BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 144: Henvendelse af 31/1-2014 fra Rådet fir Socialt Udsatte om rapport om udsatte grønlændere

IndholdsfortegnelseTak .................................................................................................................................. 4Forord ved Jann Sjursen, Formand for Rådet for Socialt Udsatte ..................................... 5Kapitel 1: Grønlændere der rejser til Danmark .................................................................. 6Introduktion ................................................................................................................... 6Sådan er publikationen bygget op .................................................................................. 7Rigsfællesskab med interne forskelle .............................................................................. 8Grønlands historie har indflydelse på udsatte grønlændere .............................................. 9Det danske sprog i Grønland ....................................................................................... 10Adgangen til tolk for grønlændere i Danmark................................................................. 11Kapitel 2: Hvorfor rejser grønlændere til Danmark? ....................................................... 12Grunde til at rejse til Danmark ...................................................................................... 12Viden om Danmark inden afrejse .................................................................................. 13Portræt: Hedvig........................................................................................................... 14Portræt: Thomas ......................................................................................................... 16Portræt: Lukas ............................................................................................................ 18Kapitel 3: Mødet med Danmark – hvad betyder noget for integrationen? ....................... 20Første kontakt til kommunen eller anden social hjælp .................................................... 20Det indviklede danske system...................................................................................... 22Udfordringer med kommunikationen ............................................................................. 22Andengenerations udsat .............................................................................................. 24Hjælp i fællesskabet ................................................................................................... 25Portræt: Aqqaluk ......................................................................................................... 26Portræt: Patrizia........................................................................................................... 28Portræt: Naja .............................................................................................................. 30Kapitel 4: Vilkår i Grønland, der har betydning for integrationen i Danmark ..................... 32Kulturforskelle bliver kulturkløfter, der ender i udsathed .................................................. 32En svær opvækst og barske omstændigheder ............................................................. 33De medvirkendes sociale situation i Grønland ............................................................... 35Rodløshed ................................................................................................................. 35Portræt: Johan ............................................................................................................ 36Portræt: Anna-Maria ................................................................................................... 38Portræt: Minik ............................................................................................................. 40Kapitel 5: De fleste ønsker at blive i Danmark ................................................................ 42Succeskriterier for at blive i Danmark ............................................................................ 42Tilbage til Grønland? ................................................................................................... 43Barrierer for at rejse tilbage til Grønland......................................................................... 44Portræt: Aviaja............................................................................................................. 45Portræt: Malik ............................................................................................................ 46Portræt: Adam ............................................................................................................ 48Kapitel 6: Hvad hjælper eller har hjulpet i Danmark? ...................................................... 49De grønlandske væresteders betydning ....................................................................... 49Forslag og refleksioner fra de medvirkende ................................................................... 50Kapitel 7: Sådan er publikationen blevet til ..................................................................... 51Kapitel 8: Eksempler på projekter for grønlændere......................................................... 52Litteraturliste .................................................................................................................. 54

ved Jann sJursen, formand for rådet for socIalt udsatteSociale organisationer, fagfolk og ildsjæle, der arbejdermed og for socialt udsatte mennesker, har igennemlængere tid talt om et stigende antal socialt udsattegrønlændere – heriblandt også unge. De kommer tilDanmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde.Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvisstor del ender med at leve en udsat tilværelse medhjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse.Det fik Rådet for Socialt Udsatte til at undersøge nær-mere, om der gør sig noget særligt gældende for socialtudsatte grønlændere. Publikationen her er resultatet afvores undersøgelse.Der har tidligere været fokus på udsatte grønlændere.I 2003 udgav Socialministeriet en hvidbog om udsattegrønlændere. Til at følge op på hvidbogen blev derafsat en pulje på 20 millioner kroner over 4 år til flereindsatser for socialt udsatte grønlændere. Men eva-lueringen af indsatserne i 2008 viste, at næsten alleprojekter stoppede eller kun kørte videre i et begrænsetomfang, da puljepengene slap op. Først med satspul-jeaftalen 2013 bliver der igen taget centrale initiativerfor at hjælpe udsatte grønlændere. Der blev afsat 13,4millioner kroner over fire år til en grønlænderstrategi,der skal forbedre inklusionen af målgruppen ved bl.a. atudarbejde samarbejdsmodeller mellem henholdsvis deprivate/frivillige indsatser for målgruppen og den socialekommunale indsats. Fem projektkommuner deltager. Isatspuljeaftalen 2014 er der afsat 4,4 mio. kroner årligttil at gøre den sociale indsats i De Grønlandske Husepermanent. Med erfaringerne fra den tidligere indsatsi baghovedet opfordrer Rådet for Socialt Udsatte til, atde – forhåbentligt – gode erfaringer fra den nuværendegrønlænderstrategi efterfølgende bliver fastholdt ogudbredt til hele landet.Der eksisterer information om målgruppen, men den erofte projektnær. Der mangler information på skrift om,hvad socialt udsatte grønlændere selv synes, der skaltil for at ændre situationen. De virkelige eksperter skalhøres om, hvad der er den bedste hjælp at få, når manankommer til Danmark fra Grønland, og hvis man somgrønlænder i Danmark er kommet i en socialt udsatsituation. Det er det, som denne publikation videregiver.Rådet har i tidligere undersøgelser givet en stemme tilfattige i undersøgelsen: ”Jegdrømmer om, at min jour-nal bliver brændt”og til socialt udsatte unge i under-søgelsen: ”Jegføler mig som en tennisbold, der bliverkastet frem og tilbage i systemet”.Samtalerne med grønlænderne er gennemført i sidstehalvår af 2013. Det er rådets sekretariat og rådsmed-lem Mille Schiermacher, der har talt med 12 brugere aftilbud til socialt udsatte om deres liv op til og efter, at deflyttede til Danmark, og deres oplevelse af mødet medDanmark og det danske hjælpesystem. Deres person-lige fortællinger kan du læse her.Derudover har vi opsummeret de problemstillinger, somde medvirkende, litteraturen, lovgivningen, eksperterog praktikere har fortalt os. Undersøgelsen her giveraltså bud på de vigtige forhold, som man skal væreopmærksom på, når man laver tilbud til og for udsattegrønlændere. Vi håber, undersøgelsen vil blive brugt afbeslutningstagere, praktikere og frivillige. Og vi håber,den kan være med til at aflive nogle af de fordomme,der eksisterer om udsatte grønlændere.Rådet for Socialt Udsatte vil senere i 2014 komme medsine konkrete anbefalinger.God læselyst!Jann Sjursen, januar 2014

IntroduktionMajoriteten af grønlændere, der rejser til Danmark forat bo, klarer sig fint og uden nogen hjælp fra fx socialehjælpeforanstaltninger. For nogle kan det dog være van-skeligt at blive integreret i Danmark, og nogle grønlæn-dere kommer til at leve en udsat tilværelse i Danmark.Det er vanskeligt at fastsætte antallet, men det drejersig om en forholdsvis stor andel på et sted mellem seksog 20 procent, der kommer til at leve med hjemløshed,misbrug, evt. sindslidelse og fattigdom. Fra SFI’s hjem-løsetælling for 2013 ved vi, at seks procent af de dan-ske hjemløse i Danmark har en grønlandsk baggrund.I Aalborg har 26 procent af de hjemløse grønlandskbaggrund, mens det i København er 11 procent.Undersøgelsen, som Rådet præsenterer i denne publi-kation, viser, at det som socialt udsat grønlænder kanvære svært at bede om og at få den nødvendige hjælp idet danske offentlige hjælpesystem, hvis man ikke ved,hvor man skal henvende sig, hvis man har svært ved atudtrykke sig på og forstå dansk, og når man først ogfremmest søger husly og samvær med andre udsatte fraGrønland, som ikke hjælper en videre til den relevantehjælp. Det og mange andre forhold fortæller Adam, An-na-Maria, Aviaja, Aqqaluk, Hedvig, Johan, Lukas, Malik,Minik, Naja, Patrizia og Thomas om i deres fortællinger idenne publikation.At det kan være svært at bede om og at få den relevan-te hjælp bekræftes af hjemløsetællingen fra 2013, somviser, at kun to procent af de hjemløse med grønlandskbaggrund er i behandling for deres misbrug eller psyki-ske sygdom, mens procentdelen for de etniske danskehjemløse udgør 15 procent.

Ikapitel 2belyses, hvilke grunde der kan være til atnogle grønlændere flytter til Danmark, mens det ikapi-tel 3belyses, hvordan mødet med Danmark opleves,og hvilke forhold der har en betydning for integrationen.Ikapitel 4kan der læses om de vilkår, som har væretgældende i Grønland, og som kan være medvirkende til,hvordan det lykkes at integrere sig i Danmark. Ikapi-tel 5belyses grønlændernes ønske til livet i Danmark,menskapitel 6præsenterer de forslag og refleksionersom nogle af de medvirkende havde til en bedre hjælp.Ikapitel 7er der en beskrivelse af, hvordan publikatio-nen er blevet til, menskapitel 8beskriver nogle andrecentrale projekter på området.Sidst i hvert kapitel er der tre portrætter af de medvirken-de. Da portrætterne således bringes løbende gennempublikationen, kan det opleves som om, der er genta-gelser af nogle af de medvirkendes citater, da de bådebringes i portrætterne og i analysedelen af publikationen.Publikationen kan bruges på lige fod med andre publi-kationer, undersøgelser eller projekter, der belyser em-net og bidrager til en mere nuanceret viden og debat.

Rigsfællesskab med interne forskelleGrønland og Danmark indgår i et rigsfællesskab. Detbetyder, at både grønlændere og andre danskere hardansk statsborgerskab og frit kan rejse mellem de tolande, uden at det skal registreres ved ankomst ellerafrejse. Dog har alle pligt til at melde flytning til folkere-gistret senest fem dage efter adresseskift. Adgangen tiloffentlige ydelser og social hjælp mv. for grønlændere,der bor i Danmark, følger af rigsfællesskabet. Inden forrigsfællesskabet er nogle lovområder udlagt til Færøer-ne og Grønland, mens andre lovområder ikke er udlagttil Færøerne og Grønland, og i de tilfælde er dansklovgivning gældende for hele rigsfællesskabet.På det sociale område er der sket en udlægning af lov-givning til Færøerne henholdsvis Grønland. For Grøn-lands vedkommende skete dette ved lov om GrønlandsHjemmestyre i 1979. Derfor gælder den grønlandskesociallovgivning i Grønland, mens en person (meddansk statsborgerskab), der har været bosiddende iGrønland og flytter til Danmark, vil være omfattet afdansk sociallovgivning.Grønlændere, der kommer til Danmark, har altså sammerettigheder og adgang til velfærdsydelser, som andredanskere i Danmark har. Men det betyder ikke, at ydel-ser fra Grønland eller Danmark kan medbringes frit mel-lem de to lande. For eksempel kan en grønlænder kunmedbringe sin førtidspension fra Grønland til Danmark itre måneder. Herefter ophører udbetalingen, og der skalsøges om økonomisk hjælp i Danmark. Grønlændere,der er bosiddende i Danmark, kan heller ikke tage dereskontanthjælp med til Grønland, med mindre der er ind-gået en helt særlig aftale om det fx i forbindelse med atvedkommende skal deltage i en livsbegivenhed, som fxen begravelse.

Fordi grønlændere og andre danskere har lige adgangtil velfærdsydelser, har kommunerne og andre myndig-heder ingen juridiske forpligtelser til at tilbyde særligeydelser eller forløb som fx integrationsprogrammer. Nårgrønlændere kommer til Danmark, skal de selv henven-de sig til de offentlige myndigheder, hvis de har behovfor hjælp. Det er ofte en stor udfordring. Dels fordi grøn-lænderes danskkundskaber er svingende. Dels fordimange udsatte grønlændere ikke kender det danskesamfunds komplicerede konstruktion, ikke ved hvor deforskellige institutioner er placeret og ikke ved hvordanarbejdsdelingen er mellem de forskellige offentlige myn-digheder i ydelsesafdelinger, social-, jobcentre mv.Med til at gøre det kompliceret at komme fra Grønlandtil Danmark og modtage økonomisk forsørgelse er, atder er nogle helt konkrete forskelle i de ydelser, manmodtager. I Grønland består den offentlige hjælp1(hvadder svarer til kontanthjælp i Danmark) af hjælp til forsør-gelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter til mod-tageren og dennes families nødvendige underhold samttil rimelige udgifter til husleje, forbrugsafgifter og andrefaste udgifter. Størrelsen på den offentlige hjælp til for-sørgelse og til faste udgifter fastsættes skønsmæssigtud fra modtageren af offentlig hjælps hidtidige levevil-kår, forsørgelsesforpligtelser, faste udgifter og lokaleforhold (dog kan hjælpen som hovedregel maksimaltudgøre 65 procent af mindstelønnen for en ikke-faglærtlønmodtager). Den offentlige hjælp til forsørgelse udgørtypisk i omegnen af 300 kr./ugen. Den offentlige hjælp tilforsørgelse og til faste udgifter kan udbetales som na-turalhjælp eller direkte til regningsudskriver, når særligeforhold taler for det. Endvidere er der mulighed for atmodtage offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrun-dede enkeltudgifter.1 ifølge landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 omoffentlig hjælp i medfør af lov nr. 580 af 29. november 1978for Grønland om arbejds- og socialvæsenet

Den offentlige hjælp i Grønland udgøres altså af forskel-lige elementer, hvoraf de faste delelementer er offentlighjælp til forsørgelse og til faste udgifter. Derudover erder som nævnt mulighed for at søge hjælp til individu-elle og konkrete enkeltudgifter. Offentlig hjælp til fasteudgifter er fx til husleje og el, mens offentlig hjælp tilforsørgelse fx er til mad, tøj og sko (penge til tøj og skokan fx også søges særskilt til børn som enkeltudgift).Den samlede offentlige hjælp er altså afhængig af bl.a.størrelsen på huslejen. Den offentlige hjælp er desudenikke skattepligtig. En lignende form for offentlig hjælp,hvor ydelsen afhang af huslejen, og hvor ydelsen ikkevar skattepligtig, har tidligere gjort sig gældende i Dan-mark.I Danmark overgik man i 1994 til en såkaldt bruttofi-ceret kontanthjælp, hvor beløbet, der blev udbetalt,var skattepligtigt. Størrelsen af hjælpen blev afhængigaf alder (over eller under 25 år (i dag 29 år)) og statussom henholdsvis forsørger eller ikke forsørger. Dermedophørte hjælpen med at være afhængig af fx huslejensstørrelse. Intentionen var, at borgerens udbetaling afoffentlig forsørgelse skulle ligne og administreres på ligefod med en lønudbetaling.I Grønland ændrede man i 2006 bestemmelserne, såle-des at den offentlige hjælp til faste udgifter ikke længeresom udgangspunkt skulle betales direkte til regningsud-skriver (fx husleje, el- og varmeregning). I praksis vistedet sig dog vanskeligt for mange modtagere af offentlighjælp at administrere denne udbetaling, og mange fikikke betalt deres faste udgifter til fx husleje, og blevsom resultat heraf sat ud af deres bolig. Derfor er det ividt omfang atter blevet praksis, at den offentlige hjælptil faste udgifter udbetales direkte til regningsudskriver.

Grønlands historie har indflydelsepå udsatte grønlændereGrønlands politiske og kulturelle historie er relevant forforståelsen, da den har haft betydning for de medvir-kendes opvækst og nuværende livssituation. Der er tohistoriske perioder, der har en særlig betydning, hvisman vil forstå baggrunden for udsatte grønlændere iDanmark: Mange udsatte grønlændere i Danmark kom-mer fra dét, man i Grønland betegner som ’G 50/60’.Det er de personer, der voksede op i Grønland fra1950’erne til begyndelsen af 1970’erne og oplevedeet Grønland, der på grund af danske beslutninger gikigennem en stor omvæltning. I 1953 blev Grønlandudnævnt til et dansk amt og skulle derfor være enligeværdig del af det danske rige. Selvom Danmarkhavde været kolonimagt i Grønland siden 1721, vardet først med denne politiske ændring, at der for alvorblev ændret i den grønlandske levevis. Der blev i denneperiode gennemført ændringer, der havde store socialeog kulturelle konsekvenser for den grønlandske befolk-ning. Tvangsforflytninger og ændringen i boligformen ogfamiliestrukturer gav en del udfordringer i forhold til bl.a.pasning og omsorg for børnene, hvilket havde den kon-sekvens, at det i nogle tilfælde medvirkede til omsorgs-svigt af børn, fordi de hidtil fungerende familiemønstre,der skulle forhindre den slags, blev brudt. Som detfremgår af de 12 portrætter er der seks medvirkende,der fortæller om en barndom med omsorgsvigt, anbrin-gelse uden for hjemmet, forældre med alkoholmisbrug,seksuelle overgreb og andet.

De ændrede og forbedrede boligforhold i 1950 og-60´erne medførte en markant reduktion i småbørns-dødeligheden, og deraf en tilvækst af børnetallet, sombetød, at der var flere børn, der skulle undervises af detsamme antal voksne. Det var en af grundene til, at derblev ansat et stort antal danske folkeskolelærere, så kun25 procent af hele lærestaben i 1960’erne var grøn-landsk. På baggrund af lærermanglen og for at fremmeden danske integration foreslog Ministeriet for Grøn-land og skoledirektionen, at realskolekandidater skulletilbydes et års skolegang i Danmark, og de unge, derønskede at videreføre skolegangen efter 7. klasse, blevtilbudt efterskoleophold i Danmark. På trods af kritikblev skoleforslaget vedtaget i 19672.Flere af de medvirkende i denne publikation fortællerom både gode og dårlige oplevelser ved at være sendttil Danmark på skoleophold som barn. Nogle følte sigsendt væk og svigtet, og for nogle har konsekvensenværet, at de føler sig rodløse og i tvivl om, hvilke af deto lande, de kan føle sig hjemme i. På grund af denstore satsning på det danske sprog frem for det grøn-landske i denne periode, har denne generation fra 1950og - 60´erne frem for den yngre generation ofte godedanskkundskaber.Aktuelt er dansk obligatorisk i folkeskolen i Grønland.Der undervises således i dansk som andet sprog ogdanskundervisningen er obligatorisk for alle elever i 1.-10. klasse. Hensigten med undervisningen er, at ele-verne i løbet af folkeskolen opnår en funktionel tospro-gethed.3

De grønlandske elevers danskfaglige kunnen afhængerdog ikke udelukkende af den undervisning, de modta-ger i folkeskolen, men også af, i hvilket omfang elevernehører, omgiver sig med og selv bruger dansk i dereshverdag. Nogle børn vokser op i tosprogede hjem ogtaler dansk i hverdagen, mens andre vokser op i fuld-stændigt etsprogede grønlandske hjem. Derudoverkan den stigende interesse for engelske medier fremfor danske medier have en betydning for udviklingen afdanskkundskaber4.Det er dog ikke kun elevernes interesse i dansk, eller ihvor høj grad dansk tales i hjemmet, der er afgørendefor deres danske kunnen, idet deres danskkundskaberogså er påvirket af regionale forskelle. Det er forskelligt,hvor meget dansk, der høres og anvendes i lokalsam-fundet, f.eks. i forhold til, om man vokser op i en by ellerbygd. Grønland har en lille befolkning, som bor megetspredt og under forskellige forhold, og det påvirkerdanskundervisningen/danskkundskaberne. Det kansåledes være afgørende for danskkundskaberne, omman bor i hovedstaden Nuuk med 16.500 indbyggere,hvoraf de 25 procent er danskere eller, om man bor i enbygd med få hundrede indbyggere, hvor der måske ikkeer nogen danskere i byen/skolen5. Forudsætningernefor grønlænderes danskkundskaber er således megetforskellige alt efter, hvor i Grønland de bor/kommer fra,samt hvilken familiemæssig baggrund de har.Undervisningsmaterialet og -metoderne for danskun-dervisning, der primært understøtter læse- og skrive-øvelser, frem for forståelse og aktiv anvendelse, harogså en betydning for danskkundskaberne. Noglegrønlændere har en god, men ”mekanisk” oplæsnings-evne, men dårligere forudsætninger for at forstå indhol-det. Selv om hensigten med danskundervisningen er, ateleverne skal tilegne sig færdigheder i at forstå talt ogskrevet dansk samt i at udtrykke sig på sproget i taleog skrift, er det altså stærkt varieret hvorvidt formåletopnås6.

Adgangen til tolk forgrønlændere i DanmarkIfølge forvaltningsloven har de offentlige myndigheder iDanmark pligt til at gøre sig selv forståelige og sikre, atderes budskab er forstået af modtageren. Derfor vil der imange sager være mulighed for at få tildelt tolkebistandaf de offentlige myndigheder, når den, der henvendersig til myndigheden, ikke behersker det danske sprogtilstrækkeligt. Det er som udgangspunkt sagsbehand-lerens vurdering. Det gælder i de tilfælde, hvor forvalt-ningsmyndigheden træffer en afgørelse, men med hen-visning til god forvaltningsskik har ombudsmanden dogmedvirket til at udvide området, sådan at kommunerm.fl. i dag bør stille den nødvendige tolkebistand til rå-dighed. Det er bl.a. grundlaget for, at der i vejledningentil retssikkerhedsloven er sket flere præciseringer. Det ersåledes en forudsætning for kommunernes varetagelseaf fx integrationsopgaven, at der anvendes tolkning i enlang række sammenhænge. Der bør således også ydesvejledning og tolkebistand på områder, hvor myndighe-den ikke træffer afgørelser, men udøver dét, der kaldesfaktisk forvaltningsvirksomhed.Hvis borgeren ikke behersker det danske sprog ellerhar et kommunikationshandicap, er det som følge afvejledningspligten altså normalt sådan, at myndighe-den bør skaffe den fornødne bistand, f.eks. i form afen tolk og ved oversættelse af afgørelser og skriftligtmateriale i fornødent omfang7. Brugen af tolk - ellermanglen på samme - kan dog desværre være påvirketaf den misforståelse, at der ikke, hvad angår menneskerfra Grønland, er tale om en integrationsopgave, fordidet antages at alle grønlændere taler og forstår dansk.Desuden kan det have en betydning, at det er kommu-nerne, der som udgangspunkt skal afholde de endeligeudgifter til tolkebistand8.Med hensyn til retten til at få tolkebistand i forbindelsemed lægebesøg, fremgår det af bekendtgørelse omtolkebistand efter sundhedsloven9, at patienter, der eftersundhedsloven har ret til behandling hos alment prak-tiserende læge og praktiserende speciallæge samt påsygehus, i forbindelse hermed har ret til tolkebistand,når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behand-lingen.

hvorfor reJsergrønlændere tIl danmark?Grunde til at rejse til DanmarkDet er ikke et nyt fænomen, at grønlændere rejser tilDanmark for kortere og længere perioder. De organisa-tioner, der i deres arbejde har haft at gøre med grønlæn-dere i lang tid, oplever imidlertid, at der de seneste årkommer flere og flere grønlændere til Danmark.Fagfolk med viden om grønlændere inddeler ofte grøn-lændere, der ankommer til Danmark, i nedenståendegrupper. De 12 medvirkende hører alle under én ellerflere af grupperne:Grønland med børn i alderen 0-14 år har været udsat forvold og/eller trusler om vold fra deres partner10. Et andeteksempel på en ”push”-faktor for at grønlændere rejsertil Danmark er den lange ventetid på boliger i store byer.Fx er der aktuelt en ventetid på 18 år på en almen boligi Nuuk.Med til ”pull”-faktorerne hører, at mange grønlændereser Danmark som ”mulighedernes land”. Danmark sessom stedet, hvor børn kan få en uddannelse, og hvordet sociale sikkerhedsnet fungerer. I Grønland er derikke det samme sociale sikkerhedsnet, da der ikke erden samme tilbudsvifte. Dette er også med til at for-værre situationen for de potentielt udsatte grønlandsketilflyttere til Danmark, da de ofte ikke har fået hjælp til atbearbejde eventuelle oplevelser, der kan have givet demposttraumatisk stresssyndrom eller andre belastnings-faktorer11.Med til dette perspektiv hører, at de medvirkende ervokset op i en anden tid. Grønland har særligt de sidstepar årtier været under stor udvikling og man bliver mereog mere opmærksom på at gøre noget ved problemermed fx omsorgssvigt af børn.

A. Personer, der forlader Grønland for at komme vækfra en konflikt eller en social truende situation someksempelvis vold, seksuelle overgreb eller alkohol-problemer.B. Ægtefæller, hvor den ene part er dansk og denanden grønlandsk. Typisk grønlandske kvinder, dertager med deres danske mand til Danmark.C. Personer, der drømmer om en bedre tilværelse iDanmark.D. Personer, der er kommet til Danmark på ferie, tilen social begivenhed eller i forbindelse med ethospitalsophold eller en begravelse. (hvor de oftehar fået betalt deres billet), og som vælger ikke atbruge deres returbillet.E. Unge, der tager til Danmark for at tage en uddan-nelse, eller forældre, der tager til Danmark for atforbedre deres børns uddannelsesmuligheder. Derer begrænsede uddannelsesmuligheder i Grøn-land, og mange af uddannelserne i Grønland kanikke overføres til Danmark.Der er altså både ”push”- og ”pull”-faktorer, der gørsig gældende for flytning fra Grønland til Danmark. Fornogle er det en kombination af begge dele.Af ”push”-faktorer kan fx nævnes grønlandske kvinder,der flytter til Danmark for at komme væk fra en voldeligægtemand, og hvor manden typisk har et alkoholpro-blem. Op mod 18 procent af de grønlandske kvinder i

hensigt at vende tilbage. Han bliver i stedet i Grønlandi flere år og mister som følge heraf sin bolig og sit job iDanmark. Da han atter vender tilbage til Danmark er detuden penge på lommen, uden et job og uden en bolig.Under interviewet pointerer han ellers, at hans erfaringefter de mange ture mellem Grønland og Danmark er,at det er vigtigt at forberede sig og komme med noglepenge på lommen. Han siger:”Der er mange, der tror, at man bare lige kan komme”Når beslutningen om at komme til Danmark er uplanlagteller uforberedt, er vilkårene for en god start forringet.Flere af de medvirkende kommer uden særlig mangepenge på lommen og uden inventar til en bolig. De fle-ste starter typisk med at bo hos familie eller venner, ogfår ikke fundet bolig og job. Flere får først kontakt medde offentlige myndigheder og søgt hjælp efter lang tid iDanmark. Der er også eksempler på nogle, der har haftpenge med fra Grønland, men som har brugt dem på atoverleve og ikke på fx indskud til en lejlighed.De spontane flytninger kan i sammenhæng med”push”-faktorer som konflikter, mistet job eller bolig iGrønland få nogle til at søge til Danmarks store byer,hvor det kan være nemmere at være anonym og gem-me sig.

Viden om Danmark inden afrejseFlere af de medvirkende havde ikke nogen større videnom Danmark inden tilflytningen. Nogle har været iDanmark på ferie og haft gode minder i den forbindelse.Én fortæller, at hendes viden om Danmark udelukkendebyggede på fjernsynsudsendelser. De fleste er klar over,at deres frie adgang til Danmark skyldes rigsfælles-skabet og ved, at de har samme rettigheder som andredanske statsborgere. I praksis får de dog ikke altidudnyttet de rettigheder. Den medvirkende Thomas harpositive minder om Danmark fra en spejderlejr, da hanvar 12 år, og giver udtryk for at have en masse viden omDanmark. Men han får alligevel ikke rigtig udnyttet sinviden til at søge hjælp i tide. Efter mere end et halvt årsom hjemløs i Danmark, flytter han på forsorgshjem.En del tror, at det er nemmere at få en bolig i Danmark,men ved ikke, at man skal have penge til et indskud og/eller være skrevet op på en venteliste ved et boligsel-skab.Som nævnt tidligere er der også medvirkende, dertidligere har været i Danmark og derfor ved, at det kanvære svært at få en positiv start, hvis ikke tilflytningener forberedt, men som alligevel kommer uforberedt. Dervil altså være nogen, der kommer trods bedre vidende,hvor der kan være andre begrundelser og mønstre bagflytningen, end dé, der kan forklares af mere ydre fakto-rer. Dem vil vi forsøge at belyse i de følgende kapitler.

portræt: hedvigHedvig er 51 år. Hun er opvokset i både Grønland ogDanmark.Da Hedvig var seks år, kom hun på børnehjem iGrønland:”Min mor ville ikke have mig. Jeg fik en stedfar, også fik de børn, og så var jeg ikke velkommen.”Som 10-årig kom Hedvig på et tre måneders sko-leophold i Jylland, hvor hun boede hos en danskfamilie. Efter et par måneder, hvor hun var tilbage iGrønland, hørte den danske familie, at hun boede pået børnehjem og tog hende derfor i pleje i Danmark.Da Hedvig var omkring 17-18 år, rejste hun tilGrønland igen, fordi hendes far og bedsteforældresavnede hende.I Grønland blev Hedvig gift og fik fire børn. Hunhavde i mellemtiden taget en uddannelse i Danmarkog fik job i en kommune i Grønland. Hedvig blev skiltfra sin mand og mødte en ny mand, som hun nu harkendt i otte år.Hedvigs nuværende mand er vokset op med for-ældre, der havde et alkoholmisbrug, og han harhaft en kompliceret barndom. Han havde en hånd-værksmæssig uddannelse og havde job i Grønland.I perioder drak han en del alkohol, mistede sit jobog blev voldelig. Det lykkedes ham dog flere gangeat få sit job tilbage, når han holdt op med at drikke.Hedvigs mand har for cirka fem år siden prøvet attage en uddannelse i Danmark, men måtte opgivepå grund af sprogbarrieren. Han levede i stedet somhjemløs i Danmark i et par år.For et par år siden mistede parret deres bolig i Grøn-land på grund af en misforståelse. Hedvig troedefejlagtigt, at banken havde betalt huslejen, og deblev sat ud af deres lejlighed. Da banken ville retteop på fejlen, var det for sent.

Da parret stod uden bolig, så Hedvig en mulighedfor at komme væk fra sin voldelige mand, og huntroede, at det ville være nemmere at finde en boligi Danmark. Hun rejste derfor til Danmark for to årsiden. Billetten blev finansieret af hendes overskuds-skat og feriepenge. Hun tog sine sidste lønsedler fraGrønland med til Danmark, og det gik nemt med atfå kontanthjælp og engangsydelse. Der gik dog ikkesærlig lang tid, før Hedvigs mand også tog til Dan-mark. Det blev dog mere problematisk for Hedvigsmand at få kontanthjælp:”Jeg fik kontanthjælp og engangsydelse til at over-leve for. Det fik han ikke. Jeg fik bare alt serveret,hvor han fik afslag.”Hedvig tror, at det er fordi, hendes mand ikke eropvokset i Danmark.Manden har svært ved at finde rundt i hjælpesy-stemet og har svært ved at udtrykke sig på dansk.Han kan blandt andet ikke forstå, at hans ydelse ermindre end Hedvigs. Han bliver ifølge Hedvig megetfrustreret.Hverken Hedvig eller hendes mand havde hjem-mefra planlagt, hvor de skulle bo, når de kom tilDanmark. Efter kort tid flyttede de ind hos et mand-ligt familiemedlem. Han drak imidlertid meget, ogHedvigs mand begyndte at drikke igen. I Grønlandhavde han for det meste job, og det er Hedvigsindtryk, at det frustrerer ham, at han ikke har et job iDanmark.De kontaktede kommunens hjemløseenhed, menfik afslag på at få hjælp til bolig. De fik at vide, atde ikke var dårligt nok stillet, fordi Hedvig havde enuddannelse.

Efter cirka et halvt år lykkedes det parret at finde enlejlighed selv. Hedvigs mand begyndte at opholdesig meget på Christiania, hvor han fandt tryghedmed andre fra Grønland. Det var fællesskaber, hvorder blev drukket og røget meget hash. Han holdt opmed at bidrage til den fælles husleje.”Han tror, at det er sådan, man lever. Han er voksetop med det. Alle hans venner er så fordrukne, helebanden. Han drak ikke lige så slemt i Grønland. Derhavde han job. I nogle perioder drak han, når hanvar blevet fyret, men så holdt han op, når han blevgenansat. Jeg ved ikke, hvad der er sket med minmand. Han er bare så langt ude. Jeg er simpelthenså træt af, at de drikker i hans omgangskreds. Jegved ikke, om han har fået kulturchok.”Hedvig har søgt mange jobs, siden hun kom tilDanmark, men det er ikke lykkes at få ét. I stedethar hun fået et løntilskudsjob. I foråret 2013 blev hunalvorligt syg, og udgifterne til den livsnødvendigemedicin gjorde det svært for hende at betale lejlighe-den alene. Hedvig flyttede derfor ind hos en bekendtog bor nu i hans stue. På grund af sin sygdom ogdet belastende forhold til manden vil Hedvig gernestoppe i sit løntilskudsjob.”Det er svært at fortsætte, når man ikke har sit egetsted at bo. Jeg har sagt til mig selv, jeg stopper.Jeg magter det ikke. Jeg er fuldstændig træt. Jeghar ikke været mig selv siden den sygdom.”Hedvig drømmer om at finde sin egen bolig og få etrigtigt job. Hun er glad for at komme på et værested,hvor der kommer andre fra Grønland, og hvor derikke drikkes og ryges hash.”Hvis [værestedet] ikke havde været der, ved jegikke, hvad jeg skulle gøre.”Hedvig vil ikke tilbage til Grønland. Hun er også ble-vet rådet af lægerne til at blive i landet.

portræt: thomasThomas er 54 år. I sin barndom og ungdom bo-ede han i Grønland, hvor han havde et hårdt fysiskarbejde i fiskeindustrien. Som følge af det hårde jobgennem mere end 30 år fik Thomas fysiske smerteri især ryggen, og han stoppede med at arbejde ogmistede dermed sin lønindtægt.Da forholdet til kæresten efterfølgende gik i stykker,måtte Thomas flytte ud af deres fælles bolig. Som enkonsekvens af den lange ventetid på bolig beslutte-de han at tage på ferie og besøge familie i Danmark.Han mente, at han havde god viden om danskeforhold og de to landes rigsfællesskab.”Jeg vidste, at Danmark var en del af Grønland, ogjeg havde været her, da jeg var 12 år på spejderlejr.Det var dejligt, vi besøgte mange slotte i Danmarkdengang.”Det er primært ud fra denne oplevelse, Thomas byg-gede sine erfaringer om Danmark.Da Thomas tog på ferie til Danmark troede han,at det ikke var muligt for ham at komme tilbage tilGrønland, fordi han manglede et pas. Han havdenogle penge med hjemmefra, men havde ellers ikkeforberedt sig på at flytte til Danmark. Han vidste

fra Grønland, at man kan få hjælp fra kommunen iDanmark, og han regnede med, at det vil være nem-mere og hurtigere at finde en ny bolig i Danmark endi Grønland. Men da han efter familieopholdet ikkehavde noget sted at bo i Danmark, sov han skifte-vis hos de nye grønlandske venner, han fik, og somhjalp hinanden. Det havde den sideeffekt, at hanblev introduceret for et miljø, hvor der blev festetmeget, og Thomas begyndte selv et alkoholmisbrug.Efter seks måneder i Danmark mødte Thomastilfældigt en opsøgende gadeplansmedarbejder påChristiania. Medarbejderen opdagede, at Thomashavde været i Danmark længe uden nogen formerfor kontakt til det danske system. Gadeplansmed-arbejderen opfordrede Thomas til at tage kontakt tilen sagsbehandler, som kunne hjælpe ham med atfå kontanthjælp. Der går dog yderligere to måneder,inden han får kontanthjælp, og i hele perioden leverhan af penge, som han har sparet sammen i Grøn-land. Sagsbehandleren hjalp også Thomas med førstat få en plads på et herberg og sidenhen en udslus-ningsbolig. Han fik tilknyttet en støtte- og kontakt-person, som ofte ringer, og som kommer forbi cirkahver fjortende dag.Thomas har fortsat problemer med ryggen. Hanslæge har undersøgt den, og han er blevet røntgen-fotograferet, men der er ikke noget synligt i vejen.Derfor bliver der ikke gjort mere ved det, udover atThomas dagligt tager smertestillende medicin.Thomas giver i dag udtryk for at være tilfreds medsin kontanthjælp og med, at de danske priser oftereer meget lavere end de grønlandske. Han er i aktive-ring på et produktionsværksted fra mandag til fredaghver uge. Han nyder at være sammen med de andrei værkstedet, blandt andet fordi han klarer sig godt:”Jeg har altid været den hurtigste derude.”

portræt: lukasLukas er 47 år og kom til Danmark for tre år siden.Lukas kom som ung til Danmark for at tage uddan-nelse. Det fik han dog ikke helt afsluttet, da hanshustru, som er i Grønland, var blevet gravid indenhan rejste. Han tog derfor tilbage til Grønland for athjælpe med alt det praktiske op til fødslen.”Så tog jeg bare hjem. Det er skide ærgerligt. Jegmanglede bare et halvt år. Så var jeg blevet færdig.”Lukas fik herefter forskellige ufaglærte jobs i Grøn-land.Hans hustru mistede et godt job på grund af uover-ensstemmelser og fik i stedet et job som bartender.Parret begyndte at drikke meget og kom for langtbagud med huslejen til, at diverse smålån kunnedække underskuddet. De mistede derfor deres boligog flyttede rundt og boede hos venner.Det var ikke nogen holdbar situation:”Og så tænkte vi, at vi har familie i Danmark, og minkones mor bor i Danmark. Så jeg tog herned først,og senere kom min kone. Tænkte vi skulle prøvenoget nyt”.Når Lukas ikke boede hos familien i Danmark, sovhan på Stjerneskibet på Christiania. Senere fik hangennem en ven kendskab til et herberg, han kunnebo på. Det var med kost og logi.I første omgang havde Lukas penge med hjemme-fra, men han fik at vide af venner, at:”Hvis bare du har en adresse, kan du få noget. Baredu har en ’Poste Restante’. Og så lykkedes detefter tre måneder at få kontanthjælp.”Da Lukas’ hustru ankom til København, tog de kon-takt til kommunens hjemløseenhed, som dog ikkekunne hjælpe. Derefter fandt de selv en fremlejetlejlighed, men der var meget bøvl med udlejeren, såde måtte flytte ud igen.De søgte ind på et herberg, hvor Lukas’ hustru iførste omgang fik en plads, mens Lukas fik afslag.Det skyldes, at han benægter at have problemermed hash og alkohol – noget, der paradoksalt noker et krav for at kunne bo der. Han gjorde sin tilstandbedre, end den reelt var.”Jeg gav udtryk for at kunne selv. At jeg kun draken gang imellem og kun røg hash en gang imellem.Jeg vidste ikke, det nærmest var et behandlings-sted. Så ringede han lidt efter, og sagde at jeg varalt for god.”På jobcenteret fik Lukas at vide, at han skulle søgejobs. Han fortalte, at han gerne ville køre taxa, ogderfor kom han på transportskole.

”De sagde, at jeg havde de bedste chancer, hvis jeglærte at køre lastbil. Det gjorde jeg så. Jeg fik stortkørekort med hænger på. Jeg kunne ikke få job. Deville alle sammen have en med erfaring. Jeg be-gyndte at drikke igen, og det gjorde min kone også,og så fik vi flere venner.””Ja, så drak vi nærmest hver dag. Indtil jeg blevringet op af en gammel ven, der er halvt grønlæn-der. Han er straight, han drikker ikke. Han havde etjob til mig. Så spurgte han, om jeg havde lyst til atarbejde. Jeg gik med en øl i hånden. Men jeg sagdeja. Dagen efter ringede jeg til ham og spurgte, hvordet var. Han kunne jo godt høre, at jeg var fulddagen før. Men mandag var jeg ædru og startedepå jobbet. Blev lært op. Det gik skide fint. Så blevjeg ansat.”Men så fik Lukas en arbejdsskade i form af et knog-lebrud.”Et par dage efter begyndte drikkeriet igen. Dethang på og hang på.””Jeg vidste ikke, at jeg kunne søge igen på kommu-nen. Jeg havde ingen money. Jeg drak gratis hosmin kone og venner. Arbejdsgiveren havde så travlt,at han ikke lavede en skadesanmeldelse.”Da Lukas igen forklarede på herberget, hvor dårlighan var, fik han lov at flytte ind.Lukas kunne i dag måske godt tænke sig at kommetilbage til Grønland, men til en anden by end den,han kommer fra. Han fortæller, at han som regelnemt kan få job. Men det ender ofte med, at hankeder sig og kommer til at drikke.”Jeg kan sagtens få arbejde i Nuuk, men ikke nogetsted at bo. Kommunen hjælper ikke nær så megetsom dem, der har penge. Hvis du har penge, kandu få job og egen lejlighed med det samme. Jeghar ikke nogen uddannelse, jeg er bare… Mine ven-ner spiller billard og drikker.”Lukas ønsker sig en lejlighed i provinsen i Danmark,for han vil ikke være en del af det drikkende fælles-skab. Han vil også meget gerne have et job.”Men først skal jeg genoptrænes. Forsikringsselska-bet skal betale min genoptræning. Men jeg har ikkepenge at lægge ud med og så senere få det refun-deret hos forsikringsselskabet.. Så jeg har spurgtforsikringsselskabet, om jeg må sende regningenvidere til dem, men jeg har ikke fået svar endnu.””Kommunen nedvurderer en. De henviser baretil en masse tilbud: Her kan du spise. Her kan dusove. Men ikke med, hvad jeg gerne vil. Andre fraandre lande får en tilbudspakke: Her kan du bo,her har du kontanthjælp. Grønland og Danmark erdet samme. Det skulle være bedre. Men det er detoverhovedet ikke. Hjælpen er gør-det-selv-agtig.Men mange grønlændere er ikke gode til at ud-trykke sig.””Mange har det sådan, at hvis de får et arbejde,jamen så arbejder de bare. Så drikker de ikke.”

– hvad betyder noget for IntegratIonen?Første kontakt til kommunen elleranden social hjælpDet er forskelligt for de medvirkende, hvor lang tid derer gået efter deres ankomst til Danmark, før de har tagetkontakt til danske myndigheder for at få en eller andenform for hjælp. Det kan for eksempel være socialforvalt-ninger, ydelseskontorer eller jobcentre. For Thomas gikder for eksempel et halvt år, selvom han havde brug forhjælp til at finde bolig og job. På de seks måneder blevhan misbruger og hjemløs.Lukas på 47 år er et eksempel på en, som først efter,at vennerne gør ham opmærksom på muligheden forat søge kontanthjælp med en ’Poste Restante’-adresse(hvor man kan hente sin post på et posthus, hvis manikke har en adresse), får søgt. På det tidspunkt har hanværet i Danmark i 3 måneder. Han hutler sig til at sovehos familie og venner, og når det ikke er muligt, soverhan i Stjerneskibet på Christiania, hvor der er mere ellermindre åbent ud til det fri, og hvor det, ifølge Lukas, varhundekoldt.De medvirkende, hvor der gik et stykke tid før de hen-vendte sig til det offentlige, var dem, der til at begyndemed indlogerede sig hos familie og netværk, og hvor deenten havde penge med hjemmefra, eller hvor de havdemulighed for at låne penge og ellers få til dagen og ve-jen fra andre grønlændere. Nogle få medvirkende valgteat vente med at efterspørge hjælp fra det offentlige tiltrods for, at de på grund af tidligere ophold i Danmarkgodt vidste, hvor de skulle henvende sig. Det gjaldtogså for medvirkende, der hverken havde bolig ellerpenge, og som derfor godt kunne have brugt hjælp.De medvirkende, der har taget tidligst kontakt til desociale myndigheder, er dem med netværk i Danmark,som kunne få relevant hjælp og støtte fra netværket.Det er dem, som havde været i Danmark før, eller demsom havde uddannelse og job i den offentlige sektor iGrønland, der medførte, at de havde en forudsætningfor at have en viden og erfaring med sådanne systemerpå forhånd, eller som i højere grad havde ressourcernetil at gebærde sig i det.For Hedvig på 51 år var der ikke problemer med atfå hjælp i systemet. Hun tror selv, at det er fordi hundelvist er opvokset i Danmark, har en dansk uddannelseog har haft et job i en kommune i Grønland og derforhavde forberedt sin ansøgning om økonomisk hjælpved at have sine sidste lønsedler fra Grønland med.Adam syntes ikke i første omgang, at det var svært atkomme i gang med livet i Danmark, da deres plejedatterhjalp dem meget med papirarbejdet og alt det praktiskemed at få søgt bolig mv. Set i bakspejlet har Adam dogalligevel ikke fået alt den hjælp, han kunne have haftbrug for:”Vi var ikke klar over, hvilke rettigheder vi havde. Derforsøgte vi ikke om noget af det andet, vi kunne have haftbrug for hjælp til”(oversat fra grønlandsk).For de grønlandske kvinder, der rejser til Danmark medderes danske mand, men efterfølgende bliver skilt,opstår der ofte også et særligt behov. En af de kvinderer Aviaja. Efter hendes skilsmisse søger hun det grøn-landske fællesskab på Christiania, begynder at drikkeog bliver hjemløs. Der går tre måneder som hjemløs,før hun får kontakt med kommunen. Det sker, da nogleaf hendes grønlandske bekendte henviser hende til etgrønlandsk værested, der videreformidler en kontakt.Derefter flytter hun på herberg. Hendes møde med so-cialforvaltningen har ikke været uden problemer, og isærde skiftende socialrådgivere og den sproglige barrierehar skabt misforståelser. Anna-Maria på 51 år fortæl-ler, at da hun var gift med en dansk mand skulle hunikke tænke på at betale regninger og administrere enøkonomi. Det var derfor en stor omvæltning for hendeat skulle administrere sin kontanthjælp, da de flyttede tilDanmark og kort efter blev skilt og hun var alene.Grønlændere er som nævnt danske statsborgere ogkan frit rejse til Danmark, uden de automatisk bliver

pligt til at finde en permanent bolig.12SpecialanalysenGrønlænderes sociale vilkår på Fyn viser, at personermed grønlandsk baggrund født i Danmark klarer sigbedre end grønlændere født i Grønland, som rejser tilDanmark. Men på trods af, at de klarer sig bedre, er dealligevel dårligere integreret på arbejdsmarkedet endandengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande.Noget tyder altså på, at mange grønlændere har brugfor mindst lige så meget hjælp til at integrere sig somandre tilflyttere, også i anden generation.En problemstilling der gør det svært i starten af deresophold i Danmark er endvidere, at mange grønlænderetager ophold hos venner og bekendte, hvor de ikke kanhave deres folkeregisteradresse. Enten fordi dem de vilbo hos, dermed mister deres boligsikring eller fordi derbor for mange i forhold til boligarealet på en adresse.Hvis de stadig har registreret deres adresse i Grønlandog ikke har mulighed for at få en ny i Danmark, kan detbesværliggøre adgangen til hjælp som fx kontanthjælp,danskundervisning og jobsøgning. Det kan betyde enøget risiko for at blive udsat.

Nogle følte sig meget dårligt behandlet og tror, det varfordi, de var fra Grønland og dermed stigmatiseret påforhånd.Anna-Maria nærer en mistillid til kommunen, da hunikke altid har følt sig retfærdigt behandlet. Hun har enoplevelse af, at hun kun fik hjælp, når hun blev gal oginsisterede på det.For Aviaja var mødet med socialforvaltningen ogsåproblematisk. Især de skiftende socialrådgivere og densproglige barriere har skabt misforståelser.Mellem Hedvig og hendes mand har der for eksempelværet stor forskel på, hvor let det var at få hjælp fra detoffentlige – Hedvig er delvist opvokset i Danmark, mendet er hendes mand ikke:”Jeg fik kontanthjælp og engangsydelse til at overlevefor. Det fik han ikke. Jeg fik bare alt serveret, hvor hanfik afslag.”Hedvig fortæller også, at hendes mand har svært ved atfinde rundt i systemet, fordi han ikke taler særligt megetdansk.Lukas fortæller, at han får afslag på at flytte ind på etforsorgshjem (§ 110 botilbud), fordi han ikke rigtig fårinsisteret på, at det er nødvendigt for ham:”Jeg gav udtryk for at kunne selv. At jeg kun drak engang imellem og kun røg hash en gang imellem. Jegvidste ikke det nærmest var et behandlingssted. Såringede han lidt efter og sagde, at jeg var alt for god.”Da Lukas senere er mere ærlig omkring sin situation oger blevet mere desperat og opsat på at få hjælp, får hanen plads på botilbuddet.Flere af de medvirkende har dog også oplevet at få engod hjælp, når de bad om det. Det gælder fx Patrizia ogAqqaluk, Johan og Adam.

Det indviklede danske systemI Danmark er der de seneste 10-20 år kommet skær-pede krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedetfor at modtage kontanthjælp. Det har udviklet sig til etforholdsvis omfattende regelkompleks med krav ommødetider og -frekvens. Disse krav skal man leve optil, dels hvis man vil modtage økonomiske ydelser, menogså hvis man for eksempel vil modtage behandlingfor misbrug. Selv for danskere, der er født og opvoksetmed dette system, kan det virke komplekst og mangedanskere mister orienteringen i, hvad der kan synes atvære en jungle af systemer, der ikke nødvendigvis talersammen. Det danske velfærdssystems kompleksitet ogen sproglig barriere kan være en væsentlig hindring for,at nogle grønlændere får den hjælp, som de faktisk erberettiget til.Nogle medvirkende har givet udtryk for, at de fik en finhjælp, da de efterspurgte den. Andre siger, at det var etindviklet system, som det tog dem tid at gennemskue.12 Ifølge integrationslovens § 10 er det den kommune, somUdlændingestyrelsen henviser til, der har pligt til at findeen permanent bolig. Indtil der er fundet en permanentbolig, skal kommunen sørge for en midlertidig bolig. Kom-munen skal betale for flytningen fra asylcentret til den nyebolig. Kommunen har pligt til at låne penge til indskud ogdepositum til en bolig, hvis vedkommende ikke selv er istand til at betale beløbet.

meget dansk de kan anvende og forstå. Grønlændereop til omkring 45-års alderen har overordnet set svæ-rest ved dansk, med mindre de er opvokset delvist iDanmark eller hos danske plejeforældre.Mange af de medvirkende oplever, at det har væ-ret svært at komme til Danmark, og måske også lidtsværere end de havde forestillet sig. En del fremhæverproblemer med sproget, både i forhold til at forstå ogudtrykke sig på dansk.Aviaja siger:”Det er ikke kun mig, der havde brug for [sproglig]hjælp. Der er mange, der ikke er 100 procent på dansk.Derfor kan vi og socialrådgiverne nemt misforstå hin-anden.”Der er samtidig ofte forskelle i danskeres og grønlæn-deres nonverbale sprog, og det kan lede til misforstå-elser, da kropssproget har stor betydning for, hvordangrønlændere udtrykker sig. Grønlændere hilser og sigerja ved at løfte øjenbrynene, mens en rynken på næ-sen betyder ’hvem eller nej’ og trækken på skuldrenebetyder ’jeg ved det ikke’, eller ’du bestemmer’. Denneform for kommunikation og fremtoning kan i kontaktenmed offentlige myndigheder medføre oversete signalerog misforståelser. Grønlændere er ofte mere tilbagehol-dende, og dét, der af en dansker kan opfattes som engrønlænders accept og forståelse af det sagte, er må-ske blot en grønlandsk høflighed over for en overvæl-dende dansk talestrøm, som de måske endda ikke rigtigforstår. Da grønlændere ofte ikke har en konfronterendeeller krævende mentalitet, får de ikke sagt stop eller fra,hvis de ikke forstår eller er uenige.Grønlændere kan altså have en adfærd, der er stikimod, hvad den danske myndighedsperson opfatterog er vant til.13Det kan nemt lede til misforståelser omgrønlænderens ønsker og motivation og gøre det svæ-rere at få tilbudt hjælp, eller at få den rette hjælp.Fx fortalte Aqqaluk:”Det er hårdt at gå i misbrugsbehandling, når det dan-ske sprog er svært at mestre”.Hvis man som Johan tilmed er ordblind eller har haftkort skolegang, kan det være endnu sværere at læredansk og få en plads på et dansk arbejdsmarked, hvor13 www.udsattegroenlaendere.dk

boglige færdigheder tillægges stor værdi. For Johanbetød ordblindheden helt konkret, i sammenhæng medhans alkoholisme, at det trods tre forsøg ikke lykkedesham at gøre sin uddannelse i Grønland færdig. Førstefter sin 50-års fødselsdag har han fundet ud af, at demislykkede uddannelsesforsøg bl.a. skyldes ordblind-hed. Det var en kæmpe aha-oplevelse for ham at findeud af, at han var ordblind. Der faldt mange brikker påplads for ham omkring nogle af de nederlag, han havdeoplevet gennem sin tilværelse.Hvidbogen om udsatte grønlændere fra 2003 påpegedeogså problemet med den sproglige barriere og opfor-drede til sprogundervisning på brugerens niveau og iden rette kontekst samt til at synliggøre og øge mulig-hederne for tolkebistand. I ’Evaluering af opfølgningenpå Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Dan-mark’ fra 2008 påpeges:”Der er ikke i projektet fundet en passende form fordanskundervisning i København. Da det vurderes afprojektmedarbejderne, at sproglige barrierer udgøren væsentlig hindring for vellykkede indsatser, bør derarbejdes videre med at afsøge alternative mulighederfor at give sprogundervisning i en struktur og under enform, som er velegnet for målgruppen.”

er blevet vellykket integreret i det danske fællesskab.Tværtimod lever familierne deres eget liv parallelt meddanske familiers liv. Undersøgelsen begrunder hoved-sageligt den ringe kontakt mellem danskere og grøn-lændere i Danmark med grønlænderes lave tilknytningtil arbejdsmarkedet. Mange af de 20 familier havdelevet af kontanthjælp i alle årene, og nogle af familiernehavde et stort forbrug af hash eller alkohol.Foreningen Grønlandske Børn arbejder med dennegruppe og beskriver, at gruppen på grund af kulturelleforskelle, svigt i hjemmet og sprogvanskeligheder bærerrundt på store problemer som lavt selvværd, ensomhedog social isolation. Problemer som i mange tilfældeoverses i skolen og i samfundet.Et eksempel på dette er Patrizia. Hun kommer til Dan-mark som ni-årig med sine grønlandske forældre ogsøskende. Efter få år går familien i opløsning, da foræl-drene udvikler et omfattende misbrug i det grønlandskemiljø. I de første teenageår passer Patrizia sig selv ogkommer med i en pigebande:”Jeg råbte ikke hjælp, men som jeg slog alt og alle.Jeg sparkede en i ryggen, så han brækkede ryggen ogkom på sygehuset. Det var der ikke nogen, der sagdenoget til”.De offentlige myndigheder griber først ind, da hun er 16år og bliver anbragt uden for hjemmet.

Hjælp i fællesskabetLangt de fleste medvirkende har til at begynde medboet hos familie og venner i Danmark. Derudover erder også en klar tendens til, at de umiddelbart efterderes ankomst søger social kontakt og fællesskabmed andre grønlændere, der bor i Danmark. Den førsteindskydelse for flere af de medvirkende, der egentlighar haft brug for hjælp til økonomisk støtte, til bolig,til jobsøgning mv. har været at søge hjælp hos familieog grønlandske fællesskaber, fremfor hos de offentligesociale hjælpeinstitutioner.Ensomhed kombineret med en tradition for i Grønlandat huse hinanden og åbne døren for familie og ven-ner, der mere eller mindre spontant kommer forbi,forstærker tendensen til at søge fællesskabet medlandsmænd fremfor andre. Det er umiddelbart et sundtog fornuftigt valg at søge hjælp hos familie og venner iet nyt land. Problemet er, at disse fællesskaber for deudsatte gruppers vedkommende ofte også indbefatteret alkohol- og hashmisbrug, som mange medvirkendetilslutter sig for at blive en del af gruppen og dermedbryde ensomheden.For Aqqaluk, der ikke havde et misbrug inden ankom-sten til Danmark, betyder ensomheden og udfordrin-gerne med det danske sprog, at han får nogle venner,som drikker og ryger meget hash. Han udvikler selv etmisbrug:”Jeg vidste ikke, hvad jeg havde af muligheder. Deter helt nyt for mig. Jeg tror også, jeg fik lidt af etkulturchok. Det var meget nemt og billigt.”(Aqqalukhenviser til priserne på øl, spiritus og hash)Samtidig kan tendensen til at søge de grønlandske fæl-lesskaber blive forstærket af, at danskere opleves somutilgængelige, fordi der i Danmark er tradition for mereaktivt at invitere sine egne gæster eller mødes om en el-ler anden aktivitet. Denne barriere kan forstærkes, hvisder er problemer med det danske sprog.Noget, der også forstærker tendensen til at søge degrønlandske fællesskaber, er manglende adgang tilpositivt netværk i Danmark, hvor der ikke drikkes ellerryges hash – det kunne fx være et arbejde. Men damange af de medvirkende er ledige, præsenteres deikke for alternative ikke-misbrugende fællesskaber, derkan bryde ensomheden.

Hedvig fortæller om sin mand:”Han tror, at det er sådan, man lever. Han er vokset opmed det. Alle hans venner er så fordrukne, hele ban-den. Han drak ikke lige så slemt i Grønland. Der havdehan job. I nogle perioder drak han, når han var blevetfyret, men så holdt han op, når han blev genansat. Jegved ikke, hvad der er sket med min mand. Han er bareså langt ude. Jeg er simpelthen så træt af, at de drikkeri hans omgangskreds. Jeg ved ikke, om han har fåetkulturchok”.Det bemærkelsesværdige ved fortællingerne er, at flereaf de medvirkende ikke før deres ankomst til Danmarkhavde et alkohol- eller hashmisbrug, eller de havde kunet periodisk eller begrænset misbrug, der muliggjorde atpasse et job.Fællesskaberne blandt udsatte grønlændere i Dan-mark medvirker til, at der udvikles parallelle samfund,som virker hæmmende for integrationen i det danskesamfund. Da hovedparten af de medvirkende samtidiggiver udtryk for ikke at ville tilbage til Grønland, styr-kes udviklingen af parallelle samfund, og de negativeeffekter med alkohol- og hashmisbrug samt evt. hjem-løshed spredes ofte som ringe i vandet, når nytilkomnepotentielt udsatte grønlændere kommer til Danmark ogtilslutter sig.Hedvig og hendes mand begynder fx med at bo hos etfamiliemedlem, der tilsyneladende har et stort alkohol-misbrug. Ifølge Hedvig betyder det, at hendes mand fårforstærket sin tendens til alkoholmisbrug.For at distancere sig fra disse grønlandske fællesskaberog for nogle for at holde sig selv på måtten fra at drikke,undgår nogle udsatte grønlændere bevidst drikkendefællesskaber ved at benytte væresteder, hvor rusmidlerikke er tilladt.Det gælder for eksempel Aqqaluk:”I dag jeg passer på mig selv. Jeg blander mig ikkemed dem, der har problemer. Jeg skal ikke være med-afhængig.”

Da Aqqaluk blev skilt fra sin hustru, ønskede han atkomme væk og flytte til en større by. Et familiemed-lem i Danmark tilbød Aqqaluk husly, hvis han ønske-de at flytte til Danmark. Aqqaluk greb muligheden ogflyttede til en større, dansk provinsby i Danmark forcirka syv år siden.I Danmark fik Aqqaluk lidt af et kulturchok – alt er nytog billigt. Han begyndte at modtage kontanthjælpefter kort tid i Danmark. Det danske sprog var sværtfor ham, både at tale og forstå. Han følte sig ensomog fik nogle venner, som drak og røg meget hash.Han begyndte selv at få et misbrug.”Jeg vidste ikke, hvad jeg havde af muligheder. Deter helt nyt for mig. Jeg tror også, jeg fik lidt af etkulturchok. Det var meget nemt og meget billigt.”Aqqaluk gik imidlertid til kommunen og bad omhjælp. Han begyndte til danskundervisning og komi misbrugsbehandling, som han stadig følger ambu-lant et par dage om ugen. Det er hårdt at gå i mis-brugsbehandling, når det danske sprog er svært atmestre. Han har nu været ude af sit misbrug i cirka150 dage, og han er begyndt i aktivering, hvor haner begyndt at bygge et nyt netværk op.”I dag passer jeg på mig selv. Jeg blander mig ikkemed dem, der har problemer. Jeg skal ikke væremedafhængig.”Aqqaluk vil gerne blive i Danmark, som han føler sighjemme i. Han benytter grønlandske væresteder, dertilbyder socialt samvær, fællesspisning og udflug-ter, men vil gerne have et job og blande sig meddanskere, så han kan blive bedre til at tale og forstådansk.

”Da jeg blev fjernet fra min mor, mine søskende,kunne jeg ikke bide smerten i mig. Men de små sår,jeg lavede her, holdt hurtigt op med at gøre ondt”.En plejefamilie hjalp Patrizia med at blive merebevidst om sine negative tanker og skeptiske tilgangtil livet. Plejefamilien hjalp Patrizia til at se sig selv iet andet lys, tænke over sin egen væremåde og tilat blive mere åben og tolerant over for omverdenen.Patrizia beskriver sine plejeforældre som et par, dermagtede al den ballade, hun lavede. Plejeforældreneså bag facaden, hvor ulykkelig hun var. Derfor kunnehun begynde at være sig selv.Da Patrizia flyttede for sig selv, kom hun i kontaktmed misbrugsmiljøet i byen og begyndte selv atfå et omfattende misbrug af stoffer og alkohol. Ide følgende år tog Patrizia selv en kold tyrker fleregange, hvor hun stoppede misbruget, flyttede vækfra byen og påbegyndte uddannelse. For et lille årsiden endte en kold tyrker med en psykose, og hunblev indlagt på psykiatrisk afdeling. Det var et chokog motiveret af ønsket om ikke at få et liv som sineforældre, søgte hun hjælp hos kommunen.”Jeg tog ned til den åbne anonyme rådgivning ogsagde: Jeg vil meget gerne ud af det. Det hængersådan og sådan sammen. Jeg vil gerne ud af det,men jeg ved ikke hvordan”.Patrizia blev tilknyttet en gruppe misbrugere, dermødtes to gange om ugen og skiftevis havdesamtaleterapi og tog på udflugter. Hun fik også enstøtte- og kontaktperson. Det lykkedes Patrizia atkomme ud af sit alkohol- og stofmisbrug, på nær sithashmisbrug, som hun stadig har. Hun er i skrivendestund ved at blive udredt for, hvilken behandling derbedst kan hjælpe hende ud af hashmisbruget.”I tirsdags var vi i en skov, og det magtede jeg ikke.Men jeg sagde til mig selv, at det gør jeg. Vi skullegennem en masse baner, højt oppe. Man havde sinegen sikkerhed. Man skulle selv styre at sætte denpå. Der fik jeg brugt min vrede og sorg på, at detskulle ud af mig.”

”Allerede fra den første dag var der en god kemiimellem os der er sammen i misbrugsbehandlingen.Vi er allerede hinandens bedste venner.””Støtte- og kontaktpersonen går ind og hjælpermed det, jeg har brug for. Hun kunne godt hjælpemere, men så er det der, jeg går ind og siger stop,fordi jeg gerne vil selv.””Det hele er meget nyt, fordi jeg har bedt om hjælp.Jeg synes, de gør en del. De gør deres bedste.”Udover støtte- og kontaktpersonen har hun enkæmpe glæde af at komme på et grønlandskværested og aktivitetstilbud. Her er der liv omkringhende, hvilket kan holde de værste angstanfald ogvrangforestillinger fra døren. Samtidig kan hun væresig selv, imens hun arbejder kreativt.”Jeg har lært mig selv så meget at kende. At når jegender ud i tanker, depression, så er det, jeg tvingermig selv ud i sociale områder. Så jeg afleder minetanker. Ud hvor der er en masse mennesker.”Patrizia har brudt kontakten med sin far. Han harfortsat et misbrug, og Patrizia har fundet ud af, athan flere gange har voldtaget en af hendes storesø-stre, mens de boede i Grønland. Søsteren kom ikkemed til Danmark, da hun var indlagt på en psykia-trisk afdeling. Søsteren forsøgte at hænge sig selvsom 11-årig. Som 12-årig fødte hun et dødfødt barn.Patrizia har god kontakt til hende i dag, hvor hunstadig bor i Grønland.”Han har også forsøgt at voldtage min lillesøster,men han blev stoppet. Han har også lagt en kæmperegning i mit navn hos et boligselskab”.”Ellers har jeg mange søskende, som jeg ikkekender til. Jeg tror, der er mange rundt i verden.Min far var den, der var blevet valgt i forhold til heleGrønland. Han skulle vises frem. Kulturen. Dansetrommedans. Han har været i mange fattige lande”.I fremtiden drømmer Patrizia om at lave noget meddyr, da hun er meget glad for dyr.

portræt: najaNaja er 35 år. Hun er født i Grønland, men flyttedened til sin moster i Danmark, da hendes mor og farikke kunne tage sig af hende. Hendes moster ogmosterens mand flyttede til Danmark, da han havdesin pensionsopsparing i Danmark. Najas mor havdeet hash- og alkoholmisbrug. Naja rejste igennem sinbarndom fra og til Grønland, men bor i dag perma-nent i Danmark.Naja afsluttede sin 10. klasse på Grønland og be-gyndte herefter på gymnasiet, men blev nødt til atstoppe efter 2. g. Hun fortæller, at hun altid har føltsig anderledes.Najas fortid gav hende en rodløshed, som hun si-denhen har haft svært ved at slippe. Hun flyttedemeget på Grønland for at finde lykken. Men efter 10år på Grønland flyttede hun tilbage til Danmark. Hunkunne ikke indfinde sig med livet deroppe.”I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg’bare’ grønlænder.”Naja modtager i dag førtidspension, men det har ta-get hende syv år at overbevise systemet om, at hunikke kan klare et ”almindeligt” hverdagsliv på grundaf psykiske lidelser som posttraumatisk stress-syndrom, depression og borderline. Hun mener,lidelserne skyldes hendes barndom, og at hendesalkohol- og hashmisbrug startede som en formfor selvmedicinering. Som barn var hun udsat forseksuelle overgreb, og hun har også forsøgt at begåselvmord. Hun føler sig svigtet af systemet og synes,at reglerne er meget indviklede. Hun har væretigennem lange arbejdsudredninger hos kommunen,men har ikke altid følt, at hun fik den hjælp, som hunhavde behov for. Hun har især savnet psykolog- ogpsykiaterbehandling. Hun fortæller, at hun tidligere

har fået bevilget fem psykologsamtaler, som hun sletikke har følt var nok til at få bundet de løse ender.Samtalerne hjalp, men efterlod hende med åbne sår,som hun mener førte til en depression.Hun var igennem tre misbrugsbehandlinger, hvilketgav hende mod på selv at blive misbrugsvejleder,men dette magtede hun heller ikke at afslutte, oghendes misbrug startede igen efter behandlingerne.I dag bor Naja alene, og hun har nogle børn, derer frivilligt anbragt. Hun traf dette valg, da hun ikkeønskede, at børnene skulle vokse op med en mormed misbrug.Naja kom for et år siden i kontakt med et grønlandskværested. Indtil da havde hun skubbet det grønland-ske til side, fordi de drikker og ryger. Under hendesmisbrug kom der afstand mellem hende selv og hen-des familie, men i dag er hun stoffri og har genskabtnoget kontakt til familien i Grønland.Naja har fået mere ro i sit liv, efter hun fik tilkendt sinførtidspension. Hun føler ikke længere presset fra dekonstante indkaldelser fra jobcentret.Naja har et ønske om, at grønlændere i Danmark kanfå den hjælp, de har brug for. Hun understreger, atdet er vigtigt, at danskere accepterer grønlænderesom grønlændere og accepterer, at de kan haveandre normer og værdier.

vIlkår I grønland, der har betydnIngfor IntegratIonen I danmarkKulturforskelle bliver kulturkløfter,der ender i udsathedGrønlands og Danmarks historie og den form, rigsfæl-lesskabet har i dag, har skabt mange bånd mellem dendanske og grønlandske befolkning. I mange tilfælde erdet en styrke at se på ligheder frem for forskelle. Menda der er nogle markante kulturforskelle mellem grøn-lændere og danskere er det nødvendig også at have enviden om disse, for at de skal blive håndgribelige fremfor en barriere, der gør det vanskeligere for udsattegrønlændere at leve i Danmark.”Selvom grønlændere har status som danske statsbor-gere, og Grønland og Danmark indgår i et rigsfælles-skab, ligger landene 4.000 kilometer adskilt i hver sinverdensdel, og der er stor forskel på både det fysiske ogkulturelle klima.”17Som beskrevet i afsnittet om Grøn-lands historiske udvikling er der tale om to vidt forskel-lige lande med hver deres kulturelle traditioner og histo-riske udvikling. Grønlands udvikling med de seneste 60års vekselvirkning mellem dansk og grønlandsk sprogog værdier har også en stor betydning. Der kan væreen tendens til, at det offentlige hjælpesystem i Danmarktager udgangspunkt i rigsfællesskabet og grønlænderesdanske statsborgerskab. Det danske systems mødemed grønlænderen baserer sig dermed på de rettig-heder, de har som danske statsborgere, men pga. den17 Schiermacher: 2010

manglende kompatibilitet mellem Grønland og Dan-mark, bliver de kulturelle og sproglige forskelle overset,og det gør det vanskeligt for nogle grønlændere at få enreel adgang til den relevante hjælp.Hvis der blot fokuseres på rigsfællesskabet og det dan-ske statsborgerskab, er der nemlig risiko for, at Grøn-lands udvikling og betydningen af denne for det enkelteindivid trænges i bund. Grønland har de sidste mange årværet genstand for en lynhurtig omstillingsproces. Grøn-lands udvikling skal ses i det perspektiv, at den udvikling,danskerne har gennemgået, er sket over flere hundredeår, mens de i Grønland har haft 40 år. Samfundsstruktur,erhverv, og levegrundlag har ændret sig med en hast,hvor det ikke altid har været muligt for det enkelte men-neske at følge med. Det har givet sig til udslag i nogleidentitetsskred og værdiforandringer, der kan have væretmed til at fremme de marginaliseringsprocesser, somnogle grønlændere har oplevet. Det bringer nogle af degrønlændere, der flytter til Danmark, med sig.Mange af publikationens medvirkende har oplevet enmangel på viden om grønlandske forhold og også om,hvilke rettigheder de har som grønlændere i Danmark.Integrationsprogrammet for flygtninge og indvandreremedvirker til, at indsatsen er målrettet og institutionalise-ret for denne gruppe, mens den for grønlændere er meretilfældig, ustruktureret og afhængig af den, der skal mod-tage hjælpen og den enkelte socialarbejders viden omGrønland. Det betyder, at der ofte ikke bliver taget stilling

En svær opvækst ogbarske omstændighederEn del af de 12 medvirkendes fortællinger er eksem-pler på familier, der formentlig har været påvirket afGrønlands historie med skiftende politiske agendaer,fra kolonisering til det moderne samfund, Grønland er idag. Nogle af portrætterne vidner om voksne, der sombørn er blevet omsorgssvigtet, udsat for seksuelle over-greb, er vokset op i hjem med misbrug, forladt af deresprimære omsorgspersoner, anbragt på børnehjem elleranbragt hos bedsteforældre med misbrug. De er ek-sempler på børn, der er blevet sendt alene til Danmarkpå skoleophold af længere varighed og uden nogle for-udgående brugbare danskkundskaber. Mange forældrehavde under G 50/60-perioden (se tidligere i publikatio-nen) svært ved at følge med i deres børns liv uden forhjemmet, som fx i skolen, fordi det i vidt omfang foregikpå dansk, som de ikke forstod. En anden dimension er,at der i Grønland generelt set ikke er så stor en traditionfor at tale om følelser og problemer.18Nogle af de med-virkende fortæller direkte om de konsekvenser, deresopvækst har haft for dem, mens det for andre er mindreudtalt og måske knap så erkendt.Johan blev som 14-årig sendt på kostskole i Danmarki et år. Han fortæller, at det var meget hårdt for ham,fordi han slet ikke kunne noget dansk, mens alle andrekunne. Johan var helt uforberedt på, at han skulle alenetil Danmark.18 Tine Bryld og Pernille Kløvedal Helweg: 1992: Abel.

tage deres eget liv. Minik har for eksempel mistet en delsøskende, der begik selvmord som voksne.Der er således god grund til at have mistanke om, at fle-re af de medvirkende bærer på traumatiske oplevelser,der kan have givet dem psykiske belastningssymptomereller psykiatriske diagnoser som for eksempel posttrau-matisk stresssyndrom, depressioner og personligheds-forstyrrelser som fx borderline. Symptomer på lidelser,som de måske ikke har fået hjælp til at bearbejde.Naja mener fx, at hendes lidelser skyldes hendes barn-dom, og at hendes alkohol- og hashmisbrug startedesom en form for selvmedicinering.Misbrug er en kendt og forholdsvis udbredt måde attackle traumer som disse. Mange af de medvirkendehar eller har haft et alkohol- og hashmisbrug. For ek-sempel Johan. Han har et mangeårigt misbrug af bådealkohol og hash, som betyder, at hans hustru og børnflere gange forlader ham, og at han på et tidspunktprøver at begå selvmord. Misbruget af alkohol startede,da han blev sendt på et etårigt skoleophold i Danmarkuden at kunne tale dansk. Før skoleopholdet havde hangennem flere år været udsat for seksuelle overgreb afen bekendt til plejefamilien:”Det viser sig, at da jeg var 11 til 14 år… Jeg var blevetmisbrugt af en mand. Jeg kunne ikke sige det til andremennesker. Jeg har haft meget sorg over det. Det varpå grund af det, jeg havde det ikke så godt.”

Først da Johan er i 40’erne, gennemgår han i Grønlandet ni uger langt behandlingsforløb for sit misbrug, fårbearbejdet sine traumer og stoppet misbruget.En undersøgelse fra SFI fra 2011 viser, at mellem 8 og10 procent af de grønlandske børn og unge på davæ-rende tidspunkt er anbragt uden for hjemmet. I Dan-mark er andelen 1 procent.I Danmark er der en udbredt opfattelse og anerkendelseaf, at det i mange tilfælde er gavnligt med psykologbe-handling eller behandling hos terapeut eller psykiater,hvis man har traumer.En stor andel af de 12 medvirkende er som beskrevetvokset op med belastende livsomstændigheder, deri Danmark ofte vil give anledning til behandling medprofessionel assistance eller sociale foranstaltninger afen vis karakter. Nogle af vores respondenter har mod-taget behandling, og der er derfor eksempler på bådegode og dårlige erfaringer med behandling i Grønlandog Danmark.Som beskrevet ovenfor havde Johan stor glæde af enni-ugers misbrugsbehandling i Grønland, hvor han fikbearbejdet nogle af de alvorlige traumer, han har pågrund af de seksuelle overgreb i barndommen. Om-vendt oplevede Naja, at hun i Danmark har fået bevilgetfem psykologsamtaler, men slet ikke har følt, at detvar tilstrækkeligt til at få bundet de løse ender efter enopvækst og et voksenliv med misbrug og en barndommed seksuelle overgreb. Hun beskriver, at samtalernehjalp, men efterlod hende med åbne sår, der angiveligthar ført til en depression.

De medvirkendes socialesituation i GrønlandFælles for mange af de medvirkende er, at de i Grøn-land har haft jobs. Nogle på baggrund af uddannelser,andre som ufaglærte, hvor de ofte har kombineret flereforskellige småjobs, som at køre taxa eller arbejde påen fisketrawler. Flere af de medvirkende fortæller omjobs, der foregår lidt efter et daglejerprincip. En ansatved en dansk kommune, som selv har grønlandsk bag-grund, fortalte i forbindelse med udarbejdelsen af dennepublikation, at nogle store arbejdspladser i Grønlandhenter deres medarbejdere i busser ved store bolig-blokke om morgenen for på den måde at være sikkerpå at få arbejdskraft. Der er altså flere eksempler påen lidt løsere og mere fleksibel arbejdsmarkedstilknyt-ning. Flere af de medvirkende levede måske ikke et livpå toppen af rangstien i Grønland, men giver udtrykfor, at de klarede sig rimeligt og ikke var udsatte efteren grønlandsk målestok. Flere siger dog også, at livet iGrønland er hårdt.Nogle af publikationens medvirkende giver udtryk for, atde også i Grønland havde et misbrug af særligt alkohol,men at de har begrænset det til et periodisk misbrugeller til et begrænset misbrug, der gjorde det muligtfor dem samtidig at passe et arbejde. Det gælder fxHedvigs mand:”… Han drak ikke lige så slemt i Grønland. Der havdehan job. I nogle perioder drak han, når han var blevetfyret, så holdt han op, når han blev genansat…”Lukas fortæller, hvordan han fik tilbudt job i Danmarkog derfor holdt op med at drikke fra den ene dag til dennæste:… så spurgte han, om jeg havde lyst til at arbejde. Jeggik med en øl i hånden. Men jeg sagde ja. Dagen efterringede jeg til ham og spurgte, hvor det var. Han kunne

RodløshedFlere af de medvirkende føler sig rodløse. Det kanskyldes en opvækst med mange brud og skift mellemDanmark og Grønland, fx i form af skoleophold, familie-pleje i Danmark eller familiepleje hos danskere bosid-dende i Grønland.Miniks opvækst er præget af flere markante skift - frasin grønlandske familie til børnehjem til dansk pleje-familie i Grønland. Han har gennem hele sin voksnetilværelse pendlet frem og tilbage mellem Grønland ogDanmark. Efter nogle år det ene sted rejser han til detandet land pga. hjemve.Også Patrizia er præget af en rodløshed, som harbaggrund i, at familien flyttede til Danmark, da hun varomkring ni år gammel. Hun oplever i dag en glædeved at komme i et værested, hvor der primært kommergrønlændere, hvorfor hun ikke skiller sig ud eller bliverset skævt til.Naja beskriver også, hvordan hendes fortid med barn-dommen i først Grønland og siden hos mosteren iDanmark har givet hende en rodløshed, som hun harsvært ved at slippe. Hun fortæller, hvordan hun flyttedetil Grønland for at finde lykken igen, men hvordan hunalligevel ikke kunne indfinde sig med livet i Grønland ogmåtte flytte tilbage til Danmark:”I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’grønlænder”.Hvis man oplever en rodløshed og ikke rigtig kan findesig til rette i det land, man bor i, kan længslen efter detandet land hindre en integration, hvor man slår sig ned,indgår i relationer og danner netværk. Desuden kan enrodløshed afspejle sig i en uklar identitet, og den kanmedvirke til at vanskeliggøre, at det enkelte får defineretsig selv i forhold til andre personer og grupper i omgi-velserne.

”Jeg ville ikke tilbage til skolen, det var alt for hårdt.Jeg talte slet ikke dansk. Det var meget sværtdengang. Jeg begyndte at bruge alkohol, selvomjeg var meget ung dengang. Jeg kunne ikke snakkemed nogen”.Da Johan var på kostskolen begyndte han sit alko-holmisbrug. Da han kom tilbage til Grønland, havdehan svært ved at passe sin skole, og hans alkohol-misbrug fortsatte.”Jeg går ud af skolen, da jeg er kommet tilbage tilGrønland. Jeg kan ikke følge med. Jeg kan ikke lidedet. Jeg vil slet ikke have danske timer. ”I stedet for at gå i skole begyndte Johan at arbejde,og da han var omkring 20 år, gennemførte han førsteår af en uddannelse, men det andet år havde hansvært ved at få gennemført. Johan prøvede i alt tregange med nogle års mellemrum at gennemføre detandet år, men det mislykkedes. I stedet arbejdedehan med forskellige ufaglærte jobs, men hans alko-hol- og hashmisbrug eskalerede og medførte, at hanaf og til vågnede i detentionen. Han stiftede også enstor gæld.I mellemtiden var han blevet gift og havde fået firebørn.Parrets forhold vaklede, da Johans hustru for femtegang blev gravid. De besluttede at give barnet til etfamiliemedlem, der var barnløst. Johan arbejdedesom taxachauffør, og hans misbrug af alkohol oghash tog til. Hans kone og børn forlod ham. Han prø-vede at begå selvmord, men en ven fandt ham i tide.En ven hjalp Johan til at stoppe misbruget, oghan fik et nyt job, som han var meget glad for.Han fandt sammen med sin kone igen. På grundaf hendes arbejde måtte de flytte til en anden by,hvor Johan igen tog arbejde som taxachauffør – ogigen faldt tilbage i sit misbrug. Senere kom han idøgnbehandling i ni uger, hvor han fik hjælp til atbearbejde sine problemer. Han fandt i den forbin-delse ud af, at han som barn havde været udsat forseksuelle overgreb:

”Det viser sig, at da jeg var 11 til 14 år… Jeg varblevet misbrugt af en mand. Jeg kunne ikke sigedet til andre mennesker. Jeg har haft meget sorgover det. Det var på grund af det, jeg havde detikke så godt.”Det er en bekendt af familien, der har begået over-grebene.Siden behandlingen føler Johan, at han kom tilbunds i sine problemer, og han har siden været udeaf sit alkohol- og hashmisbrug. Han flyttede til sinstore glæde sammen med sin familie igen.For cirka 2 år siden kom Johan til Danmark. Han oghans kone ønsker at give deres børn nogle bedrefremtidsudsigter ved bl.a. at kunne bruge det dan-ske uddannelsessystem.”Vores børn talte ikke så godt på dansk. Ligesommig. De har kun to danske timer i Grønland, og defår ikke noget ud af det. Så jeg sagde til min kone:Skal vi ikke prøve en til to år i Danmark?”Med i overvejelserne om at flytte til Danmark tællerogså, at Johan har fået et barnebarn, som har fået ethandicap efter alvorlig sygdom. Det er meget sværtat få hjælp til hjælpemidler i deres kommune i Grøn-land, og det er svært for familien at få råd til dem.Det går uden problemer i Danmark.I Danmark modtager Johan kontanthjælp, og han erefter mange års mistanke blevet testet ordblind.”Det viser sig, at jeg har ordblind. Mens jeg har boeti Grønland, har jeg mærket det, men jeg kunne ikkefå hjælp til det. De kunne ikke se, om jeg havde det.”I skrivende stund er Johan i aktivering. Det er hanmeget glad for. Han er blevet lovet at få ansættelsesom vikar, når det bliver højsæson. Johans hustrugår på sprogskole og skal derefter have opdateretsin uddannelse til danske forhold. Alle hans børn eri gang med skoleforløb. Johan gør meget ud af atholde afstand til den del af familie og venner, som

Anna-Marias mand var hende utro, og han modtog endel faderskabsbreve. Derfor blev hun skilt fra ham ogfølte sig meget alene. Barnet boede fortsat hos hendeefter skilsmissen. Mens Anna-Maria var gift, skullehun ikke tænke på at betale regninger. Det er derforen stor omvæltning for hende at administrere sin kon-tanthjælp. Anna-Maria fortæller, at hun ikke magtedesin nye situation med regninger, der skulle betales.Hun fik heller ikke altid den hjælp, som hun havdebehov for, hos kommunen, og nærer i dag en mistillidtil kommunen, da hun ikke altid har følt sig retfærdigtbehandlet. Men hun har ikke haft overskuddet tilat gøre noget ved det. Hun fortæller, at hun kun fikhjælp, når hun blev gal og insisterede på det.Hun begyndte at ses med andre grønlændere,hvilket blev startskuddet til hendes alkohol- oghashmisbrug. Hun fik noget behandling, men kunneikke helt stoppe med at drikke. Anna-Maria opgavforældremyndigheden over sit barn. Hun ville ikkehave, at hendes barn skulle se hende være påvirketog ked af det.Anna-Maria begyndte at bo hos forskellige venner.Hun fik en kæreste, der var voldelig over for hende,og hun endte med at blive hjemløs og boede påforskellige legepladser rundt omkring.Hun tog et længere ophold på et herberg og flyt-tede efterfølgende i egen lejlighed, hvilket gjordehende ensom. Hun begyndte at drikke med andregrønlændere og blev igen hjemløs. I dag bor hun i etforsorgshjems udslusningslejlighed. Hun bor alene,men er tilknyttet en kontaktperson, som hun er gladfor, da hun føler sig hørt og respekteret. Hun er skre-vet op til egen lejlighed.

portræt: minikMinik er 41 år og har rejst mange gange frem ogtilbage mellem Grønland og Danmark, skiftevis boetog arbejdet i de to lande. Minik har ikke fået nogenuddannelse, men har gennem mange år arbejdetsom altmuligmand for to forskellige entreprenøreri både Grønland og Danmark. Han fortæller, at hanhar hjemve i begge lande.Første gang Minik kom til Danmark var på et tre-årigt efterskoleophold på en Tvindskole. Forud forskoleopholdet var Minik som tiårig blevet anbragtpå et børnehjem, fordi han lavede ballade og hansmor ikke kunne styre ham. Hans mor var på grund affarens alkoholmisbrug mere eller mindre alene medsyv børn. Minik bliver senere taget i pleje af et danskpar – plejemoderen arbejdede som pædagog på detbørnehjem, hvor Minik blev anbragt.Fordi Minik flyttede så meget frem og tilbage mellemGrønland og Danmark, betød det, at han startedehelt fra bunden hver gang. Han skulle både finde jobog bolig. Det er lykkedes godt flere gange. Om at fåkontanthjælp siger han:”Første gang var det svært. Anden gang kenderman ruten. ”Minik er kort forinden interviewet kommet til Dan-mark efter en periode på nogle år i Grønland.Selvom han har erfaret, at det er godt at forberedesig, når han flytter til Danmark, står han denne ganguden job, bolig og penge til lejlighedsindskud. Menhan pointerer, at det er en god ide at være bedreforberedt, end han selv er denne gang:”Der er mange, der tror, at man bare lige kankomme.”Minik har ved sin ankomst søgt om kontanthjælp,men han har ikke fået nogen penge endnu. Hanlever derfor af venners hjælp. Han låner en sofa hosforskellige venner, og nogle gange overnatter han påen natcafe. I de perioder, hvor Minik er uden job, kanhan godt lide en tår over tørsten. Han fortæller dog,at han godt kan lade være med at drikke, hvis hanhar arbejde.

de fleste ønsker at blIveI danmarkSucceskriterier for at blive i DanmarkStort set alle de medvirkende giver udtryk for at føle entilknytning til Grønland, men de fleste ønsker alligevel atblive i Danmark.Der er mange forskellige begrundelser for, at de med-virkende ønsker at blive i Danmark. Begrundelsernespænder fra ønsket om at starte et nyt liv for sig selvog evt. for sine børn eller ønsket om at få en uddan-nelse til ønsket om at være tæt på sine børn, hvis debor i Danmark. Flere medvirkende omtaler også livet iGrønland som hårdt og søger dermed en lettere tilvæ-relse i Danmark. Med til billedet hører også, at mange afde medvirkende har haft traumatiske begivenheder tætinde på livet i deres opvækst og deres voksentilværelse.En begrundelse kan derfor være ønsket om at distan-cere sig fra traumatiske oplevelser. Begivenheder, sommange af dem ikke har fået hjælp til at bearbejde. Fleregiver også udtryk for, at de er glade for, at der i Dan-mark er lave priser på forbrugsvarer, deriblandt øl. Medtil det perspektiv skal tilføjes, at flere af de medvirkendehar et misbrug af alkohol og/eller hash, som kan væreen form for selvmedicinering i en søgen efter at tackletraumer eller andre belastende livsforhold.Thomas udtaler fx:”Jeg gider ikke at rejse tilbage til Grønland, Danmark ermit hjem nu.”Johan er et eksempel på en, der har flere grunde til atblive i Danmark. Han kom med sin kone og børn til Dan-mark for at børnene skulle blive bedre til dansk og evt.tage en uddannelse i Danmark. Derudover har han etbarnebarn med handicap, som det var svært at få hjælptil i Grønland.Også Minik, der har rejst flere gange frem og tilbagemellem Grønland og Danmark, ønsker at blive i Dan-mark:”Jeg vil gerne blive i en lidt længere periode. Nu skaljeg have styr på det igen. Starte fra bunden. Kommeop på den igen.”Der er kun én af de tolv medvirkende, som har etkonkret ønske om at komme tilbage til Grønland ogbo. Dét er til trods for, at mange af de medvirkende harhaft væsentlige udfordringer med at finde sig til rettei Danmark. De medvirkende har i Grønland haft for-holdsvist forskellige liv, og ikke alle kunne umiddelbartbetegnes som udsatte, da de boede i Grønland. Fleremedvirkende havde arbejde, bolig og familie, da deboede i Grønland, men lever nu forholdsvist marginali-seret i Danmark. Alligevel giver de medvirkende, vi hartalt med, udtryk for, at livet i Danmark er lettere end liveti Grønland.Helt konkret angiver flere, at kontanthjælpen i kom-bination med billigere dagligvarer har en væsentlig’ydre’ betydning for, at de ønsker at blive i Danmark. Eteksempel på dette er Thomas, som i Grønland havdearbejdet i mere end 30 år og derved levet et frit og’uafhængigt’ liv. Da han bliver interviewet, er han megettilfreds med sin tilværelse i Danmark, selvom den, frahan ankom, har udviklet sig til hjemløshed og misbrug,til herberg og udslusningsbolig, støtte- og kontaktper-son og arbejde på et produktionsværksted, hvor der pri-mært er andre grønlændere i aktivering. Han giver ikkeudtryk for ambitioner for eller ønsker til fremtiden fx viarehabilitering, som kan give ham adgang til arbejdsmar-kedet, eller indstilling til førtidspension pga. hans man-geårige fysiske nedslidning. Han befinder sig derved ien mellemposition, hvor der ikke rigtig er udsigt til enændring, som kan bidrage til en bedre integration og enmindre marginaliseret tilværelse. En tilværelse som hanved interviewet giver udtryk for at være tilfreds med, påtrods af at den må ligge et stykke fra den, han havde iover 30 år med arbejde i Grønland.For op mod 7 af de i alt 12 medvirkende gør et lignendebillede sig gældende. De har i Grønland haft arbejdeeller været under uddannelse umiddelbart op til afrej-sen til Danmark. Efter noget tid i Danmark er det ikkelykkedes dem at finde arbejde eller påbegynde uddan-nelse, og hovedparten af dem lever eller har for nyliglevet udsatte tilværelser med fx misbrug og hjemløshedi Danmark. Lukas udtaler fx:

”Godt at få portræt individuelt. Hvad vil du gerne?Navigere dem på en anden måde. Man skal ikke væreligeglad med alt bare man får penge fra kommunen.Hvad kunne du godt tænke dig? Mange grønlændereer dygtige atleter som bare går ned med alkohol.”Det virker, som om der sker noget med de medvirken-des succeskriterier for eget liv i Danmark. Fra at leve etforholdsvis selvstændigt og uafhængigt liv med egenforsørgelse i Grønland til i Danmark at leve en mere’institutionaliseret’ tilværelse, hvor et væsentligt suc-ceskriterium - i hvert fald ud ad til - er den offentligeforsørgelse og adgangen til billige dagligvarer.Der er et grønlandsk udtryk der hedder:ajunngilaq,som betyder,det ordner sig,ellerdet er fint nok.Det eret udtryk for at have tålmodighed og tro på, at tingeneordner sig. Det kan overordnet set bidrage til at illu-strere, hvorfor mange udsatte grønlændere ikke stillerså mange ønsker og krav til eget liv, men affinder sigmed situationen. Det kan være en del af en kulturfor-skel, der kan illustrere forskellene - en anden tilgang ogholdning til livet. Men selvom dette udtryk kan illustrerenoget af den umiddelbare tilfredshed og accept meden beskeden og måske noget marginaliseret tilværelsei Danmark, er der stadig mange af de medvirkende,der dybere inde har håb og drømme for fremtiden: Omat få et arbejde, en bolig, at blive integreret og blive en’rigtig’ del af Danmark.Lukas kunne fx godt tænke sig at få en lejlighed iprovinsen i Danmark, for han vil ikke være en del af detdrikkende fællesskab. Han vil også meget gerne have etjob. Men først skal han genoptrænes efter en arbejds-ulykke, han pådrog sig, da det lige var lykkedes ham atfå et job i Danmark.Anna-Maria på 51 år føler, at hun er blevet for gammeltil at have fremtidsdrømme, men glæder sig til at få sinegen lejlighed efter den udslusningsbolig, hun bor i nu.Hun glæder sig til at indrette den og få mere privatliv.Hun kunne også godt tænke sig et arbejde som gartnereller lignende.Johan på 52 år ønsker først og fremmest, at hans børnskal få det godt, og at hans hustru skal begynde på sinuddannelse. Men han kunne også godt tænke sig selvat få et job og blive bedre til at tale dansk.Aqqaluk drømmer om at få et job og bygge et nyt net-værk op. Han vil meget gerne blande sig med danskere,så han kan blive bedre til at tale dansk.

Tilbage til Grønland?Kun for en enkelt af de 12 medvirkende var der somnævnt et konkret og påtrængende ønske om at rejsetilbage til Grønland. Malik på 29 år er flyttet til Dan-mark med sit barn for ganske nylig, men han synes, atsproget er for svært til, at han kan tage den uddannelse,han drømte om. Selvom det var spændende at rejse tilDanmark og opleve ting, som hans hjemby ikke tilbød,savner han naturen, og han har det skidt med at værearbejdsløs, da han altid har arbejdet i Grønland. Derforhar han - støttet op af det værested, hvor han kom-mer - besluttet sig for at rejse tilbage til Grønland. Hanssagsbehandler er ved at undersøge muligheden for atyde økonomisk hjælp til flybilletten.Malik kan således måske være et eksempel på enperson, der stadig har ressourcerne til i tide at få tageten bevidst beslutning om at rejse tilbage, da han ikkebryder sig om sin potentielt marginaliserede position iDanmark. En anden grund til, at det ikke er et problemfor Malik at tage tilbage til Grønland er, at han måskeikke har den samme barriere i form af en uløst konflikt iGrønland, som man får indtryk af, kan være på spil fornogle af de andre medvirkende.

Barrierer for at rejse tilbagetil GrønlandI portrætterne giver de medvirkende flere grunde til ikkeat rejse tilbage til Grønland til trods for, at alternativetfor nogle er en marginaliseret tilværelse i Danmark.Grundene er ofte praktiske og til dels følelsesmæssige.Nogle kan ikke rejse tilbage pga. sygdom, hvor behand-lingen primært foretages i Danmark. Andre ønsker ikkeat rejse tilbage til Grønland, fordi de ønsker at være tætpå deres børn. Nogle tror ikke selv på, at det er muligtat rejse tilbage til Grønland, fordi de ikke kan finde enbolig, som de har råd til at betale. Eller de tror ikke på,at de kan få et job.Aqqaluk siger fx:”Hvis jeg skal tilbage til Grønland, der er ikke nogenbolig. Jeg har ikke noget job, så jeg har ikke nogenpenge. Det vil kræve meget, hvis jeg skal tilbage tilGrønland.”Ifølge de medvirkende har nogle ældre boligblokke iGrønland fået en tiltrængt renovering, hvilket betyder,at lejen er svær at betale. Nogle boliger er i forbindelsemed renoveringen også blevet omdannet til andelsboli-ger, hvilket de medvirkende ikke har råd til.Det kan også være misforståelser eller uvidenhed, derholder de medvirkende i Danmark. Thomas tror i førsteomgang ikke, at han efter sine to ugers ferie i Danmarkkan tage tilbage til Grønland, da han ikke har et pas.Mange fra Grønland har ikke noget pas, men rejser medderes bopælsattest. Denne manglende viden betyderangiveligt, at han bliver i Danmark og begynder en lang-strakt proces med at få lavet pas.Endnu en barriere for at rejse tilbage til Grønland er detnetværk, som mange af vores medvirkende har fåeti Danmark – et netværk, som i langt de fleste tilfældebestår af andre grønlændere. Jo længere tid, der går, jostærkere vil relationerne som regel være til dem, der er iens daglige tilværelse.Aviaja og Hedvig er eksempler på medvirkende, derikke ønsker at rejse tilbage til Grønland, fordi de ønskerat forblive tæt på deres børn:”Hvis jeg kunne tage mine børn med, ville jeg flyttetilbage til Grønland med det samme, men måske kanjeg flytte tilbage, når de er blevet voksne. Selvom deter et hårdt liv, og varerne er dyre.” (Aviaja)

Hedvig og Adam er eksempler på medvirkende, der pågrund af sygdom har det bedst med at blive i Danmark.Endelig fortæller en af de medvirkende, at han ikke viltilbage til Grønland lige foreløbig, fordi det kolde klimaom vinteren gør ondt i hans led.En anden begrundelse for ikke at rejse tilbage til Grøn-land kan være den konflikt eller relation, som til at startemed var grunden til, at man rejste fra Grønland, ogsom man stadig har det bedst med at holde afstandtil. I Danmark er det i højere grad muligt at gemme sig imængden, end det er i Grønlands små byer og bygder,og derved bliver man ikke på samme måde konfronteretmed konkrete steder eller personer, der minder én omdårlige eller pinefulde oplevelser.For nogle kan det desuden også være en barriere for atrejse tilbage til Grønland, hvis man føler, at det er somen fiasko, fordi det var svært at klare sig i Danmark.Hvis man er taget af sted for at ’prøve lykken’ i et andetland, kan nogle være bange for, at andre vil dømme én,hvis man vender tilbage uden det lykkedes at ’finde lyk-ken’. Eller der kan være en frygt for, at nogle har betrag-tet flytningen til Grønland som et fravalg af Grønland oggrønlændere, og at dette fravalg så alligevel viste sigat være forkert. Frygten for, hvordan andre betragterden enkeltes tilbagevenden til Grønland i sig selv, elleri sammenhæng med andre faktorer, kan i nogle tilfældeholde nogen tilbage fra at rejse tilbage til Grønland,selvom de måske inderst inde ønsker det.En ansat ved et værested understregede, at det ervigtigt at hjælpe grønlænderne med at lave en plan forderes hjemrejse til Grønland, hvis de ønsker at vende til-bage: ”Détat rejse hjem kan være en mulighed for dem,der har ressourcerne. Det er også vigtigt for grønlænde-re ikke at tabe ansigt, når de vender tilbage til Grønland,og derfor er det vigtigt at have en plan, når man rejsertilbage.”Grønland er også et samfund under rivende udvikling,og det kan også holde nogle tilbage fra at vende tilbagetil Grønland. De føler måske, at det i dag er et andetland, end da de selv boede der.

portræt: aviajaAviaja er 44 år og kom til Danmark første gang forcirka 20 år siden. Hun blev dog kun i nogle få år,inden hun rejste tilbage til Grønland. I Grønland toghun en kort videregående uddannelse.Aviaja blev gift og fik to børn med en dansk mand iGrønland. Da parret blev skilt, flyttede manden medderes ældste barn til Danmark. Aviaja flyttede efter-følgende til Danmark for at være tæt på sit barn.Det første halve år boede hun i Danmark med sinkæreste og begge hendes børn. Hendes ene barnkom dog i plejefamilie, og i dag har hendes davæ-rende mand forældremyndigheden over begge børn.Da det nye parforhold i Danmark gik i stykker, smedkæresten Aviaja ud af deres fælles lejlighed. Hunfortæller, at hun mistede alt – sin lejlighed og sinemøbler. Der var heller ikke meget hjælp at hente frahendes eksmand, som i mellemtiden havde fåetforældremyndigheden over deres børn. Det varsvært for Aviaja at være i Danmark uden noget rigtigtnetværk. Hun var hjemløs og boede på Christiania tilat begynde med. Sidenhen flyttede hun på herberg.Der gik tre måneder som hjemløs, før hun fik kontakttil kommunen. Det skete, da nogle af hendes grøn-landske bekendte henviste hende til et grønlandskværested. Det var som hjemløs, hendes alkoholmis-brug begyndte:”Hvad skulle jeg ellers lave?”Hendes møde med socialforvaltningen har ikkeværet uden problemer, og især de skiftende so-cialrådgivere og den sproglige barriere har skabtmisforståelser. Hun er meget glad for nu at have fåeten grønlandsk rådgiver som sagsbehandler.”Det er ikke kun mig, der havde brug for (sproglig)hjælp. Der er mange, der ikke er 100 procent pådansk. Derfor kan vi og socialrådgiverne nemt mis-forstå hinanden.”Aviaja blev behandlet for og kom ud af sit alkohol-misbrug. Hjælpen til at komme ud af misbruget fikhun først, da et grønlandsk værested i samarbejdemed hendes socialrådgiver fik hende henvist til detrette sted. I dag har hun været alkoholfri i fem år.Hun bor nu i Danmark tæt på sine børn. Hun kunnedog helst tænke sig at bo i Grønland.”Hvis jeg kunne tage mine børn med, ville jeg flyttetilbage til Grønland med det samme, men må-ske kan jeg flytte tilbage, når de er blevet voksne.Selvom det er et hårdt liv, og varerne er dyre.”Aviaja tænker meget over, hvordan grønlændere iDanmark har det, og hun er bekymret over den ud-vikling, der er med grønlændere i København. Et afhendes største ønsker er da også at blive uddannetsom socialrådgiver, så hun kan hjælpe det stigendeantal hjemløse grønlændere i Danmark.

portræt: adamAdam er 60 år og gift. Han kom til Danmark i 2012,da han har en hjertesygdom, og behandlingsudsig-terne i Grønland ikke var så gode. Han blev operereti Danmark og er i dag erklæret rask, men ønsker atblive boende i Danmark.Adam kommer fra en stor familie med seks sø-skende. Han lever i dag af sin kontanthjælp, ogselvom han godt kunne tænke sig at arbejde, tålerdet dårlige hjerte det ikke, fortæller han. I øjeblik-ket afventer han svar på en arbejdsudredning hoskommunen. Adam syntes ikke, at det var svært at fåhjælp med at komme i gang med livet i Danmark, daderes plejedatter hjalp meget med papirarbejde ogalt det praktiske for eksempel at få oprettet en bank-konto og viden om, hvor de skulle henvende sig forat søge bolig.”Først boede vi hos min plejedatter, men få dageefter tænkte vi, at vi skulle søge en bolig. Det fik viogså hjælp til af min plejedatter.”De søgte dog ikke om andet end kontanthjælp, dade kom til Danmark.”Vi var ikke klar over, hvilke rettigheder, vi havde.Derfor søgte vi ikke om noget af det andet, vi kunnehave haft brug for hjælp til.”Generelt føler han dog, at de har haft et godt forløbi Danmark, hvilket ifølge ham skyldes, at de megetaktivt har henvendt sig til myndighederne for at fåden støtte, de havde brug for. Hans kone er fortsat iGrønland, men tænker på at flytte til Danmark for atstarte på uddannelse. Han har fortsat god kontaktmed venner og familie i Grønland, men Adam ertilfreds med tilværelsen i Danmark og ønsker ikke atrejse tilbage. Han har fået opbygget et godt netværki Danmark.

hvad hJælper eller harhJulpet I danmark?De grønlandskeværesteders betydningDe fleste medvirkende fremhæver værestedstilbud-dene som centrale i deres søgen efter gode og positivesamværsformer. For nogle har det også en praktiskbetydning i forhold til at få noget mad og et bad. Afmange bliver værestedet fremhævet som en centralaktør - som støtte til at komme videre i systemet og fåhjælp fra det offentlige. For nogle har det grønlandskeværested også en positiv betydning i forhold til deresgrønlandske identitet. Selv om det er tydeligt, at derer behov for det positive og konstruktive grønlandskefællesskab, som værestederne kan tilbyde, frem for denegative spiraler, der følger med i mange af de grøn-landske fællesskaber på gaden, må dog nævnes, atgrønlandske væresteder også risikerer at skabe en formfor parallelverden for deres brugere, hvis ikke integrati-onsperspektivet medtænkes.Aviaja fortalte, at hun fik hjælp gennem et værested,som i samarbejde med hendes socialrådgiver fik hendehenvist til den rette misbrugsbehandling. Hun har nuværet alkoholfri i fem år.Patrizia benytter et grønlandsk værested og aktivi-tetstilbud til at aflede negative tanker:”Jeg har lært mig selv så meget at kende. At nårjeg ender ud i tanker, depression, så er det, jegtvinger mig selv ud i sociale områder. Så jegafleder mine tanker. Ud hvor der er en massemennesker”.Adam er glad for at komme på et grønlandskværested, selv om han ikke er socialt udsat. Påværestedet har han fået opbygget et netværk iDanmark. Han foretrækker de væresteder, hvorder ikke er rusmidler.For Naja har et grønlandsk værested også gjort enforskel. Hun var tidligere splittet mellem Grønland ogDanmark pga. en delt opvækst i de to lande og havdeegentlig skubbet det grønlandske til side, fordi de andre,hun kendte, drak og røg hash. Men efter hun selv erblevet stoffri og er begyndt at komme i et grønlandskværested, har hun genskabt kontakt til familien i Grøn-land.For Minik, der ofte har rejst frem og tilbage mellemDanmark og Grønland, bliver det grønlandske værestedbrugt som et pusterum. For ham er det et mødested,hvor man kan få noget at spise og et bad, hvilket ersærligt nyttigt, når han lever som hjemløs.

Forslag og refleksioner frade medvirkendeDa vi interviewede de medvirkende, gav mange af demudtryk for, at der manglede mere hjælp til udsatte grøn-lændere i Danmark. De medvirkende havde selv forslagtil, hvad man kan gøre. Det følgende er udsagn fra eneller flere af de medvirkende:Der bør være mere oplysning i Grønland om, hvordandet er at leve i Danmark. ”Folkburde vide mere om,hvad det kræver at rejse til Danmark,”siger en af demedvirkende. Når grønlændere så kommer til Dan-mark, er det vigtigt at have rådgivere i Danmark, derved noget om Grønland: ”Deter meget vigtigt at haverådgivere, der forstår den grønlandske kultur og detgrønlandske sprog,”siger en af de medvirkende.Det er sandsynligt, at mange er blevet hjemløse iGrønland, fordi den offentlige hjælp i mange grøn-landske kommuner for tre-fire år siden blev ændret,sådan at husleje og el ikke længere er betalt, når ydel-sen udbetales – sådan var det nemlig før. Det betyder,at mange nu kommer til at bruge pengene på nogetandet end huslejen.Samtidig bliver der færre almennyttige boliger i Grøn-land. I nogle byer er der mange års ventetid på en bo-lig til en lav husleje. ”Defleste grønlændere, der borher i dag, dem der er kommet for nylig – det er fordi,de er blevet sat ud af deres lejlighed. Der er mange,der tror, det er bedre i Danmark, og så får man en lej-lighed på ingen tid. Men det er jo ikke rigtigt,”siger enaf de medvirkende. En anden siger: ”Derer mange,der tager fra Nuuk til Danmark, fordi de har mistetderes lejlighed, og så kommer de ovre i natcafeen påSundholm. Boliger overgår til andelsboliger, og dethar de overhovedet ikke råd til.”I Danmark er den offentlige understøttelse noget hø-jere end i Grønland. Samtidig er varer som øl, spiritusog cigaretter meget lavere end i Grønland. Det har enbetydning, giver nogle af de medvirkende udtryk for.Udsatte grønlændere søger sammen, ofte om alkohol,og derfor er det godt at have væresteder, hvor derikke må være rusmidler: ”Deryger hash og drikkermeget. De gør det, fordi de bare skal være med. Deefterligner os andre. Selvom de studerer. Så går derfest i den. De kender hinanden på kryds og tværs, ogder er altid nogle blandt dem, der drikker og hiver deandre med. De søger de andre, fordi de kan udtrykkesig og tale med dem.… Os grønlændere, vi holdersammen og drikker sammen. X værested er et godtsamlingspunkt. Det er sådan nogle steder, man skalhave i større byer. Det er meget, meget godt, der ikkeer alkohol. Flere steder af den her slags.”Sagsbehandlere og andre bør tale med udsatte grøn-lændere individuelt og spørge til deres drømme ogønsker og hjælpe dem med at komme derhen: ”Godtat få portræt individuelt. Hvad vil du gerne? Navigeredem på en anden måde. Hvad kunne du godt tænkedig? Mange grønlændere er dygtige atleter, som baregår ned med alkohol.”

sådan er publIkatIonenblevet tIl12 livshistorierVi har interviewet 12 forskellige grønlændere i Danmarkhver for sig. Syv mænd og fem kvinder har fortalt deresunikke livsfortælling frem til september 2013, hvor vi in-terviewede dem. De medvirkende er fra 23 til 60 år. Alleer født i Grønland og kommer både fra byer og bygder ialle dele af Grønland. Nogle har levet det meste af deresliv i Grønland, mens andre er opvokset i både Grøn-land og Danmark med deres grønlandske familie ellermed danske plejeforældre. Nogle har været i Danmarki længere tid, andre har været i Danmark i få måneder.Nogle har været i Danmark mange gange, for andre erdet første gang, at de som voksne er i Danmark.De medvirkende er opsøgt på væresteder, der typiskhuser mange grønlændere, eller de er blevet kontaktetpå herberger eller i udslusningslejligheder. Nogle harselv meldt sig til at blive interviewet efter at have setRådets opslag, andre er vi kommet i kontakt med gen-nem ansatte på væresteder/herberger, og nogle har vimødt tilfældigt under det opsøgende arbejde med pub-likationen. Det er ikke lykkes os at interviewe nogle afde udsatte grønlændere i Danmark, der ikke er i kontaktmed det sociale system.De medvirkende er ikke repræsentative for gruppen,men repræsenterer nogle nedslag. Vi har interviewetgrønlændere i flere store byer på både Sjælland og iJylland.Ved nogle af interviewene har en tolk hjulpet med atoversætte. I de fleste interviews har de medvirkendedog enten talt perfekt eller rimeligt godt dansk.

eksempler på proJekterfor grønlændereGrønlænderstrategi (2013-2016)Med satspuljen for 2013 blev der afsat 13,4 mio. kr.over fire år (2013-2016) til en strategi for udsatte grøn-lændere i Danmark. På Socialstyrelsens hjemmesidefremgår følgende om strategien:”Grønlænderstrategien har som formål, at sikre kon-kret bedre inklusion for målgruppen i de involveredekommuner og på lang sigt nedbringe antallet af socialtudsatte grønlændere i Danmark.Strategien sætter fokus på brobygning mellem hen-holdsvis de private/frivillige indsatser for målgruppenog den almene sociale kommunale indsats. Strategiensætter også fokus på modtagelsen af udsatte eller po-tentielt udsatte grønlændere, der flytter til Danmark, såder allerede kort efter ankomsten til kommunen sættesind med forebyggende initiativer, hvor der er behov fordet.Projektet forankres i Socialstyrelsen, men Socialt Ud-viklingscenter SUS bidrager med viden og støtte til deinvolverede kommuner, ligesom SFI gennemfører enundersøgelse undervejs i strategiperioden, som skalbelyse de sociale udfordringer og begrænsninger, somnytilflyttede grønlændere oplever i det danske samfund.Den praktiske udførelse indeholder udvikling og afprøv-ning af en model for samarbejdet mellem kommunaleforvaltninger og private/frivillige tilbud for grønlændere.Derudover skal der blandt andet sættes fokus på nytil-komne grønlændere, således at de oplever en hurtigerekontakt samt bedre information om det danske systemved ankomsten til Danmark.” (www.socialstyrelsen.dk,november 2013)

Hvidbog om udsatte grønlænderei Danmark fra 2003I 2003 udgav Socialministeriet en Hvidbog om udsattegrønlændere i Danmark, der de følgende år dannedebaggrund for tiltag samt øget fokus på grønlænderom-rådet. I Hvidbogen blev der givet en række anbefalingertil indsatsen, der bl.a. omfattede bedre udslusningsmu-ligheder efter endt misbrugsbehandling eller projektop-hør, mere og kvalificeret konsulentbistand til kommuner,Sprogundervisning på brugerens niveau og i den rettekontekst, bedre mulighed for tolkebistand, helhedsløs-ninger på tværs af forskellige systemer, så koordinerin-gen af indsatserne øges og at øge informationsniveaueti de grønlandske kommuner med henblik på at informe-re borgerne om de sociale forhold. (fx om boligmangelog arbejdsløshed [i Danmark, red.]).På baggrund af Hvidbogen blev der over en periode påfire år bevilget 20 mio. kr. til særlige indsatser for socialtudsatte grønlændere.I evaluering af opfølgningen på Hvidbogen og 20 mio.kr. puljen til socialt udsatte grønlændere i Danmark(fra 2004-2008), udarbejdet af Rambøll Managementfor Socialstyrelsen (juni 2008), fremhæves initiativernesom dækkende de problemer, som er rapporteret formålgruppen. Men samtidig bemærkes det, at indsat-serne på mange måder fremstår som relativt adskilte.Desværre var det kun få projekter der ved evalueringensafslutning ville køre videre i uændret omfang, når pul-jefinansieringen ophørte. Næsten alle projekter stop-pede eller kørte videre i et begrænset omfang. Jævnførendvidere evalueringen for relevante input til indsatserpå området.