Fleksuddannelse – om igen!Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) så med stor forventning og begejstring frem tilforslaget om en fleksuddannelse. De folkeoplysende skoleformer (højskoler,produktionsskoler, frie fagskoler, efterskoler, ungdomsskoler, daghøjskoler,oplysningsforbund) har mange og gode erfaringer med arbejdet med de unge, der ikkegennemfører gymnasium eller erhvervsuddannelse, og vi så også behovet for en samlende ogsammenhængende ramme for dette arbejde.Det er derfor med meget stor beklagelse, at vi – efter en grundig gennemgang af forslaget – erkommet til den konklusion, at det er bedre for de unge, at regeringens fleksuddannelse ikkebliver til virkelighed. Vi vil derfor opfordre jer til- at trække fleksuddannelsen ud af erhvervsuddannelsesreformen- at sætte et nyt arbejde i gang med at skabe den fleksuddannelse, der er brug forVi er nået frem til denne konklusion af flere grunde:Målgruppen er inkonsistent defineret og for snæver, og der vil derfor stadig eksistereren stor restgruppe af unge, som ikke får et relevant tilbud.Målsætningen er for snæver, fordi uddannelsen ikke også skal lede de unge videre tilanden uddannelse.Uddannelsen er ikke fleksibel. Den vil derfor ikke være i stand til at hjælpe dennegruppe unge bedre end de eksisterende tilbud. Investeringen vil højest sandsynlig værespildt.Disse hovedpointer vil vi uddybe i det følgende med henvisning til: 1) Forslaget ”Faglært tilfremtiden” og 2) Undervisningsministeriet: ”Teknisk gennemgang af regeringens udspil til enny fleksuddannelse”, 9. oktober 2013.MålgruppenMålgruppen er snæver, fordi den er defineret ved, at de visiterede unge ikke vil kunne bringestil at klare en ungdomsuddannelse.Forslaget er dermed ikke et tilbud til den store gruppe af unge, der af andre grunde endboglige problemer ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse: dårlige skoleoplevelser,sociale, psykiske, misbrug, almindelig forvirring. Det betyder, at en stor gruppe unge vil ståtilbage. De kan ikke komme ind på erhvervsuddannelse eller gymnasium pga. adgangskrav,og de passer ikke til denne model.

Det understreges af, at der højest kan optages 2.500 elever (3,5 % af en årgang) pr. år, selvom restgruppen, der ikke får en ungdomsuddannelse, er langt højere – og risikerer at vokse,når der indføres adgangskrav til gymnasier og EUD.Derudover er beskrivelsen af målgruppen inkonsistent, og det vil være svært at visitere tiluddannelsen:- Fordi det er svært at afgøre, om en 15-årig, der netop er gået ud af 9. klasse, kanbringes til at klare en ungdomsuddannelse eller ej- Fordi det er svært at finde den gruppe unge, som på én gang er:* mere kompetente end til STU* ikke egnede til EGU* mindre kompetente end til optagelse på EUD* i stand til at klare dansk plus et andet fag på D-niveau- Fordi det er svært at finde en gruppe unge, som på én gang ”ikke er eller ville kunneblive uddannelsesparat” og samtidig er ”motiverede for uddannelse” – og oven ikøbet eventuelt ”opfylder adgangskravet til EUD og GYM”! (UVM-slides, 9.10.13).DFS mener, at fleksuddannelsen bør være et tilbud til alle mellem 10. klasse og 25 år,der af den ene eller anden grund ikke kan begynde på en gymnasial uddannelse eller enerhvervsuddannelse.

Målsætning

Regeringens forslag til fleksuddannelse skal ensidigt kvalificere de unge til at varetageufaglært arbejde. Den skal derfor slet ikke hjælpe, vejlede eller kvalificere unge til atpåbegynde en ordinær ungdomsuddannelse eller anden uddannelse.- Det er en snæver målsætning, som vil afholde mange fra at søge ind – og dermedfastholder mange unge i en restgruppe.- Det er en målsætning, som risikerer at stigmatisere deltagerne.- Det er en ufleksibel målsætning, der ikke giver rum for ændret motivation og potentialeundervejs.- Det er yderligere en ufleksibel målsætning, fordi de unge skal ”specialisere” sig tidligt iforløbet- Det er en urealistisk målsætning i en periode, hvor det i forvejen er svært at finde bådepraktikpladser og jobmuligheder for ufaglærte.DFS mener, at fleksuddannelsen bør have et fleksibelt formål, der indebærer både atruste de unge til et job og at lede dem (vejledning, uddannelse, udvikling) ind i en af deøvrige uddannelser.

Indhold

Regeringens forslag er en standardiseret one-size-fit-all model, der tømmer ordet fleksibel forindhold.- Fordi den har et fastlåst to-årigt forløb. Det indebærer ressourcespild, fordi en del afgruppen vil kunne sluses over i anden uddannelse eller job inden. Det fremgår af degode erfaringer, som bl.a. daghøjskoler, produktionsskoler og AOF har med dennegruppe unge.- Fordi den er bygget op omkring fire faste moduler med stærkt begrænset mulighed forindividuelle valg/tilbud. De individuelle elementer, der er mulighed for, er tæt knyttettil tidligt valgt erhvervsretning, ikke til den unges behov.

- Fordi den ikke giver mulighed for at guide de unge videre i en andenuddannelsesretning.- Fordi den ikke tager højde for, at de unges problem ofte er manglende motivation foruddannelse og manglende afklaring.DFS mener, at fleksuddannelsen bør være fleksibel i indhold og form:Den skal bygges op om en individuel og håndholdt vejledning (faglig, social ogpersonlig), herunder mentorordningDen skal give mulighed for at give de tilbud fra hele paletten, som den enkelte ungehar behov for. Det kan godt kombineres med en ramme af klasse- ellergruppetilhørsforhold.Den skal indeholde både almene og praktiske fag.Den skal give mulighed for at udnytte kostskoleformens særlige muligheder for athjælpe unge med sociale og personlige problemer, herunder mulighed for atforlænge opholdet på kostskolen i en periode efter afslutningen affleksuddannelsen, f.eks. under opstart af anden uddannelse.Der skal være mulighed for at forkorte forløbet, hvis den unge undervejs ermotiveret til og har forudsætninger for at starte på en traditionelungdomsuddannelse.Der skal være mulighed for at forlænge forløbet, hvis den enkelte unge har brugfor et halvår til.