BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 130: Henvendelse af 16/1-2014 fra Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! om mobning og psykisk arbejdsmiljø og anmodning om foretræde

PRESSEMEDDELELSEArbejdstilsynet svigter at tale med mobberamte, og får medhold af FolketingetsOmbudsmand1Vi har henvendt os til Folketingets Ombudsmand, for at høre, om han ville hjælpe de mobberamte,som gerne vil stå åbent frem, og være sikker på at blive hørt af Arbejdstilsynet. I forbindelse medklager over mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø.Derfor har vi bedt om, at de kan anvende en samtykkeerklæring, så Arbejdstilsynet til hver en tidkan bruge alle oplysninger i en henvendelse. Fremlægge det for arbejdsgiveren og på den mådebidrage til dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø og sikre sig at Arbejdsmiljøloven ogArbejdstilsynets egne bekendtgørelser overholdes.I sit svar af 3. december 2013 må vi konstatere, at Ombudsmanden slet ikke forholder sig tilproblemet med at mobberamte som klager til Arbejdstilsynet, ikke kan være sikre på at blive hørtog taget alvorligt.Brev vedhæftetOmbudsmanden forholder sig udelukkende til Arbejdstilsynets tavshedspligt. Hvor AT. påberåbersig retten til at være neutral.På trods af at Ombudsmanden i brev til os d. 13. juni 2012 netop henviser til lignende sager fraLandsskatteretten hvor tavshedspligten blev tilsidesat.Brev vedhæftetNår mobberamte bliver forhindret i at komme til orde, så er Arbejdstilsynet netop ikke neutral /Men udelukkende på arbejdsgiverens side.Systemerne lukker sig om sig selv om hinanden, borgernes retssikkerhed er truet. Dette oplevesaf de mobberamte som endnu en gang at blive krænket. Men nu er det af de systemer, der er sattil at gribe ind, tage ansvar og gøre noget. Hvilket vi betegner som systemmobning.Dette er både uartigt og uanstændigt i et demokratisk land som Danmark. Hvor vi netop værner omvores grundlovssikrede rettigheder som blandt andet at kunne ytre sig frit. Vi har flere gange fraChristiansborg politiker hørt følgende:Vi laver lovene. Er der nogle borger, der oplever loven uretfærdig eller ikke virker. Så skal vi havedet at vide, og vil kigge på det og / eller lave loven om.

Arbejdstilsynet har selvfølgelig tavshedspligt, men bruges denne til at udelukke at mobberamtesom ønsker at blive hørt, faktuelt ikke bliver hørt, så må det, efter vores vurdering, være andet endjuridiske hensyn, der gør sig gældende.§ 79 i Arbejdsmiljøloven som siger at Arbejdstilsynet ikke må oplyse, om der ligger en klage tilgrund for et besøg, er selvfølgelig principielt fornuftig, men det ender i juridisk fundamentalisme,hvis man ikke kan se forskel på en sag som en sygemeldt mobberamt ønsker undersøgt, og en saghvor en ansat ikke ønsker sagen eller sit navn frem.Hensynet til at forebygge alvorlige arbejdsmiljøproblemer må her veje tungere end et abstraktanonymitetshensyn, som alene medfører overdrevent hemmelighedskræmmeri.Og mest alvorligt, at man AFVISER AT TALE MED MOBBERAMTE, som ønsker hjælp. UndladerArbejdstilsynet at tage fat i problemet, kan der i værste fald ske det, at mobningen kan få lov tilat fortsætte med nye ofre.Vi anbefaler i Landsforeningen, at mobberamte normalt prøver at løse problemerne internt, hvisder er muligheder herfor. Og hvis dette ikke er muligt derefter eksternt går til Arbejdstilsynet. Imange tilfælde går vi som forening ind og er bisidder og støtter disse personer, som kan være sværtpsykisk skadede.Når en mobberamt derfor henvender sig til Arbejdstilsynet, har hun/han en legitim forventning om,at Arbejdstilsynet så tager det alvorligt.I Arbejdsmiljøloven står der:§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14,samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efterstraffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Stk. 2. Arbejdstilsynetmå ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.Der henvises til straffeloven, og jf. § 152 e, omfatter ”bestemmelserne ikke tilfælde, hvor denpågældende:- er forpligtet til at videregive oplysningen eller- handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv”Dette må betyde, at hvis arbejdsmiljøproblemerne er af alvorlig karakter, og det har betydning atarbejdsmiljøproblemet forebygges (enten af almeninteresse eller af hensyn til eget eller andrestarv), så vil brug af samtykkeerklæring ikke være i modstrid med arbejdsmiljølovens § 79.I øvrigt er ansatte også forpligtet til at give oplysninger til Arbejdstilsynet, da jævnfør § 76 iarbejdsmiljøloven skal ” Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning giveArbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed”.At undlade at bruge samtykkeerklæring indebærer, at ansatte jf. §§ 27-28 i loven ikke får mulighedtil at deltage og medvirke til at fremme forsvarlige arbejdsmiljøforhold:§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2. § 28. De ansatteskal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden2

for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed ogsundhed, virker efter deres hensigt.Det vil derfor være i både den enkeltes og samfundets interesse, at Arbejdstilsynet får bedremuligheder for at gribe ind overfor alvorlige arbejdsmiljøproblemer, her specielt mobning.Når en borger som har været udsat for mobning ved en samtykkeerklæring giver grønt lys for atArbejdstilsynet må tage problemet op, så bør Arbejdstilsynet også anerkende dette.Konklusion:Vi mener, at der er gode argumenter for en ændret praksis. Så mobberamte til hver en tid kan fåhjælp når de anmoder om det hos Arbejdstilsynet.En anmodning som ofte er et sidste desperat håb om hjælp, da ingen andre kan intervenere påarbejdspladsen overfor mobningen.3