BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 232: Den årlige redegørelse fra Erhvervssygdomsudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, fra beskæftigelsesministeren

IndholdsfortegnelseIndledning..............................................................................................................................2Kort om udviklingen i praksis............................................................................................3Kort om udviklingen i nøgletal ..........................................................................................4Tema 1: Udsættelse for psykisk belastende arbejdspåvirkninger..................................4Tema 2: Natarbejde/døgnrytmeforstyrrelse .....................................................................6Tema 3: Udsættelse for kemiske påvirkninger på arbejdspladsen ................................7Tema 4: Udsættelse for fysisk belastende arbejde......................................................... 10Tema 5: Nye udredningsopslag i 2013 ............................................................................ 10Tema 6: Kommende drøftelser i 2014............................................................................. 11Bilag A................................................................................................................................. 131. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 2013................................................ 132. Udviklingen i tal 2013................................................................................................. 14Bilag B ................................................................................................................................. 271. Exceptionelle psykiske belastninger........................................................................... 272. Natarbejde/døgnrytmeforstyrrelser ............................................................................. 303. Brandfolk ..................................................................................................................... 334. Asbest........................................................................................................................... 355. Træstøv ........................................................................................................................ 366. Udsættelse for stoffet PCB.......................................................................................... 377. Udsættelse for nikkel................................................................................................... 388. Pleje- og rengøringsarbejde – opfølgning................................................................... 39FC/PRK19. marts 2014

IndledningDet fremgår af lov om arbejdsskadesikring, § 84, at Erhvervssygdomsudvalget skal afgive enårlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssyg-domsområdet, herunder udviklingen i retspraksis. I praksis afgives redegørelsen som Ar-bejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets fælles redegørelse.Denne årlige afrapportering til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på er-hvervssygdomsområdet blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsskadere-formen i 2003, idet der fra politisk side var et ønske om løbende at være orienteret om re-formens effekter. Reformen, der for erhvervssygdommenes vedkommende trådte i kraft den1. januar 2005, havde til formål at tilvejebringe grundlag for omkring 1.000 flere an-erkendelser om året. Dette mål er nået hvert år efter reformen. Læs mere om udviklingen i tali 2013 nedenfor og ibilag A.2.Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsenom, hvilke sygdomme der kan optages på erhvervssygdomsfortegnelsen og dermed umid-delbart kan anerkendes som erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har ogsåmulighed for i konkrete sager at indstille sygdomme til anerkendelse som erhvervssyg-domme, selv om disse ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.Siden reformen har Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde medført,at 16 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen. Desuden er betingelserne for anerkendel-se lempet for 24 af de sygdomme, der allerede var optaget på fortegnelsen. I 2013 førte drøf-telsen af en udredningsrapport om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), forsinketPTSD og depression til, at forsinket PTSD fremover også er omfattet af punktet på fortegnel-sen. En udredningsrapport i 2013 viste, at udsættelsen for PCB på arbejdet ikke er særligtstor i dag. Der skal derfor meget til, før sygdomme opstår efter udsættelse for PCB på arbej-det. Den manglende medicinske dokumentation er årsagen til, at visse sygdomme (fosterska-der samt lever- og galdevejskræft) udviklet efter udsættelse for PCB ikke længere opfylderbetingelserne for at stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme. I 2013 har drøftelsen af denlægefaglige viden om nikkel også ført til, at belastningskravet er blevet lempet. Ligeledes hardrøftelsen af den lægefaglige viden om udsættelse for træstøv ført til en praksisændring medet lempet belastningskrav ved sygdommen kirtelcellekræft (næsekræft).I andre tilfælde har udvalgets drøftelser ført til, at der ikke var grundlag for at ændre forteg-nelsen, men at Erhvervssygdomsudvalget skal have forelagt sagerne med henblik på en kon-kret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af ar-bejdets særlige art. Dette var tilfældet vedrørende depression, der var undersøgt i ovennævn-te udredningsrapport om PTSD. Udredningsrapporten viste, at der var grundlag for, at de-pression efter udsættelse for exceptionelle belastninger1kan forelægges for Erhvervssyg-domsudvalget. Forskningsresultaterne vedrørende depression var helt nye, og der er dele afgrundlaget for udredningen, som endnu ikke er offentliggjort, og som ikke har været igen-nem en såkaldt forsker-bedømmelse (peer review). Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssyg-domsudvalget vil derfor drøfte spørgsmålet om optagelse af depression efter exceptionellebelastninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme igen på et senere tidspunkt.

Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sund-hedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har tilknyttet en rækkearbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.Erhvervssygdomsudvalget har i 2013 afholdt 11 sagsmøder med drøftelse af konkrete sager.Udvalget har desuden afholdt seks principielle møder.De væsentligste principielle temaer, som Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget har drøftet i 2013, beskrives kort i nærværende redegørelse. Herefter følger en meregenerel beskrivelse af udvalgets arbejde i 2013 med udviklingen i praksis og tal (bilag A) ogderefter en nærmere beskrivelse af de temaer, som er drøftet på de principielle møder i løbetaf 2013 (bilag B). Det drejer sig om følgende temaer:1.2.3.4.Psykisk belastende arbejdspåvirkningerNatarbejde/døgnrytmeforstyrrelserKemiske påvirkninger på arbejdspladsenFysisk belastende arbejde

Kort om udviklingen i praksisErhvervssygdomsudvalget har i 2013 i 284 sager foretaget en konkret vurdering af, om syg-domme udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.Af de 284 sager blev 149 sager indstillet til anerkendelse, svarende til en anerkendelses-procent på 52,4. 86 sager, eller 30,3 procent, blev indstillet til afvisning, mens 49 sager (17,3procent) blev udsat med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.I 2011 besluttede man løbende at beskrive praksis i Erhvervssygdomsudvalget ved at offent-liggøre enkelte af de konkrete sager, der er behandlet i udvalget, på nettet. De konkrete ek-sempler fremgår derfor ikke af redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Eksem-plerne fra 2013 er tilgængelige på Arbejdsskadestyrelsens hjemmesideher.Det er også mu-ligt at se eksempler fra de foregående år. Interesserede kan således følge udvalgets praksis,da der er et større antal af disse resuméer fra konkrete sager på hjemmesiden.Retspraksis omkring anerkendelse af erhvervssygdomme har ikke budt på principielle dom-me i 2013. Der er dog afsagt et par domme, som er interessante på erhvervssygdomsområdet.Der er afsagt en dom vedrørende omfanget af arbejdets særlige art samt en dom vedrørendeerstatningsudmålingen ved lungekræft efter udsættelse for tobak. Udfaldet af dommene ernærmere beskrevet ibilag A.1.Ankestyrelsen har truffet tre principielle afgørelser af betydning for Arbejdsskadestyrel-sens vurdering af erhvervssygdomme. Principafgørelserne handler om sondringen mellemen ulykke og en erhvervssygdom, omfanget af arbejdets særlige art samt anerkendelse afsygdomme på fortegnelsen ved samtidige, konkurrerende påvirkninger som for eksempeltobaksrygning. Den seneste principafgørelse har medført en praksisændring på erhvervs-sygdomsområdet. Læs mere ibilag A.1.

Kort om udviklingen i nøgletalArbejdsskadereformens mål fra 2005 om blandt andet at sikre anerkendelse af flere sager omerhvervssygdomme er nået hvert år efter reformen. 2012 er det seneste skadeår efter refor-men, hvor næsten alle sager er afsluttet. Der er anerkendt cirka 1.900 flere er-hvervssygdomssager i skadeår 2012 i forhold til 2002. Det vil sige, at stigningen i antallet afanerkendelser, i forhold til årene før reformen, er bevaret. De største stigninger i antallet afanerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2012 ses for blandt andet hudsygdomme, høre-sygdomme, skuldersygdomme og albuesygdomme. Læs mere ibilag A.2.Nogle af fokusområderne i forbindelse med arbejdsskadereformen var de psykiske arbejds-skader og sygdomme i bevægeapparatet inden for rengørings- og plejeområdet.Særligt vedrørende de psykiske sygdomme kan nævnes, at antallet af anerkendte psykiskesygdomme har været stigende i perioden 2003 til 2010. I 2011 og 2012 faldt antallet af aner-kendelser, mens antallet af anerkendelser steg fra 2012 til 2013. Langt hovedparten af depsykiske sygdomme, der anerkendes, er posttraumatiske belastningsreaktioner, der kan aner-kendes efter fortegnelsen. Læs mere om udviklingen i tal på de psykiske arbejdsskader ibi-lag A.2.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget afsluttede i 2008 et projekt, der havdetil formål at afdække belastningerne ved rengøringsarbejde. Projektet førte til flere anerken-delser af sygdomme på dette område. En opfølgning i 2013 viser, at stigningen er opretholdt,efter at projektet er afsluttet. Et lignende projekt, plejeprojektet, som blev gennemført i 2009-2010, har derimod ikke generelt medført flere anerkendelser. Læs mere om udviklingen i talpå rengørings- og plejeområdet ibilag B.8.

Tema 1: Udsættelse for psykisk belastende arbejdspåvirkningerSpørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiske syg-domme er i de senere år kommet stadig mere i fokus. Da disse problemstillinger er relativtnye i forhold til de ”klassiske” erhvervssygdomme, foreligger der fortsat ikke tilstrækkeligeforskningsresultater og dermed den fornødne eksakte viden om, i hvilket omfang arbejds-mæssige belastninger kan føre til psykiske sygdomme.Særligt omkring beskrivelsen og vurderingen af belastningerne adskiller visse psykiske syg-domme sig fra skader efter fysiske påvirkninger. I sager om psykiske sygdomme, hvor be-lastningen er mobning, stress eller chikane, kan det være svært at få belastningen dokumen-teret, idet tilskadekomnes beskrivelse af belastningerne ofte ikke kan bekræftes af andre.Derudover kan et tema i behandlingen af disse sager være stillingtagen til betydningen af for-udgående, private psykiske forhold.

1. Exceptionelle psykiske belastninger1.1. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD2)På et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i juni 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen oget flertal i Erhvervssygdomsudvalget enige om, at en udredningsrapport om posttraumatiskbelastningsreaktion (PTSD), forsinket PTSD og depression kunne danne grundlag for æn-dringer i fortegnelserne over erhvervssygdomme.Sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelle belastninger har siden2005 været optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme under punkt F.1. Resultaterne iudredningsrapporten betyder, at forsinket PTSD efter exceptionelle belastninger fremoverogså er omfattet af punktet, hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de før-ste 6 måneder efter belastningens ophør og sygdommen fuldt ud er til stede inden for få år.Ved ”få år” forstås som udgangspunkt 1-2 år.Hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 måneder efter belastnin-gens ophør og sygdommen først er fuldt ud til stede efter mere end 1-2 år, er fortegnelsenskrav til diagnosen ikke opfyldt. Det samme gælder, hvis PTSD optræder helt uden sympto-mer i de første 6 måneder. Disse sager vil fremover blive forelagt Erhvervssygdomsudvalgettil en vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af ar-bejdets særlige art.Ændringerne vedrørende PTSD på fortegnelserne over erhvervssygdomme og i vejledningenom erhvervssygdomme trådte i kraft den 1. juli 2013. Læs mere ibilag B.1.1.2. DepressionOvennævnte udredningsrapport vedrørte også sygdommen depression efter udsættelse forexceptionelle belastninger3og giver som nævnt grundlag for, at konkrete sager fremover bli-ver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.Forskningsresultaterne vedrørende depression er helt nye, og der er dele af grundlaget for ud-redningen, som endnu ikke er offentliggjort, og som ikke har været igennem en såkaldt for-skerbedømmelse (peer review). Når forskerbedømmelsen er sket4, vil Arbejdsskadestyrelsenog Erhvervssygdomsudvalget på ny drøfte spørgsmålet om optagelse af depression efter ex-ceptionelle belastninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Læs mere ibilag B.1.

Tema 2: Natarbejde/døgnrytmeforstyrrelseErhvervssygdomsudvalget har gennem de sidste par år drøftet de helbredsmæssige konse-kvenser af natarbejde. Særligt har brystkræft som følge af natarbejde været i fokus. Danmarker det første land, der har anerkendt brystkræft som følge af natarbejde. Den danske praksishar derfor også vakt stor international interesse.2.1. Brystkræft efter natarbejde/døgnrytmeforstyrrelserI 2007 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at brystkræft eftertilbagevendende natarbejde mindst en gang om ugen gennem mindst 20 år ville kunne aner-kendes som en arbejdsskade efter en konkret vurdering i Erhvervssygdomsudvalget. En ef-terfølgende rapport fra IARC5om brystkræft og natarbejde (offentliggjort i oktober 2010)indeholdt ikke konklusioner, der gav grundlag for ændring af udvalgets praksis for anerken-delse.Dette medførte i en række sager dissens fra medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget, idetder ikke med IARC’s rapport om brystkræft og natarbejde var gjort op med eksempelvis be-tydningen af pauser i belastningen og latenstid fra arbejdsophør til debut af sygdom. I slut-ningen af 2010 udbød Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget derfor et nyt ud-redningsprojekt, der skulle samle op på ny viden på området siden 2007, herunder også rap-porten fra IARC. Dette udredningsarbejde blev afsluttet i 2013.Den nye viden giver fortsat ikke grundlag for at optage brystkræft efter natarbejde på forteg-nelsen over erhvervssygdomme. Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudval-get enige om på et principielt møde i april 2013.Den nye viden viser også, at der er brug for mere forskning på området for at kunne påviseen klar årsagssammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.På principielle møder i september og december 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og Er-hvervssygdomsudvalget enige om, at der ikke er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter ensammenhæng mellem natarbejde, hverken i mindre end 20 år eller i mindre end 25 år højsten gang om ugen, og risikoen for udvikling af brystkræft.Sager om brystkræft med mindre end 20 års natarbejde og sager med mindre end 25 års nat-arbejde højst en gang om ugen skal derfor ikke længere forelægges for Erhvervssygdomsud-valget, som de tidligere blev. Disse sager kan fremover afgøres administrativt af Arbejdsska-destyrelsen.2.2. Mindst 25 års regelmæssigt natarbejdeDer er muligvis en øget risiko for udvikling af brystkræft ved flere nattevagter om ugen iforhold til én nattevagt om ugen. Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede derfor, atflere nattevagter om ugen fremover også vil kunne indgå som en del af vurderingen i denkonkrete sag og eventuelt tale for en anerkendelse på trods af mindre end 25 års natarbejde.Samtidig bliver sager med mindst 25 års regelmæssigt tilbagevendende natarbejde mindst engang om ugen indstillet til anerkendelse – medmindre der er pauser, latenstid eller konkurre-5

3. Kræftfremkaldende og øvrige sygdomsfremkaldende stoffer3.1. BrandfolkArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har efter anmodning fra beskæftigelsesministerenudarbejdet en fælles redegørelse om brandfolk og den mulige kræftrisiko ved arbejdet. Re-degørelsen blev oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i april 2013.Beskæftigelsesministeren har som opfølgning på redegørelsen bedt Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen om at iværksætte en række nye initiativer, som sætter yderligere fokuspå brandfolks arbejdsmiljø.Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet har vejledt og informeret i tilstrækkeligt omfang i taktmed nye undersøgelser om mulig kræftrisiko på området. Redegørelsen viser desuden, atArbejdsskadestyrelsen har baseret sin sagsbehandling af arbejdsskadesager på den senest til-gængelige, anerkendte forskning på området, som der er international konsensus omkring.Arbejdsskadestyrelsen har samlet op på praksis for behandlingen af sager om kræft hosbrandfolk, samlet viden om behandlingen af sager om kræft hos brandfolk fra andre landesamt haft overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området.I forbindelse med overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området har der været drøf-telser med forskere. På baggrund af disse drøftelser er der foreslået to forskningsstudier, somvil kunne give nyttig ny viden om danske brandfolks mulige kræftrisici ved arbejdet. Be-skæftigelsesministeren har derfor opfordret arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljøforsk-ningsfonden til, at de to studier igangsættes i regi af fonden, så de danske brandfolks eventu-elle kræftrisici kan belyses yderligere.Sager om brandfolk med sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme,kan afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Hvis sygdommen ikke er omfattet affortegnelsen over erhvervssygdomme, kan Arbejdsskadestyrelsen efter en konkret vurderingforelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen udelukkendeeller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Der er fire sager, der er aner-kendt efter fortegnelsen, mens der ikke er anerkendt nogen sager efter forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget. Hvis de fremtidige forskningsmæssige tiltag medfører en ændretvurdering af praksis, så kan afviste sager anmodes genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen.Læs mere ibilag B.3.3.2. AsbestEn ny udredning om asbest og lungekræft blev drøftet på et møde i Erhvervssygdomsudval-get i september 2013. Udredningen viser blandt andet, at der fortsat er medicinsk dokumen-tation for, at lungekræft kan opstå efter asbestudsættelse.Udredningen viser, at risikoen for udvikling af lungekræft fordobles, når man udsættes for 25fiberår eller mere6. Lungekræft efter asbestudsættelse står allerede på fortegnelserne over er-hvervssygdomme, og gældende praksis er nu blevet bekræftet af den nye udredning.Erhvervssygdomsudvalget vil følge området nøje. Det tages op igen, når der foreligger nyviden. Første mulighed kan være efter, en international konference om asbestrelaterede syg-domme7har fundet sted i starten af 2014. Læs mere ibilag B.4.3.3. TræstøvForskningen viser, at der er forskel på mængden af træstøv, som man skal have været udsatfor på arbejdet, før man har risiko for at udvikle kirtelcellekræft eller pladecellekræft i næseog bihuler. Risikoen for kirtelcellekræft er øget allerede efter nogle års udsættelse for træstøv(som udgangspunkt 4 år) – og det ved selv ret lave eksponeringsniveauer.På et principielt møde i december 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget derfor enige om en praksisændring, så kirtelcellekræft kan anerkendes efter nogle årseksponering for træstøv.Arbejdsskadestyrelsen vil snarest muligt ændre kravet til belastningen vedrørende kirtelcel-lekræft i vejledningen om erhvervssygdomme. Sammenhængen mellem udsættelse fortræstøv og risiko for udvikling af pladecellekræft i næse og bihuler skal drøftes igen på etprincipielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i foråret 2014.Arbejdsskadestyrelsen har via hjemmesiden generelt opfordret til, at tilskadekomne henven-der sig igen, hvis man ønsker sin afviste sag om næsekræft genoptaget på baggrund af prak-sisændringen.Læs ibilag B.5.

3.4. Udsættelse for stoffet PCBPå det principielle møde i Erhvervssygdomsudvalget i april 2013 drøftede Arbejdsskadesty-relsen og Erhvervssygdomsudvalget en ny udredningsrapport om erhvervsmæssig udsættelsefor PCB. PCB blev frem til midten af 1970’erne anvendt i forskellige byggematerialer, foreksempel i fugemasse.Udredningsrapporten viser blandt andet, at udsættelse for høje koncentrationer af stoffet PCBpå arbejdet kan forårsage lever- og galdevejskræft, og at PCB i høje koncentrationer kan for-årsage modermærkekræft og hudsygdommen klorakne. Der er derimod ikke tilstrækkeligdokumentation for, at PCB kan forårsage fosterskader eller skjoldbruskkirtelkræft efter ud-sættelse på arbejdet.Det konkluderede Arbejdsskadestyrelsen i juni 2013 efter at have drøftet udredningen omPCB med Erhvervssygdomsudvalget. Udredningen viser også, at udsættelse for PCB på ar-bejdet ikke er særligt stor i dag. Der skal derfor meget til, før sygdomme opstår efter udsæt-telse for PCB på arbejdet. Den manglende medicinske dokumentation er også årsagen til, atet flertal i Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at visse sygdomme (fosterskader samt le-ver- og galdevejskræft) udviklet efter udsættelse for PCB ikke længere opfylder betingelser-ne for at stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Konkrete tilfælde af sygdommene lever- og galdevejskræft, modermærkekræft og klorakneefter udsættelse for PCB vil fremover blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkretvurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdetssærlige art.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede at drøfte PCB igen, når enkommende monografi 107 fra det internationale kræftagentur IARC udkommer om nogle år.Læs mere ibilag B.6.3.5. Udsættelse for nikkelPå et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget i september 2013 blev den forsknings-mæssige viden om erhvervsmæssig udsættelse for metallet nikkel og udvikling af nikkelek-sem drøftet.Forskningen viser, at nikkeleksem også kan opstå efter en kortvarig erhvervsmæssig udsæt-telse. Af fortegnelsen fremgik et krav om en udsættelse for nikkel i mange år, før nikkelek-semet kunne anerkendes som erhvervssygdom. Kravet om en langvarig udsættelse for nikkelhang sammen med, at nikkeleksem tidligere stod på fortegnelsen over erhvervssygdommesammen med kræftsygdomme efter mangeårig udsættelse for nikkel.Resultatet blev, at allergisk eksem (nikkel) fremover vil kunne anerkendes, hvis allergienover for nikkel er sikkert påvist og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættel-se for nikkel i et relevant omfang (typisk måneder). Den erhvervsmæssige udsættelse skaloverstige den private udsættelse for nikkel.Arbejdsskadestyrelsen har via hjemmesiden generelt opfordret til, at tilskadekomne henven-der sig igen, hvis man ønsker sin afviste sag om nikkeleksem genoptaget på baggrund afpraksisændringen. Arbejdsskadestyrelsen har fundet 15 sager, som er afvist tidligere – til-skadekomne i disse sager er blevet spurgt, om vedkommende ønsker sagen genoptaget. Læs ibilag B.7.9

4. Opfølgning på pleje- og rengøringsarbejdeRengørings- og plejearbejde blev udpeget som et særligt fokusområde i forbindelse med ar-bejdsskadereformen i 2003. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervssyg-domsudvalget skulle se på sygdomme i bevægeapparatet inden for flere områder, herunderblandt andet også rengørings- og plejeområdet.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget afsluttede i 2008 et projekt, der havdetil formål at afdække belastningerne ved rengøringsarbejde. Projektet førte til flere anerken-delser af sygdomme på dette område. Det er især sager med arbejdsbelastningen tør- ogvådmopning, der anerkendes. Se nærmere om arbejdsbelastninger i rengøringssager i notatetom rengøringsprojektet på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. En opfølgning viser, at an-erkendelsesprocenten fortsat er højere, selv om projektet er afsluttet.Antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenter for de enkelte sygdomme fremgår afbi-lag B.8.Den samlede anerkendelsesprocent er 12,4. Der er fortsat stor spredning mellem an-erkendelsesprocenten for de enkelte sygdomme. Anerkendelsesprocenten er højest for albue-sygdomme med 19,5 procent. Procenten er dog faldet fra 2011 til 2012 og fra 2012 til 2013.Anerkendelsesprocenten for de enkelte sygdomme kan variere meget fra år til år, alene fordider er tale om et meget begrænset antal sager.I forlængelse af rengøringsprojektet gennemførte Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget i 2009-2010 et tilsvarende projekt på plejeområdet. På baggrund af indsat-sen konstaterede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget i 2010, at belastnin-gerne på plejeområdet kun i meget begrænset omfang opfylder betingelserne i fortegnelsenover erhvervssygdomme. Indsatsen har således ikke givet erfaringer, som generelt kan føretil flere anerkendelser. En opfølgning på indsatsen viste, at dette fortsat var gældende efterprojektets afslutning.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat have fokus på belastningerneved pleje- og rengøringsarbejde og følge forskningen på området nøje.

Udredningsopslag 2013Udredningsprojekt om sammenhæng mellem udsættelse for krystallinsk kiselsyre(kvarts) og risikoen for udvikling af bindevævssygdomme (eksempelvis skleroder-mi) og udvikling af nyresygdomme (eksempelvis glomerulonephritis) samt udsæt-telse for kulstøv og udvikling af antrakose (ophobning af kulstøv i lungerne) oglungefibrose.Udredningsprojekt om manganudsættelse og udvikling af sygdomme.Opslagene skete via Arbejdsmiljøforskningsfonden med ansøgningsfrist i september 2013.Der blev udvalgt ansøgere, hvis udredningsrapporter forventes at udkomme i løbet af2014/2015.Desuden vil et kommende udredningsprojekt, der planlægges slået op i 2014, dreje sig omsammenhængen mellem udsættelse for knæbelastninger i arbejdsmiljøet, blandt andet be-lastninger som tunge løft, stige- eller trappegang, arbejde i hugsiddende og knæliggendestilling samt vrid i knæene, og risikoen for udvikling af menisk- og brusklidelser, inflam-matoriske lidelser (synovit/bursit) og slidgigt (artrose) i knæleddene.

Tema 6: Kommende drøftelser i 2014På de principielle møder i 2014 vil Erhvervssygdomsudvalget efter arbejdsplanen blandt an-det drøfte en udredningsrapport om iskæmisk hjertesygdom som følge af udsættelse for svej-serøg samt en udredningsrapport om arbejdsbetinget hudkræft og forstadier til hudkræft.Udvalget skal også drøfte en udredningsrapport om manganudsættelse og udvikling af syg-domme.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget skal formentlig også i løbet af året drøf-te et forskningsprojekt om sammenhængen mellem mobning og chikane og udvikling af be-stemte sygdomme, der forventes færdiggjort i 2014.Der planlægges også en opfølgning i løbet af året på lungekræft efter asbestudsættelse samtdepression efter exceptionelle belastninger, hvis det nødvendige materiale foreligger.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat i 2014 have fokus på nogleområder, der i de seneste år har været i stort fokus. Det drejer sig om brandfolk og udviklin-gen af kræftsygdomme. I de tilfælde, hvor påvirkningen eller sygdommen ikke opfylder kra-vene til fortegnelsen, vil sagerne kunne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med hen-blik på en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er for-årsaget af arbejdets særlige art.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat i 2014 have fokus på formå-let med arbejdsskadereformen, herunder sikre 1.000 flere anerkendte erhvervssygdomssagerom året i forhold til før reformen. Det medfører også, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget fortsat vil have stort fokus på blandt andet bevægeapparatssygdomme,kræftsygdomme og psykiske sygdomme. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudval-get vil fortsat have fokus på belastningerne ved pleje- og rengøringsarbejde og følge forsk-ningen på området nøje.

Bilag A1. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 20131.1. Konkrete sager vurderet af udvalget i 2013Erhvervssygdomsudvalget har i 2013 behandlet 284 sager, fordelt på i alt 11 møder. Udval-get har i alle sagerne foretaget en konkret vurdering af, om sygdommene udelukkende eller iovervejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.Af de 284 sager blev 149 sager indstillet til anerkendelse, svarende til en anerkendelses-procent på 52,4. 86 sager, eller 30,3 procent, blev indstillet til afvisning, mens 49 sager (17,3procent) blev udsat med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.Til sammenligning har Arbejdsskadestyrelsen i 2013 taget stilling til anerkendelsesspørgs-målet i 20.855 sager, der ikke har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Her blev4.580 sager anerkendt (svarende til en anerkendelsesprocent på 22,0), og 16.276 sager blevafvist (svarende til 78,0 procent).1.1.1. Konkrete sager kan ses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmesideArbejdsskadestyrelsen har lagt konkrete eksempler på udvalgets praksis på styrelsens hjem-meside til beskrivelse af Erhvervssygdomsudvalgets praksis i de sager, der forelægges forudvalget. Interesserede kan således følge udvalgets praksis, da der er et større antal af disseresuméer fra konkrete sager på hjemmesiden. De konkrete eksempler kan læsesher.

1.3. Principafgørelser fra Ankestyrelsen i 2013Ankestyrelsen har i 2013 truffet tre principielle afgørelser om anerkendelsesspørgsmålet forerhvervssygdomme. Der er en ændring i praksis på erhvervssygdomsområdet som følge afen af principafgørelserne (92-13).1.3.1. Principafgørelse 6-13 om anerkendelse af en akut belastningsreaktion som enulykkePrincipafgørelsen fremhæver retningslinjerne for, hvornår en sag om en psykisk skade skalbehandles som henholdsvis en ulykke og en erhvervssygdomssag. Ankestyrelsen lægger iden forbindelse vægt på ”påvirkningens omfang” (i den konkrete sag var påvirkningen enuretmæssig anklage) og hvor længe ”påvirkningen har stået på”, før der opstår symptomer. Isagen var det derfor relevant at se på, hvorvidt den uretmæssige anklage havde haft et bela-stende efterforløb. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadesikringsloven en personskadeforårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Harden relevante påvirkning en længere udstrækning end 5 dage, behandles den anmeldte syg-dom som udgangspunkt som en erhvervssygdom. Afgørelsen tiltræder Arbejdsskadestyrel-sens praksis.13

1.3.2. Principafgørelse 65-13 om afvisning af en tilpasningsreaktion som en erhvervs-sygdom, da påvirkningen ikke var forårsaget af arbejdets særlige artPrincipafgørelsen fastslår, at en arbejdsgivers påtale og iværksættelse af relevante forholds-regler for en medarbejder i anledning af klager over medarbejderens adfærd hører under ar-bejdsgivers ledelses- og instruktionsbeføjelser. Når de iværksatte forholdsregler ikke er merevidtgående, end hvad der efter omstændighederne kan anses for rimeligt, kan medarbejde-rens psykiske symptomer ikke anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art. De psyki-ske symptomer kan derfor ikke anerkendes som en erhvervssygdom. Afgørelsen tiltræderArbejdsskadestyrelsens praksis.Principafgørelsen er baseret på en dom afsagt af Østre Landsret på baggrund af en stævningmod Ankestyrelsen. Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen og vurderede, at der ikke vargrundlag for at anerkende sikredes psykiske symptomer på baggrund af arbejdets særlige art.1.3.3. Principafgørelse 92-13 om anerkendelse af lungekræft som erhvervssygdom efterasbestudsættelse og fratræk i méngodtgørelsen som følge af tobaksrygningAnkestyrelsen anerkendte tilskadekomnes lungekræft som erhvervssygdom og foretog et fra-træk i méngodtgørelsen for følger af en samtidig, konkurrerende påvirkning (tobaksforbrug).Principafgørelsen fastslår, at en anmeldt erhvervssygdom skal anerkendes, når tilskadekom-ne har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet for denne sygdom på fortegnelsen,selv om der har været en samtidig, konkurrerende påvirkning (for eksempel i form af tobaks-forbrug). Det omvendte gælder, når der er tale om en sygdom, der ikke er optaget på forteg-nelsen over erhvervssygdomme. I det tilfælde skal tilskadekomne kunne dokumentere, atsygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdet.Principafgørelsen medfører en ændring af Arbejdsskadestyrelsens praksis vedrørende aner-kendelse af KOL/kronisk bronkitis, når der også har været et massivt konkurrerende tobaks-forbrug. Disse sager blev tidligere afvist. En tilskadekommen, som har en sygdom, der stårpå fortegnelsen, og som samtidig har været udsat for en relevant og tilstrækkelig arbejds-mæssig belastning/påvirkning, vil fremover få sygdommen anerkendt som en arbejdsskade.Arbejdsskadestyrelsen vil eventuelt kunne foretage et fratræk for konkurrerende forhold igodtgørelses- og erstatningsudmålingen for følger af andre samtidige, konkurrerende for-hold.Arbejdsskadestyrelsen anvender allerede den praksis, som er beskrevet i principafgørelsenved andre sygdomme. Derfor giver principafgørelsen ikke anledning til at ændre praksis i øv-rigt. Arbejdsskadestyrelsen har på hjemmesiden opfordret til, at tilskadekomne henvender sigigen, hvis man tidligere har fået afvist sin sygdom.

Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny fortegnelse, der skulle gælde for syg-domme anmeldt fra og med 2005. Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i 9 år, baserersig på et nyt erhvervssygdomsbegreb, hvor kravet til den medicinske dokumentation er lem-pet set i forhold til det tidligere erhvervssygdomsbegreb og den tidligere fortegnelse. Flerenye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og desuden er kravene til anerkendelse afisær sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt høresygdomme reduceret meget i for-hold til før 2005.Tabel 1 viser antallet af anerkendelser for skadeårene 2002, 2005, 2007, 2010, 2011 og 2012.Der blev anerkendt godt 1.000 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2005 i forhold til 2002.De største stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2005 ses forskuldersygdomme, høresygdomme og albuesygdomme, hvor kravene til anerkendelse erlempet mest med den nye fortegnelse.Antallet af anerkendte erhvervssygdomme steg med cirka 750 fra 2005 til 2007. Størstedelenaf stigningen skyldtes en stigning i antallet af anerkendte hudsygdomme. Stigningen i antal-let af anerkendte hudsygdomme skyldtes en stigning i antallet af anmeldte hudsygdomme(jævnfør tabel 2).Fra 2007 til 2010 skete der et lille fald i antallet af anerkendelser på knap 100 sager. Største-delen af faldet skyldtes et fald i albuesygdomme. Det kan skyldes, at antallet af anmeldte er-hvervssygdomme med diagnosen albuesygdomme faldt. Efter et fald i antallet af anerkendel-ser i 2010 steg antallet af anerkendelser igen i 2011 med cirka 500 sager. Der blev anerkendtgodt 2.200 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2011 i forhold til 2002. Ud af de sager, somer anmeldt i 2012, er der anerkendt cirka 4.500 sager. Det er et lille fald i forhold til 2011 påknap 300 sager. Faldet kan skyldes, at alle anmeldelser fra 2012 endnu ikke er afsluttet.Det vil sige, at stigningen i antallet af anerkendelser, i forhold til årene før reformen, er beva-ret. De største stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2012 ses forblandt andet hudsygdomme, høresygdomme, skuldersygdomme og albuesygdomme.

Tabel 1a viser anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdommene for årene 2002, 2005,2007, 2010, 2011 og 2012. Anerkendelsesprocenterne er opgjort på året for anmeldelsen ogslutdiagnosen.10Hudsygdommene har den højeste anerkendelsesprocent, mens skulder- og nakkesygdommesamt psykiske sygdomme er blandt sygdommene med de laveste anerkendelsesprocenter. In-den for de forskellige diagnoser svinger anerkendelsesprocenten fra år til år. For eksempelvar anerkendelsesprocenten for hudsygdomme 85 procent i 2002, og i 2011 faldt den til cirka71 procent. Udsvinget kan hænge sammen med ændringer i antallet af anmeldelser. Fra 2003til 2013 steg antallet af anmeldelser med cirka 1.300, svarende til en stigning på 104 procent.Anerkendelsesprocenten for høresygdomme steg fra 2002 til 2005, hvilket skyldtes ændrin-ger på fortegnelsen. Der skete små udsving i anerkendelsesprocenten fra 2005 til 2012 på 50-54 procent.

Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme varierer i perioden 2002 til 2012 med ud-sving på 5,3-10,6. Udsvingene kan hænge sammen med, at antallet af anmeldelser varierer iperioden. Anerkendelsesprocenten er højest for PTSD og lavest for andre psykiske sygdom-me (jævnfør tabel 9), så sammensætningen af de psykiske sager vil have stor betydning foranerkendelsesprocenten. Anerkendelsesprocenten for sager anmeldt i 2012 er lav, hvilketkan hænge sammen med, at ikke alle sager, der er anmeldt i 2012, er afsluttet endnu. Sags-behandlingsmæssigt tager det ofte længere tid at anerkende en sygdom, end det tager at afvi-se en sygdom.Tabel 1a: Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme 2002, 2005, 2007, 2010, 2011 og2012, fordelt på anmeldeår og slutdiagnose11Slutdiagnoser/antal anerkendelser efter20022005200720102011anmeldeårHudsygdommeHøresygdommeVibrationssygdommeLunge- og luftvejssygdommeKræftsygdommeSlidgigt i hofteRygsygdommeSkulder-nakkesygdommeHånd-underarmssygdommeKnæsygdomme, herunder slidgigt i knæSkuldersygdommeAlbuesygdommeNervesygdommePsykiske sygdommeAndre sygdomme og uoplyst12I alt85,023,058,343,761,20,021,34,84,112,96,07,317,69,08,621,173,751,754,850,458,80,016,54,29,015,613,813,423,06,26,322,574,250,241,448,237,611,414,97,29,511,613,218,717,06,55,123,474,954,057,151,433,26,713,67,08,717,115,919,720,610,64,126,471,154,250,847,334,99,515,96,48,416,016,019,326,29,43,727,4

Figur 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af anerkendte bevægeapparatssygdomme fra2002 til 2005, 2007, 2010, 2011 og 2012. Det fremgår af figuren, at der er sket en stigning iantallet af anerkendelser inden for alle diagnoser, på nær knæsygdomme og rygsygdomme,fra 2005 til 2007. Antallet af anerkendelser faldt fra 2007 til 2010 for alle diagnoser på nærknæsygdomme. Faldet var størst inden for hånd- og underarmssygdomme. Faldet i antallet afanerkendelser hænger sammen med, at der generelt er sket et fald i antallet af anmeldelsersiden 2007. Antallet af anerkendelser i 2011 var højere for rygsygdomme og skuldersyg-domme, mens niveauet er det samme for slidgigt i hofte. For de øvrige diagnoser er antalletaf anerkendelser faldet, mest for knæsygdomme. I 2013 er antallet af anerkendelser i anmel-

2.1. Anmeldte sygdomme i perioden 2002 til 2013Antallet af anmeldelser steg fra 2002 til 2007 med cirka 7.000 sager, svarende til en stigningpå 55 procent. Fra 2008 til 2010 faldt antallet af anmeldelser med knap 3.000, svarende til etfald på knap 15 procent. Fra 2010 og frem steg antallet af anmeldelser igen. I 2012 blev deranmeldt cirka 21.000 erhvervssygdomme. Fra 2010 til 2013 er antallet af anmeldelser stegetmed cirka 26 procent.Hvis man ser på udviklingen over tid for de enkelte diagnoser, er der stor forskel. Antallet afanmeldte hudsygdomme steg med 130 procent i perioden 2003 til 2013. I 2003 blev der an-meldt godt 1.200 sager, og i 2013 blev der anmeldt godt 2.800 sager.For de psykiske sygdomme er der ligeledes sket en stor stigning i antallet af anmeldelser iperioden. I 2003 blev der anmeldt cirka 1.400 sager, og i 2013 steg antallet af anmeldelser tilknap 5.100, svarende til en stigning på cirka 260 procent. Antallet af anmeldelser varierede iperioden. Antallet af anmeldelser steg fra 2003 til 2008 med cirka 150 procent. Fra 2008 til2010 faldt antallet lidt igen for derefter at stige igen. Den største stigning i antal anmeldelservar fra 2011 til 2012, hvor antallet af anmeldelser steg fra knap 3.500 til 4.500, svarende tilen stigning på 30 procent. De psykiske sygdomme udgjorde i 2003 cirka 11 procent af an-meldelserne. I 2013 steg andelen til 24 procent.Antallet af høresygdomme steg med cirka 70 procent i perioden 2002 til 2012. Antallet afskuldersygdomme steg med 83 procent i perioden, mens antallet af skulder- og nakkesyg-domme steg med cirka 15 procent. For skulder- og nakkesygdommene skete der en stigningfra 2003 til 2009 på cirka 50 procent – herefter faldt antallet af anmeldelser igen.20

Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Tilskade-komne kan på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede Arbejdsskade-styrelsen om ikke at behandle sagen videre.Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade, og om til-skadekomne kan få erstatning.I de seneste år har der været fokus på en mulig underanmeldelse af erhvervssygdomme.Hvert år bliver op mod skønsmæssigt 2.000 sager om eventuelle erhvervssygdomme ikkeanmeldt til Arbejdsskadestyrelsen af landets læger og tandlæger. Det viser en rapport fra maj2012 fra Arbejdsskadestyrelsens arbejdsgruppe om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervs-sygdomme). Rapporten kan læses her. Som følge af rapporten har Arbejdsskadestyrelsengennem årene haft særligt fokus på at gøre lægerne opmærksomme på deres pligt til at an-melde en sag alene på baggrund af mistanke om en sammenhæng mellem arbejde og syg-dom.I 2013 har Arbejdsskadestyrelsen, som led i en indsats for at skabe opmærksomhed om an-meldelse af kræftsygdomme, udarbejdet breve med orientering om anmeldereglerne til afde-linger på landets sygehuse, som behandler patienter med kræftsygdomme. Der er også sendtbreve til sygehusenes arbejdsmedicinske afdelinger.

2.2. Anmeldelse af kræftsagerDet fremgår af tabel 2 ovenfor, at antallet af anmeldte kræftsygdomme fra 2009 til 2010 faldtmed cirka 19 procent. Antallet af anmeldelser i 2010 og 2011 var på samme niveau, mensder er en stor stigning fra 2011 til 2012 på cirka 13 procent. Antallet af anmeldelser faldt lidtfra 2012 til 2013. I 2013 blev der anmeldt 632 erhvervssygdomme med anmeldediagnosenkræft.Faldet i anmeldelser i 2010 kom efter en årrække, hvor antallet af anmeldte kræftsygdommehavde været stigende. Stigningen i antallet af anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved, atArbejdsskadestyrelsen havde taget flere initiativer for at få anmeldt kræftsygdomme fra læ-gerne, herunder iværksat en målrettet kampagne rettet mod de læger, der behandler kræftpa-tienter.Blandt initiativerne kan nævnes, at der i juli 2007 ved lovændring blev etableret en ordningmed automatisk anmeldelse af visse kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen fra Sund-hedsstyrelsen. Det drejer sig om næsekræft og lungehindekræft, der ofte er arbejdsbetingede.Sundhedsstyrelsen har kendskab til alle tilfælde af disse kræftsygdomme, og den automa-tiske anmeldeordning sikrer, at Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til tilfældene, hvorvedden tilskadekomne har muligheden for at få behandlet sin sag.Tabel 3 og 4 viser udviklingen i antallet af anmeldelser af sager om lungehindekræft (me-sotheliom) og næsekræft, fordelt på, om anmeldelsen er kommet fra Sundhedsstyrelsen ellerlæger og andre.Det vurderes, at aftalen med Sundhedsstyrelsen og kampagnen rettet mod lægerne kan for-klare stigningen i anmeldelser efter lovændringen. Antallet af anmeldelser fra Sundhedssty-relsen i 2013 er på 115 mod 119 i 2012.22

Tabel 5 viser antallet af anerkendelser og afvisninger af sager om lungehindekræft modtageti perioden 2007 og frem, mens tabel 6 viser sager om næsekræft. Mens der blev anerkendt 85sager om lungehindekræft i 2011, blev der anerkendt 86 sager i 2012 og 82 sager i 2013. Afnæsekræftsagerne anmeldt i 2012 blev syv afgjort med anerkendelse. På nuværende tids-punkt er der kun anerkendt to af sagerne anmeldt i 2013. Arbejdsskadestyrelsen og Er-hvervssygdomsudvalget har fulgt op på området i 2013, jævnfør drøftelsen på decembermø-det 2013. Se mere herom ibilag B.5.Det bemærkes, at der med den automatiske anmeldeordning sker anmeldelse af sygdomme,som ikke er korrekt indberettet til Sundhedsstyrelsens registre, hvorfor Arbejdsskadestyrel-sen efterfølgende ændrer diagnosen. Ligeledes ønsker nogle tilskadekomne ikke, at Arbejds-skadestyrelsen behandler anmeldelsen. Der er derfor et stort antal sager, der henlægges ellerafvises af Arbejdsskadestyrelsen efter modtagelsen af anmeldelsen fra Sundhedsstyrelsen.Tabel 5: Antal anerkendte/afviste sager om lungehindekræft, fordelt på anmeldeår og afgø-relseÅr2007 2008 2009 2010 2011 2012 201393768179858682Anerkendt27394229304037Afvist2126321912166Henlagt0000001Andre141141155127127142126I alt

2.3. Psykisk sygdomEn stor del af de anmeldte psykiske arbejdsskader behandles som ulykker, hvis skaderne op-står som følge af enkeltstående, voldsomme og psykisk belastende hændelser. 62 procent afde anmeldte sager om psykisk chok er anerkendt som ulykker.Tabel 7 viser antallet af anmeldte og anerkendte psykiske erhvervssygdomme i perioden2004 til 2012. Antallet af anmeldelser er steget i perioden fra 2004 til 2008. Fra 2008 til 2009faldt antallet af anmeldelser med cirka 12 procent. Antallet af anmeldelser i 2010 svarer stortset til 2009, hvorefter det stiger fra 2010 til 2011 med cirka 12 procent. Antallet af anmeldel-ser steg med cirka 28 procent fra 2011 til 2012. Antallet af anmeldte psykiske erhvervssyg-domme steg fra 2012 til 2013 med cirka 14 procent.Tabel 7: Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdommeÅr2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Antal anmeldte2.010 2.534 2.990 3.444 3.521 3.089 3.107 3.494 4.483 5.099Antal anerkendte8014699148196223246212187210

Antallet af anerkendte psykiske erhvervssygdomme har været stigende i perioden 2007 til2010, som det fremgår af tabel 7. Antallet af anerkendelser faldt fra 2011 til 2012. Antallet afanerkendelser i 2013 er steget i forhold til år 2012. Når der anerkendes forholdsvis få sagerom psykiske erhvervssygdomme, hænger det især sammen med, at der ikke er forskning, derviser den fornødne dokumentation for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssigepåvirkninger og udviklingen af psykiske sygdomme.Posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelt truende eller katastrofelignende hæn-delser blev i 2005 optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, fordi dokumentationenfor en årsagssammenhæng her var tilstrækkelig. I 2013 medførte en ny udredningsrapportom posttraumatisk belastningsreaktion, at forsinket PTSD efter samme udsættelse også eromfattet af punktet, hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 må-neder efter belastningens ophør og sygdommen fuldt ud er til stede inden for få år.Ændringen i 2005 medførte generelt en stigning i anerkendelser af sager om posttraumatiskbelastningsreaktion efter for eksempel trusler, vold, grove krænkelser og beskyldninger ogandre voldsomme hændelser på arbejdet. Der anerkendes ligeledes flere andre psykiske syg-domme som følge af samme type arbejdspåvirkninger efter forelæggelse for Erhvervssyg-domsudvalget.I tabel 8 ses udviklingen i antallet af psykiske sygdomme, der er anerkendt i perioden 2004til 2013, fordelt på diagnoser. Antallet af anerkendelser faldt fra 2010 til 2011 og igen fra2011 til 2012. Antallet af anerkendelser er steget fra 2012 til 2013.24

Det er alene sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion, der siden 1. januar 2005 harkunnet anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Med ændringen i 2013 kan for-sinket PTSD også anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen i nogle tilfælde. Aner-kendelse af alle andre psykiske sygdomme forudsætter, at sagerne forelægges for Erhvervs-sygdomsudvalget. De andre psykiske diagnoser end posttraumatisk belastningsreaktion i ta-bel 8 er derfor anerkendt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.I 2008 blev det aftalt med Erhvervssygdomsudvalget, at sager om depression efter visse storestresspåvirkninger på arbejdet skulle forelægges for udvalget. Depression efter udsættelse forvold og trusler og lignende kan også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Antallet afdepressioner anerkendt som erhvervssygdomme har været stigende. Se mere herom i tabel10.Tabel 8: Alle anerkendte sager om psykiske sygdomme 2004-2013, fordelt på slutdiagnose14Slutdiagnose/År for2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013anerkendelsePosttraumatisk be-lastningsreaktion7012181116138161147121102116Belastningsreaktion,uspecificeret723108313555494548Depression1248131217212127Psykisk sygdom, uspe-cifik diagnose0004539241Andre psykiske syg-domme2041291218191518I alt8014699148196223245212187210

Tabel 9 viser anerkendelsesprocenten for de psykiske erhvervssygdomme, fordelt på post-traumatisk belastningsreaktion og andre psykiske sygdomme. Anerkendelsesprocenten forposttraumatisk belastningsreaktion ligger højt, mens anerkendelsesprocenten for andre psy-kiske diagnoser ligger lavt. Dette kan blandt andet skyldes, at et af diagnosekravene til post-traumatisk belastningsreaktion er, at der skal have været tale om traumatiske begivenhedereller situationer, af kortere eller længere varighed, af en exceptionelt truende eller katastrofe-agtig natur.Derudover kan posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes administrativt ud fra en for-modning om årsagssammenhæng, når kravene på fortegnelsen er opfyldt. Bevisbyrden på-hviler derimod ved forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget den tilskadekomne.Det betyder, at det er den tilskadekomne, der skal dokumentere, at sygdommen udelukkendeeller i overvejende grad er forårsaget af de arbejdsmæssige belastninger. Anerkendelsespro-centen faldt i 2012 for både posttraumatisk belastningsreaktion og psykiske sygdomme medandre diagnoser. Anerkendelsesprocenten er faldet yderligere for posttraumatisk belastnings-reaktion i 2013 i forhold til tidligere år, jævnfør tabel 9. Dette er sket på trods af, at antalletaf anerkendelser er steget fra 2012 til 2013 (jævnfør tabel 8).

Bilag B1. Exceptionelle psykiske belastninger1.1. BaggrundSærligt vedrørende de psykiske sygdomme kan nævnes, at antallet af anerkendte psykiskesygdomme har været stigende i perioden 2003 til 2010. Langt hovedparten af de psykiskesygdomme, der anerkendes, er fortsat posttraumatiske belastningsreaktioner, der kan aner-kendes efter fortegnelsen.Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.Betingelserne for at stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion er blandt andet, attilskadekomne har været udsat for exceptionelle belastninger i form af ”traumatiske begiven-heder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller kata-strofeagtig natur”. Derudover er der specielle diagnosekrav.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2013 drøftet en udredningsrapportom årsagssammenhænge mellem exceptionelle belastninger og udvikling af symptomer sva-rende til diagnoserne posttraumatisk belastningsreaktion, posttraumatic stress disorder(PTSD), delayed-onset PTSD og depression. Udredningsrapporten har medført en ændring ipraksis. Se nærmere nedenfor.De psykiske sygdomme, der ikke opfylder kriterierne for diagnosen posttraumatisk belast-ningsreaktion, kan efter en konkret vurdering forelægges Erhvervssygdomsudvalget til vur-dering. Erhvervssygdomsudvalget indstiller hyppigst sager med diagnoserne uspecificeretbelastningsreaktion og depression til anerkendelse.1.2. Ny viden om psykiske sygdomme medførte ændringer på fortegnelserne over er-hvervssygdommePå det principielle møde i Erhvervssygdomsudvalget i juni 2013 blev Arbejdsskadestyrelsenog et flertal i Erhvervssygdomsudvalget enige om, at ovennævnte udredningsrapport omposttraumatisk belastningsreaktion (PTSD15), forsinket PTSD og depression kunne dannegrundlag for ændringer i fortegnelserne over erhvervssygdomme. Der var dissens fra ar-bejdsgiversidens repræsentanter i Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsgiversiden mente, atdet lægefaglige grundlag var utilstrækkeligt, og at der skulle mere viden til, før praksis kunneændres.Forud for mødet havde professor og forskningsleder Jens Peter Bonde og reservelæge Nico-lai Utzon-Frank – begge fra Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg – præsenteret deres udred-ningsrapport om PTSD og depression.Sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelle belastninger er optagetpå fortegnelsen over erhvervssygdomme under punkt F.1. Resultaterne i udredningsrappor-

ten betyder, at forsinket PTSD efter exceptionelle belastninger fremover også være omfattetaf punktet, hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 måneder efterbelastningens ophør og sygdommen fuldt ud er til stede inden for få år. Ved ”få år” forståssom udgangspunkt 1-2 år.Hvis de første symptomer på PTSD har vist sig inden for de første 6 måneder efter belastnin-gens ophør og sygdommen først er fuldt ud til stede efter mere end 1-2 år, er fortegnelsenskrav til diagnosen ikke opfyldt. Det samme gælder, hvis PTSD optræder helt uden sympto-mer i de første 6 måneder. Disse sager vil fremover blive forelagt Erhvervssygdomsudvalgettil en vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af ar-bejdets særlige art.Ændringerne vedrørende PTSD på fortegnelserne over erhvervssygdomme og i vejledningenom erhvervssygdomme trådte i kraft den 1. juli 2013.Arbejdsskadestyrelsen har særligt skrevet ud i tidligere afviste sager om PTSD og andenpsykisk sygdom hos veteraner og tilbudt at genoptage sagen. Disse sager har Arbejdsskade-styrelsen kunnet finde frem. Hvis andre tilskadekomne mener at have en sag, som skal gen-optages, kan man også selv bede om genoptagelse af sagen.Der blev den 20. december 2013 fremsat lovforslag om erstatning og godtgørelse til tidli-gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belast-ningsreaktion (L 104). Nedenstående skema indeholder en oversigt over, hvilke typerPTSD der henholdsvis er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, bliver forelagt for Er-hvervssygdomsudvalget eller er omfattet efter L 104.Anerkendelse efter er-hvervssygdomsfortegnelsenPTSD og forsinket PTSDmed symptomer inden for 6måneder og fuld sygdomsud-vikling inden for få år (1-2år)Forelæggelse for Erhvervs-sygdomsudvalgetForsinket PTSD medsymptomer på PTSD inden for6 måneder og fuld sygdomsud-vikling inden for nogle år (3-4år)ellerforsinket PTSD uden sympto-mer inden for 6 måneder, menfuld sygdomsudvikling indenfor få år/nogle årL 104

1.3. Depression efter exceptionelle belastningerOvennævnte udredningsrapport vedrørte som nævnt også sygdommen depression efter ud-sættelse for exceptionelle belastninger16. Den del af rapporten blev drøftet på et principieltmøde i Erhvervssygdomsudvalget i august 2013. Udredningen indeholder helt nye forsk-ningsmæssige resultater om depression efter udsættelse for exceptionelle belastninger.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vurderede på mødet, at udredningen iførste omgang giver grundlag for, at konkrete sager om depression efter exceptionelle be-lastninger fremover skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som så skal tage stillingtil, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særligeart.Forskningsresultaterne er som nævnt helt nye, og der er dele af grundlaget for udredningen,som endnu ikke er offentliggjort, og som ikke har været igennem en såkaldt forsker-bedømmelse (peer review). Arbejdsskadestyrelsen har derfor på baggrund af drøftelserne iErhvervssygdomsudvalget vurderet, at denne forskerbedømmelse bør afventes. Den vil for-mentlig tage mindst et år.Når forskerbedømmelsen er afsluttet, vil Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudval-get på ny drøfte spørgsmålet om optagelse af depression efter exceptionelle belastninger påfortegnelsen over erhvervssygdomme.1.4. Mere om udredningsrapporten om PTSD og depressionUdredningsrapporten har titlen ”A scientific review addressing delayed-onset posttrauma-tic stress disorder and posttraumatic depression” og er skrevet af forskningsleder Jens PeterBonde, reservelæge Nicolai Utzon-Frank, psykolog Ph.d. Mette Bertelsen, professor Mere-te Nordentoft, lektor og Ph.d. Naja Hulvej-Rod, professor Reiner Rugulies, lektor og afde-lingslæge Marianne Borritz, overlæge Nanna Eller og Ph.d.-studerende Kasper Olesen.Rapporten blev offentliggjort i juni 2013.

Rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet:Der er moderat evidens (++) for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for trau-matiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en excep-tionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af forsinket PTSD.Der er begrænset til moderat evidens for en årsagssammenhæng mellem udsættelsefor traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af enexceptionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af PTSD med debut afnogle af symptomerne inden for de første 6 måneder. Sygdommen diagnosticeresfortsat med alle symptomerne på PTSD, men disse optræder først på et senere tids-punkt, oftest inden for 1-2 år efter belastningsophøret.Der er utilstrækkelig til begrænset evidens for en årsagssammenhæng mellem ud-sættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varig-hed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af PTSD udensymptomer inden for de første 6 måneder.Der er stærk evidens (+++) for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for trau-matiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en excep-tionelt truende eller katastrofeagtig natur og udvikling af depression.Udredningen bekræfter, at sygdommen PTSD kan opstå senere end 6 måneder efter belast-ningsophør (punkt 1 ovenfor). Udredningen uddyber evidensen for forsinket PTSD i to si-tuationer:Forsinket PTSD, hvor personen har enkelte symptomer på PTSD inden for 6 måne-der fra belastningsophøret (punkt 2 ovenfor), ogPTSD, hvor personen er uden symptomer inden for 6 måneder (punkt 3 ovenfor)Udredningen omhandler også depression efter traumatiske begivenheder eller situationer afkortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur (punkt 4ovenfor).Læs udredningsrapporten her. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.Læs pressemeddelelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vurderede dengang, at der var begræn-set dokumentation for en sammenhæng mellem 20-30 års nat- og skifteholdsarbejde og ud-viklingen af brystkræft, men at udredningens resultater ikke var så overbevisende, at manmed sikkerhed kunne konkludere en sammenhæng.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget valgte, at den mulige sammenhængskulle komme de tilskadekomne til gode, og derfor blev sager om brystkræft med mindst 15års natarbejde forelagt udvalget til en konkret vurdering.Siden udredningsrapporten om brystkræft og natarbejde kom i 2007, har Arbejdsskadestyrel-sen og Erhvervssygdomsudvalget afventet en rapport fra IARC om brystkræft og natarbejde.Denne rapport blev offentliggjort i oktober 2010, men indeholdt ikke konklusioner, der gavgrundlag for ændring af udvalgets praksis for anerkendelse. Dette medførte i en række sagerdissens fra medlemmerne af Erhvervssygdomsudvalget, idet der ikke med IARC’s rapportom brystkræft og natarbejde var gjort op med eksempelvis betydningen af pauser i belastnin-gen og latenstid fra arbejdsophør til debut af sygdom.I april 2010 holdt forskningschef for Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, et oplæg ombrystkræft og natarbejde for Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Jørgen H.Olsen oplyste blandt andet, at flere livsstilsfaktorer og biologiske/genetiske faktorer, som eralmindeligt udbredte, af IARC er vurderet til kategori 1, svarende til sikkert brystkræftfrem-kaldende.Dette førte til en ændring i oplysningen af disse sager, idet der også indhentes oplysningerom forskellige livsstilsfaktorer (hormonbehandling, alkoholforbrug, vægtforhold og aktivi-tetsniveau og tidspunkt for børnefødsler) samt biologiske/genetiske faktorer (tidspunkt forovergang til menopause, konkurrerende fibroadenomatose og genetisk disposition). Er-hvervssygdomsudvalget foretager fortsat en konkret vurdering af hver sag, herunder også,hvilken betydning livsstilsfaktorer og eventuelle biologiske/genetiske faktorer har i den en-kelte sag.Erhvervssygdomsudvalget vurderer tillige betydningen af latenstid mellem ophør af natar-bejde og debut af brystkræft samt betydningen af pauser i natarbejdet.I slutningen af 2010 udbød Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget et nyt ud-redningsprojekt, der skulle samle op på ny viden på området siden 2007, herunder også rap-porten fra IARC. Projektet skulle endvidere undersøge, om der var grundlag for nærmere atbeskrive betydningen af en række specifikke forhold, blandt andet latenstid fra arbejdsophørtil debut af sygdommen samt natarbejdets omfang, for udviklingen af brystkræft.Denne udredningsrapport kom i starten af 2013.2.2. Udredning om brystkræft og natarbejde fører til ændret praksisNy viden i form af en udredningsrapport om brystkræft og natarbejde fra 2013 viser, atbrystkræft efter natarbejde fortsat ikke kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Den nye viden viser også, at der er brug for mere forskning på området for at kunne påviseen klar årsagssammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.Det blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt mø-de i april 2013. På mødet præsenterede researcher Sharea Ijaz sammen med coordinating edi-tor Jos Verbeek fra the Cochrane Occupational Safety and Health (COSH) Review Group at31

the Finnish Institute of Occupational Health (FIOH) deres udredning om brystkræft efter nat-og skifteholdsarbejde.På principielle møder i september og december 2013 genoptog Arbejdsskadestyrelsen og Er-hvervssygdomsudvalget drøftelsen af brystkræft efter udsættelse for natarbejde. Konklusio-nen blev, at der ikke er tilstrækkelig lægefaglig viden, der bekræfter en sammenhæng mel-lem natarbejde, hverken i mindre end 20 år eller i mindre end 25 år højst en gang om ugen,og risikoen for udvikling af brystkræft. Sager om brystkræft med mindre end 20 års natar-bejde og sager med mindre end 25 års natarbejde højst en gang om ugen skal derfor ikkelængere forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som de tidligere blev. Disse sager afgøresfremover administrativt af Arbejdsskadestyrelsen.På baggrund af udredningens konklusioner var Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdoms-udvalget enige om en fremadrettet forelæggelsespraksis. Sager med mindst 25 års regelmæs-sigt tilbagevendende natarbejde mindst en gang om ugen indstilles til anerkendelse – med-mindre der er pauser, latenstid eller konkurrerende forhold i form af livsstilsfaktorer og bio-logiske/genetiske faktorer, der taler imod en anerkendelse. Det vil være en konkret vurdering,hvorvidt der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem natarbejdet og udviklingenaf brystkræft.Der er muligvis en øget risiko for udvikling af brystkræft ved flere nattevagter om ugen iforhold til én nattevagt om ugen. Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede derfor, atflere nattevagter om ugen fremover også vil kunne indgå som en del af vurderingen i denkonkrete sag og eventuelt tale for en anerkendelse på trods af mindre end 25 års natarbejde.Der var dissens fra arbejdsgiversidens repræsentanter i Erhvervssygdomsudvalget. Arbejds-giversiden mente generelt, at det lægefaglige grundlag var utilstrækkeligt, og at der skullemere viden til, før man kunne lægge vægt på flere nattevagter om ugen og mindre end 25 årsnatarbejde.Der kommer løbende ny forskningsmæssig viden om brystkræft efter natarbejde. Arbejdsska-destyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil følge området og tage det op til principiel drøf-telse igen på et senere tidspunkt.Arbejdsskadestyrelsen arbejder nu videre med den nye viden i de konkrete sager om bryst-kræft og natarbejde, som har afventet drøftelserne af udredningsrapporten.2.3. Mere om udredningsrapporten fra 2013Udredningsrapporten har titlen ”Correlations between permanent night shift work and/orrecurring night shift work and the development of breast cancer (Cancer Mammae)” og erskrevet af Sharea Ijaz, Jos Verbeek, Andreas Seidler, Marja-Liisa Lindbohm, Anneli Oja-järvi, Nicola Orsini, Giovanni Costa og Kaisa Neuvonen.

Rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet:Der er utilstrækkelig dokumentation (0) for en årsagssammenhæng mellem nat- ogskifteholdsarbejde i mindst 3 timer mellem klokken 20:00 og 6:00 og udvikling afbrystkræft.Der er utilstrækkelig til begrænset dokumentation for en årsagssammenhæng mellemnat- og skifteholdsarbejde i 5-årsintervaller efter 20 år med mere end fire nat- og skif-teholdsarbejder om måneden og udvikling af brystkræft.Der er utilstrækkelig til begrænset dokumentation for en årsagssammenhæng mellemnat- og skifteholdsarbejde i 5-årsintervaller efter 30 år med mere end fire nat- og skif-teholdsarbejder om måneden og udvikling af brystkræft.Der er utilstrækkelig dokumentation (0) for en årsagssammenhæng mellem nat- ogskifteholdsarbejde i 300 intervaller og udvikling af brystkræft.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).

2.4. Andre kræftformer–prostatakræftResultatet af forskning i sammenhængen mellem prostatakræft og natarbejde kom i starten af2014. Forskningsresultaterne viste, at der endnu kun er udført få undersøgelser om sammen-hængen mellem skifteholdsarbejde og andre kræftformer end brystkræft, herunder prostata-kræft. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har vurderet, at der ikke på nu-værende tidspunkt er dokumentation for en tilstrækkelig sammenhæng mellem skifteholds-arbejde og udvikling af prostatakræft. Der er på den baggrund heller ikke grundlag for ativærksætte en videnskabelig udredning til belysning af, om der er en eventuel øget risiko forat udvikle prostatakræft hos mænd med natarbejde. Der er således ikke på nuværende tids-punkt grundlag for generelt at anerkende prostatakræft forårsaget af natarbejde som en er-hvervssygdom.I forhold til konkrete sager vedrørende prostatakræft og natarbejde kan Arbejdsskadestyrel-sen forelægge eventuelle sager for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på, at Erhvervs-sygdomsudvalget i hver enkelt sag kan tage stilling til, om prostatakræft udelukkende eller iovervejende grad er forårsaget af natarbejdet.

3. BrandfolkArbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2013 haft fokus på nogle områder,der i slutningen af 2012 var i stort fokus. Det drejer sig blandt andet om arbejdspåvirkningensom brandmand og udvikling af kræftsygdomme. Der er på baggrund af den foreliggende vi-den om brandfolk og kræft ikke grundlag for at ændre Erhvervssygdomsfortegnelsen, så flerekræftsygdomme optages på fortegnelsen. I de tilfælde, hvor påvirkningen eller sygdommenikke opfylder kravene på fortegnelsen, har sagerne været forelagt for Erhvervssygdomsud-valget med henblik på en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overve-jende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Der er fire sager, der er anerkendt efter for-tegnelsen, mens der ikke er anerkendt nogen sager efter forelæggelse for Erhvervssygdoms-udvalget. I de fire anerkendte sager efter fortegnelsen er diagnoserne lungekræft (to sager),lungehindepletter (pleurale plaques) og hudkræft.

3.1. Redegørelse om brandfolk og den mulige kræftrisiko ved arbejdetArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har efter anmodning fra beskæftigelsesministerenudarbejdet en fælles redegørelse om brandfolk og den mulige kræftrisiko ved arbejdet. Re-degørelsen blev oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i april 2013.Beskæftigelsesministeren har som opfølgning på redegørelsen bedt Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen om at iværksætte en række nye initiativer, som sætter yderligere fokuspå brandfolks arbejdsmiljø.Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet har vejledt og informeret i tilstrækkeligt omfang i taktmed nye undersøgelser om mulig kræftrisiko på området. Redegørelsen viser desuden, atArbejdsskadestyrelsen har baseret sin sagsbehandling af arbejdsskadesager på den senest til-gængelige, anerkendte forskning på området, som der er international konsensus omkring.Arbejdsskadestyrelsen har samlet op på praksis for behandlingen af sager om kræft hosbrandfolk, samlet viden om behandlingen af sager om kræft hos brandfolk fra andre landesamt haft overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området.I forbindelse med overvejelser om forskningsmæssige tiltag på området har der været drøf-telser med forskere. På baggrund af disse drøftelser er der foreslået to forskningsstudier, somvil kunne give nyttig ny viden om danske brandfolks mulige kræftrisici ved arbejdet. Be-skæftigelsesministeren har derfor opfordret arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljøforsk-ningsfonden til, at de to studier igangsættes i regi af fonden, så de danske brandfolks eventu-elle kræftrisici kan belyses yderligere.Hvis de fremtidige forskningsmæssige tiltag medfører en ændret vurdering af praksis, så kanafviste sager anmodes genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen.Læs: Redegørelsen og bilag til redegørelsenSe initiativerne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.3.2. Forelæggelse af sager for ErhvervssygdomsudvalgetSiden artiklerne om kræft hos brandmænd blev udsendt i efteråret 2012, har Arbejdsskade-styrelsen modtaget sager om kræft hos brandfolk. Arbejdsskadestyrelsen har indtil september2013 forelagt alle sager om kræft hos brandfolk, der ikke kunne anerkendes efter fortegnel-sen, til drøftelse i Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdoms-udvalget har blandt andet behandlet sager om brandfolk med følgende diagnoser:TestikelkræftKnoglemarvskræftTyktarmskræftProstatakræftKræft i hjernenKræft i lungerneKræft i næsesvælgetHudkræftStrubekræftBlærekræftNon-Hodgkins lymfom34

For hver af de forskellige kræftformer er der indhentet en speciallægeerklæring fra forsk-ningschef Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse, om den nuværende viden om årsags-sammenhæng mellem de beskrevne arbejdsmæssige belastninger og den enkelte kræftform.Jørgen H. Olsen har i alle sagerne udtalt, at han ikke vurderer, at der er sammenhæng mellemden pågældende kræftform og de arbejdsmæssige belastninger. Det skyldes primært – uansetat brandfolk er udsat for sod, røg og i nogen grad asbest og andre ukendte stoffer – at der ik-ke er tilstrækkelig tungtvejende dokumentation for årsagssammenhæng mellem disse på-virkninger og udvikling af kræft.Der er for visse kræfttyper dokumenteret en overhyppighed af kræft hos brandfolk, jævnførmonografi nr. 98 fra The International Agency for Research on Cancer (IARC). IARC er eninstitution under WHO, som indsamler og vurderer resultaterne fra den internationale kræft-forskning.Det drejer sig om:LungekræftKræft i lymfatisk væv (særligt Non-Hodgkins lymfom)BlærekræftProstatakræftTestikelkræftEt relevant udsnit af sager med ovenstående sygdomme, hvor påvirkningen eller sygdommenikke opfylder kravene til fortegnelsen, bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget frem-over med henblik på en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overve-jende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

4. Asbest4.1. Ny udredningsrapport bekræfter gældende praksisEn ny udredning om asbest og lungekræft blev drøftet på et møde i Erhvervssygdomsudval-get i september 2013. Udredningen viser, at der fortsat er medicinsk dokumentation for, atlungekræft opstår efter asbestudsættelse.Det var Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om efter at have drøftetudredningen på mødet. Overlæge David Lee Sherson fra Arbejdsmedicinsk klinik, OdenseUniversitetshospital, havde forinden præsenteret udredningen.Udredningen viser også, at risikoen for udvikling af lungekræft fordobles, når man udsættesfor 25 fiberår eller mere17.Lungekræft efter asbestudsættelse står allerede på fortegnelserne over erhvervssygdomme,og gældende praksis er nu blevet bekræftet af den nye udredning.

Erhvervssygdomsudvalget vil følge området nøje. Det tages op igen, når der foreligger nyviden. Første mulighed kan være efter, en international konference om asbestrelaterede syg-domme18har fundet sted i starten af 2014.4.2. Mere om lungekræft efter asbestudsættelseErhvervsbetinget udsættelse for asbest er optaget på den ny fortegnelse under punkterneK.4.1.d, K.4.2, K.2.1, E.3.1-3.3 og K.4.5. På den gamle fortegnelse er den optaget undergruppe C, punkt 2 og gruppe F, punkt 1.I vejledningen om erhvervssygdomme fremgår det, at der for anerkendelse af lungekræftkræves en udsættelse for asbest udregnet til mindst 25 (fibre/cm3) år. Det vil sige mindst enudsættelse svarende til 1 fiber/cm3i 25 år eller 2 fibre/cm3i 12,5 år og så videre.4.3. Mere om udredningsrapportenUdredningsrapporten har titlen ”Occupational asbestos exposure and lung cancer” og erskrevet af overlæge David Lee Sherson m. fl. fra Arbejdsmedicinsk klinik, Odense Univer-sitetshospital. Rapporten blev offentliggjort i september 2013.Rapportens hovedkonklusioner sammenfattetDer er stærk evidens (+++) for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for asbestog risiko for lungekræft.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).

5. Træstøv5.1. Ny praksis vedrørende kirtelcellekræft i næse og bihulerForskningen viser, at der er forskel på mængden af træstøv, som man skal have været udsatfor på arbejdet, før man har risiko for at udvikle kirtelcellekræft eller pladecellekræft i næseog bihuler19. Risikoen for kirtelcellekræft er øget allerede efter nogle års udsættelse fortræstøv (som udgangspunkt 4 år) – og det ved selv ret lave eksponeringsniveauer.På et principielt møde i december 2013 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget derfor enige om en praksisændring. Praksis vedrørende kirtelcellekræft ændres til, atdenne kræftform anerkendes efter nogle års (som udgangspunkt 4 års) eksponering inden forvirksomheder, hvor der forekommer dokumenteret udsættelse for træstøv på 1 mg/m3ellertilsvarende.Arbejdsskadestyrelsen vil snarest muligt ændre kravet til belastningen vedrørende kirtelcel-lekræft i vejledningen om erhvervssygdomme. Der vil i vejledningsafsnittet også stå nogetom latenstiden – den tid, der går fra eksponeringen, til sygdommen diagnosticeres. Latensti-den ved næsekræft er ofte flere årtier (formentlig helt op til over 40 år). Der er dog også for-hold, der tyder på en øget risiko for udvikling af kirtelcellekræft allerede efter 10 år.18

6. Udsættelse for stoffet PCB6.1. Ny viden om stoffet PCBUdsættelse for høje koncentrationer af stoffet PCB på arbejdet kan forårsage lever- og galde-vejskræft, og PCB i høje koncentrationer kan forårsage modermærkekræft og hudsygdom-men klorakne. Det viser en ny udredning.Der er derimod ikke tilstrækkelig dokumentation for, at PCB kan forårsage fosterskader ellerskjoldbruskkirtelkræft efter en udsættelse på arbejdet.Det konkluderede Arbejdsskadestyrelsen efter at have drøftet en ny udredning om PCB på etmøde i Erhvervssygdomsudvalget i april 2013. Afdelingslæge Ellen Bøtker Pedersen, over-læge Peter Jacobsen og professor og forskningsleder Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinskklinik, Bispebjerg, havde forinden præsenteret deres udredning om PCB.Udredningen viser også, at udsættelse for PCB på arbejdet ikke er særligt stor i dag. Der skalderfor meget til, før sygdomme opstår efter udsættelse for PCB på arbejdet. Den manglendemedicinske dokumentation er også årsagen til, at flertallet i Erhvervssygdomsudvalget ind-stillede, at visse sygdomme (fosterskader samt lever- og galdevejskræft) udviklet efter ud-sættelse for PCB ikke længere opfylder betingelserne for at stå på fortegnelsen over er-hvervssygdomme. Der var dissens fra arbejdstagersidens repræsentanter i Erhvervssygdoms-udvalget. Arbejdstagersiden mente, at der skulle mere til, før kravene til at stå på fortegnel-sen ikke længere var opfyldt.Konkrete tilfælde af sygdommene lever- og galdevejskræft, modermærkekræft og klorakneefter udsættelse for PCB vil fremover blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkretvurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdetssærlige art.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har besluttet at drøfte PCB igen, når enkommende monografi 107 fra det internationale kræftagentur IARC udkommer om nogle år.6.2. Mere om PCBI Danmark blev stoffet PCB brugt i byggematerialer (for eksempel fugemasse) og i termoru-der, indtil det blev forbudt i byggeriet i midten af 1970’erne. I dag sker den største indtagelseaf PCB via kosten, og vi udsættes kun i mindre grad for PCB, hvis vi opholder os i lokaler,hvor PCB afdamper. Den nutidige erhvervsmæssige udsættelse for PCB er især knyttet tilindeklimaet i PCB-forurenede bygninger ved nedbrydning, reparation og affaldshåndtering.

6.3. Mere om udredningsrapportenUdredningsrapporten har titlen ”Belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervs-mæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom” og er skrevet af afdelingslægeEllen Bøtker Pedersen, overlæge Peter Jacobsen, professor og forskningsleder Jens PeterBonde, senior projektleder og Ph.d. Allan Astrup Jensen, overlæge Charlotte Brauer, er-hvervsforsker Lars Gunnarsen, overlæge Harald W. Meyer og overlæge Niels E. Ebbehøj.Rapporten blev offentliggjort i juni 2013.Rapportens hovedkonklusioner sammenfattet:Der er begrænset evidens (+) for en årsagssammenhæng mellem en betydelig udsæt-telse for PCB i forbindelse med erhvervsmæssig håndtering af PCB-holdige bygge-materialer og risiko for kræft i lever- og galdeveje.Der er utilstrækkelig evidens (0) for en årsagssammenhæng mellem en betydelig ud-sættelse for PCB i forbindelse med erhvervsmæssig håndtering af PCB-holdige byg-gematerialer og risiko for fosterskader i form af let nedsat svangerskabsvarighed oglav fødselsvægt.Der er utilstrækkelig evidens (0) for udvikling af kræft i skjoldbruskkirtlen.Der er moderat evidens (++) for en årsagssammenhæng mellem en betydelig udsæt-telse for PCB i forbindelse med erhvervsmæssig håndtering af PCB-holdige byg-gematerialer og risiko for hudsygdommen klorakne.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).

7. Udsættelse for nikkel7.1. Ny praksis vedrørende nikkeleksemForskningen viser, at nikkeleksem også kan opstå efter en kortvarig erhvervsmæssig udsæt-telse. Af fortegnelsen fremgik et krav om en udsættelse for nikkel i mange år, før nikkelek-semet kunne anerkendes.Allergisk eksem (nikkel) vil fremover kunne anerkendes, hvis allergien over for nikkel ersikkert påvist og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættelse for nikkel i et re-levant omfang – også selv om der ikke har været en mangeårig udsættelse. Den erhvervs-mæssige udsættelse skal overstige den private udsættelse for nikkel.Formuleringen om en langvarig udsættelse for nikkel hang sammen med, at nikkeleksem tid-ligere stod på fortegnelsen over erhvervssygdomme sammen med kræftsygdomme eftermangeårig udsættelse for nikkel. Lægevidenskaben viser dog, at der skal en mindre udsættel-se for nikkel (måneder) til at forårsage et allergisk eksem end til at forårsage kræftsygdom-me.Arbejdsskadestyrelsen har ændret kravet til belastningen vedrørende nikkeleksem på forteg-nelserne over erhvervssygdomme. Der vil også blive tilføjet et afsnit om emnet i vejlednin-gen om erhvervssygdomme.Arbejdsskadestyrelsen har via hjemmesiden generelt opfordret til, at tilskadekomne henven-der sig igen, hvis man ønsker sin afviste sag om nikkeleksem genoptaget på baggrund afpraksisændringen. Arbejdsskadestyrelsen har selv kunnet finde 15 sager, som er afvist tidli-38

8. Pleje- og rengøringsarbejde – opfølgning8.1. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssagerneI forbindelse med reformen fra 2005 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe, derskulle se på nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektet blevsat i gang, var anerkendelsesprocenten i rengøringssager på 1,7.Arbejdsgruppen undersøgte i 2007-2008 i alt 225 sager omhandlende sygdomme i det øvrebevægeapparat efter arbejde med rengøring. Projektets resultater blev forelagt Er-hvervssygdomsudvalget på et principielt møde i maj måned 2008, hvor en del konkrete sagerblev forelagt, enten til orientering eller til drøftelse, og et sammenfattende notat blev god-kendt af Erhvervssygdomsudvalget. Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager, derindgik i indsatsen, omkring 7.Arbejdsskadestyrelsen foretog i august 2009 en opgørelse over sager, hvor tilskadekomnehavde arbejdet inden for rengøringssektoren. Tallene dækkede over anmeldelser af sygdom-me til Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse senest 31. juli2009. Disse sager var ikke en del af de sager, der blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalgeti maj 2008. Opgørelsen viste en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på 7,0 af de anmeldtesager inden for dette område.På samme måde opgjorde Arbejdsskadestyrelsen igen i 2010 antallet af sager, hvor styrelsenhavde truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i perioden fra 1. august 2009 til 31. de-cember 2010. Det drejede sig om 348 sager, hvoraf de 36 var anerkendt. Dermed var aner-kendelsesprocenten samlet set på 10,4 for sager, hvor belastningen var oplyst som rengøring,om end der var stor forskel på anerkendelsesprocenten for de enkelte typer.Arbejdsskadestyrelsen har i 2013 udarbejdet en ny opgørelse over sager, hvor tilskadekomnehar arbejdet inden for rengøringssektoren. Tallene dækker over anmeldelser af sygdomme tilArbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse til og med 31. de-cember 2013.Antallet af anerkendelser og anerkendelsesprocenter for de enkelte sygdomme fremgår af ta-bel 11. I tabel 12 vises antallet af afvisninger. Den samlede anerkendelsesprocent er 12,4.Der er fortsat stor spredning mellem anerkendelsesprocenten for de enkelte sygdomme. An-erkendelsesprocenten er højest for albuesygdomme med 19,5 procent. Procenten er dog fal-det fra 2011 til 2012 og fra 2012 til 2013. Anerkendelsesprocenten for de enkelte sygdommekan variere meget fra år til år, da der er tale om et meget begrænset antal sager.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat have fokus på belastningerneved rengøringsarbejde og følge forskningen på området nøje.8.2. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i plejesagerneEfter rengøringsprojektets afslutning nedsatte Arbejdsskadestyrelsen endnu en projektgrup-pe, der skulle undersøge 120 plejesager med henblik på en nærmere beskrivelse af belastnin-gerne af det øvre bevægeapparat inden for dette erhverv.Arbejdsskadestyrelsen afsøgte i projektet mulighederne for at anerkende sygdomme blandtansatte, der har udført plejearbejde, ud fra så detaljerede belastningsbeskrivelser som mu-ligt og med udgangspunkt i den nuværende fortegnelse over erhvervssygdomme og den til-hørende vejlednings nærmere rammer.Projektet blev gennemført for at afdække, om de arbejdsfunktioner, der udføres i forbindelsemed plejearbejde, opfylder de gældende betingelser i erhvervssygdomsfortegnelsen. Projek-tet skulle således ikke afdække ny epidemiologisk viden, bidrage til nye fortolkninger af ek-sisterende viden eller etablere ny viden om sammenhængen mellem sygdomme i det øvrebevægeapparat og plejearbejde.Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at projektet om ple-jesagerne, og ikke mindst de særlige arbejdsmedicinske erklæringer om plejearbejdet, i etvist omfang har bidraget til nye oplysninger om de mere konkrete belastninger ved plejear-bejde i de sager, der har været omfattet af projektet.Projektet viste desuden, at belastningerne på plejeområdet kun i meget begrænset omfangopfylder betingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet det viste sig, at plejeop-gaver ikke generelt indebærer repetitivt arbejde. Dette betyder, at betingelserne for anerken-delse efter fortegnelsens punkt C.1, C.2.b, C.4.1.a, C.4.2.a, C.5.1.a og C.5.2.a aldrig vil kun-ne opfyldes. Projektet har således ikke givet erfaringer, som generelt kan føre til flere aner-kendelser.Selv et år efter projektets afslutning er der ikke behandlet sager, der opfylder betingelsernefor anerkendelse efter fortegnelsen. To sager blev i forbindelse med projektets afslutningvurderet til anerkendelse uden for fortegnelsen, men der har heller ikke været forelagt andreplejesager for Erhvervssygdomsudvalget.Såvel Arbejdsskadestyrelsen som Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat have fokus på belast-ningerne ved plejearbejde, og forskningen på området følges nøje.