PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 249
Offentligt

Mandatnotits

for

ILO’s 103. Arbejdskonference

Genève

2014

Instruktion for den danske regeringsdelegation

Beskæftigelsesministeriet

Maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 3

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER ............................................................. 4

KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER...................................................................................

. K

OMITÉ OM NYT

ILO-

INSTRUMENT OM

STYRKET INDSATS MOD AFSKAFFELSE AF

TVANGSARBEJDE

............................................................................................................................... 4

. K

OMITÉ OM NYT

ILO-

INSTRUMENT OM OVERGANGEN MELLEM UFORMEL OG FORMEL ØKONOMI

. 6

. K

OMITÉ OM BESKÆFTIGELSE

......................................................................................................... 9

FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN ................................................................................................................... 15

. A

PPLIKATIONSKOMITÉEN

............................................................................................................ 15

. U

DVÆLGELSESKOMITÉEN

ELECTION

OMMITEE

) .................................................................... 17

. F

INANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL

.......................................................................... 17

. G

ENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FOR

TYRELSESRÅDET

........ 18

3. DRØFTELSER OMKRING ARBEJDET I APPLIKATIONSKOMITÉEN ........................................................ 20

. D

NTERNATIONALE

RBEJDSORGANISATION

......................................................................... 22

. ILO’

S MANDAT

........................................................................................................................... 22

. ILO-

KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

.................................................................................... 23

. D

ANMARK OG

ILO,

RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER

..................................... 23

. D

ANMARKS BIDRAG TIL

ILO ....................................................................................................... 23

5. DELEGATIONEN ...................................................................................................................................................... 25

. R

EGERINGSDELEGATION

............................................................................................................. 25

. A

RBEJDSGIVERDELEGATION

........................................................................................................ 25

. A

RBEJDSTAGERDELEGATION

....................................................................................................... 25

BILAG 1 - ILO’S ORGANISATIONSDIAGRAM ...................................................................................................... 27

BILAG 2 – OVERSIGT OVER DANSK PERSONALE I ILO .................................................................................. 28

BILAG 3 – ILO’S STRATEGISKE MÅL .................................................................................................................... 29

BILAG 4 – OMTALEN AF DANMARK I EKSPERTKOMITÉENS RAPPORT 2014 .......................................... 31

BILAG 5 – RAPPORTERINGSOVERSIGTEN 2014 FOR DANSKE RAPPORTER TIL ILO ............................ 32

BILAG 6 – INDLÆG FRA NORDISKE LANDE OG HOLLAND I OPFØLGNING PÅ KRISEN I

APPLIKATIONSKOMITÉEN...................................................................................................................................... 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. INDLEDNING

Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved ILO’s 103. Internationale

Arbejdskonference, som afholdes fra den 28. maj til den 12. juni 2014 i Genève. Mandatnotitsen

dækker de emner, der på forhånd er sat på Arbejdskonferencens dagsorden. Eventuelle yderligere

emner eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève.

Dagsordenen for ILO’s Arbejdskonference indeholder traditionelt tre komitéer med tematiske

diskussioner, der skifter fra år til år. I visse tilfælde kan der være tale om 2.-behandlinger af emner,

der allerede har været behandlet på tidligere konferencer. Der er også en række faste punkter på

dagsordenen udover de tre temadiskussioner, f.eks. den såkaldte Applikationskomité.

I år er der yderligere sat et punkt på dagsordenen, idet der forventes ændringer vedtaget i den

særlige konvention om søfarendes ansættelsesforhold (MLC - Maritime Labour Convention). Disse

ændringer skal vedtages efter den særlige procedure i MLC, se nærmere herom under afsnit 2.d.

Det bemærkes også, at der pågår et arbejde med at reformere Arbejdskonferencen, hvor der ses på

Arbejdskonferencens arbejdsmetoder, struktur, længde mv. En række forsøg er iværksat til

efterfølgende evaluering. Det bemærkes også, at der fortsat pågår drøftelser omkring arbejdet i

Applikationskomiteen, som er nærmere omtalt i afsnit 3.

Endelig vil der under årets konference blive afholdt valg til ILO’s Styrelsesråd, hvor Danmark efter

det nordiske rotationsprincip videregiver sit regeringssæde til Norge. Der ventes samtidig genvalg

til de to danske parter, der begge er repræsenteret i styrelsesrådet i hhv. arbejdsgiver- og

arbejdstagergruppen (Jørgen Rønnest, DA, og Jens Erik Orht, LO).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner

a. Komité om nyt ILO-instrument om "styrket indsats mod afskaffelse af tvangsarbejde

ILO anslår, at mere end 20 mio. mennesker er ofre for tvangsarbejde globalt. På et særligt

trepartsudvalgsmøde om tvangsarbejde og menneskehandel, afholdt i ILO i februar 2013,

opfordrede de udvalgte eksperter til, at man i ILO-regi vedtog supplerende foranstaltninger med

henblik på at løse betydelige huller i landenes implementering af ILO’s kernekonvention nr. 29 for

derved effektivt at udrydde tvangsarbejde i alle dets former. Der var enighed mellem eksperterne

om, at en sådan ny ILO-standard skulle fokusere på forebyggelse, beskyttelse og

erstatning/kompensation til ofre.

I overensstemmelse hermed besluttede ILO’s Styrelsesråd på sit møde i marts 2013 at sætte

vedtagelsen af en sådan ny standard på dagsordenen for Arbejdskonferencen i 2014 med henblik på

at supplere konvention nr. 29. Styrelsesrådet godkendte også, at der er tale om en 1-årig diskussion.

Det bemærkes, at ILO-konvention nr. 29 om tvangsarbejde (Convention concerning Forced or

Compulsory Labour) blev vedtaget i 1930 og er ratificeret af Danmark i 1932. Konventionen er en

såkaldt kernekonvention, hvilket dækker over, at der er tale om fundamentale arbejdstager- og

menneskerettigheder, hvis principper skal respekteres af alle ILO-medlemmer, uanset om de har

ratificeret konventionen.

Til forberedelse af drøftelserne udarbejdede ILO i juli 2013 en rapport, der beskrev retsstillingen

internationalt og nationalt, særligt i forhold til forebyggelse, beskyttelse, kompensation og

håndhævelse, og om merværdien ved et nyt ILO-instrument. Rapporten indeholdt også et

spørgeskema, som regeringerne skulle besvare og indsende til ILO. Beskæftigelsesministeriet

indsendte et koordineret dansk regeringssvar på spørgeskemaet den 18. december 2013, hvoraf også

arbejdsmarkedets parters kommentarer fremgik.

På baggrund heraf har ILO i marts 2014 udsendt en ny rapport over de indkomne svar samt et

udkast til nyt ILO-instrument, nærmere forslag til en kort protokoltekst med ledsagende henstilling.

Forskellen mellem protokol og henstilling er, at en protokol er juridisk bindende for de

medlemslande, der har ratificeret protokollen, mens en henstilling er et ikke-juridisk bindende

instrument.

I udkastet til protokol foreslås bestemmelser om

•

At medlemslande skal tage effektive foranstaltninger til forebyggelse af tvangsarbejde, herunder

vedtagelse af en national politik med handlingsplan, som også omfatter menneskehandel

(herunder udnyttelse af arbejdskraft og seksuel udnyttelse);

•

At medlemslande skal tage forebyggende skridt inden for: uddannelse og oplysning,

udbredelsen af lovgivning samt beskyttelsen ved rekruttering og arbejdsformidling;

•

At medlemslandene skal bistå og identificere ofre for tvangsarbejde, herunder gennem at tilbyde

bedring og rehabilitering;

•

At medlemslande skal sikre ofre de nødvendige retsmidler, herunder kompensation, erstatning

og opklaring af overgreb;

•

At medlemslandene skal samarbejde for at forebygge og afskaffe alle former for tvangsarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til henstilling behandles samme temaer: forebyggelse, beskyttelse, kompensation og

adgang til retsmidler, håndhævelse og internationalt samarbejde.

Det vil fortsat være muligt at ændre teksten under forhandlingerne.

Parternes holdning

DA finder, at en henstilling vil være det mest egnede instrument og minder om, at den forberedende

ekspertgruppe i 2013 pegede på en protokol og/eller en henstilling, men ikke begge dele som

foreslået af ILO’s sekretariat. En protokol skal ratificeres og vil være snævert knyttet til de lande,

som har ratificeret konvention 29.

Arbejdsgiverne finder, at konvention 29 som sådan er dækkende og et af problemerne med en

diskussion af tvangsarbejde vil være at fokusere indsatsen og ikke sprede og dermed udvande

begrebet tvangsarbejde. Under alle omstændigheder skal et nyt instrument tage højde for de

forskellige nationale arbejdsmarkedsmodeller. Det er vigtigt at finde den rigtige balance i forhold til

den uformelle sektor. Et nyt instrument skal bekæmpe tvangsarbejde og skal være afbalanceret

således at den ikke modarbejde sit eget formål, hvilket i sig selv taler for en henstilling.

LO er ikke enig i regeringens holdning nedenfor og støtter en protokol i tillæg til konvention 29 for

at opnå størst mulig og effektiv udryddelse af tvangsarbejde i alle dens former. Styrken ved en

protokol er, at den har lige så stærk bindende effekt som en konvention og skal ratificeres

efterfølgende af de enkelte medlemslande.

FTF er heller ikke enig i regeringens holdning, men støtter derimod forslaget om en protokol i

tillæg til Konvention 29. FTF mener, at det vil give et godt grundlag for effektiv udryddelse af

tvangsarbejde, hvorfor der er behov for en protokol, som skal ratificeres i de enkelte medlemslande.

Regeringens holdning

Indsatsten mod tvangsarbejde i Danmark er primært formuleret i regeringens handlingsplan til

bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Tvangsarbejde indgår i denne handlingsplan, idet

tvangsarbejde ofte vil være et resultat af menneskehandel. I relation til tvangsarbejde definerer

straffelovens § 262a menneskehandel som rekruttering, transport, husning eller efterfølgende

modtagelse af en person, hvor der fx har været anvendt ulovlig tvang, hvis dette er sket med henblik

på udnyttelse til tvangsarbejde.

Menneskehandel er et stigende problem i Danmark og resten af verden. Den danske regering har

siden 2002 haft styrket fokus på problemet, hvor den første nationale handlingsplan mod

menneskehandel blev udarbejdet (2002-2005). Denne er efterfølgende blevet fulgt op handlingsplan

for 2007-2010 og den nuværende plan for 2011-2014. Handlingsplanen indeholder både

forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øget koordinering af

samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder. Foruden de nationale aktiviteter

indeholder planen også et overblik over internationale indsatser.

I forhold til valget af nyt ILO instrument er det regeringens opfattelse, at forhandlingerne bør

resultere i vedtagelsen af en henstilling frem for en protokol med en ledsagende henstilling. Det er

ikke uden betænkeligheder at søge at løse implementeringsproblemer ved at vedtage nye regler,

særligt i form af en protokol, som siden skal ratificeres for at få virkning. ILO’s konvention nr. 29

om tvangsarbejde hører til blandt ILO’s mest ratificerede konventioner og er tilmed en af ILO’s otte

kernekonventioner. Samtidig har der været enighed om, at konventionens brede definition af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvangsarbejde stadig er relevant og ikke udelukker grupper. Regeringen mener i forlængelse heraf,

at en effektiv implementering og håndhævelse allerede er en vigtig del i selve konventionen.

Såfremt der i komitéen er flertal for en protokol med en ledsagende henstilling, vil regeringen aktivt

og konstruktivt arbejde for det bedst mulige resultat.

Regeringen vil særligt arbejde for, at det kommende ILO instrument bliver fokuseret, fleksibelt og

balanceret. Det vil være vigtigt, at det nye ILO-instrument er foreneligt med den danske

arbejdsmodel, hvor tilsyn med og håndhævelse af løn- og ansættelsesvilkår i vidt omfang er

overladt til arbejdsmarkedets parter. Ligeledes er det vigtigt, at instrumentet tager højde for allerede

eksisterende internationale aftaler på området, fx UNTOC Palermo protokollen. Det vil endvidere

være vigtigt, at instrumentet i relation til de strafferetlige spørgsmål i tilstrækkelig grad tager

hensyn til nationale forskelligheder og giver mulighed for de nødvendige undtagelser.

Et vigtigt tema forventes at blive migrantproblemstillingen, hvor mennesker rekrutteres til

tvangsarbejde i andre lande. Her vil visse foranstaltninger være mere relevant for afrejselande

fremfor transit- eller destinationslande, fx omkring uddannelse og oplysning og regulering af

rekrutterings- og formidlingsbureauer. Til denne problemstilling hører også en vanskelig og følsom

diskussion omkring tildeling af rettigheder til illegale immigranter.

Det følger således af udlændingeloven, at tredjelandsstatsborgere skal have opholds- og

arbejdstilladelse for at kunne bo og arbejde i Danmark. Menneskehandel kan ikke i sig selv danne

grundlag for opholdstilladelse i Danmark. Som andre udlændinge kan ofre for menneskehandel

søge opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven. Ofre for menneskehandel, der frygter

forfølgelse i deres hjemland, fx fra bagmænd, kan således som andre udlændinge søge asyl.

Asylmyndighederne, dvs. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, vurderer herefter, om den

pågældende vil være konkret og individuelt forfulgt eller i risiko for asylrelevante overgreb ved en

tilbagevenden til hjemlandet. Hvis der er brug for, at et offer for menneskehandel bliver i Danmark

for at bistå politi eller anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af kriminalitet eller

under en retssag, kan offeret få midlertidig opholdstilladelse på dette grundlag. Som andre

udlændinge kan ofre for menneskehandel også søge humanitær opholdstilladelse, hvis der er

væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler herfor.

Der ventes EU-koordinering både forud for og under selve forhandlingerne.

b. Komité om nyt ILO-instrument om overgangen mellem uformel og formel økonomi

I marts 2013 besluttede ILO’s Styrelsesråd at sætte dette punkt på Arbejdskonferencens dagsorden

om ”overgangen fra uformel til formel økonomi” med henblik på udarbejdelse af en henstilling efter

to diskussioner om emnet.

Emnet bygger bl.a. videre på konklusionerne vedrørende anstændigt arbejde og den uformelle

økonomi, der blev vedtaget på ILO’s Arbejdskonference i 2002, resultatet af ILO’s treparts

Interregionale Symposium om den uformelle økonomi i 2007 samt konklusionerne fra diskussionen

om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen på Arbejdskonferencen i 2012.

Emnets relevans skal ses i sammenhæng med, at den uformelle økonomi ifølge ILO er præget af

meget ringe arbejdsforhold, der afviger stærkt fra ILO’s standarder om anstændigt arbejde.

Samtidig er en uforholdsmæssig stor andel af de arbejdende fattige (”working poor”) beskæftiget i

den uformelle økonomi. Forskning viser da også, at arbejdstagere i den uformelle økonomi er i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

højere risiko for fattigdom end arbejdstagere i den formelle økonomi. Heraf følger, at der i vidt

omfang er overlap mellem at arbejde uformelt og være fattig og sårbar.

Når arbejdstagere i den uformelle økonomi generelt er fysisk og økonomisk sårbare, er det en del af

forklaringen, at arbejdere i den uformelle økonomi er enten principielt eller de facto afskåret fra

sociale sikringsordninger, regler om sikkerhed og sundhed, barsel og anden lovgivning om

beskyttelse af arbejdskraft, herunder fundamentale arbejdstagerrettigheder.

Til forberedelse af årets drøftelse har ILO’s sekretariat udarbejdet en rapport fra juli 2013, der

indeholder baggrund om behovet for et nyt ILO-instrument. Rapporten indeholder også et

spørgeskema, som regeringerne har skullet besvare og indsende til ILO. Beskæftigelsesministeriet

har indsendt et koordineret dansk regeringssvar på spørgeskemaet, hvoraf også arbejdsmarkedets

parters kommentarer fremgik.

Rapporten er inddelt i tre kapitler: Kapitel 1 giver et overblik over fænomenet den uformelle

økonomi, dens indvirkning på opnåelsen af anstændigt arbejde for alle arbejdstagere og

arbejdsgivere og ILO’s tilgang til overgangen til formalitet. Kapitel 2 indeholder oplysninger om de

lovgivningsmæssige rammer i forbindelse med den uformelle økonomi på internationalt og

nationalt plan, herunder med eksempler på eksisterende lovgivning og praksis fra forskellige

regioner, der er vedtaget med henblik på at sikre en progressiv overgang til formel økonomi.

Kapitel 3 undersøger behovet for en integreret politik-tilgang, der omfatter ILO’s fire strategiske

mål (grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, beskæftigelse, social beskyttelse

og social dialog), og som samtidig er tilpasset den nationale kontekst, med sigte på at sikre en

gradvis overgang til formel økonomi.

"Uformel økonomi" refererer til "alle økonomiske aktiviteter udført af arbejdstagere og økonomiske

enheder, der - enten i lovgivning eller i praksis - ikke er dækket eller er utilstrækkeligt dækket af

formelle ordninger”. Det bemærkes, at definitionen ikke omfatter økonomiske aktiviteter, der er

ulovlige, jf. internationale traktater.

Der er således tale om en meget bred definition, og det fremgår af rapporten, at uformel økonomi er

særligt udbredt i udviklingslandene, men ikke begrænset hertil. Samtidig fremhæves det, at

omstændighederne omkring uformel økonomi, herunder måder at gennemføre overgangen til formel

økonomi på, kan variere meget fra land til land. I rapporten skitserer ILO, hvordan formalisering af

uformel økonomi i princippet kan tage én af to former. Enten kan det indebære sanktioner over for

aktører i den uformelle økonomi, eller også kan formalisering ske ved, at man udbreder det

beskyttelsesniveau, der normalt kun gavner aktører i den formelle økonomi, til også at omfatte

aktører i den uformelle økonomi.

I udkastet til konklusioner understreges det netop, at omstændighederne omkring den uformelle

økonomi kan være meget forskellige fra land til land, herunder at den ideelle måde at håndtere

overgangen til formel økonomi på også kan variere. Samtidig lægges der i vidt omfang op til en

henstilling, der placerer sig inden for den tilgang til formalisering, der indebærer udbredelse af det

eksisterende beskyttelsesniveau i den formelle økonomi til den uformelle økonomi.

Det vil fortsat være muligt at ændre teksten under forhandlingerne.

Parternes holdning

DA støtter målsætningen om en overgang fra den uformelle økonomi til formel økonomi. Det er

dog væsentlig at understrege, at en væsentlig forudsætning for at målet kan nås er, at incitamenterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for virksomhederne til at forblive i den uformelle økonomi skal reduceres samtidig med, at

dynamikken og entreprenørånden bevares – det vil være forudsætningen for at varig og inklusiv

vækst og udvikling.

Det er derfor vigtigt, at sætte fokus på årsagerne til at virksomhederne er i den uformelle økonomi,

hvis der skal findes passende løsninger på problemerne. Her spiller rammebetingelserne for

virksomhederne en væsentlig rolle bl.a. fred og politisk stabilitet, en entreprenørånd og fair

konkurrence, infrastruktur, uddannelse, stabil regulering og adgang til markederne.

Derfor er det en for snæver tilgang kun at fokusere på arbejdsmarkedet og socialpolitikken, da man

jo ikke flytter virksomheder fra uformel til formel økonomi ved kun at sætte fokus her. Risikoen

ved en sådan tilgang kunne blive, at flere virksomheder flytter over i den uformelle økonomi, fordi

det vil være mere attraktivt.

Hvis der skal gøres brug af et instrument bør det være en henstilling (ikke retligt bindende).

LO er i princippet enig i regerings holdning som beskrevet nedenfor. Den uformelle økonomi har en

meget væsentlig betydning og indvirkning på arbejdsmarkedet i mange lande. I de såkaldte

udviklingslande udgør arbejdsstyrken i den uformelle økonomi mellem 40-80 procent af

arbejdsstyrken.

Interessen for at formalisere området er dukket op som en prioriteret, politisk dagsorden i udviklede

og udviklingslande. I de forskellige regioner er der taget nye politiske initiativer og strategier, der

har til formål at lette overgangen fra uformel til formel sektor, er taget i brug.

Alt dette understreger behovet for en integreret politisk ramme, der omfatter ILO’s fire strategiske

mål (grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, beskæftigelse, social beskyttelse

og socialdialog) tilpasset den nationale kontekst.

Den uformelle økonomi har en meget væsentlig betydning og indvirkning på arbejdsmarkedet i

mange lande. I de såkaldte udviklingslande udgør arbejdsstyrken i den uformelle økonomi mellem

40-80 procent af arbejdsstyrken.

Interessen for at formalisere området er dukket op som en prioriteret, politisk dagsorden i både

udviklede og udviklingslande. I de forskellige regioner er der taget nye politiske initiativer og

strategier, der har til formål at lette overgangen fra uformel til formel sektor, er taget i brug.

Alt dette understreger behovet for en integreret politisk ramme, der omfatter ILO’s fire strategiske

mål (grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, beskæftigelse, social beskyttelse

og socialdialog) tilpasset den nationale kontekst.

FTF er af den holdning, at den uformelle økonomi ofte er præget af meget ringe arbejdsforhold for

arbejdstagerne, der afviger fra ILO’s standarder om anstændigt arbejde. Manglende sociale

sikringsordninger, regler om sikkerhed og sundhed, barsel og anden lovgivning om beskyttelse af

arbejdskraft, herunder fundamentale arbejdstagerrettigheder er udbredt indenfor den uformelle

økonomi, så FTF støtter, at der vedtages et nyt ILO-instrument om overgangen fra uformel til

formel økonomi. FTF er enig i, at den uformelle økonomi udgør en aktuel global problemstilling,

som varier fra land til land og kræver tilpassende løsningsmodeller, men FTF har ikke dermed taget

stilling til instrumentets form, hvilket først kan ske, når forslaget foreligger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske regerings holdning

Danmark støtter fuldt ud op om målet om at udbrede anstændigt arbejde ved at sikre produktive job,

herunder forbedrede arbejds- og levevilkår, udbredelse af arbejdstagerrettigheder og etablering af

grundlæggende sociale sikring. Danmark støtter derfor også målsætningen om en overgang til

formel økonomi, der bl.a. kan bidrage til at reducere fattigdom.

Danmark kan således støtte, at der vedtages et nyt ILO-instrument om overgangen fra uformel til

formel økonomi, som udgør en aktuel global problemstilling.

Få så vidt angår instrumentets form, støtter Danmark op om, at der bør være tale om en henstilling

(ikke-retlig bindende), som der pt. lægges op til i udkastet til konklusioner.

Danmarks udgangspunkt vil være, at formålet med instrumentet bør være at bidrage til en reel

formalisering af den uformelle økonomi i modsætning til en (permanent) regulering af den

uformelle økonomi, idet parallelsystemer bør undgås (på sigt).

Danmark vil i øvrigt arbejde for at skabe forståelse for, at instrumentet ikke bør omhandle

situationer, hvor der spekuleres mod et ellers velreguleret arbejdsmarked med effektiv håndhævelse.

Der forventes EU-koordination om emnet både forud for og under forhandlingerne.

c. Komité om beskæftigelse

Som opfølgning på ILO’s 2008-Deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering indgår

det på Arbejdskonferencen at have en tilbagevendende drøftelse af de fire strategiske mål i Decent

Work-begrebet. I 2010 indledte Arbejdskonference første fase af disse tilbagevendende drøftelser. I

år drøftes for anden gang målsætningen om at fremme beskæftigelse. Det indgår at overveje

behovet for at justere ILO’s prioriteter og handlingsplaner og herunder vurdere ILO’s hidtidige

indsats og aktiviteter.

Her 6 år efter vedtagelsen af 2008-Deklarationen og 6 år efter den økonomiske krises begyndelse

står verden stadig over for en usikker tid med svag og ujævn økonomisk fremgang. Verden står bl.a.

over for udfordringen med at skulle integrere 404 millioner nytilkomne på arbejdsmarkedet samt at

skulle finde anstændigt og produktivt arbejde til 202 millioner arbejdsløse. Vejen til bæredygtigt

opsving og udvikling kræver proaktive, beskæftigelsescentrerede og inkluderende vækststrategier -

globalt og nationalt.

Det er i det lys, at komiteens deltagere får mulighed for at vurdere og evaluere de tiltag, der er taget

i medlemslandene og af ILO og se på mulighederne for fremtiden.

ILO har til brug for drøftelserne udarbejdet en rapport ”Employment policies for sustainable

recovery and development”.

Rapporten er inddelt i 3 kapitler, et sammendrag samt afsnit om forslag til drøftelse:

Kapitel 1 handler om udfordringerne for beskæftigelsespolitikken” og behandler analyser af de

aktuelle udfordringer, som beskæftigelsespolitikken står over for både nationalt og regionalt. Der er

fortsat et billede af økonomisk og finansiel krise, og de konsolideringstiltag, der er indført til at

afhjælpe krisen, har haft meget forskellig effekt i de forskellige lande. Den økonomiske situation er

stadig temmelig usikker, hvilket hæmmer investeringslysten. Arbejdsløshedsprocenten stagnerer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

langtidsarbejdsløshedsprocenten stiger, og især unge og kvinder er ramt af situationen. Der er større

og større andel af ufrivilligt deltidsarbejde og stadig mere og mere job-usikkerhed.

Kapitel 2 beskriver i detaljer de tiltag ILO og medlemsstaterne har sat ind med for at øge

beskæftigelsen. Der lægges hovedvægt på ILO’s indsats. Flere og flere lande har indført nationale

beskæftigelsesstrategier med vægt på kapacitetsopbygning og rådgivning, og den sociale dialog er

blevet et vigtigt aspekt i flere lande. Analyserne i kapitel 2 behandler beskæftigelsesrettede

makroøkonomiske aspekter, politikker inden for handels- og industrisektorerne, fokus på tilpasning

af arbejdsmiljø til fremme af beskæftigelse, investering i infrastruktur som en

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, overgangen fra uformel til formel økonomi,

ungdomsarbejdsløshed og deraf følgende indsatser.

Kapitel 3 ser på udfordringerne og nye prioriteringer. Der må fx skabes indsatser i retning af

proaktive, beskæftigelsesrettede og inkluderende strategier inden for en sammenhængende politisk

ramme, globalt såvel som nationalt. Der må ske en vis opgradering af forskellige indsatser til støtte

for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som både berører udbud og efterspørgsel af

arbejdskraft. Den investering, der foretages for at puste liv i væksten og fremme opsvinget, må være

i kvalitetsjob. Der skal foretages store investeringer for at eliminere ungdomsarbejdsløsheden.

Overgang til formel økonomi er fortsat et prioriteret mål i beskæftigelsespolitik, også indenfor

social beskyttelse. Social dialog er essentiel for opbygning af basis for strukturelle reformer.

Beskæftigelsesministerier har hovedansvaret for at koordinere og skabe sammenhæng i leveringen

af beskæftigelsespolitik – om end gennem institutioner.

Rapporten lister en lang række punkter til drøftelse i komiteen, der tager udgangspunkt i de

forskellige elementer, der er belyst i de første 3 kapitler. Som temaer indgår den aldrende

arbejdsstyrke, problemstillingen om ungdomsarbejdsløshed og vigtigheden af den sociale dialog.

Der vil være en særlig session om social beskyttelse.

Komiteens drøftelser skal munde ud i:

En fælles forståelse af aktuelle beskæftigelsesmæssige udfordringer og de væsentlige

indikatorer for forandring

Yderligere information om nationale beskæftigelsesstrategier og udveksling af ”best practice”

Information om fokusområder for ILO’s arbejde som fx: strukturel og langtidsarbejdsløshed,

selvstændigt arbejde, sammenhæng mellem teknologi, beskæftigelse og færdigheder, ulighed

m.v.

Identifikation af de væsentlige elementer, der bør indgå for at definere anstændigt arbejde

Identifikation af de erfaringer, man har gjort mht. sammenhængen mellem de 4 strategiske mål

Vedvarende og styrket forståelse fra medlemslandene for ILO’s tilgang til en samlet, integreret

beskæftigelsespolitik.

Det er ikke meningen, at der skal udarbejdes nye instrumenter. Slutdokumenterne vil være fælles

konklusioner og en resolution.

Parternes holdning

DA hilser drøftelsen om beskæftigelse velkommen.

Det er vigtigt at understrege, at varig økonomisk vækst er en nødvendig forudsætning for skabelse

af arbejdspladser. Det er i den forbindelse afgørende at skabe et sundt erhvervsklima og at sikre

strukturelle reformer, som fremmer vækst, investeringer og øger produktiviteten i virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, at de strukturelle reformer sætter fokus på de centrale udfordringer på såvel kort sigt,

fx den store ungdomsledighed, som på langt sigt nogle landes skæve demografiske udvikling med

deraf følgende faldende arbejdsstyrker og behov for tiltrækning af arbejdskraft fra andre regioner.

Udfordringerne på beskæftigelsesområdet er globalt meget forskellige, hvilket bør afspejles i

konklusionerne fra konferencen.

LO er af den opfattelse, at den finansielle og økonomiske krise ikke må føre til en underminering af

ordnede forhold og ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet, hverken globalt, regionalt eller nationalt.

Det er vigtigt, at en sådan indsats understøttes, og at det sker i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter, som dermed har mulighed for at varetage deres rolle og opgave.

Politikker til fremme af vækst og beskæftigelse bør fremhæve betydningen af social dialog i denne

proces (særligt konventionerne 87, 98 og 144), også i krise/kritiske situationer.

Arbejdstagerrettigheder og social dialog er helt afgørende i forhold til at fremme bæredygtig social

og økonomisk vækst med fokus på jobskabelse.

FTF er enig i, at vejen til bæredygtigt opsving og udvikling kræver proaktive, beskæftigelses-

centrerede og inkluderende vækststrategier - globalt og nationalt. FTF støtter derfor, at den sociale

dialog kommer i fokus for drøftelserne og udbredes i videst mulige udstrækning i de lande, hvor

den sociale dialog endnu ikke fungerer. Vi er enige i, at social dialog er essentiel for opbygning af

basis for strukturelle reformer. FTF støtter op om målet med at opnå fælles konklusioner samt en

fælles resolution på området og ønsker i den forbindelse at fremhæve det positive i en

velfungerende social dialog under iagttagelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Den danske regerings holdning

Danmark hilser rapporten velkommen som et godt grundlag for diskussion af et relevant emne.

Danmark vil støtte arbejdet i komiteen og arbejde for at fremme relevante danske synspunkter

såsom betydningen af reformpolitik og strukturelle forandringer, indsatser for at imødegå

ungdomsarbejdsløshed m.v. og derved bidrage med information om de forskellige indsatser,

Danmark har gennemført som opfølgning på den første fase af de tilbagevendende drøftelser i ILO

regi.

Der ventes EU-koordinering både forud for og under selve forhandlingerne.

d. Ændring af MLC

Konventionen om Søfarendes Arbejdsforhold (Maritime Labour Convention, MLC) trådte i kraft

internationalt og i Danmark den 20. august 2013. 57 lande har pr. 28. april 2014 ratificeret

konventionen, hvilket dækker mere end 80 % af verdensbruttotonnagen.

I henhold til artikel XIII i MLC skal ILO’s Styrelsesråd sikre, at anvendelsen af MLC kontinuerligt

gennemgås, og at der foretages justeringer om nødvendigt. Dette skal ske ved at nedsætte en komité

inden for arbejdsnormer til søs. ILO’s styrelsesråd nedsatte derfor i juni 2013 Den Særlige MLC-

trepartskomité.

Den Særlige MLC-trepartskomité kan behandle ændringsforslag til MLC’s kodeks. Ændrings-

forslag til MLC skal således først behandles på et møde i Den Særlige MLC-trepartskomité for

derefter at blive godkendt eller forkastet af ILO’s Arbejdskonference.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Særlige MLC-trepartskomité afholdte sit første møde den 7.-11. april 2014. På dette møde blev

to ændringsforslag til MLC behandlet. De to ændringsforslag til MLC var udarbejdet i et

samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på internationalt plan. Ændringsforslagene drejer

sig om efterladte søfarende og økonomisk kompensation ved søfarendes død eller langvarige

invaliditet.

Det første ændringsforslag om efterladte søfarende vedrører tilfælde, hvor en skibsreder ikke kan

dække udgifterne til søfarendes hjemrejse, eller hvor en skibsreder har efterladt søfarende tilbage på

et skib uden at opfylde sine grundlæggende forpligtelser over for de søfarende, der er om bord, fx

ved at undlade at stille mad eller drikkevarer til rådighed, sørge for deres hjemrejse eller betale løn.

Ændringsforslaget medfører, at der fastsættes en række krav til at oprette et finansielt sikkerheds-

system, der skal dække eventuelle lønudeståender, udgifter til hotelophold og hjemsendelse mv. for

søfarende, der efterlades om bord på et skib. Det finansielle sikkerhedssystem kan oprettes på

forskellige måder, herunder som social sikring, en fond eller en forsikring eller lignende.

Det andet ændringsforslag handler om økonomisk kompensation ved søfarendes død eller

langvarige invaliditet som følge af en arbejdsskade, sygdom eller fare.

Ændringsforslaget medfører, at der indføres minimumsbeskyttelse for at sikre den økonomiske

kompensation for krav, der følger af ansættelsen i forbindelse med en arbejdsskade, sygdom eller

fare. Det medfører bl.a., at man som søfarende har krav på fuld og hel betaling af kompensationen,

fx for en arbejdsskade, og ikke skal acceptere at modtage en betaling, der er mindre end den, som

den søfarende har ret til.

Der vil som følge af begge ændringsforslag blive stillet krav om, at der om bord på skibene skal

opslås dokumentation for, at der er oprettet et finansielt sikkerhedssystem til hjemsendelse af

søfarende og er dækning for krav på økonomisk kompensation ved død eller langvarig invaliditet.

Begge ændringsforslag blev vedtaget af Den Særlige MLC-trepartskomité, hvorfor de nu bliver

forelagt til godkendelse eller forkastelse på Arbejdskonferencen.

Godkender Arbejdskonferencen ændringsforslagene, skal ILO meddele dette til de ratificerende

lande, herunder Danmark, med angivelse af en periode på mindst ét år og højst to år til nærmere at

overveje ændringsforslagenes indhold samt sørge for implementering. Når denne periode er

udløbet, træder ændringsforslagene i kraft seks måneder derefter. Forkaster Arbejdskonferencen

ændringsforslagene, skal de genbehandles af Den Særlige MLC-trepartskomité.

Et ratificerende land kan dog meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter

en udtrykkelig meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil

blive implementeret i en angiven periode.

Parternes holdning

DA lægger vægt på, at ændringer sker i overensstemmelse med den enighed, der er opnået og opnås

af de søfarendes organisationer, også i implementeringen.

LO støtter ændringsforslagene.

Den danske regerings holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er positiv over for begge ændringsforslag og agter at stemme for godkendelse af begge

forslagene.

I forhold til ændringsforslaget om efterladte søfarende vedrører dette et tiltagende problem. Sager

om efterladte søfarende har betydelige menneskelige og sociale konsekvenser for de søfarende og

deres familier. Dette ændringsforslag vil således etablere et socialt sikkerhedsnet for efterladte

søfarende, der vil imødegå disse konsekvenser.

Det er ikke almindeligt for danske skibe, at søfarende efterlades. Der bør imidlertid gives alle

søfarende en beskyttelse, når de havner i en situation, hvor de efterlades.

Der har således allerede været situationer, hvor søfarende er blevet efterladt, herunder på

udenlandske skibe i dansk havn. Det skyldtes, at rederierne af økonomiske grunde havde opgivet

skibene og de søfarende.

Der er allerede et dansk finansielt sikkerhedssystem, som i langt overvejende grad er i

overensstemmelse med ændringsforslaget. Der er i medfør af lov om søfarendes ansættelsesforhold

mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014, etableret en særlig pulje på 1,4 millioner kr.

årligt, som dækker økonomisk tilskud til dækning af udgifter til hjemrejse og underhold om bord

samt sikring af bl.a. forplejning, varme, elektricitet, kommunikation og hygiejne på skibet, indtil

hjemrejsen kan finde sted.

Dansk lovgivning har dermed etableret et socialt sikkerhedsnet, som vil forbedre beskyttelsen af

søfarende på danske skibe og på udenlandske skibe i dansk havn. Danmark er altså gået et skridt

videre end, hvad MLC kræver på nuværende tidspunkt.

De danske regler indeholder dog ikke bestemmelser, som sikrer løn til efterladte søfarende.

Udbetaling af udestående løn er ikke omfattet af puljemidlerne på 1,4 millioner kr., da dette for

danske skibes vedkommende er dækket af Lønmodtagernes Garantifond (LG) i forbindelse med

rederiets konkurs eller rekonstruktion. I tilfælde, hvor LG ikke dækker manglende lønudbetaling,

vil regeringen lægge op til, at der bliver indført et krav om forsikring. Der vil som følge heraf blive

tale om visse tilpasninger af dansk lovgivning, som vil blive drøftet med søfartserhvervets parter.

Ændringsforslaget om økonomisk kompensation ved søfarendes død eller langvarige invaliditet

vedrører både krav efter dansk rets almindelige erstatningsregler og krav som følge af en

arbejdsskade, som er særligt reguleret i arbejdsskadesikringsloven som en social sikringsordning.

Forslaget stiller nye krav til dokumentation for arbejdsgivers finansielle sikkerhed.

På grund af arbejdsskadeordningens særlige karakter er der ikke behov for særlig dokumentation for

arbejdsgivers finansielle forhold. Dette skyldes, at der er tale om en lovpligtig forsikring, som alle

arbejdsgivere skal tegne, og som sikrer udbetaling af erstatning og godtgørelse i tilfælde af en

arbejdsskade. En særlig ordning sikrer udbetaling selv i tilfælde, hvor en arbejdsgiver

undtagelsesvist har undladt at tegne forsikringen. Arbejdsskadesikringsloven rummer derfor ingen

krav om dokumentation for arbejdsgivers finansielle sikkerhed.

For så vidt angår finansiel sikkerhed for krav om erstatning for arbejdsskader må konventionen

således anses for opfyldt ved, at arbejdsgiverne tegner arbejdsulykkesforsikring og tilmelder sig

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forslaget kan nødvendiggøre ændringer i anden lovgivning end arbejdsskadesikringsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er muligt efter MLC at anse kravene i ændringsforslaget for gennemført ved substantiel

ækvivalens, dvs. en metode til at gennemføre det på en anden måde end angivet, men fortsat opnå

det ønskede resultat med ændringsforslaget. Derved sikres en fleksibilitet i gennemførelsen af

ændringsforslagene. Lovgivningen skal dog medvirke til fuldt ud at opnå det generelle mål og

formål med de nye regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faste punkter på dagsordenen

e. Applikationskomitéen

Som et fast punkt på konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år. Komiteen

gennemgår de modtagne rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner,

herunder brud på ratificerede konventioner og landenes manglende rapporteringer.

Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne danner grundlag

for Applikationskomiteens arbejde. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport udvælger

arbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau også kaldet ”landelisten”.

Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk fordeling. For

så vidt angår omtalen af Danmark i dette års rapport fra Ekspertkomitéen henvises til bilag 4.

Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarks

holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, når

arbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager. Sådanne indlæg gives gerne som

gruppeindlæg, typisk som EU-indlæg.

Se også afsnit 3 for uddybende information om drøftelserne omkring arbejdet i

Applikationskomitéen.

Ekspertkomiteens særlige rapport om ILO’s konvention om mindstelønsfastsættelse (nr. 131)

og henstilling om mindstelønsfastsættelse (nr. 135), begge fra 1970.

Ekspertkomitéen udarbejder hvert år en rapport (general survey) om et bestemt emne med

udgangspunkt i én eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, og

evt. henstillinger i tilknytning hertil. Denne rapport tager udgangspunkt i en særlig rapportering fra

medlemslandene om implementering og efterlevelse, herunder evt. manglende efterlevelse af de

udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk på et af de første møder i komitéen.

Dette års generelle rapport handler om mindstelønsfastsættelse med udgangspunkt i:

•

ILO-konvention nr. 131 om mindstelønsfastsættelse (1970) (ikke ratificeret af Danmark)

Henstilling nr. 135 om mindstelønsfastsættelse (1970).

Det er tredje gang, at en generel rapport fra Ekspertkomitéen omhandler mindstelønsfastsættelse,

idet temaet også lå til grund for de generelle rapporter forud for arbejdskonferencerne i 1958 og

1992. Dette vidner om den betydning, ILO tillægger emnet, ikke mindst i en tid, hvor

globaliseringen og den økonomiske krise har sat mange lønmodtagergrupper under øget pres.

Rapportens formål er at give et globalt billede af lovgivning og praksis i medlemsstaterne i forhold

til implementering af den nævnte konvention og henstilling. Rapporten trækker de overordnede

observationer frem og søger at bidrage med vejledning til, hvordan den fulde effekt af den

ratificerede konvention kan opnås. Desuden beskriver rapporten de udfordringer, som nogle

medlemsstater har mødt i forbindelse med ratificering.

Fra ILO’s side lægges der op til en definition af mindstelønsfastsættelse som et element i en politik,

der tager sigte på at overvinde fattigdom og sikre opfyldelsen af alle arbejdstageres og deres

familiers behov. Ekspertkomitéen bemærker, at mange arbejdstagere, også i de industrialiserede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande, stadig er udelukkede fra systemer til mindstelønsfastsættelse. Det gælder fx arbejdstagere i

landbruget i Canada, og domestic workers i Korea.

Rapporten konkluderer, at de principper og bestemmelser, der følger af konvention nr. 131 og

henstilling nr. 135, finder anvendelse i et betydeligt antal medlemslande gennem lovgivning,

kollektive aftaler og/eller domstolspraksis, også hvor det pågældende medlemsland ikke har

ratificeret de nævnte konventioner.

Dog kan der fortsat iagttages en række problemer og udfordringer. Ekspertkomitéen peger i den

forbindelse særligt på følgende forhold:

•

Både konventionen og henstillingen forudsætter omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets

parter. Derfor er de systemer, hvor mindstelønnen fastsættes egenrådigt af regeringen,

problematiske i forhold til overholdelse af såvel konventionen som henstillingen om

mindstelønsfastsættelse. Her bemærkes det, at såvel arbejdsgiver- som

arbejdstagerorganisationer, inkl. IOE og ITUC, giver udtryk for, at de som parter ofte ikke

inddrages tilstrækkeligt i processen.

•

Der kan være udfordringer forbundet med at afgøre, om der skal fastsættes ét niveau for

mindsteløn, som dækker alle sektorer, eller om mindstelønnen skal differentieres efter fx

brancher.

•

Spørgsmålet om, hvor mange forskellige udgiftsposter der skal kunne dækkes ved hjælp af

mindsteløn. Det bemærkes i den forbindelse, at termen “living wage” foruden mad, husleje og

tøj også tager sigte på at kunne dække deltagelse i samfundets sociale og kulturelle liv.

•

Især den økonomiske krise har medført, at der i en række lande er indført mulighed for at

dispensere fra mindstelønnen for bestemte grupper af medarbejdere (fx unge eller

handicappede). Dette indebærer en risiko for diskrimination.

•

Spørgsmålet om sikring af et, for såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside, acceptabelt niveau

for den enkelte mindsteløn. Ved for lavt niveau er der fare for, at mindstelønnen ikke lever op til

formålet om social beskyttelse. Ved for højt niveau er der fare for, at mindstelønnen ikke

overholdes, eller fører til ekspansion i den uformelle økonomi.

•

Spørgsmålet om, hvordan man etablerer et konstruktivt system til at sikre inspektion og

sanktioner. Det bemærkes bl.a., at et system til mindstelønsfastsættelse, der ikke bakkes op af

tilstrækkelige inspektions- og sanktionsmuligheder, er til ulempe for såvel de berørte

arbejdstagere som de arbejdsgivere, der opfylder kravene.

Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af fælles konklusioner, der tillige

vil indgå i et bidrag til debatten i den tekniske komité om beskæftigelse.

Parternes holdning

DA finder, at Ekspertkomiteens rapport afspejler, at mindstelønssystemer som hovedregel ikke er et

middel, der kan løse de udfordringer mange landes arbejdsmarkeder står overfor.

Mindstelønssystemer går ofte hånd i hånd med problemstillinger med en uformel sektor, der

udfordrer det formelle arbejdsmarked. Den manglende inddragelse af arbejdsmarkedets parter i

lønfastsættelsen i mange lande er selvstændigt og alvorligt problem, som også illustrerer, at

mindsteløn også bruges som et rent politisk redskab. Rapporten viser, hvor vanskeligt et

mindstelønssystemer har ved at tilpasse sig de økonomiske udfordringer. DA finder ikke, at der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for ratifikationstiltag. For god ordens skyld skal DA nævne, at man stadig ikke finder en

ratifikation af ILO-konvention nr. 131 eller ILO-henstilling nr. 135 relevant for Danmark.

LO støtter drøftelserne af ILO konvention 131 og henstilling 135.

FTF er enig i, at forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår er en af hjørnestenene i den danske

arbejdsmarkedsmodel, og ønsker at bakke op om den nuværende danske model.

Den danske regerings holdning

Den danske regering støtter, at Applikationskomitéen drøfter mindstelønsfastsættelse med

udgangspunkt i ILO-konvention nr. 131 og ILO-henstilling nr. 135.

I Danmark fastsættes mindstelønnen ikke i lovgivningen, men ved kollektive overenskomster

indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Frie kollektive forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår er

en af hjørnestenene i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette gælder både den private og den

offentlige sektor. Langt den største del af den offentlige sektor er således dækket af kollektive

overenskomster.

Det er den danske regerings opfattelse, at den vide anvendelse af kollektive aftaleforhandlinger i

Danmark bidrager til et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked, der er i stand til at tilpasse sig de

aktuelle udfordringer.

Der er ingen overvejelser om ratifikation af ILO-konvention nr. 131. Danmark lever imidlertid fuldt

ud op til principperne i og formålet med konventionen.

Den danske regering kan på den baggrund støtte eventuelle tiltag for at fremme ratifikation eller

fremme af principperne i konvention nr. 131.

g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee)

Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typisk

spørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv.

Parternes holdning

DA afventer drøftelserne på konferencen.

Den danske regerings holdning

Danmark er medlem af Udvælgelseskomiteen i kraft af vort sæde i styrelsesrådet og tage aktivt del i

drøftelserne. Foreløbigt er der ikke kendskab til særlige punkter på udvalgets dagsorden udover de

mere processuelle.

h. Finansielle og administrative spørgsmål

ILO’s “Report II: Information concerning the programme and budget and other questions” omfatter

to elementer, der skal træffes beslutning om på Arbejdskonferencen.

For det første lægges der op til, at arbejdskonference vedtager det revisorpåtegnede konsoliderede

årsregnskab for 2013. Generaldirektørens finansielle rapport og erklæringerne for 2013 samt

revisionsrapporten vil blive gjort tilgængelig som et separat dokument. Styrelsesrådets anbefaling

vedrørende vedtagelsen af de reviderede statements vil blive præsenteret for Finanskomiteen for

regeringsrepræsentanter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet lægges der op til, at Arbejdskonferencen vedtager en (delvis) finansiering af UN

Resident Coordinator systemet for perioden 2014-2015 som anbefalet af Styrelsesrådet på rådets

320. session i marts 2014.

Danmark kan støtte begge forslag.

i. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for Styrelsesrådet

Hvert år udarbejder ILO’s Generaldirektør en særlig rapport til Arbejdskonferencen, som debatteres

af talerne i plenum under konferencen. Forsøgsvist er det bestemt, at rapporten skal være

dagsordenssættende og vedrøre et aktuelt tema, i år ”Fair Immigration”.

ILO har haft fokus på vandrende arbejdstagere siden sin oprettelse i 1919. Siden er antallet af

vandrende arbejdstagere stadigt stigende, ligesom denne gruppe er særligt udsat for uacceptable

arbejdsforhold. Debatten om vandrende arbejdstagere er central og foregår på alle niveauer, men

indeholder også en række kontroversielle elementer.

Generaldirektøren gør opmærksom på en række globale tendenser, fx at ILO på verdensplan senest

har målt 231,5 mio. vandrende arbejdstagere svarende til 3 pct. af den globale befolkning og har

forventning og at antallet vil fortsætte med at stige. Selvom de udviklede lande stadig modtager

over halvdelen af alle migranter, er indvandringen af arbejdskraft her aftagende. Kvinder udgør

hovedparten af migranter i Europa, Amerika og Oceanien, men ikke i Afrika og i Asien. De yngste

migranter kommer primært fra udviklingslandene, hvorimod ældre migranter kommer fra udviklede

lande.

Generaldirektøren beskriver også trends i regeringernes politikker, særligt mod en mere restriktiv

indvandringspolitik. Indvandringens effekt på arbejdsmarkederne har været genstand for

kontroverser. EU og princippet om fri bevægelighed for arbejdskraft er nævnt, men her nævnes

også, at anvendelsen af princippet er dog genstand for stadig diskussion, bl.a. pga. bekymring for

såkaldt velfærdsturisme. ILO konkluderer imidlertid, at effekten af vandrende arbejdstagere i

forhold til lønpres er mindre end hvad den offentlige opinion antyder, men at bekymringerne ikke

desto mindre skal tages alvorligt. Tendensen i regulering går mod mere selektive og specifikke

adgangskrav, herunder tidsbegrænsninger og opstilling af kriterier inden for uddannelse og fag.

Generaldirektøren kommenterer også på vikårene for migranter. Begrænsninger i indvandring fører

ofte til et betydeligt antal arbejdstagere i forskellige former for uregelmæssig beskæftigelse,

herunder illegal indvandring. Disse arbejdstagere er ofte særligt sårbare for udnyttelse og misbrug.

Selvom der er enighed om, at illegal indvandring skal undgås, er det åbenbart svært at finde fælles

løsninger til håndtering heraf.

En lille del af de vandrende arbejdstagere nyder dog særdeles fordelagtige vilkår, som resultat af

international rekruttering og i kraft af efterspørgslen på højere uddannelser og eftertragtede evner.

Her opstår en særligt udfordring i forhold til brain drain, der risikerer at hæmme afsenderlandets

udvikling.

Private bureauer er vigtige aktører i formidlingen af arbejdskraft på tværs af grænser. Med til

billedet er desværre også udbredt misbrug, opkrævning af ublu gebyrer, bevidst misinformation og

bedrag i forhold til tilbudt arbejde.

Generaldirektøren lægger op til otte centrale punkter for ILO’s videre arbejde med dette spørgsmål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Promovering af anstændigt arbejde i afsenderlande

Formulering af fair praksis og politikker – ud fra gode eksempler og relevante standarder

Promovering af bilaterale aftaler for velreguleret og retfærdig migration mellem stater

Institutionalisering af retfærdige rekrutteringsprocesser

Arbejdet med at modvirke uacceptable situationer

Fremme af den rettighedsbaserede tilgang

Biddrage til et styrket multilateralt rettighedsbaseret tilgang til migration

Involvering af arbejdsmarkedets parter, herunder gennem viden og kapacitetsopbyggelse

som gennemgående løsninger

Generaldirektøren har desuden som tidligere udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de

besatte arabiske områder på Vestbredden. Ligesom der ventes en rapport om ILO’s

programimplementering og opnåede resultater i 2013-14, samt at formanden for Styrelsesrådet

fremlægger sin rapport for konferencen om styrelsesrådsarbejdet i det forgangne år.

Disse rapporter diskuteres i plenum i 2. og 3. uge af konferencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Drøftelser omkring arbejdet i Applikationskomitéen

I 2012 brød arbejdet i Applikationskomiteen sammen, og til sidst måtte komiteen indstille sine

møder. Det skete, uden at det var muligt at gennemføre de individuelle landesager, hvor udvalgte

ILO-medlemsstater får lejlighed til at forholde sig til kritik af brud på ratificerede ILO-konventioner

mv.

Uenigheden kom særligt til udtryk under drøftelserne af Ekspertkomiteens rapport General Survey,

der i 2012 omhandlede ILO’s otte kernekonventioner. Her fandt arbejdsgiverne, at Ekspertkomitéen

i sine fortolkninger klart overskred sit mandat, blandt andet når komiteen indfortolkede en ret til at

strejke og konflikte i konventionen om fagforeningsfrihed (ILO’s konvention nr. 87). Dette

udviklede sig således, at det ikke var muligt at nå til fælles konklusioner fra debatten om General

Survey, ligesom det ikke var muligt for komiteen at give sit bidrag til debatten i den tekniske

komité, der parallelt hermed evaluerede på ILO’s indsats for at fremme fundamentale principper og

rettigheder i arbejdet. Uenigheden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere fik også indflydelse på

forhandlingerne om den såkaldte landeliste, som alene forhandles mellem arbejdsgivere og

arbejdstagere - uden indblanding fra regeringer. Behandlingen af de individuelle landesager måtte

derfor helt opgives.

Siden da er der fulgt op på uenigheden i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor der har været afholdt en

række konsultationer. Under sidste års Arbejdskonference lykkedes det Applikationskomiteen at

gennemføre sit arbejde, ligesom parterne nåede til enighed om en fælles landeliste. Det indgik i

konklusionerne på de enkelte landesager, at det ikke var muligt at forholde sig til problemstillingen

omkring konvention nr. 87.

ILO’s generaldirektør er senest af Styrelsesrådet blevet bedt om at føre konsultationer med alle

parter med henblik på at fremlægge forslag til en langsigtet løsning på uenigheden. De nordiske

lande har sammen med Holland spillet ind i processen forud for ILO’s styrelsesråd i marts 2014, se

bilag 6.

På ILO’s styrelsesrådsmøde i marts 2014 fik ILO’s generaldirektør fornyet sit mandat til at føre

konsultationer med henblik på beslutning til efteråret om bl.a., hvorvidt sagen skal henføres til et

juridisk organ for at nå en afgørelse om strejkeretten. Der synes at være opnået enighed om

Ekspertkomiteens mandat, og alle i styrelsesrådet forpligtede sig til at bakke op om processen.

Applikationskomiteen forventes på den baggrund også at gennemføre sit arbejde i år.

Også Ekspertkomiteen har medvirket til processen og bl.a. søgt at tydeliggøre sit mandat. Senest

fremgår følgende herom af Ekspertkomiteens rapport for 2014 (punkt 31):

”Mandat:

31. Ekspertkomiteen er et uafhængigt organ etableret af Den Internationale

Arbejdskonference, og dens medlemmer er udpeget af ILO’s styrelsesråd. Det er

sammensat af juridiske eksperter og har til opgave at undersøge anvendelsen af ILO-

konventionerne og -henstillinger i ILO’s medlemsstater. Ekspertkomiteen foretager en

upartisk og teknisk analyse af, hvordan konventionerne finder anvendelse i lov og

praksis i medlemsstaterne - under hensyntagen til de forskellige nationale forhold og

retssystemer. Det indgår i dens arbejde at forholde sig til konventionsbestemmelsers

juridiske rækkevidde, indhold og betydning. Komiteens udtalelser og anbefalinger er

ikke bindende, men har til formål at vejlede de nationale myndigheder i deres tiltag.

Komiteens arbejde er baseret på upartiskhed, erfaring og ekspertise, hvorigennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dens udtalelser og anbefalinger opnår gyldighed og legitimitet. Komitéens tekniske

rolle og autoritet er almindeligt anerkendt, især da den har udført sin tilsynsopgave

gennem mere end 85 år, herunder i kraft af dens sammensætning, uafhængighed og

arbejdsmetoder, der bygger på en fortsat dialog med regeringer og på en hensyntagen

til oplysninger fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Det er også afspejlet

ved inkorporering af komiteens udtalelser og anbefalinger i national lovgivning, i

internationale instrumenter og i domstolsafgørelser.”

Parternes holdning

DA har med de øvrige arbejdsgivere deltaget i debatten og processen om rammerne for og arbejdet i

Applikationskomiteen i ILO. DA har med tilfredshed fulgt også den positive udvikling i

kontakterne mellem ekspertkomiteen og parterne og herunder de bemærkninger om komiteens

mandat, som eksperterne selv drager frem i navnlig årets rapport pkt. 31. DA ser frem til, at

parterne og regeringerne i den aftalte proces kan finde løsninger på de alle udestående problemer,

herunder om fortolkning, og hvorledes konferencen skal behandle sager om enkelte landes forhold

til ratificerede konventioner. DA finder, at resultatet af Applikationskomiteens årlige drøftelser,

som er det formelle udtryk for konferencens - og dermed ILO, parterne og regeringernes –

holdninger, får en mere prioriteret platform.

LO støtter ILO Generaldirektørens ”road map” til den videre proces, som vedtaget på ILO’s

Styrelsesrådsmøde i marts 2014.

FTF støtter op om de tiltag, der er sat i værk for at finde en løsning.

Dansk holdning

Danmark har løbende både på arbejdskonferencen og på de efterfølgende styrelsesrådsmøder givet

udtryk for, at det er afgørende for ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågnings-

system. Danmark støtter derfor også fuldt ud op om de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig

løsning.

Punktet har endvidere været drøftet i en national sammenhæng, hvor det har været et fast punkt på

møderne med de danske parter i Det Faste ILO-udvalg under Beskæftigelsesministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Baggrund

a. Den Internationale Arbejdsorganisation

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme social

retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en

særorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 185 medlemslande. ILO opererer med en

unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fod

med regeringer.

Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’s

medlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består af

repræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-

komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.

ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværende

generaldirektør er briten Guy Ryder, der i 2012 blev valgt til stillingen. Generaldirektøren varetager

sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til

Arbejdskonferencen. Guy Ryder var i april 2014 på besøg i Danmark, hvor han bl.a. mødtes med

statsministeren, beskæftigelsesministeren, udviklingsministeren, regeringens faste ILO-udvalg og

med LO og DA.

Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14

arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni

og oktober/november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at

vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælge

generaldirektøren.

Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet. Danmark har været medlem fra

1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finland fra 2005-2008 og Sverige fra 2008-11. På

Arbejdskonferencen 2011 blev Danmark valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode, som slutter

med valget under dette års Arbejdskonference.

b. ILO’s mandat

Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:

•

vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger mv.,

•

overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventioner

og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO,

•

fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år

har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, social

beskyttelse og veje ud af den globale økonomiske krise, bæredygtighed og grønne jobs,

•

vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden, og

•

vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres af

medlemslandene.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder, typisk i form af konventioner og henstillinger – og

det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne og evt. supplerende

protokoller. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c. ILO-konventioner og henstillinger

Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 202

henstillinger. 8 konventioner har status af

grundlæggende ILO-konventioner om principper og

rettigheder på arbejdsmarkedet:

•

Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).

•

Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).

•

Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).

•

Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).

•

Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).

•

Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).

•

Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).

•

Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).

Disse 8 kernekonventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab – forpligtet til at fremme,

respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.

ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der

vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der

regelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO protokoller knytter sig til

en konvention og skal ligeledes ratificeres. ILO’s henstillinger er ikke juridisk bindende for

medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for national handling.

d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger

Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 af

ILO’s i alt 189 konventioner.

Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det faste

ILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hovedorganisationer på

det danske arbejdsmarked

. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan

(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-

lande.

I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-

delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den Internationale

Arbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen

for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formand-

skabslandet og EU-delegationen er som udgangspunkt, at formandskabslandet taler på EU’s vegne,

men EU-delegationen har på områder, hvor kompetence ligger hos EU, en mere ledende rolle.

Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en

beretning.

e. Danmarks bidrag til ILO

Danmark (Beskæftigelsesministeriet) har været medlem af Governing Body de seneste tre år og

udtræder nu efter den gældende rotationsordning til fordel for Norge. De danske arbejdsmarkeds-

parter er ligeledes meget aktive i ILO-sammenhæng. Den danske FN-mission i Genève følger ILO’s

pr. 1. januar 2014 DA, LO, KL, FTF og AC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejde, og har blandt andet arbejdet for at ILO styrker analyse- og forskningskapaciteten med

henblik på at gøre ILO mere relevant i forhold til de – igangværende og forestående – globale

omstillingsprocesser. Man har herunder peget på behovet for samarbejde med andre internationale

organisationer som Verdensbanken, UNDP og OECD herom.

I forbindelse med ILO’s generaldirektørs besøg i Danmark i april 2014 besluttede handels- og

udviklingsministeren at øge det danske kernebidrag til ILO med 10 mio. kr., således at det toårige

bidrag for 2014-2015 når op på 50 mio. kr. (dækkende to år). Den øgede bevilling er udtryk for den

danske støtte til generaldirektørens reformarbejde og organisationens arbejde med

arbejdstagerrettigheder. Derudover blev det besluttet, at Danmark vil engagere sig yderligere i

ILO’s Better Work initiativ i samarbejde med International Finance Corporation IFC og yde et

økonomisk bidrag hertil på 15 mio. kr. i 2014. Hertil kommer Danmarks faste årlige bidrag på ca.

12 mio. kr., samt et antal specifikke programmer, herunder en samlet bevilling på 204 mio. kr. til

implementering af to større programmer i Afrika i perioden 2009-14 som opfølgning til Afrika-

kommission. De to programmer, der vedrører hhv. unge iværksættere og ungdomsuddannelser, er

nu ved at blive afsluttet. Et joint review konkluderede i 2013, at programmet fungerede

tilfredsstillende, men en forlængelse er ikke tiltænkt. ILO støttes også under enkelte af Danmarks

landeprogrammer. Blandt andet indgik man sidste år en aftale med ILO om at bidrage til socialt

forsvarlig udvikling af Myanmars tekstil- og fiskerisektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. DELEGATIONEN

a. Regeringsdelegation

Regeringsrepræsentanter og rådgivere:

•

Efter særlig aftale er ambassadør Carsten Staur fra FN-Missionen i Genève

delegationsleder

og regeringsrepræsentant.

•

Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om tvangsarbejde)

•

Fuldmægtig Martin Engmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant

(Komitéen om overgang fra uformel til formel økonomi)

•

Vicedirektør Birgit Sølling Olsen, Søfartsstyrelsen

•

Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om

beskæftigelse)

•

Fuldmægtig Carina Christiansen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (27.-30. maj)

•

Fuldmægtig Karen Thormann, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)

•

Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver

•

Chefkonsulent Henrik Vistisen, Udenrigsministeriet, rådgiver (2.-6. juni)

•

Attaché Christian Bundegaard, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)

•

Kontorchef Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet

•

Praktikant Malene Linnebjerg, FN-Missionen, Genève, rådgiver

Grønlands Selvstyre deltager i konferencen ved fuldmægtig Camilla Bruun Djarnis.

b. Arbejdsgiverdelegation

•

Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant

(Applikationskomitéen)

•

Direktør for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, arbejdsgiverrepræsentant (talsmand

for Arbejdsgiversiden)

•

Chefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiver

•

Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiver

c. Arbejdstagerdelegation

•

International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant

(Applikationskomitéen)

•

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant

(Komitéen om overgang fra uformel til formel økonomi)

•

Konsulent Lise Johansen, LO, rådgiver (Komitéen om tvangsarbejde)

•

Konsulent Mikkel Dalsgaard, FTF, rådgiver (Komitéen om beskæftigelse)

•

Næstformand Mads Samsing, HK Kommunal, rådgiver (Komitéerne om beskæftigelse og

tvangsarbejde)

•

Afdelingsleder Stephen Agger, LO, vil aflægge konferencen et besøg.

Sekretariatsleder Mads Bugge, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

Konsulent Eva Tabor, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.

Tidl. konsulent John Svenningsen, LO, vil aflægge konferencen et besøg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d. Medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg

•

Medlem af Folketinget Christian Juhl, Enhedslisten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1 - ILO’s organisationsdiagram

Director General

Mr. Guy Ryder

Mr Guy Ryder

Office of the Director General

Reporting to the Director General

Internal Oversight and

Audit

Mr Anthony Watson,

Chief Internal Auditor

Legal Advisor

Mr George Politakis

(Director OiC)

Treasurer and Financial

Comptroller

Mr Greg Johnson

Tokyo Office

Washington Office

New York Office

Social Partners

Bureau for Workers'

Activities

Ms Maria Helena Andre,

Director

Evaluation Unit

Mr Guy Thijs, Director

Ethics Officer

Ms Monique Zarka-

Martres

Deputy Director-Generals

Bureau for Employers'

Activities

Ms Deborah France-

Massin, Director

Policy

Ms Sandra Polaski,

Deputy Director-General

•

Assistant Director.-General:

Mr José Manuel

SalazarXirinachs

International Labour

Standards:

Ms Cleopatra

Dumbia-Henry, Director.

Employment Policy:

Azita Berar-awad, Director.

Sectoral Activities:

Alette Van Leur, Director.

Enterprises:

Mr Peter

Poschen-Eiche, Director.

Social Protection:

Ms. Isabel

Ortiz, Director

Governance and Tripartism:

Mr Moussa Oumarou,

Director.

Conditions of Work and

Equality:

Ms Manuela

Tomei, Director.

Management and

Reform

Mr Greg Vines, Deputy

Director-General

•

Internal Services and

Administration:

Ms. Luciana

Sperandio. As of 1 June 2014

•

Field Operations and

Partnerships

Mr Gilbert Fossoun

Houngbo, Deputy

Director-General

Multilateral Cooperation:

Mr Stephen Pursey, Director.

External Partnerships and

Field Operations Support:

Mr Jürgen Schwettmann,

Director.

International Training

Center in Turin:

Ms Patricia

O'Donovan, Director.

Africa:

Mr. Aeneas Chapingy

Chuma, Regional Director.

Asia and Pacific:

Yoshiteru Uramoto, Regional

Director.

Latin America and

Caribbean:

Ms Elizabeth

Tinoco, Regional Director.

Europe and Central Asia:

Heinz Koller,

Regional

Director As of June 2014.

•

Information and

Communications

Technology and

Management:

Mr Mark

Mongillo, Director.

•

Programming:

Mr Phillipe

Egger, Director.

•

Human Resources

Development:

Mr Mark

Levin, Director.

•

Official Relations and

Conference Services:

Christophe Perrin, Director.

•

Financial Management:

Greg Johnson, Director.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2 – Oversigt over dansk personale i ILO

Pr. 6. maj 2014 er der ud af de i alt 13 danske ILO-ansatte arbejder fem personer på lande-

/regionale kontorer og otte på ILO’s hovedkvarter i Genève. Kønsfordelingen blandt de danske

ansatte er seks kvinder og syv mænd.

Efternavn

Fornavn

Personale ansat på det faste budget

STAERMOSE

PEDERSEN

KJELDGAARD

Tine

Suzanne

Dee

Rie Vejs

Stillingskategori

Kontrakt Enhed Arbejdssted

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat med

D 1 Director tidsbegrænsning

Fastansat uden

D 1 Director tidsbegrænsning

ILO-New Delhi

HR/Talent

New Delhi

Genève HQ

EUROPE

CHRISTENSEN

Jens

P 5 AC

Fastansat med

DWT/CO-

tidsbegrænsning

Pretoria

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

Fastansat med

tidsbegrænsning

Fastansat uden

tidsbegrænsning

DWT-Bangkok

Pretoria

Bangkok

CHRISTENSEN

Ingrid

P 5 AC

MOLLER

Niels-

Henrik

P 4 AC

ACT/EMP

Desktop

Publishing(DTP)

MIGRANT

Genève HQ

OLSEN

DYRBERG

Gener.

Christian G 5 Serv

Gener.

Mariela G 5 Serv

Genève HQ

Ekspert-/projektansatte

Hans-

KONKOLEWSKY Horst

D 2 Director Tidsbegrænset

ISSA

DWT//CO-New

Delhi

FPRW

Genève HQ

KRING

WICHMAND

Thomas

Peter

Jonas

Louise

P 5 AC

P 4 AC

P 2 AC

Tidsbegraenset

Tidsbegrænset

Tidsbegraenset

New Delhi

Genève HQ

ASTRUP

NOLLE

BETTERWORK Bangkok

GED

Genève HQ

ILO har en målsætning om ligestilling mellem kønnene i ledende stillinger (fra niveau P5 og

opefter) i 2015. Med udgangen af 2008-09 var der 33,6 % kvinder i ledende stillinger, og med

udgangen af 2010-11 var der 37,5 % kvinder i ledende stillinger. Den samlede andel af kvinder i

den professionelle personalegruppe og derover var ved udgangen af 2013 44,2 % i sammenligning

med 42,5 % ved udgangen af 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 3 – ILO’s strategiske mål

ILO’s program for 2014-2015 er som tidligere år centreret omkring fire overordnede strategiske

mål, der hører under dagsordenen for anstændigt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtog

desuden i 2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der blev opstillet 19 specifikke delmål under

de fire strategiske mål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fire overordnede

strategiske mål og de 19 specifikke delmål er følgende:

•

Beskæftigelse:

Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øget

jobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedre

færdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik.

Fremme beskæftigelse (Employment promotion)

Kompetenceudvikling (Skills development)

Bæredygtige virksomheder (Sustainable enterprises)

Social beskyttelse:

Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for alle

som en del af ”The

Global Campaign on Social Security and Coverage for All”,

der blev

lanceret i 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over var omfattet af sociale

beskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket af

konvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og

den tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS og

implementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.

Social sikring (Social security)

Arbejdsforhold (Working conditions)

Sikkerhed og sundhed i arbejdslivet (Occupational safety and health)

Arbejdsmigration (Labour migration)

HIV/AIDS

Social dialog:

Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de sociale

parter. Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunkter

mellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik.

En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr.

11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.

Arbejdsgiverorganisationer (Employer’s organisations)

Arbejdstagerorganisationer (Worker’s organisations)

Arbejdsmarkedsadministration og arbejdsret (Labour administration and labour law)

Social dialog og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (Social dialogue and

industrial relations)

Anstændigt arbejde i økonomiske sektorer (Decent work in economic sectors)

Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejde

er en meget central

målsætning for ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alle

former for arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde,

tvangsarbejde og diskrimination samt på foreningsfrihed. ILO vedtog i 1998 ”The

Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work”

som en hjælp i arbejdet mod

dette mål.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningsfrihed og kollektive forhandlinger (Freedom of association and collective

bargaining)

Tvangsarbejde (Forced labour)

Børnearbejde (Child labour)

Diskrimination i arbejdslivet (Discrimination at work)

Internationale arbejdsstandarder (International labour standards)

•

Tværgående

Mainstreame anstændigt arbejde (Mainstreaming decent work)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 4 – Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport 2014

ILO’s Ekspertkomité kommenterer i rapporten på medlemslandenes implementering af ILO’s

standarder. Rapporten udarbejdes årligt på baggrund af landenes rapporteringer. Danmark er i år

omtalt i Ekspertkomitéens rapport i forhold til to konventioner:

•

ILO-konvention nr. 87 angående foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig

ILO-konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger.

For begge konventioners vedkommende drejer Ekspertkomitéens bemærkninger sig om

lovgivningen om DIS (Dansk Internationalt Skibsregister).

Ekspertkomitéens kommentarer drejer sig om danske fagforeningers mulighed for at kunne

forhandle kollektive overenskomster på vegne af alle fagforeningens medlemmer, der arbejder

ombord på DIS-registrerede skibe, uanset om de har bopæl i Danmark eller ej.

Ekspertkomitéen bemærker, at 4.759 ud af i alt 9.316 søfarende på DIS-skibe i 2012 var udlændinge

fra tredjelande. Denne gruppe kan, som en konsekvens af DIS-loven, ikke sidestilles med danske

søfarende i overenskomstmæssig henseende. Ekspertkomitéen anmoder derfor den danske regering

om at gøre den størst mulige indsats for at sikre fuld overholdelse af principperne om frie og

frivillige overenskomstforhandlinger, således at danske fagforeninger i overenskomstforhand-

lingerne frit kan repræsentere alle medlemmer og sikre, at kollektive overenskomster indgået af

danske fagforeninger, kan dække alle medlemmer, der arbejder på danske skibe, uanset bopæl.

Ekspertkomitéen opfordrer derfor den danske regering til at indgå i dialog med de relevante parter

på arbejdsgiver- og arbejdstagerside med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.

Ekspertkomitéen opfordrer desuden regeringen til i sin næste rapport at indberette resultatet og

eventuelle overvejede foranstaltninger.

Ekspertkomitéens rapport kan læses her:

http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/103/reports/reports-to-the-

conference/WCMS_235054/lang--en/index.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 5 – Rapporteringsoversigten 2014 for danske rapporter til ILO

Rapporteringsoversigt 2014

Titel

Konvention

nr.

Tvunget eller pligtmæssigt arbejde

C029

C105

C108

C122

C135

C138

C150

C151

C160

C182

C186

Afskaffelse af tvangsarbejde

Nationale identitetsdokumenter for søfolk

Beskæftigelsespolitik

Arbejdstagerrepræsentation

Mindstealder for adgang til beskæftigelse

Arbejdsmarkedsadministration: rolle, funktioner og organisation

Beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af

arbejdsvilkår i den offentlige sektor

Arbejdsmarkedsstatistik

Forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for

børnearbejde

Søfarendes arbejdsforhold

Bemærkninger

Første

rapportering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 6 – Indlæg fra Nordiske lande og Holland i opfølgning på krisen i

Applikationskomitéen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files