BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 163: Henvendelse af 21/2-2014 fra Kiapro om udmøntningen af det indgåede forlig om sygedagpengelovens revision samt af det kommende lovforslag

IndledningDen nye sygedagpengereform lægger op til en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for borgere i risiko forlængerevarende uarbejdsdygtighed (kommende kategori 3).Der lægges i sygedagpengereformen samtidig op til endnu højere grad af monopolisering af de sundhedsfagligeaktiviteter i forbindelse med de tværfaglige rehabiliteringsinterventioner, end i den gennemførteførtidspensionsreform. Kommuner pålægges således alene at benytte Regionernes sundhedskoordinator og kliniskefunktioner i rehabiliteringsforløbene. Det sker selvom allerede gennemførte ressourceforløb viser, at dette ofte førertil forstoppelse i systemet, øget ventetider og i det hele taget en fordyret løsning for kommunerne. Monopoliseringskaber også øget lønpres forårsaget af de i forvejen begrænsede speciallægeressourcer. Vilkår der giver ringeincitamenter til innovation og tværfaglig samt tværsektoriel metodeudvikling på rehabiliteringsområdet.Den private part som innovatør og metodeudvikler af arbejdsrettet rehabiliteringDen fagligt seriøse del af de private aktører har gennem årene bidraget til innovation og produktudvikling af derehabiliterende indsatser. Det er sket gennem projekter og gennem kommunale udbud. Brug af private aktører harhaft afgørende betydning for kommunernes omstilling af deres indsatser til på fleksibel vis at yde ’skræddersyede’afklarings- og rehabiliteringsforløb. Et eksempel på innovation fra en privat aktør er KIAmetoden med vægt på tidligog tværfaglig afklaring kombineret med en flerstrenget indsats målrettet tilknytning til arbejdsmarkedet. KIAmetodenog dens resultater var inspirationskilde for det store TTA-projekt, ligesom vi i KIApro, har benyttet os af ”Place andTrain”-modellen siden 2007, en metode for beskæftigelse med sideløbende udvikling af borgerens funktionsevne.KIApro ser med bekymring på den nye sygedagpengereform, hvor der lægges op til, at regionerne får yderligeremonopol på leverance af de sundhedsfaglige ydelser som en del af arbejdsrettet rehabilitering. Der er tre grunde tilvores bekymring. For det første fordi al erfaring peger på, at sundhedsfaglige ydelser skal være en integreret del af ethelhedsorienteret rehabiliteringsforløb og ikke foregå separeret fra de øvrige indsatser. For det andet fordi denregionale sundhedssektor ikke har tradition for at fokusere på arbejdsmarkedsperspektivet i densygdomsbehandlende/rehabiliterende proces. For det tredje fordi de regionale tilbud ikke i væsentlig grad harbidraget til metodeudvikling indenfor den helhedsorienterede tilgang til rehabilitering, herunder: visitation, afklaring,målrettede planer, gennemførelse og løbende justering der tilsammen reducerer antallet af sårbare modtagere afoverførselsindkomst.I kommunerne er der begrænset tradition for at udvikle fagdiscipliner baseret på forskningsbaserede metoder. Detskyldes også de løbende organisationsforandringer, som følge af de mange ændringer der er sket i regelsættet formyndighedsudøvelsen. Det giver sjældent ro til faglig udvikling og specielt ikke til udvikling af en svær tværfaglig ogtværsektoriel fagdisciplin – i samarbejde med det lokale arbejdsmarked.Overordnede anbefalinger og forslagKIApro vil overordnet anbefale en udmøntning af den nye sygedagpengelov, der lader fagligheden råde og giverkommunerne ret til at vælge den organisering, der giver mest kvalitet for pengene. Der er brug for råderum tilinnovation, tværfaglig kvalitetsudvikling og udvikling af dialogformer tilpasset de mangeartede relationer herunder tilborgeren selv og til virksomhederne. Dette hvad enten tilbuddene forankres og drives internt i kommunerne eller detsker i offentlige-private samarbejdsprojekter eller via private leverandøraftaler.

1)At kommunerne får muligheder for frit at kunne henvise til tværfaglige rehabiliteringsenheder, som inkludererlægefaglige kompetencer der direkte medvirker i den aktive rehabiliteringsproces og ikke kun ved mødet irehabiliteringsteamet. Disse tværfaglige rehabiliteringsenheder skal arbejde efter evidensbaserede metoder og væreakkrediteret. Enhederne kan være enten offentlige, private eller selvejende. Det vil give kommunerne reellevalgmuligheder og ikke monopolisere bestemte løsninger i forhold til valg af leverandør. Dette vil styrke innovation ogudvikling på området.2)At borgeren får valgfrihed til at vælge det tilbud, som borgeren selv mener, vil kunne bringe vedkommende hurtigstog mest sikkert ind på arbejdsmarkedet. Lignende ordning kendes fra udvidet frit sygehusvalg på sundhedsområdet.Dette forekommer yderst rimeligt, da ændringen af sygedagpengeloven indebærer at sygemeldte efter 5. måned kanmiste i gennemsnit godt 5.000 kr. per måned, hvis de overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsydelse. Det er en fairløsning, at borgeren selv skal yde en indsats, men det er ikke fair, hvis det system der skal hjælpe borgeren, ikke kanlevere varen. Derfor skal den enkelte borger selv kunne vælge mellem flere muligheder.3)At der i kommende års rammevilkår for drift og udvikling gives incitamenter til udvikling af ”arbejdsmarkedsrettetrehabilitering” som den selvstændige fagdisciplin der kan understøtter en kvalificeret investeringsstrategi på området.Med kvalificeret investeringsstrategi menes, at der investeres i de borgergrupper der har størst behov og som ellers vilfalde ud af arbejdsmarkedet. Det vil skabe vilkår for kommunalpolitiske initiativer, der på tværs af forvaltninger ogsamarbejdsparter vil kvalificere indsatserne og i bedste fald reducerer indsatser der reelt bare flytter borgeren fra énforsørgelsesydelse til en anden – en ydelse der ellers kan blive langvarig.4)At der via de forskningsbaserede uddannelser (universiteter og professionshøjskoler) udvikles faglige validekvalitetsindikatorer for metode og leverance af rehabiliteringsydelser. Det vil betyde, at kommunerne kan stille kravud fra faglige retningslinjer, hvad enten det gælder egne interne tilbud eller tilbud fra private leverandører. Det vilhøjne fagligheden på rehabiliteringsområdet betragteligt.Der henvises i øvrigt til vedhæftede høringssvar fra Kommunernes Landsforening af 24.sept. 2012 omhandlendeførtidspensionsreformen, hvor der fremføres kritiske synspunkter svarende til de her fremførte (Bilag 1)

Om KIA-metodenKIA-metoden er en metode indenfor feltet arbejdsrettet rehabilitering og består af en række skræddersyedesundheds- og beskæftigelsesfaglige elementer, der foregår samtidig eller ligger i forlængelse af hinanden. Så tidligtsom muligt inddrages eksisterende eller anden arbejdsplads i processen (Place and Train). Under forløbet koordineresder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Erfaringer fra praksis viser at metoden har størst effekt, når der er et tætfagligt samarbejde mellem myndighedspersonen (den kommunale sagsbehandler) og KIA-teamet. Det er afgørende atde mangeartede samarbejdsparter opnår kendskab til hinandens kompetencer, kulturer og regelsæt for derigennemat få et fælles sprog og mål for indsatsen. Den fælles tilgang kvalificerer risikoscreening og visitation samt målretterden efterfølgende indsats. Der er dog behov for løbende at kvalificere dette område yderligere (hvilken indsats virkerpå hvem og hvornår?). Her er samarbejde med de rette forskningsinstitutioner relevant (læs senere).

KIA-metoden blev udviklet i KIA projektet, et forskningsprojekt som startede i 2003. Forskningsprojektet var etsamarbejde mellem: Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Vejle Sygehus, Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet samt VejleAmt. Finansieringen blev tilvejebragt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Vejle Amt, Koordineringsudvalgene i Kolding,Egtved, Vejle og Give kommuner, den Kommunale Momsfond samt Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning ogPostgraduat Uddannelse.KIA-metoden har siden været implementeret i en række jobcentre, dels som leverance af kompletterehabiliteringsforløb, dels gennem kompetence udviklingsforløb til Jobcentrene. Anvendelse af KIA-metoden i praksiser nærmere beskrevet i vedhæftede bilag 2.KIApro’s værdigrundlag og missionVirksomheden KIApro blev grundlagt i 2007 på baggrund KIA-projektet og arbejder ud fra værdigrundlaget, atarbejdsliv er værdifuldt og generelt godt for menneskers selvrespekt, helbred, trivsel og velbefindende. Menneskerønsker i udgangspunkt at være selvforsørgende, men kan igennem livet komme i situationer, hvor det er vanskeligt atfastholde eller finde vejen tilbage til arbejdslivet. Usikkerhed og manglende sammenhæng mellem indsatser kan gøredet endnu vanskeligere og kan føre til varig offentlig forsørgelse.Mennesker med helbredsmæssige problemer der forårsager uarbejdsdygtighed har ret til en hurtig udredning og enarbejdsmarkedsrettet afklaring, så usikkerhed kan vendes til tryghed og håb. KIApro ønsker at hjælpe mennesker medmidlertidig eller varig funktionsevnenedsættelse tilbage til et dagligliv og et arbejdsliv. Det kan enten være påordinære eller særlige arbejdsvilkår.Vores mission er at udbrede vores erfaringer og praksismetode, for at så mange som muligt kan få glæde af dem.KIApro indgår derfor også i dag i flere kommuner med metodeudvikling, undervisning og IT-understøttelse afrehabiliteringsindsatsen. Det sidste er Hjørring Kommune et eksempel på. KIApro har også indledt ensamarbejdsproces med professionshøjskolen Metropol i København, omkring hvordan praksismetoder kan integreres iundervisningen af kommende socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker, samt med SyddanskUniversitet i Odense i forhold til videreudvikling og afprøvning af redskaber til risikoscreening. Et supplerendesamarbejde med Center for IT Innovation (CITI) på Københavns Universitet er i støbeskeen, i forhold til udvikling afbrugervenlige IT redskaber, der understøtter både risikoscreening og den efterfølgende rehabiliteringsproces.