BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 163: Henvendelse af 21/2-2014 fra Kiapro om udmøntningen af det indgåede forlig om sygedagpengelovens revision samt af det kommende lovforslag

Høringssvar: Førtidspensions- og fleksjobreformKL er meget tilfreds med, at det efter mange ars tilløb er lykkedes at bliveenige om en førtidspensions og fleksjobreform, som langt hen ad vejen er itrad med KL’s og kommunernes anbefalingertilen reform. Kommunerneser frem til at tage fat pa at udmønte reformen og at sikre en helhedsorienteret indsats for at fa unge og ældre tættere pa arbejdsmarkedet. Kommunerne er optagedeaf~at der sikres de bedst mulige rammer om den indsats, som kommunerne er ansvarlige for, og det er udgangspunktet for KL’sbemærkningertillovforslaget.—

En investering i menneskerReformen handler om de personer, der har mange og sammensatte problemer, og som har været langt fra uddannelse og arbejde i mange ar. De skalhave en omfattende støtte og hjælp, hvis de skal tættere pa arbejdsmarkedet.Indsatsen skal tilrettelægges pa borgernes præmisser, sa de bade er motive-rede og kan følge med i de udviklingsinitiativer, der tilrettelægges. Det erhelt afgørende for, at det lykkes at indfri reformens høje ambitionsniveau.En virkningsfuld indsats er en investering, der skal give afkast i mange ar.Det kræver ressourcer. Derfor er en af kommunernes største bekymringer,om der bliver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i depersoner, reformen handler om. Kommunerne er generelt bekymrede for,om der er økonomi til at tilrettelægge en indsats, der virker.KL er endnu ikke blevet præsenteret for de økonomiske konsekvenser afreformen og skal opfordre til, at lovforslaget sendes i økonomisk høringhurtigst muligt,jf.DUT princippet om, at KL skal præsenteres for de økonomiske konsekvenser inden lovforslaget sendes i høring.

I lovforslaget harKLdog bemærket, at kommunerne pålægges en del nyeopgaver, der ikke sættes midler af til i reformen. En af de væsentlige nyeopgaver er etableringen af rehabiliteringsteams og de mange krav til processer omkring arbejdet i teamet. Det er en opgave, der binder medarbejder-ressourcer i intern koordinering frem for borgerrettet indsats, og det kosterpenge. Forpligtelsen i lovforslagettilat købe rådgivning hos regionen forventes ligeledes at blive en opgave, der vil betyde markant øgede udgifter.Hertil kommer en række administrative konsekvenser og deraf følgendeudgifter.

Sammenhæng mellem beskæftigelse og sundhed løses ikke med enregional klinisk funktion og sundhedskoordinatorKLer stærkt bekymret for den konkrete model for samarbejdemellemkommuner og regioner om sundheds faglig rådgivning og vurdering. Modellen adresserer ikke de egentlige udfordringer i at få beskæftigelses- og sundhedsområdet til at hænge sammen.En af de allerstørste barrierer for at reducere tilgangen til førtidspension er,at alt for mange personer er på offentlig forsørgelse, fordi de ikke bliverudredt og behandlet for deres psykiske lidelser eller venter for længe på det.Det er en regional opgave, som skal løftes, også for de “lettere” psykiskelidelser som fx angst og depression. I 2010 blev 73% af de unge under 40 årtilkendt førtidspension pga. en psykisk lidelse. Det tilsvarende tal for deover 40-årige var 46%.> KLanbefaler deifo,, at det sikres, at regionerne lever op til deres behandlings

og udredningsansvarfor boi~ere medpsj’kiske lidelserfor at hindre udstodningfra arbejdsmarkedet,jfKL’s sundhedsudspil.Beskæftigelsesområdet finansierer i dag lægeerklæringer, der anvendes til atdokumentere, at en borger har så omfattende problemer, herunder helbredsmæssige, at borgeren skal tilkendes et fleksjob eller en førtidspension.Lovforslaget sigter tilsyneladende mod at systematisere beskæftigelsesområdets brug af lægeerklæringer. KL er enig i, at indhentelsen af lægeerklæringer kan systematiseres og skal ske med bedst mulig brug af de sundhedsfaglige ressourcer. Flere kommuner er allerede i gang med at forbedre brugenaf lægeerklæringer, og KL’s analyser viser, at udgifter til indhentelse af lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer, ligger langt lavere end hidtilantaget. Den bureaukratiske modelmeden regional klinisk funktion og en

ikkeer udredt i det regionale sundhedsvæsen, som har ansvaret for opgaven. Det betyder, at kommunerne er nødttilat kompensere for denne mangelvedat indhente vurderinger fra læger, psykologer og andre for at sikreden nødvendige udredning og tilfredsstille Beskæftigelsesankenævneneskrav til dokumentation.For det andet har flere kommuner allerede nu veletablerede socialmedicinske enheder, som løser opgaven med at rådgive beskæftigelsesmyndighedenomborgeres helbredsmæssige problemer. Og det sker stort set uden at indhente speciallægeerklæringer. Odense Kommune sælger oven i købet denneydelse til andre kommuner for en timepris, der ligger 3-400 kr. lavere endRegion Midtjylland kan sælge den samme ydelse for.For det tredje er der stor risiko for, at modellen med en regional kliniskfunktion og sundhedskoordinator vil betyde markant øgede udgifter forkommunerne, dårlig kvalitet og forvirrede borgere. Som lovforslaget ser ud,har regionerne ingen incitamenter til at sikre hverken pris, kvalitet ellersammenhæng mellem en anbefaling om en sundhedsmæssig indsats og opfølgning i form af et tilbud om behandling. Adgang til ydelser i det behandlende sundhedsvæsen sker fortsat via praktiserende læge og ikke via sundhedskoordinator. Kommunerne er stærkt bekymrede for at kapacitetsproblemer, særligt på det psykiatriske område, vil betyde lange ventetider påudredninger.For det fjerde er der behov for en bred forståelse af, at en diagnose ikke erensbetydende med en nedsat arbejdsevne, og at heibredsmæssige problemerikke er adgangen til en offentlig forsørgelsesydelse. Der findes desværrestadig eksempler på læger, der kommer med anbefalinger om tilkendelser afsociale ydelser. Nye roller for både den praktiserende læge og sundhedskoordinatoren risikerer at skabe urealistiske forventninger hos borgerne om, athelbredsmæssige forhold er afgørende i forhold til, om der kan tilkendessociale ydelser. Detviltrække en anden vej end det har været hensigten medreformen. Det er derfor også helt afgørende, at kommunerne har valgmuligheder i forhold til, hvilken sundhedskoordinator der kan anvendes.Der er således behov for at justere modellen, så den lever op til hensigtenom en bedre og tidligere udredning af borgere i ressourceforløb og en bedrebrug af de sundhedsfaglige ressourcer.

> KLforesldi; at der skabes storre valgfri7ied iforhold ti4 hvor sundhedskoordinator o~ dcv kliniske funktion forankres. Bdde re~gioner,kommuner~‘eventuelt ifu’llesskab,) o~ private virksomheder skal kunne etablere kliniskefunktionei~Kommunerne skal kunne vælge, hvilken klinisk funktion de ønsker at rekvirere rådgivning fra. Der kan eventuelt stilles nogle kvalitetskrav til den kliniske funktion, fx i forhold til størrelse eller sammensætning af lægefagligekompetencer. Derudover skal der sikres de rette incitamenter for kliniskfunktion og sammenhæng mellem ansvar for at bestille og betale.

~ KL anbefaler, at klinisk funktionfinansierer eventuelle speciallæ~geerklærin~gerfor at sikre, at der er et incitament til at ud;~ytte egne kompetencer bedstmulz~t,frenzJbr at senderegnin~gen videre.KL og kommunerne ønsker at satse på et tæt samarbejde med de praktiserende læger og bemærker, at dette samarbejde også bliver afgørende i forbindelse med personer i ressourceforløb, bl.a. fordi adgangen til det behandlende sundhedsvæsen sker som for alle andreviade praktiserende læger.Det fremgår af lovforslaget, at den praktiserende læge skal vurdere personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde på baggrund afen konsultation i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanen,jf. ~1, pkt. 18(ny§30 a. stk. 3, nr. 3). Det er KL’s vurdering, at denne bestemmelse er overflødig procesregulering, der risikerer at skabe forventning om,at det er den praktiserende læge, der skal vurdere om borgeren kan arbejde.

RehabiliteringsteamKommunalbestyrelsen skal ifølge lovforslaget oprette et rehabiliteringsteam,der skal være tværfagligt sammensat og anbefale indsatser, opfølgning ogydelser,jf.§2, pkt. 4. Der er tale om et meget omfattende nyt krav til kommunernes organisering. Undersøgelser viser, at der kan være forskellige måder at tilrettelægge en tværgående indsats, fx peger LG Insight i en ny rapport om “Tværgående Integrationsindsatser” på fem forskellige modellerfor en tovholderfunktion og tværgående indsats. Derfor er det meget problematisk, at lovgivningen gør en bestemt skrivebordsmodel, der læggerbeslag på omfattende medarbej derressourcer, obligatorisk.4

> KLforeslår, at der som udgangspunkt kun skal indgå enrepræsentantfor undervisningsområdet, når det handlerompersoner uden en erhvervskompetencegivende uddanne/se el/erpersoner med en uddanne/se som åben/jist vil kunne drageI~ytte af enjderligere uddanne/sesindsats.Derudover er det uklart, hvem der skal repræsentere undervisningsområdeti rehabiliteringsteamet. UU-centrene har ansvar for at vejlede unge under 25år, mens studievalgscentre har ansvaret for at vejlede unge som har gennemført en ungdomsuddannelse og skal i gang med en videregående uddannelse. Studievalgscentrene er statslige på samme mådesomungdomsuddannelsesinstitutionerne, fx gymnasier og erhvervsskoler. Det samme gælder de videregående uddannelsesinstitutioner. Hvis UU-centrene skal indgåi rehabiliteringsteamet, vil der være tale om ennyopgave for UU-centrene,som skal finansieres. Hvis studievalg eller repræsentanter fra ungdomsud_dannelsesinstitutionerne eller de videregående uddannelser skal indgå i rehabiliteringsteamene, rejser det nogle praktiske problemer omkring finansiering og incitamenter til at indgå i samarbejdet på tværs af kommune og stat.

Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteametsmoder, hvor borgerens sag behandles. Det er helt afgørende for et vellykketressourceforlob, at det tilrettelægges på borgerens præmisser, og det kanikke afgrænses til borgerens deltagelse i et mode. Det er derimod i lige såhøj grad forberedelsen og den efterfølgende indsats, der er afgørende. Bestemmelsen kan skabe en række praktiske problemer, hvis borgeren ikke harmulighed for det, fx pga. sygdom, eller lyst til at deltage i mødet.>KL anbefalet; atboigerenti/4ydes at de/ta<ge i rehabi/iterin~~steamets mode,menat teamet

~ KLJbresldr atJbrenkle kravene til kommunernes processer ved at udeladepunktetom rehabiliterin~gip/anen.Bestemmelsen kan eventuelt erstattesmed en generel bestemmelse om, at personen, der skal i ressourceforløb, skal have en rehabiliteringsplan uden så omfattende proces-krav til udarbejdelse og brug af planen.Det bør samtidig sikres, at bestemmelserne omkring rehabiliteringsplanen ertilstrækkeligt fleksible til, at planen kan hænge sammen med og bygge ovenpå planer, som kommunen eller andre er forpligtet til at udarbejde efterandre lovgivninger, fx jobplanen, opfolgningsplan på sygedagpengeområdet,plan efter voksenudredningsmetoden (serviceloven), genoptræningsplan,behandlingsplan osv.

KL anbefaler at staten sikrer, at der er sammenhæn~g mellem lovkrav til indsats- o~ opfo/~gnin~splanerp~ tværs aflov~ivnin~erpå bl.a. beska’ftz~elses-, social- og sundhedsomrddet.Af bemærkningerne til lovforslagets ~1 ser det ud til, at arbejdsevnemetoden skal erstattes af regler om udarbejdelse af en rehabiiteringsplan. Rehabiliteringsplanen skal, ligesom arbej ds evnemetoden, både anvendes somudgangspunkt for at skabe udvikling for borgeren i ressourceforlob og somdokumentation i forbindelse med at borgeren tilkendes en varig forsorgelsesydelse. Erfaringen med arbejdsevnemetoden og ressourceprofilenviser,at det netop er en sarnmenblanding af de to formål, der hindrer en hensigtsmæssig anvendelse af arbejdsevnemetoden. Det er derfor ikke overbevisende, at indførelsen af en rehabiliteringsplan frem for en arbejdsevnemetode vil sikre en mere udviklingsorienteret tilgang til borgerens ressourcer.Samtidig er arbejdsevnemetoden indarbejdet i praksis og har bl.a. bidraget6

kuspå at udvikleboi~erens ressourcet:RessourceforløbDet fremgår af bemærkningerne, at indsatsen i ressourceforlob skal væreindividuelt tilrettelagt, og at opfølgning er omdrejningspunkt for et succes-fuldt ressourceforlob, så der løbende skal tages stilling til opfolgningenstilrettelæggelse og hyppighed. Der ligger også en anerkendelse af, at denneopfølgning kan ske af andre end jobcenteret. Kravet i ~ I pkt. 10om, atpersoner i ressourceforløb omfattes af de rigide bestemmelserne i lov omaktiv beskæftigelsesindsatsomet individuelt kontaktforløb med seks årligesamtaler, virker i modstrid med denne hensigtserklæring. Borgerenvilikkenødvendigvis opleve det som særlig relevant at skulle indkaldes til jævnligesamtaler i jobcenteret,hvisdet i øvrigt er en sagsbehandler fra socialforvaltningen, en person fra et tilbud eller bosted eller en mentor, som varetager den daglige kontakt. Det er heller ikke hensigtsmæssig brug af de kommunale ressourcer.

~ KLforeslår, at rehabiliteringsteamet anbefaler, hvem der har ansvarfar o,g hvorhjppi~gt, der skal~gennemfrres opfol~ende samtaler.IKLhilser det velkomment, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere iressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret,jf.lovforslagets ~ 2, pkt. 3. Hensigten med lovforslaget er at skaberammer for en helhedsorienteret, tværgående indsats. En væsentlig barrierefor at opfylde dette formål er lovbestemmelserne om at jobcenter og ovrigindsats skal adskilles.

> KL opjbrdrerpå det kraftigste til, at anledningen bei~yttes til at ophævere~gierneom,hvilkeop~aver somskalplaceresijobcentret, o~ hvilke opgaverderikkemåplaceres ijobcentret, fx en social eller sundhedsn2æssz~ indsats.Udveksling af oplysninger på tværs af forvaitninger, og særligt udveksling afhelbredsoplysninger med sundhedsområdet, udgør en særskilt problemstilling og barriere for at tilrettelægge helhedsorienterede borgerforlob. For atkunne gennemføre et virkningsfuldt tværfagligt forløb, forudsættes det, atder er et samlet kendskab til relevant viden om borgeren.~ KL anbefaler,at det sikres, at derer aa~gangtil at udveksle relevante op/ysnin~ger om borgeren.

KL’sbemærkninger til fleksjobmodellen på vegne af den kommunale myndighed har i høj grad teknisk karakter og fremgår af vedhæftede bilag. Derudover afventer KL en yderligere præcisering af rammer for løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbere samt jobcenterets rolle i den forbindelse, somKL forventer at få sendt i høring.KL advarer dog imod en bureaukratisk udformning af fleksjobordningenfor selvstændige.KL har som arbejdsgiverorganisation primært bemærkninger til fastholdelsesfleksjob på dette stadie i lovgivningsprocessen. De nye regler stiller ikkede samme krav til ledige fleksjobbere og ansatte, der ønsker fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Hvis ansatte ønsker fleksjob på deres hidtidigearbejdsplads, skal de ansatte have været ansat under de sociale kapitler ellerpå særlige vilkår i mindst 12 måneder, før de kan ansættes i fleksjob. Detskal tillige dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere etvedvarendeustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.Kommunale arbejdsgivere ønsker ofte, at kunne fastholde tidligere ansatte,der ikke længere kan varetage et arbejde på normale vilkår. De ændrede regler gør det dyrt og bureaukratisk for arbejdsgiverne at fastholde medarbejdere, der ønsker fleksjob.De kommunale arbejdsgivere er hårdt presset økonomisk. De nye fleksjobregler kan medføre, at arbejdsgivere af økonomiske årsager ikke har råd tilat fastholde ansatte med væsentligt nedsat arbejdsevne. Et andet aspekt er,at der kan være ansatte med væsentlig nedsat arbejdsevne, der ikke har rådtil at være ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12måneder, hvis ansættelsen medfører en lønnedgang.

Samfundsøkonomisk er det fordelagtigt, at personer med nedsat arbejdsevne fastholdes på arbejdsmarkedet. De nye regler om fleksjob favorisererledige fleksjobvisiterede og stiller skærpede kravtilansatte, der ønskerfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Dette finder KL ikke er hensigtsmæssigt. Den nye fleksjobordning kan medføre, at ansatte finder det merefordelagtigt, at blive afskediget for efterfølgende at blive ansat i fleksjob,idet dehervedfår en højere indtægt ved at få løn fra arbejdsgiveren ogfleksj obtilskud.

> KL anbefaler,at ansatte,derønskerj7ek~jobpåderes hidtidiåe arbejdsplads,kan ansa’ttes ijiekijob inden 12måneder,hvis det dokumenterer, atder er~/ortetreeltjbrso<gpåatfastholde den ansattepåordinære vilkår i ustottetjob.MerudgiftsydelseLovforslaget lægger op til, at de faste ydelsestrin for merudgifter afskaffes,så merudgifter i stedet udmåles på baggrund af den enkeltes sandsynliggjorte merudgifter, og at kompensationen rundes op til nærmeste hele 100 kr.Baggrunden for at indføre de nuværende ydelsestrin i servicelovens ~ 100var netop at undgå detaljerede beregninger i opmod80 % af sagerne.KL finder, at forslagettilmerudgiftsregler er alt for bureaukratiske og ressourcekrævende. De foreslåede reglervilmedføre urimelige besværlighederfor borgerne, sagsbehandlerne og forøge de administrative omkostningerfor kommunerne og må derudoverforventes at øgeantallet af klagesagermellem borgerne og kommunerne.> KL anbefaler, at der sammen med Danske Handicapoi~ganisationerfindes enalternativ losnin~g, der kan/remme en nemmereo~gmere boigervenli~g administration indenfor den nuværende økonomiskeramme.

Afbureaukratisering og frikommunerLovforslaget indeholder mange nye krav til processer og arbejdstilrettelæggelse, og KL mener ikke, at regeringen med lovforslaget lever op til sineambitioner om forenkling og afbureaukratisering.KL er meget tilfreds med det enkelte afbureaukratiseringsforslag, der indgåri lovforslaget om at strafrefusionen afskaffes i de tilfælde, hvor der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med en afgørelse om eller opfølgning på, ombetingelserne for fleksjob er opfyldt.Det vil være i modstrid med tankegangen i frikommuneforsøget, hvis fri-kommunerne skal omfattes af de mange nye proceskrav.

Politisk ejerskab og implementeringReformen forudsætter en reduktion i antallet af førtidspensionister, der istedet skal i ressourceforløb. For at kommunerne skal kunne indfri de højeambitioner, er det nødvendigt med et politisk ejerskab i kommunerne ogikke kun ved administrative budgetudmeldinger fra beskæftigelsesregionerne til kommunerne. KL ser derfor gerne, at drøftelserne om, hvordan forudsætningerne skal holdes, sker på politiskniveaui stedet for administrativt, fx via en politisk aftalemodel med kommunerne.KL bemærker desuden, at implementeringen af reformen allerede er i fuldgang inden lovforslaget er fremsat i folketinget, både via Beskæftigelsesregionerne og ved at et konsulentfirma er ved at udvikle skabeloner og tjeklistertil rehabiliteringsteamet og vedr. rehabiliteringsplanen. KL finder det stærktkritisabelt på dette tidspunkt i lovgivningsprocessen. Der er tale om initiativer, der lægger op til en meget ressourcekrævende sagsbehandlingsproces ikommunerne før der er truffet politisk beslutning eller gennemført forhandlinger om den økonomiske ramme.

IkrafttrædenKL bemærker, at lovforslaget forventes vedtaget i folketinget i december2012, og at loven skal træde i kraft den 1. januar 2013. Det er en meget kortfrist fra vedtagelse til ikrafttræden til at implementere en så omfattende reform. Kommunerne forventer ikke at kunne have alle dele af reformen påplads. Detvilbl.a. tage længere tid at udvikle virksomme indsatser i ressourceforløb, at etablere rehabiliteringsteams og at indgå samarbejdsaftalermed kliniske funktioner (uanset om det er i regionalt, kommunalt eller privat regi) om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Disse elementer kanikke nå at komme på plads. Jobcentrene har endvidere dedikeret ressourcertil at implementere AKUT-pakken og “Brug for alle”, der er en indsats forkontakthjælpsmodtagere i match 3 finansieret af en række puljer, og somudgør en forberedelse til fortidspensionsreformen. En ikrafttræden med såkort varsel er omkostningsfuld, bl.a. ift. at forberede it-systemerne.KL anbefaler at ikrafttræden af reformen udskjdes til 1.juii 2013, alternativtat dele af reformen udskjdes.> KL anbefaler at ressourceforiobene kan igan~gsættes, selvom samarbejdsaftalernemed klinisk funktion om sundhedsfrfug vurderin~ o~ rdd~ivnin~ ikke erpåplads.