Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 231
Offentligt
Notat om 14 litauiske kvinders registrering, ophold, Skat ogarbejde i DK.af Thomas Møller, 3F Aarhus Rymarken, 30. april 2014
Indledning:Formålet med dette notat er at belyse 14 litauiske kvinders (EU borgere) udfordringer med detoffentlige system i Danmark – og dermed gøre opmærksom på hvordan det danske samfund ipraksis fungerer. Vi forsøger at belyse at deres danske arbejdsgivere benytter manglerne oghuller i det danske system til at udnytte de udenlandske medarbejdere, men ogsåskattelovgivningen mv. til social dumpning og løn dumpning.Dette notat tager udgangspunkt i 3 måneders daglig dialog med 14 litauiske kvinder – der imellem i 4 måneder og 3-4 år har boet i Danmark og arbejdet på danske gartnerier gennemdanske og udenlandske vikarbureauer/entrepriseselskaber.Den daglige dialog med kvinderne tog oprindelig udgangspunkt i en arbejdsretslig konflikt omoverenskomstdækning af den virksomhed de var ansat i. Kvinderne arbejdede med produktionaf stiklinger på et overenskomstdækket gartneri (3F/GLS-A). Gartneriet har indgået en aftalemed en anden virksomhed om at lave arbejdet inden i gartneriets produktion. Virksomhedenaflønnede kvinderne med 65 kr. pr. time og 42 timer pr. uge på nogle uigennemskueligeansættelseskontrakter.Notatet bygger på vores umiddelbare kontakt og møde med de danske myndigheder og ikkepå nærlæsning af love og bekendtgørelser. Det er ikke vores hensigt at kritisere myndighederfor deres behandling af sagerne – alle har været venlige og imødekommende – flere har dogumiddelbart virket langsomme og bureaukratiske.Efter nogle ugers forberedelse af den faglige konflikt, fik vi tid til at interessere os for andreformaliteter i forhold til myndighederne:
Registrering i Danmark:Kvinderne havde et cpr. nr. og et skatte kort. Vi kunne konstatere at:At kvinderne havde et såkaldt ”skatte cpr. nr.” og var registreret hos SKAT som”grænsegænger”.de ikke var registreret på Folkeregisteret fordide ikke var registreret hos statsforvaltningen (EU opholdsbevis) ogderfor kunne de ikke få noget sundhedsbevis (Gult Sygesikringsbevis)
Da vi kontaktede kommunen vidste kommunen altså ikke at der boede 17 udlændinge i etfaldefærdigt stuehus til en landbrugsejendom. Nogle af pigerne har boet på samme adresse i3-4 år og arbejdet på samme gartneri. Kvinderne har betalt skat i de perioder de var ansat afdanske arbejdsgivere, men ikke i de periode hvor de var ansat af udenlandske arbejdsgivere.Ved vores første møde i Borgerservice var den første kommentar at det ser ud som om at deer registret som ”grænse gænger” hos SKAT – og så kom kommentaren: ”gad vide om der erbetalt skat at den lejeindtægt der har været på det stuehus”.
Hos kommunen hvor kvinderne søgte om sundhedskort, fik de oplyst, at det kunne de ikke få,fordi de på ansøgnings tidspunktet var uden arbejde (de var i strejke og modtog strejkeunderstøttelse fra 3F). Vi fik oplyst at hvis de havde søgt mens de var i arbejde, kunne dehave fået et grænse gænger sundhedskort.Pigerne havde spurgt arbejdsgiveren efter et sundhedskort. Arbejdsgiveren svarede at étsundhedskort for alle måtte være nok, og det havde han.Under vores første tid sammen bliver en af kvinderne syg og i mangel af adgang til læge iDanmark - tager hun hjem til Litauen for at søge læge. Her bliver hun mødt med en karantænetil sundhedsvæsenet i 3 dage, fordi hun har været udrejst.Det er af mange grunde uheldigt med en større gruppe af uregistrerede borgere i Danmark.Vi har nu hjulpet kvinderne med at søge ophold efter EU opholdsbekendtgørelse i førsteomgang som arbejdstagere og senere på baggrund af ophold med tilstrækkelige midler (idetde blev forsøgeret at strejkeunderstøttelse fra 3F) – Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagenbl.a. fordi Statsforvaltningen ikke vil give EU ophold som arbejdstager fordi:statsforvaltningen aktuelt vurderer om de er selvforskyldt ledige. Dette er endnu ikkeendeligt vurderet. De er gået i strejke, fordi arbejdsgiveren fordoblede deres arbejdstid iforhold til det aftalte - uden ekstra betaling.statsforvaltningen kræver at de er tilmeldt jobcenteret som ledig. Det kan de ikke gøreelektronisk, fordi de ikke har nogen folkeregisteradresser. Vi har efter følgende fået oplystat de skal fremmøde personligt på jobcenteret hvor de kan blive registreret – menjobcenteret kender dem heller ikke fordi de ikke har folkeregister adresse. Dette er ikkesket i skrivende stund.Efterfølgende har vi i anden sammenhæng erfaret at opholdstilladelse som arbejdstager raskvæk gives på baggrund af, efter vores opfattelse, helt uforpligtende ansættelseskontrakter blotdet fremgår af perioden er af en hvis længde – uden konsekvens hvis kontrakterne enten ikketræder i kraft alligevel, eller opsiges umiddelbart efter de er givet.Der er bl.a. et problem for pigerne at de ikke kan deltage i Dansk Undervisning på grund afovenstående problemer.
SkatVi har set kvindernes lønsedler og ansættelseskontrakter – der er bemærkelsesværdigt at:12 af 13 kvinder har et skattefradrag der er højere end deres løn og9 af 13 kvinder har samme skattefradrag (9.536 kr. pr. måned)Alle har betalt 8 % arbejdsmarkedsbidrag.Vi har modtaget aktindsigt fra SKAT der dokumenterer det som Skat har bekræftet at:Når en arbejdsgiver ansøger om skattekort og cpr. nr. for en udlændig hos Skat så kanarbejdsgiveren også forskudsregistrere diverse skattefradrag (f.eks. dobbelt husførelse ogbefordringsfradrag) Dette er muligt uden lønmodtagerens viden, accept eller underskrift.
Det fremgår ikke af den konkret modtagne aktindsigt hvem der har lavetforskudsregistreringen – og telefonisk forespurgt hos SKAT ved man det heller ikke. Depågældende blanketter (04.063 EN – 2013.01) er modtaget i skat november 2013 og januar2014.
Kvinderne fortæller, at de ikke har lavet forskudsregistreringen eller givet oplysninger til Skat,og de har ikke givet fuldmagt til anden part. Det har først i slutningen af februar 2014 fået etNem ID og dermed adgang til deres elektroniske skattemappe.Vores lokale revisor har gennemgået 8 af kvindernes skatte oplysninger for 2013 og 2014.Befordringsfradraget er så højt at pigerne skal rejse de 3200 km Danmark/Litauen retur hveranden weekend. Som en af pigerne siger hvordan skulle vi så nå at arbejde?Vi har fået oplyst lavtlønnede lønmodtagere i Danmark kan få et ekstra befordringsfradrag på8.000 kr. årligt. Dette bruges også til at ”lokke” udlænding til Danmark på en lav bruttoløn ogen lav nettoløn.Kvinderne er uvidende om de forhold de kommer til Danmark på. Det er vores oplevelse at deer lokket til Danmark med løfte om 65 kr. pr. time og 8 % skat.
Lønsedler.Lønsedlerne viser alle 160,33 timer pr. måned (svarende til 37 timer pr. uge) uanset atkontrakterne viser arbejdstider på 42 timer om ugen og uanset at den reelle arbejdstid harværet væsentligt længere. Der er således opgivet urigtige oplysninger til E-lønsregisteret. Detkan have konsekvens for A-kassens evt. beregning af overskydende timer inden der udbetalesdagpenge. Den enkelte lønmodtager kan således få udbetalt for mange dagpenge.
Arbejdsmiljø.3F har anmodet Arbejdstilsynet om tilsynsbesøg. Dette besøg resulterede i første omgang 8straks påbud til gartneriet – en afgørelse der efter følgende blev anket og gartneriet blevfrikendt. Det rejser spørgsmålet om hvem der er ansvarlige for arbejdsmiljøet når envirksomhed anvender ind lejet arbejdskraft, der formelt er ansat i en anden virksomhed. Fravores side vurderes det at:Produktionen foregår på gartnerietMaskiner og inventar tilhører gartnerietJord, potter og plante materiale leveres at gartnerietKemikalier og gødning der bruges i stiklingeproduktionen leveres af gartnerietNår maskiner går i stykker er det ansatte fra gartneriet der kommer og reparererDen virksomhed som kvinderne var ansat i ikke har ledelsespersoner på arbejdsstedet ogderfor var det ledelsespersoner fra gartneriet der var med på AT’s tilsynsbesøg.Nu er virksomheden ikke længere på gartnerietNu er (de samme) medarbejderne ansat i en ny virksomhed der kun leverer arbejdskraft -hvem der nu har ansvaret?
Kan en virksomhed fralægge sig arbejdsmiljøansvaret blot ved at benytte ind lejetarbejdskraft?
Sagen i øvrigt:De 12 litauiske kvinder blev sat på gaden fra deres hus med 16 timers varsel d. 7. februar.Vores jurister har vurderet at ansættelseskontrakten inkl. Leje af seng(bolig) var udformet på
en sådan måde at den nok holdt sig uden for lejeloven, og at de derfor ikke har haftbeskyttelse efter denne.Om boligen: Hver kvinde havde en sengeplads, to til tre kvinder i hvert rum. Nogle afrummene var gennemgangsrum – pris 50 kr. pr. dag + forbrug – det gav husleje op ca. 3000kr. pr. seng. Der var adgang til 2 WC’er og et brusebad et køkken og en stue. Der boedesamlet 17 personer i et stuehus. Der er således betalt ca. 51.000 kr. pr. måned.De 12 litauiske kvinder og Den Grønne Gruppe i 3F Aarhus Rymarken har siden 11. februar2014 dagligt demonstreret mod løndumpning foran gartneriet Rosa i Lading. Siden 7. martshar vi demonstreret 2 gang om dagen.3F Aarhus Rymarken har en konflikt kørende i det fagretslige system for at fåoverenskomstdækket arbejdet på gartneriet – uanset hvem der udfører det.Vi har en sag om ulovlig ophævelse af ansættelsesforholdet og manglende opsigelsesvarslerVi har rejst en sag om brud på foreningsfrihedsloven – (de blev fyret kollektivt fordi de ermedlem af 3F)Vi har r et krav om erstatning for ekstra omkostninger til Hotel mv. ved at blive sat på gadenmed 16 timer varsel. Efter 5 dage på hotel har kvinderne nu lejet et hus i Midtjylland.Vi har rejst et efterbetalings krav (i henhold til deres ansættelseskontrakt) på løn på 370.000kr. for manglende betaling af den arbejdstid der lå udover 42 timer pr. uge.Vi forbereder en sag om vikar arbejde og at de dermed har krav på overenskomstmæssig løn -et krav vi i givet fald kan rejse mod gartneriet.Vi står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.Thomas MøllerGruppeformand3F Århus Rymarken - Den Grønne GruppeRymarken 4, 8210 Aarhus Vtlf. 88926620 / 21477767e-mail:[email protected]