BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 160: Henvendelse af 18/2-2014 fra Arbejdsskadeforeningen AVS om materiale til foretræde d. 26/2-2014 om ændringer i Arbejdsskadelovgivningen m.m.

1.FASTSÆTTELSE AF KLARE MÅL OG UDARBEJDELSE AF HANDLEPLANER.Når borgere henvender sig første gang og modtager ydelser fra Jobcentret er det fundamentalt, atder så snart som muligt bliver foretaget en helhedsvurdering, og relevante parter bliver inddragetheri, specielt i de mere komplekse sager.Hvorfor er dette så vigtigt:Hvis borgerne (klienterne) ikke kan se en fremadrettet proces, vil de gradvis blive demotiverede, dade intet har at se hen til, hvorved der på sigt vil opstå eksistentielle problemer – dette er megetudtalt i langvarige sagsforløb.Da der også i mange sagsforløb er hyppige skift af sagsbehandlere, vil manglende mål oghandleplaner medføre mange frustrationer, da borgerne ofte oplever, at de skal genfortælle alleredeafgivne oplysninger.Ressourceforbrug:I sager hvor der ikke er fastsat klare mål og udarbejdet handleplaner, vil borgerne starte på en ydelseog overgå i sidste ende til kontanthjælp, hvor nogle kan fålov til at være i mange år,uden der erudsigt til et arbejde eller anden foranstaltning – ganske vist blive der afprøvet mangeaktiveringsforanstaltninger uden resultat.I denne gruppe ”gemmer sig” også udviklingshæmmede (svagt begavede), som ikke er i stand til at fåigangsat et andet forløb, men også andre grupper er med i denne gruppe.Den manglende afklaring af fx sygedagpengesager medfører et stort ressourcetræk og et meget stortpres på at få forlænget sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen – i flere sager har borgerneværet på ”passiv forsørgelse” gennem flere år.Rundbordssamtaler:Rundbordssamtaler med deltagelse af fx praktiserende læge, fagforening/a-kasse,partsrepræsentant m.fl. er ikke en sagsbehandlings-metodik, der anvendes særligt meget, hvorvedden ”hurtige afklaring” går tabt i mange sager.Rundbordssamtalen er et vigtigt element, da mange af interessenterne har et indgående kendskabtil borgerne, og sagsbehandleren vil derfor i disse samtaler kunne få en bredere vurdering og hervedefterfølgende kunne opstille mål og udarbejde handleplan – hvis borgerne kan se frem imod et mål,vil de fleste arbejde positivt med for at komme frem til et resultat, da de fleste borgere ikke ønskerat gå på passiv forsørgelse i resten af deres tilværelse.

22.OPRYDNING I ”GAMLE SAGER”.Hvis Jobcentret målrettet ville gennemgå ”gamle sager” og få igangsat nødvendigeafklaringsforanstaltninger, vil der kunne frigøres medarbejderressourcer til at sikre hurtigereopfølgning på nye sager med henblik på at få disse behandlet på en mere helhedsorienteret måde,da der bl.a. i de mere komplekse sager bør være en større tværfaglig indsats for at få afklaretsagerne på kvalificeret vis.Der vil samtidig på sigt være en betydelig økonomisk besparelse ved en hurtigere sagsbehandling,hvilket dels vil være en fordel for Jobcentret, og dels for de mange borgere i nuværende langesagsforløb, hvor der har været forsømt at opstille klare mål for indsats, og hvor der ikke foreligger enklar handleplan.

3.ORGANISATORISKE BARRIERER I JOBCENTRET.Jobcentrets organisering er af stor betydning for, hvordan borgerne oplever indsats i de forskelligesager, specielt da jobcentret er organiseret i specialiserede afdelinger/områder, hvorved borgerneved ophør af foranstaltning i ’et område må skifte sagsbehandler – dette opleves ofte negativt, daborgerne oplever de på ny skal ”starte forfra”. Mange borgere har desuden oplevet fleresagsbehandlerskift i det hidtidige forløb.Der vil være behov for en større tværfaglig indsats, hvis borgerne skal have en oplevelse af eneffektiv organisation/Jobcenter, hvilket vil kræve en ”afspecialisering” ved en anden formorganisering, fx ved at sagsbehandlergrupperne indeholder de nødvendige tværfaglige ressourcer,hvorved der kunne ydes en helhedsorienteret sagsbehandling fra ”debut” i Jobcentrets regi.Alene det at en borger kan få oplyst, hvem den fremtidige sagsbehandler er ved skifte afsagsområde, vil være et stort fremskridt og vil medføre færre frustrationer.

4. LÆGEKONSULENTERNES ROLLE.Mange borgere oplever, at lægekonsulenterne ikke tager udtalelser fra speciallæger højtideligt og inogle tilfælde også fejltolker disse eller tilsidesætter anbefalinger fra højt kvalificerede speciallæger,som også i nogle tilfælde har konfereret deres diagnoser med andre speciallæger for at være sikrepå deres udtalelser.Lægekonsulenterne er ofte praktiserende læger, der har et bijob i Jobcentret, og har på ingen mådede samme kvalifikationer, som de speciallæger der afgiver erklæringer til brug for Jobcentretsafgørelser i konkrete sager.Der vil være behov for en grundig analyse af, hvordan lægekonsulenterne kan anvendes, oghvorledes de giver råd og vejledning til sagsbehandlerne med baggrund i de indkomnespeciallægeerklæringer – i mange tilfælde vil en mere aktiv brug af borgernes egen praktiserendelæge være en bedre ide, da de jo har et meget grundigt kendskab til borgeren og har sammeuddannelse som lægekonsulenterne.

3Endvidere vil der være behov for at analysere, om sagsbehandlerne indhenter ”alt for mange”speciallægeerklæringer, og om indhentelse af disse sker på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag.Specielt indhentelse af erklæringer fra psykiatere er et kapitel for sig selv, da mange borgereoplever, at disse indhentes med baggrund i en forventning om, at dette er et krav fra ? hvis disseikke bliver indhentet, kan det medføre, at sagen bliver udsat ved fx forelæggelse forrehabiliteringsteamene.

5. REHABLITERINGSTEAM.Tankegangen ved etablering af rehabiliteringsteamene (førtids- og fleksjobreformen fra 1. januar2013) med at få en helhedsvurdering foretaget i sager, hvor det ikke var lykkedes gennemarbejdsmarkedsforanstaltninger at få borgeren ud af den offentlige forsørgelse, er en positivnyskabelse – håbet er, at denne tankegang også breder sig til alle områder, før sagerne bliver ”sågamle”, at de bliver visiteret til rehabiliteringsteamet.Den tværfaglige vurdering, der skal foretages i rehabiliteringsteamene, vil på sigt medføre, at der påkvalificeret vis vil blive igangsat foranstaltninger, som på ny vil give borgerne nødvendig selvtillid oget eksistentielt mål at se hen til.Det er positivt med deltagelse af en læge fra Regionen, der har til opgave at få koordineret de oftemange lægelige oplysninger, der foreligger i mange af de ”gamle sager”.Rehabiliteringsteamene afgiver en indstilling til Jobcentret (myndigheden), som afgør sagerne medbaggrund i den helhedsvurdering, som teamene har foretaget.Da borgerne ikke på forhånd kender indstillingen, vil der være behov for, at borgerne får partshøringforinden afgørelsen træffes – specielt i sager, hvor indstillingen ikke var den, som borgerneforventede. Problematikken er rejst over for ledelsen i Jobcentret.

6.OVERHOLDELSE AF SVARFRISTER OG NOTATPLIGT.Mange borgere oplever, at lovgivningsmæssige krav/frist for aktindsigt ikke overholdes, og at dekommunale fastsatte svarfrister heller ikke overholdes – forvaltningsmæssigt er det i nogle tilfældemeget problematisk, da borgerne ikke får en rimelig tid til at svare på fx partshøringssvar, hvorvedretssikkerheden tilsidesættes.Borgerrådgiveren har også i sine kvartals/årsrapport påtalt dette.Nogle borgere har rettet telefonisk henvendelse til sagsbehandlere, uden henvendelserne er blevetnoteret i journalen, hvilket forvaltningsmæssigt er betænkeligt, da disse oplysninger kan være afvæsentlig betydning for en senere truffen afgørelse i borgernes sager.Journalerne i Jobcentret – sikkert et krav fra centralt hold – er ikke for borgerne let læselig, da bådedatoer og indhold i journalerne virker ”rodet” – det er svært at læse disse i kontinuerlig rækkefølge,da man ved læsning pludselig er tilbage til et tidligere tidspunkt i sagsforløbet. Hvis borgerne skal

7.STOP AF SYGEDAGPENGE OG BEGRUNDELSER HERFOR.I nogle tilfælde står der i breve fra Jobcentret angående stop af sygedagpenge, at selv om borgeneikke kan stå til rådighed indenfor deres tidligere erhverv, kan de søge beskæftigelse indenfor andreområder, fx som telefonsælger, i omstillinger, lettere monteringsarbejde, handicapmedhjælper etc..Borgerne får ikke at vide, hvor disse job forefindes – ved nærmere efterprøvning af nogle af dejobmuligheder, der henvises til, må borgerne konstatere, at det er faguddannet personale, derefterspørges, fx i omstillinger og lettere kontorarbejde.Borgerne oplever, at disse breve er standardiserede, og at sagsbehandlerne ikke har tilstrækkeligtviden om, hvor der er beskæftigelsesmæssige muligheder.Breve til borgerne bør udformes på en sådan måde, at de på forsiden kan se afgørelsen, ogbegrundelse anføres på efterfølgende side/r – brevene skrives på let forståeligt dansk.Breve bør ikke udsendes til borgerne på fredage, da de herved ikke har mulighed for at drøfteafgørelse med sagsbehandler eller andre – når ens forsørgelsesgrundlag er bortfaldet, er det lang tidfor borgerne at skulle igennem en hel weekend, før de kan kontakte nogen i Jobcentret.Når sygedagpenge stoppes og borgerne enten kommer på kontanthjælp, glider ud af systemet ellervender tilbage til a-dagpenge, føler de ofte, at Jobcentret ”svigter dem”, da de er overladt til sig selvog mangler ”følgeskab” fra jobkonsulenter til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.Mange af borgerne har også en begrænset arbejdsevne, som også giver problemer inden for nyebrancher, da de jo har pligt til at oplyse om den begrænsede arbejdskapacitet.

8.ARBEJDSSKADER.Ifølge principafgørelser fra Ankestyrelsen, senest fra 2013, skal sagsbehandlerne i Jobcentret vedbehandling af konkrete sager sikre, at arbejdsskader bliver anmeldt, hvis det ikke allerede er sket(rådgivning og vejledning).Det er af stor betydning for borgerne, at sagsbehandlerne skærper deres opmærksom netop pådette område, da der i nogle tilfælde sker svigt både fra arbejdsgivere og praktiserende læger,hvilket kan få nogle afgørende økonomiske konsekvenser for borgerne.Desuden er det væsentligt, at sagsbehandlerne ved udløb af de 12 mdr. på sygedagpenge eropmærksomme på forlængelsesmuligheden, når borgerne har en verserende arbejdsskadesag ogfortsat er uarbejdsdygtig.

5AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER.Før nævnte indhold i punkterne fra 1-8 er baseret i rådgivnings- og vejledningsforhold, somArbejdsskadeforeningen (ASV) har været involveret i inden for de senere år.Der er andre forhold, end de nævnte i punkterne 1-8, som vi senere vil rapportere om, når tid hertilkan afses.Mange borgere vil eksistentielt klare sig bedre, hvis Jobcentret var hurtigere til at få afklaretkomplekse sager og fik fastsat klare mål og udarbejdede handleplaner i disse. Samtidig vil en størreinddragelse/involvering af borgerne i sagsbehandlingen kunne medføre større tillid og gensidigrespekt mellem parterne – man skal jo her tænke på, at det offentlige har ”magten”, da det er deforskellige myndigheder der tolker eksisterende lovgivning. Dette vil i sig selv kræve ydmyghed ogempati fra sagsbehandlerne, hvis borgerne ikke skal føle sig sat uden for indflydelse.Vi håber, at denne tilbagemelding samt vores løbende tilbagemeldinger i de regelmæssigesamarbejdsmøder med Jobcentrets ledelse vil give inspiration og mod til at ændre påuhensigtsmæssige arbejdsgange og skabe optimale forhold for modtagelse af borgerne i Jobcentretsregi.Dette notat er fremsendt til orientering for Jobcentrets ledelse og for Erhvervs-, Innovations- ogArbejdsmarkedsudvalget.