
normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter
anden lovgivning.
Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på
Beskæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social
foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet
beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge
mv. i lighed med personer på det ordinære arbejdsmarked.
Botilbud
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0012.png
For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens §
108 er der ikke fastsat regler om specifikke indretningskrav i
lovgivningen, men botilbuddet skal være egnet formålet.
For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med
handicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i
lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynet med selvstændigt
toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en
højere boligstandard end de længerevarende botilbud efter servicelovens
§ 108.
Handleplaner
§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at
skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan
for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen
efter lovens afsnit 5.
Ældre
Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en
behovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller
anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk
formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje
og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt
eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen
skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på
baggrund af en konkret, individuel vurdering.
Forebyggende hjemmebesøg
Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende
hjemmebesøg mindst 1 gang om året til alle over 75 år.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager
både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende
hjemmebesøg.
Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år
Ifølge serviceloven skal der ved visse afgørelser indhentes samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15
år.
Dette gælder eksempelvis i forbindelse med anbringelse uden for
hjemmet, jf. § 53. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke
være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatte
foranstaltning.
Klagereglerne
For en række afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der
vedrører børn og unge er aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang
fastsat til 12 år. Det gælder eksempelvis i afgørelser om valg af
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0013.png
anbringelsessted og afgørelser om samvær og kontakt jf. § 167 i
serviceloven.
Efterværn
Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, der har
til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for
den unge mellem 18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning
af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået
hermed.
Børn og unge, der er tvangsanbragt
umiddelbart inden
det 18. år,
har
ret til at få efterværn i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år.
Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af
døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det
fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk.3, nr. 7,
på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, i form
af en kontaktperson frem til den 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke
tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3,
nr. 1.
Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil
der imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en
foranstaltning efter voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85,
der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske
eller sociale problemer.
Folkepension, førtidspension mv.
Kontantydelser er:
Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Lov om social pension
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lov om en børnefamilieydelse
For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den
enkelte har opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på
65 år. Det må antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er
objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør
forskelsbehandling i direktivets forstand.
Repatrieringsloven
I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan
udbetales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland
eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.
Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår
muligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0014.png
antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et
forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks.
helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv
særbehandling.
Lov om etnisk ligebehandling
Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et
forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og
etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på
EU-direktiv 2000/43/EF.
Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling.
Lovens forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat
virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring
og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering
af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for
offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for
medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver
et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver
medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent
privat karakter.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.
433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på
grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig
virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race,
hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle
orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som
andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted,
forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for
almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på
grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidere ikke
uagtsomme forhold.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område
Almene boliger
Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.
Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en
ledig bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et
legitimt formål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i
direktivets forstand.
Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre
samt handicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger).
Der er her tale om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt
boligbehov - dvs. positiv særbehandling.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0015.png
Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling
i direktivets forstand.
Privat udlejningsbyggeri
Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om
udlejningskriterier og ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer
ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til,
idet loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
sætter bestemte grænser herfor.
Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør
diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.
Beskæftigelsesministeriets område
Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen,
sygedagpengeloven
og
kontanthjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række
områder i relation til erhvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge
m.v.
F.eks.
ophører
retten
til
arbejdsløshedsdagpenge/efterløn,
når
en
person
når
folkepensionsalderen.
Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i
fleksydelsesreglerne, delpensionsreglerne, fleksjobreglerne, i de særlige
ungeregler og i reglerne om medlemskab/optagelse i en
arbejdsløshedsforsikringsordning.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på
arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og
EU-direktiv 2000/78/EF.
Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod
forskelshandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i
forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn
til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle
ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse,
omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der
driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser
beskæftigelse.
Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage
hensigtsmæssige tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at
give personen med handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til at
foretage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for
arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem
offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være
uforholdsmæssig stor.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0016.png
Arbejdsløshedsforsikring
Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i
arbejdsløshedsforsikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i
forhold til direktivet. Det forudsætter, at de aldersbestemte regler i
arbejdsløshedsforsikringsloven
kan
undtages
fra
begrebet
forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af
anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).
For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en
betingelse, at man er fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra
folkepensionsalderen. Hvis man har gennemført en uddannelse, der giver
grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man optages som medlem, selv
om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse ophører ved
udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.
Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er
medlem af en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret
til medlemskab, kan man derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.
Arbejdsskadelovgivningen
Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet
Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes
på grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan
nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes
aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til
arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes
helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden.
Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom
med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige
de samme følger, selvom skaden ikke var sket.
Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for
erstatningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det
er dokumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne
skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at
handicappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.
Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet
I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en
tilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen
med en procent for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved
arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved
arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere
efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade
godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal
leve så længe med det varige mén som yngre personer. Reglen om
nedsættelse af godtgørelse er baseret på statistiske oplysninger om den
normale forventede restlevetid for en person med en given alder.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0017.png
I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at
erstatning for tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende
erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50
procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb
(kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige
principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i
forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre
tilskadekomne er.
Beskæftigelsesindsatsen
Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver
sammenhæng med folkepensionsalderen. Det gælder fx efterløn,
fleksydelse og delpension, som er tilbagetrækningsordninger før
folkepensionsalderen.
Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
indeholder
en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller
handicap (begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende
(foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder
bestemmelser
–
direkte eller indirekte
–
om alder/handicap:
Ordning
Fleksjob
Afgrænsning
Væsentlig og mere end midlertidig
begrænsning i arbejdsevnen. Ophører
ved folkepensionsalderen eller ved
overgang til fleksydelse.
Forudsætter førtidspension (som kræver
væsentlig og varig begrænsning i
arbejdsevnen).
Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen
med mulighed for selvforsørgelse ved
f.eks.
skift
af
erhvervsområde.
Revalideringsydelse er subsidiær ift.
alle andre former for forsørgelse.
Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-
tionsnedsættelse.
Dagpenge-,
kontant-
og
starthjælpsmodtagere over 55 år med
mindst et års ledighed kan blive ansat
med et særligt højt løntilskud, såfremt
de selv finder arbejde i en privat
virksomhed. Ordningen bygger på
objektive kriterier, og løntilskuddet kan
gives i max 6 måneder. Ordningen er
ophævet med virkning fra 1. januar
2013. Der er stadig nogen på ordningen.
Forsikrede ledige, hvis ret til
17
Løntilskud
til
førtidspensionister
(skånejob)
Revalidering
Personlig assistance
til
handicappede
(kompensationsloven)
Løntilskud til over
55-årige
Seniorjob
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0018.png
Løntilskud til elev-
/lærlingeforløb (LAB
§ 51, stk. 3, nr.2)
dagpenge, udløber tidligst 5 år før
efterlønsalderen, har ret til ansættelse i
et seniorjob, når dagpengeretten er
udløbet og indtil efterlønsalderen. Det
er en betingelse, at personen betaler til
efterlønsordningen, og at personen vil
kunne opfylde anciennitetskravet for
efterløn, når vedkommende når
efterlønsalderen.
Personer med omfattende psykiske,
fysiske eller sociale problemer, der kun
kan yde en meget begrænset
arbejdsindsats.
Fleksjob
Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan
fastsætte en aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at
folkepensionsalderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelser ophører
(for alle), når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i
stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er
udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal det
nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at
fleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det
ordinære arbejdsmarked efter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at
heller ikke dette har betydning i forhold til direktivforslaget, da man ikke
mister retten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren,
indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kun
arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.
Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart
vurderingen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver
problemer, da det fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til
nogle bestemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle
borgere. Også ud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er
udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.
Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv
I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i
erhverv m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er
omfattet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for
kompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om
kompensation til mennesker med handicap m.v. om fortrinsadgang,
personlig
assistance
til handicappede
i
erhverv
og
om
isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige
assistance, der kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i
erhverv er at give personer med handicap kompensation for handicappet,
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0019.png
således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap
og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.
Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng
ikke er i strid med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et
væsentlighedskriterium, som omfatter alle borgere. Det er derfor
vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til
mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.
Kontanthjælp
På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og
personer på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år
modtager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne,
hvorimod personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der
oprindelig var en funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er
politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”.
Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.
Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at
forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal
være objektivt retfærdiggjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være
passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier
vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke
uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt en
meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er
således en vis risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat
i kontanthjælpssystemet, vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til
de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, og derfor vil blive
betragtet som udtryk for diskrimination.
Sygedagpenge
På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen
aldersbegrænsning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en
aldersbegrænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i
hvor lang tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af
sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er udbetalt
sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophører
sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der
er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12
kalendermåneder. Der
er
desuden
ikke
de
samme
forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.
Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse,
nemlig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved
at sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere
ydelse i en årrække.
Integrationsloven
Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om
introduktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0020.png
iværksættes med henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse.
Aldersgrænsen
knytter
sig
til
myndighedsalderen,
men
introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydes til
uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes
objektivt og rimeligt begrundet.
Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige
tilbud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte
aldersgrupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig
indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de
pågældende i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således
udtryk for positiv særbehandling.
Kulturministeriets område
Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte
diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering.
Ophavsretsloven
Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde, svagtseende, døve og
talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af
stand til at læse trykt tekst, fx ordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17.
Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af
udgivne værker til brug for de ovennævnte, når gengivelsen og de
spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for disse personer.
Sundhed og Forebyggelsesministeriets område
Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i
sundhedslovgivningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne
vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt
(Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter
(Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde personer
(Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og
praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til
børn og unge under 18 år, en række alderskriterier i forbindelse med
vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med
influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft og
livmoderhalskræft) og tilskud til behandling af angst ved
privatpraktiserende psykolog. Hertil kommer regler om aldersgrænser
ift. sterilisation (sundhedslovens § 105) og kastration (sundhedslovens §
115). Endvidere er det i lov om kunstig befrugtning fastsat, at kunstig
befrugtning ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal
føde barnet, er ældre end 45 år (§ 6).
Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i
sundhedslovgivningen er objektivt og sagligt begrundet i legitime og
faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at
der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse
af direktivforslaget.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af
seksuel
orientering
bemærkes,
at
ifølge Sundhedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation
skal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge, om
donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2 til
bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan
indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle
adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme
sygdomme, der kan overføres med blodet".
Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer
bedst muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig
sikkerhed ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant
blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel
risiko for overførsel af infektion med blodet.
Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.
Fødevareministeriets område
Direktivet vurderes ikke
Fødevareministeriets område.
at
have
konsekvenser
indenfor
Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes
visse regler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis
alder for at få del i et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale
om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal
være under 40 år for at kunne opnå de særligt gunstige lån, som er
omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er fastsat
særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets
område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er
objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk.
6.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område
Indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet
kunne indebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er
dog på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke
dele af byggeriet, direktivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i
forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler
for nybyggeri og ombygninger i form af byggeloven og
bygningsreglementets bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets
målsætninger for tilgængelighed for mennesker med handicap. Såfremt
direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til
tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser beregninger, at
det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til
omfanget af de krævede tiltag.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0022.png
Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være
afhængige af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i
forbindelse med krav om tilgængelighed til den eksisterende
bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets virkefelt i forhold til
bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse
af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for
omkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.
Erhvervs- og Vækstministeriets område
Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at
"Inden for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre
finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssige faktorer og
risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes
som forskelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at
være afgørende for risikovurderingen".
Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige
vurderinger og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at
Finanstilsynet skal have ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der
alene anvendes aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til
handicap og alder, som anses for afgørende for risikovurderingen,
således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbejdes en
lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning
Frekvensloven
Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser.
Loven har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig
af brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete
frekvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse
er fritaget for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere,
der anvender de pågældende frekvenser. På nogle områder forudsætter
anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på
det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er
tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært
synshandicappet radioamatør at gå til prøve.
Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af
særlige prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet,
ligesom muligheden for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne
mellemrum udnyttes.
Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven
og tv-standardloven)
Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af
digitale radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye
teledirektivpakke fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i
forhold til handicappede lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i
deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige også i forhold til
denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0023.png
for
ændringer
i
forbindelse
ligebehandlingsdirektivet.
med
implementeringen
af
R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold)
R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der
indeholder elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner
således alene på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation
- det vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring,
almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være
behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af
ligebehandlingsdirektivet.
Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold
Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til
ændring af regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.
Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på
telemarkedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om
forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om
adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer
med handicap. Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen
regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med tilhørende
formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling
til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede.
Disse forsyningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med
handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse
med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Positiv
særbehandling og særforanstaltninger".
Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a.
implementerer en række særbestemmelser vedr. personer med handicap,
jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester mv.
Justitsministeriets område
Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for
Justitsministeriets område:
De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af
straffesager) indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes
ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3,
stk. 1.
For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af
direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3,
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0024.png
stk. 5. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at
det kun er reglerne om
muligheden
for at indrejse og opholde sig i
medlemsstaten, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor
præciseres, så det klart fremgår, at også de betingelser, som
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer
opholder sig på i
medlemsstaten,
falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres,
at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning
og udrejse.
Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor
Justitsministeriets område.
Undervisningsministeriets område
Forbud mod diskrimination for alder
For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder
skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og
bekendtgørelser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som
eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for
udløsning af statstilskud for elever og kursister på skolerne:
§ 13, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689
af 22. juni 2011 med senere ændringer, indeholder krav til
minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,
ungdomshøjskoler,
efterskoler
og
husholdningsskoler.
Folkehøjskolerne er ved kongelig resolution af 3. oktober 2011
overført til Kulturministeriet. Med virkning fra den 1. august 2014 er
der etableret et selvstændigt lovgrundlag for folkehøjskolerne i
Kulturministeriets regi, se lov nr. 1605 af 26. december 2013.
§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v. med senere ændringer,
indeholder minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå i
opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.
Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenundervisning mv., lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.
blev det vedtaget, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at
kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og
som
ikke
eller
kun
i
mindre
omfang
har
en
arbejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling, der er
højere end den almindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU
og gymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. Kursister, der
modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som har en
videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøjede
deltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling som alle andre
kursister
med
videregående
uddannelse.
Forhøjelse
af
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0025.png
deltagerbetalingen fastsættes i de årlige finanslove og udgør i
finansåret 2013 750 kr.
§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456
af 23. maj 2012, indeholder maksimumalder for påbegyndelse af
produktionsskoletilbud med statstilskud (op til 25 år), og § 1, stk. 2, i
lov om erhvervsuddannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 987 af 16.
august 2010, er der fastsat en maksimumalder for påbegyndelse af
erhvervsgrunduddannelse (op til 30 år).
Af andre eksempler kan nævnes skoleydelse, jf. § 17, stk. 2, i lov om
produktionsskoler, hvor skoleydelsens størrelse differentieres efter, om
eleven er over eller under 18 år, samt for så vidt angår elever over 18 år,
om disse er ude
–
eller hjemmeboende. Tilsvarende gør sig gældende for
skolepraktikydelse efter § 66 k i lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013.
Det kan endvidere nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbkg. 521 af 27.
maj 2013 med senere ændringer) er fastsat aldersgrænser for
undervisningspligtens indtræden (1. august i det kalenderår, hvor barnet
fylder 6 år) og ophør (den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på
9. klassetrin eller senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder
17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen)
(se § 34, stk. 1). Der endvidere bestemmelser om alder ved indskrivning
i folkeskolen før undervisningspligtens indtræden (barnet kan indskrives
fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år) (se § 36, stk. 1)
og om alder ved optagelse i børnehaveklassen før undervisningspligtens
indtræden (barnet kan optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor
barnet inden den 1. oktober fylder 5 år) (se § 37).
Forbud mod diskrimination for religion eller tro
For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a.
religion eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at
de frie grundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever
skolen vil optage. Det fremgår dog af bemærkningerne til L 105,
folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er
omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke
forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i
forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt
henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af
bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i
strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver
diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen
vil derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs
overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse
overbevisning som skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den
samme overbevisning som skolen." Tilsvarende principper gælder for de
frie kostskoler.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0026.png
Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap
Det kan indledningsvis nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbkg. 521 af
27. maj 2013) er regler for elever med særlige behov (handicap). Der
henvises til § 3, stk. 2, hvorefter børn, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler. Der gives
desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres
med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Af folkeskolelovens
§ 3 a følger endvidere, at børn, der har behov for støtte, og som ikke
alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig
støtte. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der
kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse
med skolegangen.
For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af
mennesker med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt
om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregår på de
selvejende uddannelsesinstitutioner.
Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på
området, herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav
om større tilskud til mennesker med handicap, se dog nedenfor om
specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere.
På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt inklusion:
Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1- 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af
25. februar 2013 med senere ændringer, skal en fri grundskole
1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever efter samme retningslinjer, som følger af folkeskolelovens § 3,
stk. 2, 2. pkt.
2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev,
der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens
inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om
folkeskolen,
3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er
behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.
Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på
finansloven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til
specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,
pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring
af elever med svære handicap. Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2,
fastsættes der et særligt tilskud til supplerende undervisning eller anden
faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0027.png
understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige
undervisning.
Efter kostskolelovens § 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse 689 af 22. juni
2011 med senere ændringer kan en fri kostskole tilbyde
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i
medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. Efter kostskolelovens § 3 a
skal efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyde
supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har
brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens
inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om
folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give personlig
assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov
om folkeskolen.
I henhold til § 25, stk. 1, i kostskoleloven yder staten tilskud efter en
fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
for elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt
undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers
område på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af
ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til
lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære
handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.
Efter kostskolelovens
§ 24 a
yder staten tilskud til efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdskoler til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion
af disse elever i den almindelige undervisning.
Kostskoleloven lægger sig op af folkeskoleloven, hvoraf det fremgår, af
§ 3, stk. 2, at der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Ifølge
kostskolelovens
§ 24 b.
yder staten imidlertid tilskud efter § 25 til
folkehøjskoler samt
til
efterskoler,
husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 25,
stk. 1, til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige
undervisningstimer.«
Det fremgår endvidere af § 15, stk. 2, i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, at kurset skal være åbent
for alle, der opfylder kravene til minimumsalder. Deltagelse i et kursus
kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber,
uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold og lign. eller af
medlemskab
af
bestemte
foreninger
eller
organisationer.
Folkehøjskolerne er som nævnt ved kongelig resolution af 3. oktober
2011 overført til Kulturministeriet.
På ungdomsuddannelsesområdet kan der ydes tilskud til institutionernes
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udgifter til specialpædagogisk bistand. Efter § 18 a, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878
af 8. august 2011 med senere ændringer og efter § 44 i lov om
institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011
med senere ændringer, kan der ydes særlige tilskud til institutionens
udgifter til elever og kursister, der efter følgende love skal have tilbud
om specialpædagogisk bistand:
lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013
lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013
lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29.
april 2013 og
lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere
teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4.
september 2013.
Der kan knytte sig en særlig problemstilling i forhold til efter- og
videreuddannelsesområdet,
idet
der
bortset
fra
arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og enkeltfags HF ikke findes en
støtteordning for specialpædagogisk bistand.
Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en
forsøgsordning med hjemmel i tekstanmærkning 20.98.31.30.
Bevillingen anvendes til videreførelse af forsøgsordningen vedrørende
forbedring af handicappedes vilkår på AMU-uddannelser ved
institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved udvikling og anskaffelse
af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Der kan af den
afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til deltagere på
arbejdsmarkedsuddannelser, så deltagere med et særligt behov får
mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale
om en bevilling, som kan bruges til personer med særlige behov,
herunder blandt andet hørehæmmede, synshandicappede,
bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks.
psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt andet bruges til
særligt udstyr, udvikling af egnede undervisningsmaterialer, afholdelse
af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk
udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne,
efteruddannelse af lærerne og informationsspredning. Indsatsen er en
forlængelse af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og er en
fortsættelse af initiativerne inden for denne ramme.
Undervisningsministeriet skal betone, at området adskiller sig fra de
fleste andre uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om
kortvarige kurser. Det vil formentlig kunne udløse ganske betydelige
merudgifter, hvis der bliver fastlagt en forpligtelse til at betjene disse
deltagere på samme måde som personer, som deltager i mere langvarige
uddannelser, især hvis ordblinde og personer med tilsvarende
vanskeligheder omfattes af reglerne.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0029.png
Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
samt almen voksenuddannelse
Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 19. april 2011 og lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4.
september 2013 indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der
er heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i
henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2012 med senere
ændringer (denne lov hører under Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelsers ressortområde). Det må imidlertid
forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om
en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående
uddannelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende
voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere
specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks.
blinde ordblinde.
Det fremgår af artikel 14, at sanktionen for forskelsbehandling på
baggrund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, er
en økonomisk godtgørelse. Undervisningsministeriet antager på den
baggrund, at der vil blive tale om en godtgørelsesordning svarende til
den, der følger af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni
2011 med senere ændringer, og at der således ikke som i dansk rets
almindelige erstatningsregler forudsættes, at der er lidt et tab.
Uddannelses - og Forskningsministeriet
For så vidt angår Lov om Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen
eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering
af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for
direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark
undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap
og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng
med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.
SU-loven
Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29.
juni 2009 med senere ændringer, indeholder to aldersgrænser vedrørende
den studerende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.
Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til
ungdomsuddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil
dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes
forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0030.png
kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt
18 år. For uddannelsessøgende, der søger SU til videregående
uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.
For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for
SU afhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som
udgangspunkt med satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over
20 år, samt alle uddannelsessøgende i videregående uddannelse får
tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får SU med satsen
for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, og satsen for udeboende,
hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven. Fra den 1. juli 2015 ændres
reglerne imidlertid, så hjemmeboende uddannelsessøgende i
videregående uddannelser uanset alder får SU med satsen for
hjemmeboende. Se § 1 i lov nr. 899 af 4. juli 2013.
Efter § 66 stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 455 af
8. juni 2009, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres
forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke
var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere til
uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i
en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med deres forældre, fra
at få SU.
Handicaptillæg er et tillægsstipendium, der gives sammen med SU-
stipendium og studielån eller sammen med slutlån til
uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig
funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført med virkning fra den 1.
august 2004. Handicaptillægget gives til studerende på videregående
uddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til at
påtage erhvervsarbejde.
Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til
uddannelsessøgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget
barn under 18 år boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste
tillægsstipendium mens forsørgere, der bor sammen med en anden SU-
modtager, får et lavere tillægsstipendium. Alle forsørgere har dog ret til
supplerende
lån.
Ordningerne med handicaptillæg og forsørgertillæg giver ikke anledning
til andre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr.
aldersaspektet.
SVU-loven
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse
nr. 206 af 27. februar 2013 med senere ændringer, findes der både øvre
og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-loven er at skabe
økonomisk grundlag for, at voksne kortuddannede på børne- og
undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på
folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0031.png
uddannelses- og forskningsministerens
videregående uddannelse.
område
kan
deltage
i
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til
uddannelsessøgende, der er i alderen fra 25 år og indtil nået
folkepensionsalder efter § 1 a i lov om folkepension, jf. dog stk. 2,
hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få
SVU
til
forberedende
voksenundervisning
(FVU)
eller
specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk.
6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med
jobrotation.
Skatteministeriets område
Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det
sigte at diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det
umiddelbart kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at
skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold til
alder. Dette gælder både mht. forholdet børn/voksne og
ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf.
børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste
samling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder
64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper,
herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.
Transportministeriets område
Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede
Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber
gælder kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis
borgeren er svært bevægelseshæmmet, har man ret til at benytte
ordningen. Personer med andet handicap er ikke omfattet af denne
ordning, men vil ofte være omfattet af andre ordninger. Den individuelle
handicapkørsel kan kun benyttes til fritidsformål og ikke til fx læge-
eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive
fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap
giver adgang til den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.
Rabatordninger afhængige af alderskriterier
Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men
også administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige
bestemmelser vil kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På
denne baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive
transport findes eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller
indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at børn
under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages
af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager
social pension, kan få 50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der
eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter og familierabatter. I de
fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere,
f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige
aftaler
mellem
Transportministeriet
og
enkelte
private
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0032.png
transportvirksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og
studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med
direktivets forbud mod aldersdiskrimination.
Forbedringer af adgangen til den kollektive transport
Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor
transportsektoren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf.
artikel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende
infrastruktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige
renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vil imidlertid
kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne
baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke
forbedringer der kan kræves, som en direkte følge af direktivet.
Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område
Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens
virksomhed, idet dens forhold til staten er undtaget fra direktivets
anvendelsesområde. Det skal i øvrigt bemærkes, at ligebehandling af
kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er reguleret af
Lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Finansministeriets område
Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor
For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, er der
på Digitaliseringsstyrelsens ressortområde ingen egentlig lovgivning på
området. Dog er offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de
obligatoriske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG 2.0-
standarden for tilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye
eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighed for afvigelse
gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne
adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".
Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder,
som berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig
digital information og tjenesteydelser fra både offentlige og private
informations- og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.
EU-Kommissionen har den 3. december 2012 fremslag forslag til
direktiv om tilgængelighed af offentlige hjemmesider. En vedtagelse af
direktivet forventes at medføre behov for ændringer i dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a.
har til opgave at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet,
herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf
foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0033.png
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold og har været drøftet på flere møder i udvalget.
KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende
rettigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens
artikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning
fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.
Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige
behandling på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er
et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv
200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag)
–
er ikke en god
løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07,
C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at der tages et
klart forbehold for alder, og at det inddrages som
diskriminationskriterium i direktivforslaget.
Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til
lovgivning dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af
kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere.
Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter
direktivets vedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.
Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet
finder anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at
artikel 3 litra c) derfor bør udgå
–
uanset artikel 3 stk. 3. Derved er
artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.
I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er
et nationalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens
afgørelser. Artiklen bør udgå.
Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder,
at dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget
kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skal anmode om at
bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store
betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter
gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.
Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage
arbejdsmarkedets
parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.
Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt
anliggende og KL skal anmode om, at det udgår.
Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser
er et nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF
domstolspraksis der på en balanceret måde varetager de tværnationale
hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0034.png
KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode
om, at sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der
kan gives et klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til
de danske forhandlere.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således,
at det skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for
arbejdsmarkedet, og at det skal supplere de eksisterende direktiver for så
vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag
vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannelse og
adgang til varer og tjenesteydelser.
DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række
principielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende
forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets
direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse
skal indgå i den danske samt europæiske politiske proces vedrørende
direktivforslaget.
Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og
forstærker en udvikling
–
herunder via EF-Domstolen
–
der ligger langt
ud over den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af
direktivet.
DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at
alle
mennesker
har ret til en retfærdig, fair og saglig behandling, og at
ingen
skal
diskrimineres
–
det vil sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA
tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund af
religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og
demokrati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende
retlige og civile sammenhænge. Efter DA’s
opfattelse er det helt
nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget
gør
sig
forslaget
og
dets
generelle
implikationer
på
forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s
opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige
kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man
tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu,
når direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af
et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en
retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må
betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks.
medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk
perspektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand
for tvivl og klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.
Ophøjes til absolut beskyttelse
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige
internationale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til
de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er
isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger
ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne skal
derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men
også giver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget
bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet
mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.
DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet
forskellig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier.
Dette medfører, at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle
de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste
juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at
man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer med en
teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et
”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit
lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til
almindelige forvaltningsretlige regler
–
herunder lighedsgrundsætningen
og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende
uanset nærværende direktivforslag!
Trædestensprincippet
Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste
niveau i den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte
karakter af beskyttelsen, men også at det må formodes, at de
bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt
det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt
udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget. Det
medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i
det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket
ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene
instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på et andet
område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant
fremmes på et stadigt højere niveau.
Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier
Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed
den angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en
principiel stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig
klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller
ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man
med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ikke-
forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale
instrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke
forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt
imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre
diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF
Domstolen på egen hånd
–
i kraft af bl.a. dette direktiv
–
lægger nye
diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er
opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye
kriterier, som EF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan
findes af en eller anden art i europæisk ret
–
herunder i national ret. Se
bl.a. herom nedenfor.
Yderligere diskriminationsbeskyttelse
Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag
er tale om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige
vurderes, at der på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra
EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i
direktiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at
man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen
hånd
–
i kraft af bl.a. dette direktiv
–
strammer beskyttelsesniveauet via
sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i
andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan
være helt nye krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen
måtte kunne finde frem til.
Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu
DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal
indskrænke direktivets område,
flyttes
fra direktivets såkaldte
betragtninger og
indsættes
i selve direktivteksten, da man kan frygte, at
de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes
indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigt i
direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets
egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis
indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse
f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-
sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også
andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan
dokumentere dette.
I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som
sådan
–
som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv
–
og ikke
direktivet om forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om
forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige
norm udfyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I
Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om
forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehandling, vil
den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den
pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en
handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at
direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-
Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt
beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at
den bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske
styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag,
hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række
internationale instrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i
forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.
Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den
fortolkning, at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte
forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i
Mangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten,
internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henviser
afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke,
der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og
begrænsninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på
grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet
”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”
1. I dette direktiv betyder princippet
om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte
forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde
”)
mindst
skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder
enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende
diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet
”nogen” i pågældende bestemmelse fortolkes.
På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet
betegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af
forskelsbehandling som værende af meget begrænset juridisk værdi.
Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:
”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en
aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke finde
anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem
disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig
virksomhed
.” Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhørende
artikeltekst, hvorefter: ”
Litra d) finder kun anvendelse på privatpersoner
i
det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”
Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde,
hvor den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre
eller alene accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”,
ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt
”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for
fortolkninger.
Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en
udvidende fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund
og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale
goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2,
stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0038.png
DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i
foranledning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver,
men der er også nye formuleringer, der kan have indholdsmæssige
betydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt
uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige privatretlige
retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undtagelse
af det almindelige bevisbyrdeprincip.
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at
fremkomme med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt
fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling udenfor
arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at
indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget
uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores
medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er
ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den
organisatoriske opbakning til direktivet specifikt og EU’s
initiativer på
handicapområdet generelt.
Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et
positivt skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til
direktiv på dette område. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde
aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi også understrege,
at der er et fundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i
direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyttelse
for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslaget
dækker.
Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært
tager udgangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap
imod diskrimination. Det er det område, der interesserer os mest
–
og det
er her, vi har vores særlige ekspertise.
DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig
beskyttelse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af
Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket
har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.
Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod
de typer af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver
gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekte
forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling.
Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpasning,
som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som
forskelsbehandling.
Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til
i rimeligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer,
tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og
konsekvenserne ved disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra
dem, mere herom nedenfor.
DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i
overensstemmelse med den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse
imod diskrimination, der er blevet en integreret del af dansk
handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s
konvention om rettigheder for personer med handicap.
DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes
konsekvensvurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på
nær meget få detaljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som
ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, at
en gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på
nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende
efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang til
retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til
kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til
information og kommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige
informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforslaget,
men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.
Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til
aktivt at fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet,
som er indeholdt i konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi
mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange
områder har en lavere overligger end konventionen, når det gælder
forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af personer med
handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter,
der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til
sammen kan være med til at sætte rammer for dansk lovgivning
vedrørende ligebehandling af personer med handicap. Således er der
brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens
principper og direktivteksten.
Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
direktivforslaget.
Artikel 1
Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er
omfattet af EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende
betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor
under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap.
Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1
hedder, at hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En
yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som følge heraf
nødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse
af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til
handicap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante
aspekter af FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap. I
den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med
EU’s tilslutning til FN-konventionen,
ikke at lade selve direktivteksten
anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen
går, når det gælder vigtige områder for personer med handicap, se
eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3
nedenfor.
Artikel 2, stk. 2, litra b)
DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den
udtrykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved
associering. Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan,
at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt
handicap. Således vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af
tilknytningen til et barn med handicap ikke være eksplicit dækket af
bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urimeligt,
jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor
skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.
Artikel 2, stk. 5
Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende
rimelig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som
forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende
adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes
gennem generelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt
design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighed til en del af de
tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i artikel
4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status
overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser
skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?
Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer
med handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker,
i lige så høj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige
hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap.
Det kan tydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri,
transport og kommunikation gennem de seneste mange årtier. Det er den
type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det
må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige
så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har
bindende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til
manglende efterlevelse.
Artikel 2, stk. 6
DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på
baggrund af alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med
handicap. Frekvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er
højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bliver handicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en
beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppe på grund af
handicap være væsentlig.
Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud
mod diskrimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres
undtagelser fra. Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at
diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap.
Dette vil være i overensstemmelse med den generelle målsætning fra
EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.
Artikel 2, stk. 7
Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige
og statistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne
beregninger må forventes at blive benyttet i forbindelse med f.eks.
pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.
Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention
om rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som
også berører den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om
lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om
pensionsordninger.
Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling
i forhold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for
medlemsstaterne i henseende til at tillade forskelsbehandling på dette
punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i
forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum specificeres
meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i
aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er
formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under
hvilke betingelser.
Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om,
hvorvidt lige adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave,
der bør løses solidarisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af
samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den
nuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige
lignende kollektive forsikringer.
Artikel 2, stk. 8
Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de
parallelle direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og
race. For DH er den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i
forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkret
begrundelse for bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i
forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med handicap.
Artikel 3, stk. 1, litra a)
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk.
7, kan tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse
sociale sikringsordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring
af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde
diskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale
sikrings- og sundhedsordninger.
Artikel 3, stk. 1, litra d)
En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle
direktiver vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle
spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud, som udbydes af
eksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender,
har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette
f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring af dette
spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen
skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.
Artikel 3, stk. 2
Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap indeholder væsentlige bindende
bestemmelser.
Artikel 3, stk. 3
En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det
parallelle direktiv vedr. race.
Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at
hensyn til organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn,
kan gå forud for eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks.
i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder
DH fuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i
betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det må ikke
være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen
måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af
undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.
Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom
EU har tilsluttet sig konventionen, er man i lige så høj grad som
medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en
begrænset kompetence i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet
i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjagtig er relevant i
forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne. Det
synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og
arbitrær disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde
gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele
tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole
system
–
disse principper har været den internationalt anerkendte
politiske linje siden først i halvfemserne.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes
betydelige fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de
politikområder, hvor direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere
vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der går videre end
direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen
for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af
personer med handicap i Danmark.
Artikel 4, stk. 1, litra a)
Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske
oversættelse af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version
af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs.
under en generel forudsætning om, at personer med handicap benytter
tjenester osv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en
proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af personer med
handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske
oversættelse!
Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer
eller grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel
kan nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde
kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides
tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en
forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig eller privat
ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse
indskrænkninger indebærer.
DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om
uforholdsmæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne
sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid
koster ekstra ressourcer.
Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at
strukturel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det
er således yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som
overhovedet muligt.
DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design,
som er gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt
nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående
på realisering af universelt design i forhold til nye varer og
tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det
være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og kommende
europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart defineret
i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen
for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af
europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med handicap
indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.
DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun
drejer sig om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Personlig assistance, tilvejebringelsen af information i alternative
formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på
relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne
fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med henblik
på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med
handicap.
Artikel 4 stk. 2
Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at
begrunde undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som
en yderligere afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et
kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet
generelt, som tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig
mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot nævnes, at øget
tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige
transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab
med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den
ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred
forstand.
Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til
litra a) i nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at
indføre en række undtagelser udover den velkendte om
uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af
denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil
afskaffe diskrimination af personer med handicap.
Artikel 5 og 6
Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til
fremme af reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette
betragter DH som meget positivt og opfordrer samtidig indtrængende
den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse
med FN’s
konvention om rettigheder for personer med handicap.
Artikel 7, stk. 1
Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen.
Dette skal præciseres i direktivet.
Artikel 7, stk. 2
Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om
handicap. Direktivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at
vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet
kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks. organisationer af personer
med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også selve
vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et
faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om
handicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at
have et handicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af
sager om diskrimination.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0045.png
Artikel 10
Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er
vigtigt at få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de
grupper, som kan komme til at stå over for diskrimination. Også
udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende
information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden
foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse
til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og
tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.
Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen
som helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for
personer med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i
tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig
tekst.
Artikel 11
DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med
baggrund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces
af organisationer, af personer med handicap og andre relevante grupper,
både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt
dialog om direktivets udformning og implementering.
Artikel 13
DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som
bestemmelsen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk
lovgivning, som gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s
konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan
sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsultation af
handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.
Artikel 15, stk. 2
DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af
fristen for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4.
Det har ikke været muligt at finde en sådan i Kommissionens
lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være
vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at
give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som muligt. Den reelle
forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende
efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende
med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
(FA)
bemærker,
at
direktivforslaget regulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for
arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende direktiver, for så
vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller
seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre
området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til
service- og tjenesteydelser.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det
problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder.
Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til
lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af
kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er
alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som efter
direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.
Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling,
herunder via EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for
regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede
løsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige
behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremt der er et
objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i
direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor
nødvendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som
diskriminationskriterium i direktivforslaget.
Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er
et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at
uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør
udgå.
Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en
bestemmelse herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som
allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale,
at artikel 7 udgår af direktivforslaget.
Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i
realiteten her indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi
finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andre direktiver, men
finder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag,
og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.
I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi
anmode om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne
tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter i det omfang
arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i
direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse
med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser
derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.
Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den
opfattelse, at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13
derfor bør udgå.
Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et
nationalt anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet
EF domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af
sanktioner.
Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til
Traktatens artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN
samt i den Europæiske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv.
særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier.
Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er
tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et
element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget
bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet
mere vidtgående og intens end selve direktivforslaget
FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere
anvendelse, end det fremgår af selve direktivforslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet
nødvendigheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har
anmodet om yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk
for bekymring navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed,
kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomiske konsekvenser
ved forslaget. Alle delegationer har generelle undersøgelsesforbehold.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination
og accepterer idéen om et direktiv på området.
På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk
oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden for
arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn,
race og etnisk oprindelse. Der er således ikke forbud mod diskrimination
udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religion eller tro
og seksuel orientering.
Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en
række betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget
indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt
udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan
medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved
domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den
fremsatte form.
Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på
især at sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som
styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, som bl.a. er baseret på
kompensationsprincippet, kan fastholdes.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende
forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder
rækkevidden af flere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en
nærmere holdning fastlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17.
december 2008, 9. marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, 7. juni
2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1. december 2011, 21. juni 2012,
6. december 2012, 20. juni 2013 samt 9. december 2013.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0049.png
2. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt
menige
bestyrelsesmedlemmer
i
børsnoterede
selskaber,
KOM(2012) 614
- Fremskridtsrapport
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv,
der
skal
sikre
en
mere
ligelig
kønsfordeling
blandt
bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende
foranstaltninger.
Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således
medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går
videre end direktivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre
marked.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede
virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40
pct. af bestyrelsens medlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt
formulerede og utvetydige udpegningskriterier med henblik på at nå en
40 pct.-målsætning for det underrepræsenterede køn senest den
1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om
børsnoterede virksomheder, som er offentlige virksomheder.
Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver
individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse
(ledende bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af
virksomhedens ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20.
januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede
selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skal
fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.
Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet
foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i
børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets
proceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen.
Det forudsætter dog, at det kan påvises, at disse nationale
foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn at
bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede
virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.
Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfundsmæssige og
administrative konsekvenser. Direktivet forventes ikke at have væsentlige
statsfinansielle konsekvenser.
Der forventes en fremskridtsrapport på rådsmødet.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til
direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer
i børsnoterede virksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012)
614. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk
sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til
formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og
erhverv, herunder positiv særbehandling. Forslaget skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Rådets Juridiske Tjeneste har den 27. marts 2013 afgivet en udtalelse
vedrørende hjemlen for det aktuelle direktivforslag om en mere ligelig
kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Udtalelsen er afgivet
på forespørgsel fra Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål i
forbindelse med behandling af direktivforslaget. Det er vurderingen fra
Rådets Juridiske Tjeneste, at art. 157(3) i Traktaten om Den Europæiske
Union, som er angivet som direktivets hjemmel, ikke yder tilstrækkelig
hjemmel for direktivet.
Kommissionens Juridiske Tjeneste har på arbejdsgruppemøde den 22. maj
2013 bekræftet sit valg af hjemmel. Dette er bekræftet ved Kommissionens
Juridiske Tjenestes Commission Staff Working Document SWD(2013)
278.
Europa-Parlamentet har i sin betænkning, som vedtaget den 20. november
2013 accepteret Kommissionens valg af hjemmel.
3. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation
af mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede
virksomheder, herunder offentlige.
Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250
ansatte, en omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum på
over 320,5 mio. kr..
Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn
udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud
fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier
med henblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020
eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede
virksomheder, som er offentlige virksomheder. Forslaget omfatter kun
tilsynsførende
bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”).
Vælger virksomheden at lade forslaget gælde for hele bestyrelsen, er
målsætningen mindst 1/3 repræsentation af begge køn i bestyrelsen.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og medarbejdervalgte
menige bestyrelsesmedlemmer.
Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-
målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af det
underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som
kandidaten af det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv
vurdering, hvori der tages hensyn til alle de kriterier, virksomheden
lægger vægt på ved valg af bestyrelseskandidater, taler til fordel for
kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålægges
virksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendt
bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater påklager udpegningen.
Forslaget indeholder en mulighed for at fravige forpligtelserne i
direktivforslaget, såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end
10 pct. af arbejdsstyrken.
De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn
om en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse (ledende
bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af virksomhedens
ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20. januar 2020 eller
den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er
offentlige virskomheder.
De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og
offentliggøre oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og
direktionen. De virksomheder, som ikke opfylder 40 pct. målsætningen
for kønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse
herfor og beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for
at opfylde målsætningen fremover.
Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes
ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer
direktivet. Sanktionerne skal være effektive, proportionelle og
afskrækkende og kan bl.a. omfatte administrative bøder eller annullering
af en udnævnelse af et bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med
direktivet.
Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestemmelser, som
går videre end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig
kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget
forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.
Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport
til Kommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen
af direktivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale
tiltag, der er indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40
pct. i bestyrelsen samt information om de individuelle tilsagn,
virksomhederne har foretaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i
direktionen.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0052.png
Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet
foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i
børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets
proceduremæssige
krav
til
udpegningen
af
menige
bestyrelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at det kan dokumenteres
overfor Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt
for det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af
bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder inden de anførte
tidsfrister i forslaget.
Direktivet skal træde i kraft senest to år efter vedtagelsen.
Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31.
december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vil navnlig
vurdere, om målsætningerne i direktivet er blevet opfyldt.
Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028.
Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række
ændringsforslag til direktivforslaget. Ændringsforslagene ændrer ikke
direktivet indholdsmæssigt, men præciserer blot en række af direktivets
uklare bestemmelser, herunder definitioner i direktivforslagets art 2,
samt muligheden for at have et mål om mindst 1/3 af hvert køn, hvis
direktivet udvides til at omfatte både menige og ledende
bestyrelsesmedlemmer.
Det græske formandskab har i foråret 2014 fremsat få ændringsforslag,
som vil indebære, at virksomhederne skal opsætte egne mål for, hvordan
de vil nå direktivets mål i 2020, samt at medlemsstaterne skal udveksle
oplysninger om bedste praksis. Derudover er ændringsforslagene af
sproglige og præciserende karakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 20. november 2013 stemt om en betænkning
over direktivforslaget, som indeholder nedenstående væsentlige
ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag:
Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:
Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som allerede har
taget initiativ til at sikre ligelig kønsfordeling i bestyrelser, undtages fra
direktivets forpligtelser.
Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen strammes ved
at fremhæve hhv. den franske og norske kvotemodel eksplicit i direktivet
som nationale initiativer, der kan undtage lande fra direktivets
forpligtelser, jf. ændringsforslag 63. Det vil i praksis betyde, at den
danske model for en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes
bestyrelser får sværere ved at falde ind under undtagelsesbestemmelsen.
Desuden skal undtagelsesadgangen automatisk rulles tilbage for de
lande, der ikke har nået en andel på mindst 30 pct. af det
underrepræsenterede køn i 2017 (2015 for offentlige virksomheder).
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0053.png
Udvidelse af anvendelsesområdet
–
10 pct.-reglen fjernes:
Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at undtage
virksomheder fra direktivets forpligtelser, hvis det underrepræsenterede
køn udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken inden for den
pågældende branche.
Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. udgår.
Ligestillingspolitik i virksomhederne:
Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnoterede
selskaber omfattet af direktivet skal forpligtes til at udarbejde en politik
for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i hele virksomheden, jf.
ændringsforslag 31.
Virksomheden forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrapportere,
hvilke fremskridt den pågældende virksomhed har gjort for at skabe en
ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Europa-
Parlamentet foreslår i denne sammenhæng, at oplysningerne skal indgå i
virksomhedens årsberetning og offentliggøres på virksomhedens
hjemmeside, jf. ændringsforslag 55. Er målet på mindst 40 pct. af hvert
køn ikke opfyldt, skal virksomheden udarbejde en erklæring for, hvorfor
den ikke har været i stand til at opfylde målet inkl. en fyldestgørende
beskrivelse af de foranstaltninger, der hidtil er truffet samt som agtes at
blive taget for at opnå målet, jf. ændringsforslag 56.
Medarbejderrepræsentanter:
Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf.
betragtning 21, hvormed det gøres klart, at de nationale procedurer for
valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser skal ændres, så det
bliver muligt at sikre en ligelig kønsfordeling blandt
medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.
Sanktioner:
Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sanktioner
over for virksomheder, der ikke overholder direktivets forpligtelser.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have en afskrækkende virkning. Sanktionerne kan fx være
administrative bøder og afgørelse om ugyldighed eller annullering af
valgte bestyrelsesmedlemmer.
Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direktivet, dvs.
bøder og annullering af udpegede bestyrelser, gøres til minimumskrav,
jf. ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra offentlige udbud tilføjes som
sanktion.
5. Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke
hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene
for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af
den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-
plan, jf. TEU artikel 5(3).
Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv.
Kommissionen har anført, at forslaget harmonerer med
nærhedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfordeling i børsnoterede
virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelse bedre kan
opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold, at
medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive
foranstaltninger, er det
–
også efter Kommissionens høring
–
tydeligt
ifølge Kommissionen, at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil
være tilstrækkelige til at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling
på europæisk plan inden 2020.
Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at
skabe ensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet
ved at indarbejde princippet om lige løn og ligestilling på
arbejdsmarkedet. På denne måde undgås det, at medlemsstaterne
underbyder hinanden i arbejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål. Ifølge
Kommissionen tøver mange medlemsstater formentlig med at regulere
på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale virksomheder
ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.
Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt
medlemsstaterne i dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og
konkurrencemæssige problemer, fordi virksomhederne er underlagt
forskellige regler og sanktioner på området. Det kan have en negativ
indvirkning på virksomhedernes grænseoverskridende investeringer og
etablering af dattervirksomheder.
Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre
gennemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.
Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3)
TEUF, der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre
anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet
om positiv særbehandling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.
Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har
formået at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede
virksomheders bestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil
fra blandt andet Rådet og Europa-Parlamentet. Målet har således i
praksis vist sig ikke at kunne opfyldes i tilstrækkelig grad af
medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at handle på området i
henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings virkning bedre
kan nås på EU-plan.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0055.png
Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området
kan reguleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af
ligestilling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv i traktaten, og
idet landene endnu ikke selvstændigt har formået at opnå en ligelig
kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser.
6. Gældende dansk ret
Ligestillingsloven
Lov om ligestilling af kvinder og mænd
1
har til formål at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige
indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner. Loven har
endvidere til formål at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling
på baggrund af køn. Lovens kapitel 4 indeholder en række krav til
kønssammensætningen af offentlige udvalg, kommissioner og lign.,
herunder krav til kønssammensætningen ved besættelse af visse
bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.
Med ændringen af ligestillingsloven
2
, der trådte i kraft den 1. april 2013
er der indført krav om, at alle statslige virksomheder, institutioner mv.
skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det
øverste ledelsesorgan og udarbejder en politik for at øge andelen af det
underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.
Det
følger
således
af
ligestillingsloven,
at
bestyrelser,
repræsentantskaber eller tilsvarende kollektive ledelser i statslige
forvaltningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af kvinder
og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige. Ledelsen i
selvejende institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og
aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, men
hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt
have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er
en ”afbalanceret sammensætning” mindst 1/3 af hvert køn.
Årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af
årsrapporter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der
tilskynder de ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig
aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige
udfordringer.
Samfundsansvar omfatter efter regeringens opfattelse også fremme af
ligestillingen af mænd og kvinder. Bestemmelsen anfører, at
virksomhederne skal redegøre for om deres arbejde med samfundsansvar
i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikker for
samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.
Selskabsloven mv.
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007
Lov nr. 1288 af 19. december 2012
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0056.png
Selskabsloven fastsætter bl.a. regler om stiftelse, drift og ophør af
kapitalselskaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På
tilsvarende måde indeholder den finansielle lovgivning regler om
kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksomheder, der driver finansiel
virksomhed, m.v. Der er således tale
om et ”følg og forklar”-princip.
Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre
love
3
, er der pr. 1. april 2013 indført krav om, at de ca. 1.100 største
danske virksomheder skal opstille måltal for andelen af det
underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejder en
politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen
generelt.
De
nævnte
ændringer
af
ligestillingsloven,
selskabsloven,
årsregnskabsloven samt en række andre love udgør samlet set ”den
danske
model” for en mere ligelig kønsfordeling i de største danske virksomheder
og alle statslige virksomheder mv.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere end 250
ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig
samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring 200
danske børsnoterede virksomheder vil være omfattet af direktivforslaget
i dets nuværende udformning.
Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være
nødvendigt at foretage visse lovændringer. Implementering af direktivet
forventes at berøre selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven, lov om
finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge
lov om investeringsforeninger m.fl., lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde og lov om værdipapirhandel. Der vil bl.a. skulle
indføres hjemmel til at stille krav om, at udpegningen af kandidater til
bestyrelsen i børsnoterede virksomheder foretages på baggrund af klare,
neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier. Endvidere skal
der indføres en præferenceregel, hvorefter bestyrelsen forpligtes til at
vælge en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så
kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn. Virksomhederne skal i
forlængelse heraf underlægges en oplysningsforpligtelse med skærpet
bevisbyrde i forhold til afviste kandidater.
Forslaget forventes endvidere at berøre lov om ligestilling af kvinder og
mænd.
Forslaget forventes
konsekvenser.
ikke
at
have
væsentlige
statsfinansielle
3
Lov nr. 1383 af 23. december 2012
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0057.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, da direktivets formål er at skabe en mere ligelig
kønsmæssig sammensætning i topledelsen af børsnoterede selskaber og
at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende talentmasse i Europa.
Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede virksomheder
med mere end 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7
mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det
vurderes, at omkring 200 virksomheder vil blive omfattet af direktivet.
Disse virksomheder har samfundsmæssig og økonomisk betydning i
Danmark i kraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat
underrepræsenteret i topledelsen af de største danske virksomheder til
trods for, at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret andel af
samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder i topledelsen,
som i højere grad afspejler vores samfund, vurderes at kunne have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da den eksisterende
mængde af talentfulde kandidater vil blive udnyttet bedre, og det vil
være med til at skabe lige muligheder for kvinder og mænd.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Som anført ovenfor vurderes omkring 200 danske børsnoterede
virksomheder at være omfattet af direktivforslaget i dets nuværende
form. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have
administrative konsekvenser for disse virksomheder.
Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende
virksomheder til at indføre en gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved
valg af menige bestyrelsesmedlemmer for at nå målet om mindst 40 pct.
kvinder og mænd i børsnoterede virksomheders bestyrelser i 2020.
Rekrutteringsproceduren forpligter virksomhederne til at fastsætte de
kriterier, som bestyrelsesmedlemmer i deres virksomhed skal besidde.
Kravet forventes at medføre administrative omstillingsomkostninger
vedrørende at opstille kriterierne. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr.
for det første år. Kravet forventes ikke at medføre løbende administrative
konsekvenser.
Ved valg af kandidater til virksomhedens bestyrelse skal kandidaterne
vurderes på baggrund af de fastsatte kriterier. Hvor to kandidater
vurderes lige kvalificerede ud fra de fastsatte kriterier, skal en person af
det underrepræsenterede køn vælges frem for en person af det
overrepræsenterede køn. De administrative konsekvenser for
virksomhederne forbundet med at følge den pågældende procedure
vurderes at være begrænsede.
De børsnoterede virksomheder skal efter forslaget afgive individuelle
tilsagn om kønsfordelingen i den daglige ledelse (ledende
bestyrelsesmedlemmer eller direktionen). Der forventes at være
administrative omstillingsomkostninger forbundet med at forberede
individuelle tilsagn. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr. svarende til
15.000 kr. per virksomhed for det første år.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0058.png
Dog gælder forpligtelsen til at fastsætte individuelle tilsagn ikke for
virksomheder, som vælger at lade direktivets forpligtelser gælde for den
samlede bestyrelse. Det forventes, at størstedelen af de omfattede
virksomheder vil lave udpegningsprocedurer for den samlede bestyrelse,
da hovedparten af virksomhederne ikke skelner mellem ledende og
menige bestyrelsesmedlemmer.
Virksomhederne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de
offentlige myndigheder om kønsfordeling i ledelsen samt gøre disse
oplysninger offentligt tilgængelige. De administrative konsekvenser
herved vurderes at udgøre ca. 7.500 kr. pr. virksomhed svarende til ca.
1,5 mio.kr. på samfundsniveau årligt for de berørte danske
virksomheder.
Direktivforslaget giver mulighed for at suspendere anvendelsen af
direktivets proceduremæssige krav til udpegning af medlemmer til
bestyrelsen, hvis en medlemsstat inden direktivets ikrafttrædelse har
truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i
ledelsen af børsnoterede virksomheder. Såfremt Danmark bliver omfattet
af denne undtagelsesbestemmelse, vurderes direktivforslaget ikke at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-
specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den
28. november 2012.
DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et
ønske om at øge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at
andelen på nuværende tidspunkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke,
at kvoter er den rette løsning på problemet. Den danske model lægger
vægt på frivillighed, fleksibilitet og ”fødekæden”, og dette anses som et
blandt flere svar på Danmarks udfordringer vedrørende manglende
anvendelse af kvinders kompetence. DI anfører, at mangfoldighed i
kompetencer gavner bestyrelsesarbejdet
–
men at denne forudsætning
ikke er bundet til køn men alene til det enkelte individ. DI mener således
ikke, at en kønsmæssig ubalance i virksomhedsbestyrelser er et
ligestillingsanliggende. DI understreger, at bestyrelsesarbejde
forudsætter de rette faglige kvalifikationer i relation til den enkelte
virksomheds forretning samt den tilstrækkelige erfaring med at drive
virksomhed på både et højt strategisk niveau og et operationelt niveau.
DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt
med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at
fremme virksomhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder
ligestilling mellem kønnene. Dansk Erhverv mener endvidere, at
erhvervslivets arbejde med kønssammensætningen på virksomhedernes
ledelsesniveauer grundlæggende skal være forretningsdrevet og bygge på
et princip om frivillighed. Dansk Erhverv finder det derfor problematisk, at
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0059.png
EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der skal lede
private virksomheder og udtrykker bekymring for at direktivforslaget med
målsætningen for menige bestyrelsesmedlemmer vil indføre kvoter af
bagvejen.
Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i
dansk regi for at opnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i
højere grad gør, at arbejdet med lige vilkår for begge køn kan håndteres
med respekt for virksomhedernes forskelle og interne muligheder. Dansk
Erhverv udtrykker derfor bekymring for, om undtagelsesbestemmelsen i
forslaget i tilstrækkelig grad tager højde for eksisterende nationale
foranstaltninger, idet den kun gælder, såfremt det kan dokumenteres, at de
nationale foranstaltninger lige så effektivt kan opfylde målsætningen om
40 pct.
Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om
reglerne resulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de
børsnoterede selskabers bestyrelser set i forhold til de administrative
byrder erhvervslivet pålægges med forslaget.
Grundlæggende
finder
Finansrådet
det
afgørende,
at
bestyrelsesmedlemmer udnævnes på baggrund af kvalifikationer frem for
køn. Finansrådet finder det positivt, at direktivforslaget alene stiller krav
om, at medlemsstaterne skal indføre regler om, at virksomhederne skal
fastsætte måltal for kvinder i bestyrelser, og dermed ikke stiller
strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog finder
Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd definerer et
måltal på 40 pct. Finansrådet ser hellere, at der anvendes en model, hvor
virksomhederne selv definerer deres målsætninger, hvilket også er
fremgangsmåden i bl.a. regeringens lovforslag om indførelse af regler om
måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i de øverste
ledelsesorganer.
For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder
Finansrådet det upassende, at virksomhederne pålægges omvendt
bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse er
blevet overholdt. Finansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer skal tælle med i opgørelsen vedrørende måltallet.
Endelig ønsker Finansrådet, at sanktionsmulighederne kun bør omfatte
bøder, og ikke annullering af valget til bestyrelsesmedlem.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens
direktivforslag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af
ligestillingen i bestyrelser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne
initiativer.
Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets
målsætning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i
virksomhedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget rummer flere
elementer, der giver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0060.png
valget af bestyrelsesmedlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt
medarbejderne. Fælles for begge procedurer er, at der kan være tale om
hemmelige afstemninger, hvorfor det ikke efterfølgende vil være muligt at
afgøre om de forslåede krav til udvælgelsesproceduren er blevet overholdt.
Det er derimod muligt at anvende de forslåede udvælgelsesprocedurer i
forbindelse med fremsættelsen af kandidaterne til valgene. DAF finder på
den baggrund, at direktivet bør omhandle de forslag til kandidater, som de
forskellige valgforsamlinger kan vælge til virksomhedsbestyrelserne.
FSR
–
Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte
direktivforslag kan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig
kønsfordeling i virksomhedsbestyrelser mv. FSR finder dog, at den i
forslaget skitserede model er vanskelig at gennemføre i praksis. Efter den
danske selskabslov er det generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen og
FSR anfører, at det er uklart, hvordan den forslåede model skal fungerer i
forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at det næppe vil være
meningsfyldt at bede generalforsamlingen om at give tilsagn om, at den
frem mod 2020 vil sikre valg af et tilstrækkeligt antal af det
underrepræsenterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets vegne
givetvis vil være uforpligtende for den enkelte aktionær.
FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den
danske regering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til,
hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og
ikke mindst er mindre byrdefuld.
Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad
tager højde for brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det
anføres, at en model baseret på frivillighed
–
som den danske model
–
er
mere hensigtsmæssig, idet den tager højde for virksomhedernes
individuelle forhold.
Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne
kan dog ikke støtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til
den danske model. Lederne støtter den danske model og anfører samtidig,
at rekrutteringsprocessen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos
virksomhederne.
Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er
nødvendigt med bindende lovgivning samt effektiv monitorering og
sanktioner for at opnå en ligelig kønsfordeling i samfundets
beslutningsprocesser. Kvinderådet finder det endvidere positivt, at
direktivet indeholder krav om, at de omfattede virksomheder skal
formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering af
bestyrelsesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil
have den ønskede omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser,
idet forslaget bærer præg af at være et produkt af kompromisser, hvilket
har svækket direktivets rækkevidde.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0061.png
Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og
på europæisk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri
mener i stedet, at det er virksomhederne selv, der skal bestemme og tage
ansvar for, hvordan deres medarbejder- og ledelsessammensætning skal
være.
Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere
ligelig kønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte
direktivforslaget. Finansforbundet støtter den danske model som forventes
at kunne føre til en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelse.
Finansforbundet
opfordrer
Kommissionens
til,
at
de
medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da det anses for
et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i
bestyrelsen, ligesom tal viser, at medarbejderne allerede har ligestillingen
for øje, når der vælges medlemmer til bestyrelsen.
Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede
køn både sikres reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at
den nødvendige fleksibilitet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af
kønssammensætningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en
model, hvor virksomhederne selv er med til at fastsætte målene og
metoderne til at opnå disse. IDA understreger, at dette kræver tæt
opfølgning på, om både mål og midler er tilstrækkelig ambitiøse og
efterleves samt vejledning og bistand til at sikre, at dette sker, hvor det ikke
er tilfældet. Endelig er IDA ikke enig i, at der alene bør fastsættes mål for
de menige medlemmer af bestyrelsen.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at
sikre en reel fødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig
repræsentation af kvinder i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet
anfører generelt, at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de anbefales,
at forpligtelser og rettigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet
om udpegningsprocedurer suppleres med en adgang til på anmodning at
kunne få oplysninger om de kvalifikationskriterier m.v., et selskab
anvender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. I relation til forslagets
krav om yderligere individuelle tilsagn for direktionen gøres det gældende,
at bestemmelsen ikke klart gør rede for, hvad der forstås ved en ligelig
fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.
Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende
skal overveje deres sammensætning, herunder andelen af det
underrepræsenterede køn. Dog finder Forsikring og Pension, at det i det
konkrete tilfælde bør overvejes at lade nærhedsprincippet finde
anvendelse. Forsikring og Pension lægger endvidere vægt på, at direktivet
fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg, der afspejler
aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge den mest
kvalificerede kandidat. Endelig finder Forsikring og Pension det meget
positivt, af forslaget fastsætter, at de kvantitative mål for bestyrelsens
sammensætning også gælder medarbejderrepræsentanter.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0062.png
Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen
finder at, mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate
governance anbefalinger, som fx de danske anbefalinger for god
selskabsledelse. Hvis direktivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge
Rederiforeningen adressere ikke bare køn men mangfoldighed generelt.
Det bør endvidere være op til den enkelte virksomhed selv at fastsætte
egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen. Rederiforeningen finder
afgrænsningen af de virksomheder, der er omfattet af forslaget,
tilfredsstillende.
Endvidere kan Rederiforeningen ikke støtte
introduktionen af omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at
kriterierne for udnævnelse et af bestyrelsesmedlem er blevet overholdt.
Endelig vurderes det at være problematisk, at forslaget åbner for en række
ikke nærmere definerede sanktionsmuligheder som fx dagbøder.
LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO
anfører, at forskellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der
ønsker at undgå regulering, et incitament til at ændre på størrelsen af
bestyrelsen. I den forbindelse påpeges det, at virksomhederne lettere kan
nå procentsatsen, idet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles
med. Det findes som udgangspunkt positivt, at der indføres en forpligtelse
til at anvende forud fastsatte udpegningskriterier, der vil tvinge bestyrelsen
til at lede uden for de traditionelle netværk. Der er dermed potentiale til at
forbedre den kvalitative sammensætning af bestyrelsen. Effekten heraf
betvivles imidlertid. LO påpeger, at indholdet af direktivforslagets
præferenceregel forekommer indholdsløst som følge af muligheden for at
fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, at direktivforslagets
gyldighedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i
bestyrelserne. LO anmoder endeligt om, at sig en præcisering af en række
af
præamblerne, herunder hvad der forstås ved en ”objektiv vurdering” og
”objektive kriterier”.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til det overordnede
formål om at fremme en ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers
bestyrelser, og medlemslandene er generelt gået konstruktivt ind i
forhandlingerne.
Samtidig tegner der sig dog et billede af, at medlemslandene deler sig i to
grupper, hvor den ene gruppe lande støtter direktivforslaget, mens en
anden gruppe af lande forventes at have større vanskeligheder ved at støtte
forslaget og i stedet foretrækker henstillinger frem for lovgivning.
Regeringen noterer sig desuden, at et flertal i det danske Folketing uden
om regeringen har afgivet en begrundet udtalelse til Kommissionen, hvor
flertallet ikke finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Ti medlemsstater har den 20. juni 2013 fremsat følgende erklæring til
Rådet med henblik på at udtrykke modstand mod direktivforslaget:
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, ESTLAND,
UNGARN, LETLAND, NEDERLANDENE, DEN TJEKKISKE
REPUBLIK, DET FORENEDE KONGERIGE, SVERIGE OG
SLOVAKIET
Kommissionen vedtog den 14. november 2012 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt
menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende
foranstaltninger. Forslaget til direktiv tager sigte på at løse det alvorlige
problem med kvinders underrepræsentation i den økonomiske
beslutningstagning på højeste niveau og fastsætter et kvantitativt mål om,
at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for en andel på 40 % i
bestyrelserne i børsnoterede selskaber senest i 2020 (senest i 2018, hvis der
er tale om offentlige virksomheder). Selskaberne ville blive forpligtet til at
arbejde hen imod dette mål, bl.a. ved at indføre proceduremæssige regler
for udvælgelse og udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer.
I lighed med Kommissionen mener vi, at lige muligheder for kvinder på
menige bestyrelsesposter bør og skal fremmes både i medlemsstaterne og i
hele Europa. Kvinder støder gennem hele karrieren på talrige hindringer,
hvilket er uacceptabelt ud fra et ligestillingssynspunkt. De står også i vejen
for en optimal udnyttelse af potentialet i en kvalificeret arbejdsstyrke.
Med hensyn til de forskellige selskabsretlige regler og forskellige
rettigheder i forbindelse med selskabsledelse i Den Europæiske Union er vi
dog af den opfattelse, at det i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet må være op til medlemsstaterne at finde deres
egen nationale tilgang til opnåelse af dette mål. Mange af medlemsstaterne
overvejer eller har på frivilligt og om fornødent retligt grundlag
gennemført flere forskellige nationale foranstaltninger, der er skræddersyet
til deres system, for at fremme en bedre kønsfordeling i bestyrelser.
Af disse årsager mener vi fortsat, at alle målrettede foranstaltninger på
dette område skal udformes og gennemføres på nationalt niveau. Vi støtter
ikke vedtagelsen af retligt bindende bestemmelser for kvinder i
selskabsbestyrelser på europæisk niveau."
Erklæringen blev fremsat første gang i forbindelse med EPSCO-mødet den
20. juni 2013.
Erklæringen blev genfremsendt til formandsskabet den 22. november
2013. Det skete på baggrund af en opfordring fra formandskabet om, at de
enkelte medlemsstater fremsendte en meddelelse om, hvorvidt det
overhovedet er muligt for de blokerende medlemsstater at omvende deres
positioner. Tyskland deltog ikke i erklæringen, da den blev genfremsendt.
Landene, der deltog i erklæringen i november 2013 udgør et blokerende
mindretal i Rådet.
To medlemsstater har under det litauiske formandskab fremsat en række
ændringsforslag med henblik på at fremme forhandlingsprocessen og opnå
et kompromis i Rådsarbejdsgruppen. Ændringsforslagene ændrede ikke
ved balancen for og imod direktivforslaget, og formandsskabet besluttede
på baggrund heraf at trække ændringsforslagene tilbage.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0064.png
Der tegner sig ikke tilslutning i Rådet til hverken de litauiske eller de
græske ændringsforslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan styrke en mere
ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.
Regeringen finder, at initiativer til fremme af ligestilling i bestyrelser
bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhedernes konkrete
rammer, tage hensyn til den aktuelle kønsfordeling inden for forskellige
virksomheder og brancher og respektere virksomhedernes ledelsesret. Af
samme grund mener regeringen ikke, at der skal indføres kvoter for
kønsfordelingen i bestyrelser.
Regeringen mener, at virksomhederne selv bør kunne fastsætte målet for
den kønsmæssige sammensætning i virksomhedens bestyrelse, og at
virksomheden selv skal fastsætte, hvordan målet nås, som det er
hensigten med den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i
børsnoterede selskabers bestyrelser.
Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel
undtagelsesbestemmelse, som den danske model for en mere ligelig
kønsfordeling i virksomheders bestyrelser vil falde ind under
–
også
efter 2020.
Det er regeringens holdning, at den tætte kobling mellem et fast og
bindende mål og en bestemt rekrutteringsmetode, er uhensigtsmæssig,
fordi dette griber ind i virksomhedernes ledelsesret og er for ufleksibel
for virksomhederne. På den baggrund finder regeringen, at direktivets
forpligtelse til at følge en bestemt rekrutteringsprocedure, hvor en person
fra det underrepræsenterede køn skal gives fortrinsret, hvis to
bestyrelseskandidater er lige kvalificerede, og hvor virksomhederne
pålægges en omvendt bevisbyrde, hvis der vælges en person fra det
overrepræsenterede køn, griber unødigt ind i virksomhedernes
almindelige ledelsesret.
Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at rekrutteringsproceduren,
præferencereglen og den omvendte bevisbyrde er uhensigtsmæssig i
forhold til direkte demokratisk valg blandt medarbejdere af
repræsentanter til bestyrelser, idet bestyrelsen ikke har indflydelse på
valgprocessen af de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter.
Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte direktivforslaget.
I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget er også indgået, at
et flertal i Folketinget har vurderet, at direktivforslaget ikke er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget modtog grund- og nærhedsnotatet den 7. december 2012
samt revideret grund- og nærhedsnotat den 13. december 2012.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 7. juni 2013, hvor Europaudvalget tilsluttede sig
regeringens forhandlingsoplæg.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
reetablering af EURES
- Fremskridtsrapport
Nyt notat
Resumé
EU-Kommissionen har den 17. januar 2014 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
et
europæisk
arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget
integration af arbejdsmarkederne (EURES)(KOM(2014)6). Formålet
med EU-Kommissionens forslag til forordningen er at styrke EURES-
netværkets bidrag til EU’s samlede beskæftigelsesstrateg
i. Forordningen
skal danne lovgrundlag for en reform af det eksisterende EURES-
samarbejde med øget fokus på konkret arbejdsformidling på tværs af
grænser i EU, muligheder for udvidelse af netværket og styrkelse af IT-
værktøjerne. Det skal bl.a. ske gennem en omorganisering af EURES-
netværkets struktur og organer, åbning af adgangen for andre aktører til
at levere EURES-ydelser, præcisering af ydelserne til jobsøgere og
arbejdsgivere, samt endelig en markant fokus på forbedringer af IT-
værktøjerne, dvs. den europæiske EURES-portal.
Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende
dansk lovgivning.
Der er oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den 6. marts
2014.
1. Baggrund
EU-Kommissionen har ved (KOM(2014)6) af 17. januar 2014 fremsat
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk
arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget
integration af arbejdsmarkederne. Forslaget er fremsat med henvisning
til Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed og skal
afløse bestemmelserne om udveksling af information om ledige
stillinger, jobansøgninger og CV'er, der i øjeblikket findes i kapitel II og
artikel 38.
EURES har eksisteret siden 1993 og omfatter de offentlige
arbejdsformidlinger i EU, EØS-landene og Schweiz. De væsentligste
grundsten i netværket er den europæiske EURES-portal samt ca. 900
såkaldte EURES-vejledere i de offentlige arbejdsformidlinger. I
Danmark har EURES siden 2008 primært været forankret i de tre
regionale Workindenmark-centre under Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR), men også jobcentrene har en tilknytning til
netværket, bl.a. med ’EURES-kontaktpersoner’. Styringen af EURES
Danmark som medlem af netværket varetages af styrelsen.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU-Kommissionen har igennem længere tid forberedt en reform af det
eksisterende EURES-netværk
for at styrke netværkets bidrag til EU’s
2020-strategi - særligt målet om at øge beskæftigelsesgraden.
Grundelementerne i reformen er allerede fastlagt med virkning fra 1.
janaur 2014, bl.a. i kraft af Kommissionens afgørelse af 26. november
2012. Kommissionen tager imidlertid med forslaget til forordningen
initiativ til at fastlægge et egentligt EU-lovgrundlag for reformen, som
fastsætter EURES’ formål, struktur og opgaver i en mere detaljeret form
end hidtil.
Som baggrund for initiativet fremhæver Kommissionen bl.a. at:
Der er potentiale for en langt større mobilitet på tværs af grænserne
end de ca. 700.000 EU-borgere, der hvert år flytter til et andet EU-
land for at arbejde,
Der er stor ledighed i nogle medlemslande, men samtidig et stort
antal ledige job i andre lande,
EURES-netværket og de værktøjer, der er tilknyttet netværket, har
en række mangler, bl.a.,
o
Ufuldstændig oversigt af ledige job og CV’er på EURES-
portalen
o
Begrænsede muligheder for matching via portalen
o
Begrænsede muligheder for at yde matching-services til
arbejdsgivere og jobsøgere.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget vedtages ved den fælles beslutningsprocesdure med hjemmel i
TEUF artikel 46.
2. Formål og indhold
Formålet med forordningen er overordnet at gøre EURES til et effektivt
instrument for jobformidling over grænser. Dette skal søges opnået
gennem bl.a.:
Et næsten fuldstændigt udbud af ledige job på EURES-portalen,
’Automatisk matchning’ af ledige job og CV’er via portalen,
Information om EURES-netværket og bistand til alle personer med
behov for rekruttering, matchning og placering,
information om arbejdskraftmangel og overskud.
Strukturelle ændringer
Forslaget rummer organisatoriske ændringer, der bl.a. indebærer, at
Kommissionen opretter et europæisk koordinationsbureau med henblik på
styring af det samlede netværk. Hvert medlemsland skal oprette et såkaldt
nationalt koordinationsbureau, der skal varetage styringen af EURES på
nationalt plan.
Oprettelsen er en del af reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2014, og
STAR har meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen varetager denne
opgave. Forslaget præciserer en række opgaver for de nationale bureauer,
bl.a. samarbejdet med Kommissionen, medvirken ved Kommissionens
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tværnationale aktiviteter, bidrag til EURES-portalen, herunder oplysninger
om arbejdsmarkedsforhold mv., indsendelse af rapporter og data til
Kommissionen mv.
Andre aktører
–
EURES-partnere
EU-Kommissionen lægger stor vægt på, at EURES-netværket også åbnes
for andre aktører end de nuværende offentlige arbejdsformidlinger, med
henblik på at styrke netværkets samlede kapacitet vedrørende såvel
information som rekruttering. Forordningsforslaget rummer derfor
bestemmelser om godkendelse af såkaldte EURES-partnere, der kan
deltage i EURES-netværket under EURES-varemærket. EURES-partnere
kan være private aktører, organisationer mv., men også de offentlige
arbejdsformidlinger selv.
Medlemslandene skal oprette et system til godkendelse af EURES-
partnere. I et bilag til forslaget er oplistet et sæt af minimumskriterier for at
blive godkendt som EURES-partner, der bl.a. skal sikre hensynet til
retssikkerhed, kapacitet, kvalitet og pålidelighed. Alle ydelser til jobsøgere
skal leveres gratis, mens der kan tages gebyr for services til arbejdsgivere. I
forslagets kapitel IV beskrives endvidere en række serviceydelser
(’støttetjenester’), som EURES-partnerne
skal levere, jf. i øvrigt neden for.
Medlemslandene kan udpege deres offentlige arbejdsformidling til
EURES-partner uden særlig dokumentation vedr. de nævnte kriterier og
serviceydelser. STAR har meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen har
godkendt WorkinDenmark-centrene som EURES-partner. Hvert land skal
have mindst én godkendt EURES-partner. Det må forventes, at alle
medlemslande vil godkende deres offentlige arbejdsformidling som
EURES-partner. Med henblik på systemet vedrørende godkendelse af
andre aktører kan det forventes, at Kommissionen vil foreslå nærmere
retningslinjer.
Fælles IT-platform
–
EURES-portalen
Medlemslandene skal levere alle ledige stillinger fra de offentlige
arbejdsformidlinger (i Danmark: jobnet.dk) til EURES-portalen, samt alle
CV’er/jobansøgninger, hvis jobsøgerne har godkendt det.
Oplysningerne
skal gives i et ensartet system for at muliggøre automatisk, dvs. digital,
matchning af stillinger med ansøgere.
For at muliggøre automatisk matchning rummer forslaget en bestemmelse
om, at Kommissionen skal udvikle en europæisk klassifikation af
færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv. Medlemslandene
skal derfor ifølge forslaget inden 1. januar 2017 udarbejde en fortegnelse
med en sammenligning af deres nationale klassifikationer med
Kommissionens system, således at oplysningerne digitalt kan konverteres
til Kommissionens system.
Serviceydelser (’støttetjenester’)
Medlemslandene i EURES-netværket skal sikre, at EURES-partnere er i
stand til at levere en række nærmere specificerede informations- og
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rekrutteringsydelser til jobsøgere og arbejdsgivere. De oplistede
serviceydelser svarer overordnet set til dem, der ydes af EURES-
organisationerne i medlemslandene i dag, men det er nyt, at der med
forordningen sker en præcisering og detaljering af ydelserne i selve EU-
lovgrundlaget, der således bliver bindende for medlemslandene.
Udveksling af information, arbejdsprogrammer og indberetning af data
Ifølge forslaget skal medlemslandene indberette oplysninger om
arbejdskraftsmangel/-overskud, om leve- og arbejdsvilkår mv. samt om
EURES og dets aktiviteter. Det fremgår også, at landene skal udvikle deres
mobilitetspolitikker (dvs. rekruttering over grænser) som en integreret del
af deres beskæftigelsespolitik.
Forslaget indebærer, at medlemslandene hvert år skal udarbejde et
arbejdsprogram, der beskriver de vigtigste aktiviteter, ressourceforbruget
samt hvordan aktiviteterne monitoreres og evalueres. I den forbindelse skal
der indberettes en række data vedr. kontakt med arbejdstagere og
arbejdsgivere, kundetilfredshed samt resultater af rekrutterings- og
matchningsaktiviteter (bl.a. antallet af kandidater, der får job i et andet
medlemsland i kraft af aktiviteterne).
Praktikophold
I forudsætningerne for forslaget nævner Kommissionen, at EURES
–
iflg.
Rådets konklusioner fra juni 2012 - gradvist skal udvides til også at
omfatte ’lærlingepladser og praktikpladser’. I forslaget er der indsat en
bestemmelse om, at det europæiske koordinationsbureau skal udvikle en
ramme for udveksling af lærlingepladser og praktikpladser, mens de
nationale koordinationsbureauer alene skal informere og vejlede herom.
Rådet har tidligere vedtaget en henstilling om en ’kvalitetsramme for
praktikophold’.
Delegerede retsakter
Traktaten giver Kommissionen bemyndigelse til at udøve delegerede
retsakter på grundlag af en forordning på mere teknisk betonede
områder, dvs. bindende instrukser til medlemslandene. Forslaget nævner
i den forbindelse specifikt bestemmelserne om godkendelse af EURES-
partners og om indberetning af data, jf. ovenfor.
3. Europarlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 46 høres. Der foreligger
endnu ikke udtalelser.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen argumenterer i forslaget for, at nærhedsprincippet er
overholdt. Ifølge Kommissionen forudsætter formidling af ledige
stillinger, jobansøgninger og CV'er på tværs af grænserne, og den deraf
følgende formidling af job til arbejdstagere, en fælles ramme for
samarbejde. Målene for forslaget kan ifølge Kommissionen ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene alene, og derfor er der
behov for en indsats på EU-plan. Ifølge Kommissionen går forordningen
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0070.png
desuden ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål. Af
hensyn til gennemsigtigheden vil medlemslandene kun gøre de ledige
stillinger og CV'er, der allerede findes nationalt, tilgængelige på
EURES-portalen. Automatisk matchning opnås ved hjælp af simple
interoperabilitetsværktøjer (samordning af IT-systemer) og ikke gennem
indførelse af et fælles klassifikationssystem til brug på nationalt plan.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
5. Gældende dansk ret
Der er ikke behov for ændringer i gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes i den foreliggende form ikke at have væsentlige
statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget, om at medlemslandene inden 1. januar 2017 skal udarbejde en
fortegnelse med en sammenligning af sine nationale klassifikationer med
Kommissionens system, godkendelse af EURES-partnere mm, giver
umiddelbart anledning til administrative omkostninger, hvis omfang dog
afhænger af den endelige model.
7. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 3. februar 2014. Der er
modtaget svar fra DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, et fælles
svar fra LO, FTF og AC samt svar fra Kommunernes Landsforening.
DA kan støtte intentionerne i Kommissionens forslag til en ny
forordning, således at der kan ske en styrkelse af de europæiske rammer,
som understøtter arbejdskraftmobilitet over landegrænser og fremmer
adgang til information om såvel job som arbejdstageres kompetencer.
Efter DA’s opfattelse bør man dog holde sig EURES samarbejdets
proportioner for øje, og se de foreslåede rammer som et enkelt element
til at understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet. De europæiske rammer
kan bidrage til at øge bevidstheden og synligheden om
beskæftigelsesmuligheder i hele EU. De egentlige barrierer for mobilitet
skal derimod findes i indretningen af de nationale systemer og i form af
f.eks. sprogbarrierer m.v.
DA finder det rigtigt, at Kommissionen har valgt en løsning på
udfordringerne for det nuværende EURES-system i form af et forslag,
der kombinerer forordning 492/2011 og rådets afgørelse fra 2012, frem
for et mere vidtgående forslag om at give kommissionen et selvstændigt
mandat til at kunne indgå partnerskaber med nye arbejdsformidlinger.
DA finder, at Kommissionens samspil skal være med medlemsstaternes
nationale beskæftigelsesmyndigheder.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA støtter, at der tages et skridt ad gangen i udvikling af EURES-nettet.
Derfor er DA også enig i, at medlemsstaterne kun skal kunne gøre ledige
stillinger og CV’er, der allerede findes nationalt, tilgængelige på
EURES-portalen.
DA deler også opfattelsen af, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et
fælles klassifikationssystem for job og CV’er, men at lade matchningen
foregå ved hjælp af såkaldte interoperabilitets-værktøjer.
Støttetjenester skal udbydes nationalt efter behov, men det bør sikres, at
f.eks. virksomheder, som ønsker det, har mulighed for at søge
rekrutteringshjælp hos de nationale beskæftigelsesmyndigheder i et hvert
medlemsland og på de vilkår, som det enkelte land opstiller.
Efter DA’s vurdering skal bestemmelsen i artikel 4 nr. 1 b) efter danske
forhold
forstås
således,
at
det
er
de
nationale
beskæftigelsesmyndigheder, som skal have ansvaret for at varetage
opgaven som ”nationalt koordineringsbureau”. Når det gælder EURES-
partnere, jf. artikel 4 nr. 1 c) finder DA ikke, at bestemmelsen skal give
mulighed for, at arbejdsgiverforeninger eller arbejdstagerorganisationer
skal have mulighed for at blive optaget som EURES-partnere. Eures-
partnere skal efter DA’s vurdering bestå af virksomheder m.v., der
lovligt varetager jobformidling.
Rollen for arbejdsmarkedets parter bør være at yde rådgivning til de
nationale beskæftigelsesmyndigheder, som forstår opgaven som
”nationalt koordineringsbureau”. I Danmark vil en sådan rådgivning af
de nationale beskæftigelsesmyndigheder kunne varetages af
Beskæftigelsesrådet.
DA deler synspunktet om, at det er på nationalt plan, at der skal leveres
støttetjenester til såvel arbejdstagere
som arbejdsgivere. Det er dog DA’s
opfattelse, at det vil kunne fremme mobiliteten på det europæiske
arbejdsmarked, hvis EU-kommissionen, f.eks. gennem Cross-border
samarbejde, kunne fremme og yde økonomisk støtte til de aktiviteter,
som det nævnes i artikel 15 nr. 6, at medlemsstaterne skal udvikle. Det
drejer sig bl.a. om kommunikation med grænsearbejdere og
arbejdsgivere i grænseoverskridende regioner, således at udvekslingen af
job og medarbejdere over landegrænserne kunne styrkes.
DA kan se et perspektiv på længere sigt ved at udvide EURES-nettet til
at omfatte lærlingeuddannelser og praktikophold, der omfatter en
ansættelseskontrakt.
DA finder, at der, f.eks. i artikel 14 mangler en bestemmelse, der
fastslår, at EU-partnere, som skal lægge ledige stillinger ind i EURES-
portalen, skal sikre sig samtykke fra virksomhederne. Bestemmelserne
bør være parallelle til de bestemmelser, som foreslås for arbejdstagere i
artikel 14 nr. 3.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0072.png
Efter DA’s opfattelse bør bestemmelsen i artikel 18 nr. 6 om,
at der kan
lægges gebyr på ydelser, i form af en mekanisme, som kan lette
registreringen som arbejdsgiver på EURES-portalen for arbejdsgivere,
udgå af udkastet til forordning.
Efter DA’s opfattelse modarbejder muligheden for gebyr intentionen bag
ønsket
om at fremme mobilitet. Det skal efter DA’s opfattelse være
vederlagsfrit for virksomheder at lade sig registrere som bruger i
EURES-basen via en godkendelse af de nationale myndigheder, eller en
godkendt EURES-partner.
Det skal også efter DA’s opfattelse
være
vederlagsfrit for virksomheder at få deres jobopslag optaget i EURES-
basen, enten via de nationale myndigheder, eller via godkendte EURES-
partnere.
DA finder det rimeligt, at det efter de enkelte medlemslandes beslutning
skal være muligt at fastlægge et gebyr for en egentlig international
rekrutteringsservice. Udover hensynet til de offentlige finanser vil en
sådan bestemmelse kunne sikre, at der ikke fra EURES-systemet skabes
en konkurrence i forhold til tilsvarende private udbydere af
formidlingsservice.
DA kan fuldt ud støtte bestemmelsen i artikel 8 om, at enhver
arbejdsformidling, der opererer lovligt i en medlemsstat, kan anmode om
at blive optaget i Eures-nettet som EURES-partner, således at private
jobformidlere kan blive en aktiv spiller i Eures-nettet. DA finder det
væsentligt, at det slås fast i forordningen, at private jobformidlere, som
bliver Eures-partnere, har adgang til vederlagsfrit at anvende de
informationer, som indgår i EURES-portalen, når der udfører deres
formidlingsservice over for virksomheder eller arbejdstagere.
DA finder, at rækkevidden af bestemmelserne i artikel 24 om, at en
medlemsstat
ikke
må
begrænse
adgangen
til
nationale
arbejdsmarkedsforanstaltninger alene med den begrundelse, at en
arbejdstager søger bistand med henblik på at finde beskæftigelse på en
andens medlemsstats område, skal afdækkes mere tydeligt.
Betyder bestemmelsen, at eventuelle rettigheder til ledige i Danmark om
at deltage i aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen også kommer til at
gælde EU-borgere?
FA finder, at øget arbejdskraftmobilitet vil være en fordel for såvel
jobsøgende som arbejdsgivere.
FA bemærker med tilfredshed, at formålet med forslaget er såvel at styrke
jobsøgendes adgang til arbejdsmobilitetstjenester, som arbejdsgiveres
mulighed for at kunne rekruttere relevant arbejdskraft fra hele Europa.
FA har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0073.png
LO, FTF og AC er grundlæggende positivt indstillet over for en styrkelse
af den europæiske arbejdsformidling. En styrkelse af det europæiske
arbejdsformidlingsnet, EURES, kan styrke lønmodtagernes muligheder for
at finde job i hele EU.
Imidlertid finder LO, FTF og AC, at det nærværende forslag er for
vidtgående. At
alle
jobannoncer, offentlige som private, fuldtids- som
deltidsjob, vikarjob som faste stillinger skal oversættes til alle EU-sprog
virker meget omkostningsfuldt, bureaukratisk og ude af proportioner med
den gevinst, der kan opnås ved et bedre match mellem virksomheder og
arbejdstagere. Det forekommer ikke mindst urealistisk, at jobopslagene
skal oversættes til alle EU-sprog med henblik på, at arbejdssøgende i alle
EU-landene, skal kunne nå at søge inden ansøgningsfristerne. Tiltagets
omfang bør begrænses væsentligt. F.eks. kunne det til en start afprøves til
kun at gælde for offentligt opslåede faste fuldtidsstillinger. Dernæst
anbefales det, at formålet med synliggørelsen af det europæiske jobmarked
først og fremmest bør være, at EU-borgerne kan orientere sig i, hvilke job
og hvor mange job, der opslås i givne EU-lande, som borgeren kan være
interesseret i at søge arbejde i.
Da der er tale om et omfattende tiltag, som må forventes at medføre en
øget europæisk konkurrence om jobbene, anbefaler LO, FTF og AC, at
arbejdsmarkedets parter inddrages meget tæt i udmøntningen af ordningen.
Mere konkret påpeges følgende:
• Der
bør i nationalt regi af Beskæftigelsesrådet tages en snarlig drøftelse
af den videre opfølgning på forordningens forslag og mulige konsekvenser.
• For LO, FTF og AC er det afgørende, at EURES kan være med til at
synliggøre jobåbninger. Forslagets beskrivelse af CV'er og
automatiskmatchning virker ikke realistisk. Det forekommer at være alt for
omfattende og omkostningsfuldt.
• Af forslaget fremgår, at man vil give medlemslandene mulighed for
(gradvist) at medtage alle de organisationer, som de anser for nyttige,
herunder fagforeninger. Samtidig defineres dog, at en såkaldt
"arbejdsformidling" skal levere tjenester, der skal skaffe jobsøgende i
arbejde. Denne formulering anser LO, FTF og AC for at omfatte
fagforeninger/a-kasser.
• En nærmere beskrivelse af
det pilotprojekt, der skal igangsættes i 2014,
mangler, herunder, hvem der skal indgå.
• I LO, FTF og AC´s optik sikrer man den mest optimale matchning ved en
kompetent og individuel samtale, som de faglige a-kasser i Danmark
afholder ved CV-samtalen. Omtalen af udviklingen af en europæisk
klassifikation virker derfor ganske urealistisk
—
uden hold i en dansk
praksis.
• LO, FTF og AC finder, der er behov for en afklaring ift.:
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377749_0074.png
o
Betydningen af den adgang som i forordningens artikel 24 skal
sikre ledige arbejdstagere på EU-plan.
o
Hvorvidt de nationale koordineringsbureauer bør placeres i de
regionale beskæftigelsesråd, således, at der kan sikres et naturligt
samarbejde med parterne, ud fra regionale behov, herunder f.eks.
grænseregionssamarbejdet m.v.
o
Sammenhængen mellem forordningens forslag og udviklingen af
det igangværende arbejde og indsats over for
tredjelandsstatsborgere.
KL er umiddelbart positivt stemt over for initiativer som EURES-
portalen, der gør det muligt at dele oplysninger om ledige stillinger,
jobansøgninger, CV’er, etc., og derved øge arbejdskraftmobilitet inden
for EU, samt bidrage til udviklingen af et europæisk arbejdsmarked med
et højt beskæftigelsesniveau. Mobilitet på arbejdsmarkedet er en af
metoderne til at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuværende
tidspunkt eksisterer i Europa især i blandt unge. Forordningsforslaget
giver i sig selv anledning til følgende kommentar:
Der oplistes i forordningen flere definitioner, hvor det ikke fremgår
klart, hvilke de kommunale jobcentre hører under. Definitionerne har
betydning for, hvilke opgaver de kommunale jobcentre kan pålægges via
denne forordning. KL tolker det umiddelbart sådan, at de kommunale
jobcentre falder under betegnelsen ”de offentlige arbejdsformidlinger”,
jf. art 2 a.
KL finder i forlængelse heraf, at forordningen går for langt i forhold til
at definere den nationale organisering og koordinering af det fælles
europæiske samarbejde omkring jobformidling, herunder ift. centre,
platforme, partnere etc. KL finder ikke, at en forordning skal regulere og
definere, hvordan dette skal foregå på nationalt plan, da dette kan være
forskelligt fra medlemsland til medlemsland, hvordan dette bedst
reguleres i forhold til det nationale arbejdsmarkedssystem. Dette burde
lades være op til det enkelte medlemsland.
De kommunale jobcentre opererer i dag med www.jobnet.dk, som er en
online service, hvor det er muligt for arbejdsgivere at søge arbejdskraft
og for arbejdstagere at søge beskæftigelse. Denne service gælder ikke
kun for arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark. De kommunale
jobcentre arbejder allerede i dag med den europæiske jobformidling,
EURES-portalen. Hvis en arbejdsgiver eller arbejdstager ønsker at
rekruttere arbejdskraft eller søge et job i et andet EU-medlemsland,
Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, har de mulighed for at gøre
dette via de kommunale jobcentre eller via jobnet.
KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til
–
som ansvarshavende for
jobnet
–
at sikre, at udviklingen af den europæiske jobportal sker på en
måde, der sikrer størst mulig overensstemmelse og brugbare snitflader
mellem jobnet og EURES-portalen.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er uklart om forslaget til den nye forordning vil medføre nye og flere
opgaver, som kommunale jobcentre kan blive pålagt at løse. KL kan
generelt støtte forordningen i det omfang, at kommunerne ikke pålægges
flere opgaver, end de varetager i dag. Skulle jobcentrene blive pålagt
flere opgaver særligt med henblik på art.10, 18,19, 20, 21, 22, 23 og 27
må KL tage forbehold for DUT krav
–
afhængig af, hvordan
forordningen konkret udmøntes i dansk sammenhæng.
I forhold til art. 14-17
”En fælles
IT-platform”
må KL også tage
forbehold for et gøre et DUT krav gældende, såfremt denne IT-løsning
skulle pålægge jobcentrene udgifter.
Artikel 33 giver Kommissionens ret til at vedtage delegeret retsakter, jf.
art. 8 og 29. KL er indforstået med, at der skal være nogle fælles
indikatorer i forhold til dataindsamling på europæisk plan, men KL
opfordrer samtidig til, at der gøres brug af de indikatorer og den
dataindsamling, som allerede eksisterer i dag. Det fremgår dog af art. 29
stk. 3, at der er mulighed for Kommissionen, via delegeret retsakter, at
videreudvikle de fælles indikatorer. Skulle der blive videreudviklet nye
fælles indikatorer, der ikke måles på i dag, skal KL tage forbehold for at
gøre DUT krav gældende, såfremt denne måling skulle pålægge de
kommunale jobcentre merudgifter.
KL har ikke haft mulighed for at gå i dybden med alle detaljer i forslaget
inden for tidsfristen og forbeholder sig derfor mulighed for at vende
tilbage med supplerende bemærkninger af mere teknisk karakter.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til forordning har været genstand for en række drøftelser mellem
medlemslandene under det græske formandskab. Det generelle billede er,
at medlemslandene er positive over for forslagets grundlæggende
intentioner. Flertallet af medlemslandene har imidlertid taget væsentlige
forbehold over for den konkrete udformning af udkastet og rejst en lang
række kritikpunkter, herunder detaljeringsgraden i forslaget, systemet for
godkendelse af EURES-partnere, brugen af delegerede retsakter, samt de
mulige administrative og økonomiske byrder for medlemslandene.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det græske formandskab har på baggrund af medlemslandenes
reaktioner udarbejdet et let revideret forslag til de første tre kapitler i
forordningsudkastet.
Forslaget indeholder fortsat en række elementer om fx relevante aktører
og det omtalte klassifikationssystem, som skal afklares yderligere forud
for endelig stillingtagen. Det angår bl.a. rammerne for inddragelse af
andre aktører og detaljeringsgraden af såvel serviceydelserne som
fortegnelser over kompetenceklassifikationer.
Danmark er forbeholden over for forslaget om at overføre samtlige
stillingsopslag fra jobnet.dk til EURES-portalen.
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 26.-27.
juni
- Politisk drøftelse
(a) Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger til hver
medlemsstat pba. de Nationale Reformprogrammer
2014, inklusive makroøkonomisk ubalanceprocedure
- Vedtagelse (art. 148 TFEU)
(b) Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2014)
og implementeringen af de landespecifikke henstillinger
for 2013
- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen
(c) Prioriteter for 2014 pakken med rådsrekommandationer
- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse
(d) Employment Performance Monitor og benchmarks
- Vedtagelse
(e) Resultattavlen for indikatorer på social- og
beskæftigelsesområdet
- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Komitéen for Social Beskyttelse
(f) Arbejdsmarkedsrapport
- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport
(g) Implementering af ungegarantien
- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport
1. Baggrund
Kommissionen ventes den 2. juni 2014 at offentliggøre vurderinger af
landenes programmer samt udkast til Rådets udtalelser om landenes
programmer, der inkluderer de konkrete landespecifikke henstillinger.
EPSCO drøfter den 19. juni de landespecifikke henstillinger vedrørende
social- og beskæftigelsesområdet. ECOFIN vil den 20. juni drøfte
udtalelser og landespecifikke henstillinger vedrørende økonomisk politik
m.v. Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke
henstillinger på mødet d. 26.-27. juni 2014 med henblik på endelig
formel vedtagelse på ECOFIN i juli.
Formålet med forslagene til landespecifikke henstillinger på social- og
beskæftigelsesområdet (a) art. 148 er at identificere de primære
udfordringer, som det enkelte medlemsland står overfor, og hvis løsning
- gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hensyn til
udviklingen på landets arbejdsmarked mv.
Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse forventes at
fremlægge komitéernes overordnede konklusioner vedrørende
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eksaminationerne
af
landenes
reformprogrammer
og
den
multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes politikker, der
er foregået i løbet af året, samt vedrørende Kommissionens forslag til
landespecifikke henstillinger til medlemslandene.
2. Formål og indhold
Den politiske drøftelse på mødet forventes at tage udgangspunkt i
spørgsmål eller oplæg fra Formandskabet. Der er endnu ikke modtaget
oplysninger herom.
Hovedemnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling
vedrørende de landespecifikke henstillinger (a). Rådet kan i henhold til
art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger
til medlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt
andet medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der er afleveret
april 2014.
På baggrund af Kommissionens udkast skal de landespecifikke
henstillinger vedtages af EPSCO-rådet, for så vidt angår de henstillinger,
der vedrører arbejdsmarkedet.
Under dette dagsordenspunkt godkendes desuden en udtalelse fra
Beskæftigelseskomitéen om de eksaminationer af de nationale
reformprogrammer og af de landespecifikke henstillinger fra 2013, som
komitéen har gennemført det forgangne år (b). Det er yderligere
forventningen, at Komitéen for Social Beskyttelse vil fremlægge en
rapport vedrørende vurdering af 2014 pakken med Rådets anbefalinger
vedrørende tværgående emner (c).
Der
forventes
desuden
tiltrædelse
af
en
udtalelse
af
Beskæftigelseskomitéen vedrørende indikatorer og nøgleudfordringer
for beskæftigelsen i hvert medlemsland (Employment Performance
Monitor) (d).
Herudover forventes Beskæftigelseskomitéen samt Komitéen for Social
Beskyttelse at fremlægge en fælles udtalelse om resultattavlen for
indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet (e), herunder brugen af
resultattavlen og valget af indikatorer.
Desuden
er
det
forventningen,
at
Rådet
tiltræder
Beskæftigelseskomitéens arbejdsmarkedsrapport, der beskriver de
reformer og tiltag, landene allerede har iværksat/gennemført (f), og
Beskæftigelseskomitéens rapport om implementering af ungegarantien
(g).
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Kommissionens udkast til landespecifikke henstillinger vil blive sendt til
EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til
orientering.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod Kommissionens
forslag til henstillinger.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for brug af henstillinger efter art. 148
som led i EU2020-strategiens gennemførelse. Regeringen vil efter
Kommissionens fremlæggelse af de landespecifikke henstillinger for
Danmark vurdere hvorvidt regeringen er enig i disse.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Rådskonklusioner om Kvinder og Økonomi
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt notat
Resumé:
Rådskonklusionerne fremsættes som led i de skiftende formandskabers
opfølgning på FN’s Beijinghandlingsplan. Rådskonklusionerne
omhandler området ”kvinder og økonomi”. I rådskonklusionerne
understreges det, at der er et stort økonomisk potentiale forbundet med
at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.
1. Baggrund
Rådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på
Beijinghandlingsplanen (Beijing Platform for Action
–
BPfA).
Handlingsplanen blev vedtaget på FN’s 4. verdenskvindekonference
afholdt i Beijing i 1995. Konferencen resulterede i Beijingdeklarationen
og -handlingsplanen. Det Europæiske Råd besluttede i 1995, at der
skulle følges op på implementeringen af BPfA.
Formandskabet fremsætter på baggrund heraf rådskonklusioner om
opfølgning på Beijinghandlingsplanens kritiske område F: "Kvinder og
økonomi".
Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det
Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) om status på området i
medlemslandene. Rapporten fra EIGE giver et overblik over kvinders
arbejdsmarkedsdeltagelse i EU med fokus på bl.a. andelen af kvinder
med
deltidsbeskæftigelse,
arbejdsløshed
og
selvstændigt
erhvervsdrivende.
I rapporten konkluderes det bl.a. at kvinder oftere end mænd arbejder på
deltid, og at kvinder gennemsnitligt tjenere mindre end mænd.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at understrege, at
kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse er vigtig for økonomisk vækst,
velstand og konkurrenceevne. Det gøres i den forbindelse opmærksom
på, at kvinderne i EU generelt er veluddannede, men alligevel har en
lavere arbejdsmarkedsdeltagelse end mænd.
For at udløse dette økonomiske potentiale opfordres medlemsstaterne til
at tage initiativer til at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder
at sikre gode muligheder for børne- og ældrepasning, at have ordninger
for forældreorlov der fremmer fædres deltagelse, at arbejde på en
arbejdsmarkedskultur der giver mulighed for at kombinere familie- og
arbejdsliv, og at arbejde for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.
Der opfordres desuden til at medtænke arbejdsmarkedets parter i den
samlede indsats.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig opfordres der til at forsætte med at følge udviklingen i mænd og
kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret foreslås tre nye
indikatorer med vægt på henholdsvis graden af fuldtidsbeskæftigelse for
kvinder og mænd, deltidsbeskæftigelse for kvinder og mænd og endelig
graden af selvstændigt erhvervsdrivende blandt kvinder og mænd.
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Forslaget til rådskonklusioner sendes til EU-Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemslande ventes at have en positiv holdning til det fremlagte
forslag til rådskonklusioner.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor den fremlagte forslag til
rådskonklusioner.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en
europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med
forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, KOM(2014) 221
- Vedtagelse/orienterende debat
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat forslag om etablering af en
europæisk platform, som lægger op til et styrket samarbejde mellem
medlemslandene - herunder ved oprettelse af en ny komité - med henblik
på at forebygge og bekæmpe sort arbejde. Samarbejdet forventes i
starten at have karakter af vidensdeling og erfaringsudveksling, men
også senere at få en mere operationel del.
Forslaget forventes ikke at give anledning til ændringer til gældende
dansk lovgivning.
1. Baggrund
Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat forslag om etablering af en
europæisk platform til at understøtte et samarbejde, som skal medvirke
til at forebygge og bekæmpe sort arbejde. Der henvises desuden i
forslaget til det overordnede formål at øge beskæftigelsen og forbedre
arbejdsvilkårene for den enkelte medarbejder. Det understreges, at
indsatsen mod sort arbejde fortrinsvis ligger hos medlemslandene, og der
lægges således ikke op til ny lovgivning eller anden harmonisering af
medlemslandenes politikker. ”Platform” dækker
over, at der skal
etableres en komité på basis af nationale kontaktpunkter, der skal
muliggøre et mere systematisk samarbejde mellem medlemslandene. Det
skyldes bl.a., at udfordringerne med sort arbejde er fælles for landene,
og i visse former kan have en grænseoverskridende karakter.
Samarbejdet forventes i starten at have karakter af vidensdeling og
erfaringsudveksling, men også senere at få en mere operationel del i
forbindelse med det videre arbejde med Platformen.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 151 (TEUF), hvorefter
initiativets hovedformål er at fremme beskæftigelse og forbedre
arbejdsvilkår. Der henvises endvidere til artikel 153 (TEUF) ift.
Unionens mål om at støtte og supplere medlemslandenes indsats, som
giver Parlamentet og Rådet mulighed for at vedtage foranstaltninger til
fremme af samarbejdet mellem medlemslandene.
Forslaget skal vedtages efter den almindelige beslutningsprocedure.
2. Formål og indhold
Formålet med platformen er at lette samarbejdet mellem
medlemslandene ved nemmere udveksling af god praksis og information
om bekæmpelse af sort arbejde. Platformen skal i den forbindelse især
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbedre
koordineringen
mellem
håndhævelsesmyndigheder i medlemslandene.
de
operationelle
Platformen foreslås etableret på baggrund af et nationalt kontaktpunkt i
hvert medlemsland. Platformen kan herunder nedsætte arbejdsgrupper til
at undersøge specifikke spørgsmål med tilknytning til sort arbejde.
Platformens mål er fastlagt i artikel 4. Følgende opgaver er nævnt:
a) Forbedring af viden om sort arbejde
b) Udvikling af analyser af effektiviteten af forskellige politiske
foranstaltninger
c) Etablering af instrumenter (f.eks. en vidensbank over
foranstaltninger)
d) Vedtagelse af ikke-bindende retningslinjer for tilsyn
e) Udvikling af samarbejdsformer ift. grænseoverskridende aspekter
f) Undersøgelse af forbedring af dataudveksling
g) Udvikling af en permanent uddannelsesordning for
håndhævelsesmyndigheder
h) Tilrettelæggelse af peer reviews ift. medlemslandenes fremskridt
i) Øge bevidstheden om problemet med sort arbejde.
Medlemmerne af platformen er medlemslandene (kontaktpunkter) og
Kommissionen, men der lægges desuden op til deltagelse af
arbejdsmarkedets parter i platformens møder samt samarbejde med en
række allerede eksisterende grupper og databaser på EU-plan, herunder
bl.a. Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Senior Labour Inspectors
Committee (SLIC), Den Administrative Kommission og Udvalget for
Social Beskyttelse (SPC) m.fl.
Endeligt lægges der i forslaget op til at arbejdet med Platformen vil
skulle evalueres efter fire år.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.
4. Nærhedsprincippet
Selvom den største del af indsatsen mod sort arbejde ligger hos
medlemslandene, er udfordringerne i forbindelse med bekæmpelse af
sort arbejde i mange tilfælde fælles og til dels grænseoverskridende. Et
fælleseuropæisk tiltag vil derfor hjælpe medlemslandene til en bedre
indsats og samarbejde i bekæmpelsen af sort arbejde.
Der er ikke med forslaget tale om harmonisering af medlemslandenes
lovgivning på området.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Høring
Forslaget er den 24. april 2014 sendt i høring EU-Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. På den baggrund er der kommet
høringsvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor der udtrykkes
generel støtte til forslaget. DA understreger dog, at det er vigtigt, at nye
EU-strukturer ikke overlapper med allerede eksisterende strukturer, og at
platformen skal respektere den danske arbejdsmarkedsmodel. DA kan
ikke støtte, at falske selvstændige omfattes af forslaget samt, at der
udarbejdes retningslinjer for inspektører/tilsynsførere. LO er positive
over for forlaget, men så gerne et mere forpligtende samarbejde.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der er generel støtte til forslaget.
9. Regeringens generelle holdning
Danmark byder initiativet velkommen.
Hvad angår forslaget om, at Platformens opgaver bl.a. skal omfatte
landeeksaminationer og landeanbefalinger samt udarbejde retningslinjer
for tilsyn, afhænger dansk stillingtagen af den endelige formulering.
Danmark lægger vægt på, at eventuelle retningslinjer ikke er juridisk
bindende. De bør præsenteres som forslag baseret på
erfaringsudveksling, som landene skal se som vigtige input til deres
nationale tilsyn.
Danmark støtter generelt, at samarbejdet
–
udover etablering af selve
platformen med nationale kontaktpunkter
–
tager hensyn til eksisterende
samarbejdsformer/-fora.
Danmark finder, at Platformens kompetence skal afklares nærmere inden
endelig vedtagelse. Det skal forsat være muligt for medlemslandene at
igangsætte egne initiativer ift. forebyggelse af sort arbejde.
DK støtter som udgangspunkt obligatorisk deltagelse i platformen, men
finder, at visse aktiviteter, herunder inspektioner og deltagelse i træning,
skal kunne ske på frivillig basis.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Den sociale dimension af EU/ØMU
- Drøftelse af følgende rapporter på vegne af Komitéen for Social
Beskyttelse
(e) Den sociale dimension af EU2020 strategien
(f) Ex ante koordination af større socialpolitiske reformer
(g) Minimumsydelser i eurozonen
(h) Nøglebudskaber vedrørende passende langtidspleje i et
Europa med stadigt flere ældre mennesker
- Vedtagelse af nøglebudskaber
1. Baggrund
Komitéen for Social Beskyttelse har udarbejdet en række dokumenter
under hovedoverskriften den sociale dimension af EU/ØMU.
2. Formål og indhold
Komitéen for Social Beskyttelse har udarbejdet en rapport vedrørende
den sociale dimension af EU2020 Strategien, hvori Komitéen vurderer
niveauet af fremskridt i at nå EU2020-målet vedrørende social inklusion,
ifølge hvilket antallet af mennesker, der risikerer et liv i fattigdom, skal
reduceres med 20 mio. frem mod 2020. Komitéen anbefaler inden for
den åbne koordinations metode, at man fra medlemsstaternes side i
højere grad prioriterer fattigdomsbekæmpelse samt aktiv arbejdsmarkeds
deltagelse og inklusion og sammentænker og koordinerer tiltag på det
økonomiske, beskæftigelsespolitiske og sociale område (a).
Komitéen forventes yderligere at præsentere en rapport vedrørende ex
ante koordination af større socialpolitiske reformer. Ex ante koordination
i Komitéen for Social Beskyttelse indebærer, at man medlemsstaterne
løbende udveksler erfaringer om større reformer på socialområdet i
medlemsstaterne (b).
I forlængelse af krisen i Euro-zonen har Komitéen udfærdiget en rapport
vedrørende Euro-medlemsstaternes minimumsydelser. Rapporten
konkluderer, at niveauet af ydelser varierer væsentligt mellem Euro-
medlemsstaterne og afspejler de forskellige sociale og økonomiske
betingelser i de enkelte medlemsstater. Herudover vurderes det i
rapporten, at flertallet af euro-medlemsstaterne har været i stand til at
fastholde stabilitet i levering af minimumsindkomster med henblik på at
afværge sociale konsekvenser af den økonomiske krise (c).
Komitéen for Social Beskyttelse har på baggrund af en rapport om
behovet for langtidspleje i et Europa med stadig flere ældre mennesker
identificeret en række nøglebudskaber vedrørende passende social
beskyttelse på langtidsplejeområdet, der forventes forelagt til
godkendelse på rådsmødet (d). Formålet med nøglebudskaberne er at
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
belyse de fælles udfordringer, som de europæiske sociale systemer står
overfor vedrørende de demografiske ændringer herunder:
at der er i visse medlemsstater på sigt vil være et behov for
oprustning af langtidspleje, herunder for at mindske de ældres
afhængighed af deres familier;
at det er sandsynligt, at der i fremtiden vil være et misforhold
mellem udbuddet af og behovet for langtidspleje grundet de
demografiske udviklinger;
at der er behov for en mere systematisk vidensdeling af
medlemsstaternes gode erfaringer med proaktive og
omkostningseffektive tilgange til langtidspleje.
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Rapporterne om nøglebudskaberne samt rapporten om den sociale
dimension af EU2020 strategien er blevet sendt til EU-Specialudvalget
for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at have en positiv holdning til de fremlagte
rapporter.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor rapporterne, hvorfor man fra
dansk side kan bakke op om disse.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
86