BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 118: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om fleksydelse. (Præcisering om, at fleksløntilskuddet er et supplement til lønnen, bemyndigelse til at fastsætte regler om fradrag for resultatløn m.v., konsekvensændringer i reglerne om fleksydelse som følge af reformen af førtidspension og fleksjob m.v.), fra beskæftigelsesministeren

§2I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 24. februar 2012, som senere ændret ved § 3 i lovnr. 267 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 1 ilov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 74 d, stk. 3,udgår 2. punktum.2.I§ 74 d, stk. 5,indsættes efter ”nærmere regler om”: ”, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, samt”3.I§ 74 eindsættes efter stk. 5 som nyt stykke:”Stk.6.Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleretden løn under ferie eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse.Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, dersvarer til det beløb, som personen er berettiget til i ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis en person,

der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke udbetalesledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør.”Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.4.I§ 75indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, somjobcenteret vurderer, vil vare mere end en måned, fordi personen er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 2 eller nr. 4-6.Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3uger lægge sit cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale.”§3I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1380af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«: » eller er omfattetaf §§ 4 a eller 4 b,«.2.Efter § 4 indsættes:»§ 4 a.En person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt til fleksydelsesordningen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Er personen ikke visiteret til fleksjob efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, inden for 3 år,ophører tilmeldingen fleksydelsesordningen.§ 4 b.En person, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats fra ledighedsydelse, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.«3.I§ 29ændres »Direktøren for Pensionsstyrelsen« til: »Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked ogRekruttering«.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 15. april 2014, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1 får virkning ved første udbetaling af fleksløntilskud efter lovens ikrafttræden.§5Stk.1.Personer, som efter ophør med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forud fordenne lovs ikrafttræden, og som i tilskudsperioden har været tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blivetilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmeldelse på grund af ophør medselvstændig virksomhed.Stk. 2.Personer, der er visiteret til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats fra ledighedsydelse, og som har været tilmeldt fleksydelsesordningen forud for dennelovs ikrafttræden, kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmeldelse pågrund af ressourceforløb.Stk. 3.Tilmelding efter stk. 1 og stk. 2 er betinget af efterbetaling af fleksydelsesbidrag for perioden.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Udbetaling af og fradrag i fleksløntilskud og ledighedsydelse2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.2. Ændring af lønindtægtsbegrebet2.2.1 Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. Supplerende ledighedsydelse under ferie2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets indhold2.4. Fritagelse for indlæggelse af cv i Jobnet2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Mulighed for at være tilmeldt fleksydelsesordningen efter ophør med tilskud til at videreføreselvstændig virksomhed2.5.1. Gældende ret2.5.2. Lovforslagets hovedindhold2.6. Tilmelding til fleksydelsesordningen under ressourceforløb2.6.1. Gældende ret2.6.2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningLov nr. 1380 af 23. december 2012, der gennemførte aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob frajuni 2012, trådte i kraft den 1. januar 2013. Ændringerne i fleksjobordningen omfattede blandt andetomlægning af tilskudsreglerne for fleksjob, indførelse af midlertidige fleksjob, indførelse af ressourceforløbog en ny ordning for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, som viderefører en virksomhed.Dette lovforslag indeholder en række forslag til ændringer, der præciserer eller retter op på uklarheder iforhold til den nævnte lov. Samtidig indføres ret til at få suppleret det beløb op med ledighedsydelse, som enperson modtager som løn under ferie eller feriegodtgørelse, når en person er blevet ledig efter et fleksjob.Der indføres herudover regler om, at en person, der ophører efter at have modtaget støtte i form af tilskud tilvidereførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne, eller som visiteres til ressourceforløb efterde regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013, kan bevare muligheden for at være tilmeldtfleksydelsesordningen.

2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Udbetaling af og fradrag i fleksløntilskud2.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler arbejdsgiveren løn til denansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der regulerespå baggrund af lønindtægten. Fleksløntilskuddet udbetales af kommunen til den ansatte.Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb,svarende til 17.312 kr. pr. måned (2014-niveau). Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf beregnesfleksløntilskuddet den første måned på baggrund af den forventede lønindtægt med efterfølgende reguleringpå baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.Herefter foretages beregningen af fleksløntilskuddet på baggrund af oplysninger om lønindtægt, der erindberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, samt eventuelle andre økonomiskeoplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Udbetalingen sker bagud i den følgendemåned.Den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet.Lønindkomst fra andre (ordinære) job og fra selvstændig bibeskæftigelse modregnes på samme måde itilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes.Fleksløntilskuddet er efter de gældende regler en offentlig forsørgelsesydelse, og der skal derfor ikkeberegnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet.Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. for en løn før skat på op til 13.446 kr. inkl. pension pr. måned(2014-niveau). Når lønnen inkl. pension overstiger 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, bliverfleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 13.208 kr. Tilskuddet er fuldtaftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 37.600 kr. pr. måned (2014-niveau).Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for løbende udbetalinger af pensioner fx fra enpensionsopsparing fra en gruppelivsordning/-forsikring, erstatninger eller en pension, der fx udbetales somfølge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, samt den forhøjelse afpensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension) eller forvederlag for deltagelse i borgerligt ombud.Fleksløntilskuddet og lønnen m.v. kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse påfuld tid i den pågældende stilling. Dette niveau skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Det erarbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville være berettiget til i løn, hvis denpågældende var ansat på fuld tid. Hvis den ansatte i fleksjobbet stiger i løn eller får et tillæg, skalarbejdsgiveren oplyse den nye fuldtidsløn til jobcenteret. Derved vil personer på sammenligneligeansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse tilfleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end lønnen på fuld tid i den pågældende stilling,nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.Efter de gældende regler defineres løn på fuld tid som den fleksjobansattes løn omregnet til lønnen på fuldtid på det pågældende arbejdsområde, dvs. uden arbejdstidsnedsættelse, reduktion af timelønnen på baggrundaf den nedsatte arbejdsevne eller overtid. Hvis den ansattes løn indeholder tillæg som fx. anciennitetstillægog funktionstillæg, skal disse indgå.Der er endvidere fastsat nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person modtager syge- ellerbarseldagpenge, og arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom. Hvis personen har mistet retten tilsygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetaltesygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge ikke er

udbetalt sygedagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville haveværet berettiget til. Der er også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvistgenoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.Kommunerne har i nogle sager været usikre på, om de kan udbetale fleksløntilskud, hvis der i en månedikke udbetales løn i fleksjobbet. Derfor er der behov for at præcisere, at en lønudbetaling er en forudsætningfor, at der kan udbetales fleksløntilskud til den fleksjobansatte. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, derpå grund af den nedsatte arbejdsevne kan være mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Men det har ikkeværet hensigten, at fleksløntilskuddet skal understøtte job, hvor der ikke udbetales løn i længere perioder.Efter de gældende regler kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten efterfølgendeændres. Denne regulering kan foretages for en periode på op til 12 måneder. Men det er ikke angivet ireglerne, hvordan der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet i de tilfælde, hvor der i nogle måneder ikke bliverudbetalt løn, og hvor lønnen for det udførte arbejde i en eller flere måneder udbetales i en senere måned. Derer efter de gældende regler således ikke mulighed for at fordele resultatløn m.v. i form af fx provision, derkommer til udbetaling i en måned, men som er lønandele for arbejde udført i en eller flere forudgåendemåneder, ud over flere måneder. Det betyder, at der kan ske en utilsigtet stor udbetaling af fleksløntilskud imånederne uden lønudbetaling, og at der alene reguleres i tilskuddet i den måned, hvor resultatlønnen m.v.bliver udbetalt.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres, at det er forudsat, at udbetaling affleksløntilskud modsvares af en lønudbetaling. Samtidig skal det fremgå, at løn i form af resultatløn m.v.,der dækker arbejde udført over en længere periode, kan fordeles månedsvis over denne periode. Det foreslåsendvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan beregning og fradrag ifleksløntilskuddet skal ske, når der er indtægter i form af resultatløn eller lignende. Forslaget retter sig alenemod indtægter, der har karakter af løn eller lønandele, fx resultatløn m.v. Andre udbetalinger, der ikke kankarakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, vil ikke blive omfattet af forslaget.Den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om, at der fastsættes nærmere regler om,hvordan beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet sker, vil blive anvendt som hidtil, jf. ovenfor om degældende regler.Samtidig indsættes der en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler fortilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud eller ledighedsydelse i de situationer, hvor det ikke harværet muligt at efterregulere for lønindtægt fx i form af resultatløn m.v. i fleksløntilskuddet ellerledighedsydelsen.Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud og bekendtgørelse om beregning af og fradragi ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse ændres i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.

fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lønindkomst, blot fordi der ikke er tale omA-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til fradragi ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere varighed.2.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, samt at beskæftigelsesministeren i stedet fårbemyndigelse til at fastsætte, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten.Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnesarbejdsmarkedsbidrag m.v.I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som eret led i ansættelsesforholdet, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager tilpensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og denansatte i fleksjobbet.I lønindkomst indgår endvidere den skattepligtige værdi af fx fri bil, kost og logi samt fri telefon, somskattemyndighederne har fastsat.Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, at også personer, dermodtager lønindkomst, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretagetfradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen.Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå iberegningen af lønindtægten, når der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3.

2.3. Supplerende ledighedsydelse under ferie2.3.1. Gældende retEfter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har personer, der er visiteret til fleksjob og bliver ledige,ret til at holde ferie med løn under ferie og feriegodtgørelse, som er optjent under en ansættelse.Efter de gældende regler sker der fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, i detomfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, ogden optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage medledighedsydelse overstiger 25 feriedage.Hvis den fleksjobvisiterede ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele afferieperioden, kan der efter lov om aktiv socialpolitik udbetales ledighedsydelse til den pågældende for denperiode, der ikke dækkes af de dage, som der er optjent løn under ferie eller feriegodtgørelse til. Der kanudbetales op til 25 dage med ledighedsydelse i et ferieår.For personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, optjenes der ferie med løn ellerferiegodtgørelse af en ordinær fuldtidsløn, således at denne persongruppe optjener ret til ferie med løn ellerferiegodtgørelse på samme vilkår som ordinært ansatte.For personer, der er ansat i fleksjob fra den 1. januar 2013 eller derefter, optjenes der alene ferie med løneller feriegodtgørelse af den løn, som arbejdsgiveren udbetaler til den ansatte. Det medfører, at det optjentebeløb til brug for en ferieperiode med løn under ferie eller feriegodtgørelse udgør et mindre beløb end efter

den tidligere ordning, da der ikke optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse af fleksløntilskuddet.Det betyder, at personer, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller derefter, optjener et væsentligtmindre beløb til brug for ferie med løn eller feriegodtgørelse end under den gamle fleksjobordning.Dette får betydning for en person, der bliver ledig og modtager ledighedsydelse, da der efter de gældenderegler i lov om aktiv socialpolitik ikke er mulighed for at supplere løn under ferie eller feriegodtgørelse medledighedsydelse for de dage, som den pågældende har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for.For personer, der fortsat er ansat i fleksjob, bliver der beregnet fleksløntilskud på samme måde af lønunder ferie eller feriegodtgørelse, som når der udbetales løn normalt.2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, i ledighedsperioden kanfå suppleret lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen med ledighedsydelse for de dage, som lønnen underferie eller feriegodtgørelsen dækker. Ydelsen under ferie med løn eller feriegodtgørelse og ledighedsydelse,kan tilsammen udgøre det beløb, som den pågældende modtager i ledighedsydelse.Samtidig præciseres det, at en person, der ikke holder ferie i det antal dage, som der er optjent ret til feriemed løn eller feriegodtgørelse til, ikke kan få udbetalt ledighedsydelse for denne periode.Med forslaget sikres, at personer, der er blevet ledige efter en ansættelse i et fleksjob, der er påbegyndt den1. januar 2013 eller derefter, ikke oplever en indtægtsnedgang, når de holder ferie, mens de er ledige.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 3.2.4. Fritagelse for indlæggelse af cv i Jobnet2.4.1. Gældende retVed lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev der fastsat regler om, at en person, der er visiteret til fleksjobog er ledig, skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har opnået ret tilledighedsydelse. Ved at indlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed iudbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt ogrummeligt arbejdsmarked.Kravet om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv’et fortsat er fyldestgørende ogopdateret. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet løbende påse, at oplysningerne i cv’et erfyldestgørende.Efter de gældende regler skal der senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse, holdesen samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, erfyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal under samtalensikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen medat få et fleksjob.Det er ikke i reglerne fastsat, om en person, der er visiteret til fleksjob og er syg i længere tid, på barsel,modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående m.v.eller i længere tid er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, kan fritagesfra pligten til at lægge sit cv i Jobnet.I reglerne om cv-samtale er det allerede fastsat, at en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig,ikke får en sanktion, hvis den pågældende har en rimelig grund til udeblivelsen.2.4.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at en person, der er visiteret til fleksjob og er ledig, kan fritages for at lægge sit cv i Jobnet,hvis den pågældende i en længere periode i øvrigt er fritaget for pligten til at stå til rådighed for et fleksjob.Det medfører, at en person, der på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer i en længere periodeikke kan stå til rådighed for et fleksjob, kan fritages for at lægge sit cv i Jobnet. Det vil efter lovforslagetvære tale om en længere periode, hvis jobcenteret vurderer, at fraværsperioden vil overstige en måned.Det samme vil gøre sig gældende under en periode, hvor en person har ret til fravær ved graviditet, barseleller adoption, i det omfang der under fraværet er ret til dagpenge efter barselloven.Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, modtager støtte efter lov om social service til pasning afhandicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasningaf alvorligt sygt barn, og støtten udbetales for fuld tid, vil den pågældende ligeledes kunne fritages for atlægge sit cv i Jobnet.Personen bliver samtidig fritaget fra at møde til cv-samtaler. Jobcenteret skal senest 3 uger efter, atgrunden til fritagelsen for at lægge sit cv i Jobnet og møde til en cv-samtale er ophørt, sikre, at denfleksjobvisiterede har lagt sit cv i Jobnet. Jobcenteret skal endvidere holde en cv-samtale med denpågældende.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.

2.5. Mulighed for at være tilmeldt fleksydelsesordningen efter ophør med tilskud til at videreføre selvstændigvirksomhed2.5.1. Gældende retEn person, der driver selvstændig virksomhed, og som har en varig og væsentlig nedsættelse afarbejdsevnen, kan få tilskud til at drive sin virksomhed videre efter § 70 g i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Den selvstændige har dermed mulighed for at fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidigevirksomhed. Visitationen for en selvstændig, der ønsker at fortsætte med sin virksomhed med tilskud, erlempeligere end den visitation til fleksjob, der gælder for lønmodtagere, som skal have arbejdsevnenvurderet i forhold til ethvert erhverv, inden visitationen til fleksjob som lønmodtager.I perioden mellem ophøret med virksomheden med tilskud og indtil visitation til fleksjob som lønmodtagerer personen ikke visiteret til fleksjob, og kommunen må derfor ikke opkræve fleksydelsesbidrag af personen,da personen ikke kan være tilmeldt fleksydelsesordningen uden at være visiteret efter fleksjobordningen.Hvis personen vil overgå til fleksjob som lønmodtager, skal vedkommende visiteres på ny til fleksjob forlønmodtagere.Med de gældende regler betyder det, at personen ved ophøret med den selvstændige virksomhed skalmelde sig ind i en a-kasse og betale til efterlønsordningen for at bevare sin anciennitet til enten efterløn ellerfleksydelse.I forbindelse med visitationen til tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed, har kommunenvurderet, at personen har nedsat arbejdsevne i forhold til sin virksomhed. Sandsynligheden for, at personenkan opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskrav og rådighed er ringe, idet støttetbeskæftigelse ikke kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der er også en risiko for, atpersonen ikke vil kunne overgå til efterløn på et senere tidspunkt på grund af beskæftigelseskrav ogrådighed.En selvstændig, der får tilskud til sin virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,anses for at opfylde betingelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, og kan dermed være tilmeldtfleksydelsesordningen, så længe personen driver selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Personen tilmeldes fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden eftervisitationen.Ret til fleksydelse er blandt andet betinget af, at man senest fra det 30. år har betalt fleksydelsesbidrag ellerhar været medlem af en a-kasse, hvor man har betalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt. Det eren betingelse for at være tilmeldt fleksydelsesordningen, at man er visiteret efter kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og at man ved fortsat indbetaling af bidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret tilfleksydelse. Kommunen opkræver efter lovens § 7 fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldtfleksydelsesordningen.På grund af reglerne om anciennitet til fleksydelsesordningen er det ikke muligt for årgange født før 1976at have et afbrud i anciennitet til fleksydelsesordningen. Et afbrud i ancienniteten betyder, at disse årgangemister retten til fleksydelse, da der i de gældende regler er et krav om uafbrudt anciennitet.En person, som ophører med sin virksomhed, får efter de gældende regler afbrudt sin anciennitet i forholdtil optjening af ret til fleksydelse fra tidspunktet for ophøret med virksomheden, medmindre vedkommendetilmelder sig efterlønsordningen, hvor personen fortsat kan optjene anciennitet, som giver ret til efterløn ellerfleksydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte på overgangstidspunktet. Personer, der er født før1976, der ikke får tilmeldt sig efterlønsordningen i perioden mellem ophøret med virksomheden ogtilmeldingen til fleksjobordningen som lønmodtager, er afskåret fra ret fleksydelse. Personer, som er født 1.januar 1976 eller senere, vil som udgangspunkt kunne opnå ret til fleksydelse, da afbruddet i anciennitetensom følge af ophøret med virksomheden for de fleste personer ikke vil være længere end, at de ved visitationtil fleksjob som lønmodtager, kan nå at tilmelde sig fleksydelsesordningen igen og sammenlagt opnåanciennitet til fleksydelse.2.5.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at en person, der ophører med en selvstændig virksomhed, som personen har fået tilskud til atfortsætte med nedsat arbejdsevne efter reglerne i § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får mulighedfor at fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter ophøret.Dermed er personen som udgangspunkt sikret en fortsat mulighed for tidlig tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet i form af fleksydelse. Hvis personen er af den opfattelse, at det er muligt for vedkommendeat opnå et lønmodtagerarbejde på det ordinære arbejdsmarked, kan personen i stedet vælge at melde sig ind ien a-kasse, stille sig til rådighed for det ordinære arbejdsmarked og tilmelde sig efterlønsordningen.Hvis personen ønsker at blive visiteret til fleksjob som lønmodtager efter ophøret, vil der inden for dennetidsramme være en rimelig mulighed for, at kommunen vil kunne nå at få personens arbejdsevne afprøvet iforhold til andre erhverv inden visitation til fleksjob for lønmodtagere. Den fortsatte tilmelding har denvirkning, at personen vil kunne nå at blive visiteret til fleksjob som lønmodtager, tilmeldtfleksydelsesordningen og undgå at få et afbrud i sin anciennitet i forhold til optjening af ret til fleksydelse.Det foreslås, at det er en betingelse, at personen fortsætter med at betale bidrag til fleksydelsesordningen.Selv om kommunen stopper med at udbetale tilskud til drift af selvstændig virksomhed, skal kommunensåledes fortsætte med at opkræve fleksydelsesbidrag, indtil personen skriftligt meddeler kommunen, at denneikke ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen, eller indtil treårsfristen er nået, uden at personen ervisiteret til fleksjob som lønmodtager.Kommunen skal efter forslaget træffe afgørelse i to situationer i forbindelse med den foreslåedetreårsperiode:Afgørelse om, at personen ikke kan visiteres til fleksjob som lønmodtager, og at kommunen derforstopper med at opkræve fleksydelsesbidrag.

2.6. Tilmelding til fleksydelsesordningen under ressourceforløb2.6.1. Gældende retEfter de gældende regler kan en person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse,visiteres til ressourceforløb. Det kan være, fordi personen har komplekse problemstillinger, der krævertværfaglig indsats for, at den pågældende bliver i stand til igen at varetage et fleksjob. Fra det tidspunkt, hvorpersonen er visiteret til ressourceforløb, er vedkommende ikke længere visiteret til fleksjob, og der udbetalesressourceforløbsydelse under ressourceforløbet.Personen kan herefter ikke længere være tilmeldt fleksydelsesordningen fra tidspunktet for visitation tilressourceforløb, og kommunen må derfor ikke opkræve fleksydelsesbidrag. Det skyldes, at det er enbetingelse for at være tilmeldt fleksydelsesordningen, at man er visiteret til fleksjob.Efter gældende regler opkræver kommunen fleksydelsesbidrag af personer, som er tilmeldt ordningen. Deter en betingelse, at man senest fra det 30. år har betalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag, som ikke ertilbagebetalt i sammenlagt mindst 30 år. På grund af reglerne om anciennitet i fleksydelsesordningen, er detfor årgange forud for 1976 ikke muligt at have et afbrud i anciennitet til fleksydelsesordningen.En person, som visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse, får efter de gældende regler afbrudt sinanciennitet i forhold til optjening af ret til fleksydelse fra påbegyndelse af ressourceforløb, medmindrevedkommende tilmelder sig efterlønsordningen, hvor personen fortsat kan optjene anciennitet, som giver rettil efterløn eller fleksydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte på tidspunktet for overgang tilefterløn eller fleksydelse. Personer, der er født før 1976, der ikke får tilmeldt sig efterlønsordningen iressourceforløbsperioden, er afskåret fra ret til fleksydelse. Personer, som er født 1. januar 1976 eller senere,kan få ret til fleksydelse, hvis afbruddet i ancienniteten som følge af ressourceforløbet ikke er længere end, atde ved genvisitation til fleksjob som lønmodtager, kan nå at tilmelde sig fleksydelsesordningen igen ogsammenlagt opnå anciennitet efter de ordinære regler.2.6.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at en person, der visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse, får mulighed for at fortsættemed at være tilmeldt fleksydelsesordningen, selv om personen ikke er visiteret til fleksjob i denne periode.Det sikres dermed, at personen ikke får et afbrud i sin anciennitet, som kan betyde, at personen ikke vilkunne opfylde kravene til anciennitet i forhold til fleksydelsesordningen. Derudover vil en person, der nårfleksydelsesalderen under ressourceforløbet, kunne overgå til fleksydelse fra et ressourceforløb.Der er ikke nogen specifik tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe personen kan fortsætte med at væretilmeldt fleksydelsesordningen under ressourceforløbet. Personen vil således kunne fortsætte med at væretilmeldt fleksydelsesordningen under hele ressourceforløbet og vil også kunne overgå til fleksydelse i denne

periode. Bliver personen efterfølgende visiteret til fleksjob som lønmodtager, kan vedkommende fortsættemed at betalte til fleksydelsesordningen. Hvis personen efter ressourceforløbet derimod ikke bliver visiterettil fleksjob som lønmodtager, vil vedkommende ikke længere kunne være tilmeldt fleksydelsesordningen.Personen har i stedet mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og betale til efterlønsordningen.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 2.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1 Ændringer vedr. ledighedsydelse og fleksløntilskud, jf. pkt. 2.1-2.4Lovforslaget indebærer tekniske ændringer og præciseringer for personer, der er startet i et fleksjob efter 1.januar 2013 eller personer, der modtager ledighedsydelse.Det præciseres med forslaget, at fleksløntilskuddet til personer i fleksjob alene kan udbetales, hvis der skerudbetaling af løn. Endvidere udgår definitionen af lønindtægt af bestemmelsen i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, og i stedet får beskæftigelsesministeren bemyndigelse tilat fastsætte hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt.Samtidigt sikrer forslaget, at personer, der er blevet ledige efter en ansættelse i et fleksjob, der er påbegyndtden 1. januar 2013 eller derefter, ikke oplever en indtægtsnedgang, når de holder ferie, mens de er ledige.Endelig fritages personer, der aktuelt er syge, på barsel m.v., fra reglerne om, at cv skal lægges i Jobnet og atde skal møde til en cv-samtale senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse.De økonomiske konsekvenser af forslagene skønnes at være ubetydelige.3.1.2 Fleksydelsesordningen, jf. pkt. 2.5 og pkt. 2.6Med forslaget rettes op på nogle uhensigtsmæssige konsekvenser i forhold til muligheden for at bevaretilmelding til fleksydelsesordningen i forbindelse med tilskud til drift af selvstændig virksomhed med nedsatarbejdsevne og overgang til ressourceforløb fra ledighedsydelse, som er opstået ved udmøntning af Aftaleom en reform af førtidspension og fleksjob fra juni 2012.Med forslaget kan selvstændige med tilskud til at videreføre egen virksomhed fortsætte med at væretilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter ophør uden at være visiteret til fleksjob for lønmodtagere.Endvidere kan personer, der visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse fortsætte med at betale tilfleksydelsesordningen under ledighed.De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være ubetydelige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget er forud for fremsættelsen sendt i høring i: Advokatrådet, Ankestyrelsen, ASE, ArbejdsmarkedetsTillægspension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, DanskeAdvokater, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, DenUvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finansrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frie Funktionærer, Institut forMenneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, KristeligFagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,, Pension Danmark, Retssikkerhedsfonden,Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sundhedskartellet og Ældresagen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/MindreindtægterIngenIngenIngenIngen

Til nr. 1 (§ 70 f, stk. 1)Efter gældende regler i § 70 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelseindsats udbetaler arbejdsgiveren løntil den ansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, derreguleres på baggrund af lønindtægten. Efter lovens § 70 f, stk. 1, udbetaler kommunen fleksløntilskud tilpersoner, der er ansat i et fleksjob. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den nedsattearbejdsevne kan være mindre end lønnen ved almindeligt fuldtidsarbejde. Men det har ikke været hensigten,at fleksløntilskuddet skal understøtte job, hvor der ikke udbetales løn i længere perioder. Der skal være taleom et reelt arbejdsforhold med udbetaling af løn, således at fleksløntilskuddet ikke udgørforsørgelsesgrundlaget. Det fremgår samtidigt, at tilskuddet højest kan udgøre et beløb, der svarer til 98 pct.af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om en arbejdsløshedsforsikring m.v. Med denneformulering kan der opstå tvivl om, hvorvidt der skal ske en månedlig lønudbetaling fra arbejdsgiveren,som betingelse for, at der kan udbetales fleksløntilskud.Det foreslås, at det i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, præciseres, atfleksløntilskuddet udbetales som et supplement til den løn, der bliver udbetalt af arbejdsgiveren til denfleksjobansatte efter § 70 e.Samtidig præciseres det i forslaget til § 70 f, stk. 1, at fleksløntilskuddet beregnes på bagrund af et beløb,der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.

Fleksløntilskuddet udbetales efter stk. 2-5 månedsvis bagud i lighed med, hvad der hidtil har væretgældende.Til nr. 2 (§ 70 f, stk. 2)Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, defineres lønindtægt somA-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning,der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet endA-indkomst. Det har ikke været hensigten med reglerne, at lønindtægt aldrig skal medføre fradrag ifleksløntilskuddet, alene fordi lønindtægten ikke er skattepligtig som A-indkomst.Det foreslås derfor, at definitionen af lønindtægt i lovens § 70 f, stk. 2, udgår, og at der i stedet indsættesen bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 70 f, stk. 11, således at beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler herom i bekendtgørelsesform.Til nr. 3 (§ 70 f, stk. 11)Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, harbeskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet,herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunerne skal anvende oplysninger fraindkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.Denne bemyndigelse er efter de gældende regler anvendt til at fastsætte regler om modregning ifleksløntilskuddet for løn, jf. § 70 f, stk. 2, som fremgår af indkomstregistret, samt modregning af personenseget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud den førstemåned sker på baggrund af den forventede lønindtægt med en eventuel efterfølgende efterregulering. Der villigeledes blive fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sketændringer i lønindtægt m.v.Endelig er bemyndigelsen brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når enperson modtager syge- eller barseldagpenge, og arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom.Det er ikke efter de gældende regler muligt at kræve for meget udbetalt fleksløntilskud tilbage, når detikke er muligt at foretage efterregulering i fleksløntilskud eller ledighedsydelse af en udbetalt resultatlønm.v. på grund af, at en person ikke længere er omfattet af fleksjobordningen og derfor modtager fxførtidspension eller er ansat i ordinær beskæftigelse. Baggrunden for dette er, at den fleksjobansatte ikke harmodtaget fleksløntilskuddet med urette. I forhold til personer, der overgår til ressourceforløbsydelse,uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil der efter de gældende regler ske fradrag i ydelsen efter reglerne fordisse ydelser. Det betyder, at en person, der har fået udbetalt en resultatløn m.v., skal forbruge denne, før derkan udbetales hjælp, jf. §§ 30 og 68 a, i lov om aktiv socialpolitik.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.1.2 og 2.2.2 vedrørende fordeling af en løn i form afresultatløn m.v. og lønindtægtsbegrebet.Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny§ 70 f, stk. 11,i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet ilighed med de gældende regler samt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan det beløb, der er optjent somløn under ferie og feriegodtgørelse, omregnes fra et nettobeløb til et bruttobeløb, da beløbet i fx Feriekontoer angivet som et nettobeløb. Med forslaget sikres det, at der sker en ensartet nedsættelse i fleksløntilskuddetmed den fulde feriegodtgørelse eller ferie med løn, dvs. beløbet før der er trukket skat.

Hvis kommunerne har oplysninger om bruttobeløbet for løn under ferie eller feriegodtgørelse fx fraoplysninger i indkomstregisteret, er det dette beløb, som skal anvendes, når der skal ske fradrag for løn underferie eller feriegodtgørelse.Med forslaget til ændringen af lovens§ 70 f, stk. 11,udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse tilogså at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt.Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnesarbejdsmarkedsbidrag m.v.I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er etled i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager tilpensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og denansatte i fleksjobbet.I lønindtægt indgår endvidere den skattepligtige værdi af fx fri bil, kost og logi samt fri telefon, somskattemyndighederne har fastsat. Baggrunden for dette er, at disse personalegoder er en del af den samledelønindkomst, som den ansatte i fleksjobbet er omfattet af.Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, hvoraf der skal betalesarbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for personer,hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst,hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet.Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privathusholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del afden løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal denpågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå iberegningen af lønindtægten. Den fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstændigbibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller andre beløb til eget forbrug. Kommunenkan ved regnskabsårets udgang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de oplysninger,som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrollere, om der skal ske en efterregulering affleksløntilskuddet.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordanen løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdetdækker.Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag ifleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder,som resultatlønnen dækker.Hvis der kan opnås en resultatløn m.v. med et maksimalt beløb hver måned, vil den udbetalte resultatlønm.v. indgå i den følgende måneds beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.Hvis resultatlønnen m.v. udbetales for en periode, der dækker flere måneder eller et helt år, skal der i detomfang, det er muligt, foretages fradrag for denne indkomst i de følgende måneders fleksløntilskud. Hvisfradraget for resultatlønnen m.v. - dvs. forskellen på det beløb, der faktisk er udbetalt i fleksløntilskud, og detbeløb, der skulle have været udbetalt i fleksløntilskud - kan ske fuldt ud i den følgende månedsfleksløntilskud, sker hele fradraget i fleksløntilskuddet for denne måned. Hvis resultatlønnen m.v. ikke kan

fradrages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages der fradrag for den resterende del afresultatlønnen m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud. Beregningen af fleksløntilskuddet sker for demåneder, som resultatlønnen m.v. skulle dække, mens efterreguleringen af fleksløntilskuddet skerfremadrettet fra det tidspunkt, hvor resultatlønnen m.v. kommer til udbetaling.Eksempel:En person får udbetalt provision den 1. januar 2014. Provisionen dækker hele 2013 og udgør 24.000 kr.Der skulle derfor være beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for 2013 med i gennemsnit 2000 kr.mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver måned for 2013.Kommunen skal derfor beregne, hvad der skulle være fradraget i fleksløntilskuddet for 2013 og forskellenmellem det beløb, der er foretaget fradrag for i 2013 og det beløb, der skulle have været foretaget fradragfor i 2013. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for i 2013, skal herefter fradrages i den eller dekommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretagetfradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud.Loftet over det, der kan udbetales i fleksløntilskud og løn tilsammen, påvirkes således ikke af fradraget forprovision, der vedrører 2013.Hvis den pågældende fratræder sit fleksjob inden resultatlønnen m.v. er fuldt ud fradraget ifleksløntilskuddet, sker der fradrag i ledighedsydelsen for den resterende del af resultatlønnen m.v.Med forslaget til § 70 f, stk. 11, vil der endvidere bliver fastsatregler om, at en person, der ikke længeremodtager fleksløntilskud eller ledighedsydelse, fordi de ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, skalbetale det beløb tilbage, som de har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af en udbetalt løn,resultatløn m.v., som ikke er efterreguleret efter regler fastsat i medfør af § 70 f, stk. 11, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, eller efter regler fastsat i medfør af § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for såvidt angår ledighedsydelse. Muligheden for efterregulering i fleksløntilskuddet fremgår af § 7, stk. 1, ibekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Der indsættes endvidere regler ibekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse ommuligheden for, at for meget udbetalt fleksløntilskud kan medføre fradrag i ledighedsydelsen, hvis enfleksjobansat er blevet ledig, inden der kunne ske efterregulering i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatlønm.v.En person, der har modtaget et højere fleksløntilskud, end den pågældende ville have været berettiget til,hvis der var sket efterregulering i fleksløntilskuddet for udbetaling af løn fx i form af resultatløn m.v., skalbetale dette beløb tilbage. Der fastsættes nærmere regler for, hvordan tilbagebetalingen skal ske, herunderom hvordan kommunen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet.Kommunen skal i lighed med i dag sikre, at udbetaling af ydelser til en person sker på et korrekt grundlag,og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen.

Det foreslås derfor, at definitionen af lønindtægt i lovens § 74 d, stk. 2, udgår, og at der i stedet indsættesen bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 74 d, stk. 5, således at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmereregler om, hvilke indkomster der indgår i lønindtægten i bekendtgørelsesform.Til nr. 2 (§ 74 d, stk. 5)Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik har beskæftigelsesministerenbemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen, herunder bemyndigelse tilat fastsætte regler om, at kommunerne skal anvende oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om etindkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.Den eksisterende bemyndigelse vil - ud over de i dag gældende regler om beregning af og fradrag iledighedsydelse - blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan det beløb, der er optjent som lønunder ferie og feriegodtgørelse, omregnes fra et nettobeløb til et bruttobeløb, da beløbet i fx Feriekonto erangivet som et nettobeløb. Med forslaget sikres det, at der sker en ensartet beregning af den supplerendeledighedsydelse med den fulde feriegodtgørelse eller ferie med løn, dvs. beløbet før der er trukket skat.Hvis kommunen har oplysninger om bruttobeløbet for løn under ferie eller feriegodtgørelse fx fraoplysninger i indkomstregisteret, er det dette beløb, som skal anvendes, når der skal ske beregning afsupplerende ledighedsydelse i forbindelse med udbetaling af løn under ferie eller feriegodtgørelse.Med forslaget til ændringen af lovens§ 74 d, stk. 5,udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse tilogså at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der skal indgå i lønindtægten.Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnesarbejdsmarkedsbidrag m.v.I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er etled i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager tilpensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og denansatte i jobbet.I lønindtægt indgår endvidere den skattepligtige værdi af fx fri bil, kost og logi, fri telefon, somskattemyndighederne har fastsat. Baggrunden for dette er, at disse personalegoder er en del af den samledelønindtægt, som den ansatte i fleksjobbet er omfattet af.Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, og hvoraf der skalbetales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i ledighedsydelsen i lighed med, hvad der gælder forpersoner, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst erindkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Detkan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privathusholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del afden løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal denpågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.Bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag iledighedsydelse, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at resultatløn m.v., fx i form af bonuseller provision, der ikke fuldt ud har medført fradrag i fleksløntilskuddet, vil indgå i beregningen af ogfradraget i ledighedsydelsen for den resterende del af bonussen, provision m.v.Til nr. 3 (§ 74 e, stk. 6)Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 5, kan en person ikke få suppleret løn under ferie ellerferiegodtgørelse med ledighedsydelse, selv om beløbet udgør et mindre beløb end den sats, som den

pågældende får udbetalt i ledighedsydelse. Der sker således fradrag for antallet af feriedage medledighedsydelse i et ferieår, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til feriemed løn eller feriegodtgørelse, og den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse sammenlagt medretten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.Med forslaget til ny§ 74 e, stk. 6,i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at personer, der er ledige og haroptjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan få suppleret lønnen under ferien eller feriegodtgørelsenmed ledighedsydelse.Løn under ferie eller feriegodtgørelsen og ledighedsydelse kan tilsammen udgøre det beløb, som denpågældende er berettiget til i ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2 eller 3.Samtidig præciseres det, at en person, der har optjent ret til et antal dage med løn under ferie ellerferiegodtgørelse, ikke kan få ledighedsydelse for de dage, som der er optjent ret til ferie med løn ellerferiegodtgørelse for, medmindre den pågældende afholder ferie i disse dage. Der kan således alene ske etsupplement af det beløb, der er optjent til brug for ferie med løn eller feriegodtgørelse, i det omfang denpågældende rent faktisk afholder ferie i denne periode.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.3.1 og 2.3.2 vedrørende supplerende ledighedsydelseunder ferie.Til nr. 4 (§ 75, stk. 4)Efter gældende regler er personer, der er visiteret til fleksjob og er ledige, ikke fritaget fra pligten til atlægge deres cv i Jobnet, hvis de er syge eller har børnepasningsproblemer over en længere periode, er påbarsel eller modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døendenærtstående.Pligten til at lægge sit cv i Jobnet har dog i praksis været fortolket således, at en person, som på grund af fxsit helbred ikke havde pligt til at stå til rådighed, var fritaget for at lægge sit cv i Jobnet, da personen i denperiode er fritaget for at være aktivt arbejdssøgende. Indlæggelsen af cv i Jobnet er en del af pligten til atvære aktivt arbejdssøgende.Efter de gældende regler har en person, der er fleksjobvisiteret og ledig, endvidere pligt til at møde til cv-samtaler, som jobcenteret indkalder den pågældende til.Det foreslås, at der i reglerne om krav til indlæggelse af cv i Jobnet indsættes et nyt§ 75, stk. 4,i lov omaktiv socialpolitik, således at den gældende praksis indarbejdes i reglerne. Det betyder, at personer, der ervisiteret til fleksjob, og som ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderervilstrække sig over en måned, fordi de enten er syge eller har børnepasningsproblemer, er på barsel ellermodtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående m.v., jf.§ 13, stk.7, nr. 2 og 4-6, i lov om aktiv socialpolitik, fritages fra pligten til at lægge deres cv i Jobnet.Hvis en person i en længere periode er fritaget fra rådighedsforpligtelsen af en af de nævnte grunde, hardet ikke det samme formål at lægge sit cv i Jobnet, som hvis personen står til rådighed for et fleksjob, da denpågældende i denne periode er fritaget for pligten til at være aktivt arbejdssøgende.En person, der er fleksjobvisiteret og ledig, vil endvidere ikke have pligt til at møde til cv-samtaler, sålænge den pågældende er fritaget for sin pligt til at stå til rådighed for et fleksjob.Når den ledige fleksjobvisiterede igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal den pågældende hurtigstmuligt lægge sit cv på Jobnet, dog senest 3 uger efter, at fritagelsen for rådighed for et fleksjob er ophørt.Jobcenteret skal samtidig sørge for, at der afholdes en cv-samtale med den pågældende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.4.1 og 2.4.2 vedrørende fritagelse for indlæggelse af cv iJobnet.Til § 3Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 2)Efter den gældende lovs § 2, stk.1, nr. 2, er det en betingelse for ret til fleksydelse, at modtageren førovergang til fleksydelse er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det foreslås, at henvisningen i lovens§ 2, stk.1, nr. 2,konsekvensændres, således at den også omfatter desituationer, hvor personen bevarer tilmeldingen til fleksydelsesordningen uden at være visiteret til fleksjob,jf. de foreslåede § 4 a og § 4 b, som affattet i § 3, nr. 2.Til nr. 2 (§ 4 a og § 4 b)Efter de gældende regler kan en person, der er visiteret til at modtage tilskud til videreførelse af drift afegen virksomhed med nedsat arbejdsevne efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevaretilmeldingen til fleksydelsesordningen, selv om visitationen er lempeligere og ikke giver de sammemuligheder, som gør sig gældende ved visitation til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Den lempeligere visitation har blandt andet den konsekvens, at man ved ophør med tilskud til selvstændigvirksomhed ikke automatisk er visiteret til fleksjob for lønmodtagere, idet ens arbejdsevne ikke er afprøvet iforhold til alle erhverv, men alene i forhold til den selvstændige virksomhed, hvortil der er givet tilskud efter§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at personer, der ophører med at modtage tilskudtil videreførelse af drift af egen virksomhed ikke længere kan være tilmeldt fleksydelsesordningen.På samme måde vil en person, der efter de gældende regler ikke længere er visiteret til fleksjob, nårvedkommende overgår fra ledighedsydelse til ressourceforløbsydelse i forbindelse med visitation til etressourceforløb ikke kunne bevare tilmeldingen til fleksydelseordningen.For retten til fleksydelse betyder et afbrud i anciennitet til fleksydelse, at retten til fleksydelse mistes forpersoner født før 1976. For yngre årgange medfører afbruddet, at retten til fleksydelse mistes, hvis det ikkeer muligt at nå at få tilstrækkelig anciennitet til fleksydelse ved efterfølgende visitation til fleksjob efter deordinære regler.Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.5.1 og 2.6.1.Det foreslås, at man kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i to situationer, hvor manikke er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den første situation er iop til tre år efter ophør med tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne. Deter den periode, som kommunen efter forslaget har til at vurdere, om personen kan blive visiteret til fleksjob.Bliver personen ikke visiteret til fleksjob inden for denne periode, afmeldes personen fleksydelsesordningen.Den anden situation er under ressourceforløb, som en person er visiteret til fra ledighedsydelse, og hvorpersonen har været tilmeldt fleksydelsesordningen. I begge situationer vil det som en konsekvens af forslagetvære muligt at overgå til fleksydelse i perioden, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne.Se almindelige bemærkninger under punkt 2.5.2 og 2.6.2.

Til § 5Da reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013, kan der fra dette tidspunkt ogfrem til dette lovforslags ikrafttræden være personer, der er blevet omfattet af en af de situationer, som dettelovforslag omhandler. Det foreslås derfor, at kommunerne skal kontakte disse personer og tilbyde dem atefterbetale fleksydelsesbidrag for den periode, hvor de mangler at betale bidrag for på grund af reformen.Det foreslås, at kommunen senest 31. juli 2014 skal finde personer, som i perioden fra ikrafttræden afreform af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 og indtil denne lovs ikrafttræden, har været omfattetaf en af de i § 4 a og § 4 b omhandlede situationer. Kommunen skal tilbyde tilmelding tilfleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft.Kommunerne skal i den forbindelse opgøre efterbetalingsbeløbet af fleksydelsesbidrag. Der kan efter dealmindelige regler i lov om fleksydelse indgås aftale om en afdragsordning.

3.§ 70 f, stk. 11,affattes således:”Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmereregler om, hvilken indkomst, der indgår ilønindtægten samt om beregning af og fradrag ifleksløntilskuddet, herunder regler om hvordanindtægter, jf. stk. 2, der dækker flere måneder,skal fordeles. Beskæftigelsesministerenfastsætter endvidere nærmere regler for, at derkan ske tilbagebetaling af for meget udbetaltfleksløntilskud på baggrund af en udbetaltlønindkomst m.v., når efterregulering ikke ermulig i fleksløntilskud eller ledighedsydelse.Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætteregler om, at kommunen ved beregning af ogfradrag i fleksløntilskuddet skal anvendeoplysninger om løn m.v., som fremgår afindkomstregisteret, jf. lov om etindkomstregister.”§2I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelsenr. 94 af 24. februar 2012, som senere ændretved § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 3 i lovnr. 476 af 30. maj 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23.december 2012, og § 1 i lov nr. 894 af 4. juli2013, foretages følgende ændringer:

3.I§ 74 eindsættes efter stk. 5 som nyt stykke:”Stk. 6. Personer, der har optjent ret til ferie medløn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kanfå suppleret den løn under ferie ellerferiegodtgørelse, som udbetales under ferien,med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen oglønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kantilsammen højst udgøre et beløb, der svarer tildet beløb, som personen er berettiget til iledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis enperson, der har optjent ret til løn under ferie ellerferiegodtgørelse vælger ikke at holde ferie, kander ikke udbetales ledighedsydelse for det antaldage, den optjente ret til ferie med løn ellerferiegodtgørelse udgør.”Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.§ 75.En person, der modtager ledighedsydelse,4.I§ 75indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at ”Stk.4.Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvisopnå fleksjob. Personen skalpersonen ikke står til rådighed for et fleksjob i en1) være aktivt jobsøgende,periode, som jobcenteret vurderer, vil vare mere2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c iend en måned, fordi personen er omfattet af § 13,denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger,stk. 7, nr. 2 eller nr. 4-6.individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § Når personen igen står til rådighed for et73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogfleksjob, skal den pågældende snarest muligt,møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lovdog senest efter 3 uger lægge sit cv i Jobnet, ogom ansvaret for og styringen af den aktivejobcenteret skal have afholdt en cv-samtale.”beskæftigelsesindsats,3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, medmindre personen imedfør af § 21 f i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats om en mindre intensivindsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,eller andre tilbud, der kan forbedre mulighedernefor at få arbejde,5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, derkan forbedre mulighederne for at få arbejde, og6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efterpersonen har opnået ret til ledighedsydelse, ogdeltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 2.Opstår der tvivl om en persons rådighed,skal kommunen afprøve denne. Det kan ske vedat anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke, hvisden pågældende har en rimelig grund til ikke atudnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og8.«§3I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.871 af 6. juli 2007, som senest ændret ved § 7 ilov nr. 1380 af 23. december 2012, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »kapitel 13 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«: » ellerer omfattet af §§ 4 a eller 4 b,«.

§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 15. april 2014,jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1 får virkning ved førsteudbetaling af fleksløntilskud efter lovensikrafttræden.§5Stk. 1.Personer, som efter ophør med tilskudefter § 70 g i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats forud for denne lovsikrafttræden, og som i tilskudsperioden har værettilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive tilmeldtfleksydelsesordningen med virkning fratidspunktet for afmeldelse på grund af ophør medselvstændig virksomhed.Stk. 2.Personer, der er visiteret tilressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats fra ledighedsydelse,og som har været tilmeldt fleksydelsesordningenforud for denne lovs ikrafttræden, kan blivetilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fratidspunktet for afmeldelse på grund afressourceforløb.Stk. 3.Tilmelding efter stk. 1 og stk. 2 er betingetaf efterbetaling af fleksydelsesbidrag forperioden.Stk. 4.Kommunen skal senest 31. juli 2014 findepersoner efter stk. 1 og stk. 2 og give dem tilbudom tilmelding til fleksydelsesordningen medtilbagevirkende kraft fra ophør med virksomhed,jf. stk. 1 eller overgang til ressourceforløb, jf. stk.2. Kommunen skal oplyse størrelsen på detbeløb, der skal efterbetales.