BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 168: SFI rapport: Dagpengemodtageres situation omkring dagpengeophør

FORORDFormålet med denne undersøgelse er at belyse erhvervssituationen om-kring dagpengeophør for forsikrede ledige, som var varslet til at opbrugederes dagpengeret i marts og juni 2013. Undersøgelsen bygger på enspørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af disse ledige i juni og juli2013.Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Malene RodeLarsen og seniorforsker Henning Bjerregård Bach, som også har væretprojektleder for undersøgelsen. Et udkast til rapporten har været læst ogkommenteret af professor Peder J. Pedersen, Aarhus Universitet, somtakkes for værdifulde og konstruktive kommentarer.De Økonomiske Råd, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og Ek-spertudvalget for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (CarstenKoch-udvalget) har sammen finansieret surveyen blandt udfaldstruedeledige. Ekspertudvalget har bestilt og finansieret analyser og rapport-skrivning, som er gennemført i Afdelingen for beskæftigelse og integrati-on.København, februar 2014AGI CSONKA

kroniske lidelser). Familieforhold, civilstand, boligforhold, erhvervs-erfaring og uddannelsesforhold ser ikke ud til at påvirke, hvilkegrupper der særlig hyppigt opbruger dagpengeretten.40 pct. af de ledige, som var varslet til at opbruge dagpengeretten imarts, og selv oplyser, at de i juni har opbrugt retten, er i beskæfti-gelse i juni. Heraf er 12 procentpoint ansat i seniorjob. 8 pct. oplyser,at de i juni er på efterløn, og 7 pct. er forsørget af kontanthjælp. Defleste – 31 pct. – som ikke har skaffet sig et arbejde, eller kommu-nen har givet et seniorjob, gør brug af den midlertidige uddannel-sesordning. Hertil kommer nogle få procent, som er begyndt på enuddannelse med SU eller elevløn eller er sygemeldte med sygedag-penge. For en lille restkategori på 3 pct. har erhvervssituationen i ju-ni ikke kunnet fastslås ud fra deres egne oplysninger.4 pct. af dem, som har opbrugt dagpengeretten, har hverken er-hvervsarbejde eller offentlige ydelser som forsørgelse. Disse ledigepersoner har hyppigere end andre grupper modtaget økonomiskhjælp fra ægtefælle eller samlever, men i mindre grad modtaget hjælpfra en bredere familie- og vennekreds i den forbindelse. Gruppenhar også markant hyppigere brugt af formue og likvide midler (71pct.). I gruppen er der markant færre, som har en ægtefæl-le/samlever med erhvervsindkomst.Godt 90 pct. af de varslede, som er i beskæftigede i juni, er lønmod-tagere. De resterende er hovedsageligt selvstændige erhvervsdriven-de eller ulønnede virksomhedspraktikanter. 80 pct. af de beskæftige-de lønmodtagere er ansat på fuld tid, og den gennemsnitlige arbejds-tid er knap 34 timer ugentlig. På adskillige dimensioner af arbejds-vilkår ser det ud til, at de udfaldstruede, som opnår beskæftigelsesom lønmodtagere, ligner almindelige lønmodtagere. 68 pct. af deordinært ansatte oplyser, at de også ville have søgt det pågældendejob under normale forhold, hvor de ikke var under risiko for at op-bruge dagpengeretten, ligesom to tredjedele af dem siger, at de er in-teresserede i at beholde jobbet i længere tid.Omkring 90 pct. af de ledige, som fortsat er ledige med dagpengeeller kontanthjælp i juni, er aktivt jobsøgende ifølge egne oplysnin-ger. Ledige med uddannelsesydelse, som deltager i den særlige ud-dannelsesordning, er i særligt høj grad aktivt jobsøgende, og dette isignifikant højere grad end ledige/aktiverede med dagpenge. Til

sammenligning er ca. 70 pct. af et repræsentativt udsnit af en be-stand af AF-tilmeldte i 2006 aktivt jobsøgende.Intensiteten i jobsøgningen målt ved tidsforbruget, antal søgte jobog bredden i jobsøgningen er højere blandt de varslede og fortsatledige i juni 2013 end blandt en sammenlignelig bestand af fuldtids-ledige i 2006.Omkring en femtedel af de varslede har oplevet at få mere hjælp fraderes jobcenter og/eller a-kasse, i forbindelse med at de stod til atopbruge deres ret til dagpenge, mens en marginalt større andel haroplevet at modtage mindre hjælp fra deres jobcenter og/eller a-kassei denne situation. Halvdelen af de varslede erindrer, at de er blevettilbudt en personlig jobformidler i jobcenteret samt en personligsamtale med a-kassen i forbindelse med deres dagpengesituation.

Andre undersøgelser har påvist, at afgangsraten fra ledighed stiger op tiltidspunktet for dagpengeophør. Denne undersøgelse underbygger disseobservationer ved at vise, at knap 90 pct. af de ikke-beskæftigede varsle-de ledige på undersøgelsestidspunktet er aktivt jobsøgende, hvilket erhøjere end et repræsentativt udsnit af en bestand af ledige, som har for-skellig ledighedsanciennitet.Mange af de forsikrede ledige kan ikke huske, at de har fået til-bud om ekstraordinær hjælp fra Jobcenteret og a-kassen i det brev, somvarslede det mulige tidspunkt for deres ophør af dagpenge. Der synessåledes ikke at være den tilsigtede virkning af og opmærksomhed om-kring Jobcenterets og a-kassens rådgivningstilbud til de varslede ledige. Iløbet af halvandet års ledighed har ledige modtaget adskillige indkaldelsertil møder og samtaler i jobcenteret og a-kassen, hvorfor varslingsbrevetmåske ikke har den fremtrædende plads i bevidstheden, som lovgivernehavde forestillet sig, ligesom det mulige dagpengeophør også kan væredrøftet på andre møder før og efter varslingsbrevet. Når så mange ikkehar hæftet sig ved tilbuddet om personlig jobformidler og samtale i a-kassen, kan det måske også skyldes en mere eller mindre nøgtern vurde-ring af muligheden for at få hjælp til at finde et ordinært arbejde. Detharmonerer med, at kun en femtedel af de varslede synes, at de har fåetmere hjælp fra jobcenteret eller a-kassen i forbindelse med det muligeophør af dagpengeretten. En nogenlunde tilsvarende andel synes endog,

at de har fået ringere hjælp i deres situation, end de plejer. Alt i alt synesder at være behov for at gentænke rådgivningsindsatsen og måske ogsåandre indsatser – forankret i Jobcenteret og a-kassen – rettet mod dennegruppe ledige.Derimod nyder de varslede ledige stor gavn af muligheden foransættelse i seniorjob i kommunen og deltagelse i den midlertidige ud-dannelsesordning, når de opbruger dagpengeretten. Ansættelse i et se-niorjob indtil efterlønsalderen er en rettighed for efterlønsberettigedeledige over 55 år, når de har opbrugt dagpengene, som netop denne al-dersgruppe er særlig tilbøjelig til at gøre ligesom ledige med dårligt hel-bred og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dermed erde sikret en overenskomstmæssig løn inden for det faglige område, hvorkommunen ansætter dem. De har dog ikke ret til et bestemt fagligt ar-bejde. De ledige, som udnytter denne ret, er formentlig rimeligt tilfredsemed situationen, idet kun godt 20 pct. af dem ønsker at få et andet ar-bejde. Det er den laveste andel blandt de varslede, som er i beskæftigelsepå undersøgelsestidspunktet. Det kan nok tolkes således, at langt hoved-parten af dem satser på dette seniorjob, indtil de kan gå på efterløn. DeØkonomiske Råds formandskab har diskuteret seniorjobordningen bl.a.på grund af fraværet af jobsøgningsforpligtigelse og den ineffektive res-sourceprioritering i kommunerne.1Deltagelse i den midlertidige uddannelsesordning i op til 6 må-neder er også en rettighed for varslede ledige, som har opbrugt dagpen-geretten, hvis de sammenlagt har modtaget dagpenge og den til ordnin-gen hørende uddannelsesydelse i mindre end 4 år. Ordningen indeholderbåde et indsatselement – uddannelse og kurser – og et forsørgelsesele-ment. Hvorvidt uddannelse eller kurser har nogen gavnlig virkning påefterfølgende mulighed for beskæftigelse kræver en længere iagttagelses-periode. I denne undersøgelse belyses de kortsigtede konsekvenser. Vifinder, at ca. halvdelen af tiden, hvor deltagerne har modtaget uddannel-sesydelse, har de tilmeldte også deltaget i undervisning. Det er tvivlsomt,om så begrænset uddannelse i en lavkonjunktursituation kan give et mar-kant løft i chancerne for beskæftigelse. Det mener deltagerne nok hellerikke, thi netop deltagerne i uddannelsesordningen er blandt de mest ak-tivt jobsøgende – 92 pct. – som vi har lokaliseret i undersøgelsen. Detteviser, at deltagerne i ordningen er helt opmærksom på, at understøttelsen1.. Formandsskabets synspunkter blev bragt i kronikken: Er seniorjob en hensigtsmæssig velfærds-ordning? I Berlingske d. 14.12 2013 og kan ses på hjemmesiden: dors.dk.

fra det offentlige vil ophøre inden for overskuelig tid, selv om der varindgået et politisk forlig på undersøgelsestidspunktet i juni 2013, somforlængede den midlertidige uddannelsesordning med 1/2 år og erstatte-de ordningen med en arbejdsmarkedsydelse fra 1. jan. 2014 under nogen-lunde samme vilkår. Endvidere er deltagerne i ordningen økonomiskmotiveret af ydelsesniveauet på kontanthjælpsniveau, som er 80 pct. eller60 pct. af dagpengemaksimum afhængig af forsørgerforpligtigelse eller ej,hvilket også gælder for arbejdsmarkedsydelsen.Der er næppe tvivl om, at seniorjob- og uddannelsesordningenhar reddet mange lediges forsørgelse og afholdt dem fra at udbyde deresarbejdskraft til usædvanlig lav aflønning i forhold til deres hidtidige af-lønning eller i højere grad sammenstykke en indkomst fra flere job. Ord-ningerne er formentlig årsag til, at vi i undersøgelsen finder så beskedenen andel på 4 pct., som selv oplyser, at de er helt uden erhvervsdeltagelseog offentlig forsørgelse efter dagpengene udløb. De er givetvis en del afde varslede ledige til dagpengeophør, som ikke kunne deltage i den mid-lertidige uddannelsesordning, fordi de allerede havde modtaget dagpengei 4 år og heller ikke var berettigede til kontanthjælp, fordi de var gifteeller formuende eller begge dele.Styrelsen finder ud fra registeroplysninger om beskæftigelse ogudbetaling af offentlige ydelser, at andelen, som er uden efterfølgendebeskæftigelse og offentlig forsørgelse, er mindst dobbelt så stor som den,vi finder i surveyen, selv hvis vi medtager hele ”rest”-kategorien, somikke har kunnet klassificeres på anden måde. Styrelsen finder endviderehalvt så mange, som er i et beskæftigelsesforhold, som vi finder i survey-en. Det kan igen skyldes usikkerheden i forbindelse med en survey. I denforbindelse skal det nævnes, at vi i surveyen har brugt samme måde atindkredse beskæftigelse hos respondenterne som Danmarks Statistikbruger i Arbejdskraftundersøgelsen. Der kan peges på enkelte forskelle iopgørelsesmetoder de to opgørelser imellem. Blandt andet klassificererArbejdsmarkedsstyrelsen personer som modtagere af offentlige ydelser ien måned, hvor de også modtager lønindkomst uanset beløbenes ind-byrdes størrelsesforhold. På det foreliggende grundlag kan det ikke afgø-res, hvad hovedforklaringen er på de markante forskelle.

Den 1. januar 2013 blev den nye kortere dagpengeperiode på 2 år forforsikrede ledige effektiv.2Ikrafttrædelsen var suppleret af to andre ord-ninger – akutjobordningen og den særlige uddannelsesordning – somskulle modvirke og afbøde konsekvenserne af, at så mange forsikredeledige i 1. halvår af 2013 forventeligt ville komme i risiko for at opbrugedagpengeretten. Endvidere eksisterer seniorjobordningen, som garante-rer et job i kommunen til efterlønsberettigede forsikrede ledige, som nårefterlønsalderen om højst 5 år, og som har opbrugt dagpengeretten.3Uddannelsesordningen giver som hovedregel ret til at deltage i visse ud-dannelser og modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder,efter at dagpengeretten er opbrugt.4Akutjobordningen er en motivati-onsordning over for private og offentlige virksomheder, som virker ved

Formålet med denne undersøgelse er – ved brug af en survey blandt le-dige, der er i fare for at opbruge dagpengeretten – at give en beskrivelseaf denne gruppes situation på interviewtidspunktet. De Økonomiske Råd,Arbejdsløshedskassernes Samvirke og Ekspertudvalget for udredning afden aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget) har sammenfinansieret en survey blandt udfaldstruede ledige, hvis besvarelser SFI harfået stillet til rådighed til undersøgelsen. Surveyen er hovedsageligt gen-nemført i juni og et stykke ind i juli 2013.Populationen i surveyen består af de ledige, som – vurderet ethalvt år forinden – var i risiko for at opbruge deres dagpengeret på endato i henholdsvis marts og juni 2013, hvis de ikke forinden fik fornyetdagpengeret ved arbejde. Hvis de stadigvæk var ledige ca. 13 uger indenden varslede udfaldsdato, indgår de i populationen. Ledige, som i CPR-registeret havde adressebeskyttelse, indgår ikke i populationen.Marts- og juni-kohorten var omtrent lige store og sammenlagtpå 9.080 personer. 88 pct. af dem havde en oplyst e-mailadresse, som ibegyndelsen af juni blev brugt til at kontakte dem med opfordring om atudfylde et spørgeskema om deres situation. Spørgeskemaet kunne udfyl-des i løbet af 15-20 minutter. De 12 pct. af populationen havde ikke ene-mailadresse, men de fik i begyndelsen af juni tilsendt et almindeligtbrev med en opfordring til at gå ind på internettet og udfylde spørge-skemaet dér. Blandt de kontaktede personer, som efter nogen tid ikkehavde besvaret skemaet på internettet, blev 600 personer tilfældigt ud-valgt til en telefonisk rykkerprocedure. Godt halvdelen af disse svaredepå telefonen. Sammenlagt svarede 2.325 personer, hvilket svarer til ensvarprocent på godt 25.Svarprocenten var lavere blandt mænd, yngre personer under 30år, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og medlemmeraf visse a-kasser. Dette kunne give anledning til at omvægte de opnåedebesvarelser, således at de forskellige gruppers vægt svarede til deres andelaf populationen. Analyser har vist, at det imidlertid ikke har nævneværdig5.. Jf. lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere, af 7. september 2012.

betydning for svarfordelinger at omvægte på denne måde, hvorfor un-dersøgelsens resultater præsenteres i uvægtet form. Den relativt lavesvarprocent på 25 kunne give anledning til overvejelser om skævhed ibesvarelserne. Vi har ikke sikre tegn på dette i de foreliggende besvarel-ser. En inspektion af svarfordelingen blandt besvarelser opnået via inter-nettet og ved telefonisk rykning antyder, at personer med mere fast be-skæftigelse på interviewtidspunktet måske er underrepræsenterede i detforeliggende materiale, men vi kan ikke afgøre det.Ideen i undersøgelsens design var, at marts-kohorten ville inde-holde relativt mange ledige, som havde opbrugt dagpengeretten på inter-viewtidspunktet i juni, mens juni-kohorten ville indeholde relativt få.Begge kohorter skulle besvare det samme spørgeskema. Der var da ogsåflere i marts-kohorten, som havde opbrugt dagpengeretten ifølge deresegne besvarelser af spørgeskemaet, jf. tabel 1.1TABEL 1.1Opbrugt dagpengeret på interviewtidspunktet i juni/juli, særskilt for varslet må-ned for dagpengeophør. Procent.Opbrugt dagpengerettenIkke opbrugt dagpengerettenAntal besvarelserMarts77231.122Juni39611.203

SFI har haft til opgave at belyse følgende emner med udgangspunkt ibesvarelserne af surveyens spørgeskema:1.Hvor mange og hvad karakteriserer de ledige, som faktisk har op-brugt dagpengeretten, i sammenligning med dem, som ikke har op-brugt dagpengeretten?De udfaldstruedes beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situationpå interviewtidspunktet og de foregående måneder. Hvor mange er ibeskæftigelse, fortsat på dagpenge eller i aktivering med dagpenge,på den særlige uddannelsesydelse, i almindelig uddannelse med SU,sygemeldte med sygedagpenge, på kontanthjælp, uden offentlig for-sørgelse?Hvad karakteriserer de udfaldstruede, som er kommet i beskæftigel-se, med hensyn til aflønning, lønændring i forhold til tidligere be-

skæftigelse, arbejdstid, sammensat indtægt fra flere job, pendler-afstand, stabiliteten i beskæftigelsen, udløb af dagpenge, mv.?Jobsøgning både blandt beskæftigede og ikke-beskæftigede på inter-viewtidspunktet. Hvordan søges der job målt på forskellige dimen-sioner? Søges der også mod udenlandsk beskæftigelse? Beror søge-måden på forsørgelsessituationen, herunder om de udfaldstruedehar opbrugt dagpengeretten? Er der nogen, som helt er holdt opmed at søge, og hvem er det?Hvilken rolle spiller aktivering og især den særlige uddannelsesydelsefor de udfaldstruede? Hvad har henholdsvis jobcentret og a-kassengjort for at fremme beskæftigelse for de udfaldstruede? Spiller deøvrige særlige instrumenter – personlig jobformidler og akutjobord-ningen – i 1. halvår 2013 en rolle for de udfaldstruedes beskæftigel-sessituation?Hvad er forsørgelsesgrundlaget for dem, som har opbrugt dagpen-geretten, og som ikke har tilstrækkelig erhvervsindtægt eller andreoffentlige ydelser? Er disse personer forsørget af ægtefælle, samlevereller anden familie? Eller lever de også af realisering af formuegen-stande?

Oplysningerne om eventuelt opbrugt dagpengeret stammer fra de ledigesbesvarelse af spørgsmål om dette. Der kan derfor være en vis unøjagtig-hed ved dem, hvilket vi vender tilbage til. Godt halvdelen af de udfalds-truede, som er blevet varslet om ophør af dagpengeretten i marts 2013,har også opbrugt dagpengeretten i marts. Knap en fjerdel af disse harikke opbrugt dagpengeretten i juni/juli samme år, primært fordi de erkommet i arbejde forinden. 15 pct. af dem har fået udskudt fortabelsenaf dagpengeretten et par måneder. Knap 40 pct. af dem, som er blevetvarslet om ophør af dagpengeretten i juni, har også mistet denne, indende besvarer spørgeskemaet på et tidspunkt i juni.Vi har undersøgt, om den gruppe, som har opbrugt dagpengeret-ten inden interviewet i juni, er anderledes sammensat med hensyn til køn,alder, kvalifikationer, helbredsforhold mv. i sammenligning med dengruppe, som ikke har opbrugt dagpengeretten. Vi har fundet meget få

forskelle i sammensætningen af de to grupper: Ledige på 55 år og der-over er klart overrepræsenterede blandt de ledige, som opbruger dagpen-geretten. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og perso-ner med dårligere helbred fx kroniske lidelser er også overrepræsenteredeblandt personer, som opbruger dagpengeretten. Disse sammenhængegælder for begge kohorter.Vi har også undersøgt, om en række forhold som køn, samlivssi-tuation, bolig- og ejerform, ægtefælles/samlevers erhvervssituation ogindtægtsforhold, antal hjemmeboende børn, skole- og erhvervsuddannel-se og a-kasse-tilhørsforhold skulle have betydning for fortabelse af dag-pengeretten. Ingen af disse forhold har nogen afgørende betydning for,om de interviewede udfaldstruede opbrugte deres dagpengeret inden in-terviewet i juni.Endelig har vi undersøgt, om nogle selvrapporterede mål for al-mene læsefærdigheder og ordblindhed skulle have betydning for forta-belse af dagpengeretten. Det er heller ikke tilfældet. Mål for lette ellersvære gener som følge af eventuelle lidelser som migræne, træthed,søvnbesvær eller smerter i øvrigt har heller ingen betydning.Det skal også nævnes, at der heller ikke er nogen sammenhængimellem, om de ledige har taget imod tilbuddet om samtale i a-kassen ogen personlig jobformidler i jobcenteret, og hvorvidt de har opbrugt dag-pengeretten.Ud over de tre nævnte forhold – alder, etnisk herkomst og hel-bred – er der altså ikke i analysen fremkommet yderligere indikatorer for,hvem der er særlig tilbøjelig til at opbruge dagpengeretten. Og der er hel-ler ikke noget, der peger på, hvilke yderligere indsatser sagsbehandlere ijobcentre og a-kasser kunne rådgive om eller iværksætte.ERHVERVSSITUATIONEN EFTER OPBRUGT DAGPENGERET

Sammenlagt er 40 pct. af de udfaldne i et ansættelsesforhold. Arbejds-markedsstyrelsen opgør også arbejdsmarkedsstatus for hver person, hvisdagpengeret er opbrugt, i op til 6 måneder efter, at den ledige har op-brugt dagpengeretten, baseret alene på registeroplysninger om ydelser ogeventuel indeholdt kildeskat fra arbejdsgivere. Ifølge styrelsen er mellem15,7 og 19,4 pct. af de udfaldne fra marts-kohorten blevet trukket i kilde-skat i månederne marts-juli. Arbejdsmarkedsstyrelsen finder altså om-trent halvt så mange eller lidt færre, som er i et ansættelsesforhold i for-hold til det antal, som denne undersøgelse finder. Unøjagtigheder i spør-geskemaoplysninger og muligheder for misforståelser kan skabe skævhe-der i resultaterne fra surveyoplysninger, og det samme kan systematik i,hvem der besvarer og undlader at besvare spørgeskemaet. Vi har imidler-tid ingen holdepunkter for, at sådanne forhold skulle skabe en opadgå-ende skævhed i den rapporterede andel af personer, som er i et beskæfti-gelsesforhold. Endvidere har vi i denne undersøgelse brugt samme gen-nemprøvede fremgangsmåde, som Danmarks Statistik bruger i Arbejds-kraftundersøgelsen, til at klassificere personer som beskæftigede. Noget

af forskellen kan forklares med, at arbejde i udlandet ikke registreres her ilandet. En anden del bunder i, at hvis en person i en kalendermånedsamtidig modtager lønindtægt og offentlig ydelse, så klassificerer styrel-sen vedkommende som modtager af offentlig ydelse fremfor beskæfti-gelse uanset beløbenes størrelse. Det kan også tænkes, at oplysningen omskatteindeholdelse opfanger for få, som faktisk er i et beskæftigelsesfor-hold.Af tabel 1.2 fremgår det videre, at 7 pct. af dem, som har op-brugt dagpengeretten, er forsørget af kontanthjælp. 4 pct. opfatter sigsom ledige uden offentlig forsørgelse, formentlig fordi de har modtagetdagpenge i 4 år, og derfor ikke er berettigede til at deltage i den midlerti-dige uddannelsesordning. De personer, som ikke har skaffet sig ordinærbeskæftigelse, gør brug af de to ordninger, som åbner sig, når dagpenge-retten er opbrugt. De fleste – 31 pct. – gør brug af den midlertidige ud-dannelsesordning, og de ældre over 54 år vælger at få et seniorjob ikommunen eller venter på et sådant job. 8 pct. af de udfaldne dagpen-gemodtagere oplyser, at de på interviewtidspunktet er på efterløn. Detdækker formentlig over, at de gik på efterløn, mens de stadigvæk vardagpengeberettigede, men snart ville opbruge dagpengeretten.Arbejdsmarkedsstyrelsen finder desuden ud fra deres registre, atmellem 14,4 og 19,6 pct. i de samme måneder er uden beskæftigelse ogoffentlige ydelser. Ifølge spørgeskemaoplysninger er denne andel højst 7pct., hvis vi medtager hele ”rest”-kategorien, som ikke har kunnet klassi-ficeres på anden måde. I forlængelse af diskussionen om beskæftigelses-andelens størrelse kunne man formode, at det ligeledes kunne bero på, atregistrene opfanger for få, som er i et beskæftigelsesforhold, som af den-ne grund nødvendigvis klassificeres som værende uden ydelse og lønind-komst.

TABEL 1.2Hovedaktivitet på interviewtidspunkt for ledige, som var varslet til at opbrugedagpengeretten i marts. Særskilt for, om de har opbrugt dagpengeretten på inter-viewtidspunktet i juni. Procent.HovedaktivitetBeskæftigelse, evt. med supplerende dagpen-ge/kontanthjælpSeniorjobLøntilskudsansættelsePå vej til seniorjob (venteydelse)Ledig/aktiveret med dagpengeLedig/aktiveret med kontanthjælpLedig med uddannelsesydelse(midlertidig ordning)Ledig uden offentlige ydelserI uddannelse med SU eller elevlønSygemeldt med sygedagpengeEfterlønsmodtagerAndetBeregningsgrundlagOpbrugtdagpengeret251232073141283864Ikke opbrugtdagpengeret48270102713955242I alt3010422626414741106

Tabellen illustrerer også den usikkerhed, der omgærder oplysningen omopbrugt dagpengeret, som er selvrapporteret. Mest bemærkelsesværdigter det, at nogle af dem, som ikke har opbrugt dagpengeretten, oplyser, atde er beskæftiget i et seniorjob (2 pct.), deltager i den midlertidige ud-dannelsesordning (7 pct.) eller er ledige eller aktiveret med kontanthjælp(2 pct.). Sidstnævnte oplysning om at modtage kontanthjælp er udtrykfor den tydeligste modstrid. Oplysningerne om seniorjob og uddannel-sesordning er også udtryk for modstrid, som åbner for den fortolkning,at de måske har opbrugt dagpengeretten, men at de, fordi de modtageren ydelse (uddannelsesordningen) eller en lønindkomst (seniorjobbet),som de har ret til som forsikrede ledige, ikke synes, at de har opbrugtdagpengeretten, selv om uddannelsesydelsen er markant lavere end dag-penge.Hvis denne tolkning er rigtig, peger den på, at nogle forsikredeikke ser fortabelse af retten til dagpenge, som den altafgørende begiven-hed, fordi de alligevel har nogle rettigheder til forsørgelse og hjælp efterforfaldsdatoen i kraft af deres medlemskab af en a-kasse. Tolkningenunderbygges af, at en fjerdel af samtlige interviewede ikke kan huske, atde i forbindelse med det brev fra a-kassen, hvori de blev varslet om deresmulige fortabelse af dagpengeretten, fik et tilbud om en personlig samta-

Som det fremgår af tabel 2, er 44 pct. af samtlige de ledige, som var vars-let til at opbruge dagpengeretten i marts, i beskæftigelse på interviewtids-punktet i juni – nogle i et almindeligt ustøttet arbejde, nogle i et job medsupplerende dagpenge eller kontanthjælp, nogle med et løntilskud ognogle i et seniorjob, hvis de har opbrugt dagpengeretten. For juni-kohorten er den tilsvarende andel 32 pct. I dette afsnit beskriver vi løn-og arbejdsvilkårene for samtlige disse beskæftigede fra de to kohorter,både for dem, som har opbrugt dagpengeretten, og dem, som ikke haropbrugt dagpengeretten.Godt 90 pct. af samtlige disse beskæftigede på interviewtids-punktet er lønmodtagere, uanset om de har opbrugt dagpengeretten ellerej. De resterende er hovedsageligt selvstændige erhvervsdrivende ellerulønnede virksomhedspraktikanter. Godt 90 pct. af de beskæftigedelønmodtagere har ét job. Det er især beskæftigede med supplerende dag-penge eller kontanthjælp, som har to eller flere job samtidigt. 23 pct. afde ansatte i ustøttet beskæftigelse mener selv, at de er ansat i et akutjob.12 pct. af de akutjob-ansatte er privatansat.80 pct. af de beskæftigede lønmodtagere er ansat på fuld tid, og85 pct. af dem opgiver en arbejdstid på mindst 30 timer, og den gennem-snitlige arbejdstid er knap 34 timer ugentlig. Ud fra de oplyste arbejdsti-der og indkomster før skat har vi beregnet den gennemsnitlige timelønfør skat til 147 kr. for samtlige beskæftigede, som er beskæftigede somlønmodtagere, ligesom vi har beregnet en gennemsnitlig månedsløn til21.450 kr. I adskillige dimensioner angående arbejdsvilkår ser det ud til,at de udfaldstruede, som opnår beskæftigelse som lønmodtagere, ligneralmindelige lønmodtagere. Det er nok også medvirkende til, at 68 pct. afde ordinært ansatte siger, at de også ville have søgt det pågældende jobunder normale forhold, hvor de ikke var under risiko for at opbrugedagpengeretten, ligesom to tredjedele af dem siger, at de er interesserede

i at beholde jobbet i længere tid. Men selv om godt halvdelen af dissepersoner får den løn, som de også forventede, da de søgte job, er derflere blandt de resterende, som har opnået lavere aflønning, end de for-ventede, end der har opnået en højere aflønning end forventet. Der eraltså omkring en tredjedel af de udfaldstruede, som er kommet i beskæf-tigelse, som har søgt og taget jobbet, fordi de var ved at opbruge dag-pengeretten og derfor måtte tage et job, som de kunne få, selv om deikke ville acceptere jobbets aflønning og måske andre arbejdsforhold, ien situation hvor de ikke var i den pressede situation.JOBSØGNING PÅ INTERVIEWTIDSPUNKTET

Over halvdelen af samtlige beskæftigede på interviewtidspunktet har in-gen ønsker om at få et andet arbejde, et supplerende arbejde eller fleretimer på den nuværende arbejdsplads. Mindst ønske herom er der hosansatte i seniorjob, mens beskæftigede med supplerende dagpen-ge/kontanthjælp hyppigst har ønske om noget andet eller mere arbejde,ligesom virksomhedspraktikanter også har det. Beskæftigede med fåugentlige arbejdstimer er også meget mere tilbøjelige til at ønske sig no-get andet eller mere arbejde end personer med relativt mange ugentligearbejdstimer.For de ikke-beskæftigede på interviewtidspunktet har vi oplys-ning om aktiv jobsøgning, hvorved forstås, at man aktivt har søgt er-hvervsarbejde inden for de seneste 4 uger. 82 pct. af undersøgelsens ik-ke-beskæftigede udfaldstruede er aktivt jobsøgende på interviewtids-punktet. Der er nogen variation i den aktive jobsøgning afhængigt af si-tuationen på interviewtidspunktet. Omkring 90 pct. af ledige/aktiveredemed dagpenge eller kontanthjælp er aktivt jobsøgende. Ledige med ud-dannelsesydelse, som deltager i den særlige uddannelsesordning, er i sær-lig høj grad aktivt jobsøgende, og i signifikant højere grad end ledi-ge/aktiverede med dagpenge. Ledige, som oplyser, at de er på vej til etseniorjob og formentlig afventer dette på den særlige ydelse, er aktivtjobsøgende i nogenlunde samme grad som ledige/aktiverede med dag-penge eller kontanthjælp. Den særlige uddannelsesordning, som optrædersom en mulighed, når dagpengeretten er opbrugt, er altså ikke noget, derhæmmer jobsøgningen målt på denne måde. Det gør en venteposition tilat få tildelt et seniorjob åbenbart heller ikke. De personer, som efter athave opbrugt dagpengeretten ikke modtager nogen form for offentlig

forsørgelse, men fortsat er uden beskæftigelse, er mindre jobsøgende endhovedgruppen af ledige/aktiverede med dagpenge eller kontanthjælp.Ikke-beskæftigede personer i aldersgruppen 50-54 år er signifi-kant mere aktivt jobsøgende end de andre aldersgrupper. Hvad dette heltskyldes, kan vi ikke afgøre med det foreliggende datamateriale. Endvide-re gælder, at ikke-beskæftigede er mindre jobsøgende, jo mere nedsatarbejdsevne de har.Vi har sammenlignet jobsøgning blandt fortsat ledige på inter-viewtidspunktet og forsat ledige blandt et repræsentativt udsnit af en be-stand af AF-tilmeldte ledige i 2006. De to grupper er interviewet påsamme tid af året nemlig i juni. Sammenligningen vedrører fem dimensi-oner af jobsøgning: aktiv jobsøgning, antal timers jobsøgning og antalsøgte job inden for seneste måned, søgning af fuldtids- og deltidsjob ogjobsøgning inden for eget eller andre fagområder. Sammenligningen re-sulterer i entydige resultater:Den ene markante forskel er, at ca. 90 pct. af de fortsat ledige i2013 er aktivt jobsøgende mod ca. 70 pct. af et repræsentativt udsnit afen bestand af AF-tilmeldte fuldtidsledige i 2006. Den anden markanteforskel er, at intensiteten i jobsøgningen målt ved tidsforbruget, antalsøgte job og bredden i jobsøgningen er højere blandt de fortsat ledige i2013 end blandt fortsat ledige udvalgt fra en bestand af ledige i 2006.Der anvendes således mere tid på jobsøgning, og der søges hyppigereinden for flere fagområder, og det resulterer i, at der bliver søgt flere job.Vi har også undersøgt, hvordan forskellige grupper af udfalds-truede har reageret i forhold til ændret jobsøgeadfærd som følge af vars-lingsbrevet om det mulige ophør af dagpengeretten, som de fik tilsendtet halvt år forinden. 56 pct. af samtlige personer oplyser, at de ikke æn-drede på deres jobsøgning i den anledning. Andre har reageret ved entenat søge flere job, søge uden for deres hidtidige fagområde, søge længerevæk fra bopælen, sænke lønkravene, være mere fleksible angående ar-bejdstidens placering eller en kombination af flere af disse forhold. Per-soner, som er på vej til at komme i seniorjob eller har en sådant job, har imindre grad end forstsat ledige dagpengemodtagere på interviewtids-punktet foretaget sådanne ændringer i deres jobsøgeadfærd, hvorimodledige, som deltager i den midlertidige uddannelsesordning, har foretagetlige så mange ændringer i deres jobsøgeadfærd som de forsat ledige dag-pengemodtagere. Personer kan også i varierende grad være fleksible ideres jobsøgning. Det har vi målt ved at spørge, om de søger eller er vil-

lige til at acceptere aftenarbejde, natarbejde, weekendarbejde, arbejdemed skiftende arbejdstider og midlertidig ansættelse enten ubetinget ellerunder nærmere betingelser.Det ser ud til, at ikke-beskæftigede – meget naturligt – er megetmere villige til at søge eller acceptere arbejde med forskellige former forforskudt arbejdstid i sammenligning med allerede beskæftigede. Mellem35 og 74 pct. af de ikke-beskæftigede bekræfter således – betinget ellerubetinget – at de søger eller accepterer den slags arbejde afhængigt afformen. For de beskæftigede gælder det mellem 16 og 33 pct.Det ser ikke ud til, at det har betydning for søgning eller acceptaf forskellige former for forskudt arbejdstid, om personer har opbrugtderes dagpengeret eller ej, forudsat at de ikke er kommet i arbejde. Per-soner, som er på den særlige uddannelsesydelse eller på vej i seniorjob, ernemlig lige så interesserede i de forskellige former for forskudt arbejdstid,som ledige/aktiverede på dagpenge eller kontanthjælp er. Ledige, somhar opbrugt dagpengeretten og er kommet i beskæftigelse i form af etseniorjob, er den gruppe blandt alle adspurgte, der udviser de den mind-ste interesse for arbejde med forskudt arbejdstid.Sammenfattende er personer på uddannelsesydelse mindst ligesåaktive med at finde beskæftigelse som fortsat ledige eller aktiverede dag-pengemodtagere målt på de tre dimensioner: aktiv jobsøgning, søgning afarbejde med forskudt arbejdstid og ændring i jobsøgning som følge afvarslingsbrevet. Personer ansat i et seniorjob er de mindst aktive målt påde tre dimensioner. Personer på vej i seniorjob er nok ligeså aktivt sø-gende som ledige/aktiverede med dagpenge, men nok ikke så fleksible ijobsøgningen på de to dimensioner, som måler dette.HJÆLP FRA JOBCENTERET OG FRA A-KASSEN

Størstedelen af de udfaldstruede og de allerede udfaldne dagpengemod-tagere har oplyst, at de ikke har oplevet at få tilbudt en særlig indsats iforbindelse med akutpakken. For eksempel har kun cirka en femtedel afde udfaldstruede oplevet at få mere hjælp fra deres jobcenter og/eller a-kasse, i forbindelse med at de stod til at opbruge deres ret til dagpenge(henholdsvis 20 pct. og 18 pct.), mens en større andel angiver at havemodtaget mindre hjælp fra deres jobcenter og/eller a-kasse i denne situa-tion (henholdsvis 27 pct. og 23 pct.). Ligeledes svarer et mindretal af deudfaldstruede, at de har modtaget relevante jobopslag eller konkrete job-tilbud fra deres jobcenter og/eller a-kasse. Dog finder vi, at jobcentrene

Under halvdelen af de udfaldstruede eller allerede udfaldne dagpenge-modtagere angiver, at de har modtaget økonomisk hjælp fra enten denærmeste pårørende inden for hjemmet eller fra personer uden forhjemmet.Vores analyser viser, at tilbøjeligheden til at modtage økonomiskhjælp ikke er større i de grupper, der ved interviewtidspunktet alleredehar opbrugt retten til dagpenge, end i gruppen, som på interviewtids-punktet stadig kun er i risiko for det, snarere tværtimod. I gruppen afpersoner, der er uden beskæftigelse på interviewtidspunktet, og som iførste halvår af 2013 har været i risiko for at opbruge deres dagpengeret,men som på interviewtidspunktet endnu ikke havde opbrugt den, angiver43 pct. således, at de har måttet have økonomisk hjælp (enten inden foreller uden for hjemmet).6Hos den gruppe personer, der er uden beskæf-tigelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 har op-brugt retten til dagpenge, er den tilsvarende andel 20 pct.7I den gruppepersoner, der er i beskæftigelse på interviewtidspunktet, og som i førstehalvår af 2013 har opbrugt deres dagpengeret, er den tilsvarende andel 26pct.8Det er vigtigt at påpege, at der alene er spurgt til, hvorvidt ud-faldstruede har fået økonomisk hjælp, og hverken spurgt til kvantiteten(fx hvor ofte hjælpen i så fald er modtaget, og hvor meget der er modta-get, altså den økonomiske størrelsesorden af hjælpen) eller til ”kvaliteten”af hjælpen. Begrebet ”kvalitet” er i denne sammenhæng komplekst, da6.. Gruppen udgør 22 pct. af de 2.325 interviewede.7.. Denne gruppe udgør 32 pct. af de 2.325 interviewede.8.. Denne gruppe udgør 19 pct. af de 2.325 interviewede. Gruppen, som er i beskæftigelse på inter-viewtidspunktet og ikke har opbrugt dagpengeretten, er ikke blevet spurgt om denne form forøkonomisk hjælp.

økonomisk hjælp kan indbefatte alt fra naturalier og kontanter til lån påeller uden betingelser m.m.En mindre andel – mellem 14 og 22 pct. – af de udfaldstruedeeller allerede udfaldne dagpengemodtagere oplyser, at de har måttet sælgeværdigenstande, fx bil, båd eller antikviteter, for at klare eller sikre sig.En tilsvarende analyse af brugen af formue eller opsparede likvi-de midler viser, at tilbøjeligheden til at bruge af formue eller opsparedelikvide midler gennemgående er noget større end tilbøjeligheden til atsælge værdigenstande. Således har omtrent halvdelen af de udfaldstruedeeller allerede udfaldne dagpengemodtagere angivet, at de har måttet bru-ge af deres formue eller opsparede likvide midler. Der er igen grund til atunderstrege, at vi ikke har spurgt til størrelsesordenen af disse økonomi-ske dispositioner. Vi ved heller ikke, om værdigenstande er solgt indenfor en snæver eller bredere kreds af familiemedlemmer, eller i hvilketomfang salget har fundet sted uden for familiært regi.Som tidligere nævnt har vi i materialet fundet, at ca. 4 pct. afdem, som har opbrugt dagpengeretten, er uden erhvervsarbejde og ejheller modtager offentlige ydelser til forsørgelse på interviewtidspunktet.Gruppen udgør godt 50 personer af de interviewede. Disse udfaldne per-soner har en overhyppighed, hvad angår at modtage økonomisk hjælp fraægtefælle eller samlever (39 pct.), og en underhyppighed, hvad angårmodtagelse af hjælp fra en bredere familie- og vennekreds (4 pct.) isammenligning med de øvrige grupper, som vi har beskrevet ovenfor.Gruppen har også markant hyppigere brugt af formue og likvide midler(71 pct.). Hvad angår helbred og uddannelse, er gruppen i gennemsnitmindst ligeså godt stillet som samtlige interviewede. I gruppen er dermarkant færre, som har en ægtefælle/samlever med erhvervsindkomst,men gennemsnitsalderen er den samme.

Hertil kommer desuden nogle mindre hyppigt forekommende situationersom sygedagpenge, efterløn, ordinær uddannelse mv.Der er naturligvis en sammenhæng, alene fordi forsikrede ledigekun kan få et seniorjob og deltage i den midlertidige uddannelsesordning,hvis de har opbrugt dagpengeretten. Hvorvidt beskæftigelsesfrekvensener størst blandt forsikrede, som henholdsvis har opbrugt dagpengeretteneller ikke har opbrugt retten, kan kun afklares ved at undersøge forhol-dene. Derimod forventer vi, at andelen, som er uden beskæftigelse ogoffentlig forsørgelse, er højst blandt forsikrede, som har opbrugt dag-pengeretten. Størrelsen af denne andel må forventes at være ret beskedeni juni 2013, fordi de personer, som har opbrugt retten siden marts 2013,har ret til deltagelse i den midlertidige uddannelsesordning i op til 6 må-neder eller mere efter ophørsdatoen afhængig af forudgående ledigheds-periode, hvis de ikke valgte et aldersbetinget seniorjob eller havde mod-taget dagpenge i hele 4 år inden ophørsdatoen. Fraværet af egen forsør-gelse fra erhvervsdeltagelse eller offentlig forsørgelse må således forven-tes at forstærkes tidligst efter 6 måneder efter ophørsdatoen for opbrugtdagpengeret. Denne problemstilling kan ikke belyses med undersøgelsensdesign. I dette kapitel undersøger vi, hvem blandt de varslede der er til-bøjelig til at opbruge dagpengeretten.

Vi indleder med at undersøge, hvornår udfaldstruede eventuelt opbrugerderes dagpengeret i forhold til det tidspunkt, hvor deres ophør var blevetvarslet et halvt år forinden. Som beskrevet i bilaget har vi data om togrupper – kohorter – som har været varslet til at opbruge dagpengeretteni henholdsvis marts og juni 2013. Sammenlagt har vi oplysninger fraspørgeskemaet om 2.325 personer, som kan have opbrugt deres dagpen-geret jf. tabel 2.1.Grundlaget er besvarelserne af spørgsmålet ”Har du tidligere i2013 opbrugt din dagpengeret?”9Et bekræftende svar udløser følgendespørgsmål: ”Kan du huske, i hvilken måned og evt. dato du opbrugte dindagpengeret?” Man skulle tro, at alle ville vide, om de har opbrugt dag-pengeretten. Men som vi skal se i kapitel 3, kan der alligevel være uklar-9.. Spørgsmålet var ledsaget af følgende vejledende tekst: ”Der menes, at dine dagpenge ophørte,uden du havde genoptjent ret til en ny periode med dagpenge”.

hed om, hvad det vil sige at opbruge sin dagpengeret. Noget tyder på, atnogle af de udfaldstruede ikke mener at have opbrugt dagpengeretten,selv om de er overgået til den midlertidige uddannelsesydelse, fordi destadigvæk har ret til den om end lavere uddannelsesydelse, i kraft af at deer forsikrede ledige. I dette kapitel antager vi, at deres besvarelser er kor-rekte, om end der kan være erindringsforskydelse med hensyn til må-nedsangivelsen.Det fremgår af tabel 2.1, at godt halvdelen af de interviewede framarts-kohorten faktisk også har opbrugt dagpengeretten i marts, mens23 pct. ikke har opbrugt dagpengeretten på interviewtidspunktet i juni ogjuli, og for 15 pct. er det lykkedes at udskyde tidspunktet for dagpenge-rettens ophør nogle måneder efter marts, hvis de interviewede huskerrigtigt angående tidspunktet. For juni-kohorten er tallene naturligvis an-derledes, fordi der interviewes i denne måned. For 32 pct. af de inter-viewede foregår udfyldelsen af skemaet åbenbart efter, at de har opbrugtdagpengeretten, mens udfyldelsen for godt 60 pct. er sket, før dagpenge-retten er opbrugt. For begge kohorter gælder det, at en begrænset andeloplyser, at de har opbrugt dagpengeretten før den beregnede måned. Herspiller erindringsforskydelse nok også ind, hvilket oplysningerne framarts-kohorten kunne tyde på. De tidlige tidspunkter kan også være rig-tige, men er i så fald begrundet i tab af dagpengeret, fx med årsag imanglende rådighed, manglende fremmøde til samtaler i jobcenteret ellera-kassen mv.

Hvem er det så, der opbruger dagpengeretten? Det har vi undersøgt vedat sammenholde, hvad der karakteriserer dem, som opbruger dagpenge-retten, og dem, som ikke har opbrugt dagpengeretten, i de to kohorter.Vi har brugt en statistisk analyse, hvor vi har undersøgt, om de to grup-per afviger fra hinanden med hensyn til en lang række baggrundsoplys-ninger fra spørgeskemaet og de få registeroplysninger, som er til rådig-hed. Resultatet er, at de to grupper afviger fra hinanden på få udvalgtedimensioner, som også fremgår, når sammenhængene illustreres i simpletovejstabeller, som er samlet i tabel 2.2 og 2.3.10

Tabel 2.2 viser indledningsvis (som tabel 1), at langt de fleste (65 pct.) afdem, som har opbrugt dagpengeretten, kommer fra marts-kohorten, ogat det forholder sig omtrent omvendt for dem, som ikke har opbrugtdagpengeretten. For det andet ser vi, at de ældre ledige (55+) er over-repræsenterede ved, at de udgør 38 pct. af dem, som opbrugte deresdagpengeret, mens de ældre udgør 31 pct. blandt dem, som ikke har op-brugt dagpengeretten (før interviewperioden i juni/juli). For det tredjeser vi, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over-repræsenterede (10 pct.) blandt dem, som har opbrugt dagpengeretten,og derfor underrepræsenterede blandt dem, som ikke har opbrugt retten.Ud over de i tabel 2.2 viste baggrundsforhold har vi undersøgten række mål for mere eller mindre permanente baggrundsforhold, her-iblandt køn, samlivssituation, bolig- og ejerform, ægtefælles/samleverserhvervssituation og indtægtsforhold, antal hjemmeboende børn, skole-og erhvervsuddannelse og a-kassetilhørsforhold. Disse forhold har ingenstatistisk signifikant betydning for, om de interviewede udfaldstruede haropbrugt deres dagpengeret eller ej.

Vi har også undersøgt, om nogle almene læsefærdigheder (hvor hyppigtvedkommende læser skønlitteratur, vejledninger og instruktioner og avi-ser mv.) har betydning for, om dagpengeretten opbruges. Det er ikketilfældet. Derimod viser det sig, at to mål for den fysiske helbredstilstandhar betydning, hvilket fremgår af tabel 2.3. Tabellen viser, at ledige, sombesvarer spørgsmålet ”Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred?”med ”Meget godt”, er overrepræsenterede blandt de udfaldstruede, somikke har opbrugt deres dagpengeret og tilsvarende underrepræsenteredeblandt dem, som har opbrugt retten. Et alternativt mål for helbred erforekomsten af kroniske lidelser. Udfaldstruede med sådanne lidelser erogså overrepræsenterede blandt ledige, som har opbrugt dagpengeretten.Mål for lette eller svære gener som følge af eventuelle lidelser som mi-græne, træthed, søvnbesvær eller smerter i øvrigt har heller ingen betyd-ning for, om de udfaldstruede opbruger dagpengeretten eller ej.Det skal også nævnes, at der heller ikke er nogen sammenhængimellem, om de ledige har taget imod tilbuddet om samtale i a-kassen ogen personlig jobformidler i jobcenteret, og hvorvidt de har opbrugt dag-pengeretten. Hvis der var en sammenhæng, ville man heller ikke kunneafgøre, hvilken vej årsagssammenhængen går.

Godt halvdelen af de udfaldstruede, som har været varslet til at opbrugedagpengeretten i marts 2013, opbruger også dagpengeretten i marts.Knap en fjerdedel af disse har ikke opbrugt dagpengeretten i juni/julisamme år, mens 15 pct. af dem har fået udskudt fortabelsen af dagpen-geretten et par måneder, formentlig fordi de har fået arbejde.Udfaldstruede ledige på 55 år og derover er klart overrepræsen-terede blandt de ledige, som opbruger dagpengeretten. Indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dårligere helbred,fx kroniske lidelser er også overrepræsenterede blandt personer, somopbruger dagpengeretten.Vi har også undersøgt, om andre forhold har indflydelse på, omledige opbruger dagpengeretten. Formelle kvalifikationer i form af skole-og erhvervsuddannelse eller uformelle kvalifikationer i form af læsefær-digheder af forskellige slags og færdigheder i form af it-erfaring har ikkebetydning. Mål for forekomst af samt graden af gener som følge af even-tuelle lidelser som migræne, træthed, søvnbesvær eller smerter i øvrigthar heller ingen betydning for, om de udfaldstruede opbruger dagpenge-retten.

I dette afsnit vil vi beskrive erhvervssituationen på interviewtidspunktet,således som respondenterne selv oplyser det ved deres besvarelse afspørgeskemaet. Der ligger et antal spørgsmål til grund for en afklaring aferhvervssituationen. Vi har fulgt den fremgangsmåde, som DanmarksStatistik bruger i Arbejdskraftundersøgelsen til at afgøre, om der forelig-ger et arbejdsforhold. Den indebærer kort fortalt, at personer defineressom beskæftigede, hvis de er i arbejde af mindst 1 times varighed i enuge, eller er midlertidigt fraværende grundet sygdom, orlov eller lignende,eller har tilsagn om at vende tilbage til jobbet inden for senest 3 måneder.Hvis en person ikke har et arbejdsforhold, skal personen ved et spørgs-mål angive, om han/hun er ledig og med hvilken ydelse, eller er i uddan-nelse og med hvilken ydelse, eller er sygemeldt, på efterløn eller nogethelt andet. Spørgsmålet i undersøgelsen lyder: ”Hvordan er din situationi øjeblikket? Er du ledig, aktiveret, under uddannelse, sygemeldt eller no-get helt andet?” Respondenter, som ikke forinden er klassificeret sombeskæftigede, kan så vælge en af 18 prædefinerede kategorier, som passerbedst til deres situation. Hovedaktiviteten fremgår af tabel 3.1.

Tre kategorier skal særligt omtales. Det drejer sig navnlig omden særlige midlertidige uddannelsesordning og situationen efter at haveopbrugt dagpengeretten, hvor respondenten ikke modtager anden ydelse.Den midlertidige uddannelsesordning er i skemaet søgt indkredset ved toprædefinerede kategorier: ”Ledig med uddannelsesydelse (Den midlerti-dige uddannelsesordning)” og ”I uddannelse med uddannelsesydelse(Den midlertidige uddannelsesordning)”. Det skyldes, at der ikke er no-gen klar indarbejdet offentlig sprogbrug om ordningen. Ordningen kankun bruges af ledige, som har opbrugt dagpengeretten. Alligevel ser vi, atca. 7 pct. af de ledige, som ikke har opbrugt dagpengeretten, mener, at demodtager den særlige uddannelsesydelse.11Til ledige, som har opbrugt dagpengeretten, men ikke er kom-met i nogen form for beskæftigelse og heller ikke modtager offentlig un-derstøttelse, har vi reserveret to mulige svarkategorier til afkryds-ning: ”Ledig uden offentlig ydelse” og ”Uden offentlig ydelse”. Sammen-lagt afkrydser 4 pct. af ledige i marts-kohorten og 2 pct. i juni-kohortende to kategorier, og de fleste af dem kategoriserer sig selv som ledigeuden offentlige ydelser.I tabel 3.1 finder man 5 pct. i kategorien Andet. Halvdelen afdisse personer har afkrydset en egentlig ”Andet”-kategori i skemaet, ogderfor kender vi ikke deres situation. Et halvt procentpoint afvikler op-tjent ferie, mens knap 2 procentpoint er holdt op med at svare på skema-et undervejs uden at fuldføre besvarelsen, men vi ved dog, at de erkommet igennem de indledende spørgsmål om beskæftigelse, uden at debekræfter at være beskæftigede. Deres situation på interviewtidspunkteter altså en anden, uden at vi ved, hvad den er.

Man ser en klar systematik i erhvervssituationen, når de udfaldstruedeopbruger dagpengeretten. Blandt dem, som ikke opnår beskæftigelse in-den interviewtidspunktet i juni/juli 2013 med eller uden supplerendestøtte, har hovedparten valgt at deltage i den midlertidige uddannelses-ordning eller få et seniorjob, hvis de er over 54 år, eller gå på efterløn,hvis de er berettiget hertil.12Der er kun 4 pct. i begge kohorter, som ståruden offentlig forsørgelse, hvoraf de fleste betragter sig selv som ledige.De fleste af dem har sikkert modtaget dagpenge i 4 år, hvorfor de ikke erberettiget til at deltage i den midlertidige uddannelsesordning og modtage12.. Formelt kan personer ikke overgå til efterløn, når de ikke er dagpengeberettigede. Så når de heroplyser, at de modtager efterløn, er overgangen til efterløn formentlig sket umiddelbart før, deville have opbrugt dagpengeretten.

forsørgelse i den forbindelse. 5-7 pct. af de udfaldne ledige er berettigettil at modtage kontanthjælp som forsørgelse.13Det er også iøjnefaldende, at andelen af de udfaldstruede ledige,som er i ordinær beskæftigelse på interviewtidspunktet, er højest i marts-kohorten i sammenligning med juni-kohorten, uanset om der ses isoleretpå dem, som har opbrugt dagpengeretten, eller på dem, som er i risikofor at opbruge dagpengeretten. Den statistiske analyse viser, at andelen iordinær beskæftigelse er markant mindre blandt de ældre arbejdstagere(55+) og markant mindre for arbejdstagere, hvis arbejdsevne i høj ellernogen grad er nedsat som følge af sygdom, ulykke, handicap eller slid.Andelen i ordinær beskæftigelse er markant mindre blandt indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande i gruppen af personer, som haropbrugt dagpengeretten.14Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør på jobindsats.dk arbejdsmar-kedsstatus for ledige 1-6 måneder efter, at de har opbrugt deres dagpen-geret, alene med udgangspunkt i registeroplysninger om deres efterføl-gende modtagelse af diverse ydelser og eventuel indeholdelse af kildeskat.Disse registeroplysninger afviger markant fra spørgeskemaoplysningernei tabel 3.1, navnlig hvad angår beskæftigelse og status helt uden ydelsereller beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplysninger om ar-bejdsmarkedsstatus for månederne april-juli foruden marts for de ledige,som ifølge registeroplysninger opbrugte dagpengeretten i marts. Ifølgestyrelsen er mellem 15,7 og 19,4 pct. af den gruppe i lønnet beskæftigelsemarts-juli.15Det er jo meget langt under de 40 pct., som ifølge spørge-skemaoplysninger skulle være i beskæftigelse i juni. Ifølge styrelsen skulleen andel mellem 14,4 og 19,6 pct. i de samme måneder være uden be-skæftigelse og offentlige ydelser. Ifølge spørgeskemaoplysninger er denneandel højst 7 pct., hvis vi medtager hele ”Andet”-kategorien i tabel 3.1.Der kan være flere mulige årsager til disse store forskelle. Derkan for det første være typer af erhvervsindkomst hos disse udfaldne,hvorfra der ikke indeholdes kildeskat hos en arbejdsgiver. Dette er tilfæl-det for honoraraflønnede personer, som også har egen virksomhed og13.. 1-2 pct. af de ledige, som ikke har opbrugt dagpengeretten, angiver alligevel, at de modtagerkontanthjælp. Hvorvidt der er tale om misforståelser eller fejlindtastninger og ved hvilkespørgsmål, kan vi ikke afgøre.14.. Som helhed er der kun mindre forskelle imellem a-kasserne i andelen i ordinær beskæftigelse. Idette datamateriale har vi arbejdet med 14 grupperinger af a-kasser. Der kan sikkert findes enkel-te a-kasser, hvis andel af beskæftigede afviger markant fra hinanden.15.. Knap halvdelen af disse ansættelser er ordinære ansættelser uden offentlig støtte. Den anden deler seniorjob.

dermed et cvr-nummer. Sådanne personer kunne godt vælge at kaldesig ”lønmodtager”, selv om de rettere skulle have klassificeret sig selvsom selvstændige erhvervsdrivende. På lignende vis trækkes der ikke kil-deskat hos danskere, som er mere fast beskæftiget og bosiddende i ud-landet. Sådanne personer kan godt have besvaret spørgeskemaet overinternettet. Der kan også forekomme skattepligtige erhvervsindkomster,hvoraf der ikke indeholdes kildeskat, i form af udeklaret indkomst i dag-lig tale kaldet ”sort arbejde”.En anden hovedforklaring til forskellene er prioriteringsreglernei klassificeringen i Jobindsats.dk, når en person i en kalendermåned bådehar en lønindkomst og en eller anden offentlig ydelse til forsørgelse. I såfald klassificeres personen, som modtager af den pågældende ydelse uan-set beløbenes indbyrdes størrelsesforhold. Personer, som forlader densærlige uddannelsesydelse i en måned til fordel for et arbejde, klassifice-res således, som modtager af uddannelsesydelsen hele måneden. Denneprioriteringsregel er medvirkende til, at andelen, som modtager uddan-nelsesydelsen, er højere i Jobindsats end i vores materiale. Endvidere er 3procentpoint af de 25 pct., som er i beskæftigelse i juni, blandt de ud-faldne fra marts-kohorten modtagere af supplerende dagpenge eller kon-tanthjælp. De vil heller ikke af Jobindsats blive klassificeret som beskæf-tigede, selv om to tredjedele af dem har mindst 20 timers arbejdsuge og igennemsnit har en månedsløn på godt 15.000 kr. med dette timetal. Job-indsats oplyser i øvrigt selv i sin dokumentation, at personer på vej tilseniorjob, som modtager en kompensationsydelse, klassificeres somuden ydelse og beskæftigelse. Det drejer sig om 2 pct. for marts-kohorten.Den tredje hovedforklaring er unøjagtigheder ved spørgeskema-oplysninger, dels ved forståelse og besvarelse af spørgsmål og manglendebesvarelser grundet den lave svarprocent på 25. Vi har i bilaget argumen-teret for, at noget kunne tyde på, at det er de mere permanent beskæfti-gede på interviewtidspunktet, som er mere tilbøjelig til at undlade at sva-re på skemaet. Det er imidlertid et argument for en endnu højere andelbeskæftigede end de 40 pct. i materialet. Bortset fra de 3 pct., som mod-tager supplerende ydelser som supplement til beskæftigelse, og de 2 pct.,som venter på et seniorjob, kan vi ikke kvantificere de nævnte muligeårsager til forskellene i opgørelserne.

Som forventet er der mange udfaldne ledige, som har valgt en aktivitetunder den midlertidige uddannelsesordning. Jobcenteret skal godkendedeltagelse i aktiviteter under ordningen med henblik på at sikre, at detkan hjælpe personen i beskæftigelse. Ledige kan bl.a. deltage i ordblinde-undervisning og forberedende voksenundervisning, almen voksen-uddannelse, hf-enkeltfag, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser,AMU-kurser, videregående voksen- og efteruddannelse udbudt af offent-lige institutioner fx Akademi- og Diplom- samt masteruddannelser i optil 6 måneder efter at have opbrugt dagpengeretten. Ved deltagelse i kor-te uddannelsesforløb skal jobcenteret stille krav om deltagelse i efterføl-gende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige uddannel-sesforløb ikke har ført til ordinær beskæftigelse.I undersøgelsen har vi nogle få oplysninger fra de involveredeselv om deres deltagelse i denne uddannelsesordning. Vi har således op-lysning om, hvor mange uger den enkelte har modtaget den særlige ud-dannelsesydelse, hvor mange uger han/hun har modtaget undervisningved fremmøde eller hjemmearbejde, på hvilken uddannelsesinstitutionundervisningen foregår, samt hvad det konkrete kursus eller fag hedder,som han/hun følger. 22 pct. af deltagerne i ordningen følger kurser på etAMU-center, 13 pct. på en handelsskole, 19 pct. på teknisk skole og 1pct. på en SOSU-skole. De resterende er spredt ud på en lang række ud-dannelsesinstitutioner.Mange af de deltagere, som påbegyndte uddannelsesordningen ijuni, er ikke startet på et egentligt uddannelses- eller kursusforløb på in-terviewtidspunktet i juni, fordi der starter så få kurser og uddannelser oppå dette tidspunkt. Derfor holder vi os primært til oplysninger fra ud-faldne ledige fra marts-kohorten, hvor alle stort set kan navngive detkursus- eller uddannelsesforløb, som de deltager i, eller fortælle, hvadformålet er med forløbet. Det er interessant at se på, hvor stor del af dentid, hvor deltagerne modtager den særlige uddannelsesydelse, de rent fak-tisk også modtager undervisning ved fremmøde eller hjemmearbejde?16Dette fremgår for marts-kohorten i tabel 3.2.17De involverede har i gen-nemsnit deltaget i undervisning i godt halvdelen af tiden, hvor de har16.. De to tilgrundliggende spørgsmål lød: ”Hvor mange uger har du modtaget uddannelsesydelse?”og ”Hvor mange uger har du modtaget undervisning (ved fremmøde eller hjemmearbejde)?”17.. Der er medtaget de ledige fra marts-kohorten, som bekræfter, at de har opbrugt dagpengeretten.

modtaget den særlige uddannelsesydelse. Andelen er meget naturligtmindre end 1, fordi der ikke starter uddannelses- og kursusforløb op ihver uge eller måned, som er relevant for alle. 5 pct. har dog en andelover 1. Det kan selvfølgelig skyldes fejlindtastninger, men det kan ogsåskyldes, at de enkelte var i gang med et selvvalgt uddannelsesforløb elleruddannelsesaktivering, dengang de opbrugte dagpengeretten, og blot harfortsat med forløbet på den særlige uddannelsesydelse. Vi har særligt un-dersøgt, hvor længe der er modtaget uddannelsesydelse, for deltageremed en andel på 0. Vi finder, at denne varighed er jævnt fordelt mellem 1og 16 uger. Så det er altså ikke blot ledige, som har modtaget ydelsen i enkortvarig periode.TABEL 3.2Varigheden af undervisning i forhold til varigheden, hvori vedkommende har mod-taget uddannelsesydelse for ledige i marts-kohorten, som har opbrugt dagpenge-retten. Procent.00,01-0,20,201-0,40,401-0,50,501-0,70,701-0,9911,01-3Gennemsnitlig andelBeregningsgrundlagAndel i procent16121611141214554251

Når de udfaldstruede faktisk opbruger dagpengeretten og ikke har skaffetsig ordinær beskæftigelse forinden, vælger de fleste at gøre brug af denmidlertidige uddannelsesordning, og ældre over 54 år vælger ofte at få siget seniorjob i deres kommune. Nogle efterlønsberettigede har valgt efter-løn, inden dagpengeretten blev opbrugt.Op mod 7 pct. af dem, som har opbrugt dagpengeretten, ser sigefter nogle få måneder nødsaget til at lade sig forsørge af kontanthjælpog er berettiget hertil. Op til 4 pct. af de udfaldne opfatter sig som ledigeuden offentlig forsørgelse. Den situation opstår formentlig fordi de har

modtaget dagpenge i 4 år og derfor ikke er berettigede til at deltage i denmidlertidige uddannelsesordning og ikke er berettigede til kontanthjælp.Andelen, som er i ordinær beskæftigelse – eventuelt med supple-rende dagpenge eller kontanthjælp – er større i marts-kohorten end i ju-ni-kohorten, uanset om der ses isoleret på dem, som har opbrugt dag-pengeretten, eller dem, som er i risiko for at opbruge dagpengeretten.Blandt de udfaldne fra marts-kohorten er 40 pct. beskæftigede,heraf 12 procentpoint i seniorjob. Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør ogsåarbejdsmarkedsstatus for hver enkelt op til 6 måneder efter, at ledige haropbrugt dagpengeretten, baseret alene på registeroplysninger om ydelserog eventuel indeholdt kildeskat fra arbejdsgivere. Ifølge styrelsen er mel-lem 15,7 og 19,4 pct. af de udfaldne fra marts-kohorten klassificeret sombeskæftigede i månederne marts-juli. Styrelsen finder altså omtrent halvtså mange eller lidt færre, som er i et ansættelsesforhold, end vi gør i den-ne undersøgelse. Noget af forskellen kan forklares med beskæftigelse iudlandet, som ikke registreres i Danmark, og prioriteringsregler mellembeskæftigelse og offentlige ydelser i Jobindsats.dk. Der er naturligvis ogsåunøjagtigheder i spørgeskemaoplysninger og muligheder for misforståel-ser. Endvidere kan systematik i, hvem der besvarer og undlader at besva-re spørgeskemaet skabe skævheder i resultaterne fra surveyoplysninger.Vi har imidlertid ingen holdepunkter for at konstatere, at det skulle skabeen opadgående skævhed i andelen, som er i et beskæftigelsesforhold.Endvidere har vi brugt samme gennemprøvede fremgangsmåde, somDanmarks Statistik bruger i Arbejdskraftundersøgelsen, til at klassificerepersoner som beskæftigede. Det kunne desuden tænkes, at oplysningenom skatteindeholdelse opfanger for få, som er i et beskæftigelsesforhold.Arbejdsmarkedsstyrelsen finder også, at mellem 14,4 og 19,6 pct.i de samme måneder er uden beskæftigelse og offentlige ydelser. Ifølgespørgeskemaoplysningerne er denne andel højst 7 pct., hvis vi medtagerhele ”rest”-kategorien, som ikke har kunnet klassificeres på anden måde.Lidt af forskellen i opgørelserne kan forklares med manglende registre-ring af personer, som venter på et seniorjob. Man kunne i forlængelse afdiskussionen om beskæftigelsesandelens størrelse formode, at det ligele-des kunne bero på, at registrene opfanger for få, som i virkeligheden er iet beskæftigelsesforhold, og som af denne grund nødvendigvis klassifice-res som værende uden ydelse og lønindkomst.

Som følge af Folketingets vedtagelse af ”akutpakken” i august 2012 blevjobcentre og a-kasser pålagt – ud over den ordinære beskæftigelsesind-sats – at gennemføre en særlig indsats for de ledige dagpengemodtagere,der stod til at opbruge deres dagpengeret i første halvår af 2013, dvs. deudfaldstruede dagpengemodtagere, som er genstand for denne undersø-gelse. Jobcentrene har, i modsætning til a-kasserne, fået tilført midler tildenne indsats. Akutpakken betyder bl.a., at de udfaldstruede dagpenge-modtagere har særlig ret til samtaler, jobformidling og jobsøgningsstøtte ijobcentret og/eller a-kassen. Jobcentre og a-kasser skal derudover tilbydehjælp til den enkelte ledige til at komme i jobrotation, i uddannelse somvoksenlærling eller i praktik eller i job med løntilskud på en privat virk-somhed, hvis det er den hurtigste vej til at komme i arbejde.Mens jobcentre og a-kasser således med akutpakken hver især erforpligtet sig til at yde denne særlige indsats, er det imidlertid frivilligt forden ledige at deltage i den særlige indsats under akutpakken.I dette kapitel ser vi på, i hvilket omfang jobcentre og a-kasserhar ydet hjælp under den særlige indsats til de udfaldstruede og de på

interviewtidspunktet allerede udfaldne dagpengemodtagere, og vi serdesuden på, hvem der i mindre eller større omfang har benyttet sig afdenne hjælp. Vi undersøger altså for det første niveauet/omfanget afhjælp, som de udfaldstruede dagpengemodtagere som samlet gruppe harmodtaget fra henholdsvis jobcentre og a-kasser, og hvad denne hjælpmere konkret har bestået i, og for det andet, hvilke forhold/baggrunds-faktorer der på baggrund af statistiske analyser har vist sig at have betyd-ning for omfanget og typen af hjælp. Vi præsenterer disse betydende for-hold som to-vejs-sammenhænge i tabellerne.

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere i undersøgel-sen er blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn vedrørendehjælp fra deres jobcenter. De er bl.a. blevet spurgt til følgende: ”Har duoplevet, at du har fået en særlig hjælp fra jobcenteret, fordi du har værettæt på at opbruge din dagpengeret?” Hertil har 20 pct. svaret, at de haroplevet at få mere hjælp end tidligere, 53 pct. har oplevet at modtage no-genlunde den samme hjælp som tidligere, mens 27 pct. har oplevet atmodtage mindre hjælp end tidligere, jf. tabel 4.1.18En femtedel af respondenterne kan således nikke genkendendetil at have modtaget en særlig hjælp fra jobcenterets side i forbindelsemed, at de har været tæt på at opbruge deres dagpengeret, mens de reste-rende 70 pct. ikke oplever, at hjælpen fra jobcenteret har været særligintensiv som følge af deres dagpengesituation, eller ligefrem opleverhjælpen som mindre intensiv. Tabel 4.1 viser desuden et enkelt forhold,som på baggrund af en ordinal logistisk regressionsanalyse har vist sig athave statistisk signifikant betydning for karakteren af hjælpen fra jobcen-teret. Det drejer sig om alder. Som vist i tabel 4.1 har en større andel afpersoner inden for den yngste aldersgruppe (18-35-årige) angivet at havefået mere hjælp fra jobcenteret end tidligere (24 pct.) set i forhold til deto øvrige aldersgrupper (20 pct. og 19 pct. blandt henholdsvis de 36-50-årige og de 51-årige og ældre). På samme vis har en større andel af per-soner inden for den yngste aldersgruppe angivet at have modtaget no-18.. 5 pct. af respondenterne har svaret ”Ved ikke” til spørgsmålet om særlig hjælp fra jobcenteret.Disse er i analysen og i præsentationen heraf lagt ind under svarmuligheden ”Nogenlunde sam-me hjælp som tidligere”.

genlunde den samme hjælp som tidligere (57 pct. mod 52 pct. og 53 pct.for henholdsvis de 36-50-årige og de 51-årige og ældre). Personer i denyngste aldersgruppe oplever altså i større omfang, at jobcenteret har in-tensiveret indsatsen over for dem som følge af deres dagpengesituation.TABEL 4.1Oplevelse af at have fået særlig hjælp i jobcenteret som følge af at have værettæt på at opbruge dagpengeret, særskilt for alder. Procent.Har du oplevet, at du har fået særlig hjælp i jobcentret, fordi du harværet tæt på at opbruge din dagpengeret?Ja, mere hjælp endNogenlunde samme Nej, mindre hjælptidligerehjælp som tidligereend tidligere

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere i undersøgel-sen er ligeledes blevet spurgt om følgende: ”Har du fået tilbudt en per-sonlig jobformidler i jobcenteret?” Dette har 50 pct. svaret bekræftendepå,19mens de øvrige 50 pct. har svaret afkræftende, jf. tabel 4.2.2019.. Der skelnes her ikke imellem, om respondenten efterfølgende har taget imod tilbuddet eller ej.20.. 10 pct. af respondenterne har svaret ”Ved ikke” til spørgsmålet om tilbud om en jobformidler ijobcenteret. Disse er i analysen og i præsentationen heraf lagt ind under svarmuligheden ”Nej, du

Af tabel 4.2 fremgår desuden et enkelt forhold, nemlig etniskoprindelse, som i en binær logistisk regressionsanalyse har vist sig stati-stisk signifikant i forhold til angivelsen af at have fået tilbudt en personligjobformidler i jobcenteret. Således angiver 51 pct. af personer med danskoprindelse at være blevet tilbudt en personlig jobformidler, mens det dre-jer sig om 47 pct. og 38 pct. blandt henholdsvis indvandrere/efterkommere fra vestlige lande og indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det kan ikke afvises, at noget af forklaringen på denneforskel kan være af sproglig karakter.På spørgsmålet ”Har du modtaget relevante jobopslag eller kon-krete jobtilbud fra jobcenteret?” har 28 pct. svaret ”Ja”21, mens 72 pct.har svaret ”Nej”, jf. tabel 4.3.TABEL 4.3Modtaget relevante jobopslag eller konkrete jobtilbud fra jobcenteret, særskilt foretnisk oprindelse. Procent.Har du modtaget relevante jobopslag eller kon-krete jobtilbud fra jobcenteret?JaNej Beregningsgrundlag

Etnisk oprindelse og kohorte viser sig i en binær logistisk regressionsana-lyse at have statistisk signifikant betydning for, om man har svaret ”Ja”eller ”Nej” på spørgsmålet om at have modtaget relevante jobopslag ellerkonkrete jobtilbud fra jobcenteret. Etnisk oprindelse er dog kun lige pågrænsen til at være statistisk signifikant. Tabel 4.3 viser således, at enstørre andel blandt indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande harsvaret bekræftende (37 pct.), end tilfældet er blandt indvandre-mener ikke at have fået dette tilbud” ud fra argumentet om, at disse personer i det mindste ikkehar svaret bekræftende på spørgsmålet.21.. Der skelnes her ikke imellem, om respondenten er blevet henvist til relevante jobopslag og/ellerkonkrete jobtilbud, og i så fald om vedkommende har taget imod jobtilbuddet eller ej.

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere i undersøgel-sen er på tilsvarende vis blevet bedt om at forholde sig til en række ud-sagn vedrørende hjælp fra deres a-kasse. De er bl.a. blevet spurgt omfølgende: ”Har du oplevet, at du har fået en særlig hjælp i a-kassen, fordidu har været tæt på at opbruge din dagpengeret?” Hertil har 18 pct. sva-ret, at de har oplevet at have fået mere hjælp end tidligere, 59 pct. harsvaret, at de har oplevet at have modtaget nogenlunde den samme hjælpsom tidligere, mens 23 pct. har svaret, at de oplever at have modtagetmindre hjælp end tidligere, jf. tabel 4.4.22Andelene ligger nogenlunde påniveau med andelene for det tilsvarende spørgsmål vedrørende særlighjælp fra jobcenteret, jf. afsnit 4.1.23TABEL 4.4Oplevelse af at have fået særlig hjælp i a-kassen som følge af at være tæt på atopbruge dagpengeret, særskilt for alder. Procent.Har du oplevet, at du har fået særlig hjælp i a-kassen, fordi du harværet tæt på at opbruge din dagpengeret?Ja, mere hjælp endNogenlunde samme Nej, mindre hjælp endtidligerehjælp som tidligeretidligere

En ordinal logistisk regressionsanalyse har yderligere vist, at alder harstatistisk signifikant betydning for oplevelsen af hjælpen fra a-kassen. Imodsætning til spørgsmålet om særlig hjælp fra jobcenteret viser tabel4.4, at det er den ældste aldersgruppe (51-årige og ældre), der i videst om-22.. 4 pct. af respondenterne har svaret ”Ved ikke” til spørgsmålet om særlig hjælp fra a-kassen.Disse er i analysen og i præsentationen heraf lagt ind under svarmuligheden ”Nogenlunde sam-me hjælp som tidligere”.23.. At der netto er negativ oplevelse af hjælpen fra både jobcenter og a-kasse kan måske afspejle ,at de utilfredse har været mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet.

fang har angivet at have modtaget hjælp fra a-kassen (21 pct.), mens detomvendt er den yngste aldersgruppe (18-35-årige), der i mindst omfanghar angivet at have modtaget særlig hjælp fra a-kassen (13 pct.). 17 pct. ialdersgruppen 36-50 år har angivet at have modtaget særlig hjælp fra a-kassen.I regressionsanalysen har vi derudover også søgt at opfange be-tydningen af respondenternes forventninger til/erfaringer med a-kassernes kendskab til det lokale arbejdsmarked via inddragelse af en a-kasse-variabel med 14 forskellige a-kasser.24Medlemmerne af tre a-kasserviste sig at udvise en anden adfærd end medlemmerne af reference-a-kassen (fagforbundet 3F).Samtlige personer i undersøgelsen er blevet tilbudt en personligsamtale om deres situation med deres a-kasse i forbindelse med, at de harværet i risiko for at opbruge deres dagpengeret. I undersøgelsen er dederfor blevet spurgt om følgende: ”Tog du imod denne samtale med a-kassen?” Hertil har 49 pct. svaret bekræftende, mens 51 pct. har svaretafkræftende, hvilket dækker over, at 16 pct. har svaret ”Nej”, 24 pct. harsvaret ”Husker ikke tilbud om samtale”, og 11 pct. har svaret ”Huskerikke sådant brev fra a-kassen”, jf. tabel 4.5.

En binær logistisk regressionsanalyse25har vist, at køn, alder og kohorteer af statistisk signifikant betydning for besvarelsen af dette spørgsmål.Tabel 4.5 viser således dels, at kvinder i mindre omfang end mænd hu-sker at have taget imod en sådan samtale (45 pct. mod 54 pct.). Tabel 4.5viser også, at de ældre aldersgrupper i større omfang end den yngste al-dersgruppe husker at have taget imod denne samtale med deres a-kasse.Blandt de 51-årige og ældre gælder det således 54 pct., blandt de 36-50-årige er 47 pct. og blandt de 18-35-årige er det 41 pct. Endelig ser vi, aten større andel inden for marts-kohorten (53 pct.) har angivet at havetaget imod denne samtale, end tilfældet er i juni-kohorten (46 pct.).I regressionsanalysen søgte vi derudover igen at opfange betyd-ningen af respondenternes forventninger til/erfaringer med a-kasserneskendskab til det lokale arbejdsmarked via inddragelse af en a-kasse-variabel med 14 forskellige a-kasser.26Medlemmerne af 5 a-kasser viste

sig at udvise en anden adfærd end medlemmer af reference-a-kassen (fag-forbundet 3F).På tilsvarende vis som i forbindelse med spørgsmålet om job-centre er der i undersøgelsen blevet spurgt til følgende: ”Har du modta-get relevante jobopslag eller konkrete jobtilbud fra a-kassen?” Til dettehar 19 pct. svaret ”Ja”27, mens 81 pct. har svaret ”Nej”. Det vil altså sige,at en mindre andel af respondenterne mener at have modtaget relevantejobopslag og/eller konkrete jobtilbud fra a-kassen end fra jobcenteret, jf.afsnit 4.2.TABEL 4.6Modtaget relevante jobopslag eller konkrete jobtilbud fra a-kassen, særskilt forkøn og måned for varslet ophør af dagpenge. Procent.Har du modtaget relevante jobopslag eller kon-krete jobtilbud fra a-kassen?JaNej

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere i undersøgel-sen er til slut blevet bedt om at give gode råd til jobcenteret og a-kassen,hvilket omkring halvdelen har benyttet sig af. Der tegner sig et billede af,at respondenterne efterspørger mere individuelt tilrettelagte forløb medfastere personlige handlingsplaner tidligt i forløbet og personlig coachingi jobcenteret på bekostning af færre gruppesessioner. Sidstnævnte bør idet mindste differentiere mellem uddannelsesniveau, branche og/ellerledighedsanciennitet, således at møderne bliver mere fokuserede, og dersamtidig bliver bedre mulighed for relevant sparring deltagerne imellem.Derudover udtrykker respondenterne et generelt ønske om at have éngennemgående jobkonsulent/sagsbehandler, som i øvrigt i højere grad erspecialiseret inden for den lediges fagområde og uddannelsesniveau. Derer ligeledes et udtalt ønske om, at jobcenteret i højere grad anvender di-rekte og opsøgende lokal virksomhedskontakt/gør brug af virksomheds-netværk i det daglige arbejde. Mere individualiserede forløb og en gen-nemgående sagsbehandler er ligeledes et ønske i forhold til a-kassen. Enstor del af respondenterne ønsker samtidig mindre kontrol fra både job-centerets og a-kassens side. Derudover angiver flere, at et større samar-bejde mellem jobcenter og a-kasse eller ligefrem en indlemmelse af job-centerets opgaver under a-kassen vil være gavnligt/ønskeligt for dervedbl.a. at undgå kommunikationsproblematikker mellem jobcenter og a-kasse samt dobbeltprocedurer.

Det generelle billede er, at størstedelen af de udfaldstruede og de på in-terviewtidspunktet allerede udfaldne dagpengemodtagere efter eget ud-sagn ikke har oplevet at få tilbud om en særlig indsats i forbindelse medakutpakken. For eksempel har kun cirka en femtedel af respondenterneoplevet at få mere hjælp fra deres jobcenter og/eller a-kasse i forbindelsemed, at de stod til at opbruge deres ret til dagpenge (henholdsvis 20 pct.og 18 pct.), mens en større andel angiver at have modtaget mindre hjælpfra deres jobcenter og/eller a-kasse i denne situation (henholdsvis 27 pct.og 23 pct.).

Ligeledes angiver et mindretal af respondenterne, at de har mod-taget relevante jobopslag eller konkrete jobtilbud fra deres jobcenterog/eller a-kasse. Dog finder vi, at jobcentrene assisterer mere end a-kasserne på dette punkt. Hvor 72 pct. af respondenterne har angivet ikkeat have modtaget relevante tilbud fra deres jobcenter, gælder det sammeforhold for 81 pct. af respondenterne, hvad angår deres a-kasse. Halvde-len af respondenterne angiver, at de er blevet tilbudt en personlig job-formidler i jobcenteret samt en personlig samtale med a-kassen i forbin-delse med deres dagpengesituation.Analyserne viser samtidig, at der ud af de undersøgte baggrunds-faktorer ikke er noget gennemgående forhold, der har statistisk signifi-kant betydning for de afhængige variable. Respondentens køn, alder, et-niske oprindelse, kohorte og a-kasse har hver især betydning for nogle afspørgsmålene om hjælp fra jobcenter og a-kasse. Derimod har erhvervs-uddannelse mod forventning i intet tilfælde statistisk signifikant betyd-ning for dette.Respondenternes gode råd til deres jobcenter og a-kasse ud fraderes oplevelser med begge instanser har endelig givet anledning til atfremdrage en række forbedringsforslag til arbejdet i henholdsvis jobcen-ter og a-kasse.

Udfaldstruede dagpengemodtagere og tidligere dagpengemodtagere, derfor nylig har opbrugt deres dagpengeret, kan forventes at befinde sig iøkonomisk usikkerhed med hensyn til fremtidig indtjening og indkomst.Emnet for dette kapitel er de udfaldstruede og de på interviewtidspunk-tet allerede udfaldne dagpengemodtageres modtagelse af økonomiskhjælp til forsørgelse og deres eventuelle ændring af økonomiske disposi-tioner i forbindelse med, at de er/har været i fare for at opbruge deresdagpengeret eller allerede har opbrugt den.Der er i undersøgelsen således spurgt til forskellige aspekter afkonkret økonomisk adfærd blandt de udfaldstruede og allerede udfaldnedagpengemodtagere, som efterfølgende er analyseret kvantitativt. Disseaspekter antager vi, er forskellige udtryk for det samme, nemlig den ge-nerelle økonomiske situation blandt de undersøgte grupper, uden at re-spondenterne i undersøgelsen direkte er blevet spurgt til deres vurderingaf egen økonomiske situation. Det drejer sig om følgende fire grupper:

Gruppe 1: personer, der var i beskæftigelse28på interviewtidspunk-tet (juni 2013), og som i første halvår af 2013 havde opbrugt deresdagpengeret (N=493).Gruppe 2: personer, der var i beskæftigelse29på interviewtidspunk-tet, og som i første halvår af 2013 var i risiko for at opbruge deresdagpengeret, men som på interviewtidspunktet endnu ikke havdeopbrugt den (N=396).Gruppe 3: personer, der var uden beskæftigelse på interviewtids-punktet, og som i første halvår af 2013 var i risiko for at opbrugederes dagpengeret, men som på interviewtidspunktet endnu ikkehavde opbrugt den (N=571).Gruppe 4: personer, der var uden beskæftigelse på interviewtids-punktet, og som i første halvår af 2013 havde opbrugt retten til dag-penge (N=835).30

I fremstillingen af analyseresultaterne vil vi fremhæve to forhold. Det eneer niveauet af modtagelse af økonomisk hjælp og ændringer i økonomi-ske dispositioner for hver af de ovenfor nævnte grupper. Det andet er,hvilke forhold/baggrundsfaktorer der på baggrund af statistiske analyserhar vist sig at have betydning for økonomisk hjælp og ændrede økono-miske dispositioner for hver af grupperne.Grundet det forholdsvis beskedne datagrundlag for hver gruppehar vi i analyserne ikke haft mulighed for på én gang at tage højde for alletænkelige forholds indflydelse på sammenhængen mellem et givet for-hold og økonomisk hjælp eller ændringer i økonomiske dispositioner.Det gør de fundne sammenhænge mindre valide i forhold til, hvis dethavde været muligt at kontrollere for en lang række forholds betydningpå én gang. Tabeller i de følgende afsnit indeholder således alene forhold,om hvilke der er fundet en statistisk signifikant sammenhæng med øko-nomisk hjælp eller ændringer i økonomiske dispositioner for den pågæl-

28.. Med beskæftigelse menes både ustøttet og støttet beskæftigelse.29.. Jf. fodnote 17.30.. Grundet et lille datagrundlag har det været nødvendigt at sammenlægge et par grupper i analy-serne. Gruppe 3 består således dels af personer, der modtog offentlig ydelse på interviewtids-punktet, og som var i risiko for at opbruge retten til dagpenge, men som endnu ikke havde op-brugt den, samt af personer, der har angivet ikke at modtage offentlig ydelse på interviewtids-punktet, og som var i risiko for at opbruge retten til dagpenge, men som endnu ikke havde op-brugt den. Gruppe 4 består dels af personer, der ikke modtog offentlig ydelse på interviewtids-punktet, og som havde opbrugt retten til dagpenge, og dels af personer, der modtog offentligydelse på interviewtidspunktet, og som ligeledes havde opbrugt retten til dagpenge.

dende gruppe, efter at der i en regressionsanalyse31er kontrolleret foralders og køns indflydelse på sammenhængen.32Vi præsenterer disseforhold som to-vejs-sammenhænge i tabellerne.Det er desuden værd at nævne et forhold, der komplicerer for-tolkningen af resultaterne i de følgende afsnit. Spørgsmålsformuleringer-ne vedrørende modtagelse af økonomisk hjælp til forsørgelse og eventu-elle ændringer i økonomiske dispositioner (”Har du måttet have økono-misk hjælp […]?”, ”Har du måttet sælge nogle værdigenstande […]?”og ”Har du brugt af formue eller opsparede likvide midler […]?”) rum-mer muligheden for, at respondenten enten har besvaret spørgsmålet udfra et behov for/ønske om modtagelse af økonomisk hjælp og/eller æn-dringer i økonomiske dispositioner, eller alternativt, og måske for noglerespondenter mere sandsynligt på baggrund af formuleringerne, at re-spondenten har svaret ud fra at have haft muligheden for at modtageøkonomisk hjælp og/eller at foretage ændringer i økonomiske dispositi-oner. Det betyder, at besvarelsen i nogle tilfælde nærmere antages at af-spejle en mulighed snarere end et reelt behov for/ønske om modtagelseaf økonomisk hjælp eller ændringer i økonomiske dispositioner. At vinedenfor i tabel 5.1-5.3 fx ser, at kun en meget lille andel af personermed en samlivsstatus som ”enlig” har modtaget økonomisk hjælp indenfor hjemmet relativt set til personer inden for de øvrige samlivskategorier,er sandsynligvis mere et udtryk for en manglende mulighed end et mang-lende behov/ønske herom. Det samme gælder alder. Vi ser i tabel 5.1-5.2,at en mindre andel inden for den yngste aldersgruppe (18-35-årige) harmodtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet end blandt de ældre al-dersgrupper, mens en større andel har modtaget hjælp uden for hjemmet.Dette hænger sandsynligvis sammen med, at en mindre del af den yngstealdersgruppe har ægtefælle/samlever eller hjemmeboende børn, end deter tilfældet i de ældre aldersgrupper, hvorfor førstnævnte aldersgruppenaturligt i højere grad søger om hjælp uden for hjemmet end inden forhjemmet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at den yngste aldersgruppe imindre omfang ville have modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet,hvis muligheden havde været til stede i samme omfang som for de ældrealdersgrupper. Vi antager således i begge eksempler, at resultatet først og31.. Enten multinomial eller binomial logistisk regression, alt efter hvilken afhængig variabel der ertale om.32.. Vi har valgt at kontrollere for køn og alder, da disse baggrundsfaktorer gennemgående har vistsig af statistisk signifikant betydning (eller af tilnærmelsesvis signifikant betydning) på tværs af deafhængige variable.

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere i undersøgel-sen er blevet bedt om at forholde sig til følgende udsagn vedrørendemodtagelse af økonomisk hjælp: ”Har du måttet have økonomisk hjælpfra andre, herunder ægtefælle/samlever, efter du opbrugte din dagpenge-ret?” eller ”Har du måttet have økonomisk hjælp fra andre, herunder æg-tefælle/samlever, undervejs?” alt efter om der er tale om gruppe 1, 3 eller4, som er de tre grupper, der er blevet adspurgt. Den afhængige variabeler i analyserne inddelt i tre kategorier: 1) har modtaget økonomisk hjælpinden for hjemmet (dvs. fra ægtefælle/samlever eller hjemmeboendebørn), 2) har modtaget økonomisk hjælp uden for hjemmet (dvs. fra for-ældre/bedsteforældre eller andre personer uden for husstanden) og 3)har ikke modtaget økonomisk hjælp.33Det er vigtigt at påpege, at deralene er målt på denne ene dimension af økonomisk hjælp og såledeshverken på kvantiteten (fx hvor ofte hjælpen i så fald er modtaget, ogden økonomiske størrelsesorden af hjælpen) eller på ”kvaliteten” af hjæl-pen. Begrebet ”kvalitet” er i denne sammenhæng komplekst, da økono-misk hjælp kan indbefatte alt fra naturalier, kontanter til lån med tilhø-rende betingelser osv.Når hjemmeboende børn hjælper forældre økonomisk er beggeparter givetvis enige om, at der er tale om økonomisk hjælp inden forhjemmet. Det er måske mindre klart, når det drejer sig om stabilt samle-vende personer, som ikke er ægtefæller. En del af dem har separat øko-33.. Meget få personer har angivet at have modtaget økonomisk hjælp både inden for og uden forhjemmet inden for de forskellige grupper. Der er således for få observationer til at danne enfjerde kategori på den afhængige variabel, der angiver, at man har modtaget begge former forhjælp. I de tilfælde, hvor en person har angivet både at have modtaget hjælp inden for og udenfor hjemmet, er personen i første omgang registreret til at have modtaget økonomisk hjælp udenfor hjemmet. Følsomhedsanalyser, hvor disse personer i stedet er taget ud af analyserne, giveroverordnet set ikke anledning til at ændre ved resultaterne i regressionsanalyserne. I enkelte til-fælde flytter sammenhængen sig fra at være lige på den ene side af signifikansgrænsen (p = 0,05)til at være lige på den anden side. Grundet det forholdsvis lille datagrundlag er regressionsestima-terne i forvejen behæftet med en vis usikkerhed.

nomi også angående løbende forbrug. I disse forhold er det nok ogsååbenbart, hvornår den ene hjælper den anden. Mere uklart bliver det, nårsamlevende og ægtefæller har fælles økonomi hvad angår formue og lø-bende forbrug. I spørgeskemaet giver vi ikke nærmere vejledning i,hvordan sådanne personer, skal forstå økonomisk hjælp fra ægtefælleeller samlevende. Det er således deres egen forståelse og fortolkning,som kommer frem i besvarelsen. Man kan formode, at en betydelig for-skydning i ægtefællernes/samlevernes indbyrdes indtjening kan forårsage,at der afkrydses ved økonomisk hjælp fra ægtefælle/samleveren.TABEL 5.1Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, som er ibeskæftigelse på interviewtidspunktet (gruppe 1), fordelt efter brug af økonomiskhjælp inden for og uden for hjemmet, særskilt for betydende baggrundsfaktorer.Procent.Modtaget økonomisk hjælpJa, inden forhjemmetJa, uden forhjemmet1314291881111201017191216914Nej807064678071758075667763708574Beregnings-grundlag19424355131251231641422442914816311126437

(74 pct.) har angivet, at de ikke har måttet have økonomisk hjælp. Knap12 pct. har måttet have økonomisk hjælp inden for hjemmet, og knap 14pct. har måttet have økonomisk hjælp uden for hjemmet, se tabel 5.1.Tabel 5.1 viser desuden fire forhold, som på baggrund af en multinomiallogistisk regressionsanalyse har vist sig at have statistisk signifikant be-tydning for den afhængige variabel (dvs. modtagelse af økonomisk hjælp).Disse forhold er i tabel 5.1 præsenteret som to-vejs-sammenhænge.Denne fremstillingsform gør sig også gældende for de øvrige tabeller ikapitlet.Køn er overordnet set lige på grænsen til at være statistisk signi-fikant. Det fremgår dog af tabel 5.1, at der er en forholdsvis klar tendenstil, at kvinder i højere grad end mænd har modtaget økonomisk hjælp.Mens 80 pct. af mændene har undladt at modtage økonomisk hjælp, gæl-der dette 70 pct. af kvinderne. Omkring dobbelt så stor en andel (16 pct.)blandt kvinderne (mod 7 pct. blandt mændene) har modtaget økonomiskhjælp inden for hjemmet, mens andelen, der har modtaget økonomiskhjælp uden for hjemmet, er nogenlunde ens blandt mænd og kvinder,henholdsvis 14 pct. og 13 pct.Som tabel 5.1 viser, har alder stor betydning for brugen af øko-nomisk hjælp og karakteren af denne hjælp. Den ældste aldersgruppe(51-årige eller ældre) har gjort markant mindre brug af økonomisk hjælpend de yngre aldersgrupper (18-35-årige og 36-50-årige). Hele 80 pct.inden for den ældste aldersgruppe har således ikke modtaget økonomiskhjælp, mens dette gælder 64 pct. og 67 pct. blandt henholdsvis de 18-35-årige og 36- 50-årige. Disse andele dækker dels over to forhold. Dels hardobbelt så stor en andel af de 36-50-årige (15 pct.) modtaget økonomiskhjælp inden for hjemmet set i forhold til de 18-35-årige (7 pct.), mensdette gælder 12 pct. blandt de 51-årige eller ældre. Dels er der en langtstørre andel inden for den yngste aldersgruppe, dvs. knap en tredjedel(29 pct.), der har modtaget økonomisk hjælp uden for hjemmet, herun-der hos forældre og bedsteforældre, end blandt de ældre aldersgrupper.Blandt de 36-50-årige og 51-årige eller ældre gælder dette henholdsvis 18pct. og 8 pct. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at en mindre delinden for den yngste aldersgruppe har ægtefælle/samlever eller hjemme-boende børn end tilfældet er blandt de ældre aldersgrupper, hvorforførstnævnte aldersgruppe naturligt nok i højere grad har været nødsagettil at søge om økonomisk hjælp uden for hjemmet end inden for hjem-met.

Der er også en klar og statistisk signifikant sammenhæng mellemsamlivsstatus og modtagelse af økonomisk hjælp. Ikke overraskende eren samlivsstatus som ”enlig” ensbetydende med, at der stort set ikke ermodtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet (0,7 pct. af de enlige an-giver dette), mens denne andel er 18 pct. og 14 pct. blandt personer medhenholdsvis en ægtefælle og en samlever. Til gengæld har personer medsamlivsstatus ”enlig” i højere grad modtaget økonomisk hjælp uden forhjemmet: 20 pct. angiver dette, mens andelen er 11 pct. blandt personermed henholdsvis en ægtefælle og en samlever. Samlet set har en størreandel af personer med samlivsstatus ”enlig” (80 pct.) angivet ikke at havemodtaget økonomisk hjælp, end tilfældet er blandt personer med hen-holdsvis en ægtefælle (71 pct.) og en samlever (75 pct.).Boligform har ligeledes en statistisk signifikant betydning for,om man har måttet have økonomisk hjælp. Personer i lejebolig har i be-skeden grad modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet (4 pct.) set iforhold til personer i øvrige boligformer – for personer i ejerbolig gælderdet 15 pct., og for personer i andelsbolig gælder det 17 pct. Blandt per-soner i lejebolig har 19 pct. modtaget økonomisk hjælp uden for hjem-met, mens dette gælder for 17 pct. af personer i andelsbolig og for 10 pct.af personer i ejerbolig. Samlet set har personer i lejebolig i højere gradangivet ikke at have modtaget økonomisk hjælp (77 pct.). Dette gældertilsvarende for 75 pct. blandt personer i ejerbolig og for 66 pct. blandtpersoner i andelsbolig. Situationen for personer i kategorien ”anden bo-ligform”, som dækker over følgende kategorier: ”logerende/lejet værel-se”, ”bor gratis hos forældre”, ”bor i kollektiv”, ”bor på herberg” ellerblot ”anden boligform”, vises i tabellen for en god ordens skyld, menkommenteres ikke, da kategorien dels er meget uensartet, og der samtidigkun er få observationer (N=16).Endelig viser det sig, at kohorten er lige på grænsen til at værestatistisk signifikant. Af tabel 5.1 ses det, at en større andel af marts-kohorten, dvs. personer, som stod til at opbruge dagpengeretten i marts,har modtaget økonomisk hjælp både inden for og uden for hjemmet(henholdsvis 14 pct. og 16 pct.) end personer, der først stod til at opbru-ge dagpengeretten i juni (henholdsvis 6 pct. og 9 pct.). Samlet set harsåledes 70 pct. af marts-kohorten angivet ikke at have modtaget økono-misk hjælp mod 85 pct. af juni-kohorten.

deres dagpengeret, men som på interviewtidspunktet endnu ikke havdeopbrugt deres dagpengeret. For denne gruppe finder vi, at stort set desamme faktorer, som fandtes for gruppe 1 ovenfor, har betydning formodtagelse af økonomisk hjælp. Det vil sige, at alder, køn, samlivsstatusog boligform har statistisk signifikant betydning. Derudover har ogsåægtefælles/samlevers indkomst statistisk signifikant betydning, mens omman har hjemmeboende børn eller ej samt vurderingen af eget helbredbegge er på grænsen til at være af statistisk signifikant betydning, se tabel5.2.Overordnet viser tabel 5.2, at 57 pct. af personerne inden fordenne gruppe ikke har modtaget økonomisk hjælp (hvilket således er ennoget mindre andel end inden for gruppe 1), men 20 pct. angiver at havemodtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet og 24 pct. uden forhjemmet.Ligesom tilfældet var med gruppe 1 (jf. tabel 5.1), har kvinder ihøjere grad end mænd benyttet sig af hjælp inden for hjemmet (25 pct.blandt kvinderne mod 14 pct. blandt mændene). Andelen, der har mod-taget hjælp uden for hjemmet, er igen stort set ens for kvinder og formænd (henholdsvis 22 pct. og 25 pct.). Derfor er der alt i alt en størreandel mænd end kvinder, der angiver ikke at have modtaget økonomiskhjælp (61 pct. blandt mændene mod 53 pct. blandt kvinderne).Med hensyn til alder viser det sig igen, at andelen, der angiverikke at have modtaget økonomisk hjælp, er størst inden for den ældstealdersgruppe af 51-årige eller ældre (64 pct.), mens den er nogenlundeens blandt de 18-35-årige og 36-50-årige (henholdsvis 51 pct. og 49 pct.).Dette dækker over, at andelen, der har modtaget økonomisk hjælp indenfor hjemmet, er mindst inden for den yngste aldersgruppe (16 pct.) og 20pct. og 21 pct. inden for henholdsvis den midterste og ældste alders-gruppe, mens andelen, der har modtaget økonomisk hjælp uden forhjemmet, er cirka dobbelt så stor (henholdsvis 33 og 31 pct.) blandt denyngste og midterste aldersgruppe set i forhold til den ældste aldersgruppe(15 pct.).Betydningen af samlivsstatus viser sig at være den samme forgruppe 3 som for gruppe 1 ovenfor. Også her angiver en større andel afpersoner med samlivsstatus ”enlig”, at de ikke har modtaget økonomiskhjælp (64 pct.) mod 51 pct. blandt henholdsvis personer med en ægtefæl-le og personer med en samlever. En meget lille andel blandt personermed samlivsstatus ”enlig” (2 pct.) angiver at have modtaget økonomisk

hjælp inden for hjemmet, hvilket naturligt udspringer af denne status,mens dette gælder 37 pct. og 24 pct. blandt henholdsvis personer med enægtefælle og en samlever. Derimod angiver en større andel af personermed samlivsstatus ”enlig” (34 pct.) at have modtaget økonomisk hjælpuden for hjemmet mod 12 pct. blandt personer med ægtefælle og 24 pct.blandt personer med samlever.Det gælder desuden, at jo større ægtefælles/samlevers månedligeindkomst er, i jo højere grad har man benyttet sig af økonomisk hjælpinden for hjemme.34Blandt personer med en ægtefælle-/samlever-indkomst i intervallet 0-14.999 kr. har således 24 pct. modtaget økono-misk hjælp. Dette gælder 26 pct. med en ægtefælle-/samlever-indkomst iintervallet 15.000-29.999 kr. Blandt personer med en ægtefælle-/samlever-indkomst i intervallet 30.000-44.999 kr. har 56 pct. angivet athave modtaget økonomisk hjælp, mens dette gælder for 52 pct. blandtpersoner med en ægtefælle-/samlever-indkomst på 45.000 kr. eller der-over. Billedet er snarere omvendt, når vi ser på modtagelse af økonomiskhjælp uden for hjemmet. Her angiver en større andel af personer, hvisægtefælle/samlever har en indkomst i de to laveste indkomstintervaller(henholdsvis 20 pct. og 16 pct.), at de har modtaget økonomisk hjælpuden for hjemmet, set i forhold til personer i de to højeste indkomstin-tervaller (henholdsvis 8 pct. og 13 pct.). Sammenhængene tyder på, atpersoner, hvis ægtefælle/samlever har større økonomisk råderum, i rela-tivt har modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet større omfangend uden for hjemmet set i forhold til personer, hvis ægtefælle/samleverhar et mindre økonomisk råderum.Om man har hjemmeboende børn i husstanden, viser sig at værepå grænsen til at være af statistisk signifikant betydning for brugen aføkonomisk hjælp. En noget større andel af personer uden hjemmeboen-de børn (63 pct.) angiver ikke at have modtaget økonomisk hjælp, hvor-imod dette gælder 48 pct. og 39 pct. af henholdsvis personer med ethjemmeboende barn og to eller flere hjemmeboende børn. Antallet afhjemmeboende børn ser altså ikke overraskende ud til at have en vis be-tydning for, hvorvidt man har modtaget økonomisk hjælp. Dette over-ordnede billede dækker over, at personer uden hjemmeboende børn imindre omfang har modtaget økonomisk hjælp både inden for (17 pct.)og uden for hjemmet (20 pct.) end personer med et barn (henholdsvis 2534.. Da det alene er personer med en ægtefælle eller samlever, som har besvaret, er beregningsgrund-laget her mindre (N=204) end for de øvrige faktorer.

pct. og 27 pct.), som igen i mindre omfang har modtaget hjælp både in-den for og uden for hjemmet end personer med to eller flere hjemmebo-ende børn (henholdsvis 27 pct. og 34 pct.).Vurdering af eget helbred er også på grænsen til at være statistisksignifikant. Af tabel 5.2 fremgår det dog, at der er en mere komplekssammenhæng mellem de forskellige helbredskategorier og andelen, derhenholdsvis har modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet, uden forhjemmet samt ikke har modtaget økonomisk hjælp. Dog ses det, at per-soner, som har vurderet deres helbred til at være ”dårligt” eller ”megetdårligt”, udviser den største tilbøjelighed til at have modtaget økonomiskhjælp inden for hjemmet. Således har 30 pct. inden for denne helbreds-kategori angivet, at de har modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet.Samtidig har disse personer også i størst omfang angivet at have modta-get økonomisk hjælp i det hele taget. Således har 47 pct. inden for dennehelbredskategori angivetikkeat have modtaget økonomisk hjælp, mensdette gælder mellem 50 pct. og 62 pct. inden for de øvrige helbredskate-gorier.Endelig viser boligform sig at være af statistisk signifikant be-tydning, som tilfældet var for gruppe 1. Personer i ejerbolig skiller sig udmed hensyn til at have modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet.Knap en tredjedel (31 pct.) i ejerbolig angiver at have modtaget økono-misk hjælp inden for hjemmet, mens dette gælder for 10 pct. og 9 pct.for henholdsvis personer i lejebolig og andelsbolig. Til gengæld findesden mindste andel, der har modtaget økonomisk hjælp uden for hjemmet,blandt personer i ejerbolig (17 pct.). 28 pct. af personer i lejebolig angiverat have modtaget økonomisk hjælp uden for hjemmet, mens hele 41 pct.af personer i andelsbolig angiver dette. Samlet set har personer i lejeboligi større omfang angivet ikke at have modtaget økonomisk hjælp (62 pct.).Dette gælder tilsvarende for 52 pct. blandt personer i ejerbolig og for 50pct. blandt personer i andelsbolig. Situationen for personer i kategori-en ”anden boligform” vises i tabellen for en god ordens skyld, menkommenteres ikke, da kategorien dels er meget uensartet, og der samtidigkun er få observationer (N=26).Den tredje og sidste gruppe, hvor der er blevet spurgt til modta-gelse af økonomisk hjælp, er gruppe 4, dvs. personer, der er uden be-skæftigelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 haropbrugt retten til dagpenge. For denne gruppe gælder det overordnet set,og noget overraskende, at hele 80 pct. angiver, at de ikke har måttet have

økonomisk hjælp, mens 16 pct. og 4 pct. angiver henholdsvis at havemåttet have økonomisk hjælp inden for hjemmet og uden for hjemmet.TABEL 5.3Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, og som eruden beskæftigelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 haropbrugt retten til dagpenge (gruppe 4), fordelt efter brug af økonomisk hjælp in-den for og uden for hjemmet, særskilt for betydende baggrundsfaktorer. Procent.Modtaget økonomisk hjælpJa, inden forhjemmetJa, uden forhjemmet35481574355344749394Nej8476826970737483677794758281827179897980Beregnings-grundlag380375640397611087558299131325177290215673258131831755

for gruppe 3 af betydning for gruppe 4. Alder synes derimod gennemgå-ende ikke at have nogen væsentlig betydning for denne gruppe, mensdette til gengæld er tilfældet med etnisk oprindelse.Af tabel 5.3 fremgår det således, at en større andel af kvinderend mænd (19 pct. blandt kvinderne og 12 pct. blandt mændene) harmodtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet, mens andelen, der harmodtaget hjælp uden for hjemmet, er stort set den samme blandt kvinder(4 pct.) som blandt mænd (3 pct.), hvorfor der samlet set også er enmindre andel af kvinder, der ikke har modtaget økonomisk hjælp (76pct.), end andelen blandt mænd (84 pct.). På den måde genfindes køns-forskellene inden for gruppe 1 og 3 også inden for gruppe 4.Blandt personer med dansk oprindelse angiver 82 pct., at de ikkehar modtaget økonomisk hjælp, mens dette gælder 69 pct. og 70 pct.blandt henholdsvis indvandrere/efterkommere fra vestlige lande og ind-vandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den største andel, somhar modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet, findes blandt ind-vandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande (29 pct.), mens andelen er23 pct. blandt indvandrere/efterkommere fra vestlige lande og 14 pct.blandt personer med dansk oprindelse. Indvandrere/efterkommere fravestlige lande har i størst omfang angivet at have modtaget økonomiskhjælp uden for hjemmet. Det drejer sig om 8 pct. mod 4 pct. blandt per-soner med dansk oprindelse og 1 pct. blandt indvandrere/efterkommerefra ikke-vestlige lande.Igen har samlivsstatus en statistisk signifikant betydning formodtagelse af økonomisk hjælp. Som for de to øvrige grupper viser tabel5.3, at det at have en samlivsstatus som ”enlig” naturligt begrænser mod-tagelse af økonomisk hjælp inden for hjemmet. Således har kun 1 pct.inden for denne samlivskategori modtaget økonomisk hjælp inden forhjemmet, mens dette gælder for næsten en tredjedel af personer med enægtefælle (31 pct.) og knap en femtedel (18 pct.) blandt personer med ensamlever. En lidt større andel af personer med samlivsstatus ”enlig” harbenyttet sig af hjælp uden for hjemmet (5 pct.) mod 3 pct. blandt perso-ner med en ægtefælle. Den tilsvarende andel er 5 pct. blandt personermed en samlever. Lidt overraskende angiver altså hele 94 pct. med ensamlivsstatus som ”enlig”, at de ikke har modtaget økonomisk hjælp,mens dette gælder 67 pct. og 77 pct. blandt personer med henholdsvis enægtefælle og en samlever. Det kan ikke udelukkes, at dette netop angiver,

at der er ringere muligheder for økonomisk hjælp blandt de ”enlige”,snarere end at de har et mindre behov/ønske.Også for gruppe 4 synes antallet af hjemmeboende børn umid-delbart afgørende for modtagelse af økonomisk hjælp. Mens ingenhjemmeboende børn giver anledning til den mindste tilbøjelighed til atmodtage økonomisk hjælp både inden for (14 pct.) og uden for hjemmet(4 pct.), er to eller flere hjemmeboende børn ensbetydende med en nogetstørre tilbøjelighed til at modtage økonomisk hjælp inden for hjemmet(23 pct.), mens tilbøjeligheden til i denne situation at modtage økono-misk hjælp uden for hjemmet stort set er den samme (5 pct.). Blandt per-soner med et hjemmeboende barn angiver 20 pct. at have modtagethjælp inden for hjemmet og 7 pct. at have modtaget økonomisk hjælpuden for hjemmet.Boligform har også statistisk signifikant indflydelse på modtagel-se af økonomisk hjælp inden for gruppe 4. Den største andel, der harmodtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet, findes blandt personermed en ejerbolig (26 pct.), mens kun 4 pct. inden for denne kategori an-giver at have modtaget økonomisk hjælp uden for hjemmet. Personer ilejebolig har gjort mindst brug af økonomisk hjælp både inden forhjemmet (8 pct.) og uden for (3 pct.). De tilsvarende andele for personeri andelsbolig er henholdsvis 12 pct. og 9 pct. Situationen for personer ikategorien ”anden boligform” vises i tabellen for en god ordens skyld,men kommenteres ikke, da kategorien dels er meget uensartet, og dersamtidig kun er få observationer (N=31).Endelig synes selvvurderet helbred at have betydning for mod-tagelse af økonomisk hjælp. Overraskende er det blandt personer, derhar vurderet eget helbred til at være ”meget godt”, at vi finder den stør-ste andel (23 pct.), der angiver at have modtaget økonomisk hjælp indenfor hjemmet. Den mindste andel (11 pct.) findes til gengæld blandt depersoner, som har vurderet eget helbred til at være ”dårligt” eller ”megetdårligt”. En lidt større andel (14 pct.) findes blandt de personer, som harvurderet eget helbred til at være ”godt” eller ”nogenlunde”. Der er min-dre forskelle i andelen, der har modtaget økonomisk hjælp uden forhjemmet, de forskellige helbredskategorier imellem. Det er derfor ogsåblandt personer, der har vurderet eget helbred til at være meget godt, atvi finder den største andel, der har angivet at have modtaget økonomiskhjælp i det hele taget.

Indtil videre har vi analyseret de tre adspurgte grupper (gruppe 1,3 og 4) på udsagnet om modtagelse af økonomisk hjælp hver for sig. Deter imidlertid også interessant, hvorvidt der er forskel mellem grupperne iforhold til spørgsmålet om modtagelse af økonomisk hjælp, altså omdagpengesituationen/erhvervssituationen på interviewtidspunktet harspillet en rolle for, i hvilket omfang man har måttet have økonomiskhjælp. Vi har derfor foretaget en samlet analyse, hvor gruppe 1, 3 og 4 eranalyseret under ét, og hvor de i stedet indgår i analysen som en øvrigforklarende variabel ud over alder og køn samt samlivsstatus, hjemme-boende børn og boligform, som alle har vist sig af betydning for hver afde tre grupper.Tabel 5.4 viser først og fremmest, at størstedelen af de udfalds-truede eller allerede udfaldne dagpengemodtagere angiver ikke at havemåttet modtage økonomisk hjælp fra enten de nærmeste pårørende in-den for hjemmet eller fra personer uden for hjemmet. For hver af de tregrupper er andelen, der angiver ikke at have modtaget økonomisk hjælp,således et godt stykke over 50 pct. (jf. desuden tabel 5.1, 5.2 og 5.3).TABEL 5.4Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013 fordeltefter niveau af økonomisk hjælp, særskilt for kombinationer af status for dagpen-geret og økonomisk adfærd (gruppe 1, 3 og 4). Procent.Modtaget økonomisk hjælpJa, inden forJa, uden forhjemmethjemmet12142023164Beregnings-grundlag437512755

Derudover viser den samlede multinomiale logistiske regressionsanalyse,at tilbøjeligheden til at have måttet have økonomisk hjælp ikke er størreblandt de grupper, der ved interviewtidspunktet allerede har opbrugt ret-ten til dagpenge (gruppe 1 og 4), end blandt gruppen, som på interview-tidspunktet stadig kun er i risiko for det (Gruppe 3), snarere tværtimod.Det gælder således, at andelen, der har angivet at have måttet have øko-nomisk hjælp (både inden for og uden for hjemmet), er signifikant størreinden for gruppe 3 (43 pct.), dvs. blandt personer, der var uden beskæfti-gelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 var i risikofor at opbruge deres dagpengeret, men som på interviewtidspunktet

endnu ikke havde opbrugt deres dagpengeret, set i forhold til gruppe 4(20 pct.), dvs. personer, der var uden beskæftigelse på interviewtids-punktet, og som i første halvår af 2013 havde opbrugt retten til dagpenge.I gruppe 1, som er personer, der var i beskæftigelse på interviewtids-punktet, og som i første halvår af 2013 havde opbrugt deres dagpengeret,er den tilsvarende andel på 26 pct. At gruppe 4 i mindre omfang harmodtaget økonomisk hjælp, dækker ikke mindst over, at en klart lavereandel (4 pct.) angiver at have modtaget økonomisk hjælp uden forhjemmet, end tilfældet er i gruppe 1 og 3 (hhv. 14 og 23 pct.). Gruppe 1har omvendt en signifikant mindre tilbøjelighed til at have modtagetøkonomisk hjælp inden for hjemmet end gruppe 4.

De udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtagere er også blevetbedt om at forholde sig til følgende to udsagn vedrørende eventuelle æn-dringer i deres økonomiske dispositioner: ”Har du måttet sælge nogleværdigenstande, fx bil, båd, antikviteter mv., for at klare eller sikre dig?”og ”Har du brugt af formue eller opsparede likvide midler undervejs?”eller alternativt ”Bruger du af formue eller opsparede likvide midler?”,afhængigt af hvilken gruppe der er tale om. Alle fire grupper er blevetspurgt om dette.Ser vi først på gruppe 1, dvs. personer, der er i beskæftigelse påinterviewtidspunktet (juni 2013), og som i første halvår af 2013 har op-brugt deres dagpengeret, finder vi for udsagnet ”Har du måttet sælgenogle værdigenstande, fx bil, båd, antikviteter mv., for at klare eller sikredig?”, at hele 86 pct. har svaret nej, mens 14 pct. har svaret ja.

Af tabel 5.5 fremgår det, at hjemmeboende børn som den eneste faktorhar en lige netop statistisk signifikant betydning for, om man har måttetsælge værdigenstande eller ej. Sammenhængen er heller ikke entydig. An-delen, der angiver at have måttet sælge værdigenstande, er størst blandtpersoner, som har et hjemmeboende barn (26 pct.), og lavere blandt bå-de personer med mindst to hjemmeboende børn eller ingen børn (hen-holdsvis 16 pct. og 11 pct.).På spørgsmålet ”Har du brugt af formue eller opsparede likvidemidler undervejs?” er balancen mere ligeligt fordelt. Således har 54 pct.svaret ”Ja”, mens 46 pct. har svaret ”Nej”, se tabel 5.6.Tre baggrundsfaktorer ser ud til at have betydning for, om manhar brugt af formue eller opsparede likvide midler.Mænd har i statistisk signifikant større omfang end kvinder (62pct. mod 48 pct.) angivet at have brugt af formue eller opsparede likvidemidler. Det samme gælder personer med dansk oprindelse, her svarer 57pct. at have brugt af formue eller opsparede likvide midler, mens dettegælder en tredjedel (33 pct.) af henholdsvis indvandrere/efterkommere fra vestlige lande og indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. Skoleuddannelse har også en statistisk signifikant betyd-ning. Jo længere skoleuddannelse, jo større andel angiver at have brugt afformue eller opsparede likvide midler. Således angiver 42 pct. af personermed højst en 10. klasse uden eksamen at have brugt af formue eller op-sparede likvide midler, mens dette gælder 50 pct. med en 10. klasseeksa-men og 62 pct. med en gymnasial eksamen. Her kan man igen overveje,om sammenhængen hovedsageligt måler, hvad respondenten har haft

Køn er gennemgående på grænsen til at have en statistisk signifikant be-tydning for tilbøjeligheden til at have solgt værdigenstande, således atmænd, som vi også så for gruppen ovenfor, har større tilbøjelighed til athave solgt værdigenstande end kvinder (det gælder således 18 pct. afmændene mod 10 pct. af kvinderne).Også samlivsstatus er på grænsen til at være statistisk signifikant.Cirka dobbelt så stor en andel af personer med en samlivsstatussom ”enlig” (19 pct.) svarer ja til at have solgt værdigenstande set i for-hold til personer med en ægtefælle (10 pct.). Blandt personer med ensamlever gælder dette 14 pct.Derudover betyder ægtefælles/samlevers indkomst noget for til-bøjeligheden til at have solgt værdigenstande.35Det synes således mindreoverraskende, at andelen, der angiver at have måttet sælge værdigenstan-de, falder næsten entydigt med ægtefælles/samlevers indkomst. Hvor dermed en ægtefælle-/samlever-indkomst i intervallet 0-14.999 kr. fx er 3335.. Da det alene er personer med en ægtefælle eller samlever, som har besvaret, er beregningsgrund-laget her mindre (N=156) end for de øvrige faktorer.

pct., der har måttet sælge værdigenstande, gælder dette 11 pct. og 12 pct.med en ægtefælle-/samlever-indkomst i intervallet henholdsvis 15.000-29.999 kr. og 30.000-44.999 kr., mens ingen med en ægtefælle-/samlever-indkomst på minimum 45.000 kr. har angivet at måtte sælge værdigen-stande.Til spørgsmålet ”Har du brugt af formue eller opsparede likvidemidler undervejs?” svarer lige under halvdelen (48 pct.) bekræftende,hvorimod 52 pct. svarer nej, se tabel 5.8.TABEL 5.8Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, og som er ibeskæftigelse på interviewtidspunktet, men som på interviewtidspunktet endnuikke har opbrugt deres dagpengeret (gruppe 2), fordelt efter brug af formue ellerlikvide midler for at klare eller sikre sig, særskilt for betydende baggrundsfakto-rer. Procent.Brugt af formue eller likvide midlerJaNej4658675243Beregningsgrundlag16618676147129

Fire baggrundsfaktorer ser ud til at have betydning for, om man harbrugt af formue eller opsparede likvide midler.Mænd har i signifikant større omfang end kvinder (54 pct. mod42 pct.) angivet at have brugt af formue eller opsparede likvide midler.Alder har ligeledes en statistisk signifikant betydning. Blandt denyngste aldersgruppe (18-35-årige) har 33 pct. angivet at have brugt afformue eller opsparede likvide midler, mens dette gælder for 48 pct. ialdersgruppen 36-50-årige og for 57 pct. af de 51-årige og ældre. Dettekan meget vel hænge sammen med muligheden for at bruge af sådanformue/opsparede midler, som alt andet lige antages at være mindst in-den for den yngste aldersgruppe.Som det var tilfældet med gruppe 1, har også skoleuddannelsestatistisk signifikant betydning for tilbøjeligheden til at have brugt afformue eller opsparede likvide midler. Jo længere skoleuddannelse, jostørre andel har angivet at have brugt af formue eller opsparede likvidemidler. Således angiver 34 pct. af personer med højst en 10. klasse udeneksamen at have brugt af formue eller opsparede likvide midler, mensdette gælder 49 pct. med en 10. klasseeksamen og 50 pct. med en gymna-sial eksamen. Igen skal man huske på, at dette ikke nødvendigvis afspej-ler det reelle behov, men kan skyldes, at personer med en længerevaren-de skoleuddannelse har større formue eller opsparede likvide midler atbruge af.Endelig har selvvurderet helbred en statistisk signifikant betyd-ning for tilbøjeligheden til at have brugt af formue eller opsparede likvidemidler. Set i forhold til personer, der har vurderet eget helbred til at væ-re ”nogenlunde”, har personer, der har vurderet eget helbred til at væ-re ”godt” eller ”meget godt”, en mindre tilbøjelighed til at have brugt afformue eller opsparede likvide midler. Blandt personer, der har vurdereteget helbred til at være ”meget godt”, har således 44 pct. angivet, at dehar brugt af formue eller opsparede likvide midler. Dette gælder 42 pct.blandt personer, der har vurderet eget helbred til at være ”godt”, mensandelen er 61 pct. blandt personer, der har vurderet eget helbred til atvære ”nogenlunde”. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem per-soner, der har vurderet eget helbred til at være ”nogenlunde”, og perso-ner, der har vurderet eget helbred til at være ”dårligt” eller ”meget dår-ligt”. Inden for sidstnævnte kategori har 67 pct. angivet at have brugt afformue eller opsparede likvide midler. Det er dog værd at være opmærk-som på, at da antallet af observationer i denne kategori er lavt (N=12),

og det kan ikke udelukkes, at den manglende signifikans skyldes en størreusikkerhed omkring parameterestimatet i forbindelse med det lille antalobservationer.I gruppe 3, dvs. blandt personer, der er uden beskæftigelse på in-terviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 har været i risiko for atopbruge deres dagpengeret, men som på interviewtidspunktet endnu ik-ke har opbrugt den, angiver 18 pct., at de har måttet sælge værdigenstan-de for at klare eller sikre sig. 82 pct. angiver således ikke at have måttetsælge værdigenstande, se tabel 5.9.TABEL 5.9Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, og som eruden beskæftigelse på interviewtidspunktet, men som på interviewtidspunktetendnu ikke har opbrugt deres dagpengeret (gruppe 3), fordelt efter salg af værdi-genstande for at klare eller sikre sig, særskilt for betydende baggrundsfaktorer.Procent.Solgt værdigenstande for at klare eller sikre sigJaNej Beregningsgrundlag78857384842202867980347

pct. af personer med to eller flere hjemmeboende børn har måttet sælgeværdigenstande, mens dette gælder for 16 pct. blandt personer med hen-holdsvis et hjemmeboende barn eller ingen hjemmeboende børn.TABEL 5.10Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, og som eruden beskæftigelse på interviewtidspunktet, men som på interviewtidspunktetendnu ikke har opbrugt deres dagpengeret (gruppe 3), fordelt efter brug af formueeller likvide midler for at klare eller sikre sig, særskilt for betydende baggrunds-faktorer. Procent.Brugt af formue eller likvide midlerJaNej41474336685645374460Beregnings-grundlag22028645325289913717199152

måttet sælge værdigenstande. Andelen er tilsvarende 36 pct. og 21 pct.blandt personer, hvis ægtefælle/samlever er henholdsvis arbejds-løs/kontanthjælpsmodtager og i gang med en uddannelse.Af tabel 5.10 fremgår det, at godt halvdelen af personerne igruppe 3 (56 pct.) svarer ja til spørgsmålet ”Har du brugt af formue elleropsparede likvide midler undervejs?”, hvorimod 44 pct. svarer nej. Der-udover har en række baggrundsfaktorer betydning for, om man har brugtaf formue eller opsparede likvide midler.Mænd har i større omfang end kvinder (59 pct. mod 53 pct.) an-givet at have brugt af formue eller opsparede likvide midler. Sammen-hængen er på grænsen til at være statistisk signifikant.Vi finder også, at etnisk oprindelse har statistisk signifikant be-tydning. Det ser umiddelbart ud til, at indvandrere/efterkommere fraikke-vestlige lande har mindre tilbøjelighed til at have brugt af formueeller likvide midler end personer med dansk oprindelse og indvandre-re/efterkommere fra vestlige lande. Således har 32 pct. af indvandre-re/efterkommere fra ikke-vestlige lande angivet at have brugt af formueeller likvide midler, mens dette gælder 57 pct. af personerne med danskoprindelse og 64 pct. af indvandrere/efterkommere fra vestlige lande.Her er det rimeligt at overveje, om udsagnet måler en mulighed snarereend et reelt behov/ønske. Af socioøkonomiske årsager antages indvan-drere/efterkommere fra ikke-vestlige lande i mindre grad at have mulig-hed for at bruge af formue eller opsparede likvide midler.Igen har skoleuddannelse statistisk signifikant betydning forbrug af formue eller opsparede likvide midler. Jo længere skoleuddannel-se, jo større andel har brugt af formue eller opsparede likvide midler. Så-ledes angiver 44 pct. af personer med højst en 10. klasse uden eksamenat have brugt af formue eller opsparede likvide midler, mens dette gælder55 pct. med en 10. klasseeksamen og 63 pct. med en gymnasial eksamen.Det samme gælder erhvervsuddannelse. Jo længere erhvervsud-dannelse, jo større andel har brugt af formue eller opsparede likvide mid-ler. Således angiver 40 pct. af personer med ingen eller under 1 års er-hvervsuddannelse at have brugt af formue eller opsparede likvide midler,mens dette gælder 54 pct. med en HG- eller anden faglig uddannelse afminimum 1 års varighed, 58 pct. med en fuldført lærlinge-/elevuddannelse, 62 pct. med en kort videregående uddannelse og 70 pct.og 69 pct. med henholdsvis en mellemlang og lang videregående uddan-nelse.

Endelig har boligform statistisk signifikant betydning. Personer ilejebolig har den laveste tilbøjelighed til at have brugt af formue eller op-sparede likvide midler (48 pct.) set i forhold til personer i øvrige bolig-former – i ejerbolig (58 pct.) og i andelsbolig (79 pct.), hvilket kan hængesammen med en ringere mulighed herfor blandt personer i lejebolig. Si-tuationen for personer i kategorien ”anden boligform” vises i tabellen foren god ordens skyld, men kommenteres ikke, da kategorien dels er megetuensartet, og der samtidig kun er få observationer (N=26).TABEL 5.11Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, og som eruden beskæftigelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 haropbrugt retten til dagpenge (gruppe 4), fordelt efter salg af værdigenstande for atklare eller sikre sig, særskilt for betydende baggrundsfaktorer. Procent.Solgt værdigenstande for at klare eller sikre digJaNej Beregningsgrundlag7483837282746481818473593793761022883651118755717729021668

interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 havde opbrugt rettentil dagpenge. For denne gruppe gælder, at 22 pct. har svaret ja til at havemåttet sælge nogle værdigenstande for at klare eller sikre sig, mens 78 pct.har svaret nej, se tabel 5.11.Køn viser sig igen at have statistisk signifikant betydning. Af ta-bel 5.11 fremgår det, at der blandt mænd er 26 pct., der har angivet athave måttet sælge værdigenstande, mens den tilsvarende andel er 17 pct.blandt kvinder.Alder har ligeledes statistisk signifikant betydning. Den størsteandel, der angiver at have måttet sælge værdigenstande (28 pct.), befindersig i den midterste aldersgruppe (36-50-årige), mens andelen er 17 pct. og18 pct. for henholdsvis den yngste (18-35-årige) og ældste (51-årige ogældre) aldersgruppe.Hjemmeboende børn viser sig også at have statistisk signifikantbetydning for, om man har måttet sælge værdigenstande eller ej. Sam-menhængen er dog kompleks. Andelen, der angiver at have måttet sælgeværdigenstande, er størst blandt personer, som har et hjemmeboendebarn (36 pct.), og lavere blandt både personer med mindst to eller flerehjemmeboende børn og personer uden børn (henholdsvis 26 pct. og 19pct.).Derudover er ægtefælles/samlevers indkomst lige på grænsen tilat være af statistisk signifikant betydning.36Det er således mindre overra-skende, at andelen, der har måttet sælge værdigenstande, viser sig at værelavest blandt de personer med ægtefæller/samlevere i de to højeste ind-komstintervaller. Hvor der med en ægtefælle-/samlever-indkomst i in-tervallet 0-14.999 kr. fx er 18 pct., der angiver at have måttet sælge vær-digenstande, gælder dette 26 pct. med en ægtefælle-/samlever-indkomst iintervallet 15.000-29.999 kr., mens 10 pct. med en ægtefælle-/samlever-indkomst på 30.000-44.999 kr. og 45.000 kr. og derover angiver at havemåttet sælge værdigenstande.

jo mindre er tilbøjeligheden til at have måttet sælge værdigenstande.Blandt personer, der har vurderet eget helbred til at være ”meget godt”,har 19 pct. angivet, at de har måttet sælge værdigenstande. Blandt perso-ner, der har vurderet eget helbred til at være ”godt”, gælder det 16 pct.Blandt personer, der har vurderet eget helbred til at være ”nogenlunde”,gælder det 27 pct., og endelig blandt personer, der har vurderet eget hel-bred til at være ”dårligt” eller ”meget dårligt”, gælder det 41 pct.Til spørgsmålet ”Bruger du af formue eller opsparede likvidemidler?” svarer lige under halvdelen (46 pct.) bekræftende, hvorimod 54pct. svarer nej, se tabel 5.12.En række baggrundsfaktorer viser sig at have betydning for, omman har angivet at bruge af formue eller opsparede likvide midler.Alder har statistisk signifikant betydning. Blandt den yngste al-dersgruppe (18-35-årige) har 25 pct. angivet at bruge af formue eller op-sparede likvide midler, mens dette gælder for 51 pct. i aldersgruppen 36-50-årige og for 48 pct. af de 51-årige og ældre. Dette mønster, som ogsåfandtes for gruppe 2, kan meget vel hænge sammen med, at mulighedenfor at bruge af sådan formue/opsparede midler alt andet lige er mindreinden for den yngste aldersgruppe.Af tabel 5.12 fremgår det desuden, at indvandre-re/efterkommere fra ikke-vestlige lande har mindre tilbøjelighed til atbruge af formue eller likvide midler end personer med dansk oprindelseog indvandrere/efterkommere fra vestlige lande. Således har 26 pct. afindvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande angivet at bruge afformue eller likvide midler, mens det gælder 48 pct. af personerne meddansk oprindelse og 51 pct. af indvandrere/efterkommere fra vestligelande. Af socioøkonomiske årsager antages indvandrere/efterkommerefra ikke-vestlige lande i mindre grad at have mulighed for at bruge afformue eller opsparede likvide midler.Ligesom for de øvrige tre grupper finder vi for gruppe 4, at sko-leuddannelse har en statistisk signifikant betydning. Jo længere skoleud-dannelse, jo større en andel bruger af formue eller opsparede likvidemidler. Således angiver 33 pct. af personer med højst en 10. klasse udeneksamen at have brugt af formue eller opsparede likvide midler, mensdette gælder 49 pct. med en 10. klasseeksamen og 57 pct. med en gymna-sial eksamen.Igen gør det samme sig gældende for erhvervsuddannelse. Jolængere erhvervsuddannelse, jo større andel har brugt af formue eller

opsparede likvide midler. Således angiver 38 pct. af personer med ingeneller under 1 års erhvervsuddannelse at bruge af formue eller opsparedelikvide midler, mens dette gælder 40 pct. med en HG- eller anden fagliguddannelse af minimum 1 års varighed, 48 pct. med en fuldført lærlinge-/elevuddannelse, 45 pct. med en kort videregående uddannelse, 52 pct.med en mellemlang videregående uddannelse og endelig 62 pct. med enlang videregående uddannelse.Derudover viser det sig, at ægtefælles/samlevers erhverv har sta-tistisk signifikant betydning. En større andel af de personer, der angiver,at deres ægtefælle eller samlever er i arbejde (48 pct.), angiver at bruge afformue eller likvide midler. Andelen er tilsvarende 30 pct. og 42 pct.blandt personer, hvis ægtefælle/samlever er henholdsvis arbejds-løs/kontanthjælpsmodtager og i gang med en uddannelse.Også boligform har statistisk signifikant betydning. Personer i le-jebolig har den laveste tilbøjelighed til at have brugt af formue eller op-sparede likvide midler (35 pct.) set i forhold til personer i øvrige bolig-former – i ejerbolig og i andelsbolig (begge 54 pct.), hvilket kan hængesammen med en ringere mulighed for dette blandt personer i lejebolig.Situationen for personer i kategorien ”anden boligform” vises i tabellenfor en god ordens skyld, men kommenteres ikke, da kategorien dels ermeget uensartet, og der samtidig kun er få observationer (N=31).På samme måde som for analyserne af modtagelse af økonomiskhjælp har vi analyseret gruppe 1-4 på udsagnet om salg af værdigenstandeog brug af formue eller opsparede likvide midler under ét. I en samletbinær regressionsanalyse har vi således undersøgt, hvorvidt der er forskelpå ændringer i økonomiske dispositioner afhængigt af dagpengesituatio-nen/erhvervssituationen. Vi har med andre ord testet, om niveauet afændringer i økonomiske dispositioner adskiller sig mellem de fire grup-per, ved at lade grupperne indgå som en øvrig forklarende variabel i ana-lysen.Med hensyn til salg af værdigenstande ser vi for det første, atkun en mindre del af de udfaldstruede eller allerede udfaldne dagpenge-modtagere angiver at have måttet sælge værdigenstande for at klare ellersikre sig, se tabel 5.13 (jf. desuden tabel 5.5, 5.7, 5.9 og 5.11).

Den samlede binomiale regressionsanalyse, hvor der ud over kontrol foralder, køn og gruppe-variablen er kontrolleret for samlivsstatus oghjemmeboende børn,37viser derudover, at tilbøjeligheden til realiseringaf formuegenstande via salg af værdigenstande er statistisk signifikantmindre i gruppe 1 og 2, dvs. blandt personer, der var i beskæftigelse påinterviewtidspunktet, og som henholdsvis havde opbrugt retten til dag-penge eller var i risiko for det i første halvår af 2013, set i forhold tilgruppe 4, som er personer, der var uden beskæftigelse på interviewtids-punktet, og som i første halvår af 2013 havde opbrugt retten til dagpenge.Andelen, der har solgt værdigenstande for at klare eller sikre sig, er såle-des på 14 pct. for henholdsvis gruppe 1 og 2, mens den er på 22 pct. forgruppe 4. Der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem gruppe 1, 2og 3.En tilsvarende analyse for brugen af formue eller opsparede li-kvide midler viser, at tilbøjeligheden til brug af formue eller opsparedelikvide midler gennemgående er noget større end tilbøjeligheden til atsælge værdigenstande. Således har omtrent halvdelen (enten lige knapeller lige godt 50 pct.) af de udfaldstruede eller allerede udfaldne dagpen-gemodtagere angivet, at de har måttet bruge af formue eller opsparedelikvide midler, se tabel 5.14 (jf. desuden tabel 5.6, 5.8, 5.10 og 5.12).

Den samlede binomiale regressionsanalyse, hvor der ud over kontrol foralder-, køn- og gruppe-variablen er kontrolleret for etnisk oprindelse,skole- og erhvervsuddannelse,38viser yderligere, at tilbøjeligheden tilbrug af formue eller opsparede likvide midler er signifikant større i bådegruppe 1 og 3 set i forhold til gruppe 4. Det er modsat, hvad vi fandt formodtagelse af økonomisk hjælp, hvor tilbøjeligheden til at have angivetat have måttet modtage økonomisk hjælp var signifikant mindre i gruppe4 end i gruppe 1 og 3. Tabel 5.14 viser således, at 54 pct. og 56 pct.blandt henholdsvis gruppe 1 og 3 angiver at have måttet bruge af formueeller opsparede likvide midler, mens dette gælder 46 pct. i gruppe 4. Igruppe 2 er andelen 48 pct., hvorfor forskellen til gruppe 4 ikke er stati-stisk signifikant. Endelig er gruppe 3 statistisk signifikant mere tilbøjeligtil at have brugt af formue eller opsparede likvide midler end gruppe 2.

I kapitel 3 redegjorde vi for beskæftigelsesomfang og forskellige formerfor modtagelse af offentlige ydelser blandt udfaldstruede og allerede ud-faldne. Blandt de udfaldne kunne vi identificere ca. 4 pct., som hverkenvar i beskæftigelse eller modtog andre offentlige ydelser ifølge deres egneoplysninger. Vi beskriver her, hvilken økonomisk hjælp de eventuelt harmodtaget, og hvilke økonomiske dispositioner de måtte have foretaget38. Etnisk oprindelse, skole- og erhvervsuddannelse har således vist sig af særlig betydning på tværsaf de undersøgte grupper i forhold til brug af formue eller opsparede likvide midler.

for at imødegå indkomstbortfaldet som følge af den opbrugte dagpenge-ret.Alt i alt kan vi identificere 53 personer i hele datamaterialet, somer i den beskrevne situation. Det er også en antalsmæssigt begrænsetgruppe, især når vi også opdeler den i nogle få undergrupper. Vi gør detalligevel, fordi deres situation er så samfundsmæssigt relevant, og vi kangøre det, uden at det bryder anonymiteten. Undergrupperne fremkom-mer ved at inddele efter de udfaldnes eventuelle ægtefælles erhvervssitua-tion, jf. tabel 5.15.TABEL 5.15Andelen af ledige, hvis dagpengeret er opbrugt, og som ikke er i beskæftigelseeller modtager offentlige ydelser til forsørgelse, der har/ikke har modtaget øko-nomisk hjælp, realiseret økonomiske værdier og brugt af formue og likvider, sær-skilt for ægtefælles/samlevers erhvervssituation. Procent.Modtagetøkonomisk hjælpÆgtefælles/samlevers er-hvervssituationArbejdsindkomstmindst 22.500 kr.Arbejdsløs/kontanthjælp el.indkomst under22.500 kr.Under uddannel-se/passer hjem-met/andetUden ægtefæl-le/samleverI altInden forhjemmet77Uden forhjemmet815317713IkkemodtagetøkonomiskhjælpSolgtværdierBrugt afformueeller li- Beregnings-kvidergrundlag

Vi ser, at der blandt disse udfaldne er ca. 40 pct. uden ægtefælle ellersamlever. Disse reelt enlige modtager stort set ikke økonomisk hjælp fraen større familiekreds og har næsten alle brugt af formue og likvide mid-ler.En fjerdedel af disse udfaldne har en ægtefælle/samlever meden indkomst over 22.500 kr. før skat om måneden, og de er samtidig og-så dem, som hyppigst modtager økonomisk hjælp fra ægtefæl-len/samleveren, ligesom de meget hyppigt har brugt af formue eller li-kvide midler. Den mindre gruppe, hvis ægtefælle/samlever er under ud-dannelse, passer hjemmet og børn eller laver noget tredje uden at være

erhvervsaktiv, ligner lidt uventet gruppen af udfaldne, hvis ægtefæl-le/samlever har erhvervsindkomst på mindst 22.500 kr.Den mindste gruppe, hvis ægtefælle/samlever er arbejdsløs, ellerhvis indkomst er under 22.500 kr. om måneden, og som vi af principiellegrunde holder adskilt fra de øvrige, er også den gruppe, som mindsthyppigt har solgt værdier og brugt af formuen, men har dog også modta-get økonomisk hjælp fra ægtefællen/samleveren. Selv om vi her har medmeget små grupper at gøre, kan det måske alligevel undre, at der, når æg-tefællen tilsyneladende er mindst bemidlet, alligevel udveksles økonomiskhjælp mellem ægtefællerne/samleverne, fremfor at der støttes fra en bre-dere familie- og vennekreds. Der er selvfølgelig en menneskelig forkla-ring for dette. Den hjælp, som ydes – også i disse situationer – kan megetvel være overførsel af formuebeløb mellem ægtefællerne/samleverne.Hjælpen behøver ikke kun at komme fra ægtefællens/samleverens lø-bende indkomst.Alt i alt har den samlede gruppe af disse ca. 50 udfaldne perso-ner i materialet en klar overhyppighed i forhold til at modtage økono-misk hjælp fra ægtefælle eller samleveren og en klar underhyppighed iforhold til at modtage hjælp fra en bredere familie- og vennekreds isammenligning med de øvrige grupper, som er beskrevet i dette kapitel.De har også markant hyppigere brugt af formue og likvide midler og lidthyppigere solgt værdigenstande.Vi har også undersøgt nogle demografiske, uddannelses- og hel-bredsmæssige forhold hos de beskrevne grupper uden arbejde og offent-lig forsørgelse. For så vidt angår helbred og uddannelse, er de mindst ligeså godt stillet som samtlige interviewede. I gruppen er der markant færre,som har en ægtefælle/samlever med erhvervsindkomst, men gennem-snitsalderen er den samme, nemlig 48 år.

brug af formue eller opsparede likvide midler), kan vi konkludere, at derer forskel på de udfaldstruede eller allerede udfaldne mænd og kvinder.Kvinderne har gennemgående en større tilbøjelighed til at modtage hjælpfra de nærmeste pårørende inden for hjemmet end mændene. Derimodangiver mændene i højere grad end kvinderne at have solgt værdigen-stande og/eller brugt af formue eller opsparede likvide midler, hvilketgælder for alle de undersøgte grupper.Hvor alder har vist sig at have betydning, gælder det, at ældre ihøjere grad har angivet at have måttet modtage økonomisk hjælp indenfor hjemmet, mens yngre i højere grad angiver at have måttet modtagehjælp uden for hjemmet. Dette forhold beror sandsynligvis på, at de æl-dre aldersgrupper i større omfang end den yngste aldersgruppe har ægte-fælle/samlever eller hjemmeboende børn at søge økonomisk hjælp hos.Samtidig har de ældre aldersgrupper større tilbøjelighed til at have brugtaf formue eller opsparede likvide midler, hvilket sandsynligvis skyldes, atde i større omfang har mulighed for at bruge af en sådan formue elleropsparede likvide midler, end tilfældet er for den yngste aldersgruppe.Samlivsstatus og boligform har gennemgående betydning for til-bøjeligheden til at have måttet modtage økonomisk hjælp. Overordnetser det ud til, at enlige i mindre omfang end personer med ægtefælle ellersamlever har måttet have økonomisk hjælp. Det er ikke overraskende, atsærligt det at have en ægtefælle har en positiv betydning for modtagelseaf økonomisk hjælp inden for hjemmet, mens det at være enlig omvendter ensbetydende med en større tilbøjelighed til at modtage økonomiskhjælp uden for hjemmet. Denne sammenhæng kan, som tidligere nævnt,tolkes som et udtryk for, at udsagnet hovedsageligt måler, hvilken formfor økonomisk hjælp respondenten har haft mulighed for at modtage.Det gælder desuden gennemgående, at personer i husstande uden hjem-meboende børn har mindre tilbøjelighed til både at modtage økonomiskhjælp og til at realisere formuegenstande eller bruge af formue eller op-sparede likvide midler, end tilfældet er for personer i husstande medbørn. Vedrørende boligform finder vi, at personer i lejebolig i mindreomfang end personer i ejerbolig eller andelsbolig har angivet at havemåttet modtage økonomisk hjælp. Personer i ejerbolig angiver i særligtstort omfang at have modtaget økonomisk hjælp inden for hjemmet.Igen kan sammenhængen tolkes som et udtryk for, at udsagnet snareremåler en mulighed end et reelt behov for eller ønske om modtagelse aføkonomisk hjælp. Hverken samlivsstatus eller boligform har på samme

måde en gennemgående betydning for tilbøjeligheden til at realisere for-muegenstande ved salg af værdigenstande eller til at bruge af formue elleropsparede likvide midler.Skole- og erhvervsuddannelse har omvendt betydning for æn-dringer i økonomiske dispositioner, mens dette tilsyneladende ikke harbetydning for modtagelse af økonomisk hjælp. Vi kan konstatere, at johøjere skole- og erhvervsuddannelse, jo større er tilbøjeligheden til atrealisere formuegenstande eller til at bruge af formue eller opsparede li-kvide midler. Endnu en gang kan denne sammenhæng tolkes sådan, atbesvarelsen udtrykker en mulighed for, mere end et reelt behovfor/ønske om, ændringer i økonomiske dispositioner.Endelig har det vist sig, at der er forskel på modtagelse af øko-nomisk hjælp og økonomiske dispositioner mellem de fire undersøgtegrupper af udfaldstruede eller allerede udfaldne dagpengemodtagere.Gruppe 4, dvs. personer, der er uden beskæftigelse på interviewtidspunk-tet, og som i første halvår af 2013 har opbrugt retten til dagpenge, angi-ver i signifikant mindre omfang at have modtaget økonomisk hjælp udenfor hjemmet end gruppe 1 og 3, som er henholdsvis personer, der er ibeskæftigelse på interviewtidspunktet (juni 2013), og som i første halvåraf 2013 har opbrugt deres dagpengeret, og personer, der er uden beskæf-tigelse på interviewtidspunktet, og som i første halvår af 2013 har været irisiko for at opbruge deres dagpengeret, men som på interviewtidspunk-tet endnu ikke har opbrugt den. Dette kan muligvis afspejle, at gruppe 4er ringest stillet økonomisk og dermed har haft sværest ved at skaffeøkonomisk hjælp uden for hjemmet. Gruppe 3 har samtidig modtagetøkonomisk hjælp i signifikant større omfang end gruppe 4 inden forhjemmet.Gruppe 4 angiver i signifikant større omfang at have måttet sæl-ge værdigenstande for at klare eller sikre sig end gruppe 1 og 2, mensgruppe 4 i signifikant mindre omfang angiver at have brugt af formueeller likvide midler end gruppe 1 og 3. Om sidstnævnte igen er udtryk for,at muligheden for dette har været mindst inden for gruppe 4, kan ikkeudelukkes.Det er samtidig interessant, at visse forhold/baggrundsfaktorergennemgående har vist sig ikke at have betydning for den økonomiskesituation blandt de udfaldstruede og allerede udfaldne dagpengemodtage-re. For eksempel finder vi ikke, at ledighedsanciennitet (dvs. indeværendeledighedsperiodes varighed siden seneste periode med ustøttet arbejde)

har en statistisk signifikant betydning for hverken tilbøjeligheden til athave modtaget økonomisk hjælp eller til at have foretaget ændringer i deøkonomiske dispositioner for nogen af de adspurgte grupper (i dette til-fælde gruppe 3 og 4). Så selvom det er muligt at forestille sig, at jo længe-re tid man har været ledig, jo dårligere vil ens generelle økonomiske situ-ation være, så ser dette forhold ikke ud til at have påvirket den økonomi-ske adfærd i nævneværdig grad. Dette resultat læner sig op ad resultatetfra en surveyundersøgelse af kontanthjælpsmodtagere i 2006 (Bach &Petersen, 2007), som fandt, at den indeværende kontanthjælpsperiodesvarighed – dvs. hvor lang tid kontanthjælpsmodtagerne havde levet afkontanthjælp – ikke havde en indflydelse på forskellige udtryk for denøkonomiske adfærd blandt de adspurgte kontanthjælpsmodtagere. Enmulig tolkning af dette resultat kan være, at man undervejs tilpasser sindaglige økonomiske adfærd efter sin økonomiske situation således, at ensbehov for at modtage økonomisk hjælp fra andre eller fx at bruge afformue eller opsparede likvide midler ikke stiger nævneværdigt med dentid, man har været ledig. Det er samtidig vigtigt at påpege, at samtligepersoner i undersøgelsen (i og med at alle personer i undersøgelsen erudvalgt på kriteriet om at være udfaldstruede i første halvår af 2013) haroplevet en længere ledighedsperiode – dog ikke nødvendigvis i sammen-hæng.Heller ikke kohorten, dvs. om man stod til at opbruge sin dag-pengeret i enten marts eller juni 2013, har gennemgående betydning forden økonomiske adfærd inden for undersøgelsespopulationen. Dette ersåledes kun tilfældet for gruppe 1 med hensyn til modtagelse af økono-misk hjælp, hvor vi finder, at marts-kohorten har større tilbøjelighed til athave måttet modtage økonomisk hjælp både inden for og uden forhjemmet. Det har med andre ord tilsyneladende ikke nogen afgørendebetydning for den økonomiske adfærd, at en del af undersøgelsespopula-tionen har været i risiko for at forlade dagpengesystemet eller har væretuden for dagpengesystemet i lidt længere tid end den resterende del.I kapitel 3 så vi, at ca. 4 pct. (svarende til 53 personer) i materia-let har opbrugt dagpengeretten uden at være kommet i erhvervsarbejdeeller modtager offentlige ydelser til forsørgelse. Den samlede gruppe afdisse udfaldne personer har en klar overhyppighed, hvad angår modta-gelse økonomisk hjælp fra ægtefælle eller samlever og en klar underhyp-pighed, hvad angår hjælp fra en bredere familie- og vennekreds, i sam-menligning med de øvrige grupper, som er beskrevet i dette kapitel. Per-

I dette kapitel beskriver vi det arbejde, som udfaldstruede dagpengemod-tagere opnår, når de kommer i beskæftigelse inden eller efter, at de haropbrugt deres dagpengeret. Vi beskriver, hvorvidt de kommer i beskæfti-gelse som lønmodtagere eller som selvstændige, og hvor mange job debestrider samtidigt. De forskellige dimensioner af et ansættelsesforholdsom arbejdstid, sektor, fastansættelse kontra midlertidig ansættelse be-skrives tillige med arbejdstagernes egen vurdering af, hvor attraktivt, devurderer, at det pågældende job er. Vi beskriver også niveauet og forde-lingen af de opnåede time- og månedslønninger.

medarbejder i et familiemedlems virksomhed eller landbrug eller e) prak-tikant uden løn (virksomhedspraktik). Respondenterne kunne bekræftehver af de fem former for erhvervsaktivitet. Besvarelsen fremgår af tabel6.1.Af tabellen fremgår det, at godt 90 pct. af de beskæftigede erlønmodtagere, uanset om de har opbrugt dagpengeretten eller ej. Det serikke ud til, at ledige, som opbruger dagpengeretten, hyppigere optrædersom selvstændige, medhjælpende ægtefæller, ulønnede medarbejdere isammenligning med beskæftigede, som ikke har opbrugt dagpengeretten.Noget overraskende er der flere virksomhedspraktikanter blandt dem,som ikke har opbrugt dagpengene, end blandt dem, som har opbrugtdagpengene. De fleste, som bekræfter denne form for erhvervsaktivitet,oplyser på et efterfølgende spørgsmål, at de modtager arbejdsløsheds-dagpenge som supplement ved siden af dette arbejde. Så der kan blotvære tale om dagpengemodtagere, som er i virksomhedspraktik.39Godt90 pct. af de beskæftigede udfaldstruede dagpengemodtagere er lønmod-tagere. Det kunne tænkes, at de søgte at optjene dagpengeret ved atsammenstykke arbejdstimer fra flere job samtidig. Dette er ikke særligudbredt, jf. tabel 6.2. Godt 90 pct. af de beskæftigede lønmodtagere harét job. Selv om beskæftigede, som modtager supplerende dagpenge ellerkontanthjælp, får denne supplerende hjælp, fordi de ikke har arbejdsti-mer nok, er det alligevel dem, som hyppigst har to eller flere job.

gen ikke skelner mellem de to grupper, jf. tabel 6.3 og 6.4. Herefter be-skriver vi de centrale økonomiske forhold: månedsløn, timeløn og ar-bejdstid.Det fremgår af tabel 6.3, at personer i ustøttet beskæftigelse ellermed supplerende dagpenge/kontanthjælp hyppigst ansættes i den privatesektor.TABEL 6.3Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, som er ibeskæftigelse på interviewtidspunktet, fordelt efter jobbets sektor, tidhorisont ogarbejdsomfang, særskilt for ansættelsesforhold. Procent.Beskæftiget,ustøttetBeskæftigetmedsuppl.dagp./kont.hj.541827910227733565869461508713987921800Løntilskudsansættelse3836896323

staten, som ikke får jobpræmie, mens 12 pct. er ansat i den private sek-tor.41Næsten halvdelen af de ordinært ansatte er fastansatte uden tidsbe-grænsning, og 80 pct. af dem er ansat på fuld tid. Det er nok også derfor,at op til 68 pct. af dem også ville have søgt det pågældende job undernormale forhold, hvor de ikke var under risiko for at opbruge dagpenge-retten.42Ligesom cirka to tredjedele af dem er interesseret i at beholdejobbet i længere tid, og ca. en fjerdedel vil beholde jobbet, indtil nogetbedre viser sig, jf. tabel 6.4. Jobcenteret var involveret i at formidle kon-takten mellem virksomheden og pågældende ledige i 16 pct. af de ordi-nære ansættelser.43TABEL 6.4Karakteristik af beskæftigede lønmodtageres job på interviewtidspunktet medhensyn til rekrutteringsmåde og vedvarende interesse for jobbet. Særskilt efteransættelsesforhold. Procent.Beskæftiget,ustøttetBeskæftigetmed suppl.dagp./kont.hj.14Seniorjob39Løntil-skudsan-sættelse45I alt24

I tabel 6.5 viser vi beskæftigede lønmodtagere fordelt efter det samledeugentlige arbejdsomfang opdelt efter ansættelsesforhold. Der er ikke op-delt efter, hvorvidt personer har opbrugt dagpengeretten eller ej, fordi41.. Disse oplysninger om akutjob fremgår ikke af nogen tabel.42.. Spørgsmålet lød: ”Er det et job, som du ville have søgt under mere normale forhold, hvor duikke på samme måde var i risiko for at opbruge dagpengeretten?”43.. Spørgsmålet lød: ”Var jobcenteret aktivt involveret i at formidle kontakten mellem dig og dinnuværende arbejdsplads?” Spørgsmålet var ledsaget af vejledningen: ”Hvis du fandt jobbet gen-nem Jobnet, tæller det også som aktiv involvering”.

der er under 1 times forskel i gennemsnit mellem de to grupper. Tabellenunderstøtter resultatet i tabel 6.3. Fuldtidsbeskæftigelse er klart domine-rende på nær hos beskæftigede med supplerende dagpenge eller kontant-hjælp, og hvis de ikke var blandt de hyppigste til at have flere job samti-digt, ville deres beskæftigelsesomfang have været endnu lavere. Selvomder findes små grupper, som har et ringe arbejdsomfang uden supple-rende støtte, er helhedsbilledet af arbejdsomfanget på niveau med denalmindelige arbejdende befolkning.Tabel 6.6 og 6.7 viser de beregnede time- og månedslønningerud fra de oplysninger om ugentligt arbejdsomfang og lønindkomst førskat,44som respondenterne har givet i interviewet. Tabellerne vises pådenne måde for at give et indtryk af, i hvilket interval time- og måneds-lønninger ligger for de udfaldstruede ledige, når de opnår beskæftigelseomkring tidspunktet for deres mulige ophør af dagpengeretten grundetmanglende optjening af dagpengeret.Hvem der har forholdsvise høje og lave lønninger, afgøres af,hvilke job med tilhørende overenskomster de opnår beskæftigelse i. Tra-ditionelle analyser af lønningerne viser således, at de i høj grad afhængeraf, hvilken a-kasse de udfaldstruede har tilknytning til, og dermed også af,hvilken erhvervsuddannelse de har (en uddannelse, som tilknytningendesuden er udtryk for). Endvidere ser vi også, at kvinder i gennemsnit erlavere lønnet end mænd. I det foreliggende datamateriale har vi også un-dersøgt, om det har nogen særskilt betydning, om ledige har opbrugt de-res dagpengeret eller ej. Man skulle forvente, at opbrugt dagpengeret mo-tiverer ledige til at tage lavere lønnede job alt andet lige. Når vi forsøgerat korrigere den opnåede timeløn for andre faktorer, som også påvirkerlønnen, herunder køn, alder, a-kassetilhørsforhold, mål for helbred ellerkvalifikationer, kohorte og opdelingen i ansættelsesforhold, når vi fremtil, at gruppen, som har opbrugt dagpengeretten, i gennemsnit opnår entimeløn, som er ca. 6 kr. lavere i sammenligning med dem, som (endnu)ikke har opbrugt dagpengeretten.45Denne forskel på 6 kr. må forståssom et øverste skøn på forskellen, fordi andre forhold givetvis også harindflydelse på løn og opbrugt dagpengeret, uden at vi har korrigeret fordem, fordi de ikke indgår i datamaterialet.44.. Der er et vist slør i disse lønindkomster før skat, fordi de arbejdsgiverbetalte pensionsindbeta-linger nok ikke kommer med i fuldt omfang. Derfor må de beregnede time- og månedslønningernærmest betragtes som bruttolønninger eksklusive pensionsindbetalinger.45.. Hvis variablen ”ansættelsesforhold” tages ud af regressionen, fås en forskel på ca. 8 kr.

For at få et indtryk af, hvordan de beskæftigede lønmodtagere blandt deudfaldstruede opfatter deres indtjening i forhold til, hvad de forventede,stillede vi dem følgende spørgsmål, efter de havde oplyst om deres ind-komst før skat: ”Er det mere eller mindre indkomst pr. måned, end duforventede, da du søgte arbejde?” Svarkategorierne fremgår af tabel 6.8.Der er ingen markante forskelle i besvarelserne mellem de beskæftigedelønmodtagere beroende på køn, alder, kohorte, a-kasse og eventuel op-brugt dagpengeret, men derimod er der lidt forskel mellem grupper medforskellige ansættelsesforhold. Godt halvdelen af de beskæftigede får denløn, som de også forventede, da de søgte job. Der er flere, der har opnåeten lavere aflønning end forventet, end der er, som har opnået højere af-lønning end forventet. Resultaterne giver indtryk af, at en del har måttetsænke ambitionsniveauet med hensyn til indtjeningen. Dette er som sagtblot en indikation for sænkning af ambitionsniveauet, fordi ledige, somrimeligt nøgternt indretter deres jobsøgning efter markedssituationen,kan have opnået omtrent den aflønning, som de forventede, selv om deogså har sænket ambitionsniveauet.

TABEL 6.8Personer i risiko for at opbruge dagpengeretten i marts eller juni 2013, som er ibeskæftigelse på interviewtidspunktet, fordelt efter opnået månedsløn i forhold tildet forventede under jobsøgning, særskilt for ansættelsesforhold. Procent.Beskæftiget,ustøttet2.001-5.000 mereend forventetOp til 2.000 mereend forventetOmtrent det forven-tedeOp til 2.000 mindreend forventet2.001-5.000 mindreend forventetOver 5.000 mindreend forventetBeregningsgrundlag655610158451Beskæftiget medsuppl.dagp./kont.hj.71651061081Seniorjob5649121316144Løntilskuds-ansættelse635113141496I alt6455101410772

Godt 90 pct. af de ledige, som er i beskæftigelse på interviewtidspunktet,er lønmodtagere, uanset om de har opbrugt dagpengeretten eller ej. Deresterende er hovedsageligt selvstændige næringsdrivende eller ulønnedevirksomhedspraktikanter. Godt 90 pct. af de beskæftigede lønmodtagerehar ét job. Det er især beskæftigede med supplerende dagpenge ellerkontanthjælp og ansatte med løntilskud, som har to eller flere job samti-digt. 23 pct. af de ansatte i ustøttet beskæftigelse mener selv, at de er an-sat i et akutjob.80 pct. af de beskæftigede, udfaldstruede lønmodtagere er ansatpå fuldtid, og 85 pct. af dem opgiver en arbejdstid på mindst 30 timerugentligt. For alle beskæftigede er den gennemsnitlige arbejdstid knap 34timer ugentligt. Ud fra respondenternes egne oplysninger om arbejdsti-der og indkomster før skat har vi beregnet en gennemsnitlig timeløn førskat til 147 kr. for samtlige, som er beskæftigede som lønmodtagere, lige-som vi har beregnet en gennemsnitlig månedsløn til 21.450 kr. På adskil-lige dimensioner angående arbejdsvilkår ser det ud til, at de udfaldstruede,som opnår beskæftigelse som lønmodtagere, ligner almindelige lønmod-tagere. Det er nok også medvirkende til, at 68 pct. af de ordinært ansatte

Vi vil i dette kapitel undersøge forskellige dimensioner af jobsøgningblandt undersøgelsens respondenter, som på interviewtidspunktet er ibeskæftigelse eller fortsat er ledige mv. Det er naturligvis mest interes-sant at undersøge jobsøgeadfærden hos de ikke-beskæftigede, men viundersøger også, om de allerede beskæftigede er interesserede i at få an-det arbejde eller mere arbejde. De personer, som er jobsøgende eller in-teresserede i andet arbejde, stiller vi så en række spørgsmål om, hvorfleksible de er i jobsøgningen. Vi undersøger, om deres jobsøgeadfærdvarierer med deres situation på interviewtidspunktet, deres personligekvalifikationer og demografiske forhold, om de har opbrugt dagpengeret-ten og andre forhold.

Selv om tidligere ledige har opnået beskæftigelse på interviewtidspunktet,kan de meget vel være interesserede i at skifte arbejde, få et supplerendearbejdsforhold eller få nogle flere timer i et eksisterende ansættelsesfor-hold. Det har vi målt ved deres besvarelse af spørgsmålet: ”Vil du gernehave et andet arbejde, et supplerende arbejde eller flere timer på dit nu-værende arbejde?” De adspurgte kunne så bekræfte, at de gerne ville rea-lisere én eller flere af de tre muligheder, idet disse ikke er gensidigt ude-lukkende. En tilkendegivelse af et ønske om at ville det ene eller andet erikke nødvendigvis et udtryk for, at det ønskede også er omsat til samtidigaktiv jobsøgeadfærd, som de beskæftigede ikke blev spurgt nærmere til.Vi har underkastet besvarelserne en regressionsanalyse til afkla-ring af, hvad der påvirker, om beskæftigede ønsker sig ét eller flere afdisse alternativer i modsætning til slet ikke at ønske sig nogen af dem. Deforhold, som i regressionsanalysen har betydning for, i hvor høj grad re-spondenterne ønsker sig noget andet eller supplerende arbejde, er med-taget i tabel 7.1 og 7.2, hvor sammenhængen illustreres i tovejs-sammenhænge.46De beskæftigedes timeløn og a-kassetilhørsforhold harogså betydning for at ønske sig noget andet eller supplerende, men disseforholds betydning omtaler vi afslutningsvis. Hvor mange der vil det eneog det andet, fremgår af første tallinje i tabel 7.1. 61 pct. af de beskæfti-gede ønsker sig ikke nogen af de tre nævnte alternativer. Dermed ønsker39 pct. sig et eller flere af disse. Flest ønsker sig et andet arbejde. Der erfærrest blandt personer i seniorjob, som ønsker sig noget andet ellersupplerende, og i så fald ønsker de sig et andet arbejde. En femtedel afdem ønsker sig et andet arbejde. Meget naturligt er der flest blandt be-skæftigede med supplerende dagpenge, som ønsker sig noget andet – deønsker sig både flere timer eller et supplerende arbejde og et andet arbej-de. Også blandt de få personer i virksomhedspraktik er det over halvde-len, der ønsker sig noget andet – hyppigst et andet arbejde.I tabel 7.1 illustreres også en mere kompleks sammenhæng. Be-skæftigede, som i høj grad eller slet ikke har nedsat arbejdsevne, ermindst tilbøjelige til at ønske sig noget andet eller supplerende arbejde.46.. Der er en enkelt undtagelse, nemlig variablen ”forbrugt dagpengeretten”. Den er ikke signifikanti regressionsanalysen, som også indeholdt andre insignifikante variabler nemlig: alder, kohorte ogkøn.

Det er de beskæftigede, hvis helbredstilstand befinder sig imellem de toekstremer, som hyppigst ønsker sig noget andet.I tabel 7.2 illustreres, at den ugentlige arbejdstid i deres eksiste-rende job har stor indflydelse på, om de beskæftigede ønsker sig et andetarbejdeeller et supplement til de nuværende arbejdstimer. Ønsket omnoget andet stiger markant, desto færre arbejdstimer man har i sit nuvæ-rende job. Tabellen illustrerer også, at fastansatte er mindre tilbøjelige tilat ønske sig noget andet i sammenligning med midlertidigt ansatte. Derer to andre former for midlertidig ansættelse, nemlig seniorjob og be-skæftigelse med løntilskud. Ønskerne hos personer i disse grupper erkommenteret ovenfor. Endelig illustrerer tabel 7.2 nederst for en ordensskyld, at det er uden betydning for ønsket om noget andet, om de be-skæftigede udfaldstruede har opbrugt dagpengeretten eller ej. Og der sy-nes heller ikke at være nogen undergrupper, for hvem dette forhold skul-le have betydning.TABEL 7.1Beskæftigedes ønske om at få et andet arbejde, supplerende arbejde eller fleretimer på nuværende arbejdsplads. Særskilt opdelt efter hovedbeskæftigelse, oghvorvidt der forekommer nedsat arbejdsevne. Procent.Ønske om andet arbejde eller flere timerIntet ønskeFlere timer påom an- BeregningsSupplerendenuværendedet/merenings-Andetarbejdearbejdearbejdearbejdegrundlag

på arbejdsmarkedet”. 94 pct. bekræftede dette spørgsmål.47De jobinte-resserede blev så spurgt om, hvornår de ville have et arbejde, hvis de selvkunne bestemme. 80 pct. af dem ville have det inden for én uge, og langtde fleste af dem ville have det med det samme: ”her og nu”. De job-interesserede blev så ligeledes spurgt om jobsøgning ved spørgsmå-let: ”Har du aktivt søgt erhvervsarbejde inden for de seneste 4 uger? Og-så søgning af jobs med ganske få timer har interesse”. 87 pct. af de ad-spurgte bekræftede spørgsmålet. Vi kategoriserer herefter de personer,som svarer bekræftende på sidstnævnte spørgsmål, som aktivt jobsøgen-de, mens de personer, som ikke svarer bekræftende på spørgsmålet ellerikke er interesseret i at få et arbejde, kategoriseres som ikke-aktivt job-søgende.Denne binære oplysning om aktiv jobsøgning har herefter væretunderkastet en regressionsanalyse til afklaring af, hvilke forhold der på-virker, at nogle er aktivt jobsøgende, mens andre ikke er. De forhold,som i regressionsanalysen viste sig at være betydende, illustrerer vi be-tydningen af i tabel 7.3 i form af to-vejs-sammenhænge. Tabellen viser iøverste tallinje, at 82 pct. af alle ikke-beskæftigede er aktivt jobsøgende.Tabellen er ikke opdelt efter, hvorvidt de ledige har opbrugt dagpenge-retten, fordi dette forhold ikke kan adskilles fra tabellens opdeling efterhovedaktivitet.48De ikke-beskæftigedes situation på interviewtidspunktet er kate-goriseret i otte hovedaktiviteter, som det fremgår af tabellen. Omkring90 pct. af de ledige/aktiverede med dagpenge eller kontanthjælp er aktivtjobsøgende. Regressionsanalysen viser, at ledige, som er på vej til et se-niorjob og formentlig afventer dette på den særlige ydelse, er i nogenlun-de samme grad aktivt jobsøgende som de to førnævnte grupper, selv omto-vejs-sammenhængen synes at vise noget andet.49Ledige med uddan-nelsesydelse, som deltager i den midlertidige uddannelsesordning, er –ifølge regressionsanalysen – i særligt høj grad aktivt jobsøgende og i mar-kant højere end ledige/aktiverede med dagpenge, hvilket heller ikke47.. De 6 pct., som svarede ”nej” eller ”ved ikke”, blev spurgt, om de så ville have et arbejde på etsenere tidspunkt. Hertil svarede knap halvdelen ”ved ikke”. En fjerdedel ville ikke have nogetjob, mens den resterende lille fjerdedel ville have et job om et halvt år eller senere.48.. I regressionsanalysen indgik foruden de i tabel 7.3 viste forhold også a-kasse, køn, opbrugt dag-pengeret, samlivsforhold, antal hjemmeboende børn, etnisk oprindelse og boligform. Ingen afdem øvede afgørende indflydelse på aktiv jobsøgning for denne gruppe på nær a-kasse, hvor toa-kasser afviger fra fagforbundet 3F’s a-kasse.49.. Det er et af de sjældne tilfælde, hvor resultater fra en regressionsanalyse ikke lader sig illustrere ien to-vejs-sammenhæng.

fremgår tydeligt af tabellen. De få personer uden offentlige ydelser ermarkant mindre jobsøgende end ledige med dagpenge, og det sammegælder sygemeldte og personer, som er påbegyndt en uddannelse medSU/elevløn.Personer i aldersgruppen 50-54 år er signifikant mere aktivtjobsøgende end de andre aldersgrupper. Hvad det helt skyldes, kan viikke afgøre med det foreliggende datamateriale. Måske spiller forvent-ningen om at kunne blive 55 år og stadigvæk være dagpengeberettigetogså ind. Tabellen illustrerer også, at i jo højere grad ens arbejdsevne ernedsat, desto mindre aktivt jobsøgende er man.TABEL 7.3Aktiv jobsøgning inden for de seneste 4 uger blandt ikke-beskæftigede. Særskiltefter hovedaktivitet, alder, nedsat arbejdsevne og varslet ophørsmåned. Procent.Aktivt søgtarbejde8291879277158028627783818779467687877885Ikke aktivt søgtarbejde18913823852072382317191321542413132215Beregnings-grundlag1.1893489044560207098587121932223834359278261501494699

Villigheden til at pendle over større afstande for et opnå arbejde eller etattraktivt arbejde er også en væsentlig dimension i jobsøgning. Oplysningom maksimal daglig samlet transport til og fra arbejde foreligger for alle,der er aktivt jobsøgende eller ønsker sig et andet arbejde eller suppleren-de arbejde. Oplysningen kommer fra besvarelse af spørgsmålet: ”Hvorlang samlet transporttid til og fra arbejde er du villig til at påtage dig omdagen for at få (andet) arbejde?” Besvarelse foregik ved afkrydsning afintervaller af ½ time. Resultatet fremgår af tabel 7.4.TABEL 7.4Maksimal acceptabel daglig samlet transporttid til og fra arbejde. Særskilt forbeskæftigede og ikke-beskæftigede på interviewtidspunktet. Procent.TransporttidIkke aktivt søgendeIndtil 1 timeOver 1 indtil 1,5½ timerOver 1,5½ indtil 2 timerOver 2 indtil 2,5½ timerOver 2,5½timer indtil 3 timerOver 3 timerVed ikkeBeregningsgrundlagBeskæftigede6114954313892Ikke-beskæftigede1921191587661.171

Beskæftigede, som ønsker sig noget andet eller supplerende arbejde, fårogså stillet spørgsmålet. Af hensyn til en ensartet fremstilling medtagesde ikke-aktivt jobsøgende personer i beregningsgrundlaget også for debeskæftigede. Om disse skal man blot huske, at de jo allerede bruger tidpå pendling, men den oplysning har vi ikke.70 pct. af de ikke-beskæftigede vil acceptere en samlet dagligtransporttid på under 3 timer, og for nogle ligger grænsen langt underdette. Hertil kommer så de personer, som ikke er aktivt jobsøgende. Selvom mange af de ikke-beskæftigede er tæt på at opbruge dagpengerettenog adskillige har gjort det, synes de at prioritere begrænset tid til pendling.

Vi har også målt på andre jobsøgningskomponenter, som vedrører inten-siteten og bredden i jobsøgningen. Det drejer sig om, hvorvidt adspurgtehar søgt job inden for andre fagområder end deres eget, hvorvidt de sø-ger fuldtids eller deltidsjob, antal timers jobsøgning og antal søgte jobinden for den seneste måned. Dermed kan vi også sammenligne svarfor-delingen blandt forsat ledige i vores undersøgelse med svarfordelingen afde samme spørgsmål blandt et udsnit af en bestand af arbejdsmarkedspa-rate ledige, som var tilmeldt AF i uge 21 i maj 2006, og som forsat varledige på interviewtidspunktet i juni/juli 2006, jf. Madsen m.fl. (2007). Ijuni 2006 var der tilmeldt ca. 190.000 ledige til AF – altså lidt over, hvadder var i juni 2013. Sammenligningerne er samlet i tabellerne 7.5 og 7.6.For at gøre sammenligningerne så reelle som muligt afgrænser vide forsat ledige i vores undersøgelse til de personer, som oplyser, at depå interviewtidspunktet er ledige eller aktiverede med dagpenge, ledigeeller aktiverede med kontanthjælp, ledige med uddannelsesydelse, ledigeuden offentlige ydelser eller på vej til seniorjob. Når Madsen m.fl. præ-senterer deres resultater, har de også i nogle tabeller medtaget beskæfti-gede, som modtager supplerende dagpenge. Sådanne personer kategori-seres imidlertid som beskæftigede i vores fremstilling. I tabel 7.4 og 7.5gøres der eksplicit opmærksom på det konkrete sammenligningsgrundlag.Når vi ser på svarfordelingerne for de fem jobsøgningsdimensi-oner under ét, er den ene markante forskel, at ca. 90 pct. af de fortsatledige er aktivt jobsøgende mod ca. 70 pct. af et repræsentativt udsnit afen bestand af AF-tilmeldte fuldtidsledige i 2006. Den anden markanteforskel er, at intensiteten i jobsøgningen målt ved tidsforbruget, antalsøgte job og bredden i jobsøgningen er højere blandt de fortsat ledigeend blandt fortsat ledige udvalgt fra en bestand af ledige i 2006. Der an-vendes således mere tid på jobsøgning, og der søges hyppigere inden forflere fagområder, og det resulterer i, at der bliver søgt flere job. Dette er ioverensstemmelse med, at flere undersøgelser har påvist, at afgangsratenfra ledighed til beskæftigelse er højere, desto tættere ledige kommer dettidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.

sådant brev fik nogle til at overveje, om de skulle ændre på deres måde atsøge job på. Alle får derfor stillet følgende spørgsmål: ”Har denne be-sked fået dig til at søge arbejde på en anden måde end tidligere?50Re-spondenterne kan så besvare spørgsmålet ved eventuelt at bekræfte eneller flere af fem listede måder at ændre jobsøgeadfærd eller en sjetteuspecificeret måde, eller de kan tilkendegive, at de ikke har ændret søge-adfærd eller ikke kan huske at have fået denne besked, jf. tabel 7.7.Spørgsmålet er formuleret retrospektivt om forhold, som inde-holder et element af skøn. Man kan derfor ikke afvise, at der også er etelement af efterrationalisering i besvarelserne, fx beroende på den enkel-tes position på interviewtidspunktet, fx som beskæftiget eller fortsat ledig.I forbindelse med dette spørgsmål er der nu 4 pct. af samtlige respon-denter, som ikke kan huske, at de har fået beskeden i varslingsbrevet ommaksimalt et halvt år med dagpenge.Det fremgår, at varslingsbrevet har fået cirka en fjerdedel til atsøge flere job, mens en fjerdel også er begyndt at søge job uden for egetfagområde, og en femtedel er begyndt at søge job med længere pend-lingsafstand. En ottendedel har sænket deres lønkrav, en tilsvarende an-del er blevet mere fleksibel med arbejdstidens placering og har ændretsøgeadfærd på anden måde. Der er naturligvis nogle, som har ændretsøgeadfærd på flere måder, men kombinationerne fremgår ikke af dennesimple tabel. I tabel 7.8 fremgår, hvor mange som har ændret søgeadfærdpå et antal måder, særskilt for deres hovedaktivitet på interviewtidspunk-tet.

Man ser af tabel 7.8, at samtlige udfaldstruede i gennemsnit har ændret etantal på 1,1 måder eller dimensioner af jobsøgeadfærd som følge af vars-lingsbrevet. De seniorjobansatte og beskæftigede, eventuelt med supple-rende dagpenge, har i gennemsnit ændret 0,9 dimensioner af deres job-søgeadfærd som følge af brevet, hvilket er på et niveau signifikant underde 1,2 ændringer i gennemsnit, som forsat ledige eller aktiverede meddagpenge har gennemført af ændringer.51Personer på vej til et seniorjobhar foretaget 0,7 ændringer i dimensioner af jobsøgning, hvilket også ersignifikant under niveauet for ledige eller aktiverede dagpengemodtagere.Ledige, som deltager i den midlertidige uddannelsesordning, er den an-den store gruppe, som har opbrugt dagpengeretten. De har i modsætningtil de seniorjobberettigede foretaget ændringer i deres jobsøgeadfærd,som ligger på niveau med de forsat ledige dagpengemodtagere. Selv omvirksomhedspraktikanter og ledige uden offentlige ydelser ser ud til igennemsnit at have foretaget flere ændringer af deres jobsøgeadfærd endfortsat ledige dagpengemodtagere, kan forskellen ikke påvises at værestatistisk signifikant, også fordi der er så få personer i de to grupper. Iøvrigt viser den statistiske analyse, at kvinder i gennemsnit foretager fær-re ændringer i deres jobsøgeadfærd end mænd, mens indvandrere og ef-terkommere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit foretager flere ændrin-ger som følge af varslingsbrevet end etniske danskere.

TABEL 7.8Betydningen af a-kassens varslingsbrev for ændring i jobsøgeadfærden målt vedantal dimensioner af jobsøgning, som modtagerne har ændret på. Særskilt efterhovedaktivitet på interviewtidspunktet. Procent.Antal ændringer i jobsøge-adfærd0123-6Beskæftigelse evt. medsuppl. dagp./kont.hj.SeniorjobLøntilskudsansættelseVirksomhedspraktikPå vej til seniorjob (vente-ydelse)Ledig/aktiveret med dag-pengeLedig/aktiveret med kon-tanthjælpLedig med uddannelsesydel-se (midlertidige ordning)Ledig uden off. ydelserI uddan. med SU/lønSygemeldt med sygedag-pengeEfterlønsmodtagerAndetI alt626151476252574952715561545614151710171725221114171251781011101283911586108171321339231520261020211019Gennemsnit,antalBeregnings-grundlag54414596306935093440622192106682.116

Beskæftigede, som enten er interesserede i at få et andet arbejde, et sup-plerende arbejde eller blot flere timer på arbejdspladsen, får stillet enrække spørgsmål om jobsøgning, lønkrav og fleksibilitet i deres valg afjob. Vi begynder med fleksibiliteten i jobvalget, for så vidt angår muligearbejdstider over døgnet og ugen og stabiliteten i beskæftigelsen. Detbelyser vi ud fra deres besvarelse af spørgsmålet: ”Søger du eller er duvillig til at påtage dig a) aftenarbejde? b) natarbejde? c) weekendarbejde?d) skiftende arbejdstider? e) midlertidig ansættelse?” Der kan svares ube-tinget ja. Der kan også svares, at man er villig under nærmere betingelser.

Og så kan der svares nej. Vi viser besvarelserne blandt samtlige beskæfti-gede, som potentielt kunne have besvaret spørgsmålet, jf. tabel 7.9.52Der er næsten lige meget interesse for eller villighed til at påtagesig de forskellige former for arbejde med forskudt arbejdstid på nær nat-arbejde. Vi har igen underkastet besvarelserne en regressionsanalyse tilafklaring af, hvad der påvirker, om allerede beskæftigede søger eller vilacceptere hver af disse alternativer enten ubetinget eller under nærmerebetingelser i modsætning til ubetinget afvisning. Regressionsanalyserneviser, at variationen i besvarelserne afhænger meget af de forskellige an-sættelsesforhold, som fremgår af tabellens hoved. Analyserne viser lige-som tabellens to-vejs-illustrationer, at to gruppers besvarelser afviger fraresten. Beskæftigede med supplerende dagpenge/kontanthjælp er dem,som hyppigst søger eller er villige til at acceptere de forskellige formerfor arbejde med forskudt arbejdstid. Beskæftigede i seniorjob er allermesttilbageholdende med at søge eller acceptere den slags job.53Midlertidigansættelse er en lidt anden dimension end de øvrige former for forskudtarbejdstid. Her er der en kønsdimension i besvarelserne derved, at kvin-der er lidt mere tilbøjelige til at ville søge eller påtage sig sådant arbejde.Det har også i analyserne været undersøgt, om personer, somhar opbrugt dagpengeretten, er mere tilbøjelige til at søge eller acceptereden slags job i sammenligning med dem, som ikke har opbrugt dagpen-geretten. Det er generelt ikke tilfældet. Personer ansat i seniorjob har joopbrugt dagpengeretten, og fra analyserne (og tabel 7.9) ved vi allerede,at de er blandt de mindst tilbøjelige til at søge den slags job. For de øvri-ge fire ansættelsesformer har vi også undersøgt i regressionsanalyser, omopbrugt dagpengeret skulle have betydning. Det er kun, for så vidt angårsøgning af weekendarbejde, at personer er mere tilbøjelige til at søge elleracceptere den slags arbejde, når de har opbrugt dagpengeretten.

Vi har også undersøgt, hvorvidt ikke-beskæftigede søger eller er villige tilat acceptere arbejde med forskudt arbejdstid. Blandt de ikke-beskæftigede er det dem, som er aktivt jobsøgende, som går videre og fårstillet en række spørgsmål om fleksibilitet i jobsøgningen herunder arbej-de med forskudt arbejdstid. Også for dem underkastede vi besvarelserneen regressionsanalyse til afklaring af, hvad der er bestemmende for søg-ning eller accept af den slags arbejde.54Regressionsanalyserne viser, at54.. I regressionsanalysen indgik køn, alder, kohorte, hovedaktivitet, etnisk oprindelse, a-kasse ognedsat arbejdsevne.

der ikke er megen variation imellem forskellige grupper. Der er en lillevariation mellem mænd og kvinder og en lille variation mellem alders-grupper. Derfor vises resultater i tabel 7.10 opdelt på køn for de to førstedimensioner, hvor kønnet er signifikant for besvarelserne. Ikke-beskæftigede kvinder er lidt mindre interesserede i aften- og natarbejde.Der er også to-tre a-kasser, hvis medlemmers besvarelser afviger framedlemmer af reference-a-kassen (fagforbundet 3F).To andre resultater skal fremhæves. Det ser ud, som om ikke-beskæftigede er meget mere villige til at søge eller acceptere arbejde medforskellige dimensioner af forskudt arbejdstid i sammenligning med be-skæftigede. Mellem 35 og 74 pct. af de ikke-beskæftigede bekræfter såle-des – betinget eller ubetinget – at de søger eller accepterer den slags ar-bejde afhængigt af dimensionen. For de beskæftigede er det mellem 16og 33 pct. For det andet ser det ikke ud til, at det har betydning for søg-ning eller accept, om ikke-beskæftigede har opbrugt deres dagpengereteller ej. Det fremgår af, at personer, som er på den særlige uddannelses-ydelse eller på vej i seniorjob, ikke afviger fra referencekategorien, som erledige/aktiverede på dagpenge.

En særlig form for fleksibilitet i jobsøgningen består i at søge arbejde iudlandet. Vi stillede samtlige jobsøgende spørgsmålet: ”Søger du, ellerhar du overvejet at søge arbejde i udlandet, fx Norge eller Sverige ellerandetsteds?” Fordelingen af besvarelserne fremgår af tabel 7.11. Hverfemte af de ikke-beskæftigede er jobsøgende i udlandet eller overvejer atblive det. Det er dobbelt så meget som blandt de beskæftigede. For at fået indtryk af, hvor konkret jobsøgningen i udlandet er, stillede vi det op-følgende spørgsmål: ”I hvilket eller hvilke lande?” Her kunne man i givetfald skrive de lande, som det drejer sig om. Stort set alle, der søger i ud-landet, opgiver mindst ét land. De skandinaviske lande inkl. Grønlandnævnes naturligvis hyppigt efterfulgt af Tyskland, England og andre eu-ropæiske lande. Men også USA, Canada, Australien og andre oversøiskevestligt orienterede lande nævnes. Nogle nævner lande, som har olie-industri, offshore-aktiviteter mv. Hos gruppen, der overvejer at søge iudlandet, er angivelserne naturligt nok mere upræcise.

Lediges lønkrav kan også indeholde et element af fleksibilitet. Vi harspurgt til det mindste lønkrav på følgende måde: ”Hvad er den lavesteløn før skat, du vil acceptere for at tage et almindeligt arbejde, hvis duskal leve af dette job alene? De fleste angiver selv en månedsløn, menenkelte angiver 14-dages-løn eller timeløn, som omregnes til måneds-løn.55Vi angiver fordelingen af det mindste lønkrav, som vi også kal-der ”reservationslønnen”, for samtlige aktivt jobsøgende ikke-beskæftigede under ét for at give et indtryk af niveauet og fordelingen forledige omkring det tidspunkt, hvor de har opbrugt eller er i risiko for atopbruge dagpengeretten, jf. tabel 7.12.

Man bemærker, at godt en fjerdedel af de jobsøgende ikke-beskæftigedehar et mindste lønkrav i intervallet 15.000-20.000 kr. altså et relativt lavtkrav i sammenligning med det maksimale dagpengeniveau på 17.355 kr.pr måned. Nærmere inspektion viser, at 15 pct. af dem vil acceptere enmånedsløn under 17.355 kr. Heraf kan nogle godt være deltidsforsikrede.Vi har også underkastet reservationslønnen en regressionsanalyse for atundersøge, om der er nogle grupper, som ligger på et forholdsvis højteller lavt niveau.56Analysen viser, at kvinders mindste lønkrav i gennem-snit ligger op til 2.000 kr. pr. måned lavere end mændenes alt andet lige.Analysen viser også, at ledige på vej til seniorjob har et mindste lønkrav,som i gennemsnit ligger op til 1.800 kr. over tilsvarende lønkrav fra ledi-ge eller aktiverede med dagpenge, som igen ligger på niveau med ledigemed uddannelsesydelse alt andet lige. Ledige på vej til seniorjob og ledigepå uddannelsesydelse repræsenterer hovedparten de ikke-beskæftigedeledige, som har opbrugt dagpengeretten.57Når ledige på vej til seniorjobangiver så relativt høje lønkrav, beror det formentlig på, at de via dennemulige seniorjobansættelse er sikret en basal indtjening på arbejdsmarke-det, hvis de ikke finder et mere attraktivt job. Dette alternativ har de øv-rige ikke-beskæftigede grupper ikke.

Over halvdelen af de beskæftigede på interviewtidspunktet har ingen øn-sker om at få et andet arbejde, et supplerende arbejde eller flere timer påderes nuværende arbejdsplads. Mindst ønske herom er der hos ansatte iseniorjob, mens beskæftigede med supplerende dagpenge/kontanthjælp hyppigst har ønske om noget andet, ligesom virksomheds-praktikanter også har det. Beskæftigede med få ugentlige arbejdstimer erogså meget mere tilbøjelige til at ønske sig noget andet end personer medrelativt mange ugentlige arbejdstimer.For de ikke-beskæftigede på interviewtidspunktet har vi også op-lysning om aktiv jobsøgning, som betyder, at man aktivt har søgt er-hvervsarbejde inden for de seneste 4 uger. 82 pct. af undersøgelsens ik-ke-beskæftigede er aktivt jobsøgende på interviewtidspunktet. Der ernogen variation i den aktive jobsøgning afhængigt af deres situation påinterviewtidspunktet. Omkring 90 pct. af de ledige/aktiverede med dag-penge eller kontanthjælp er aktivt jobsøgende. Ledige med uddannelses-ydelse, som deltager i den særlige uddannelsesordning, er i særligt højgrad aktivt jobsøgende og i signifikant højere grad end ledige/aktiveredemed dagpenge. Ledige, som oplyser, at de er på vej til et seniorjob ogformentlig afventer dette på den særlige ydelse, er i nogenlunde sammegrad aktivt jobsøgende som ledige/aktiverede med dagpenge eller kon-tanthjælp. Den midlertidige uddannelsesordning, som optræder som enmulighed, når dagpengeretten er opbrugt, er altså ikke noget, der hæm-mer jobsøgningen målt på denne måde. Og det gør en venteposition tilat få tildelt et seniorjob åbenbart heller ikke. De personer, som efter athave opbrugt dagpengeretten ikke modtager nogen form for offentligforsørgelse, men fortsat er uden beskæftigelse, er mindre jobsøgende endhovedgruppen af ledige/aktiverede med dagpenge eller kontanthjælp.Personer i aldersgruppen 50-54 år er signifikant mere aktivtjobsøgende end de andre aldersgrupper. Hvad det skyldes, kan vi ikkeafgøre med det foreliggende datamateriale. Endvidere gælder det, at ikke-beskæftigede er mindre jobsøgende, jo mere nedsat arbejdsevne ved-kommende har.Personer kan også i varierende grad være fleksible i jobsøgnin-gen. Det har vi målt ved at spørge, om de søger eller er villige til at ac-ceptere aftenarbejde, natarbejde, weekendarbejde, arbejde med skiftende

arbejdstider og midlertidig ansættelse enten ubetinget eller under nærme-re betingelser.Det ser ud til, at ikke-beskæftigede jobsøgende – meget naturligt– er meget mere villige til at søge eller acceptere arbejde med forskelligeformer for forskudt arbejdstid i sammenligning med allerede beskæftige-de. Mellem 35 og 74 pct. af de ikke-beskæftigede bekræfter således – be-tinget eller ubetinget – at de søger eller accepterer den slags arbejde af-hængigt af formen. For de beskæftigede, som er jobsøgende, er de tilsva-rende andele mellem 16 og 33 pct.Det ser ikke ud til, at det har betydning for søgning eller acceptaf forskellige former for forskudt arbejdstid, om personer har opbrugtderes dagpengeret eller ej, forudsat at de ikke er kommet i arbejde. Per-soner, som er på den særlige uddannelsesydelse eller på vej i seniorjob, ernemlig lige så interesserede i de forskellige former for forskudt arbejdstid,som ledige/aktiverede på dagpenge eller kontanthjælp er. Når først ledi-ge, som har opbrugt dagpengeretten, er kommet i beskæftigelse i form afet seniorjob, udviser de den mindste interesse for arbejde med forskudtarbejdstid blandt alle interviewede.Vi har også undersøgt, hvordan forskellige grupper af udfalds-truede reagerede på varslingsbrevet om det mulige ophør af dagpengeret-ten, som de fik tilsendt et halvt år forinden. 56 pct. af samtlige oplyser, atde ikke har ændret deres jobsøgning i den anledning. Andre har reageretved enten at søge flere job, søge uden for det hidtidige fagområde, søgelængere væk fra bopælen, sænke lønkravene, være mere fleksible angåen-de arbejdstidens placering eller en kombination af flere af disse forhold.Personer, som er på vej til at komme i seniorjob eller har et sådant job,har i mindre grad end forstsat ledige dagpengemodtagere på interview-tidspunktet foretaget ændringer i deres jobsøgeadfærd, hvorimod ledige,som deltager i den midlertidige uddannelsesordning, har foretaget lige såmange ændringer i deres jobsøgeadfærd som de forsat ledige dagpenge-modtagere.Vi har sammenlignet jobsøgning blandt fortsat ledige på inter-viewtidspunktet og forsat ledige blandt et repræsentativt udsnit af en be-stand af AF-tilmeldte ledige i 2006. De to grupper er interviewet påsamme tid af året, nemlig i juni. Sammenligningen vedrører fem dimen-sioner af jobsøgning: aktiv jobsøgning, antal timers jobsøgning og antalsøgte job inden for seneste måned, søgning af fuldtids og deltidsjob og

jobsøgning inden for eget eller andre fagområder. Sammenligningen re-sulterer i entydige resultater.Den ene markante forskel er, at ca. 90 pct. af de fortsat ledige eraktivt jobsøgende mod ca. 70 pct. af et repræsentativt udsnit af en be-stand af AF-tilmeldte fuldtidsledige i 2006. Den anden markante forskeler, at intensiteten i jobsøgningen målt ved tidsforbruget, antal søgte jobog bredden i jobsøgningen synes højere blandt de fortsat ledige i 2013end blandt fortsat ledige udvalgt fra en bestand af ledige i 2006. Der an-vendes således mere tid på jobsøgning, der søges hyppigere inden forflere fagområder, og det resulterer i, at der bliver søgt flere job.Analysen viser, at kvinders mindste lønkrav i gennemsnit liggerop til 2.000 kr. pr. måned lavere end mændenes, alt andet lige. Analysenviser også, at ledige på vej til seniorjob har et mindste lønkrav, som igennemsnit ligger op til 1.800 kr. over tilsvarende lønkrav fra ledige elleraktiverede med dagpenge, som igen ligger på niveau med ledige med ud-dannelsesydelse alt andet lige. Ledige på vej til seniorjob og ledige på ud-dannelsesydelse repræsenterer hovedparten af de ikke-beskæftigede ledi-ge, som har opbrugt dagpengeretten.58Når ledige på vej til seniorjob an-giver så relativt høje lønkrav, beror det formentlig på, at de via dennemulige seniorjobansættelse er sikret en basal indtjening på arbejdsmarke-det, hvis de ikke finder et mere attraktivt job. Dette alternativ har de øv-rige ikke-beskæftigede grupper ikke.

Undersøgelsens population består af de ledige, som – vurderet et halvt årforinden – var i risiko for at opbruge deres dagpengeret på en dato ihenholdsvis marts og juni 2013, hvis de ikke forinden optjente fornyetdagpengeret ved arbejde, og som ca. 13 uger forinden stadigvæk var ledi-ge. Det vil sige, at de, som stod til at have opbrugt dagpengeretten imarts 2013, også var ledige i uge 51 2012, og de, som stod til at opbrugedagpengeretten i juni, også var ledige i uge 11. Arbejdsmarkedsstyrelsenleverede populationen til SFI Survey, som stod for dataindsamlingen iform af et struktureret spørgeskema. Inden leveringen var populationenblevet reduceret med de personer, som i CPR-registeret har fået noteret,at registeret ikke må oplyse deres navn og adresse til markeds- og opini-onsanalysebureauer. I CPR-registeret betragtes SFI som et sådant bureau.SFI Survey har ikke fået oplyst, hvor mange der fragik populationen afden grund, men i en sådan aldersafgrænset population plejer op til 15 pct.at fragå af denne grund.SFI Survey fik således leveret en marts-kohorte på 4.652 forsik-rede ledige og en juni-kohorte på 4.428 forsikrede ledige, altså i alt 9.080.7.974 – svarende til 88 pct. – af disse havde samtidig en e-mailadresseoplyst, som blev brugt til at kontakte dem via e-mail med opfordring omat udfylde et spørgeskema om deres situation. Spørgeskemaet kunne ud-fyldes i løbet af 15-20 minutter.Samtlige i den leverede population, som havde en e-mailadresse,fik i begyndelsen af juni 2013 tilsendt en e-mail med opfordring til at ud-fylde spørgeskemaet på internettet. De 1.106, som ikke havde en e-mailadresse, fik også i begyndelsen af juni tilsendt et almindeligt brevmed en opfordring til at gå ind på internettet på en bestemt adresse ogudfylde spørgeskemaet dér. Begge henvendelser var underskrevet af initi-ativtagerne til undersøgelsen, direktør Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke, formand Carsten Koch fra Ekspertudvalget for udredning afden aktive beskæftigelsesindsats og sekretariatschef John Smidt fra DeØkonomiske Råd foruden af afdelingsdirektør Chantal Nielsen fra SFISurvey.Når de kontaktede personer efter nogen tid ikke havde besvaretskemaet på internettet, blev 600 af dem tilfældigt udvalgt til en telefoniskrykkerprocedure, fordi initiativtagerne til undersøgelsen havde besluttet,at der var råd til at telefoninterviewe op til 300 personer. De resterende,

som også havde en mailadresse, fik tilsendt en elektronisk rykker. 321 afde udvalgte 600 besvarede spørgeskemaet ved telefonisk interview, 133kunne ikke træffes ved seks opringninger, og 101 nægtede at deltage. Forde resterende var der andre grunde til, at de ikke deltog i interviewet. Ef-ter endt elektronisk rykning havde 2.004 besvaret spørgeskemaet på net-tet. Alt i alt besvarede 2.325 skemaet ud af de 9.080 mulige, hvilket sva-rer til en svarprocent på godt 25.Svarprocenten varierer noget blandt forskellige grupper. Svar-procenten var således lavere blandt mænd, yngre personer under 30 år,indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og medlemmer afvisse a-kasser. Dette kunne give anledning til at omvægte de opnåedebesvarelser, således at de forskellige gruppers vægt svarede til deres andelaf populationen. Det har derfor været undersøgt, om det havde nogenbetydning for svarfordelingen af de stillede spørgsmål, om de opnåedebesvarelser blev omvægtet. Dette havde imidlertid ingen nævneværdigbetydning, hvorfor undersøgelsens resultater præsenteres i uvægtet form.Den relativt lave svarprocent skyldes formentlig overvejende, atden mere effektive telefoniske rykkerprocedure ikke blev anvendt på alle,som ikke udfyldte spørgeskemaet på internettet. Det er således de re-spondenter, som det er vanskeligst at komme i kontakt med, som er un-derrepræsenterede blandt besvarelserne. En inspektion af svarfordelin-gen blandt besvarelser opnået via internettet og ved telefonisk rykningantyder da også, at der måske er overvægt af personer med mere fast be-skæftigelse blandt de telefonisk interviewede. Men fordi vi har så få be-svarelser fra telefon, kan vi ikke endeligt fastslå dette. Telefoninterviewe-ne indgår derfor på lige fod med internetbesvarelserne.

LITTERATURBach, H. B. og Petersen, K. N. (2007):Kontanthjælpsmodtagerne i 2006.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet 07:2.Lov om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov omaktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.Af 22.marts 2012.Lov om seniorjob.Af 20. december 2006.Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Af 20.dec. 2012.Lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere.Af 7. september 2012.Madsen, Mikkel B., Filges T., Hohnen P., Jensen S. og Petersen K. N.(2007):Vil De gerne have et arbejde?København. Socialforsknings-instituttet 07:07.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2013SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.13:01Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A.K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.

Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Volunteers in the Danish Home Guard2011.120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-176-9.Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen tiluddannelse og beskæftigelse'.98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg: Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.

Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:Sociale tilbudtil mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:Hjemløse borge-res sygdom og brug af sundhedsydelser.206 sider. ISBN: 978-87-7119-203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.Larsen, L.B. & S. Bengtsson:Talblindhed. En forskningsoversigt.175sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-de.978-87-7119-207-0.Netpublikation.Bille, R., M.R. Larsen, J. Høgelund & H. Holt:Falcks partner-skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-arbejde.234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Effektmåling af Forebyggelsesfondensprojekter.96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.Björnberg, U. & M.H. Ottosen (red.): Challenges for FutureFamily Policies in the Nordic Countries. 260 sider. ISBN: 978-

87-7119-212-4. e-ISBN: 978-87-7119- 213-1. Vejledende pris:250,00 kr.Christoffersen, M.N. & A. Højen-Sørensen:Børnehavens normerin-ger. En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder.116 sider. e-ISBN:978-87-7119-214-8. Netpublikation.Holt, H., V. Jakobsen & S. Jensen:Virksomheders sociale engagement.Årbog 2013.170 sider. ISBN: 978-87-7119-216-2. e-ISBN: 978-87-7119-217-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Aner, L.G., A. Høst, W. Alim, A. Amilon, I.K. Nielsen & C.L.Rasmussen:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering afLandsbyggefondens 2006-2010 pulje.220 sider. ISBN: 978-87-7119-218-6. e-ISBN: 978-87-7119- 219-3. Vejledende pris: 220,00 kr.Bengtsson, S. & S. G. Knudsen:Integration af behandling og socialindsats over for personer med sindslidelse. Evaluering af seks forsøg.124sider. ISBN: 978-87-7119-220-9. e-ISBN: 978-87-7119-221-6.Vejledende pris: 120,00 kr.Bach, H. B. & M. R. Larsen:Dagpengemodtageres situation omkringdagpengeophør.135 sider. e-ISBN: 978-87-7119-223-0. Netpublika-tion.

DAGPENGEMODTAGERES SITUATIONOMKRING DAGPENGEOPHØRDen 1. januar 2013 trådte den nye kortere dagpengeperiode på 2 år for forsikrede ledige i kraft. Denne rapport belyser,hvad der sker med forsikrede ledige, som var varslet til at opbruge deres dagpengeret i marts og juni 2013. Den erigangsat på baggrund af en betydelig offentlig interesse for, om halveringen af dagpengeperioden får de udfaldstruedeledige i arbejde, eller om disse overgår til den midlertidige uddannelsesordning eller seniorjob, eller om de helt misterforsørgelse.Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af udfaldstruede ledige i juni og juli 2013. DeØkonomiske Råd, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og Ekspertudvalget for udredning af den aktive beskæftigelses·indsats (Carsten Koch·udvalget) har sammen finansieret spørgeskemaundersøgelsen.Rapporten viser bl.a., at fire ud af ti deltagere, der opbrugte dagpengeretten i marts, var i arbejde i juni. Af disse var knapen tredjedel i seniorjob. Godt tre ud af ti deltog i den midlertidige uddannelsesordning, mens 8 pct. var på efterløn og 7pct. på kontanthjælp. Fire pct. oplyste, at de stod uden arbejde og ikke modtog offentlige ydelser.