BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 21: Regeringens Handicappolitiske handlingsplan 2013

Et samfundfor alleSom handicapkoordinerende minister er jeg glad for at præsentere regeringens nye handicappolitiske hand-lingsplan ’Et samfund for alle’. Med handlingsplanen fremlægger regeringen sine visioner for handicapområdetog lægger sporene for arbejdet på det handicappolitiske område de næste mange år.Regeringens mål er klart. Vi vil arbejde for et inkluderende samfund præget af mangfoldighed, ligeværdighedog respekt for forskellighed. Et samfund, hvor alle gør en fælles indsats for at fjerne barrierer for lige deltagelsei fællesskabet, hvor hver enkelt får de bedst mulige vilkår for at træffe beslutninger om eget liv. Og et samfund,hvor ansvar og muligheder balancerer.Det er grundlaget for de tre overordnede visioner i handlingsplanens første kapitel. Visionerne bygger videre påde handicappolitiske målsætninger og principper, som har været retningsgivende på området gennem mangeår, og sætter et nyt, klart fokus på inklusion som bærende værdi for handicappolitikken.Handlingsplanen er båret af en stærk ambition om at styrke mangfoldighed og inklusion i samfundet og støttedet enkelte menneske i at udnytte sit potentiale og bidrage til fællesskabet. En ambition, som gælder alle om-råder i samfundet, og som understøttes med afsæt i seks konkrete indsatsområder, der vil være særligt fokuspå i de kommende år.Hvert af de konkrete temaer behandles med afsæt i visionerne. Og for hvert tema præsenteres der både centraleigangværende initiativer – markeret med et flueben – og aktuelle, fremadrettede eller helt nye initiativer –markeret med et udråbstegn.Handlingsplanen trækker linjer bagud og fremad, fordi regeringen både ønsker at sikre kontinuitet og nytænk-ning på handicapområdet. Vigtigst af alt, så tager vi med denne handlingsplan et stort skridt i retning af etmere mangfoldigt og inkluderende samfund – et samfund for alle.

Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksnemed handicap har samme muligheder for at udnytte derespotentiale og samme ansvar for eget liv som alle andresamfundsborgere. Et inkluderende og mangfoldigt samfundbaseret på respekt for forskellighed, og hvor der støttes opom den enkeltes ressourcer og muligheder. Men også etsamfund, hvor ansvar og muligheder balancerer, og hvorden enkelte gør sit til at deltage i og bidrage til fællesskabet.Kort sagt et samfund, hvor afsættet for handicappolitikkener det enkelte menneskes møde med omgivelserne – ikkefunktionsnedsættelsen.Derfor vil regeringen arbejde for at fremme lige muligheder,medborgerskab, øget selvbestemmelse, respekt for forskel-lighed og ligebehandling – målsætninger, som også gårigen i de generelle principper i FN’s Konvention om rettig-heder for personer med handicap.Handicap er et resultat af samspillet mellem menneskermed funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgi-velsesmæssige barrierer i samfundet. Det fremgår blandtandet af FN’s handicapkonvention. Dansk handicappolitikskal understøtte, at barrierene mindskes, og fremme enudvikling frem mod et fuldt inkluderende og mangfoldigtsamfund.Samtidig har regeringen en klar ambition om at sikre, atressourcerne på handicapområdet bruges bedst muligt.Fordi øget bevidsthed om effekterne af de mange indsatserer en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan udvikleområdet og gøre en reel forskel for mennesker med handicap.Og endelig fordi ressourcerne er begrænsede, og det ogsåpå handicapområdet er nødvendigt at prioritere.

Helt centralt i regeringens handicappolitik står et samlet,overordnet mål om at skabe øget inklusion i samfundet.Inklusion handler om at sikre, at alle har lige mulighederog kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunnedeltage og høre til og om at yde sit bidrag til fællesskabet.Inklusion er samtidig det vigtigste redskab til at sikre etgodt og selvstændigt liv for personer med handicap.Vi har i Danmark et godt afsæt for at sætte skub i denønskede udvikling, fordi vi allerede i en lang årrække hararbejdet i den rigtige retning. Det har blandt andet vist sigved, at Danmark i 2009 kunne ratificere FN’s handicap-konvention uden forbehold.Men regeringen ønsker at fastholde fokus på, hvordan viløbende kan udvikle området. Derfor fastlægger vi meddenne handlingsplan visioner og målsætninger, som kansætte rammerne for den handicappolitiske udvikling påalle områder i samfundet.Regeringen har fastlagt tre overordnede visioner, som skalunderstøtte målsætningen om at fremme inklusion og ligemuligheder. Visionerne skal fremadrettet sætte rammernefor den generelle politikudvikling på alle samfundsområderog sikre, at principperne i FN’s handicapkonvention tænkesind der, hvor det er relevant, når offentlige strategier udvik-les. På langt sigt skal visionerne fastholde et tværgåendefokus på handicapområdet og danne afsæt for regeringensfremtidige arbejde med den fortsatte implementering afhandicapkonventionen.

VISION 1REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND MED RESPEKT FOR FORSKELLIGHED, HVOR ALLEMENNESKER INDGÅR LIGEVÆRDIGT SOM MEDBORGERE I SAMFUNDETS MANGE FÆLLESSKABER.Et mangfoldigt og inkluderende samfund forudsætter respekt, anerkendelse og rummelighed samt beskyttelsemod diskrimination. Derfor ønsker regeringen at skabe en kulturændring, som understøtter, at alle mennesker får ennaturlig plads i samfundets mange fællesskaber – uanset handicap.Derfor vil regeringen arbejde for at øge mennesker med handicaps deltagelse i uddannelse, arbejde og civilsamfund,så alle har mulighed for at være en del af fællesskabet i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i foreningslivet.

VISION 2REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, SOM UNDERSTØTTER MENNESKERMED HANDICAP I AT OPNÅ ØGET SELVBESTEMMELSE OG ANSVAR FOR EGET LIV.Reel inklusion forudsætter, at det enkelte menneske med handicap har indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse.Selvbestemmelse, medbestemmelse og ansvar kan blandt andet understøttes af fysisk og digital tilgængelighed samtbrug af velafprøvet velfærdsteknologi. Derfor vil regeringen understøtte mennesker med handicap i at træffe egnevalg og tage ansvar for deres egen tilværelse og i at bidrage til samfundet efter bedste evne.Derfor vil regeringen fortsat understøtte tankegangen i FN’s handicapkonvention om rimelig tilpasning oguniverselt design, så tilgængelighed indgår i udviklingen af fremtidens transportløsninger, nybyggeri og digitaleløsninger.

VISION 3REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, HVOR DER ER FOKUS PÅ DET ENKELTE MENNESKES RESSOURCER,OG HVOR MENNESKER MED HANDICAP STØTTES I AT REALISERE OG BIDRAGE MED DERES FULDE POTENTIALE.Det stærkeste afsæt for ligeværdig inklusion skabes ved, at den enkelte borger udvikler, fastholder og udnyttersine kompetencer. Derfor vil regeringen fremme udvikling og udbredelse af effektive (re)habiliterende indsatser,som kan skabe reelle fremskridt for den enkelte borger og skabe afsæt for et selvstændigt, aktivt og deltagende liv.Og derfor vil regeringen arbejde for at afdække, udvikle og udbrede viden om mennesker med handicap – ikkemindst viden om, hvordan den enkeltes ressourcer kan fastholdes og udbygges, så alle får mulighed for at bidragemed deres fulde potentiale.

FN’S HANDICAPKONVENTIONFN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handi-cap har siden ratifikationen i 2009 givet Danmark en nyog vigtig ramme for arbejdet med handicapområdet.Med tiltrædelsen af konventionen har Danmark også iinternational sammenhæng forpligtet sig til løbende atarbejde for at sikre, at mennesker med handicap kan fåfuldt udbytte af menneskerettighederne og de funda-mentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten forværdigheden hos personer med handicap.Derfor vil regeringen i Folketingssamlingen 2013-14 frem-sætte forslag for Folketinget om at tiltræde tillægsprotokollentil handicapkonventionen.

Ligebehandlingsprincippet:Ligebehandling handler om, at alle skal have lige mulighederfor at realisere deres drømme og potentialer. Det skal ikkenødvendigvis ske ved at behandle alle ens. Vi er alle fødtmed forskellige forudsætninger, og nogle gange kan lige-behandling kun opnås ved at behandle mennesker forskelligt– ved at tage udgangspunkt i de mange forskellige faktorer,der i den konkrete situation har betydning for at opnå lige-behandling for det enkelte menneske.Kompensationsprincippet:Kompensation gives for at overkomme de barrierer, somforhindrer børn, unge og voksne med handicap i at deltagei samfundslivet på lige fod med alle andre. Kompensationkan fx gives i form af et varigt hjælpemiddel som en køre-stol eller protese, men kan også gives i form af eksempelvisspecialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp.Og kompensation behøver langt fra altid være statisk.Netop fordi målet med kompensationen er at fjerne barrie-rer, skal vi i højere grad end tidligere se på, om de kom-

Sektoransvarlighedsprincippet:Sektoransvarlighedsprincippet handler om ansvarsfordelingenpå handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har etansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for menneskermed handicap, og for at indtænke handicappolitiske aspekteri politikudviklingen på de respektive områder. Men princip-pet skal først og fremmest ses som et redskab til at sikreinklusion. Vi kan kun skabe reel inklusion af menneskermed handicap ved at tænke de overordnede handicap-politiske principper ind i den generelle politikudvikling påalle samfundsområder. Derfor er sektoransvarligheds-princippet afgørende for, at vi for alvor kan flytte på denhandicappolitiske dagsorden – både på kort og på langt sigt.Solidaritetsprincippet:Solidaritetsprincippet betyder, at de fleste sociale ydelser– også på handicapområdet – betales over skatterne ogsom udgangspunkt stilles gratis til rådighed for de borgere,der har behov for hjælp. Samtidig er øget bevidsthed omeffekterne af de mange indsatser en forudsætning for, atvi også i fremtiden kan udvikle området og sikre, at vi gøren forskel for de mennesker med handicap, som dethandler om.

Ligeværdig inklusion forudsætter, at mødet mellem menne-sker med og uden handicap sker uden fordomme og medafsæt i gensidig respekt, viden og tolerance.Danmark er kendt som et åbent samfund, som aktivt arbejderfor at bekæmpe diskrimination og fordomme. Vi deler enrække grundholdninger, som understøtter respekt og tole-rance. Og vi har en lang og stolt tradition for at engagereos i foreninger og andre interessefællesskaber på tværs afalder, køn og social baggrund.Men der er stadig grund til at se på, om der kan gøresmere for at understøtte den gensidige forståelse og for atstyrke mangfoldigheden i civilsamfundet.Regeringen vil derfor også fremover arbejde for, at mødetmellem mennesker med og uden handicap er baseret pååbenhed og respekt for forskellighed.Regeringen vil aktivt understøtte samarbejdet mellemcivilsamfundets aktører om at skabe større mangfoldighedi samfundets fællesskaber og institutioner.Og regeringen vil forbedre rammerne for, at menneskermed handicap kan leve et selvstændigt liv, hvor de på ligefod med andre kan deltage i og bidrage til de demokratiskehandlinger i samfundet.Arbejdet med disse indsatsområder skal understøtte denfortsatte implementering af målsætningerne i FN’s handi-capkonvention om bevidstgørelse, respekt for mennesketsværdighed og autonomi, ligeværdighed og deltagelse isamfundslivet.RESPEKT FOR FORSKELLIGHEDMålsætning: Mødet mellem mennesker med og udenhandicap skal være baseret på anerkendelse og respekt.Selv om det danske samfund er både åbent og tolerant,er der nok stadig en tilbøjelighed til, at vi først og fremmestsøger fællesskaber med andre, som ligner os selv.Det kan selvfølgelig skyldes vanetænkning eller intolerance.Men det skyldes nok mindst lige så ofte manglende videnom mulighederne for at skabe mere mangfoldige fælles-skaber – og en manglende opmærksomhed om de mangeting, vi alle har til fælles, og en for stor opmærksomhed påde ting, som umiddelbart gør os forskellige.En væsentlig grund er nok, at mange danskere kun sjældentmøder mennesker med handicap i hverdagen – og at

mennesker med handicap kun sjældent optræder i medie-billedet i kraft af deres profession, ekspertise eller interessefrem for deres handicap.Både på undervisnings- og beskæftigelsesområdet arbejdesder i disse år aktivt for at fremme inklusion af børn, ungeog voksne med handicap – eksempelvis med de storereformer af folkeskole, førtidspension, fleksjob og kontant-hjælp. Reformerne vil betyde, at mennesker med og udenhandicap kommer til at mødes oftere i de naturlige fælles-skaber, som skabes i skoler og på arbejdspladser. Og nårvi mødes og lærer hinanden at kende, skaber vi samtidiget bedre grundlag for en fællesskabsfølelse baseret pågensidig respekt og sympati.De store reformer understøtter dermed de holdningsæn-dringer, som spiller en vigtig rolle i arbejdet med at fremmeinklusion af mennesker med handicap.Regeringen gennemfører desuden i 2013 en kampagne,som skal øge kendskabet til mennesker med handicap ogskabe forståelse og respekt for deres rettigheder.Kampagnenskal også med-virke til at be-kæmpe stereo-typer ogfordomme i for-hold til menne-sker med han-dicap, blandtandet via enmålrettet medie-og undervis-ningsindsatsoverfor børn ogunge.

Derfor igangsættes et arbejde, som skal resultere i en lang-sigtet strategi for holdningsændringer i forhold til menneskermed handicap.Regeringen ønsker også at sætte særligt ind overfor diskri-mination af mennesker med handicap. Diskrimination afenhver form er helt uacceptabelt.Regeringen vil derfor udvide mandatet hos den nyoprette-de antidiskriminationsenhed på integrationsområdet. Anti-diskriminationsenheden vil få mandat til også at beskæftigesig med diskrimination overfor mennesker med handicap.

Antidiskriminations-enhed på handicapområdetSocial-, Børne- og Integrationsministerietnedsætter en antidiskriminationsenhed,som skal sætte fokus på diskrimination ogforskelsbehandling – både overfor nydan-skere og overfor mennesker med handicap.Enheden skal blandt andet undersøgeomfanget og karakteren af diskriminationmod mennesker med handicap og tilrette-lægge indsatser, der skal forebygge ogmindske omfanget af diskrimination modmennesker med handicap. Antidiskriminati-onsenhedens arbejde skal koordineres medandre handicappolitiske tiltag målrettetligebehandling og forebyggelse af diskri-mination.

Sammen medden frivilligeverden har re-geringen udar-Læs mere påbejdet et nytwww.frivilligcharter.dkcharter forsamspillet mel-lem den frivillige verden og det offentlige. Mennesker medhandicap og deres organisationer vil også blive hørt og ind-draget i den kommende implementering af frivilligheds-charteret.Charteret betoner forskellige former for frivillighed og sætterfokus på, at alle har noget at bidrage med. Den frivilligeverden og det offentlige skal gennem dialog skabe ram-merne for den enkeltes og det fælles engagement, så endnuflere bliver aktive medborgere.

ØGET INKLUSION I CIVILSAMFUNDET OG KULTURLIVETMålsætning: Fællesskabet mellem mennesker med og udenhandicap skal styrkes gennem nye alliancer mellem civilsam-fundets aktører og gennem bedre adgang til kulturtilbud.Deltagelse i foreninger enten som medlem eller som frivilliglukker op for nye fællesskaber og netværk. Samtidig giveret fælles engagement, talent eller interesseområde detbedst mulige udgangspunkt for et ligeværdigt møde mellemmennesker, uanset om de har et handicap eller ej. Ved atstyrke mangfoldigheden i civilsamfundets mange fælles-skaber kan vi derfor tage et stort og vigtigt skridt i retningaf et mere inkluderende og ligeværdigt samfund.

På sundhedsområdet har regeringen taget initiativ til enpartnerskabsstrategi, hvor frivillige foreninger, private aktø-rer og erhvervslivet indgår konkrete partnerskaber for atunderstøtte opfyldelsen af de nationale mål for udviklingeni danskernes sundhed.Partnerskabsstrategien er et led i kampen mod ulighed isundhed, hvor regeringen vil sætte nationale mål for udvik-lingen i danskernes sundhedstilstand de næste 10 år.Regeringen har et ønske om, at fremtidens velfærdsløsningerfremover findes i et meget tættere samspil med civilsam-fundet og med afsæt i et meget tættere samarbejde medborgerne.Samskabelse bliver et bærende begreb i fremtidens vel-færdsudvikling. Når offentlige aktører går sammen medfrivillige/frivillige foreninger om at løse en opgave, bidragerbegge parter med deres unikke kompetencer. Det er sam-skabelse og betyder, at summen af indsatsen bliver størreend det, de enkelte parter hver især bringer til opgaven.De danske handicaporganisationer er kendetegnet ved atvære velorganiserede og vidende, have en stor medlems-skare og nå bredt ud til mennesker med handicap. Derforer de vigtige aktører i forhold til at skabe en helhedsorien-teret indsats for mennesker med handicap.Via nye alliancer og et forbedret samarbejde med civilsam-fundets andre aktører kan handicaporganisationerne i endnuhøjere grad end i dag bidrage til at understøtte borgernesdeltagelse i samfundslivet og styrke deres selvbestemmelseog dermed deres muligheder for at tage personligt ansvar.Regeringen ønsker at sætte fokus på, hvordan civilsamfun-dets rolle på handicapområdet kan styrkes. Derfor nedsættesen tænketank, som skal udarbejde en strategi for skabelseaf nye alliancer i civilsamfundet, som skal understøtteinklusionen af mennesker med handicap. Tænketanken fårsamtidig mandat til se på, hvordan samskabelsesdags-ordenen på handicapområdet kan styrkes.

Der er et stort potentiale i at videreudvikle den gode, inte-ressebaserede kontakt mellem mennesker med og udenhandicap. Derfor ønsker regeringen at styrke og kvalificereden frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre brugaf frivilliges særlige kompetencer – både professionelle ogmere private/livsfasebaserede kompetencer.Regeringen vilderfor opretteen pulje, somkan understøtteudviklingen afden frivilligeindsats, så defrivillige i endnuhøjere grad kanbidrage til atfremme socialinklusion ogoplevelsen aføget livskvalitetfor menneskermed handicap.

For mange mennesker er deltagelse i kulturlivet et vigtigtelement i et godt og aktivt liv. Samtidig kan det at mødesom kulturelle begivenheder eller deles om fælles medieop-levelser danne ramme for et ligeværdigt, interessebaseretmøde mellem mennesker. Derfor er det også en væsentligmålsætning for regeringen at sikre, at mennesker medhandicap har mulighed for at deltage i kulturlivet på ligefod med alle andre – en målsætning, som i øvrigt også gårigen i principperne i FN’s handicapkonvention.Muligheden for at deltage afhænger af den fysiske tilgæn-gelighed til kulturinstitutioner og andre kulturtilbud. Mendet er også vigtigt, at der udvikles og tilbydes handicaptil-gængelig formidling af fx udstillinger på museerne. Derforhar Kulturministeren igangsat tre nye initiativer, som skallette adgangen til kulturlivet for mennesker med handicap.

Lettere adgangtil kulturtilbud• Tilgængelighedsmærkning af kulturinsti-tutioner: Kulturministeren igangsætteren kampagne, hvor statslige kulturinsti-tutioner og statsanerkendte museer fårtildelt mærker efter en standardiseret,anerkendt skala, som viser tilgængelig-heden til den enkelte institution for desyv definerede handicapgrupper.• Styrket formidling: Kulturministeren vilsamle og udbrede best practice-eksem-pler på mobilteknologiske løsninger,som kan styrke museernes formidlingtil brugergrupper med særlige behov.• Bedre filmoplevelser: I samarbejde medDet Danske Filminstitut igangsætterkulturministeren forsøg med synstolk-ning og tekstning af nye danske film iudvalgte biografer for at skabe bedrefilmoplevelser for mennesker medsyns- og hørehandicap.

Ikke alle mennesker med handicap har samme mulighederfor at bidrage til og deltage i demokratiet som menneskeruden handicap. Det kan skyldes konkrete barrierer i omgi-velserne – eksempelvis i form af manglende fysisk adgangtil at deltage i demokratiske forsamlinger, offentlige mødereller valghandlinger, eller manglende fokus på handicap-tilgængelighed i bred forstand, fx når der afholdes møder,udarbejdes informations- og valgmaterialer.Der har gennem mange år været sat fokus på disse udfor-dringer, og der er udviklet og udbredt en række redskaberog løsninger, som understøtter mennesker med handicapi at deltage aktivt i samfundslivet og demokratiet.Et godt eksem-pel er Social-,Børne- og Inte-grationsmini-steriets med-borgerskabs-projekt, somgiver menne-sker med kog-nitive funktions-nedsættelserviden om med-borgerskab ogegne rettighe-der og færdig-heder til at bru-ge denne viden.

Regeringen ønsker herudover at understøtte menneskermed handicap i at gøre brug af de public service-tilbud iTV og radio, som vi alle er fælles om. Regeringen vil derforløbende have fokus på, at DR’s og TV 2’s public service-tilbud til mennesker med handicap forbedres i takt med,at der udvikles nye teknologiske muligheder for formidling.DEMOKRATISK DELTAGELSEMålsætning: Mennesker med handicap skal have lettere vedat gøre brug af deres demokratiske rettigheder.Muligheden for at deltage aktivt i demokratiet og gøre sinstemme gældende er en helt grundlæggende rettighed idet danske samfund. Derfor er lige adgang til deltagelse isamfundslivet, ikke mindst det politiske og offentlige liv,også en vigtig målestok for inklusion og ligebehandling afmennesker med handicap.

I den almene boligsektor er beboerdemokratiet et nøgleom-råde. Beboerdemokratiet sikrer beboerne indflydelse ogmedbestemmelse på beslutninger, der vedrører dereshverdag. Et velfungerende beboerdemokrati fordrer imid-lertid, at der ikke findes barrierer for beboernes mulighedfor aktivt at deltage i beboerdemokratiet. For personer medhandicap kan dette omfatte såvel fysiske som kommunika-tive barrierer.Regeringenønsker derforat understøttemenneskermed handicapsmulighederfor at deltagei beboerdemo-kratiet.

Demokratisk deltagelse handler altså også om at deltage iog få indflydelse på de helt nære beslutninger, som harstor betydning i hverdagen. Beslutninger, der for en stordels vedkommende træffes af kommunerne, som har an-svaret for at tilrettelægge den handicappolitiske indsats påen række centrale områder.For at sikre, at mennesker med handicap bliver hørt i delokalpolitiske processer, er der nedsat handicapråd i allelandets kommuner, som rådgiver kommunalbestyrelsen ihandicappolitiske spørgsmål og kan komme med forslag tiludviklingen på området. I handicaprådene sidder både re-præsentanter for handicaporganisationerne i kommunenog repræsentanter udpeget af kommunen. Regeringen øn-sker at styrke handicaprådene for derigennem at under-støtte det lokalpolitiske arbejde på handicapområdet.

Nemmere adgangtil valghandlingerRegeringen fremsætter et lovforslag, somgiver vælgere med varigt eller midlertidigtnedsat funktionsevne mulighed for efter an-søgning at afgive deres stemme på et andetafstemningssted end det, de er tilknyttet påvalglisten. Ændringen af afstemningsstedskal være begrundet i vælgerens nedsattefunktionsevne.Samtidig vil regeringen igangsætte et lang-sigtet arbejde for at sikre, at flere vælgere medhandicap får mulighed for at stemme udenhjælp fra andre og derved få forbedret deresstemmehemmelighed – eksempelvis ved atændre på stemmesedlens udformning ellertilbyde særlige hjælpemidler, der kan under-støtte valghandlingen.

Muligheden for og retten til at deltage aktivt i demokratietog gøre sin stemme gældende handler jo ikke mindst omretten til at afgive sin stemme for at få indflydelse på de po-litiske beslutninger, der påvirker hele samfundet.Men også når det gælder deltagelse i valghandlinger, er derstadig rum for forbedring, ikke mindst i lyset af de mangenye muligheder, som den teknologiske udvikling byder på.Regeringen vil derfor løbende have fokus på, hvordanadgangen til at deltage i valghandlinger kan understøttes,så mennesker med handicap på lige fod med andre kanbidrage til og få indflydelse på det danske demokrati.

Skolen er et markant omdrejningspunkt i børns udviklingog forberedelse til at være en del af et mangfoldigt samfund.Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være ind-rettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Skolen skaludfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, ogsikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen– uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn kommermed.Skolen skal også udvikle børns personlige og sociale kom-petencer, så alle børn bliver engagerede medborgere i etlevende demokrati. Et vigtigt element i denne dannelses-dagsorden er at give børn og unge et godt afsæt til atrespektere forskellighed og sætte pris på mangfoldighed isamfundet. Derigennem styrkes grundlaget for ligeværdiginklusion af alle børn i skolens fællesskab.Regeringen ønsker at understøtte denne udvikling. Derforer der sat en ambitiøs dagsorden om omstilling til øget in-klusion i folkeskolen. Flere elever med særlige behov skalinkluderes i den almindelige undervisning, samtidig medat elevernes faglige resultater forbedres, og deres trivselfastholdes. Inklusion handler om barnets oplevelse af atvære en værdifuld deltager i det sociale og faglige fælles-skab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig.Undervisningen og den specialpædagogiske indsats igrundskolen skal give flere unge med handicap mod på atpåbegynde en ungdomsuddannelse, fordi en uddannelsei dag er en af forudsætningerne for at komme godt viderei livet. Det er regeringens mål, at Danmarks børn og ungeskal være den bedst uddannede generation i Danmarks-historien.Regeringens målsætning er, at 95 pct. af alle unge skalgennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og 60 pct. afalle unge skal gennemføre en videregående uddannelse.Kvaliteten af uddannelserne skal være høj, uanset hvilkenungdomsuddannelse de unge vælger. Og alle unge skaludfordres og løftes mest muligt i forhold til deres forudsæt-ninger og potentiale.De nyeste tal viser, at 92 pct. af en ungdomsårgang forven-tes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Nuskal vi have de sidste med, og regeringen vil derfor giveuddannelserne et kvalitetsløft. Målet er at sikre, at alleunge får de centrale faglige kompetencer, der er nødvendi-ge på arbejdsmarkedet og i de videregående uddannelser,og at alle får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad.I ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelserøges specialiseringen. Det giver større behov for individuel

kompensation, men der skal samtidig ses på mulighedernefor at bygge videre på erfaringerne med inklusion i folke-skolen – også ved at udnytte de mange muligheder, denteknologiske udvikling giver.Regeringen ønsker samtidig, at voksne skal have godemuligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de harde kvalifikationer, der er brug for. Det gælder også devoksne med handicap, som ikke kom med på uddannel-sesvognen i første omgang.En målrettet indsats for at få flere mennesker med handicapgennem uddannelsessystemet understøtter den fortsatteimplementering af handicapkonventionens artikler omretten til uddannelse i det almindelige uddannelsessystem,retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i sam-fundet og retten til at kunne tjene til livets ophold vedbeskæftigelse.ØGET INKLUSION I FOLKESKOLENMålsætning: I 2015 er andelen af elever i almindelig under-visning forøget til 96 pct.Regeringen ønsker en folkeskole, der på alle måder afspejlerden mangfoldighed, der er i samfundet. En folkeskoleklasseskal være for alle, og det er afgørende, at alle børn oplever,at de er værdsat og velkomne i folkeskolen. Alle skal opleveat være en del af det børnefællesskab, der er i en skoleklasse.Regeringen og kommunerne har i aftalen om kommunernesøkonomi for 2013 fastlagt en klar ambition om inklusion ifolkeskolen. Det er målet, at flere børn skal inkluderes iden almindelige undervisning, at det faglige niveau skalforbedres, og at elevernes trivsel skal fastholdes.Som grundlag for arbejdet med øget inklusion har regeringengennemført en lovændring om en inkluderende folkeskole.Med en ny afgrænsning af specialundervisningen er derskabt mere fleksible rammer for skolernes tilrettelæggelseaf den inkluderende undervisning.Regeringen og KL vil følge kommunernes omstillingsprocestil øget inklusion og har iværksat en repræsentativ under-søgelse i 12 kommuner i perioden 2013-2015. Undersøgel-sen skal dokumentere elevernes faglige resultater og trivselog skal have fokus på kompetenceudvikling, inklusions-fremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion.For at understøtte målsætningen om inklusion er deriværksat en række initiativer, der skal understøtte kommu-nernes omstilling.

Udviklingsprojekterom inklusion• Udvikling og afprøvning af indsatser, hvoreleverne støtter et inkluderende læringsmiljøuden for undervisningen, fx ved at klasse-kammerater eller ældre elever støtter elevermed særlige behov.• Udvikling og afprøvning af eksemplariskeundervisningsforløb med fokus på undervis-ningsdifferentiering og elever med særligebehov. Projektet er koncentreret om danskog matematik i 5. klasse.• Udviklingsprojekt med fokus på, hvordan deenkelte fagområder kan bidrage til inklude-rende undervisningsmiljøer for alle skolenselever.• Udvikling og afprøvning af læringsforløbfor elever med særlige behov, som gennemsociale mestringsstrategier kan indgå i denalmindelige undervisning.• Udvikling og afprøvning af et opkvalifice-ringsforløb for lærere, som skal styrke deresviden om inklusion og elevformidling iundervisningen.• Undersøgelse af nye digitale læringsformerog pædagogik, som skal styrke inklusionog undervisningsdifferentiering og udvik-ling af konkrete læremidler, som skal stillestil rådighed for skoler og kommuner.• Kortlægning af større kommunale udvik-lingsprojekter med henblik på at samleviden om kommunernes indsatser forøget inklusion.• Ph.d.-projekt, som skal styrke vidensgrund-laget om inklusion. Med afsæt i forskningudvikles guidelines til kommunerne foreksemplarisk planlægning, gennemførelseog evaluering af projekter om inklusion.

Inklusionsudvikling arbejder tæt sammen med Ressource-center for Inklusion og Specialundervisning om at indsamle,udvikle og udbrede viden om, hvordan der kan skabesinkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer i praksis.Samarbejdet betyder blandt andet, at der er etableret enfælles hjemmeside (www.inklusionsudvikling.dk) og etvidensnetværk, som skal skabe overblik over igangværendeundersøgelser samt forsøgs- og udviklingsprojekter. Deri-gennem kan den viden, som skabes lokalt, gøres generel,så andre kan drage nytte af erfaringerne.

FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVERMålsætning: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliverså dygtige, de kan.Alle børn i folkeskolen skal have en god undervisning, hvordet enkelte barns muligheder og evner bliver udviklet mestmuligt.Regeringen vil sikre kvaliteten af undervisningstilbuddenetil de børn, der har så omfattende undervisningsmæssigebehov, at de ikke har mulighed for at være en del af denalmindelige undervisning, så også disse børn udfordresog bliver så dygtige, de kan. Det gælder både børn, derfår specialundervisning i specialskoler og specialklasser,og anbragte børn og unge, som får undervisning på anbrin-gelsesstedets skoler, også kaldet interne skoler.Alle børn skal have et fyldestgørende undervisningstilbud– også børn med særlige undervisningsmæssige behov.Derfor har regeringen stort fokus på tidlig afdækning afsærlige undervisningsmæssige behov. Målet er at udvikle

redskaber, som tidligt kan give input til fokusområderi undervisningen og dermed hjælpe børn med særligeundervisningsmæssige behov, så de kan være en del afden almindelige undervisning.Der skal gøres en særlig indsats, så der så tidligt som muligtsættes målrettet ind i forhold til vanskeligheder med atlæse, regne og forstå sprog, da støtte på disse centraleområder er afgørende for, at eleverne kan få det ønskedeudbytte af undervisningen. Det kan samtidig forebygge,at elever med disse vanskeligheder får behov for special-undervisning.

Tidlig identifikationaf læse-, regne- ogsprogvanskelighederUndervisningsministeren udvikler nyeredskaber, som skal sikre den bedst muligestøtte til børn, som har svært ved sprogfor-ståelse eller ved at læse og regne:• Et tværgående screeningsredskab afsprogforståelse, som skal sikre løbendestøtte til elever, som viser tegn på sprog-vanskeligheder, suppleret af eksemplariskeundervisningsforløb for tilrettelæggelsenaf arbejdet med sprogforståelse.• En ordblindetest, der kan identificereelever med ordblindhed på tværs afuddannelser – fra grundskolens mellem-trin over ungdomsuddannelserne til devideregående uddannelser. Testen skalgive et fælles fagligt og solidt grundlagfor ordblindes deltagelse i uddannelses-systemet på lige fod med alle andre.• En test af regnevanskeligheder, som kananvendes fra indskolingen, samt udviklingaf vejledninger til indsatsen for talblindeelever i hele skoleforløbet.

Fokus på børn medsærlige undervisnings-behovUndervisningsministeren har igangsat treinitiativer, som skal sikre kvaliteten afundervisningen af børn, der ikke går i denalmindelige folkeskole:• Et projekt, som skal udvikle og afprøvekvalitetsindikatorer for undervisningenpå specialskoler.• Et ph.d.-projekt, som skal sikre forsknings-baseret viden om samarbejdet mellemspecialtilbud og almindelige folkeskoler.• Et projekt, som skal understøtte de interneskoler i at løfte kvaliteten i undervisningen,så flere anbragte unge får en videreuddannelse end grundskolen.

FLERE SKAL HAVE EN UDDANNELSEMålsætning: 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse, og 60 pct. af en ungdoms-årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.Alle, der har evnerne til det, skal opfordres til og gives mulig-hed for at tage en uddannelse. En øget uddannelsesgradblandt mennesker med handicap er et vigtigt skridt i retningaf at opfylde målsætningen om inklusion, ligebehandlingog lige muligheder.Der gøres allerede i dag meget for at sikre, at uddannelses-søgende med handicap kan deltage i de almindelige ud-dannelser på alle niveauer. For at nå regeringens målsætningom den bedst uddannede generation nogen sinde, hvoralle uddannelsessøgende udfordres til at udfolde deres fuldepotentiale, er der fortsat behov for at have fokus på at udviklenye løsninger, som kan komme de uddannelsessøgende tilgode. Fx kan udvikling af både nye pædagogiske metoderog nye løsninger for tilgængelighed af tekster komme alleuddannelsessøgende til gode i form af bedre forberedelseog større udbytte af undervisningen.Regeringen vil derfor tage yderligere skridt til en øget ogbedre inklusion på ungdomsuddannelserne og de videre-gående uddannelser ved at gennemføre en undersøgelseaf de eksisterende støtteordninger, der skal sikre, at demidler, der anvendes på at understøtte muligheder for attage en uddannelse, anvendes mest hensigtsmæssigt.

Gennemgang af eksisterende støtteordningerMed en målsætning om øget og bedre inklusion af uddannelsessøgende med handicappå ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser nedsættes en tvær-ministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Uddannelses-, Under-visnings- og Finansministeriet, der i dialog med centrale aktører på området skalgennemgå de eksisterende støtteordninger til uddannelsessøgende med handicapmed henblik på fremover at indrette støtteordningerne på den mest hensigtsmæssigemåde inden for den gældende økonomiske ramme. Den tværministerielle arbejds-gruppe vil foruden dialog med centrale aktører på området inddrage konklusionernefra Sammenslutningen af Unge med Handicaps Ekspertcamp i maj 2013 i arbejdet.

FLERE SKAL DELTAGE I VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSEMålsætning: Voksne med handicap skal have gode mulig-heder for at opkvalificere sig, så de har de kvalifikationer,der er brug for.Kravene på arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden ogi mange sektorer i rivende hast. Derfor vil der også formange voksne mennesker være behov for uddannelse ogopkvalificering for at kunne opnå eller bevare en tilknytningtil arbejdsmarkedet. Men nogle mennesker med handicaphar brug for særlig støtte for at kunne gennemføre en voksen-eller efteruddannelse.Regeringenønsker derforat skabe over-blik over mu-lighederne forAnalyse af voksen- ogat deltage i for-efteruddannelsesområdetskellige formerfor voksen- ogRegeringen nedsætter en tværministerielefteruddannel-arbejdsgruppe, som skal kortlægge VEU-se for menne-områdets udfordringer i relation til inklusionaf mennesker med handicap. Arbejdsgruppensker med han-skal desuden komme med forslag til, hvordandicap. På denansvaret bedst kan varetages på de forskelligeområder og med langsigtede forslag til, hvor-baggrund kandan VEU-området kan udvikles inden for devi arbejde for ateksisterende økonomiske rammer.sikre et velfun-gerende ogsmidigt system,som støtter voksne med handicap i at få eller bevare til-knytning til arbejdsmarkedet og dermed opnå øget økonomiskog personlig uafhængighed.

Mange unge med Aspergers syndrom gennemfører etordinært gymnasialt forløb som enkeltintegrerede eleveri de almindelige klasser.En afgrænset gruppe af unge med Aspergers syndrom harimidlertid behov for at være i klasser med få deltagere ogen meget struktureret skoledag for at kunne gennemføreen ungdomsuddannelse.Siden 2007 har der været gennemført forsøg med sådannesærklasser.Regeringen vil på baggrund af erfaringerne fra disse forsøggøre muligheden for etablering af særklasser for elevermed Aspergers syndrom permanent.

Beskæftigelse er et væsentligt element for, at menneskermed handicap kan deltage i og bidrage til samfundslivet pålige fod med andre. For langt de fleste mennesker forbed-res muligheden for et godt liv gennem arbejde, og det ervigtigt for børn at opleve deres forældre som ligeværdigedeltagere i samfundslivet.Der er færre mennesker med handicap eller et længere-varende helbredsproblem, som er i beskæftigelse, endmennesker uden handicap. For mennesker med handicapeller længerevarende helbredsproblem var beskæftigelses-andelen 43,9 pct. i 2012 mod 77,5 pct. blandt menne-sker uden handicap eller længerevarende helbredsproblem.Det ønsker regeringen at ændre. Der er nemlig mangegevinster at høste ved, at flere mennesker med handicapkommer i beskæftigelse. Selv en begrænset arbejdsevneer af stor værdi, både for samfundet og for den enkelte.Samtidig er et mangfoldigt og rummeligt arbejdsmarkedmed til at skabe naturlige og ligeværdige fællesskabermellem mennesker med og uden handicap og dermedunderstøtte både respekt for forskellighed og ligebehand-ling i samfundet.Regeringen ønsker derfor at øge arbejdsmarkedstilknytningenfor mennesker med handicap og sikre, at virksomhederne,jobcentrene og den enkelte borger sammen bidrager tiløget beskæftigelse. For både jobcentre, virksomheder ogden enkelte med handicap har ansvar for, at det det kanlade sig gøre.Regeringen gennemfører store reformer af beskæftigelses-området, der blandt andet skal give flere mennesker medhandicap bedre mulighed for at bidrage til samfundet.Det store arbejde med at udrulle reformerne har som et afflere vigtige mål at bringe flere mennesker med handicapvæk fra passiv forsørgelse og ind i beskæftigelse.Dette mål understøtter den fortsatte implementering afhandicapkonventionen om retten til at kunne tjene til livetsophold ved beskæftigelse, som man selv frit vælger ellerpåtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der eråbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker medhandicap.

REFORMER, DER FÅR FLERE I ARBEJDEMålsætning: Flest mulige mennesker skal i beskæftigelse,færre skal på førtidspension.Regeringen har gennemført store reformer, der på forskelligvis understøtter intentionerne om, at flere mennesker medhandicap skal ind på arbejdsmarkedet. Både reformen afførtidspension og fleksjob og kontanthjælpsreformen errettet mod, at flere mennesker med nedsat arbejdsevneskal i arbejde. Lovforslagene er vedtaget, men den fuldeeffekt af reformerne såvel økonomisk som holdningsmæs-sigt rækker ud i fremtiden.I stedet for passiv forsørgelse skal flere have tilknyt-ning til arbejds-markedet ogadgang til atMål for beskæftigelses-forsørge sigindsatsenselv. Den dan-ske beskæfti-gelsesindsats1. Flere unge skal have en uddannelse.er ens for alle.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp tilDer er ikke erledige på kanten af arbejdsmarkedet – færrepersoner på førtidspension.noget paralleltsystem, som3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.regulerer ind-4. En tættere kontakt og styrket dialog med desatsen for men-lokale virksomheder.nesker medhandicap. Destore reformer, som gennemføres, omfatter alle.Beskæftigelsessystemet skal altså understøtte, at alle harmulighed for at finde plads på arbejdsmarkedet, og skelnerikke mellem mennesker, der kan deltage uden støtte påfuld tid, og mennesker, der har brug for en ekstra indsatsfor at finde fodfæste. Alle skal have mulighed og ansvar forat bidrage til velfærdssamfundet.Regeringen ønsker en effektiv aktiv beskæftigelsesindsatsog vil på sigt gennemføre en gennemgribende reform afbeskæftigelsesindsatsen. Derfor har regeringen nedsat etudvalg med Carsten Koch som formand, der skal gennem-gå den danske beskæftigelsesindsats.

Carsten Koch-udvalget...... skal gennemføre en udredning af beskæf-tigelsesindsatsen i Danmark og blandt andetkomme med anbefalinger til:• En beskæftigelsesindsats, der hjælper deledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse.• En meningsfuld beskæftigelsesindsats,der tager udgangspunkt i den enkeltelediges behov.Udredningen skal både belyse indsatsen forledige og personer med andre udfordringerend ledighed, herunder ikke-arbejdsmar-kedsparate personer på kontanthjælp, syge-dagpenge, ledighedsydelse eller revalide-ring, hvilket kan omfatte mennesker medhandicap.Udvalget skal afdække samarbejdet mellemvirksomheder og jobcentrene og kommemed konkrete anbefalinger til initiativer,som kan bidrage til at involvere flere privatevirksomheder i den aktive indsats, herun-der fx en forøgelse af udbuddet af privateløntilskudspladser og lyst til at tage et størresocialt ansvar.

Kommunernes centrale rolle betyder også, at et af omdrej-ningspunkterne i reformen af fleksjob og førtidspension eren klar målsætning om, at borgerens møde med kommunenskal være koordineret og helhedsorienteret. Intentionenbag reformen er også at komme væk fra et system, hvormennesker får førtidspension i stedet for at få hjælp til etaktivt liv.Derfor erstatter nye ressourceforløb førtidspension forpersoner under 40 år. Kun i tilfælde, hvor det er åbenlyst,at arbejde ikke er muligt, kan der fortsat tilkendes førtids-pension til personer under 40 år.Personer under 40 år skal i stedet have en individuel oghelhedsorienteret indsats i ressourceforløb, og der er ihøjere grad fokus på den enkelte og dennes ressourcer.Borgeren og dennes arbejdsevne er i centrum gennemen tværfaglig indsats, der er tilpasset og målrettet denenkeltes behov.Regeringen harderfor besluttet,at alle kommu-ner skal opretterehabiliterings-teams, somskal understøt-te en bedrekoordineringaf indsatsenog sikre denenkelte borgeren helhedsori-enteret indsats.

Reform af fleksjob og førtidspensionDet kommunale ansvar for beskæftigelsesindsatsen betyder,at kommunen spiller en helt central rolle i arbejdet med atnå målsætningerne i reformerne, også på førtidspensions-og fleksjobområdet. Kommunernes indsats sker i samar-bejde med Specialfunktionen Job og Handicap, som erlandsdækkende og har som primær opgave at understøttekommunernes indsats for mennesker med fysisk ellerpsykisk handicap, herunder at rådgive nøglepersoner påhandicapområdet i kommunerne.

Omlægningen af fleksjobordningen betyder blandt andet,at arbejdsgiverne alene har lønudgifter for det arbejde, defår udført. Det gør det lettere og mindre bureaukratisk atansætte personer, der kun kan arbejde i få timer. Menne-sker, der kun har en meget begrænset arbejdsevne ogderfor kun kan arbejde i få timer, får dermed en adgangtil arbejdsmarkedet, som de ikke tidligere har haft.Reformen fårstor betydningfor menneskermed handicap,som i dag ud-gør en væsent-lig del af mål-gruppen forbåde førtids-pension ogfleksjob. Det erregeringensklare forvent-ning, at refor-men vil betyde,at langt fleremenneskermed handicapfår et aktivtarbejdsliv.

SÆRLIGE INDSATSER FOR UDSATTE LEDIGENogle grupper har sværere ved at få fodfæste på arbejds-markedet end andre. Derfor vil regeringen hjælpe udsatteledige til en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem målret-tede initiativer. En undersøgelse fra 2009 viser, at eget initi-ativ i forhold til jobsøgning er den væsentligste årsag til, atmennesker med handicap er i beskæftigelse. Undersøgel-sen viser også, at der alligevel er mange ledige med handi-cap, der ikke har søgt job inden for det seneste år, og somikke mener, at de selv kan gøre mere for at komme i be-skæftigelse.Undersøgelsen viser samtidig, at ledige med handicap op-lever deres funktionsnedsættelse som en barriere for atkomme i beskæftigelse, men at mennesker med handicap,der er i beskæftigelse, giver udtryk for, at der på arbejds-markedet er rummelighed i forhold til at ansætte menne-sker med handicap.Endelig viser undersøgelsen, at kontakt til arbejdsmarkedetpåvirker den enkeltes vurdering af egen arbejdsevne i posi-tiv retning.Regeringen ar-bejder sammenmed virksom-hederne om atfinde nye løs-ninger til at fåflere udsatteledige i arbejde.Et godt eksem-pel på samar-bejdet er Virk-somhedsforumfor SocialtAnsvar, sområdgiver be-skæftigelses-ministeren omvirksomheder-nes socialeansvar.

Flere i fleksjobEn række initiativer skal medvirke til at skabe13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016. Defleksjob, der skal skabes, er både fleksjob medet lille ugentligt timetal og fleksjob med flereugentlige timer.For at skabe jobåbninger for personer med enlille arbejdsevne har Fonden for Forebyggelseog Fastholdelse igangsat forsøg med fleksjob-bonus til virksomheder, der ansætter enperson i fleksjob i 10 timer eller færre omugen. De første erfaringer med fleksjobbonustyder på, at mange virksomheder er interesse-rede i at ansætte medarbejdere med under10 timers arbejdsevne.

KontanthjælpsreformKontanthjælpsreformen betyder, at aktivitetsparate uddan-nelses- og kontanthjælpsmodtagere skal have en helheds-orienteret indsats.Mange oplever i dag at skulle løbe spidsrod mellem deoffentlige systemer, og at indsatsen ikke hænger sammen.Det ændrer sig med reformen. Når jobcentret visiterer enborger som aktivitetsparat, skal borgeren have tildelt enkoordinerende sagsbehandler. Det skal sikre kontinuitet ogsammenhæng i indsatsen for borgeren. Den koordinerendesagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver tværfaglig ogkoordineret på tværs af de kommunale forvaltninger ogandre myndigheder, og at den enkelte får den bedst muligehjælp til at realisere sit beskæftigelsesmål.Mennesker, der har været indlagt på grund af psykiskelidelser, skal tilbydes en mentor. Mentoren fungerer somudskrivningskoordinator og hjælper med at gøre overgan-gen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse såsmidig som muligt. Unge, der deltager i ungdomsuddan-nelsen for unge med særlige behov (STU), skal fremoverikke møde til opfølgningssamtaler i jobcentret hver andenmåned, og aktivitetsparate unge skal ikke længere stå tilrådighed for beskæftigelse, men kun for uddannelse.

Virksomhedsforumfor Socialt Ansvar...…er et samarbejdsforum af danske erhvervs-folk, som har følgende hovedformål:• At sætte virksomheders sociale ansvar pådagsordenen i det politiske system.• At inspirere flere virksomheder til at gøre enindsats for at forebygge, fastholde og indsluseudsatte grupper på arbejdsmarkedet –blandt andet via uddelingen af CSR PeoplePrize til socialt ansvarlige virksomheder.• At iværksætte nytænkende projekter forudsatte grupper, såsom High:Five (tidligerekriminelle), Route 25 (udsatte unge), samtFleksPiloten (etablering af fleksjob på under12 timer om ugen).

Derfor har regeringen igangsat undersøgelser, som delsskal kortlægge socialøkonomiske virksomheder, dels laveen samfundsøkonomisk analyse af disse. Når resultaternekommer i efteråret 2013 vil de give input til regeringensovervejelser om, hvordan de socialøkonomiske virksom-heder bedst understøttes fremover.Målsætningen om at få flere mennesker med handicap ibeskæftigelse har bred politisk opbakning. Derfor har sats-puljepartierne gennem en årrække afsat midler til en pulje,som kan understøtte denne målsætning.Puljemidlerne bruges til at støtte initiativer, der kan frem-me, at mennesker med handicap opnår eller bevarer entilknytning til arbejdsmarkedet. Initiativerne er rettet modpersoner med handicap i den arbejdsmarkedsparate alder,som har svært ved at opnå eller fastholde tilknytning til ar-bejdsmarkedet.Mennesker med handicap har generelt særlige udfordrin-ger i forhold til læse- og skrivevanskeligheder. SFI’s under-søgelse Handicap og Beskæftigelse viser, at 15,3 pct. afgruppen af mennesker med handicap har problemer medat læse eller skrive, mens det samme kun er tilfældet for6,2 pct. af gruppen af mennesker uden et handicap.Beskæftigelsen for personer med læse- eller skrivevanske-ligheder er desuden generelt væsentligt lavere end for perso-ner uden læse- eller skrivevanskeligheder.Undersøgelsenviser, at fraværaf disse kvalifi-kationer kanvære en barrierefor at komme ijob eller for atkomme i gangmed en uddan-nelse.Regeringenhar derfor påfinansloven2012 afsat25 mio. kr. tilat gennemføresyv initiativer,som er rettetmod læse- ogskriveproble-mer.

Stærkere arbejds-markedstilknytning formennesker med handicapSatspuljepartierne har i 2013 afsat 12 mio.kr. til en pulje, der skal understøtte arbejds-markedstilknytningen for mennesker medhandicap.Der var i 2013 fokus på følgende områder:• Udvikling og afprøvning af metoder, dergennem lokal forankring medvirker til atøge arbejdsmarkedsdeltagelse for perso-ner med psykiske handicap.• Inddragelse af civilsamfundet, så lokaleorganisationer og foreninger kan spille enaktiv rolle for at bringe mennesker medfunktionsnedsættelse nærmere arbejds-markedet.• Afprøvning af nye metoder til at styrkearbejdsmarkedstilknytningen for personermed handicap med læse- og skrivevan-skeligheder"

For mange mennesker med handicap er det en forudsæt-ning for inklusion, ligeværd og øget selvbestemmelse, atder gives den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt. Detkræver, at vi har tilstrækkelig viden – ikke mindst om, hvor-dan ressourcer og muligheder kan fastholdes og udbygges,så den enkeltes selvhjulpenhed og uafhængighed styrkes.Når indsatserne baseres på bedre viden, og når der syste-matisk arbejdes med at udbrede brugen af metoder meddokumenteret effekt, er det til fordel både for den enkelte ogfor samfundsøkonomien. For bedre viden om målgrupper,behov, indsatser og effekt gør det muligt at give den enkelteden indsats, der gavner ham eller hende mest – samtidigmed at de offentlige midler på handicapområdet anvendesdér, hvor de gør mest gavn.Vi har altså en stærk interesse i at måle effekten af det, vigør. Derfor vil regeringen via systematisk dataindsamlingfølge udviklingen af udvalgte centrale indikatorer på handi-capområdet.Regeringen vil arbejde for, at indsatserne har et klart målom at understøtte den enkeltes mestringsevne, aktive del-tagelse og progressive udvikling – og at de metoder, vi ved,virker, også bliver udbredt, så de kommer flest muligemennesker til gavn.Og regeringen vil arbejde for, at støtte til mennesker medhandicap gives med afsæt i den til enhver tid aktuelt bedsteviden, og at denne viden løbende udbygges og opdateres.Denne udvikling understøtter ikke blot regeringens over-ordnede målsætning om at skabe reel inklusion for menne-sker med handicap. Den vil samtidig bidrage til den fortsatteimplementering af målsætningerne i FN’s handicapkonven-tion om at respektere den enkeltes uafhængighed og værdig-hed, understøtte (re)habilitering og fremme dataindsamlingog vidensudvikling på handicapområdet.VIDEN OM CENTRALE MÅLSÆTNINGERMålsætning: Udviklingen på handicapområdet skal følgestæt og systematisk.For at følge realiseringen af regeringens målsætningerom bedre inklusion af mennesker med handicap er detafgørende at skabe bedre overblik over udviklingen påhandicapområdet.Derfor ønsker regeringen løbende at dokumentere ogfølge op på inklusionen af mennesker med handicap vedat måle udviklingen på tre centrale områder: Uddannelse,beskæftigelse og medborgerskab.

FOREBYGGENDE OG REHABILITERENDE INDSATSERMålsætning: Indsatserne overfor børn, unge og voksne medhandicap skal understøtte mestringsevne, selvbestemmelseog progressiv udvikling.Regeringen ønsker at understøtte en udvikling, hvor fore-byggelse og rehabilitering spiller en helt central rolle påhandicapområdet. Indsatserne skal tilrettelægges medafsæt i det enkelte menneskes ressourcer og tage udgangs-punkt i den aktuelt bedste viden på området.Der er alleredegode erfaringerat bygge viderepå. Eksempel-vis har Social-,Børne- og Inte-grationsmini-steriet i maj2013 lancereten ADHD-handleplan,som netop sæt-ter fokus påindsatser medstort potentialefor forebyggelseog effekt.

udfordringer, sygdommen fører med sig i hverdagen. Koncep-tet tager udgangspunkt i, at egen indsats og håndtering afsygdommen er af stor betydning for effekten af behandlingog forebyggelse af komplikationer.For at understøtte udviklingen på handicapområdet i bredforstand igangsætter regeringen i de kommende år enrække initiativer, som vil skabe viden om forebyggendeog rehabiliterende indsatser for konkrete målgrupperog afdække potentialet ved at udbrede initiativerne.Et særligt indsatsområde bliver støtte til familier, hvor et ellerflere børn har væsentlige funktionsnedsættelser. Dissefamilier står ofte overfor en række særlige praktiske ogfølelsesmæssige udfordringer, som både forældre og sø-skende kan have brug for støtte til at håndtere. En mål-rettet støtte- og informationsindsats kan hjælpe både iprocessen med at erkende, at familien ikke er som alleandre, og i forhold til at få en god og velfungerende hver-dag. Derfor vil regeringen iværksætte et projekt, som skalstyrke og støtte familierne.

Mestringsstøtte tilfamilier med børn medhandicapSocial-, børne- og integrationsministerenvil iværksætte et ambitiøst og langsigtetprojekt, som skal udvikle og udbredeforældretræningsprogrammer og andenmestringsstøtte til forældre med handicap-pede børn. Projektet skal også pilotteste ettidsbegrænset tilbud til familierne, hvor degives intensiv mestringsstøtte i den førstetid, efter barnet er født eller har fået sithandicap.Projektet vil blive gennemført i samarbejdemed handicaporganisationerne.

Regeringen arbejder også på at styrke og kvalificere indsat-sen overfor familier med børn med handicap på andre fronter.Eksempelvis er Social-, Børne- og Integrationsministerietpå vej med nye redskaber til udredning og handleplanersærligt målrettet børn og unge med handicap. Redskaberneudvikles med afsæt i eksisterende metoder, begreber ogredskaber på området og er udviklet, så de vil kunne inte-greres i DUBU, som langt de fleste kommuner allerede idag bruger til sagsbehandlingen på børneområdet generelt.Redskaberne skal understøtte faglig kvalitet, systematik ogresultatfokus i sagsbehandlingen på børnehandicapområ-det og herved skabe grundlag for en målrettet, helhedsori-enteret og sammenhængende indsats for børn og ungemed handicap. Redskaberne forventes at være færdigud-viklede sidste halvår af 2013 og vil derefter blive formidletog udbredt til landets kommuner.Regeringen vil også sætte ind for at afdække, hvilke meto-der der bedst kan understøtte unge med handicap i at fåen uddannelse. I første omgang vil vi sætte fokus på ud-dannelsessøgende med psykiske vanskeligheder og udvik-lingsforstyrrelser. Disse unge søger i stigende grad om spe-cialpædagogisk støtte, og der opleves et behov for at kunnetilbyde en støtte, der er mere målrettet elever og studeren-de med disse funktionsnedsættelser.Derfor vil un-dervisningsmi-nisteren igang-sætte et pro-jekt, som skalgive et afsætfor at kvalificerestøtten.

Også voksne ibotilbud skalhave tilbudt re-habiliterende• En kortlægning af, hvilken støtte der gives tilindsatser medelever med psykiske lidelser og/eller udvik-lingsforstyrrelser på ungdomsuddannelser.afsæt i ressour-cer og mulighe-• Forsøgsforløb på 8-10 uddannelsessteder,hvor forskellige støtteformer afprøves for atder. Men derundersøge og afprøve, hvordan den special-eksisterer ipædagogiske støtte til elever med psykiskedansk sam-lidelser og/eller udviklingsforstyrrelserbedst kan udvikles på ungdomsuddannel-menhæng kunsesområdet.meget lidt vi-den om effek-ten af de mangeindsatser, som ydes overfor mennesker med udviklings-hæmning i botilbud.

På sundhedsområdet har ministeren for sundhed og fore-byggelse iværksat udarbejdelsen af en række værktøjer, derkan sikre ensartethed og høj kvalitet i den sundhedsfagligeindsats. Sundhedsstyrelsen udarbejder blandt andet toretningslinjer, som omhandler fysioterapi og ergoterapitil mennesker med nedsat funktionsevne som følge afhenholdsvis cerebral parese og erhvervet hjerneskade.BEDRE GRUNDDATA OM HANDICAP OG EFFEKTMålsætning: Borgeren skal have den indsats, der virker bedst.Derfor skal datagrundlaget på handicapområdet forbedres,og der skal sættes ind for at udbrede metoder, der virker.Det er afgørende for regeringen at have en grundlæggendeviden om mennesker med handicap for at kunne udvikle ogforbedre vilkårene for det enkelte menneske. Området har imange år været præget af mangelfulde grundlæggende data,da man ikke på handicapområdet har data registreret på indi-vidniveau (CPR), som man har tradition for på andre områder.Samtidig ønsker regeringen at sikre de bedst mulige resul-tater af indsatserne. Men i dag udgør velbeskrevne metodermed dokumenteret effekt kun en begrænset del af densamlede indsats på området. Der er derfor potentiale i atudbrede de eksisterende evidensbaserede metoder og iat løfte den øvrige samlede indsats i retning af øget syste-matik og dokumentation af effekter.Som et led i arbejdet med at udbrede denne dagsorden harregeringen igangsat et samarbejde med KL, som skal under-støtte kommunerne i at levere en vidensbaseret og effektiv ind-sats. Målet er, at kommunerne anvender metoder og indsatsermed dokumenteret effekt og arbejder systematisk med opfølg-ning på, om hjælpen virker – også på handicapområdet. Dervil ikke blot være tale om metoder, der har videnskabeligtdokumenteret effekt, men også om metoder, hvis effekt erdokumenteretgennem prak-sis.

På beskæftigel-sesområdet harSystematisering af vidender gennempå beskæftigelsesområdettiden væretgennemførtBeskæftigelsesministeriet iværksætter etmange projek-litteratur-review, der skal skabe overblik overforskningsbaserede studier om handicap ogter om handi-beskæftigelse.cap og beskæf-tigelse, menDerudover iværksættes et initiativ med ind-samling og registrering af oplysninger frader findes i dagprojekter med fokus på beskæftigelse forikke nogetmennesker med handicap.samlet overblikover den eksi-sterende viden. Derfor ønsker regeringen at indsamle ogsystematisere viden fra forskning og erfaringer fra projek-ter, så nye initiativer på handicapområdet altid kan baserespå den aktuelt bedste viden.Også på uddannelsesområdet arbejder regeringen løbendefor at forbedre data. Det ses blandt andet ved, at undervis-ningsministeren har iværksat et datavarehusprojekt, somgenerelt skal forbedre data- og evidensgrundlaget i uddan-nelsessektoren. Arbejdet med datavarehuset vil på langt sigtblandt andet betyde en systematisk opkvalificering af dataom dagtilbud og undervisning af børn og unge, som modtagerspecialpædagogisk støtte, som vil kunne danne grundlag for,at indsatser på området er videnbaserede.Regeringen har derudover igangsat en analyse af mulighe-derne for at etablere et datavarehus på socialområdet somled i strategien for vidensopbygning på det sociale område.Et kommende datavarehus skal her kunne indsamle oplys-ninger om, hvem der modtager, hvilke indsatser, hvornårog til hvilken pris. Disse data skal kobles med data foreffekten af indsatserne i form af oplysninger om fx uddan-nelse og beskæftigelse. Dermed skal et datavarehus påsocialområdet give en samlet dokumentation af indsatsernepå det sociale område, som kan danne grundlag for enbedre og mere systematisk viden om indsatsernes effekt.

Undervisningsministeren har også iværksat en undersøgelse,som skal følge systematisk op på kommunernes indsatseri forbindelse med omstilling til øget inklusion i perioden2013-2015. Undersøgelsen skal dokumentere udviklingeni elevernes faglige resultater og trivsel, og resultaterne vilgive et værdifuldt vidensgrundlag til det fortsatte arbejdemed at skabe øget inklusion af børn med handicap i folke-skolen.Regeringen vildesuden sikrebedre viden omuddannelses-mønstreneOvergang til ungdoms-blandt børnuddannelse blandt elevermed ikke-kog-med ikke-kognitivenitive handicaphandicap– en gruppe,som tidligereUndervisningsministeren igangsætter enundersøgelserundersøgelse af uddannelsesmønstre hoshar vist, har enelever med ikke-kognitive handicap. Under-lavere uddan-søgelsen er en opfølgning på en tilsvarendeundersøgelse fra 2009.nelsesgrad endjævnaldrendeMinisteren har også nedsat et program omelevers inklusion og udvikling, et panel medbørn udenca. 4.000 elever på 7. klassetrin i 2013/14, derfunktionsned-følges gennem tre år. Programmet vil give ensættelser. Un-omfattende viden og blandt andet bidragemed analyser af andelen af elever med han-dervisningsmi-dicap, der gennemfører afgangsprøven ognisteren vilelevernes oplevelse af inklusion.derfor igang-sætte en under-søgelse af ud-dannelsesmønstrene for denne gruppe og vil i arbejdetblandt andet trække på børn og unges egne oplevelser afinklusion i folkeskolen.For at skabe viden om beskæftigelsesforholdene for men-nesker med handicap har Beskæftigelsesministeriet siden2002 fået gennemført undersøgelsen ”Handicap og Be-skæftigelse” hos SFI. Undersøgelserne belyser udviklingeni antallet af personer med et handicap eller længerevaren-de helbredsproblem og sammenligner beskæftigelsesud-viklingen for personer med og uden handicap.Regeringen vil gennemføre en opfølgning på denne under-søgelse i 2014 og vil denne gang udbygge undersøgelsen,så den også belyser det vigtige spørgsmål om uddannelsesbetydning for tilknytning til arbejdsmarkedet.Endelig ønsker regeringen at forbedre viden om sundheds-tilstanden blandt mennesker med handicap som led i dengenerelle sundhedspolitiske målsætning om at sikre denbedst mulige behandling til alle patienter og om at fore-bygge og bekæmpe ulighed i sundhed.

Overvågning af ud-vikling i beskæftigelses-og uddannelsesniveauetUndervisningsministeren og uddannel-sesministeren vil i 2014 gennemføre enanalyse af udviklingen i beskæftigelses-og uddannelsesgraden for menneskermed handicap.Beskæftigelsesministeriets undersøgelse”Handicap og Beskæftigelse” belyserbeskæftigelsesudviklingen for personermed handicap.Fremover vil undersøgelsen blive udvidettil også at omfatte uddannelsesperspektivet,så uddannelses betydning for beskæftigel-sesgrad og udviklingen i uddannelses-niveauet kan følges.

Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbuder tilgængelige for mennesker med handicap og for atindtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingenpå de respektive områder. Derfor findes der i dag mangeforskellige indsatser til mennesker med handicap. Detskal vi være stolte af. Men det giver også et stort behov forkoordination og samarbejde mellem de forskellige sektorer.Alle sektorer skal arbejde mod det samme mål, så vi undgårat bruge ressourcer på dobbeltarbejde og unødigt bureau-krati. For i sidste ende handler det om at tilrettelægge enhelhedsorienteret, inddragende og målrettet indsats overforden enkelte borger. Derigennem kan vi både sikre kvalitetog skabe grundlag for, at midlerne på handicapområdetanvendes, der hvor de gør størst muligt gavn for borgerne.Det betyder, at der er behov for løbende at se på, om vikan gøre tingene enklere og mere sammenhængende, ogom vi kan gøre en ekstra indsats for, at borgeren oplevermødet med det offentlige som positivt – og ikke mindstoplever at blive inddraget i beslutningerne om, hvad derskal ske i hans eller hendes liv.Regeringen vil derfor arbejde for at forenkle reglerne på detsociale område, så lovgivningen understøtter målsætningenom helhedsorienterede og virkningsfulde indsatser.Derfor vil vi styrke koordination mellem de forskellige mini-sterier og søge nye løsninger på problemstillinger, som gårpå tværs af sektorer.Derfor vil Regeringen igangsætte et samarbejde med KL,Danske Regioner og handicaporganisationerne om at for-bedre borgerens møde med det offentlige system, og vi vilsætte ind for at understøtte kvaliteten i den kommunalesagsbehandling.Og derfor vil regeringen i forlængelse af evalueringen afkommunalreformen igangsætte en række initiativer, derskal sikre, at børn, unge og voksne med svære handicapogså fremover kan få en specialiseret indsats af høj kvalitet.Arbejdet med disse indsatsområder skal understøtte denfortsatte implementering af målsætningerne i FN’s handicap-konvention om habilitering og rehabilitering, respekt formennesket værdighed og autonomi, lige muligheder oginklusion.KLAR OG HELHEDSORIENTET SOCIAL LOVGIVNINGMålsætning: Den sociale lovgivning skal være gennemskueligog helhedsorienteret.

For den enkelte borger er det vigtigt, at den sociale indsats,der tilbydes, er sammenhængende og medvirker til at sikreborgeren en positiv udvikling. Der skal tages afsæt i denenkeltes samlede situation, så indsatsen er tilpasset indivi-duelle behov og forudsætninger – også selv om disse behover sammensatte og forskelligartede. Hjælpen skal værefleksibel, og der skal løbende følges op på indsatsen – i tætsamarbejde med borgeren.Det stiller store krav, ikke blot til de kommunale sags-behandlere, men også til det regelsæt, der skal understøttesagsbehandlingen.Derfor vil regeringen forenkle servicelovens voksenbestem-melser, så de bedre understøtter målsætningen om eneffektfuld, målrettet og fleksibel indsats, som passer til denenkelte borgers behov.Arbejdet er i gang, og regeringen forventer at fremsætte lov-forslag om ændringen i 2014. KL, handicaporganisationerneog andre centrale interessenter vil blive inddraget løbendei arbejdet.

der har tidligere været gjort forsøg på at finde en løsning.Når det endnu ikke er lykkedes, skyldes det i høj gradde komplekse udfordringer, der følger med, fordi ansvaretfor tildelingen af hjælpemidler er fordelt på mange myndig-heder, sektorer og aktører.Regeringen vil derfor nedsætte en tværministeriel arbejds-gruppe, der med afsæt i nationale og internationale erfarin-ger skal undersøge, hvordan adgangen til hjælpemidler formennesker med handicap kan lettes på tværs af livsfaserog sektorskel.

SammenhængendehjælpemiddelhåndteringRegeringen vil nedsætte en tværministerielarbejdsgruppe, som skal afdække muligeveje til bedre samarbejde og forenkling afhjælpemiddelområdet, blandt andet ved atse på potentialet i at etablere tværgåendehjælpemiddelcentre.Arbejdet skal resultere i konkrete anbefalin-ger til regeringen om en ny tilrettelæggelseaf indsatsen på hjælpemiddelområdet, somskal:• Skabe øget kontinuitet for borgeren iforbindelse med overgangsperioder.• Øge professionaliseringen i indsatsen vedat samle den nyeste viden om hjælpemidlerog gøre den tilgængelig for borgere, uddan-nelsesinstitutioner, arbejdspladser ogandre relevante parter.• Styrke koordinationen i håndteringen afhjælpemidler ved at lade de forskelligesektorer arbejde tættere sammen.

Målsætning: Adgangen til hjælpemidler skal gøres mindrebureaukratisk.Mange mennesker med handicap har brug for et hjælpe-middel. Det kan være en applikation til telefonen, somhjælper med at holde styr på hverdagen, en blindestok tilat finde vej eller en kørestol, så man kan komme rundt.Det kan også være hjælpemidler til at bruge i skolen ellerpå arbejdet, som fx en talesyntese, der kan læse teksternepå computeren op.Hjælpemidler kan ofte give den enkelte større selvstændig-hed og øget selvhjulpenhed og måske endda gøre andretyper af offentlig hjælp overflødig. Det rette hjælpemiddelkan i mange tilfælde være afgørende for, at et menneskemed handicap kan gennemføre en uddannelse og have etaktivt arbejds- og fritidsliv.Netop fordi hjælpemidler spiller en så central rolle i mangemenneskers liv, skal det ikke føles som en lang og besvær-lig vej at få et hjælpemiddel, når man skifter fra en sektortil en anden eller fra en livsfase til en anden.Regeringen ønsker derfor at skabe mere smidige overgangepå hjælpemiddelområdet. Problemstillingen er ikke ny, og

Smidige overgangemellem uddannelser• Fremrykket screening for ordblindhed:Undervisningsministeren ønsker at giveUngdommens Uddannelsesvejledning(UU-vejlederne) adgang til at gennemførescreening for ordblindhed forud for optagel-se på en ungdomsuddannelse. Med enfremrykket screening kan institutionernehave støtten klar, når den unge begynderpå uddannelsen.• Systematisk videregivelse af oplysninger:Undervisningsministeren vil giveUU-vejlederne ansvar for at videregiveoplysninger om særlige behov og tidlige-re støtteforløb til ungdomsuddannelsen.Dermed får den modtagende uddannelses-institution alle tilgængelige oplysningertil rådighed, når der indgives ansøgningom specialpædagogisk støtte, og mulig-hed for at få rammerne på plads, før denunge starter på uddannelsen.

SMIDIGE OG TILLIDSBASEREDE BORGERFORLØBMålsætning: Borgerne skal opleve mødet med det offentligesystem som inddragende, helhedsorienteret og tillidsbaseret.Kommunerne har ansvaret for størstedelen af de indsatser ogydelser, som det offentlige tilbyder mennesker med handicap.Kommunen spiller derfor en helt central rolle i mangemenneskers liv. Samtidig er regionerne en vigtig aktør, bådepå sundhedsområdet og på det specialiserede socialområde.Så det har stor betydning for den enkelte borger, at mødetmed kommune og region opleves som inddragende, helheds-orienteret og tillidsbaseret.Borgerne og de offentlige aktører har derfor en klar fællesinteresse i, at de nødvendige fagligheder spiller sammen,når der skal findes en løsning på den enkelte borgers udfor-dringer. Samtidig er der et stærkt fælles ønske om, at løsnin-

gen tager afsæt i borgerens egne ønsker, ressourcer og behov.Samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorerne harlænge stået højt på dagsorden både hos stat, regioner ogkommuner, så de indsatser, der iværksættes for borgerne,bliver mere målrettede og sammenhængende, og så res-sourcerne anvendes bedst muligt.Det afspejles blandt andet i de syv principper for samarbej-de om modernisering af den offentlige sektor, som regerin-gen og parterne på det offentlige arbejdsmarked vedtog ijuni 2013. Principperne skal blandt andet understøtte ud-vikling af nye styreformer med fokus på tillid og samarbej-de, hvor borgernes ressourcer og engagement skal inddra-ges aktivt, og hvor der sættes fokus på åbenhed, viden ogresultater for den enkelte.Målsætningen kan også understøttes ved at sætte fokus pådet store potentiale i at it-understøtte arbejdet på socialom-rådet og gøre det lettere at dele relevant viden på tværs iden offentlige sektor. Derfor er ønsket om at skabe bedresammenhæng i sagsbehandlingen ved hjælp af nye digitaleredskaber også et af temaerne i den fællesoffentlige strategifor digital velfærd.Ligeledes er der eksempelvis i de senere år gennemført enrække initiativer målrettet forældre til børn med handicap,som har haft til formål at forbedre forældrenes møde medog samarbejde med kommunen.Et godt eksem-pel er KIFA-pro-jektet, hvor enrække kommu-ner har afprøvetkonkrete red-skaber for etgodt samarbej-de mellemmyndighed ogfamilier medbørn med han-dicap.

handicap anbragt i plejefamilie at blive boende i deresplejefamilie fra deres 18. til 23. år. Formålet er at imøde-komme den unges behov for støtte i plejefamiliens tryggerammer og derigennem bidrage til en god overgang tilvoksentilværelsen, fx i botilbud.Selv om der er mange tiltag i gang, både fra regeringens ogKL’s side, oplever mange mennesker med handicap stadig,at det er en udfordring at møde det offentlige system.Regeringen ønsker derfor at styrke samarbejdet mellem deoffentlige aktører, så central lovgivning og lokal forvaltning iendnu højere grad end i dag understøtter en udvikling modmere sammenhængende og inddragende indsatser.Derfor igang-sætter KL ogSocial-, Børne-og Integrations-ministeriet etPartnerskabssamarbejdelangsigtet sam-om handicapområdetarbejde medregionerne ogKL og Social-, Børne- og Integrationsministerietandre centraleigangsætter et målrettet samarbejde, der skalaktører, somforbedre mødet mellem mennesker medhandicap og det offentlige system.skal forbedrerammerne forArbejdet vil blandt andet have fokus på hel-hedsorienterede indsatser, brugerindflydelsetilrettelæggel-og øget tillid og vil blive baseret på input frasen af indsat-mennesker med handicap og deres organisa-tioner, samt fra Danske Regioner og andresen på handi-centrale interessenter.capområdet.Samarbejdetsker i regi afpartnerskabsaftalen på det sociale område og vil blandt an-det tage afsæt i målsætningerne i denne handlingsplan ogKL’s socialpolitiske udspil ’Invester før det sker’.

Målsætning: Kvaliteten i den kommunale sagsbehandlingskal styrkes.Regeringen ønsker at sætte ekstra fokus på kvaliteten i kom-munernes indsats på handicapområdet, så der i højere gradtræffes korrekte afgørelser. Regeringen vil derfor oprette entaskforce, som skal hjælpe kommunerne med deres hånd-tering af sager på handicapområdet.FORNYET FOKUS PÅ DEN SPECIALISEREDE INDSATSMålsætning: De fornødne specialiserede tilbud og kompetencerskal være til rådighed, og vidensgrundlaget skal udvikles tilgavn for kvaliteten.Kommunalreformen satte borgeren i centrum og forankredehjælpen til borgeren ét sted, nemlig i kommunen, som blevborgerens indgang til den offentlige sektor. Evalueringen afkommunalreformen har vist, at den nye opgavefordeling langthen ad vejen er velfungerende, men at der er områder, hvoropgaveløsningen ikke hænger godt nok sammen.

Regeringen vil derfor tage en række initiativer for at sikreden højt specialiserede indsats for børn, unge og voksnemed omfattende og komplekse behov for støtte.Regeringen vil give staten en styrket rolle i forhold til at un-derstøtte og koordinere den højt specialiserede indsats ogvidensudvikling på det sociale område og på specialunder-visningsområdet. Målet er at sikre kommunerne adgang tilde højt specialiserede tilbud og kompetencer, der er brugfor, og at sikre, at tilbuddene udvikles dynamisk i takt med,at behovene ændrer sig.

Regeringen vil desuden igangsætte en række initiativer påsundhedsområdet, som blandt andet indebærer målrettedegenoptræningsplaner og en styrket rolle for sygehusene.Det er initiativer, der vil styrke indsatsen for personer medkomplekse og omfattende rehabiliteringsbehov.Indsatsen bygger blandt andet videre på Sundhedsstyrel-sens forløbsprogrammer fra 2011, som beskriver den sam-lede rehabiliteringsindsats til børn, unge og voksne mederhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammerne er udarbej-det i samarbejde med de faglige selskaber, regioner, kom-muner, almen praksis og brugerorganisationer.

Ny nationalkoordinationsstrukturRegeringen opretter en ny national koordi-nationsstruktur,som giver Socialstyrelsenkompetence til at udmelde målgrupperog særlige indsatser, hvor der er behov forøget koordination mellem kommunernefor at sikre og videreudvikle den højtspecialiserede viden og indsats.Samtidig får Socialstyrelsen til opgave atskabe et nationalt overblik over den spe-cialiserede indsats samt en systematiskvidensopbygning om målgrupper medbehov for en højt specialiseret indsats.Dette giver Socialstyrelsen et styrket grund-lag for dialogen med kommunerne om denspecialiserede indsats. Der vil først blive satfokus på den specialiserede indsats overformennesker med komplekse hjerneskaderog svære spiseforstyrrelser.

Øget faglighed igenoptrænings- ogrehabiliteringsindsatsenFor at styrke genoptrænings- og rehabilite-ringsindsatsen vil ministeren for sundhedog forebyggelse:• Udvikle et stratificeringsredskab, somskal bruges til at målrette genoptræ-nings- og rehabiliteringstilbuddene iforhold til borgerens behov.• Styrke sygehusenes kompetence til atbeskrive og sætte tidsfrister for genop-trænings- og rehabiliteringsindsatsen forgruppen af borgere med meget omfatten-de og komplekse rehabiliteringsbehov.• Udvikle visitationsretningslinjer ogsundhedsfaglige kvalitetskriterier forrehabilitering af borgere med megetkomplekse genoptræningsbehov.

Ny teknologi og innovative løsninger påvirker mangeaspekter af vores hverdag og skaber nye muligheder bådefor den enkelte og samfundet som helhed. Det gælder fxpå hjælpemiddelområdet, hvor teknologiske løsningerkan gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne oggive den enkelte mulighed for at få et mere selvstændigtog aktivt liv. Og det gælder i udviklingen af sociale medierog andre internetbaserede kommunikationsfora, hvor men-nesker kan mødes og dele interesser og erfaringer påtværs af fysiske og sociale grænser.Ny teknologi bidrager til at understøtte målsætningerne iFN’s handicapkonvention om inklusion, tilgængelighed ogselvbestemmelse for mennesker med handicap. Samtidigkan brugen af ny teknologi bidrage til, at ressourcerne iden offentlige sektor anvendes, hvor de har størst effekt.Både for borgerne og samfundet er der altså klare gevinsterat hente i ny teknologi og øget digitalisering. Ved at investerei disse områder kan vi nedbringe omkostninger til velfær-den, samtidig med at kvaliteten højnes. En forudsætningfor, at vi kan høste gevinsterne er dog, at de nye løsningerbliver nemme at brug for alle.Digitale og velfærdsteknologiske løsninger kan åbne nyeveje for, at mennesker med handicap kan deltage i sam-fundslivet på lige fod med alle andre. Men regeringenønsker også at sætte ind for at fjerne de mere klassiske,fysiske barrierer for samfundsdeltagelse og inklusionved fortsat at have fokus på tilgængelighedsområdet.Samlet set ønsker regeringen at give mennesker medhandicap større indflydelse på deres eget liv og gøre detlettere at deltage i og bidrage til samfundslivet.Regeringen vil derfor sætte en ambitiøs retning foranvendelsen af ny teknologi og innovative løsninger- i samarbejde med kommuner og regioner.Regeringen vil arbejde for, at nye digitale løsninger blivertilgængelige for mennesker med handicap, så den digitaleomstilling understøtter ligebehandling og uafhængighedpå handicapområdet.Og derfor vil regeringen arbejde for at forbedre den fysisketilgængelighed i bygninger, boliger, nære byrum og i denoffentlige transport.SELVHJULPEN MED INNOVATIV TEKNOLOGIMålsætning: Velafprøvet teknologi skal give mennesker medhandicap større selvbestemmelse i hverdagen og bidrage tiløget inklusion i samfundet.

De fleste mennesker ser det som et privilegium at kunneklare sig selv. Velfærdsteknologiske og digitale hjælpemid-ler kan gøre mennesker med handicap i stand til at klareflere af dagligdagens opgaver selv, uafhængigt af hjælp fraandre.Regeringen ønsker derfor at sætte en ambitiøs retning fordet fællesoffentlige arbejde med udbredelse og anvendelseaf digitale og velfærdsteknologiske løsninger på undervis-nings-, social- og sundhedsområdet. Rammerne for arbej-det er blandt andet den fællesoffentlige strategi for digitalvelfærd, som blev præsenteret i september 2013.Arbejdet tager afsæt i allerede høstede, positive erfaringerfra blandt andet Fonden for Velfærdsteknologi. Gennem desenere år har regeringen således støttet afprøvningen af enrække teknologiske løsninger på handicapområdet, somnetop har haft til formål at give mennesker med handicapstørre selvhjulpenhed og uafhængighed.Et godt eksempel er brug af spiserobotter til beboere i botil-bud med fysisk handicap.Spiserobotterne er en velfærdsteknologisk løsning, som gørdet muligt for mennesker med betydelige fysiske funktions-nedsættelser at spise selv og gør dem væsentlig mindre af-hængige af hjælp fra andre, end de ellers ville have været.Robotterne er afprøvet i otte botilbud med positive resultater.Selv om arbejdet med velfærdsteknologi har været pådagsordenen i flere år, er kommunernes arbejde med vel-færdsteknologi stadig præget af pilotafprøvninger.Erfaringerneherfra viser, atder er visse ud-fordringer medNational implementeringat implemente-af velfærdsteknologire teknologienrigtigt og medRegeringen og KL er enige om at understøtteat fastholdeen national implementering af modne vel-færdsteknologiske løsninger.ændrede ar-bejdsgange.Det vil øge borgernes selvhjulpenhed ogeffektivisere sagsgangene. I første omgangHvis gevinster-sættes der fokus på hjælp til løft, bedre brug afne ved de nyehjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter.teknologiskeAftalen om kommunernes økonomi forløsninger skal2014 kan læses på www.fm.dkhøstes, skalbåde borgereog medarbejde-re kende den nye teknologi og være trygge ved at brugeden. Den omstilling kommer ikke af sig selv. Derfor styrkesdette område i de kommende år, hvor en række velafprø-vede teknologier implementeres nationalt.

Regeringen ønsker også at undersøge, om vi som samfunder gode nok til at udnytte de nye muligheder for at indretteboliger smartere. Smarthometeknologi gør det eksempelvismuligt at fjernbetjene lys, varme, vinduer, døre, indstillingaf højde på spisebord mv. Dagligdagsopgaver, som tidligereikke kunne klares uden hjælp fra andre, kan ved hjælp afteknologiske løsninger ofte klares af borgeren selv. Det øgerselvstændigheden, evnen til at mestre egen tilværelse oglivskvaliteten for den enkelte.

og sammenhængende velfærdsydelser, der på én gangstyrker selvhjulpenhed og inklusion i samfundet.TILGÆNGELIGE IT-LØSNINGERMålsætning: Obligatoriske digitale offentlige selvbetjenings-løsninger skal være fuldt tilgængelige for mennesker medhandicap.En stadig større del af kommunikationen mellem borgereog den offentlige sektor bliver digital. De nye digitale løs-ninger har et stort potentiale. Ikke bare som redskab til atmodernisere den offentlige sektor, men også som afsæt tilstørre uafhængighed for mennesker med handicap ogsom redskab til øget ligebehandling.Men det er ikke alle, der har lige let ved at bruge de nyedigitale løsninger. Eksempelvis kan omlægningen til digitalkommunikation være forbundet med udfordringer bådefor mennesker med kognitive og fysiske handicap.Det er derfor vigtigt, at de nye løsninger bliver nemme atbruge for alle. Ellers er der en risiko for, at de øger ulighedenog afhængigheden af andre i stedet for at have den ønskedepositive effekt.Det er et fællesoffentligt mål, at 80 pct. af den skriftligekommunikation mellem borgerne og den offentlige sektorskal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Derfor er dethelt centralt at sikre, at de løsninger, som de offentligemyndigheder stiller til rådighed, er både brugervenlige ogtilgængelige også for mennesker med handicap.Som led i udmøntningen af Den fællesoffentlige digitali-seringsstrategi 2011-2015 gøres der derfor en særligindsats for at sikre, at de selvbetjeningsløsninger, somløbende bliver gjort obligatoriske, også overholder rele-vante krav til brugervenlighed og tilgængelighed.

Der er også brug for, at de mennesker, det handler om,får adgang til hjælp til at kunne bruge de nye løsninger. Ogmens alle kan have behov for vejledning, også til offentligselvbetjening, så er vejlederne ikke altid rustede til, at noglebruger løsninger gennem hjælpemidler, og andre har brugfor en lidt anden instruktion som følge af fx et kognitivthandicap. Derfor vil regeringen samarbejde med kommu-nerne og civilsamfundets aktører om at støtte menneskermed handicap i at bruge de nye digitale løsninger.For yderligere at understøtte, at både løsninger og ind-hold naturligt gøres tilgængelige, tager regeringen initiativtil, at it-tilgængelighed kommer til at indgå i undervisningenpå forskellige relevante uddannelser. Det skal sikre, atnyuddannede medarbejdere hos både myndigheder ogudviklere har viden om betydningen af it-tilgængelighedfor personer med handicap, allerede når de kommer udi deres første job.

BEDRE FYSISK TILGÆNGELIGHEDMålsætning: De fysiske barrierer for, at mennesker medhandicap kan deltage i samfundslivet, skal løbende formindskes,og udviklingen af den fysiske tilgængelighed i samfundetskal følges tæt.Tilgængelighed til de fysiske omgivelser udgør en væsentligforudsætning for, at alle mennesker kan deltage i samfunds-livet. Dermed er fysisk tilgængelighed også en forudsætningfor lige muligheder, selvbestemmelse og ligebehandling ogi sidste ende inklusion. Den fysiske tilgængelighed har altidværet en central del af den handicappolitiske dagsordenbåde for regeringen og for mennesker med handicap ogderes organisationer. Regeringen ønsker at sikre, at dertil stadighed fokuseres på at forbedre tilgængelighedentil omgivelserne.TILGÆNGELIGE BOLIGER OG BYRUMMålsætning: Tilgængeligheden i den almene boligsektor skaløges, så stadig flere af sektorens boliger har god tilgænge-lighed.Boligen er ramme om en stor del af danskernes liv. Derfor erdet vigtigt, at alle har en bolig, de trives i, og har mulighed forat flytte, hvis livsforhold og ønsker til boligen ændrer sig.

Klart fokus påit-tilgængelighedRegeringen iværksætter følgende initiati-ver, som skal forbedre it-tilgængelighedenfor mennesker med handicap:• Obligatoriske digitale offentlige løsningergøres fuldt tilgængelige for personer medhandicap.• Samarbejde med kommuner og civilsam-fund om at hjælpe mennesker med handi-cap til at bruge de mange nye offentligedigitale muligheder.• Mainstreaming af it-tilgængelighed somfagligt område på relevante uddannelserfor at skabe generel opmærksomhed omit-tilgængelighed.

Men nogle mennesker med handicap har særlige krav tilderes bolig – ikke mindst når det handler om tilgængelig-hed. Små døre, store niveauforskelle og dårlig adgang ude-fra er eksempler på forhold, som kan gøre, at en bolig ikkeer lige egnet for alle mennesker at bo i.Gennem de sidste 10 år er tilgængelighedskravene til boligergenerelt blevet skærpet, hvilket har betydet, at antallet aftilgængelige boliger er øget markant.Især har denalmene bolig-sektor bidragetvæsentligt til enmere tilgænge-lig boligmasseved nybyggeriog med centralemidler til reno-vering og om-bygning fraLandsbygge-fonden.

Samtidig arbej-der regeringenfor at afdække, hvordan man kan bruge teknologiske løs-ninger på nye måder, som kan understøtte menneskermed handicap i dagligdagen. Visionen er, at personer medhandicap med fx smartphone skal kunne orientere sig omtilgængelighedsniveauet i forhold til bygninger og byrum,offentlige anlæg og faciliteter, herunder transportmulighe-der og kulturelle tilbud.Ministeriet forBy, Bolig ogLanddistriktervil frem mod2020 iværksæt-te initiativer,som på langtsigt skal gøredet lettere formenneskermed handicapat færdes i de-res nærmiljø.

Målsætning: Tilgængeligheden til de bolignære byrum skalfremmes.Fornemmelsen af at føle sig hjemme og vigtigheden af atkunne komme frit omkring standser ikke ved dørtrinnet.Tilgængeligheden af byrummet omkring vores boliger erogså helt afgørende for, at alle mennesker kan færdes ognyde de samme muligheder for at deltage i lokalsamfun-dets fællesskaber.I forbindelse med forskønnelse og byfornyelse af eksiste-rende by- og boligområder indgår ofte fornyelse af de bolig-nære byrum såsom gårdanlæg, lokale pladser og parker inær tilknytning til boligområder og -bebyggelser.

TILGÆNGELIGHED TIL BYGGERIETMålsætning: Det byggede miljø skal være tilgængeligt formennesker med handicap.Tilgængelighed til de fysiske omgivelser er afgørende for, atman som borger kan indgå i samfundet. Det gælder natur-ligvis også tilgængelighed til bygninger, og tilgængeligheden tilbyggeriet har derfor altid været en væsentlig del af denhandicappolitiske dagsorden.Handicaptilgængelighed står helt centralt i byggelovgivningen,der siden 1972 har indeholdt konkrete tilgængelighedskravtil byggeriet. Disse krav er siden da løbende blevet udbygget,så vi i Danmark i dag har en byggelovgivning, som sætterbåde klare og ambitiøse tilgængelighedskrav.Der er derfor et rigtigt godt grundlag til at sikre, at menneskermed handicap kan bruge bygninger uden at blive mødtmed fysiske barrierer for tilgængeligheden. Det gælderbåde for nyt byggeri, og når der bygges om.De nuværende regler sikrer derfor, at den samlede bygnings-masse gøres tilgængelig for mennesker med handicap i taktmed, at bygningsmassen løbende fornys. Udfordringen er atsikre, at reglerne spiller positivt sammen med de nyesteteknologier og løsninger inden for byggeriet, så der heletiden kan udvikles nye og fremtidssikrede løsninger.Samtidig viser erfaringer, at det i dag er muligt ved at gen-nemføre tilgængeligt nybyggeri uden at gå på kompromismed arkitektoniske og æstetiske krav. Danske Handicap-organisationers hovedsæde fra 2013 er et eksempel på, atnår der fokuseres på processen og samarbejdet mellem deforskellige parter, kan tilgængelighed, smuk arkitektur oggod byggeøkonomi forenes.Alligevel er der stadig et stykke vej at gå, før vi er i mål.Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut pegernemlig på, at kendskabet til kravene i bygningsreglementetikke altid er godt nok. Så trods de klare og ambitiøse krav erder stadig udfordringer med at sikre den ønskede tilgængelig-hed i nybyggeriet.Der er brug for viden om kravene om tilgængelighed ogfor fokus på, hvilke konkrete innovative løsninger der kanopfylde disse krav.Derfor vil regeringen arbejde for at sikre, at de gældenderegler om tilgængelighed til byggeriet effektivt understøtterinnovative tilgængelighedsløsninger. Regeringen vil styrkeindsatsen for at informere og vejlede om kravene til tilgæn-gelighed i bygninger. Og regeringen vil opsamle og udbredeerfaringer med innovative løsninger på tilgængelighedsom-rådet bredt i byggebranchen og blandt offentlige bygherrer.

Øget fokus på byg-ningsreglementetstilgængelighedskravFor at sætte øget fokus på bygningsregle-mentets tilgængelighedskrav vil klima-,energi- og bygningsministeren iværksætteto initiativer:• En analyse af de gældende regler i byg-ningsreglementet, som skal:- Gennemgå de nuværende tilgængelig-hedsregler i bygningsreglementet medhenblik på at sikre, at de understøtterudviklingen af innovative tilgængelig-hedsløsninger.- Opsamle og udbrede erfaringer medinnovative tilgængelighedsløsningerbredt i byggebranchen og blandt offentligebygherrer.• En styrket informations-, vejlednings- ogrådgivningsindsats.I samarbejde med relevante parter, herunderDanske Handicap-organisationer og Institutfor Menneskerettigheder, gennemføres enstyrket informations-, vejlednings- ogrådgivningsindsats med to hovedformål:- At oplyse om de gældende regler.- At indsamle og udbrede viden om konkreteinnovative løsninger på tilgængeligheds-området.

TILGÆNGELIGHED PÅ TRANSPORTOMRÅDETMålsætning: Der skal udvikles tilgængelige transportløsninger,der giver god mobilitet for alle brugere.Transportmuligheder er en afgørende forudsætning forden enkelte borgers mulighed for at deltage i og bidragetil hverdagslivets mange fællesskaber og for et mangfoldigtog ligeværdigt samfund.Regeringen ønsker derfor at skabe et transportsystem, derer så tilgængeligt som praktisk muligt, samtidig med atfunktionaliteten og effektiviteten i det samlede transport-system bibeholdes.Målet om at skabe fuld tilgængelighed, især i den kollektivetrafik, er et dyrt og langvarigt projekt, der ikke kan løses nuog her. Det er derfor centralt, at tilgængelighed i bred for-stand tænkes ind i ethvert tiltag i transportsystemet, så detsikres, at der fremadrettet sker forbedringer på bedste ogbilligste vis.Af Transport-ministeriets til-gængeligheds-politik fremgår,at tilgængelig-Transportpolitik forhed er vigtigt atmennesker med handicapholde sig forøje, når derTransportministeriets tilgængelighedspolitikplanlægges,beskriver de principper, der lægges til grundfor inddragelsen af handicaphensyn på tværsbygges og re-af Transportministeriets område.noveres infra-Den giver også et overblik over, hvordan derstruktur. Detkonkret arbejdes med tilgængelighed i detgælder også,danske transportsystem.når man be-slutter og for-bereder offent-lige servicetilbud, og når de lovgivningsmæssige rammerfastsættes.Regeringen vil blandt andet understøtte udviklingen ved attænke tilgængelighed ind i den langsigtede planlægning afudviklingen på transportområdet.

Tog, infrastrukturog letbaner med godtilgængelighedRegeringen vil sikre, at der skabes så godtilgængelighed som muligt på de nyeletbaner i Århus og Ring 3 i København.Endvidere vil regeringen arbejde for, athensynet til mennesker med handicapinddrages ved nyanskaffelse af tog, vedvæsentlige stations- og perronændringerog ved nyanlæg i forbindelse med realise-ring af midlerne i Togfonden DK.Konkret vil regeringen arbejde for:• At der ved arbejdet med letbanesyste-merne sikres, at der gøres brug af tilgæn-gelighedspaneler, tilgængelighedskon-sulenter eller lignende, der skal følgeprojekterne og drøfte tilgængelighedsløs-ninger.• At hensynet til mennesker med handicapvil blive inddraget som en væsentlig del iindkøbsprocessen ved nyanskaffelse aftog, ved væsentlige stations- og perron-ændringer og ved nyanlæg i forbindelsemed Togfonden DK.

Handicappolitisk handlingsplan 2013Et samfund for alle2012/13:42Henvendelse om udgivelsen kan ske tilSocial-, Børne- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 221060 København KTlf.: 33 92 93 00ISBN978-87-92985-56-9Elektronisk publikation978-87-92985-57-6DesignOmslag: e-Types & IndiaIndhold: mouret/coFotosSocial-, Børne- og Integrationsministeriet og Getty ImagesTrykRosendahls-Schultz Grafisk A/SOplag500 stk.WebPublikationen kan hentes på www.sm.dk.Trykte eksemplarer kan bestilles ved at skrive til [email protected].