Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 235
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0022858
Lovforslag nr.LXXUdkast af 2. maj 2014Fremsat den XX af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslagtil
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktivbeskæftigelsesindsats(Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet foruddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af lønved offentlig løntilskudsansættelsem.v.)
§1I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved§ 12 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 1612 af 26.december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:1.I§ 12, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 oghar fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.”2.I§ 13, stk. 7, nr. 4,udgår: ”og 8”.3.I§ 24, stk. 1,1. pkt.,ændres ”stk. 3 og 5” til: ”stk. 4 og 6”.4.I§24, stk. 1, 3. pkt.,ændres ”stk. 4” til: ”stk. 5”.5.I§ 24indsættes efter stk.1 som nyt stykke:”Stk. 2.Kommunenyder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, tilpersoner, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel ogadoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk.4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.6.§24, stk. 4,der bliver stk. 5,affattes således:»Stk.5.I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteretpersonen som aktivitetsparat vedden første samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, harpersonen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.«
1
7.I§ 24, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres ”4” til: ”5”.8.I§ 25, stk. 7, 3. pkt.,indsættes efter »3 måneder«: », jf. dog stk.11«.9.I§ 25indsættesefter stk. 7 som nyt stykke:»Stk.8.Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr.1-5, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel ogadoption.Stk.10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.10.I§25indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:»Stk.11.I helt særlige tilfælde, hvoren person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i formaf helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunenhar visiteret personen som aktivitetsparatved den første samtale efter senest en uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., eropfyldt.Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efterintegrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen eraktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller socialebarrierer, har ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest 1 uge efter at haveopnået ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt.,er opfyldt.«Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.11.I§ 34, stk. 3, nr. 2,ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 6 og 7,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 6 og 7,”.12.I§ 42, stk. 1,indsættes efter ”aktivitetstillæg”: ”, uddannelseshjælp og barselstillæg”.13.I§ 43, stk. 1,ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 6,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 6,”, og ”§ 24, stk. 2, nr. 7,” ændrestil: ”§ 24, stk. 3, nr. 7,”.14.I§ 64 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 6 eller 7,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,”.15.I§ 68, stk. 2,nr. 3 og 4, ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 7,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 7,”.16.I§ 82 a, stk. 3,indsættes efter ”aktivitetstillæg”: ”eller barselstillæg”.17.§96 a, stk. 1,1. pkt.affattessåledes:”Hvis Udbetaling Danmark udbetalerbørnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp ellerkontanthjælp og eventuelt aktivitetstillægeller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb tilbidragsbetaleren udgør14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetalerhjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen tildækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.”18.I§ 109, stk. 1,indsættes som nr. 14:”14) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.”
2
§2I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændretbl.a. ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012,§ 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1610af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 18, stk. 4,ændres ”samtalerne” til: ”samtalen”.2.I§ 20 a, stk. 2, 1. pkt.,udgår: ”, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13,”, og2. pkt.ophæves.3.§20 a, stk. 2,2. pkt.ophæves.4.I§ 51, stk. 2, nr. 2,indsættes efter ”dagpengeret,”: ”midlertidig arbejdsmarkedsydelse, haveværet i tilbud efter kapitel 12,”.5.I§55, stk. 4,indsættes efter ”arbejdsmarkedsbidrag”: ”under hele ansættelsesforholdet”, og efter”aktiv socialpolitik” indsættes: ”ved ansættelsesforholdets påbegyndelse”.6.I§ 75 c, stk. 2,ændres ”§ 25 f, stk. 2, nr. 1” til: ”§ 23, stk. 2, nr. 9”.7.I§ 98 b, stk. 1, nr. 2,og§ 98 e, stk. 2, nr. 2,litra aogb,indsættesefter”dagpengeret,”:”midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12,”.8.I§ 99, stk. 2, nr. 2, 3og 4,indsættes efter ”dagpengeret,”: ”midlertidig arbejdsmarkedsydelse,”.
§3Stk.1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk.2.§ 1, nr. 5 og 9, har virkning fra den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.Stk. 3.En person, der før lovens ikrafttræden er visiteret som aktivitetsparat på baggrund af ret tilfravær ved graviditet, barsel og adoption, fortsætter efter lovens ikrafttræden med at modtageaktivitetstillæg i den resterende periode, hvor personen har ret til fravær efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lovom aktiv socialpolitik. Personen kan ikke modtage barselstillæg for den samme periode. Harpersonen ikke modtaget aktivitetstillæg for en delaf perioden med ret til fravær efter den 1. januar2014, har personen dog ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke erudbetalt aktivitetstillæg, jf. stk. 2.Stk.4.Iperioden fra den 1. juli til den 31. december 2014 skal der ikke foretagesfradrag i hjælpen, jf.§ 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales, jf. dog stk.5.
3
Stk.5.Stk.4 gælder dog ikke, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører, ogpersonen ikke har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en hel kalendermåned.Stk. 6.Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter en person, som modtager kontant- elleruddannelseshjælp, og som før lovens ikrafttræden, har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hosen offentlig arbejdsgiver, i den resterende ansættelsesperiode med den løn, personen modtager vedlovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Barselstillæg2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2.Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3.Præcisering af reglerne for kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere2.3.1 Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Fastsættelse af løn og arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlinge-ordningen og opkvalificering ved ansættelse2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder forslag til barselstillæg til uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagereog jobparate kontanthjælpsmodtagere, så disse sikres et forsørgelsesgrundlag under barsel svarendetil forsørgelsesniveauet for aktivitetsparate. Desuden er der tale om forslag om aktivitetstillæg tilunge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde, således at der ikke vil være nogen venteperiode påtre måneder for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har særligt komplekse
4
udfordringer; samt et forslag om fastsættelse af løn ved ansættelse med løntilskud hos offentligearbejdsgivere og flere mindre forslag.Baggrunden for lovforslaget er, at den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstreog Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og LiberalAlliance den 18. april 2013 indgik »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere iuddannelse og job«. Aftalen indeholdt en række initiativer, som skal være med til at sikre, at ungefår en uddannelse, og at alle unge og voksne mødes med klare krav og forventninger, således atflere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Den lovgivningsmæssige udmøntning afaftalen blev vedtaget af Folketinget den 28. juni 2013 med vedtagelsen af de to love – nr. 894 og nr.895 af 4. juli 2013. Med lov nr. 1612 af 26. december 2013 vedtog Folketinget nogle præciseringeraf kontanthjælpsreformen.Aftalepartierne har fundet det nødvendigt at ændre og præcisere en række forhold yderligere, ogdette lovforslag indeholder derfor en række ændringer i lov om aktiv socialpolitik og lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.2. Lovforslagets indhold2.1. Barselstillæg2.1.1.Gældende retEfter gældende regler modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden enerhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Personer, som er fyldt 30 år, ogpersoner under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.I dag visiteres modtagere af uddannelseshjælp som enten uddannelsesparate, herunder åbenlystuddannelsesparate, eller aktivitetsparate. Modtagere af kontanthjælpvisiteres som enten jobparateeller aktivitetsparate. Visitationen har betydning for kommunens tilrettelæggelse af indsatsen forden enkelte, og hvilken ydelse personen kan få.En aktivitetsparat modtager af hjælp, som deltager i tilbud eller har tilkendegivet, at personenønskeret tilbud, kan få et aktivitetstillæg, når pågældende har modtaget hjælp i 3 måneder.Der blev ikke ved kontanthjælpsreformen fastsat særlige regler om tillæg eller lignende til personerunder 30 år med ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, idet der ikke ved forhandlingerneblev taget endelig stilling til, hvordan gruppen af unge på barsel mv. skal visiteres, eller hvilketydelsesniveau de skal have, når deres barn kommer til verden.Som en midlertidig løsning er der i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år oguddannelseshjælpsmodtagere er aktivitetsparate, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel ogadoption idet omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Detbetyder, at unge under 30 år, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp og er på barsel,sikres et forsørgelsesgrundlag svarende til det forsørgelsesgrundlag, som aktivitetsparate har, i helebarselsperioden.Det er endvidere i bekendtgørelse nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om enaktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet afintegrationsprogrammet efter integrationsloven, ligeledes skal visiteres som aktivitetsparate, mens
5
de har ret til fraværved graviditet, barsel og adoption idet omfang, der under fravær efterbestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er rettil dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.Bekendtgørelsesændringerne betyder, at en person som udgangspunkt skal visiteres somaktivitetsparate 4 uger før fødslen.2.1.2. Den foreslåede ordningBaggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge under 30 år med ret tilfravær ved graviditet, barselog adoption, der er uddannelsesparate eller jobparate, generelt skalomvisiteres til at være aktivitetsparate alene for at sikre, at de får et tillæg under barselsperioden,når de i perioden i øvrigt ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp og jobparate modtagere af kontanthjælp, der er under 30 år, herunder personer,der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, med et beløb, der svarer tilaktivitetstillægget.Forslaget har til formål at sikre, at uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparatekontanthjælpsmodtageremed ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption får ret til etbarselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales i den periode,hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, idet omfang, der under fraværefter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.Således indfører forslaget et barselstillæg forpersoner på barsel mv. allerede fra det tidspunkt, hvordepå grund af barslen har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk.7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af de unge på barsel som aktivitetsparate for, atpersonerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende. Bekendtgørelse nr. 147 af 19.februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelsenr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsatsvil bliveophævet samtidig. Ændringsbekendtgørelsernevil dog fortsat skulle have virkning for de personer,som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund af disseændringsbekendtgørelser.Ændringsbekendtgørelserneomfatter dog ikke de unge på barsel mv. i de første tre måneder, hvor demodtager uddannelses- eller kontanthjælp, svarende til visitationsperioden foruddannelseshjælpsmodtagere.Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel i lovforslaget til at efterbetale barselstillæg for periodenfra 1. januar til 30. juni 2014; det vil sige før lovens ikrafttræden den 1. juli 2014.Kommunerne skal tage stilling til, om de uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,som er blevet visiteret aktivitetsparate efter de ovennævnte bekendtgørelser om ændring afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har ret til fravær ved graviditet mv., skalhave en efterbetaling i form af barselstillæg. Efterbetalingen vil vedrøre den periode med ret tilfravær, som personen ikke har modtaget aktivitetstillæg for.
6
Persongruppen, der er visiteret som aktivitetsparate i medfør af ændringerne af bekendtgørelse omen aktiv beskæftigelsesindsats, før loven træder i kraft, fortsætter med at modtage aktivitetstillægsom aktivitetsparate i hele perioden, hvor personerne har ret til fravær som følge af barsel. Efterudløbet af barselsperioden skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at væreuddannelses- eller jobparate.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, og § 3 og bemærkningerne hertil.2.2. Aktivitetstillægtil unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde2.2.1. Gældende retMed kontanthjælpsreformen blev matchsystemet afskaffet, og der blev i stedet indført et nytvisitationssystemfor personer, der kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er blevetindført, at der skal ske en visitation af, om personen er jobparat/uddannelsesparat elleraktivitetsparat.For kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal detvurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat.Efter reglerne kan aktivitetsparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med enerhvervskompetencegivende uddannelse få et aktivitetstillæg, når de deltager i et aktivt tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personerne har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor detaktive forløb starter, eller når de pågældende har tilkendegivet, at de ønsker et aktivt tilbud. Kanden unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen haveaktivitetstillæg alligevel, fx hvis den unge er alvorligt syg.Der er dog først ret til aktivitetstillægefter 3 måneder.For uddannelseshjælpsmodtagere, som ved visitationen inden for en uge helt åbenbart kan vurderesaktivitetsparate, gælder, at de kan modtage aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt. Dette gælderi de helt særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke er tvivl om, at den unge har særligtkomplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Hvis det er åbenlyst,at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer,udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Øvrige uddannelseshjælpsmodtagere skal gennemgå engrundigere visitation inden for 3 måneder, hvor det skal vurderes, om de unge er uddannelses- elleraktivitetsparate.Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder personer, som er omfattet af etintegrationsprogram efter integrationsloven, som er i samme situation, har ikke en tilsvarendemulighed for at få udbetalt aktivitetstillæg fra tidspunktet for den første samtale. Det gælderforaktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, at de tidligst kan få et aktivitetstillæg, når dehar modtaget kontanthjælp i 3 måneder.2.2.2. Den foreslåede ordningFor at sikre parallelitet mellem reglerne om aktivitetstillæg for aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år foreslås det,at kommunerneogså forde aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år får mulighed for atudbetale aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale i helt særlige tilfælde, når personen har
7
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Detforudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kanden unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen haveaktivitetstillæg alligevel, fx hvis den unge er alvorligt syg. Forslaget omfatter også personer under30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som modtagerkontanthjælp,og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparatsom følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller socialebarrierer.Disse opnår ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest en ugeefter at have opnået ret til kontanthjælp.Forslagetbetyder, at begge grupper i helt særlige tilfælde kan oppebære aktivitetstillæg fratidspunktet forden første samtale efter senest en uge.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.2.3. Præcisering af reglerne for kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere2.3.1 Gældende retAf gældende regler fremgår, atuddannelseshjælpsmodtagere (personer under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse) skal have den første samtale senest 1 uge fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp. For uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vurderes åbenlystuddannelsesparate, og for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal der herefter afholdessamtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse tilkommunen om hjælp. Disse samtaler anvendes bl.a. til en grundigere visitation, hvorpersonensressourcer og behov afdækkes, og der arbejdes aktivt med den pågældendes udviklingfrem mod uddannelse.I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at enuddannelseshjælpsmodtagere har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssigeog/eller sociale barrierer, skal der ikke afholdes 2 yderligere samtaler inden for de første 3 måneder.Denne mulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er tvivl om, at den unge eraktivitetsparat, og der er derfor ikke brug for en grundigere visitation.I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udmøntet, hvornår enuddannelseshjælpsmodtager kan vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat.Heraf fremgår, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte ogaktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denneuddannelse på ordinære vilkår.Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp iforhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, erpersonen åbenlyst uddannelsesparat.En person er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/ellerhelbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år,inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.Enperson er ligeledes aktivitetsparat, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.
8
I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, at enuddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den første samtale.Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse med dengrundigere visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov,må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer.2.3.2 Den foreslåede ordningDet foreslås præciseret i loven, at der kun i de tilfælde, hvor personen ved første samtale visiteressom uddannelsesparat - men ikke åbenlyst uddannelsesparat - skal afholdes mindst 2 yderligeresamtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp medhenblik på bl.a. en grundigere visitation.Det foreslås således, at det udgår af § 20 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at derefter den første samtale skal holdes 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fraførste henvendelse om hjælp med aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i desærlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, at personen ved førstesamtale kan visiteres aktivitetsparat. I disse tilfælde er der netop ikke behov for yderligere samtalermed henblik på en grundigere visitation.Reglen i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats om visitation af unge på barsel som aktivitetsparate vil samtidig medindførelsen af barselstillæg blive ophævet - dog med en overgangsordning, jf. § 3. Der henvises tilbemærkninger i pkt. 2.1.2.Det foreslås samtidig præciseret, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, efter den førstesamtale er afholdt, skal deltage i samtaler senest hver gang, den enkelte person i sammenhængende2 måneder har modtaget offentlig forsørgelse ellerværet ansat med løntilskud.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.2.4. Fastsættelse af løn og arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere2.4.1Gældende retAf gældende regler fremgår, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afkontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal lønnen efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktivsocialpolitik. Det fremgår samtidig,at arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn fastsættesvedansættelsesforholdets påbegyndelse for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer itimelønnen.Der kan forekomme sammenstød mellem disse to bestemmelser. Det vil være tilfældet, hvis lønnenpå den ene side skal svare til den individuelle hjælp, som kan variere under ansættelsesforholdet,hvis personen f.eks. har en ægtefælle eller samlever, der har varierende indtægter, og på den andenside kravet om, at løn og arbejdstid skal fastsættes for hele ansættelsesperioden vedansættelsesforholdets påbegyndelse.
9
2.4.2 Den foreslåede ordningFor at undgå et sådant regelsammenstød, foreslås det, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hosoffentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal ligge på niveau med personens samledeindividuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets begyndelse.Det vil med hjemmel i § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt blive fastsat, atlønnen skal beregnes på baggrund af foregående måneds hjælp. Hvis personen ikke har modtagethjælp den foregående måned, skal lønnen beregnes på baggrund af den forventede hjælp for denkommende måned.I forbindelse med udmøntningen af aftale af 18. maj 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet –flere i uddannelse og job, blev bestemmelsen i lovens § 55 om en minimumsløn på 82. pct. afhøjeste dagpenge ved ansættelse i løntilskud i en offentlig virksomhed ophævet.Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesmodtagere skulle i stedet have en løn, der svarer til deresindividuelle hjælp, således at de ikke ville opnå en ydelsesfremgang ved at blive ansat medløntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.Med den foreslåede ændring vil en person forsætte med den løn og den arbejdstid, der er fastsat vedløntilskudsansættelsens begyndelse, uanset om ægtefællens eller samleverens indkomst stiger ellerfalder i løbet af ansættelsesperioden, hvilket ville have haft indflydelse påkontanthjælpen/uddannelseshjælpen, hvis personen ikke var ansat med løntilskud. Den foreslåedeløsning er valgt, fordi den er mindst bureaukratisk, idet løn og arbejdstid ikke skal beregnes på ny,hvis ægtefællens eller samleverens indkomst varierer.Falder ægtefællens eller samleverens indkomst i ansættelsesperioden, kan der udbetales supplerendeuddannelseshjælp eller kontanthjælp.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.2.5. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlinge-ordningen og opkvalificering ved ansættelse2.5.1Gældende retEfter gældende regler kanal forudgående ledighed (perioder med ydelser) medregnes i forbindelsemedkrav om forudgående ledighed for at få tilbud om ansættelse med løntilskudhos privatearbejdsgivere for kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ledige selvforsørgerende.De ydelser, der kan medregnes i den forudgående ledighed, er arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret. Perioder, hvor den ledige har været selvforsørgende,kan også medregnes under forudgående ledighed.På samme måde kan perioder med forskellige ydelser og perioder med selvforsørgelse medregnes ikravet om forudgående ledighed for,at arbejdsgiveren kan få tilskud i forbindelse med ansættelse afen vikar under jobrotation samt få tilskud ved indgåelse af en uddannelsesaftale med en voksen,voksenlærlingeordningen.
10
For så vidt angår kravet om forudgående ledighed for, at arbejdsgiveren kan få tilskud for udgifterved opkvalificering af en ledig i forbindelse med en ordinær ansættelse, medregnes ligeledesforskellige ydelsesperioder og perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud samt perioder,hvor den ledige har været selvforsørgende.2.5.2. Den foreslåede ordningMed lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret tiluddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deresdagpengeret.Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan på et senere tidspunkt –hvis øvrige betingelser er opfyldt – blive kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere.For at sikre at kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere bliver stillet ens, uanset om de skifterydelseskategori, foreslås det, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle medi kravet om forudgående ledighed, for at en kontanthjælp- eller en uddannelseshjælpsmodtager ellerledige selvforsørgerende kan få tilbud om ansættelse om løntilskud hos privatearbejdsgivere,deltage i jobrotation, eller for at en arbejdsgiver kan få tilskud til voksenlærling ellertilopkvalificering ved ansættelse.Det foreslås endvidere, at perioder, hvor kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagereog ledigeselvforsørgerende har været i tilbud om ansættelse med løntilskud, også kan tælle med i kravet tilforudgående ledighed i forbindelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. På samme måde vildisse perioder kunne medregnes til kravet om forudgående ledighed for kontant- oguddannelseshjælpsmodtagere i forbindelse med jobrotation og for kontanthjælpsmodtagere iforbindelse med voksenlærlingeordningen.3. Økonomisk og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Varierende løntilskudForslaget indebærer, at løn og arbejdstid fastlægges ved ansættelsen på baggrund af den senestudbetalte uddannelses- eller kontanthjælp og fastholdes under hele ansættelsen af uddannelses- ogkontanthjælpsmodtagere i løntilskud. Personer, der får nedsat deres ydelse under tilbuddet, fårdermed ikke justeret deres løn under tilbuddet. I forbindelse med beregningerne af de økonomiskekonsekvenser af ændringerne i løntilskudsreglerne i forbindelse med kontanthjælpsreformen blevder ikke indregnet en besparelse som følge af reduktionen i satserne for gifte/samlevende. Detvurderes derfor heller ikke, at det vil medføre merudgifter at ændre reglerne, således at ændringernei den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp ikke medfører ændringer i lønnen.3.2. BarselstillægForslagene om et barselstillæg indeholder tre elementer: dels vil barslende få ret til barselstillæggeti visitationsperioden; dels vil barslende få ret til barselstillægget i de sidste 4 uger af graviditeten;og dels vil barslende være berettiget til at modtage et barselstillæg, der svarer til aktivitetstillæggetfor aktivitetsparate.
11
Forslaget vil ikke indebære økonomiske konsekvenser, idet tillægget til de barslende allerede ermedregnet ved den økonomiske beregning i forbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntningaf kontanthjælpsreformen, der har virkning fra den 1. januar 2014.3.3. Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfældeForslaget indebærer, at kommunen også for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 årmed en erhvervskompetencegivende uddannelse i helt særlige tilfælde får mulighed for at udbetaleaktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale senest 1 uge efter første henvendelse, når personenhar særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer.Samlet set skønnes indførelsen af aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfældeat indebære ubetydelige offentlige merudgifter.3.4. Ændring i reglen om hjælp til personer der får uddannelsespålæg efter integrationslovenForslaget indebærer, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale kontanthjælp i optil 2 måneder til en ung, der er påbegyndt uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efterintegrationsloven.Forslaget vil ikke medføre særskilte økonomiske konsekvenser, idet personer omfattet afintegrationsprogrammet er medregnet ved den økonomiske beregning i forbindelse med denlovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, der har virkning fra den 1. januar 2014.3.5. Ændringer i reglen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidragForslaget indebærer, at alle personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt eteventuelt aktivitetstillæg, så den samlede hjælp svarer til satsen for en forsørger, der er fyldt 30 år,bliver omfattet af reglen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i hjælpen.Forslaget vil ikke medføre særskilte økonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om enudvidelse af den gruppe, der kan få fradraget på forskudsvis udlagt børnebidrag, og der er ikke taleom en forøgelse af persongruppens ydelser.3.6. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jobrotation,voksenlærlingeordningen og opkvalificering ved ansættelse.Forslaget indebærer, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med i kravet omforudgående ledighed, for at en kontanthjælps- eller en uddannelseshjælpsmodtager eller ledigeselvforsørgerende kan få tilbud om ansættelse om løntilskud hos private arbejdsgivere, deltage ijobrotation, eller for at en arbejdsgivere kan få tilskud til voksenlærling eller til opkvalificering vedansættelse. Forslaget indebærer også, at perioder, hvor kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagereog ledige selvforsørgerende har været i tilbud om løntilskud, også kan tælle med i kravet omforudgående ledighed i forbindelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. Disse perioder vilogså kunne medregnes til kravet om forudgående ledighed for kontant- oguddannelseshjælpsmodtagere i forbindelse med jobrotation og for kontanthjælpsmodtagere i
12
forbindelse med voksenlærlingeordningen. Forslaget skønnes kun at indebære ubetydeligeoffentlige merudgifter.Samlet set er der ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget. Deøkonomiske og administrative konsekvenser er allerede medregnet i de økonomiske beregninger iforbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, der har virkningfra den 1. januar 2014. Indførelsen af aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særligetilfælde og forslaget om, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med i kravet omforudgående ledighed, skønnes dog at indebære ubetydelige offentlige merudgifter.4. Ligestillingsmæssige overvejelserDer er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af elementerne i forslaget.Forslagene til ændringer i lov om aktiv socialpolitik om at indføre barselstillæg foruddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har rettil fravær ved graviditet, barsel og adoption, skønnes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.Ved fremsættelsen af LF 224, Folketingsåret 2012-13, lov nr. 894 af 4. juli 2006 (udmøntningen afkontanthjælpsreformen) skønnedes det, at der ikke ville være forskel på de muligheder, som mændog kvinder har fået som følge af lovforslaget. Det vurderedes samlet set, at det fremsatte forslag varkønsneutralt og ikke gav anledning til yderligere undersøgelser af ligestillingsmæssigekonsekvenser.Det er vurderingen, at forslaget om barselstillæg vil have ligestillingsmæssige konsekvenser, idetforslaget om barselstillæg primært vil få betydning for kvinder, der kan blive gravide, og som oftestafholder en længere barsel.De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Der vil ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6.Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8.Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast af lovforslaget har i perioden fra den 2. april til den 9. april 2014 været sendt i høring ifølgende myndigheder og organisationer m.v.:
13
Advokatrådet, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE),Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet,Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA – Foreningen afOffentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KommunernesLandsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen ogRådet for Socialt Udsatte.
14
9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/MindreudgifterMerudgifterØkonomiske konsekvenser forIngenIngenstaten, kommuner og regionerAdministrative konsekvenserfor staten, kommuner ogregionerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserIngenIngen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenserfor borgerneForholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med lov nr. 894 af 4. juli 2013, der sammen med lov nr. 895 af 4. juli 2013 udmøntede denlovgivningsmæssige del af kontanthjælpsreformen, blev der med § 12, stk. 2, i lov om aktivsocialpolitik indført mulighed for kommunerne for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp iop til to måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse,men som endnu ikke modtager SU.Det følger af de gældende regler, at kommunen skal kræve den uddannelseshjælp, der ydes medhjemmel i § 12, stk. 2, i loven, tilbagebetalt, hvis den unge efterfølgende modtager SU medtilbagevirkende kraft, jf. § 91, nr. 3, i loven. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for denperiode, hvor den unge har fået bevilget SU med tilbagevirkende kraft. Opkrævningen af dettilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler omopkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf ibekendtgørelse nr. 1502 af 12. december 2013 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov omaktiv socialpolitik og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsDet foreslås med ændringen af§ 12, stk. 2,at indføre samme mulighed for kontanthjælpsmodtagere,der starter på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a.Bestemmelsen om uddannelsespålæg i integrationsloven omhandler alene personer over 18 ogunder 25 år.Efter forslagets indhold får kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale kontanthjælp i optil 2 måneder til en ung kontanthjælpsmodtager, der er påbegyndt en uddannelse som følge af etuddannelsespålæg efter integrationsloven, men som endnu ikke modtager SU. Hvis den ungeefterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, skalkommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. lovens § 91, nr. 3.Til nr. 2I § 13, stk. 7, nr. 4, henvises til bestemmelsen i barselslovens § 8, stk. 8. Barselslovens § 8, stk. 8 erophævet, og det foreslås derfor, at henvisningen til bestemmelsen udgår.Til nr. 3 og 4Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 24.Til nr. 5Efter de gældende regler modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år udenen erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp, jf. § 23 i loven.Modtagere af uddannelseshjælp visiteres som enten uddannelsesparate, herunder åbenlystuddannelsesparate eller aktivitetsparate. En aktivitetsparate modtager af uddannelseshjælp, somdeltager i tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker et tilbud,kan tidligst fåaktivitetstillæg, når personen har modtaget hjælp i 3 måneder, jf. § 24, stk. 1.
16
Kvinder, der er gravideog har passeret 12. svangerskabsuge, modtager 10.689 kr. (2014 sats) ommåneden i uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, nr. 4, medmindre de i øvrigt er berettigede til en højeresats, fx satsen for enlige forsørgere eller psykisk syge med forsørgelsespligt over for børn. Dennesats ydes indtil fødslen.Efter de gældende regler medfører retten til fravær under barsel mv., atuddannelseshjælpsmodtagere ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, der kanforbedre deres muligheder for at få et arbejde i følgende perioder:For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslenog 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf.barsellovens § 21, stk. 1.For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret.Modtagere af uddannelseshjælp har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de hellerikke har ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse.
For så vidt angår ret til fravær ved adoption henvises der til barsellovens § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §14, stk. 1 og 2.I bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats fremgår det, at uddannelseshjælpsmodtagere skal visiteres somaktivitetsparate, hvis de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, idet omfang der efterbestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er rettil dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.Det betyder, at en gravid som udgangspunkt skal visiteres som aktivitetsparat 4 uger før fødslen.Visitationen indebærer, at de uddannelses- og jobparate unge på barsel får ret til et aktivitetstillægtil ydelsen, når de overgår til at udnytte retten til fravær, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i loven.Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. februar 2014. Der er tale om en midlertidig løsning,hvorefter personer med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption ikke kan modtageaktivitetstillæg i de første tre måneder af den samlede ydelsesperiode.Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp, svarende til aktivitetstillægget.Forslaget har til formål at sikre, at unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barselfår ret til et barselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales ihele den periode, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfangder under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Således vil en person efterforslagets indhold have ret til barselstillægget fra den dag, hvor der er ret til fravær ved graviditet,barsel og adoption, og hvor personen ville have haft ret til barseldagpenge, hvis betingelserne for atmodtage barseldagpenge havde været opfyldt.
17
Baggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge på barsel, der eruddannelsesparate eller jobparate, generelt skal omvisiteres til at være aktivitetsparate alene for atsikre denne gruppe et aktivitetstillæg til ydelsen under barselsperioden, når de i perioden i øvrigtikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.Med forslaget kan de unge på barselmv. få et barselstillæg allerede fra det tidspunkt, hvor deopfylder betingelserne for at have en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. §13, stk. 7, nr. 4. Det vil sige mindst 4 uger før forventet fødsel.Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 og 6, dvs. gravide, der harpasseret 12. svangerskabsuge og personer, der har visse nærmere angivne psykiske lidelser, får enydelse, der svarer til de tidligere kontanthjælpssatser for disse persongrupper. I det nyeydelsessystem, der blev indført med kontanthjælpsreformen, udgør en grundydelse og etaktivitetstillæg samlet set et beløb svarende til den tidligere gældende kontanthjælpssats. Derforkan de efter reglerne ikke modtage aktivitetstillæg, Det foreslås på den baggrund, at dissepersongrupper heller ikke kan modtage barselstillæg.Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 som udmøntede en del af kontanthjælpsreformen blev satsen forkvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge videreført for alle unge, der ikke erfyldt 30 år. Satsen for aktivitetstillæg blev fastsat således, at den unge aktivitetsparates samledeydelse i form afuddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpenefter dagældenderegler. Forslaget om barselstillæg betyder, at ungekvinder, der er gravide og har passeret 12.svangerskabsuge og modtager satsen for denne persongruppe ikke vil få et barselstillæg førforventet fødsel, idet satserne for uddannelseshjælptil denne persongruppe svarer til dendagældende kontanthjælpssats.Kan en gravid person modtage en højere sats efter reglerne ombarselstillæg i de 4 uger før forventet fødsel, vil person have ret til denne højere samlede ydelse.Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om et barselstillæg får virkning fra 1. januar 2014. Detbetyder, at uddannelsesparate på barsel, der som følge afændringerne i bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsatsmodtager aktivitetstillæg fra 1. februar eller 1. marts 2014, fårefterbetaltbarselstillæg. Det betyder endvidere, at har en person ikke modtaget aktivitetstillæg for endel af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen ret til at få efterbetaltbarselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg.Det forudsættes, at den ungei øvrigt opfylderbetingelserne for udbetaling af hjælpen, og at den ungealene modtager ét tillæg pr. måned.Efter forslaget skal det efterbetalte beløb ikke fradrages i hjælpen efter § 30, stk. 1. Der henvises tilovergangsbestemmelsen i lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af unge på barselmv. som aktivitetsparate alenemed det formål, at personerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende.Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed, idetmodtagere af uddannelseshjælp på barsel ikke både skal have et aktivitetstillæg og et barselstillægsom følge af fraværet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.Det vil dog blive administrativt fastsat, at de personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate påbaggrund af bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats, forbliver aktivitetsparate indtil udløbet af deres barselsperiode. Efter udløbet
18
af barselsperioden skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at væreuddannelsesparate.Til nr. 6 og 7Det fremgår af gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, at i de tilfælde, hvor kommunen har visiteret enuddannelseshjælpsmodtager som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dettetidspunkt. Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, atpågældendeønsker et tilbud.Med kontanthjælpsreformen blev det indført, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have entidlig visitationssamtale inden for en uge, efter at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skalsom udgangspunkt gennemføre en grundigere visitation ved yderligere mindst 2 samtaler inden for3 måneder. I helt særlige tilfælde kan kommunen dog vurdere en ung som aktivitetsparat ved førstesamtale, hvis den unge har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer.Det foreslås, at§ 24, stk. 4,som bliver stk. 5, nyaffattes med det formål at tydeliggøre, at ret tilaktivitetstillæg fra tidspunktet for 1. samtale forudsætter, at der er tale om et af de helt særligetilfælde, hvor uddannelseshjælpsmodtageren har særligt komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige og/eller sociale barrierer, og kommunen derfor har visiteret personen somaktivitetsparat.Kun i helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, aten uddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssigeog/eller sociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den førstesamtale. Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse medden grundige visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov,må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer. Der kan være tale om omstændigheder, der bevirker, at den ungekontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at agere, fx hvis den unge er indlagt på et hospital.Som konsekvens af, at § 24, stk. 4, bliver § 24, stk. 5, ændres henvisningen i § 24, stk. 6, der bliverstk. 7 fra stk. 4 til stk. 5.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 25, stk. 11.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.Til nr. 9Efter de gældende regler modtager personer, som er fyldt 30 år, og personer under 30 år med enerhvervskompetencegivende uddannelse, kontanthjælp, jf. § 25 i loven.Modtagere af kontanthjælp visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate. Aktivitetsparatekontanthjælpsmodtagere under 30 år, som deltager i tilbud eller har tilkendegivet, at de ønsker ettilbud, får udbetalt et aktivitetstillæg, dog tidligst når de har modtaget hjælp i 3 måneder, jf. § 25,stk. 7.
19
Kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, modtager 10.689 kr. (2014 sats) ommåneden i kontanthjælp, jf. § 25, stk. 3, nr. 4, medmindre de i øvrigt er berettiget til en højere sats,fx satsen for enlige forsørgere eller psykisk syge med forsørgelsespligt over for børn.Kontanthjælppå denne sats udbetales indtil fødslen.Efter de gældende regler medfører retten til fravær, at kontanthjælpsmodtagere ikke har pligt til attage imod et tilbud om beskæftigelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde ifølgende perioder:For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslenog 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf.barsellovens § 21, stk. 1.For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret.Kontanthjælpsmodtagere har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de heller ikkehar ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse.
For så vidt angår ret til fravær ved adoption henvises der til barsellovens § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §14, stk. 1 og 2.Som en midlertidig løsning blev det præciseret i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 omændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontanthjælpsmodtagere under 30år skal visiteres som aktivitetsparate, hvis de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,idet omfang der efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Ændringerne har virkning fra1. februar 2014. Det betyder, at personerne som udgangspunkt skal visiteres som aktivitetsparate 4uger før forventet fødsel.Ved bekendtgørelsesændringerne blev unge på barselmv. sikret et tillæg tilydelsen, når de udnytterretten til fravær.Det er endvidere i bekendtgørelse nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om enaktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, og som eromfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, ligeledes skal visiteres somaktivitetsparate, mens de har ret til fravær som følge af barsel mv. Ændringen har virkning fra den1. marts 2014.Der er tale om midlertidige løsninger, hvorefter personer med ret til fravær ved graviditet, barsel ogadoption kan modtage aktivitetstillæg, dog ikke i de første tre måneder af ydelsesperioden.Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til jobparate modtagere af kontanthjælp, der erunder 30 år, herunder personer der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,svarende til aktivitetstillægget.Forslaget har til formål at sikre, at unge jobparate kontanthjælpsmodtagere på barsel får ret til etbarselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales i den periode,
20
hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, idet omfang der under fraværefter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.Baggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge på barsel, der er jobparate,generelt skal omvisiteres til at være aktivitetsparate alene for at sikre denne gruppe et tillæg tilydelsen under barselsperioden, når de i perioden i øvrigt ikke har pligt til at udnytte deresarbejdsmuligheder.Med forslaget kan unge på barsel få et barselstillæg allerede fra det tidspunkt, hvor de opfylderbetingelserne for at have en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk.7, nr. 4. Det vil sige mindst 4 uger før forventet fødsel.Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 4, 5 og 6, dvs. gravide, der har passeret12. svangerskabsuge og personer, der har visse nærmere angivne psykiske lidelser, får en ydelse,der svarer til de tidligere kontanthjælpssatser for disse persongrupper. I det nye ydelsessystem, derblev indført med kontanthjælpsreformen, udgør en grundydelse og et aktivitetstillæg samlet set etbeløb svarende til den tidligere gældende kontanthjælpssats. Derfor kan de efter reglerne ikkemodtage aktivitetstillæg, Det foreslås på den baggrund, at disse persongrupper heller ikke kanmodtage barselstillæg.Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 som udmøntede en del af kontanthjælpsreformen blev satsen forkvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge videreført for alle unge, der ikke erfyldt 30 år. Satsen for aktivitetstillæg blev fastsat således, at den unge aktivitetsparates samledeydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter dagældende regler.Forslaget om barselstillæg betyder, at unge kvinder, der er gravide og har passeret 12.svangerskabsuge og modtager satsen for denne persongruppe ikke vil få et barselstillæg førforventet fødsel, idet satserne for kontanthjælp til denne persongruppe svarer til den dagældendekontanthjælpssats. Kan en gravid person modtage en højere sats efter reglerne om barselstillæg i de4 uger før forventet fødsel, vil person have ret til denne højere samlede ydelse.Efter forslaget skal det efterbetalte beløb ikke fradrages i hjælpen efter § 30, stk. 1. Der henvises tilovergangsbestemmelsen i § 3 og bemærkningerne hertil.Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af unge på barsel som aktivitetsparate alene meddet formål, at personerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende. Bekendtgørelseom en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed, idet modtagere afkontanthjælp på barselikke både skal have et aktivitetstillæg og et barselstillæg som følge affraværet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.Det vil dog blive administrativt fastsat, at de personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate påbaggrund af bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats, forbliver aktivitetsparate indtil udløbet af deres barselsperiode. Efter udløbetaf barselsperioden, skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at være jobparate elleraktivitetsparate.
21
Til nr. 10Med kontanthjælpsreformen blev matchsystemet afskaffet, og der blev i stedet indført et nytvisitationssystem for personer, der kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er forkontanthjælpsmodtagere blevet indført, at der, inden for en uge fra en borger har henvendt sig omhjælp, skal ske en visitation af, personen som jobparateller aktivitetsparat.Det fremgår af gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, at i de tilfælde hvor kommunen har visiteret enuddannelseshjælpsmodtager som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a,stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dettetidspunkt. Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, atpågældende ønsker tilbud.Det fremgår af gældende § 20 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at i helt særligetilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og socialebarrierer, kankommunen visitere personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest enuge, jf. bestemmelsens stk. 1.Det foreslås, at kommunerne til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år i helt særligetilfælde får mulighed for at udbetale aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale efter senest 1uge, hvis personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller socialebarrierer.Det foreslås endvidere, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af etintegrationsprogram efter integrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet,at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige eller sociale barrierer, får ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen,dog senest 1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp.Efter reglerne i integrationsloven skal kommunen inden en måned efter af have overtaget ansvaretfor en udlænding, som er omfattet af et integrationsprogram, i samarbejde med udlændingenudarbejde en integrationskontakt. Inden integrationskontakten indgås, skal kommunen foretage ensamlet vurdering af udlændingens situation med henblik på at fastlægge den pågældendes aktuellefærdigheder, forudsætninger og behov. Ved vurderingen skal kommunen endvidere tage stilling til,om udlændingen alene har ledigheden som problem. Kommunen vili den forbindelse skulle vurdere,om personen har særligt komplekse helbredsmæssige og/eller sociale barrierer og at personen i såfald har ret til et aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale, men dog senest 1 uge efter, atpersonen har opnået ret til kontanthjælp. Med forslaget vil kontanthjælpsmodtagere omfattet afintegrationsprogrammet, som har særligt komplekse helbredsmæssige og/eller sociale barriererblive ligestillet med øvrige kontanthjælpsmodtagere med samme typer problemer.Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud.Kan den unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager på grund af sin situation ikke deltage i tilbud,skal personen have aktivitetstillæg alligevel, fx hvis den unge er alvorligt syg.Kun i helt særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke er tvivl om, at enkontanthjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer, kan kontanthjælpsmodtageren visiteres ”helt særlig aktivitetsparat”. Hvis det eråbenlyst, at den unge kontanthjælpsmodtager ikke vil kunne deltage i aktiviteter, som kan bidrage
22
til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligtkomplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Der kan være tale omomstændigheder, der bevirker, at den unge kontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at agere, fxhvis den unge er indlagt på et hospital.Med den forslåede ændring sikres der parallelitet mellem ydelsesreglerne for aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, herunder forpersoner, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, så begge grupper i heltsærlige tilfældehar mulighed for at oppebære aktivitetstillæg fra tidspunktet for den første samtaleefter senest en uge.Til nr. 11-16Der er tale om konsekvensændringersom følge af lovforslagets § 1, nr. 5 og 9 om indførelse af etbarselstillæg. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til ny § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8.Til nr.17 og 18Med vedtagelsen af lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev henvisningerne i § 96 a i lov om aktivsocialpolitik konsekvensrettet, således at personer, der modtager uddannelseshjælp som forsørger påen sats svarende til den sats på kontanthjælp, der gælder for forsørgere, der er fyldt 30 år, blevomfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i kontanthjælp. Såledeser der i lighed med, hvad der var gældende før kontanthjælpsreformens ikrafttræden, tale ommodtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen yder hjælpen på niveau medforsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år.Der vil indenfor begge persongrupperaf modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp værepersoner, der modtager aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, så den samledehjælp udgør et beløb svarende til forsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år. Det har ikkeværet intentionen, at disse personer skal friholdes fra, at kommunen fradrager i hjælpen forforskudsvis udbetalt børnebidrag.Det foreslås derfor, at§ 96 anyaffattes således, at alle personer, der modtager uddannelseshjælpeller kontanthjælp, samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede hjælp udgør 14.203kr. eller derover pr. måned svarende til satsen for en voksen forsørger (satsen i 2014), bliveromfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i uddannelseshjælpeneller kontanthjælpen. Det vil alene være uddannelseshjælp, kontanthjælp, aktivitetstillæg ellerbarselstillæg, der indgår i den samlede hjælp.Personer, der har en dokumenteret bidragspligt og modtager et månedligt tillæg, der svarer til detfastsatte bidrag, er ikke omfattet af reglen i § 96 a. For denne persongruppe gælder det, at tillæggetbenyttes til afdrag på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvis udlagt på tidspunktet forudbetaling af hjælp. Dette sker med hjemmel i lovens § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4.Det foreslås, at der i§ 109, stk. 1,indsættes en ny nr. 14, som konsekvens af forslaget til ændring af§ 96 a, i lov om aktiv socialpolitik. Det beløb, der nævnes i forslaget til en nyaffattet § 96 a, foreslåssatsreguleret efter de gældende regler om satsregulering.Til § 2Tilnr. 1
23
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 2. Det fremgår heraf, atdet udgår af § 20 a, stk. 2, at der efter den første samtale skal holdes 2 yderligere samtaler inden forde første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp med aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i de særlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at denunge er aktivitetsparat, at personen ved første samtale kan visiteres aktivitetsparat. Det er såledeskun den første samtale, der skal henvises til i bestemmelsen.De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal således, efter den første samtale er afholdt,deltage i samtaler senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentligforsørgelse eller været i tilbud om ansættelse med løntilskud.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.Til nr. 2 og 3Af gældende regler fremgår, at uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres første samtale senest 1uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For uddannelseshjælpsmodtagere, som ikkevurderes åbenlyst uddannelsesparate, og for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal derherefter afholdes samtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp. Disse samtaler anvendes bl.a. til en grundigere visitation,hvor den unges ressourcer og behov afdækkes, og der arbejdes aktivt med den unges udvikling fremmod uddannelseI helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at enuddannelseshjælpsmodtager har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer, skal der ikke afholdes to yderligere samtaler inden for de første 3 måneder. Dennemulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, ogder er derfor ikke brug for en grundigere visitation.I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udmøntet, hvornår enuddannelseshjælpsmodtager kan vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat.Heraf fremgår, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte ogaktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denneuddannelse på ordinære vilkår.Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp iforhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, erpersonen åbenlyst uddannelsesparat.I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orienteringsskrivelse nr. 9080 af 3. februar 2014 erder givet en vejledning om visitationsprocessen, og hvad jobcentrene bør lægge vægt på, når deforetager deres visitation af uddannelseshjælpsmodtagere. Heraf fremgår bl.a., at såfremt det iforbindelse med den grundigere visitation i løbet af de første 3 måneder vurderes, at en ung vilkunne overvinde eventuelle udfordringer på vej mod uddannelse indenfor en overskueligtidshorisont, er det afgørende, at der hurtigst muligt iværksættes den hjælp og støtte, som den ungeuddannelsesparate må have behov for, og som kan ruste den unge til ikke bare at påbegynde, menogså gennemføre uddannelsen. Derfor er sigtet også, at unge, der i forbindelse med den grundigerevisitation vurderes uddannelsesparate, hurtigst muligt – det vil sige indenfor få uger - skal i gang
24
med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. Uddannelsesparate unge skal derfor på kort sigtvære i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse.I forbindelse med visitationen og vurderingen af den unges uddannelsesparathed bør der såledeslægges vægt på, om den unge på kort sigt vil kunne:• deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, fx i forbindelse med uddannelse/job• transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter• deltage i læse-, skrive- eller regnekurser• deltage i virksomhedspraktik• tage småjobs/fritidsjobs• i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 hverdageUnge, der på baggrund af fx deres helbredssituation på kort sigt ikke vil kunne deltage i enuddannelsesrettet indsats eller andre af ovenstående punkter, bør derfor ikke visiteres somuddannelsesparate.Af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at en person er aktivitetsparat, hvispersonen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermedhar behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde enuddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Det fremgår ligeledes, at en person eraktivitetsparat, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.Kun i helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, aten uddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssigeog/eller sociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den førstesamtale.Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse med dengrundige visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, måden unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/ellersociale barrierer.Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der nye oplysninger, der kanhave betydning for vurderingen, skal der foretages en ny vurdering.Det foreslås inr. 2,at det præciseres i loven, at der kun i de tilfælde, hvor personen ved førstesamtale visiteres som uddannelsesparat - men ikke åbenlyst uddannelsesparat - skal afholdes mindstto yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunenom hjælp med henblik på bl.a. en grundigere visitation.Det foreslås således inr. 3,at det udgår af § 20 a, stk. 2,at der efter den første samtale skal afholdesto yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp medaktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i de særlige tilfælde, hvor der ikke ertvivl om, at den unge er aktivitetsparat, at personen ved første samtale kan visiteres aktivitetsparat. Idisse tilfælde er der netop ikke behov for yderligere samtaler med henblik på en grundigerevisitation.
25
Reglerne i bekendtgørelser nr. 147 af 19. februar 2014 og nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om visitation af de unge på barsel somaktivitetsparate vil samtidig med indførelsen af et barselstillæg blive ophævet, dog med enovergangsordning, der betyder, at personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund afovennævnte bekendtgørelse fortsat vil oppebære aktivitetstillægget. Der henvises til de almindeligebemærkninger i pkt. 2.1.2 og overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 3.Den foreslåede ændring i § 2, nr. 1, præciserer, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagereefter den første samtale er afholdt, skal deltage i samtaler senest hver gang den enkelte person isammenhængende 2 måneder har modtaget offentlig forsørgelse eller været ansat med løntilskud.Til nr. 4Af gældende regler fremgår, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skalpersoner, der modtager kontant- og uddannelseshjælp samt ledige selvforsørgerende somhovedregel have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpengei en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,eller har været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.Hensigten med reglen er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledigheduanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret tiluddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deresdagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med tilopfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed for personer, der modtager kontant- elleruddannelseshjælp eller er ledige selvforsørgerende.Det foreslås endvidere, at perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 ogsåkan tælle med i kravet om 6 måneders forudgående ledighed.Til nr. 5Efter gældende regler kan kommunen efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge under 18år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud omvirksomhedspraktik med en godtgørelse, og tillægsydelser efter de regler, der gælder foraktivitetsparate kontanthjælpsmodtager, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelig.Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i denmindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde.Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktivsocialpolitik. Efter denne bestemmelse fik en udeboende kontanthjælpsmodtager under 25 år denmånedlige hjælp nedsat, når personen havde modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter bl.a.påbegyndelse af et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den nedsattekontanthjælp udgjorde ultimo 2013 5.753 kr. om måneden, jf. tabel 5 i vejledning nr. 9625 af 12.december 2012 om satser mv. 2013.
26
§ 25 f, blev med virkning fra 1. januar 2014 ophævet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 (somudmøntede dele af kontanthjælpsreformen). Ved en fejl blev der ikke samtidig foretaget enkonsekvensændring af henvisningen i § 75 c, stk..2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det foreslås, at henvisning ændres til § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv social politik. Beløbet i dennebestemmelse er satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp, og udgør i2014 5.857 kr. om måneden, jf. tabel 5 i vejledning nr. 9796 af 5. december 2013 om satser mv.2014.Til nr. 6Af gældende regler fremgår, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afkontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal lønnen efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktivsocialpolitik. Det fremgår samtidig, at arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele periodenfastsættes ved ansættelsesforholdets begyndelse, idet der tages højde for kendte reguleringer itimelønnen.Der kan forekomme sammenstød mellem disse to bestemmelser. Det vil være tilfældet, hvis lønnenpå den ene side skal svare til den individuelle hjælp, som kan variere under ansættelsesforholdet,hvis personen har en ægtefælle eller en samlever, der har varierende indtægter, og på den anden sidekravet om, at løn og arbejdstid skal fastsættes for hele ansættelsesperioden vedansættelsesforholdets påbegyndelse.For at undgå et sådant regelsammenstød, foreslås det, at lønnen ved ansættelse med lønstilskud hosoffentlige arbejdsgivere af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal ligge på niveau med personens samledeindividuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets begyndelse.Det vil med hjemmel i § 68 i loven administrativt blive fastsat, at lønnen skal beregnes på baggrundaf foregående måneds hjælp. Hvis person ikke har modtaget hjælp, skal lønnen beregnes påbaggrund af den forventede hjælp for den kommende måned.I forbindelse med udmøntningen af aftale af 18. maj 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet –flere i uddannelse og job, blev bestemmelsen i lovens § 55 om en minimumsløn på 82 pct. afhøjeste dagpenge ved ansættelse i løntilskud i en offentlig virksomhedophævet.Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesmodtagere skulle i stedet have en løn, der svarertil deres individuelle hjælp, således at de ikke ville opnå en ydelsesfremgang ved at blive ansat medløntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.Med den foreslåede ændring vil en person forsætte med den løn og den arbejdstid, der er fastsat vedløntilskudsansættelsens begyndelse, uanset om ægtefælles eller samlevers indkomst stiger ellerfalder i løbet af ansættelsesperioden eller personen f.eks. bliver udeboende eller forsørger, hvilketville have haft indflydelse på kontanthjælpen/uddannelseshjælpen, hvis personen ikke var ansat medløntilskud. Den foreslåede løsning er valgt, fordi den er mindst bureaukratisk, idet løn og arbejdstidikke skal beregnes på ny, hvis ægtefællens eller samleverens indkomst varierer.Falder ægtefællens eller samleverens indkomst eller bliver personen f.eks. udeboende ellerforsørger, mens kontanthjælpsmodtageren eller uddannelseshjælpsmodtageren er i offentlig
27
løntilskudsansættelse, vil der kunne ansøges om supplerende kontanthjælp eller uddannelseshjælp.Udbetaling af hjælp forudsætter, at betingelserne i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.Stiger ægtefællens eller samleverens indtægt så meget, at den løntilskudsansatte ikke længere vilvære berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal personen dog ophøre i tilbuddet meddet sædvanlige opsigelsesvarsel, der gælder på det pågældende område, da tilbud kun kan gives sålænge personen er berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. gældende lovs § 24, stk. 2og stk. 7.Der foreslås en særlig overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 6, der betyder, at hviskommunen før lovens ikrafttræden i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud hos enoffentlig arbejdsgiver har fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden ved ansættelsenspåbegyndelse, fortsætter personen med denne løn også efter denne lovs ikrafttræden, indtilansættelsesforholdet ophører. Har kommunen derimod ikke fastsat lønnen for heleansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen i den resterendeansættelsesperiode med den løn, den pågældende får ved lovens ikrafttræden.Til nr. 7
Af gældende regler fremgår, at for at en arbejdsgiver kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal denperson, der ansættes som vikar, være kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ved ansættelsehave modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.Af gældende regler fremgår, at det er betingelse for tilskud til virksomheder, der indgåruddannelsesaftale med en person (voksenlærlinge), at personen ved uddannelsens påbegyndelse erfyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestillesmed eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen ide sidste 5 år.Der kan dog ydes tilskud, hvis personen, der ansættes som voksenlærling, har afsluttet enuddannelse og personen er mellem 25 og 30 år/over 30 år, og i en sammenhængende periode påmere end 6, henholdsvis 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning forledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgerende.Hensigten med reglerne er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledigheduanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret tiluddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deresdagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med i de 3måneders krav om forudgående ledighed ved jobrotation og de 6, henholdsvis 9 måneders krav omforudgående ledighed i voksenlærlingeordningen for personer, der modtager kontant- elleruddannelseshjælp.
28
Det foreslås endvidere, at perioder medtilbud om ansættelse med løntilskud også kan tælle med i opgørelsen af kravet til forudgåendeledighed.Til nr. 8Af gældende regler fremgår, at der i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kanydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen. Tilskuddet kan ydes til udgifter vedopkvalificering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som forud for ansættelse har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12eller været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6måneder, hvis personen er uddannelseshjælpsmodtagere, eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år,har særlig risiko for at blive langtidsledige eller er aktivitetsparate.Hensigten med reglen er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledig uanset,om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret tiluddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deresdagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med i de 12/6måneders krav om forudgående ledighed for personer, der modtager kontanthjælp elleruddannelseshjælp.Til § 3Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Istk. 2foreslås det, at forslagene til § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik ombarselstillæg har virkning fra den 1. januar 2014. Det betyder, at der indføres hjemmel til atefterbetale barselstillæg for perioden fra 1. januar til 30. juni 2014, det vil sige forud for lovensikrafttræden den 1. juli 2014.Dermed sikres en berørt person samlet set en ydelse, der svarer til densamlede ydelse, som personen ville have fået, hvis pågældende havde fået barselstillæg efter deforeslåede regler.Istk. 3foreslås det, at de uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, herunderkontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efterintegrationsloven, som er blevet visiteret aktivitetsparate efter bekendtgørelserom ændring afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel ogadoption med henvisning til barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1og 2, skal have en efterbetaling i form af barselstillæg. Kommunerne skal derfor tage stilling til, omder skal ske efterbetaling.Det betyder, at en person, der ikke har modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret tilfravær efter den 1. januar 2014, har ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor
29
der ikke er udbetalt aktivitetstillæg.Det forudsættes, atpersoneni øvrigt opfylderbetingelserne forudbetaling af hjælpen, og at personen alene modtager ét tillæg pr. måned.Dette kan tidligst være fra den 1. januar 2014, hvor ydelsesændringerne som følge afkontanthjælpsreformen trådte i kraft, idet der i en overgangsregel til lov nr. 894 af 4. juli 2013, erfastsat, at personer, der umiddelbart forud for lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp, ikke skalvære omfattet af reglen om, at aktivitetsparate personer først kan få aktivitetstillæg efter tremåneder.Persongruppen, der er visiteret som aktivitetsparate i medfør af ændringerne af bekendtgørelse omen aktiv beskæftigelsesindsats, før loven træder i kraft, fortsætter med at modtage aktivitetstillægsom aktivitetsparate i hele perioden, hvor personerne har ret til fravær som følge af barsel.Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed.Der er alene tale om, at reglen om tilbagevirkende kraft erbegunstigende for de berørte borgere. Enperson vil med reglen om tilbagevirkende kraft få efterbetalt et barselstillæg svarende til etaktivitetstillæg, som efterbetales for de måneder, hvor personen ikke kunne få aktivitetstillæg endnupå grund af venteperioden på tre måneder, jf. gældende lovs § 24, stk. 1, 3. pkt. og § 25, stk. 7, 3.pkt.Efter de gældende regler og praksis betyder en efterbetaling, at det efterbetalte beløb skal indregnessom indtægt. De efterbetalte beløb vedbliver som udgangspunkt med at være indtægter, indtil deefterbetalte beløb er levet op.Det foreslås derfor istk.4,at de barselstillæg, der efterbetales til de unge på barsel efter denforeslåede overgangsregel, ikke skal fradrages som en indtægt efter lovens § 30 iuddannelseshjælpen eller kontanthjælpen i perioden fra lovens ikrafttræden til udgangen af 2014.Dermed sikres det, at det efterbetalte beløb i en vis periode ikke skal anses som indtægt og skalleves op, før der kan ydes hjælp.Det foreslås istk. 5,at stk. 4dog ikke skal gælde, hvis en person ikke har modtaget hjælp i en helkalendermåned og derefter begynder at modtage hjælp på ny. Det betyder, at når en person ikke harmodtaget hjælp i en hel kalendermåned, anses personen for at være ophørt med at modtage hjælp.Kommunen kan derfor anse personen som ny ansøger og skal anse et uopbrugt efterbetalt tillægsom indtægt.Det foreslås istk. 6,at hvis en kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager har fået tilbud omansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver før lovens ikrafttræden, kan personenfortsætte efter lovens ikrafttræden med samme løn, som personen har fået på tidspunktet på lovensikrafttræden.Det betyder, at hviskommunen før lovens ikrafttræden i forbindelse med tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, har fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden vedansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen med denne løn også efter denne lovs ikrafttræden,indtil ansættelsesforholdet ophører. Har kommunen derimod ikke fastsat lønnen for heleansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen i den resterendeansættelsesperiode med den løn, pågældende får ved lovens ikrafttræden.
30
Hvis kommunen ikke har fastsat lønnen for hele perioden ved ansættelsens begyndelse, kan dervære tilfælde, hvor det ved ansættelsens begyndelse er blevet fastsat, hvordan lønnen skal reguleres(f.eks. hvis ægtefællen mister sin indtægt). I sådanne tilfælde vil personen fortsætte med den løn,den pågældende får ved lovens ikrafttræden, uanset at lønnen ville være blevet reguleret opad, f.eks.hvis ægtefællen mister sin indtægt. I disse tilfælde vil kontanthjælpsmodtageren elleruddannelseshjælpsmodtageren kunne ansøge om supplerende kontanthjælp eller uddannelseshjælp.Udbetaling af hjælp forudsætter, at betingelserne i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.
31
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende ret
Lovforslaget§1I lov om aktiv socialpolitik, jf.lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012,som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 326 af 11.april 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og senestved § 2 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretagesfølgende ændringer:
§ 12[…]Stk. 2.Kommunen kan fortsat udbetaleuddannelseshjælp efter § 23 til en person i enperiode fra det tidspunkt, hvor personen erpåbegyndt en uddannelse på baggrund af etuddannelsespålæg efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og frem til det tidspunkt,hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtteefter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. medhjælp kan højst udgøre 2 måneder.Stk. 3-4…
1.I§ 12, stk. 2,indsættes som 3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse foren person, der modtager kontanthjælp efter § 25og har fået et uddannelsespålæg efterintegrationsloven.”
§ 13 […]Stk. 7.Ønsker ansøgeren eller dennes2.I§ 13, stk. 7, nr. 4,udgår: ”og 8”.ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, atmodtage eller modtager ansøgeren eller dennesægtefælle eller samlever hjælp somuddannelses- eller jobparat, har de dog ikkepligt til at udnytte deres uddannelses- ellerarbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud omuddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbudeller beskæftigelsesfremmende foranstaltningerefter stk. 5, hvis1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligttilbud på grund af forhold, der vedrørertilbuddets indhold,2) den pågældende ikke kan deltage iuddannelse eller arbejde på grund af sygdomeller der er risiko for, at helbredet forringes,
32
hvis den hidtidige uddannelse eller dethidtidige arbejde fortsættes,3) afstanden mellem bopæl og uddannelses-eller arbejdssted medfører en urimeligbelastning af den pågældende på grund aftransportvanskeligheder eller den tid, der gårtil transport,4) den pågældende har ret til fravær vedgraviditet, barsel og adoption, i det omfangder under fravær efter bestemmelserne ibarsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret tildagpenge ved graviditet, barsel og adoption,5) den pågældende er nødt til at passe sinebørn og der ikke kan anvises andenpasningsmulighed,6) den pågældende modtager støtte efter lovom social service til pasning af handicappetbarn eller døende nærtstående eller efter lovom ret til orlov og dagpenge ved barsel tilpasning af alvorligt sygt barn,7) den pågældende har ret til ferie efter stk.11 og 12,8) den pågældende aftjener værnepligt,9) arbejdet er omfattet af enoverenskomstmæssig konflikt eller10) arbejdet omfatter udvikling ogfremstilling af krigsmateriel.Stk. 8-14….§ 24.Kommunen yder et aktivitetstillæg tiluddannelseshjælpen til en person, der ervisiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.dog stk. 3 og 5. En person har endvidere ret tilaktivitetstillægget, når personen hartilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, nårpersonen har modtaget uddannelseshjælp i 3måneder, jf. dog stk. 4.Stk. 2.Aktivitetstillægget udgør et månedligtbeløb på1) 2.447 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,2) 5.901 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,3) 8.199 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,4) 4.747 kr. for personer, der modtager
3.I§ 24, stk.1,1. pkt.,ændres ”stk. 3 og 5” til:”stk. 4 og 6”.4.I§ 24, stk. 1, 3. pkt.,ændres ”stk. 4” til: ”stk.5”.
5.I§ 24indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:”Stk. 2.Kommunen yder et barselstillæg med etbeløb der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3,til personer, der er visiteret somuddannelsesparate, og som har ret til fravær vedgraviditet, barsel og adoption, i det omfang derunder fravær efter bestemmelserne ibarsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpengeved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 findertilsvarende anvendelse for barselstillæg.”
33
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,5) 8.021 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,6) 1.014 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og7) 786 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10.Stk. 3.Personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller6, kan ikke modtage et aktivitetstillæg tiluddannelseshjælpen.Stk. 4.I de tilfælde, hvor kommunen harvisiteret personen som aktivitetsparat ved denførste samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk.1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, harpersonen ret til aktivitetstillæg fra dettetidspunkt, hvis betingelserne i stk. 1, 1. eller 2.pkt., er opfyldt.Stk. 5. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6,kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager iaktiviteter efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
6.§24, stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk.5. I helt særlige tilfælde, hvor en person harsærligt komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige eller sociale barrierer, ogkommunen har visiteret personen somaktivitetsparat ved den første samtale eftersenest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, har personen ret tilaktivitetstillæg fra dette tidspunkt.«
Stk. 6. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp7.I§ 24, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres ”4” til:ophører og en person ikke har modtaget”5”.uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kander først udbetales aktivitetstillæg samtidig meduddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller4 er opfyldt.§ 25 […]Stk. 7.Kommunen yder et aktivitetstillæg tilkontanthjælpen til en person under 30 år, der ervisiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellertilbud i medfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven. En aktivitetsparat person harendvidere ret til aktivitetstillægget, når personenhar tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, nårpersonen har modtaget kontanthjælp i 3måneder.Stk. 8.Aktivitetstillægget udgør et månedligtbeløb på1) 617 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 1,2) 4.622 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 2,3) 7.185 kr. for personer, der modtager
8.I§ 25, stk. 7, 3. pkt.,indsættes efter »3måneder«: », jf. dog stk.11.«.
9.I§ 25indsættes efter stk.7 som nyt stykke:»Stk.8.Kommunen yder et barselstillæg med etbeløb, der svarertil et aktivitetstillæg, jf. stk. 9,nr. 1-5, til personer under 30 år, der er visiteretsom jobparate, og som har ret til fravær vedgraviditet, barsel og adoption, i det omfang derunder fravær efter bestemmelserne i
34
kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3,4) 3.733 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 7, og5) 7.235 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 8.Stk. 9.Personer, der modtager kontanthjælpefter stk. 3, nr. 4-6, 9 og 10, kan ikke modtageet aktivitetstillæg til kontanthjælpen.Stk. 10.En person, der er forrevalidend, jf.kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, nårpersonen deltager i aktiviteter efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 11.Hvis udbetaling af kontanthjælpophører og en person ikke har modtagetkontanthjælp i en hel kalendermåned, kan derførst udbetales aktivitetstillæg samtidig medkontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 eropfyldt.
barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpengeved graviditet, barsel og adoption.Stk.10 findertilsvarende anvendelse for barselstillæg. «Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
10.I§ 25indsættes efter stk. 9, der bliver stk.10, som nyt stykke:»Stk.11. I helt særlige tilfælde, hvor en personunder 30 år har særligt komplekse udfordringer iform af helbredsmæssige eller sociale barrierer,og kommunen har visiteret personen somaktivitetsparat ved den første samtale eftersenest en uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, har personen ret tilaktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvisbetingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., eropfyldt.Kontanthjælpsmodtagere under 30 år,som er omfattet af et integrationsprogram efterintegrationsloven, og hvor kommunen i heltsærlige tilfælde har vurderet, at personen eraktivitetsparat som følge af særligt komplekseudfordringer i form af helbredsmæssige ellersociale barrierer, har ret til aktivitetstillæg fraførste samtale med kommunen, dog senest 1 ugeefter at have opnået ret til kontanthjælp, hvisbetingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., eropfyldt.«Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.
§ 34 [….]Stk. 3.Følgende personer kan ikke få særligstøtte:1) Ægtepar og samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, derer omfattet af § 13, stk. 10.2) Personer, som alene får uddannelseshjælpefter § 23, stk. 2, nr. 7 og 8, personer, som alenefår uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 og10, personer, som får uddannelseshjælp efter §23, stk. 2, nr. 9 og 10, og aktivitetstillæg efter §24, stk. 2, nr. 6 og 7, og personer, som alene fårkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7-10.Personer, der modtager uddannelseshjælp efter§ 23, stk. 2, nr. 7 og 8, og personer, dermodtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7og 8, kan dog modtage særlig støtte i de første 3måneder.
11.I§ 34, stk. 3, nr. 2,ændres ”§ 24, stk. 2, nr.6 og 7,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 6 og 7,”.
35
3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.Stk. 4-6….§ 42.En person, som modtager hjælp i form afuddannelseshjælp, uddannelseshjælp ogaktivitetstillæg eller kontanthjælp på mindst10.500 kr. pr. måned efter §§ 23-25, skal havehjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis denpågældende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejdeefter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område eller efter§ 49, stk. 2, i integrationsloven eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold iudlandet.Stk. 2-8…§ 43.En person, som modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8,9 eller 10, uddannelseshjælp og aktivitetstillægefter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6,eller § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7,eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7,8, 9 eller 10, eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende modbedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejdeefter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold iudlandet.Stk. 2-6…§ 64 a.Kommunen giver støtte til nødvendigemerudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, derdeltager i forrevalideringefter kapitel 6, og somhar modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk.2, nr. 9 eller 10, og aktivitetstillæg efter § 24,stk. 2, nr. 6 eller 7, i sammenlagt 6 måneder.Herudover skal følgende betingelser væreopfyldt:1) Personen vil ikke være i stand til atgennemføre en SU-berettigende uddannelse,2) revalidering kan ikke antages at kunne bringeden unge i arbejde inden for en rimelig periode,og3) personen vil ikke være i stand til at påtage siget arbejde.Stk. 2-3…§ 68 [….]
12.I§ 42, stk. 1,indsættes efter”aktivitetstillæg”: ”, uddannelseshjælp ogbarselstillæg”.
13.
I§ 43, stk. 1,ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 6,” til: ”§24, stk. 3, nr. 6,”, og ”§ 24, stk. 2, nr. 7,” ændres til:”§ 24, stk. 3, nr. 7,”.14.
I§ 64 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 24, stk. 2, nr. 6eller 7,” til: § 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,”.36
Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør etmånedligt beløb svarende til1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, forpersoner, der har forsørgelsespligt over for etbarn,2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, forpersoner, der ikke har forsørgelsespligt over foret barn,3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23,stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller § 25,stk. 3, nr. 10, for personer under 25 år, der borhos en forælder eller begge forældre, og somikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller4) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23,stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller § 25,stk. 3, nr. 10, samt et månedligt tillæg, derberegnes efter § 23, stk. 3, eller § 25, stk. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos en forældereller begge forældre og har en dokumenteretbidragspligt over for et barn.Stk. 3-8…§ 82 a [….]Stk. 3.Forpersoner, som er fra 25 år til og med29 år, som modtager uddannelseshjælp efter §23, og som ikke modtager aktivitetstillæg efter §24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje,som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.Stk. 4-7…§ 96 a.Udbetaler Udbetaling Danmarkforskudsvis børnebidrag efter § 11 i lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, og modtager bidragsbetalerenhjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 2, nr. 1,eller § 25, stk. 3, nr. 5, fradrager den kommune,der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efteranmodning fra Udbetaling Danmark et beløbved udbetalingen til dækning af det børnebidrag,som er udbetalt forskudsvis.Kommunalbestyrelsen overfører beløbet tilUdbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2-3…
15. I
§ 68, stk. 2, nr. 3 og 4, ændres ”§ 24, stk. 2, nr.7,” til: ”§ 24, stk. 3, nr. 7,”.16.
I§ 82 a, stk. 3,indsættes efter ”aktivitetstillæg”:”eller barselstillæg”.17.§
96 a, stk. 1,1. pkt.affattes således:”Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidragforskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag, ogbidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp ellerkontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg ellerbarselstillæg, så det samlede udbetalte beløb tilbidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr.måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælptil bidragsbetaleren, efter anmodning fra UdbetalingDanmark et beløb ved udbetalingen til dækning afdet børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.”§ 109.En gang årligt den 1. januar reguleres
18.
I§ 109, stk. 1,indsættes som nr. 14:37
”14) § 96 a om fradrag for beløb til dækning afmed satsreguleringsprocenten efter lov om enforskudsvis udbetalt børnebidrag.”satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 debeløb, der er nævnt i:1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp tilforsørgelse.2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier medbørn under 18 år.3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar ellersamlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26,stk. 2.4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.5) § 42 om sanktioner ved uberettigetmodtagelse af hjælp samtidig med arbejde ellerophold i udlandet.6) § 52 om revalideringsydelse og § 68 omressourceforløbsydelse.7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægteri ressourceforløbsydelse.8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter§ 689) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.10) (Ophævet).11) (Ophævet).12) (Ophævet).13) § 85 a om efterlevelseshjælp.Stk. 2-5…
§2I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, somændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1380 af 23.december 2012, § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013,§ 2 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 ogsenest ved § 2 i lov nr. 1612 af 26. december2013, foretages følgende ændringer:§ 18. […]Stk. 4.Efter at samtalerne efter § 20 a erafholdt, skal de individuelle samtaler efter § 16for personer, der er omfattet af § 2, nr. 13,afholdes, senest hver gang personen isammenhængende 2 måneder har modtagetoffentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget itilbud efter kapitel 12.Stk. 5-6…
1.I§ 18, stk. 4,ændres ”samtalerne” til:”samtalen”.
38
§ 20 a.For en person, der er omfattet af § 2,nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16afholdes senest 1 uge fra første henvendelse tilkommunen om hjælp.Stk. 2.For en person, der er omfattet af § 2, nr.12, og som ikke vurderes åbenlystuddannelsesparat, og for en person, der eromfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter afholdessamtaler efter § 16 mindst to gange inden for deførste 3 kalendermåneder fra første henvendelsetil kommunen om hjælp. I helt særlige tilfælde,hvor jobcenteret ved første samtale efter stk. 1vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13,og har særlige komplekse udfordringer i form afhelbredsmæssige og sociale barrierer, skal derikke afholdes samtaler efter 1. pkt.
2.I§ 20 a, stk. 2, 1. pkt.,udgår: ”, og for enperson, der er omfattet af § 2, nr. 13,”, og2. pkt.ophæves.3.§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.ophæves.
§ 51.[…]Stk. 2.For at blive ansat med løntilskud hosprivate arbejdsgivere skal personer,1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have væretledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf.dog stk. 3,2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, ien sammenhængende periode på mere end 6måneder have modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, eller have været ledigeselvforsørgende, jf. dog stk. 3, og3) som er omfattet af § 2, nr. 5, i ensammenlagt periode på mere end 6 månederhave modtaget arbejdsløshedsdagpenge ellersygedagpenge, jf. dog stk. 3.4.I§ 51, stk. 2, nr. 2,indsættes efter”dagpengeret,”: ”midlertidigarbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efterkapitel 12,”.
39
Stk. 3. …
§ 55.[...]Stk. 4.Ved ansættelse af personer, der eromfattet af § 2, nr. 2, 3 og 11-13, skal lønnen tilpersonen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidragligge på niveau med personens samledeindividuelle hjælp efter lov om aktivsocialpolitik.Stk. 5.Den offentlige arbejdsgiver fastsætterarbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn tillønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn tiltimeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimerrundes op til nærmeste hele antal timer. Vedansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættesarbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn forhele perioden, idet der tages højde for kendtereguleringer i timelønnen. Den gennemsnitligetimeløn reguleres procentuelt ioverensstemmelse med eventuelle reguleringer iden individuelle dagpengesats eller hjælp iansættelsesperioden.Stk. 6-7...
5.I§55, stk. 4,indsættes efter”arbejdsmarkedsbidrag”: ”under heleansættelsesforholdet”, og efter ”aktivsocialpolitik” indsættes: ”vedansættelsesforholdets påbegyndelse”.
40
§ 75 c.Kommunen kan efter en konkret6.I§ 75 c, stk. 2,ændres ”§ 25 f, stk. 2, nr. 1”vurdering give særligt udsatte unge, der ertil: ”§ 23, stk. 2, nr. 9”.omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter kapitel 11 meden godtgørelse, jf. stk. 2, og tillægsydelser efterkapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder forpersoner omfattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efterlov om social service ikke er tilstrækkelige. § 44finder ikke anvendelse ved tilbud efter 1. pkt.Stk. 2.Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes isamarbejde med de faglige organisationer ogmed udgangspunkt i den mindsteoverenskomstmæssige timeløn på det aktuelleansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højstudgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2,nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.Stk. 3.Afgørelse om virksomhedspraktik efterstk. 1 træffes med samtykke fra den unge ogforældremyndighedens indehaver.
§ 98 b.For at arbejdsgiveren kan få udbetalt7.I§ 98 b, stk. 1, nr. 2,og§ 98 e, stk. 2, nr.jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes2,litra aogb,indsættes efter ”dagpengeret,”:som vikar,”midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været itilbud efter kapitel 12,”.1) være omfattet af § 2, nr. 1, og vedansættelsen have en sammenlagtledighedsperiode på mindst 3 måneder,2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13,og ved ansættelsen have modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, eller været ledigselvforsørgende i en sammenhængende periodepå mindst 3 måneder eller3) modtage kontanthjælp efter lov om aktivsocialpolitik og være omfattet afintegrationsprogrammet efter integrationsloven i
41
en sammenhængende periode på mindst 3måneder.Stk. 2-5.…
§ 98 e.Det er en betingelse for tilskud, atuddannelsesaftalen er indgået med en person,der1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25år og2) ikke har en erhvervsuddannelse eller andenerhvervsrettet uddannelse, der med hensyn tilniveau og varighed kan sidestilles med elleroverstiger en erhvervsuddannelse, medmindrepersonen ikke har anvendt uddannelsen i desidste 5 år, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydestilskud, hvis en person har afsluttet enuddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, ogpersonen1) er omfattet af § 2, nr. 1, oga) personen er under 30 år og har været ledigi sammenlagt mere end 6 måneder, ellerb) personen er fyldt 30 år og har været ledig isammenlagt mere end 9 måneder, eller2)er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, oga) personen er under 30 år og i ensammenhængende periode på mere end 6måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpengei en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, eller været ledigselvforsørgende ellerb) personen er fyldt 30 år og i ensammenhængende periode på mere end 9måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge
42
i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, eller været ledigselvforsørgende.Stk. 3. …
§ 99.I forbindelse med ansættelse af enperson uden løntilskud kan der ydes tilskud tiludgifter ved opkvalificering af personen.Stk. 2.Tilskud efter stk. 1 kan ydes tiludgifter ved opkvalificering af1) personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, ogsom forud for ansættelsen har haft mindst 12måneders sammenlagt ledighed, dog 6 månederssammenlagt ledighed, hvis personen er under 30år eller har særlig risiko for at blivelangtidsledig,2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, ogsom forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12eller været ledige selvforsørgende i ensammenhængende periode på mindst 12måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under30 år eller har særlig risiko for at blivelangtidsledig,3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, ogsom forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12eller været ledige selvforsørgende i en
8.I§ 99, stk. 2, nr. 2, 3og4,indsættes efterdagpengeret,”: ”midlertidigarbejdsmarkedsydelse,”.
43
sammenhængende periode på mindst 6måneder,4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og13, og som forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,revalideringsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugtderes dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12eller været ledige selvforsørgende i ensammenhængende periode på mindst 6måneder,5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,og som efter aftale med deforhandlingsberettigede organisationer har fåetanvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grundaf mangelfulde sproglige og eventuelle fagligekompetencer, og6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-6 og8.Stk. 3. …
§3Stk.1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk.2.§ 1, nr. 5 og 9 har virkning fra den 1.januar 2014, jf. dog stk. 3.Stk. 3.En person, der før lovens ikrafttræden ervisiteret som aktivitetsparat på baggrund af rettil fravær ved graviditet, barsel og adoption,fortsætter efter lovens ikrafttræden med atmodtage aktivitetstillæg i den resterendeperiode, hvor personen har ret til fravær efter §13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.Personen kan ikke modtage barselstillæg for densamme periode. Har personen ikke modtagetaktivitetstillæg for en del af perioden med ret tilfravær efter den 1. januar 2014, har personendog ret til at få efterbetalt barselstillæg for dendel af perioden, hvor der ikke er udbetaltaktivitetstillæg, jf. stk. 2.
44
Stk. 4.I perioden fra den 1. juli til den 31.december 2014 skal der ikke foretages fradrag ihjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktivsocialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales,jf. dog stk. 5.Stk. 5.Stk. 4 gælder dog ikke, hvis udbetaling afuddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører, ogpersonen ikke har modtaget uddannelseshjælpeller kontanthjælp i en hel kalendermåned.Stk. 6.Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter enperson, som modtager kontant- elleruddannelseshjælp, og som før lovensikrafttræden, har fået tilbud om ansættelse medløntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, i denresterende ansættelsesperiode med den løn,personen modtager ved lovens ikrafttræden.
45
