Den foreløbige dagsorden ser ud som følger:

1. Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse,

KOM(2013) 361 (APP).

s. 2

- Vedtagelse

2.Forslag til en rådshenstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

KOM(2013) 413.

- Vedtagelse

s. 5

3. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 20-21. marts

- politisk drøftelse

(a)

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner- Vedtagelse af udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

[evt.] Operationaliseringen af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

- Beskæftigelseskomitéens/Komitéen for Social Beskyttelses bidragtil resultattavlen

(b)

Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for

beskæftigelsespolitikken i medlemslandene

-Generelindstilling

Social situation i EU:

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

s. 12

4. Europa 2020-Strategien: Status (KOM-dokument foreligger ikke)

- præsentation ved Kommissionen af Meddelelse om Europa2020 målsætningerne[foreløbig titel]- Udveksling af synspunkter

s. 17

1. Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse,

KOM(2013) 361 (APP).

- VedtagelseNyt notat

Resumé

Kommissionen har den 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse om etsocialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (KOM(2013)740). Der er taleom en revision af en allerede eksisterende afgørelse, hvormed Rådet (EPSCO) den6. marts 2003 (2003/174/EF) institutionaliserede den praksis at holde høringer påhøjt plan mellem EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter. Revisionen erbegrundet i institutionelle ændringer i forbindelse med vedtagelse afLissabonstrategien og behovet for at tilpasse strategien til 2020-strategien samtpræcisere, hvordan det sociale trepartstopmøde kan bidrage til den overordnedestyring i EU.

1. Baggrund

Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse blev indført ved Rådetsafgørelse af 6. marts 2003 (2003/174/EF), der formaliserede den praksis, somindledtes i 1997, at afholde uformelle møder på højt plan mellem EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter som led i den europæiskebeskæftigelsesstrategi og efterfølgende Lissabonstrategien.Kommissionen oplyste i sin meddelelse (COM(2013)690) af 2. oktober 2013 omØMU'ens sociale dimension, at den vil fremsætte forslag om at revidere Rådetsafgørelse fra 2003. Kommissionen fremsatte på den på den baggrund revideretforslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst ogbeskæftigelse (COM(2013)740)den 31. oktober 2013.Det sociale Trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de tokommende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter påeuropæisk niveau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultaterrapporteres til Det Europæiske Råd. Business Europe (de europæiskearbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbevægelse) varetager den tekniskekoordinering af sammensætningen af delegationerne for henholdsvis arbejdsgiver-og arbejdstagersiden.Efter den institutionelle ændring, som Lissabontraktaten indførte for at oprettefunktionen som formand for Det Europæiske Råd (TEUF art.15), er der behov forat revidere afgørelsen fra 2003. Desuden er der behov for at revidere denoverordnede politikramme ogerstatte Lissabonstrategien med Europa 2020-strategien samt præcisere, hvordan det sociale trepartstopmøde om vækst ogbeskæftigelse bidrager til den overordnede styring.HjemmelsgrundlagRådsafgørelse 2003/174/EF er traktatfestet i TEUF artikel 152 vedr.arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at hjemlen for Rådets afgørelse, efterLissabonstrategiens vedtagelse, bør være art. 352 i TEUF, som siger, at såfremt enhandling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af depolitikker, der er fastlagt i traktaterne, for at nå et af målene i heri, og disse ikkeindeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslagaf Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passendebestemmelser hertil.

2. Formål og indhold

Formålet med afgørelsen af 2003/174/EF er at styrke den sociale dialogs rollegennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan ombeskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder, i forbindelse medLissabonstrategien og nu EU2020-stragien.Dette formål er fortsat gældende i det reviderede forslag og det fremgår såledesheraf, at det er EU’s mål at udvikle en social markedsøkonomi med højkonkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Vedfastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager EU hensyntil den sociale dimension, herunder særligt de krav, der er knyttet til fremme af ethøjt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse afsocial udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse ogbeskyttelse af menneskers sundhed.EU anerkender desuden arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan og ønsket om atlette dialogen samt øge parternes ejerskab og involvering i 2020-stategien, samtidigmed at man respekterer deres uafhængighed.Et specifikt aspekt ved revisionen vedrører desuden Rådets repræsentation vedTrepartstopmødet. Der kan ved en retligt streng fortolkning af artikel 15 i TEUFargumenteres for, at kontinuiteten i Rådets deltagelse kunne opretholdesudelukkende ved deltagelse af formanden for Det Europæiske Råd.Kommissionenlægger imidlertid i sit forslag op til, at man bevarer den nuværende kadence, i lysetaf de positive erfaringer med deltagelse af både rådsformandskabet og de tofølgende formandskaber.I spørgsmålet om mødehyppighed er der ifølge den gældende rådsafgørelse alenekrav om, at der afholdes møde mindst én gang om året. I praksis har det socialetrepartstopmøde om vækst og beskæftigelse dog afholdt to møder om året medinteraktiv deltagelse af de skiftende formandskaber siden 2003 forud for DetEuropæiske Råds forårs- og efterårsmøder. Kommissionen foreslår, at manfastholder denne praksis under henvisning til de positive erfaringer hermed, samt atbehovet for et effektivt og synligt samråd på højt plan mellem EU-institutionerneog EU’s arbejdsmarkedsparter berettiger til afholdelse af to møder årligt.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er den 6. januar 2014 kommet med deres foreløbige udtalelseom Rådsbeslutningen (2013/0361(APP)), hvori de foreslår mindre tilføjelser. Detdrejer sig bl.a. om art. 1, hvor man ønsker tilføjet, at der skal være en koordinationmellem Rådet, Kommissionen og de sociale partnere, som skal medvirke til højerevækst, beskæftigelse, social integration, uddannelse og beskyttelse af sundheden.

Herudover ønsker Europa-Parlamentet i art. 4, at konklusionerne fra Topmødet skalpræsenteres for det Europæiske Råd med henblik på videre tiltag.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

En formel høring af arbejdsmarkedsparterne er ikke påkrævet i betragtning af detvalgte retsgrundlag, men Kommissionen har sendt forslaget i en formel høring hosEU’s tværfaglige arbejdsmarkedsparter, og bemærker i den forbindelse, at der varbred støtte til idéen om en begrænset/teknisk revision.Forslaget blev den 18. november 2013endvidere sendt i høring i Specialudvalgetfor Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der var ingen bemærkninger til forslaget.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslande har generelt kunne bakke op om en begrænset tekniskrevision af forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan umiddelbart støtte en begrænset revision af Rådets afgørelse af 6.marts 2003.Regeringen kan støtte tilpasningen af forslaget til 2020-strategien.Regeringen kan desuden støtte, at praksis i forhold til mødehyppighed ogrepræsentation af Rådet fastholdes, således at der også fremadrettet holdes møderto gange årligt med deltagelse af de tre på hinanden følgende formandskabers påstats- eller regeringschefniveau og på beskæftigelsesministerniveau.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2.Forslag til en rådshenstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

KOM(2013) 413.

- VedtagelseNyt notat.

Resumé

Målet med forslaget til Rådets henstilling er at sikre, at praktikophold (traineeship)effektivt sikrer en lettere overgang fra uddannelse til arbejde og dermed forbedrerde unges beskæftigelsesegnethed. Forslaget indeholder retningslinjer, der kan sikrelæringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår. Det beskriver desuden,hvordan Kommissionen vil støtte medlemsstaternes indsats via EU's strukturfonde,udveksling af god praksis og overvågning. Forslaget omfatter såkaldte"praktikophold på det frie marked", dvs. praktikophold aftalt mellem en praktikantog en udbyder af praktikophold(erhvervslivet, almennyttige organisationer elleroffentlige myndigheder, som generelt gennemføres efter afslutning af studierog/eller som led i jobsøgning.Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende dansklovgivning.Der er den 6. januar 2014 oversendt et grund- og nærhedsnotat til Folketinget omhenstillingen.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 857 af 4. december 2013 fremsendt forslag tilRådets Henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold. Forslaget er oversendttil Rådet den 9. december 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat medhjemmel i TEUF artikel 153, 166 og 292.I december 2012 præsenterede Kommissionen Ungdomsbeskæftigelsespakken,som bl.a. omfattede høring af arbejdsmarkedets parter om en kvalitetsramme forpraktikophold. Kommissionens høringer kortlagde ligesom flere undersøgelser enrække problemer i forbindelse med brug af praktikophold i EU. Særligt to områderfremhæves:Utilstrækkeligt læringsindhold (dvs. praktikanter anmodes om at udføreunderordnede opgaver) ogUacceptable arbejdsvilkår (lange arbejdstider, utilfredsstillende dækningfor sundheds- og sikkerhedsrisici og erhvervsbetingede risici, ringe elleringen løn/godtgørelse, uklar retssituation, forlænget varighed osv.).Desuden fremhæves det forhold, at mange ulønnede eller dårligt lønnedepraktikophold kan være et problem i forhold til lige adgang til arbejdsmarkedet ogdesuden skabe en tendens til at erstatte lønnede arbejdstagere med praktikanter.Endvidere får praktikanterne sommetider ikke klar besked på, om de vil få løn ellergodtgørelse, eller besked om centrale arbejdsvilkår som fx syge- ogulykkesforsikring og ret til ferie. Større gennemsigtighed med hensyn tillæringsindhold og arbejdsvilkår i forbindelse med praktikophold vil føre til et mereeffektivt arbejdsmarked.

Den lovgivningsmæssige ramme varierer meget, både hvad angår de forskelligeformer for praktikophold og på tværs af medlemsstaterne. Visse medlemsstater haringen retlig definition af praktikophold. Da der på nuværende tidspunkt ikke findesfælles regler og kvalitetskriterier generelt, kan en fælles forståelse – efterKommissionens vurdering – af praktikophold og mindstestandarder bidrage til atunderstøtte medlemsstaternes politikker og regler.Som reaktion på den meget høje ungdomsarbejdsløshed i flere medlemsstater ogfor at følge op på tidligere forpligtelser fremsatte Kommissionen et forslag til enhenstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti, som Rådet vedtog den 22. april2013. I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at sikre, at alle unge i alderenop til 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, enlærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter, at de er blevetarbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Kvalitetskrav tilpraktik ses som afgørende for en effektiv gennemførelse af henstillingen.

2. Formål og indhold

Forslaget til Rådshenstilling skal sikre, at praktikophold giver en lettere overgangfra uddannelse til arbejde og dermed gøre unge bedre egnet til beskæftigelse.Kommissionen foreslår, at Rådet henstiller til medlemsstaterne:1) At forbedre kvaliteten af praktikophold på det frie marked, navnlig hvadangårlæringsindhold og arbejdsvilkår, med henblik på at lette overgangen forunge frauddannelse til arbejdsliv ved i deres lovgivning eller nationale praksisat vedtagefølgende principper for en kvalitetsramme for praktikophold:Indgåelse af en skriftlig praktikaftale2) At kræve, at praktikophold baseres på en skriftlig aftale indgået forud forpraktikopholdet mellem praktikanten og praktikudbyderen.3) At sikre, at praktikaftaler omfatter læringsmål, arbejdsvilkår, angivelse af,ompraktikopholdet er lønnet eller om der ydes godtgørelse til praktikantenafpraktikudbyderen, parternes rettigheder og forpligtelser i henhold tilgældende EUlovgivningog national lovgivning samt varigheden af opholdet, jf.henstilling 4-12.Læringsmål4) At fremme bedste praksis med hensyn til læringsmål for at hjælpe unge medaterhverve praktisk erfaring og relevante færdigheder; de opgaver, sompraktikantentildeles, bør bidrage til at nå disse mål.5) At opfordre praktikudbydere til at udpege en mentor for praktikanter, der kanvejledepraktikanten om de opgaver, der skal udføres, og overvågepraktikantens fremskridt.Arbejdsvilkår6) At sikre, at praktikanternes rettigheder i henhold til gældende EU-lovgivningognational lovgivning samt deres arbejdsvilkår, herunder gældende grænser fordenmaksimale ugentlige arbejdstid, mindstekrav til daglig og ugentlig hviletidogmindstekrav vedrørende ret til ferie, overholdes.

7) At kræve, at praktikudbydere præciserer, hvorledes praktikanten er dækketmed hensyn til syge- og ulykkesforsikring samt sygefravær8) At sikre, at praktikaftalen gør det klart, om praktikopholdet er lønnet, eller omderydes godtgørelse, og hvis det er tilfældet, lønnens og/eller godtgørelsensstørrelse.Rettigheder og pligter9) At sikre, at praktikaftalen fastsætter praktikantens og praktikudbyderensrettighederog forpligtelser, herunder evt. praktikudbyderens politikker omfortrolighed ogintellektuelle ejendomsrettigheder.Rimelig varighed10) At sikre en rimelig varighed af praktikophold, der som hovedregel ikkeoverstiger seks måneder undtagen i tilfælde, hvor en længere varighed erbegrundet, fx interne uddannelsesprogrammer for ansættelse ellerpraktikophold, der gennemføres ien anden medlemsstat.11) At præcisere, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser etpraktikopholdkan forlænges eller fornys efter udløbet af den oprindeligepraktikaftale.12) At tilskynde til, at det i praktikaftalen angives, at praktikanten ellerpraktikudbyderenkan opsige aftalen skriftligt med to ugers varsel.Korrekt anerkendelse af praktikophold13) At tilskynde praktikudbydere til ved et certifikat eller en udtalelse at attesteredenviden, de færdigheder og de kompetencer, der er erhvervet underpraktikopholdet.Krav om gennemsigtighed14) At sikre, at praktikudbydere i deres stillingsopslag og annoncer oplyser omvilkår ogbetingelser for praktikophold, navnlig om, hvorvidt det omfatter lønog/ellergodtgørelse og social sikring, og at arbejdsformidlingenanvendergennemsigtighedskrav og passende karrierevejledning.Arbejdsmarkedets parter15) At sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsenafkvalitetsrammen for praktikophold.Grænseoverskridende praktikophold16) At fremme grænseoverskridende mobilitet for praktikanter i Den EuropæiskeUnion,bl.a. ved at afklare de nationale retlige rammer for praktikophold på detfrie markedog indføre klare regler om at tage imod praktikanter fra og udsendepraktikanter tilandre medlemslandene og ved at begrænse de administrativeformaliteter.17) At fremme brugen af det udvidede Eures-netværk og udveksling af oplysningerompraktikophold gennem Eures-portalen og tilskynde arbejdsformidlingerne tilatoplyse om muligheder for praktikophold på Eures-portalen.Anvendelse af EU's struktur- og investeringsfonde

18) At gøre brug af EU's struktur- og investeringsfonde, navnlig DenEuropæiskeSocialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i denkommendeprogrammeringsperiode for 2014-2020 samt i givet faldungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at øge antallet og kvaliteten afpraktikophold,herunder gennem effektive partnerskaber med alle relevanteaktørerGennemførelse af en kvalitetsramme for praktikophold19) At iværksætte kvalitetsrammen for praktikophold snarest muligt og senestvedudgangen af 201420) At identificere de offentlige myndigheder, der har ansvaret for dennegennemførelse,og meddele Kommissionen, hvordan kvalitetsrammen forpraktikopholdgennemføres21) At sikre aktiv inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutionerogpraktikudbydere i gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke høres. Rådshenstillingen vedtages af Rådet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikkehører under EU's enekompetence. En rådshenstilling vurderes at være relevant somrammeskabende for national handling på området. Regeringen er enig iKommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Henstillingen vurderes ikke at få konsekvenser for den regulering, der er afpraktikophold i forskellige former i dag – bl.a. som led i beskæftigelsesindsatsen,trainee-forløb som del af overenskomster, ulønnet praktik mv.Efter gældende regler om fx virksomhedspraktik er det jobcentrene, som vurdererden rigtige indsats for den enkelte for, at personen hurtigst muligt kommer tilbagepå arbejdsmarkedet. Efter kontanthjælpsreformen, som træder i kraft 1. januar2014, skal unge med erhvervskompetencegivende uddannelse have en indsats rettetmod ordinær beskæftigelse, hvilket bl.a. kan indebære et tilbud omvirksomhedspraktik. Efter gældende regler skal jobcenteret og virksomheden aftaleformålet med, indholdet i, samt varigheden og omfanget af opholdet ivirksomhedspraktik.Virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personensfaglige, sociale eller sproglige kompetencer eller afklare beskæftigelsesmål. Forunge uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan tilbuddet gives som led ien uddannelsesrettet indsats. Det er derfor formålet med tilbuddet, at disse personerskal kunne opnå visse færdigheder og erfaringer, som kan hjælpe dem videre.Personer under virksomhedspraktik skal være omfattet af arbejdstidsregler,arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling påarbejdsmarkedet.

Efter gældende regler skal personer under tilbud om virksomhedspraktik modtageden ydelse, som personen er berettiget til. Dvs. primært dagpenge, kontanthjælpeller uddannelseshjælp. Arbejdsgiveren giver ikke løn eller godtgørelse.Kommunerne er forpligtet til kvartalsvis at underrette det lokale beskæftigelsesrådom anvendelsen af virksomhedspraktik. Arbejdsmarkedets parter er derforinddraget i forbindelse med denne underretning.Ulønnet praktikophold og andre former for praktikophold i overgangen frauddannelse til beskæftigelse er som alt overvejende hovedregel omfattet afarbejdsskadelovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen og ansættelsesbevisloven, nården unge arbejder for en arbejdsgiver og yder en arbejdsindsats af nytteværdi forarbejdsgiveren. Det er således vurderingen, at praktik i overgangen fra uddannelsetil beskæftigelse er omfattet af lovgivninger, der sikrer høj kvalitet af praktikken oggode arbejdsforhold for den unge. Ved siden af de ansættelsesretlige regler gælderaftaleloven, der også anvendes i forhold til aftaler om udførelse af arbejde mv.Efter lovens regler kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis detvil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

6. Konsekvenser

Som forslaget ligger nu, vurderes det ikke, at der er behov for ændringer igældende dansk lovgivning.Forslaget vurderes evt. at kunne medføre administrative konsekvenser forvirksomhederne.

7. Høring

Henstillingen har tidligere været sendt til høring i EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

FTF

finder, at Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktik bør støttes afden danske regering og ikke mindst implementeres i Danmark. FTF lægger vægtpå, at henstillingens pkt. 13 understreger arbejdsmarkedets parters aktive rolle iudformningen, gennemførelsen og overvågningen af praktikordninger nationalt.

DA

finder det generelt vigtigt, at virksomheder kan ansætte unge i særligeuddannelsesforhold, både i og efter afsluttet uddannelse. DA er dog noget skeptiskeover for meget regulerede og bureaukratiske rammer for disse uddannelsesophold,bl.a. de meget formelle krav til en skrevet aftale om rettigheder og pligter,uddannelsesmål og uddannelseslængde. Det er meget vigtigt for DA, at der findesen balance mellem regulering og virksomhedens eget frivillige valg, ellers vilinteressen falde hos virksomhederne. DA kan støtte, at arbejdsmarkedets parterinvolveres i det videre forløb i sagen.

KL

er generelt positiv i henhold til forslaget om en kvalitetsramme forpraktikophold, der ligger i tråd med henstillingen om en ungegaranti ogKommissionens Ungebeskæftigelsespakke fra 2012. KL er af den opfattelse, atkvalitetsrammen om praktikophold er et positivt initiativ og er enige i, at det er

vigtigt, at det er medlemsstaterne selv, der skal gennemføre henstilling i nationalpraksis.

LO

er positivt indstillet over for, at Rådet kan vedtage en kvalitetsramme forpraktikophold. Det forelæggende forslag indeholder ganske mange positiveelementer. Det vil dog være en forudsætning for LO’s støtte til kvalitetsrammen, atindførelsen af traineeforløb på overenskomstdækkede områder kun kan ske i denudstrækning, overenskomsterne giver mulighed for ulønnede traineeforløb. LO serendvidere det ulønnede traineeforløb som et resultat af ulige forhandlingspositionermellem et ungt arbejdssøgende menneske og en arbejdsgiver. At dette legitimeres ien henstilling tilfører ingen kvalitet til den virkelighed unge arbejdssøgendeoplever, men vil kun tjene til at legitimere en urimelig situation. Endelig menerLO, at aldersgrænsen på 25 år bør sættes op til 30 år.

FA

(Finanssektorens Arbejdsgivere) finder det misvisende at kalde det enkvalitetsramme for praktikophold. Der er reelt tale om traineeansættelser. For såvidt angår traineeansættelser, har FA i standardoverenskomsten på bank-,sparekasse- og realkreditområdet bestemmelser om minimumsindplacering aftrainees i overenskomstens lønsystem (§ 28) og 6 måneders ansættelse som traineefor nyuddannede finansøkonomer (§ 70). På den baggrund finder FA det uheldigt,hvis EU-lovgivningen skal gribe ind i eksisterende kollektive overenskomster.FA antager, at der med hjemmelsgrundlaget i TEUF artikel 153 er sikret respektfor, at arbejdsmarkedets parter kan indgå overenskomst om også denne gruppesløn- og ansættelsesforhold, og at indgåede kollektive aftaler respekteres.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positivt stemt overfor en kvalitetsramme forpraktikophold. Som et led i forhandlingerne har detaljeringsgraden i forslaget væretgenstand for diskussion.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Virksomhedspraktik kan være et godt redskab til at styrke lediges kompetencer ogmuligheder for at opnå varig beskæftigelse. For unge uden en uddannelse kanpraktik i en virksomhed medvirke til at afklare og motivere den unge til uddannelseved at give den unge indblik i, hvad uddannelse på sigt kan føre til af job.Regeringen er enig i, at det er vigtigt at sikre ordentlige rammer for praktikken ogkvaliteten i praktikforløbet, så unge får et reelt udbytte af praktikken og ikkeerstatter ordinær arbejdskraft. På den måde kan et praktikophold være vejen tilvidere uddannelse eller varig beskæftigelse, hvilket medvirker til at nedbringeungdomsarbejdsløsheden i EU-medlemslandene.Henstillingen indeholder flere elementer, der allerede er en del af dansk lovgivningeller praksis på beskæftigelsesområdet, og som man fra dansk side gerne serudbredt til medlemslandene i EU.Henstillingen skal kunne følges under hensyntagen til nationale rammer og praksis,herunder aftaler om brug af praktik/traineeship i kollektive overenskomster.

3. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 20-21. marts

- politisk drøftelse

(a)

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner- Vedtagelse af udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

[evt.] Operationaliseringen af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

- Beskæftigelseskomitéens/Komitéen for Social Beskyttelses bidragtil resultattavlen

(b)

Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for

beskæftigelsespolitikken i medlemslandene

-Generelindstilling

Social situation i EU:

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

EPSCO skal vedtage Den fælles beskæftigelsesrapport samt Rådskonklusioner omDen Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport. Desuden skalEPSCO vedtage de årlige retningslinjer for medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker.Fællesrapporten og rådskonklusionerne kortlægger de tendenser og udfordringer,der gør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør grundlaget forDet Europæiske Råds konklusioner og retningslinjer til medlemslandene under DetEuropæiske Semester. Retningslinjerne for beskæftigelse er grundlaget formedlemslandenes udarbejdelseaf deres nationale strategier for beskæftigelse og denationale reformprogrammer, der skal afleveres medio april.

1. Baggrund

Den årlige Vækstredegørelse markerer starten på Det Europæiske Semester, som erEU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske politikker,hvor de nationale politikker gennemgås samlet for at sikre, at medlemsstaternebevæger sig i samme retning.Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunderVarslingsrapportomMakroøkonomiske Ubalancer (Alert MechanismReport) og Den FællesBeskæftigelsesrapport. Fællesrapporten (fælles for Kommissionen og EPSCO)uddyber Den Årlige Vækstredegørelses analyser på beskæftigelsesområdet.

Vækstredegørelsen diskuteres i de relevante rådsformationer forud for DetEuropæiske Råds møde i marts og udgør således grundlaget for Det EuropæiskeRåds konklusioner og retningslinjer for medlemslandene.Disse retningslinjer indgår i arbejdet med de nationale reformprogrammer, sommedlemslandene sender til Kommissionen i april, og som er udgangspunkt forudarbejdelsen og vedtagelsen af landespecifikke henstillinger på Det EuropæiskeRåds møde i juni.Den Fælles Beskæftigelsesrapport indeholder for første gang en resultattavle forindikatorer på beskæftigelses- og socialområdet (dette kapitel blev vedtaget pårådsmødet i december). Resultattavlen skal identificere vigtige udfordringer på ettidligt stadie. Resultattavlen bygger på eksisterende data, men skal ved atfremhæve udvalgte områder samtidig fungere som et supplement til de eksisterendeovervågningsredskaber og analyser, der indgår i samarbejdet omkring EU2020-strategien.Kommissionen har desuden fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer formedlemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2014. Retningslinjerne forbeskæftigelsen indgår i grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deresnationale reformprogrammer.

2. Formål og indhold

(a) Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

[evt.] Operationalisering af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

Den Årlige Vækstredegørelse,der blev præsenteret på rådsmødet i december,indeholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiskeudfordringer i EU, herunder fremskridt med hensyn til hovedmålene i Europa2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillinger omstrukturreformer. Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler pågennemførte tiltag i medlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger tileuro-området og EU som helhed, men indeholder ikke landespecifikkeanbefalinger.Den Fælles Beskæftigelsesrapportskal vedtages på Rådsmødet. Fællesrapportenpræsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i Den Årlige Vækstredegørelse.Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne ogresultaterne af eksaminationen af medlemslandenes nationale reformprogrammer.Som led i Det Europæiske Semester skal Det Europæiske Råd identificere devæsentligste udfordringer i medlemslandene og give ”strategisk vejledning” tillandene. Anbefalingerne forventes afspejlet i landenes nationalereformprogrammer i 2014.Formålet medEPSCO´s rådskonklusionerer at pege på områder på beskæftigelses-og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefalingerne tilmedlemsstaterne.13

EPSCO forventes i rådskonklusionerne at lægge vægt på, at der er tegn på langsomforbedring af økonomien i EU, men at krisen forventes at have langsigtedekonsekvenser i form af risiko for høj arbejdsløshed, faldende husstandsindkomsterog stigende fattigdom og ulighed. Arbejdsløsheden synes at have stabiliseret sig,men der er fortsat 26,8 mio. jobsøgende i EU.Rådskonklusionerne fremhæver bl.a. følgende pejlemærker for beskæftigelses- ogsocialpolitikken:Den vigtigste faktor for at forbedre arbejdsmarkederne i EU er, at derskabes flere og bedre jobs.Der er et behov for målrettet implementering af vedtagne politikker ogfokus på rækkefølgen af reformer.Reformmomentum bør bevares gennem bl.a. multilaterale eksaminationervedrørende implementering.Reformer af socialpolitikken bør involvere både universelle og målrettedetiltag.Pensionsreformer bør have fokus på længere arbejdsliv og aktiv aldring,længere indbetalingsperioder, balance mellem bidrag og ydelser samtfremme af varige offentlige og private pensionsordninger.Jobskabelse og bekæmpelse af ledighed bør særligt rettes modungdomsledighed, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, styrkelse afincitamenterne til arbejde, herunder i skattesystemet, og langtidsledighed.Resultattavlen for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet kanblive et værdifuldt supplerende redskab i Det Europæiske Semester, somder bør arbejdes videre med.Resultattavlen for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet(scoreboard)skal både bruges til at se på det enkelte lands egen udvikling og til sammenligning iEU og Eurozonen for de udvalgte indikatorer.Indikatorerne skal identificere vigtigeudfordringer på et tidligt stadie, og inden udfordringerne kommer til at medførestore konsekvenser for det enkelte land og EU.Der indgår i første omgang følgende indikatorer i resultattavlen.Arbejdsløshed – niveau og ændringer,Unge i NEET-gruppen – dvs. uden for beskæftigelse, uddannelse ogopkvalificering,Ændringer i husstandens realindkomst,Ændringer i risiko for fattigdom – raten for personer i alderen 16-64 år,Ulighed.I løbet af 2014 skal resultattavlen videreudvikles, og det skal bl.a. drøftes, om derskal fastlægges kvantitative grænser (thresholds) for i tide at spotte en udvikling,hvor et land afviger markant fra tidligere resultater eller fra resten af EU.

(b) Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i

medlemsstaterne

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer formedlemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2014. Rådet skal på forslag af14

Kommissionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet ogBeskæftigelseskomiteen opnå politisk enighed om nye retningslinjer forbeskæftigelsen.Retningslinjerne for beskæftigelsen indgår i de integrerede retningslinjer, deromfatter de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- ogmikroøkonomi. Retningslinjerne for beskæftigelsen er grundlaget formedlemslandenes udarbejdelse af nationale reformprogrammer.Kommissionen forslår, at de retningslinjer, der blev vedtaget af Rådet i oktober2010, fastholdes for 2014. Retningslinjerne fastholdes for at sikre, atmedlemslandene fastholder et fokus på implementering.

(c) Social situation i EU

Rådet forventes på baggrund af en rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse atvedtage konklusioner om den sociale situation i Europa, hvori det konstateres, atrisikoen for fattigdom og social udstødelse er øget, og at uligheder i indkomst ersteget, ikke mindst i de medlemslande, der har de største stigninger i arbejdsløshed.Til gengæld er beskæftigelsen for ældre mennesker øget i 25 medlemslande,hvilket betyder, at ældre mennesker er mindre udsat for risiko for fattigdom endtidligere.Det erkendes endvidere, at den økonomiske og finansielle krise har mindsketudsigten til at nå målet i Europa-2020-strategien om at reducere fattigdommen iEuropa med 20 millioner mennesker i 2020. Det er derfor nødvendigt, atmedlemslandene forstærker deres bestræbelser på at efterleve denne vigtigestrategi. Der er behov for forbedringer i den sociale situation gennem øgetbeskæftigelse, navnligt for unge mennesker og ved at mindske risikoen forfattigdom. Det er nødvendigt at investere i børn og unge mennesker, henset til degevinster en sådan investering vil afkaste med henblik på øget beskæftigelse ogbedre uddannelse.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om beskæftigelsesrapporten ellerrådskonklusionerne.Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2 omretningslinjerne for beskæftigelse.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Dokumenterne medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervsliveteller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport er sendt tilSpecialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes en generel positiv holdning til udkastet til Den FællesBeskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne.Der forventes generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionensforslag til fastholdelse af retningslinjer for beskæftigelsen for 2014.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Den FællesBeskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne.Regeringen er desuden positiv over for Kommissionens forslag om, atretningslinjerne for beskæftigelsen videreføres uændret for 2014, og atmedlemslandene skal tage hensyn til dem ved tilrettelæggelsenaf deresbeskæftigelsespolitikker.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Europa 2020-Strategien: Status (KOM-dokument foreligger ikke)

- præsentation ved Kommissionen af Meddelelse om Europa2020 målsætningerne[foreløbig titel]- Udveksling af synspunkterNyt notat

Resumé

1. Baggrund

Som led i Europa2020-strategien har Kommissionen opstillet fem overordnede målpå EU-niveau (samlede mål for EU som helhed) for hhv. beskæftigelse, forskningog udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Måleneskal nås i fællesskab, men for at nå hertil opstiller landene nationale 2020-mål.Midlerne til at nå målet afgøres af landene selv.Det samlede EU2020-mål for beskæftigelse er, at 75 % af de 20-64-årige skal værei beskæftigelse. EU2020-målsætningen vedrørende social inklusion er, at der skalvære 20 mio. færre mennesker, der risikerer et liv i fattigdom.

2. Formål og indhold

Kommissionen forventes at redegøre for status for opfyldelsen af EU2020-målsætningerne på beskæftigelses- og socialområdet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser forbeskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der er ikke udsendt noget i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Landene forventes at tage præsentationen til efterretning.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor de fælles mål og arbejder for at opfylde detnationale danske beskæftigelsesmål og målet for social inklusion. Det danskebeskæftigelsesmål er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 % for de 20-64-