BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 114: Beretningen fra ILO’s 102. Internationale Arbejdskonference afholdt i perioden 5. - 20. juni 2013 i Genève, fra beskæftigelsesministeren

IndholdsfortegnelseDen 102. Internationale Arbejdskonference i Genève 20131. Indledning...................................................................................................................................................... 2Konferencens dagsorden........................................................................................................................... 2Konferencens sammensætning ................................................................................................................. 2Regeringens mandatnotits for den 102. Internationale Arbejdskonference ............................................ 2Den danske delegation .............................................................................................................................. 3Konferencens åbning og valg af ledelse .................................................................................................... 3Nedsættelse af komitéer ........................................................................................................................... 4Konferencens hovedtalere ........................................................................................................................ 4“World of Work Summit” .......................................................................................................................... 62. Komitéen til prøvelse af fuldmagter.............................................................................................................. 83. Komitéen for finansielle og administrative spørgsmål.................................................................................. 94. Applikationskomitéen.................................................................................................................................. 105. Komité om beskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighed............................................... 216. Komité om en bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job................................................... 237. Komité om social dialog............................................................................................................................... 269. Udvælgelseskomitéen ................................................................................................................................. 29Bilag 1: Den Internationale Arbejderorganisations formål og struktur........................................................... 30Bilag 2: Fortegnelse over medlemmerne af Den Internationale Arbejdsorganisation ................................... 33Bilag 3: Oversigt over vedtagne konventioner, der er ratificeret af Danmark................................................ 34Bilag 4: Jørgen Rønnests (DA) tale ved konferencen....................................................................................... 39Bilag 5: Marie Louise Knupperts (LO) tale ved konferencen ........................................................................... 41Bilag 6: Mandatnotits ...................................................................................................................................... 43

Regeringsrepræsentanter og -rådgivere:Efter særlig aftale var ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentantSpecialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentantChefkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentantFuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiverFuldmægtig Karen Thormann, Beskæftigelsesministeriet, rådgiverSeniorrådgiver Henrik Vistisen, Udenrigsministeriet, rådgiverSouschef Janne Laigaard Schneider, Udenrigsministeriet, rådgiverAttaché Sofie H. Flensborg, FN-Missionen, Genève, rådgiverPraktikant Cecilie Louise Svane Olesen, FN-Missionen, Genève, rådgiverGrønlands Selvstyre deltog i dagene fra den 5. til den 12. juni ved fuldmægtig Trine SøgaardJørgensen og fra den 5. til den 7. juni ved jurist Nina Fischer Rønde.b. ArbejdsgiverdelegationAnsættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentantDirector for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, arbejdsgiverrepræsentantChefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiverKonsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiver

Efter proceduren i konferencens forretningsorden blev det vedtaget at nedsætte følgende komitéer:FuldmagtskomitéenDenne komité udarbejder under konferencen en rapport angående medlemsstaternes nomineringeraf delegerede til konferencen og klager herom.FinanskomitéenFinanskomitéen behandler spørgsmål i forhold til ILO’s finanser og budget, herunder fastsættelse afmedlemsstaternes bidrag. ILO’s budget og program er 2-årigt. På konferencen blev budget ogprogram for 2014-2015 vedtaget. I denne komité deltog Vibe Westh som regeringsrepræsentant.IFinanskomitéen kan alene regeringsrepræsentanter være medlemmer, mens arbejdstagerne ogarbejdsgiverne alene har observatørstatus.Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger (Applikationskomitéen)I Applikationskomitéen gennemgås rapporter fra medlemslandene om deres gennemførelse af ILO’skonventioner, herunder manglende gennemførelse eller manglende afrapporteringer. I denne komitédeltog Karen Thormann som regeringsrepræsentant, Flemming Dreesen og Jesper LykkeChristensen som arbejdsgiverrepræsentanter og Jens Erik Ohrt som arbejdsrepræsentanter.Komitéen om beskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighedI denne komité deltog Lis Witsø-Lund som regeringsrepræsentant, Henning Gadesomarbejdsgiverrepræsentant og Mads Samsing som arbejdstagerrepræsentant.Komitéen om bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne jobI denne komité deltog Vibe Westh og Henrik Vistisen (samt Janne Laigaard) somregeringsrepræsentanter, Henning Gade som arbejdsgiverrepræsentant samt Marie-Louise Knuppertog Jesper Lund-Larsen som arbejdstagerrepræsentanter.Komitéen om social dialogDenne komité var en opfølgning på ILO’s 2008-deklaration. I komitéen deltog Torben Lorentzensom regeringsrepræsentant, Jørgen Rønnest som arbejdsgiverrepræsentant og Jørgen Holst somarbejdstagerrepræsentant.UdvælgelseskomitéenDen såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, særligt irelation til tidsplaner, organisering mv. Udvælgelseskomitéen havde dette år en særlig opgave, daILO’s styrelsesråd havde sat Myanmar/Burma på dagsordenen med henblik på at genoverveje ILO’sto resolutioner om landet.Konferencens hovedtalere

opfattelse, at anstændig beskæftigelsevil være en vej til at løfte befolkningen ud af fattigdom ogsamtidig styrke landets økonomi mod udefrakommende chok. Derfor havde regeringen ogsårevideret dele af deres sociale sikringssystem, eksempelvis var der nu indført obligatoriskpensionsopsparing, som var finansieret af arbejdsgiverne. En anden vigtig prioritet for regeringenvar den fortsatte kamp mod børnearbejde. Malawi var et udsat land i forhold til denne dagsorden, damange børn stod udenfor uddannelsessystemet, og mange familier lever i massiv fattigdom.Regeringen havde vedtaget en national handlingsplan for elimineringen af børnearbejde i 2010-2016 og deltog desuden i The International Programme on the Elimination of Child Labour.Endeligvar det præsidentens personlige målsætning at styrke kvindernes deltagelse i samfundet.Vedat udpege100 kvalificerede kvinder til ledende poster i centraladministrationen samt ved at sikrelige løn for lige arbejde. Præsidenten afsluttede sit indlæg ved at takke ILO for indsatsen i kampenfor anstændigt arbejde, der gjorde en konkret forskel for millioner af mennesker – globalt, regionaltog nationalt.Formand for detEuropæiske Råd, Herman Van Rompuy understregede, at beskæftigelsespolitik varet vigtigt værktøj til at skabe stabilitet i EU, hvor flere lande stadig var påvirket af den økonomiskekrise. I EU havde de strenge økonomiske forhold skabt et markant pres på de nationale budgetter,hvilket var en trussel mod hele den europæiske velfærdsmodel karakteriseret ved både højbeskyttelse og fleksibilitet. Den mest udsatte gruppe i EUs medlemslande var unge mellem 18 og 25år. I denne gruppe stårhver anden,i nogle regioner,udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. Derforhavde EU afsat 6 mia. EUR til en ungdomspakke. Desuden havde medlemslandendevedtaget enunge garanti, som sikrede alle unge et relevant tilbud senest fire måneder efter de forlod skolen ellerblev arbejdsløse. Ifølge Van Rompuy var højere strukturel økonomisk vækst og bedrekonkurrenceevne de bedste langtidsgarantier for etableringen af anstændige arbejdspladser. ILOspillede en stor rolle i denne sammenhæng ved at fastlægge internationale standarder og normer,som kunne styre stater i retningen af social retfærdighed og promovere social dialog. Det varpræsidentens håb, at ILO fortsat ville minde verden om, at social retfærdighed er fundamentet forfredelige samfund.Formand for the African Union Commission Dr. NkosazanaDlaminiZuma fortalt, at jobskabelse varen vigtig faktor iskabelsen af et forenet, fredeligt og velståendeAfrika. Man havde allerede i denAfrikanske Union vedtaget et separatudviklingsmål for beskæftigelse og social sikkerhed. Detteindgik nu i Post 2015 Development Agenda. Der var desuden udviklet et nyt initiativ i samarbejdemed the African Development Bank, UN ECA og ILO om promovering af ungdomsbeskæftigelse.Initiativet ville fokusere på tre områder: udvikling af beskæftigelsespolitik rettet mod unge,kapacitetsopbygning og videndeling. Den Afrikanske Unions fokus på ungdomsbeskæftigelse blevessentiel i lyset af den demografiske udvikling. I 2025 var det estimeret, at afrikanske unge villeudgøre en fjerdel af verdens befolkning. Unge skulle derfor modtage uddannelse indenforvidenskab, teknologi, ICT mv.,men der skulle også skabes flere job.Afrika havde stadig et stortforråd af urørte naturressourcer, som kunne blive en kilde til job. Ligeledes skulle modernisering afde primære erhverv samt investeringer i infrastruktur og energikilder blive til nyebeskæftigelsesmuligheder for unge. Regeringer skulle også skabe de nødvendige betingelser forsocial beskyttelse ved at håndhæve eksisterende lovgivning og straffe overtrædelser. Lovgivningsom promoverede social dialog skulle styrkes på arbejdspladsen både mellem ledelse ogarbejdstager og mellem arbejdsgiver og fagforeninger. Den Afrikanske Union varengageret i atmodernisere og industrialisere Afrika med henblik på at opnå et integreret arbejdsmarked samtforbedret service og produktivitet. Unionen inviterede alle internationale partnere – især ILO – til atsamarbejde herom.

Som et nyt initiativvarder på forsøgsbasis afsat én dag på Arbejdskonferencen til et topmødemedfokus pådet globale arbejdsmarkeds store udfordringer. Initiativet blev kaldet ”World of WorkSummit”, og blev holdt under overskriften:Genopbygning af tillid: job, vækst og social udvikling.Formålet var at få forskellige perspektiver på ILO’s arbejde bragt frem i lyset, for derved at læggelinjerne for ILO’s arbejdefrem mod hundredeårsjubilæet i 2019. Debatten varopdelt i to dele.Førstdebatterede et ekspertpanel generaldirektør Guy Ryders indledende spørgsmål om, hvordan verdenskaber nye job med ordentligearbejdsvilkår?Ogefterfølgendevarder åbnet op for en interaktivdiskussion med indlæg fra regerings- og delegationsledere.I ekspertpanelet blev følgende synspunkter fremlagt:Sekretariatschef iUN EconomicCommission for AfricaCarlos Lopestalte om den massiveøkonomiske udvikling, Afrika havde oplevet gennem de sidste 10 år. Økonomien var vokset medover 5 pct. pr. år, og det havde medført bedre arbejds- og levevilkår på kontinentet. Desværre vardet ofte de negative historier, som tegnede billedet af Afrika. Han understregede, at én af de størsteudfordringer var at genskabe tilliden til Afrikas ungdom, som i 2020 ville udgøre en af verdensstørste ungdomsårgange. Han bemærkede afslutningsvist, at ulighed stadig var en udfordring i flereafrikanske lande, og at der var behov for at bekæmpe denne aktivt og strukturelt.Vicerektor vedUniversity of GenevaYves Flückigerfortalte, om hvordan den globalemakroøkonomiske udvikling var påvirket af verdens arbejdsmarkeder. Imens den vestlige verden,herunder Europa og USA, kæmpede med de nationale budgetter og stigende ledighed, oplevedekontinenter, såsom Afrika og Asien, høje årlige vækstrater og øget jobskabelse. Dettedifferentierede billede udgjorde en stor udfordring for det internationale samfund. Derfor var derbehov for organisationer som ILO, der kunne arbejde ud fra de enkelte landesarbejdsmarkedsforhold med fremtidens udfordring, nærmereat genskabe økonomisk tillid i den delaf verden, som var svækket af den økonomiske krise, samt at øge kvaliteten af arbejdspladser iregioner med kraftig økonomisk vækst.Vicepræsident iInternational Organization of EmployersDaniel Funes de Rioja fortalte, at det varvigtigt at forstå årsagerne til den seneste økonomiske krise for at genskabe tilliden i fremtiden.Bæredygtig vækst ville komme fra den private sektor, hvilket man ikke kunne understrege nok.Derfor burde ILO støtte og udvikle tiltag, der styrkede virksomheder - herunder reducering afadministrative byrder, eliminering af korruption, styrkelse af moderne uddannelsessystemer samtafskaffelse af rigide lovgivningsmæssige rammer. Derudover pegede de Rioja på, attrepartsdrøftelser og social dialog ligeledes er nøglen til fremtidens vækst.Generalsekretær iInternational Trade Union ConfederationSharanBurrowunderstregede,at selvomen række lande havdeoplevet høje vækstrater, var der ingen tvivl om, at den økonomiske krisestadig ikke var slut. Derfor var der brug for handling, idet en økonomiskkrise var gift for socialbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. ILO burde derfor være at finde centralt i debatten om at sikreanstændige job, social dialog og kollektive forhandlinger uanset det økonomiske klima. Allearbejdstagere burde tjene en løn, som de kunne leve af og kunne opretholde deres basalerettigheder. Den bedste måde at skabe tillid til verdensøkonomien var at sikre ordentlige6

2. Komitéen til prøvelse af fuldmagterFuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage i konferencen somrepræsentanter for regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Komitéen sammensættes,i henhold til forretningsordenen, aftre medlemmer, der repræsentererhver af detre grupper.Regeringsrepræsentanten fungerede som komitéens formand. I år blev følgende personer valgt tilkomitéen: for regeringsgruppenMothusi B.R Palai(Botswana), for arbejdsgivergruppenEdward E.Potter(USA) og for arbejdstagergruppenYves Veyrier(Frankrig).Komitéen havde, ligesom de foregående år, anmodet Djiboutis regering om i forbindelsen medtilmeldingen til Arbejdskonferencen, at aflægge rapport om proceduren for udvælgelsen afarbejdstagerrepræsentanter. Komitéen beklagede stærkt manglende samarbejde fra Djiboutisregering, idet den ikke på anmodning havde afgivet rapport. Rapporten var kun blevet aflagtmundtligt af arbejdsmarkedsdirektør Hassan Houmed Ibrahim. Komitéen udtrykte derfor stærkkritik af landet og gentog sin anmodning til Djibouti om at afgive en skriftlig rapport omudvælgelsen af arbejdstagerrepræsentanter forud for næste års konference.Komitéen fulgte ligeledes op på overvågningen af proceduren for Myanmars udvælgelse afarbejdstagerrepræsentanter. I en skriftlig rapport til komitéen havde Myanmar beskrevet, hvordanman gennem en lov fra 2011 havde sikret, at der til dato var dannet 602 arbejdstagerorganisationer.Ydereligere blev det beskrevet, hvordan arbejdstagerdelegationen til årets konference var valgt påbaggrund af et hemmeligt og frit valg mellem arbejdstagerorganisationerne. Valget havde blandetandet været fulgt tæt af ILO. Komiteen udtrykte tilfredshed med Myanmars arbejde for at fremmeantallet af arbejdstagerorganisationer samt udvælgelsesproceduren for valg afarbejdstagerrepræsentanter. Derfor besluttede komitéen, at Myanmar ikke skulle være underobservation ved næste års tilmelding.Fuldmagtskomitéen behandlede i alt 17 indsigelser blandt andet omhandlende nomineringerne,manglen på samme eller manglende betalingfor arbejdsgiver- samtarbejdstagerrepræsentanterfra:Afghanistan,Barbados, Cameron, Costa Rica, Djibouti, Ecuador,Salomonøerne, Spanien, Kirgisistan, Liberia, Mali, Mauretanien, Filippinerne, Pakistan,Rumænien, TuvaluogVenezuela.

3. Komitéen for finansielle og administrative spørgsmålFinanskomitéen valgte HernándezNarváez, regeringsrepræsentant fra Mexico, som formand. Derblev valgt to observatører Mr. Cortebeeck ogMr. Mdwabafra hhv. arbejdstagerne ogarbejdsgiverne.Generaldirektøren introducerede ILO’s program- og budgetforslag for 2014 – 2015. Hanunderstregede, at det var vigtigt at sættegang i et reformprogram afILO, så ILO kan forblive eneffektiv udbyder af brugbare og relevante ydelser af høj kvalitet.Guy Ryder bemærkede, at han varmeget bevidst om, at han fremsatte dette budgetforslag samtidig med, at verden stadig var i krise,og han var derfor forberedt på, at nogen lande ikke kunne støtte hanszerorealgrowthbudget.Hanfandt det dog afgørende, at ILO var så effektivt et instrument som muligt, og derfor mente han, atdet var nødvendigt at foreslå en stigning på0,3 % i det totale budget. På den måde ville ILOsikre sinkøbedygtighed trods inflation.Arbejdstagergruppen udtrykte deres støtte til budgettet. De gjorde opmærksom på at diskussionenomkring ILO’s budget og program var vigtig i sådan et afgørende øjeblik for ILO, hvor den globaleøkonomiske krise, som startede i 2008, ikke vidste tegn på at ville slutte. De ødelæggendekonsekvenser af krisen havde påvirket millioner af mennesker, der for eksempel havde mistet deresarbejde eller arbejdede i en uformel økonomi. Arbejdstagerne ønskede, at ILO skulle spille ennøglerolle i at fremme social retfærdighed, i atsikreanstændigt arbejde og ordentligt betalte job samtudvide arbejdsbeskyttelse.Arbejdsgivergruppen fastslog, at program og budget for 2014 – 2015 gav en mulighed for at øgeværdien af ILO og en bedre mulighed for ILO til reelt at påvirke udviklingen på verdensarbejdsmarkeder. Arbejdsgiverne troede på, at en mere fokuseret strategi for ILO ville skabe etbedre miljø for at udviklevirksomheder – hvilket ville være positivt, da det er virksomheder, derskaber job. Derudover hilste han et initiativ om mere detaljerede rapporter angående ILO’sresultater velkommen. Arbejdsgiverne støttede yderligere målet om at øge samarbejdet mellemILO’s afdelinger og at opløse silo-tænkningen. Gruppen kunne af disse grunde støtte forslaget.Mens et overvældende flertal af landende støttede det fremlagte budgetforslag, var der ogsåmodstand fra enkelte lande, herunder Spanien, Canada og Japan, der ønskede at organisationenskulle holde fast i en zero nominel growth. Blandt de lande, der støttede Generaldirektørens forslag,lagde flere lande, herunder Danmark, vægt på det vigtige arbejde, der blev gjort for at effektivereorganisationen og sikre mest muligt for pengene samt gøre ILO mere relevant. Konferencen vedtogprogram- og budgetforslaget.

4. ApplikationskomitéenApplikationskomitéens arbejde er et fast punkt på den årlige konference. Komitéens hovedopgaveer at gennemgå og drøfte medlemslandenes implementering af ILO-konventioner på baggrund afEkspertkomitéens bemærkninger til modtagne rapporteringer fra medlemslandene på de ratificeredekonventioner. Komitéen består af repræsentanter for både regeringer, arbejdsgivere ogarbejdstagere.På sidste Arbejdskonference i 2012 måtte Applikationskomitéen indstille sine møder uden, at detvar muligt at gennemføre de individuelle landesager. På dette års konference lykkedes det forarbejdsmarkedets parter at nå et kompromis omkring, hvilke landesager der skulle behandles iApplikationskomitéen. Komitéen kunne derfor varetage sin funktion under konferencen.Til brug for arbejdet i komitéen forelå Ekspertkomitéens generelle rapport som indeholer, dels enbeskrivelse af det normskabende arbejde i ILO, dels bemærkningerne til de modtagnerapporteringer om ratificerede konventioner. Endvidere forelå en særlig rapport (General Survey)om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor (”Collectivebargaining in the public sector: away forward”). Ekspertkomitéen består af ca. 202uafhængige eksperter på arbejdsmarkedsområdet,fortrinsvis højesteretsdommere, udpeget af Styrelsesrådet for 3 år ad gangen.Applikationskomitéen afholdt 16 møder. Som formand for komitéen blev Ms.NoemíRial(regeringsrepræsentant, Argentina) valgt og som viceformænd Ms. Sonja Regenbogen(arbejdsgiverrepræsentant, Canada), og Mr. Marc Leemans(arbejdstagerrepræsentant, Belgien). Som rapportør blev Mr. David Katjaimo(regeringsrepræsentant, Namibia) valgt.Fra dansk side deltog som regeringsrepræsentanter: attaché Sofie Hermann Flensborg, fuldmægtigKaren Thormann og praktikant Cecilie Svane Olesen. Som arbejdstagerrepræsentant deltoginternational konsulent Jens Erik Ohrt (LO), og som arbejdsgiverrepræsentanter deltogansættelsesretschef Flemming Dreesen (DA) og konsulent Jesper Lykke Christensen (KL).Applikationskomitéen havde følgende dagsorden:Generel debat om det normskabende arbejde, herunder komitéens arbejdsmetoderGeneral Survey – kollektive forhandlinger i den offentlige sektorMedlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportereIndividuelle landesagerNedenfor gennemgås komitéens behandling af de nævnte dagsordenspunkter.a) Generel debat om det normskabende arbejde og komitéernes arbejdsmetoderApplikationskomitéen blev på dette års arbejdskonference indledt med et indlæg fra henholdsvisarbejdsgiverne og arbejdstagerne, hvori der blev gjort refleksioner over sidste års sammenbrudteforhandlinger.Arbejdsgiverne ønskede at understrege vigtigheden af ILO’s normsættende arbejde og defremhævede, at overvågningssystemet var ILO’s hjerteblod. Derudover anerkendte arbejdsgiverneEkspertkomitéens og Applikationskomitéens afgørende rolle i overvågningssystem, men gentogsamtidig, at en trepartsstyring var afgørende for at sikre systemets relevans og overlevelse. Medhenvisning til sidste år konference udtrykte arbejdsgivernes en bekymring, som der stadig var behov2

for at adressere, hvis systemets troværdighed skulle opretholdes. Arbejdsgiverne var dog tilfredsemed, at generalsekretærens repræsentant også mente, at et troværdigt overvågningssystemforudsatte støtte fra alle tre parter. Arbejdsgiverne påpegede, at følgende problemstillinger endnuikke var afklaret: Ekspertkomitéens mandat, specielt spørgsmålet om komitéens rammer og måden,hvorpå dette blev kommunikeret samt fortolkningen af strejkeretten som en del af konvention nr.87.Arbejdstagerne fortalte, at sidste års sammenbrud i Applikationskomitéen havde skabt mangefrustrationer blandt arbejdstagere tilstede på konferencen, som ikke havde haft mulighed for atpræsentere de sager, hvor deres rettigheder var blevet krænket. Derudover havde nogle regeringerdesværre fortolket krisen i Applikationskomitéen, som en mulighed for ustraffet at stoppeefterlevelsen af de internationale standarder. Arbejdstagerne mindede om, at arbejdsgiverne havdebrug for arbejdstagere til at sikre et fredeligt arbejdsmarked og dermed en økonomi, der var gearettil at vokse. Arbejdstagerne håbede, at en balanceret og acceptabel løsning ville blive fundet ogunderstregede vigtigheden af at blive enige om en løsning, der understøttede ILO’s normskabendearbejde og gav organisationen tilstrækkelig magt til at sikre gennemførelse og efterlevelse afstandarderne i medlemslandene. Med hensyn til landelisten havde det været afgørende forarbejdstagerne, at alle konventioner kunne blive diskuteret i komitéen, og at landelisten som altidkunne afspejle en geografisk og tematisk balance. Arbejdstagerne mindede om, at strejkeretten erarbejdstagerens ultimative pressionsmiddel i forhold til at opnå respekt for de gældendearbejdstagerrettigheder. Spørgsmålet om strejkeretten var omstridt, men det var udelukket forarbejdstagerne at acceptere en landeliste, der ikke omfattede konvention nr. 87, eftersomkonventionen omhandlede fundamentale rettigheder for både arbejdstagere og arbejdsgivere.Arbejdstagerne understregede yderligere vigtigheden af, at komitéen vedtog konklusioner, som varstøttet af både arbejdstagere og arbejdsgivere, idet konklusioner, der ikke var truffet i enighed, villesende forkerte signaler til lande, der ikke ønskede at ratificere eller anvende ILO’s konventioner.Endelig pegede arbejdstagerne på, at diskussionen om Ekspertkomitéens mandat ikke måtte lede tilødelæggelsen af et system, der fungerede bedre end noget andet internationalt system af sin art, ogat Ekspertkomitéens arbejde var afgørende for overvågningen af overholdelsen af konventioner.Efter parternes indledende bemærkninger berettede generaldirektørens repræsentant om forløbetsiden sammenbruddet i Applikationskomitéen i 2012. Ifølge generaldirektørens repræsentant havdesidste års diskussion åbnet for tre vigtige spørgsmål; processen for udvælgelse af landesager,hvilken status Ekspertkomitéens udtalelser har i forhold til strejkeretten og konvention 87 samtEkspertkomitéens mandat i forhold til at fortolke konventioner. Hun påpegede, at disse spørgsmålhovedsagligt var af institutionel og processul karakter. Spørgsmålene var dog afgørende for ILO’svirke, og der var derfor foretaget en række konsultationer og trepartsmøder, blandt andet med detformål at sikre enighed mellem parterne om dette års liste. Hun slog fast, at alle var enige om, atILO skulle være en troværdig og autoritativ normskaber, og at et treparts tilsyn var vigtig for atopnå dette mål.Generalsekretærens repræsentant mindede desuden om, at der på dette års konference ikke villevære en ”Special Sitting” om Burmas overholdelse af ILO-konvention nr. 29. Dette var enbetydelig udvikling for landet og burde minde alle om det potentiale, der ligger i social dialog ogtrepartsinitiativer. Derudover fortalte generalsekretærens repræsentant om de to nye instrumenter iILO’s normskabende arbejde, herunder MLC3og henstillingen til Grundlæggende SocialBeskyttelse. I forhold til MLC havde 70 procent af de største skibsnationer allerede ratificeret3

konvention, der ville træde i kraft 20. august 2013. Det ambitiøse instrument, der sammenlagde 37martime arbejdskonventioner, ville sikre søfarendes rettigheder fremadrettet. Med hensyn tilGrundlæggende Social Beskyttelse havde denne institutionelle praksis allerede vist flere positiveeksempler i Latin Amerika, Asien og Afrika. Dette sendte et stærkt signal, også uden for ILO, om atsocial beskyttelse på trods af den vedvarende økonomiske krise var muligt i hele verden.Herefter fik formanden for Ekspertkomitéen, Mr. YozoYokota, ordet. Han gjorde opmærksom pådet frugtbare samarbejde mellem Applikationskomitéen og den uafhængige Ekspertkomité, dertilsammen udgør ILO’s overvågningssystem. I forhold til Ekspertkomitéens arbejdsmetoder fortalteformanden, at der var nedsat en ny subkomité med det formål at kigge på relaterede gentagelsersamt observationer og ”directrequests”. Dette gjorde Ekspertkomitéens arbejde mere effektivt.Derudover pegede han på problemerne i relation til manglende eller forsinkede rapporteringer framedlemslandene, herunder også manglende svar på observationer og directrequests. Han opfordredederfor endnu en gang alle medlemslande til at yde en ekstra indsats for at rapporterer fyldestgørendeog til tiden.Regeringsrepræsentanten fra Australien holdt på vegne af IMEC4et indlæg, hvori han gentog, atILO’s overvågningssystem var af afgørende betydning for gennemførelsen af det normskabendearbejde verden over. Han takkede den afgående formand for Ekspertkomitéen for sin indsats samtfor, at Ekspertkomitéen i forordet til General Survey havde præciseret deres mandat. IMEC-landenevar stadig opsat på at deltage i flere trepartsdrøftelser efter konferencen, så der kunne skabes etbedre samarbejde mellem de to komitéer. Han hilste Ekspertkomitéens ny arbejdsgangevelkommen. Regeringsrepræsentanten var sikker på, at dette ville sikre en bedre rapport fraEkspertkomitéen, hvilket dermed ville have en positiv effekt på medlemslandenes rapporter.Derudover støttede IMEC-landene det styrkede samarbejde mellem ILO’s overvågningssystem ogsekretariatets tekniske assistance til medlemslandene, hvor man gennem tidsbegrænsede indsatserarbejdede for bedre gennemførelse af ILO’s konventioner i medlemslandene. Han så frem tilEkspertkomitéens evaluering næste år af denne indsats. Afslutningsvist opfordrede hanGeneraldirektøren til at prioritere og understøtte det vigtige arbejde i International Labour StandardsDepartment.b) General Survey – kollektive forhandlinger i den offentlige sektorDette års generelle rapport5handlede om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor medudgangspunkt i 2 konventioner og 2 henstillinger:ILO-konvention nr. 151 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse afarbejdsvilkår i den offentlige sektor (1978) (ratificeret af Danmark)ILO-konvention nr. 154 om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor (ikke ratificeretaf Danmark)Henstilling om arbejdsmarkedsforhold (offentlig sektor) 1978, nr. 159, ogHenstilling om kollektive forhandlinger 1981, nr. 163.Rapporten handlede desuden bl.a. om offentligt ansattes rettigheder, beskyttelse mod forskels-behandling og mekanismer til brug for konfliktløsning.Målet med rapporten var at give et globalt billede af lovgivning og praksis i medlemsstaterne iforhold til implementering af de nævnte konventioner og henstillinger. Rapporten trækker deoverordnede observationer frem og søger at bidrage med vejledning til, hvordan den fulde effekt af45

ratificerede konventioner kan opnås. Desuden beskriver rapporten de udfordringer, som noglemedlemsstater har mødt i forbindelse med ratificering af konventionerne.Som opfølgning på sidste års konference havde Ekspertkomitéen i forordet desuden udtalt sigafklarende omkring ekspertkomitéens eget mandat.Drøftelsen blev indledt af arbejdstagerne, der pegede på dette års General Suveys sammenhængmed sidste års drøftelser om grundlæggende rettigheder og dette års drøftelser om social dialog.Arbejdstagerne opfordrede komitéen til at nå til enighed om en stærk fælles konklusion med henblikpå at fremme ratifikationen og implementering af konvention 151 og konvention 154. Det vararbejdstagernes opfattelse, at konventionerne overordnet set var relativt godt implementeret, hvilketvar positivt i forhold til fremtidige ratifikationer.Arbejdstagerne fandt, at General Survey var værdifuld, men påpegede også, at Ekspertkomitéenhavde undladt at adressere visse væsentlige problemstillinger, herunder ligeløn, vandrendearbejdstageres adgang til den offentlige sektor samt det forhold, at offentligt ansatte i visse statervar afskåret fra kollektive forhandlinger. Arbejdstagerne kvitterede dog for, at rapporten kom ind påsærdeles relevante emner, såsom liberaliseringen af den offentlige sektor og den økonomiske krisespåvirkning af de kollektive forhandlinger i den offentlige sektor, herunder lønudviklingen. Det blevfremhævet, at det i krisetider var særligt vigtigt at stå vagt om civile og politiske rettigheder, derogså omfattede offentligt ansatte, og at indblanding fra regeringer i organisationsforhold ogkollektive forhandlinger var uacceptabel.Arbejdsgiverne indledte med at udtrykke anerkendelse af Ekspertkomitéens arbejde og komitéensbidrag til at skabe overblik over retsstillingen og praksis for lønmodtagerforhold og kollektiveforhandlinger i den offentlige sektor. Arbejdsgiverne var af den opfattelse, at konvention nr. 151 ogkonvention nr. 154 er ligestillede og var således ikke enige med Ekspertkomitéen i, at konventionnr. 151 var sekundær i forhold til konvention nr. 154.I forhold til rapportens forord tog arbejdsgiverne Ekspertkomitéens præcisering vedrørendeekspertkomitéens mandat og anbefalinger til efterretning. Dog fandt arbejdsgiverne, at forordetsærligt i paragraf 6 og 8 indeholdt udsagn, der var både tvetydige og misvisende. Særligt pegedearbejdsgiverne på paragraf 6, hvor Ekspertkomitéen tilkendegav, at komitéens vurderinger oganbefalinger ikke var retligt bindende, medmindre internationale regler eller en national domstoludtrykkeligt tilkendegav dette. Her fandt arbejdsgiverne, at det måtte være klart, at i det tilfælde,hvor en internationale regel eller en national domstol måtte nå til samme konklusion somEkspertkomitéen, var det reglen eller domstolens afgørelse, der var retligt bindende. IkkeEkspertkomitéens udsagn i sig selv. Videre pegede arbejdsgiverne på paragraf 8, hvoriEkspertkomitéen fremsatte det synspunkt, at i det omfang at Ekspertkomitéen ikke blev modsagt afDen Internationale Domstol, skulle Ekspertkomitéens synspunkter betragtes som gældende oggenerelt accepterede. Arbejdsgiverne fandt, at dette var et forsøg fra Ekspertkomitéen på at gøreegne vurderinger juridisk bindende.Arbejdsgiverne bemærkede desuden i forhold til rapportens indhold, at Ekspertkomitéen vissesteder efter arbejdsgivernes opfattelse var gået for langt i forhold til komitéens mandat.Mange regeringsrepræsentanter og arbejdstagerrepræsentanter gav efterfølgende udtryk for storanerkendelse af årets General Survey.

Regeringsrepræsentanten fra Irland talte på vegne af EU og medlemsstater samt en række øvrigestater, der havde valgt at tilslutte sig indlægget. Hun nævnte blandt andet, at rapporten ville bidragemed megen nyttig information, og at anbefalingerne heri var et godt bidrag til den videre udviklingpå området. Det blev også nævnt, at den offentlige sektor var meget differentieret i de forskelligeEU-medlemsstater, men at foreningsfrihed og civile frihedsrettigheder i det hele taget var enfællesnævner i EU.Regeringsrepræsentanten fra Australien talte på vegne af IMEC og bekræftede i den forbindelse denstore betydning, som IMEC tillægger ILO’s overvågningssystem. I forlængelse heraf nævnte han, atIMEC-landene ville gøre alt, hvad der var muligt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for atsikre komitéens videre arbejde, særligt i lyset af sidste års begivenheder.Herefter tog en række regeringsrepræsentanter og arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter ordeti drøftelsen af rapporten, heriblandt en repræsentant fra Danmarks Lærerforening. Hun fortalte omden danske konflikt i forbindelse med overenskomstfornyelserne på undervisningsområdet i foråretog tilkendegav, at regeringen og de offentlige arbejdsgivere på forhånd var blevet enige omudfaldet. Herefter havde arbejdsgiverne lock-outet de ansatte i fire uger, hvorefter regeringen havdegrebet ind ensidigt til fordel for arbejdsgiverne. En repræsentant fra KL tog ligeledes ordet idrøftelsen og oplyste, at lock-outen skete efter lange forhandlinger uden fremskridt, og at en lock-out var et lovligt middel for arbejdsgiverne i en sådan situation. Repræsentanten fra KL pegededesuden på, at der ikke var klaget over indgrebet til Arbejdsretten.c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportereApplikationskomitéen gennemgår hvert år sager om medlemsstaters manglende afrapporteringer påkonventioner og andre forpligtelser relateret til standarder. Da afrapportering er af afgørendebetydning for komitéens arbejde, kan manglende overholdelse heraf i sig selv medføre alvorligkritik og føre til, at regeringerne bliver bedt om mundtlig at forklare sig.Danmark blev ikke i år inviteret til at afgive redegørelse.d) Individuelle landesagerPå baggrund af Ekspertkomiteens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne,udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år ca. 25 individuelle sager på landeniveau også kaldet”landelisten”. Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografiskfordeling.I lyset af sammenbruddet i forhandlingerne på Arbejdskonferencen i 2012 havde bådearbejdsgiverne og arbejdstagerne inden forhandlingerne forpligtet sig til, at der skulle være en listeover sager klar til behandling på årets konference.Applikationskomitéen behandlede på årets Arbejdskonference desuden en ”case of progress”vedrørende Island. Komitéen tog til efterretning, at det desværre ikke var muligt at diskutere ”caseof progress” vedrørende Rwanda (konvention nr. 138 om minimumsalder), da Rwanda ikke havdeakkrediteret en delegation til årets konference.Følgende landesager blev behandlet i Applikationskomitéen:1. Bangladesh (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen omhandlede talrige anklager om fængslinger og chikane af fagforeningsfolk, afvisning af atregistrere nye fagforeninger og mangel på foreningsfrihed i frihandelsområder (EPZ). Regeringen14

erklærede, at ændringer til Arbejdsloven fra 2006 var blevet forelagt parlamentet eftertrepartsforhandlinger og råd fra ILO. Applikationskomitéen fastholdt, at respekten forforsamlingsfriheden er befordrende for beskyttelsen af arbejdstagere. Den opfordrede regeringen tilat benytte sig af ILO’s tekniske assistance. Komitéen opfordrede Generaldirektøren til at indgive endetaljeret rapport om situationen i landet til Styrelsesrådet i 2014.Regeringsrepræsentanten fra Norge afgav et indlæg på vegne af de nordiske lande og udtrykte i denforbindelse dyb bekymring vedrørende arbejdsforholdene i Bangladesh, herunder mangel påforeningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. Der blev samtidig udtrykt anerkendelse afudviklingen i Bangladesh, der var et første skridt i den rigtige retning. Derefter understregederepræsentanten vigtigheden af at følge de første initiativer op med effektiv lovgivning, der sikredede grundlæggende rettigheder.2. Hviderusland (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Komitéen understregede nødvendigheden af at sikre arbejdstagernes ret til at oprette organisationerefter eget valg og organisere deres aktiviteter og programmer uden indblanding. Regeringenberettede om det arbejde, der udføres i Trepartsrådet for forbedring af lovgivning med henblik på atafskaffe kravet om et medlemstal på minimum 10 procent ved oprettelse af nye fagforeninger.Regeringen fremlagde imidlertid efter komitéens vurdering ingen nye oplysninger, ligesom der ikkevar opnået nogen konkrete resultater med henblik på at opnå overensstemmelse med ILO’s tidligereundersøgelseskommissions anbefalinger. Komitéen opfordrede regeringen til at acceptere besøg afen ny ILO-mission. Komitéen understregede disse konventioner ved at optage dem i en særligparagraf i rapporten. Efter vedtagelsen af CAS-rapporten tog regeringen ordet og udtrykte densuenighed med undersøgelsesresultaterne og Komitéens konklusioner. De kaldte demugennemsigtige og ikke velfunderede.En repræsentant for EU gav i et indlæg udtryk for dyb bekymring over situationen i Hviderusland,og opfordrede i den forbindelse regeringen i Hviderusland til at samarbejde fuldt ud med ILO.Repræsentanten opfordrede også regeringen til at sørge for, at fagforeningerne frit kunne lade sigregistrere, og at lønmodtagere frit kunne organisere sig. Videre blev der udtrykt bekymring forbegrænsningerne i ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i Hviderusland.3. Cambodja (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Der blev udtrykt bekymring over”straffrihedstendensen”, især i forhold til attentaterne på trefagforeningsledere. Komitéen bemærkede, at der var diskrepans mellem lov og praksis. Regeringenhenviste til udarbejdelsen af et udkast til en fagforeningslov og intentionen om at udarbejde udkasttil en arbejdsretslov. Komitéen bad endnu engang regeringen om at koncentrere sin indsats omat gåi fuld dialog med arbejdsmarkedets parter og med hjælp fra ILO for at sikre en uafhængig ogeffektiv domstol.4. Canada (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Komitéen bemærkede udelukkelsen af nogle arbejdstagere fra at være omfattet af de arbejdsretligeregler i en række delstater. Regeringen forklarede, at mens det er korrekt, at ikke alle arbejdstagereer dækket af de arbejdsretlige regler, så har de ret til at indmelde sig i foreninger efter eget valg.Komitéen fastholdt, at visse lovtekster skal ændres i nogle delstater. Komitéen bad desudenregeringen om at følge op på indsatsen for at henlede delstatsmyndighedernes opmærksomhed påsagen.5. Chad (Konvention nr. 144 om trepartsforhandlinger)

Komitéen beklagede manglen på afrapporteringer siden 2009. Den opfordrede også regeringen til atanmode ILO om teknisk assistance såvel som udveksling af god praksis med andre medlemslandemed det formål at styrke den sociale dialog og opbygge en effektiv, national fremgangsmåde fortrepartsforhandlinger, som det kræves i konvention 144.6. Den Dominikanske Republik (Konvention 111 om diskrimination)Komitéen behandlede indberetninger om diskrimination mod haitianere, mørkhudede dominikanere,kønsdiskrimination, herunder obligatoriske graviditetstests, sexchikane og obligatoriske HIV-tests.Regeringen bekræftede dens løfte om at styrke de lovmæssige rammer, som adressererdiskrimination generelt. Komitéen noterede sig oprettelsen af Den tekniske komité for ligemuligheder og ikke-diskrimination, såvel som udvidelsen af Den Strategiske Udviklingsplan 2013.Effekten af disse tiltag var dog indtil nu sparsom. Komitéen bød regeringens anmodning om ILO’stekniske assistance til fortsat at gøre fremskridt med anvendelse af konventionen velkommen.7. Ægypten (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Regeringsrepræsentanten forklarede, at de nyligt dannede, uafhængige fagforeninger har kunnetdeltage i nationale og internationale aktiviteter, herunder ILC. Komitéen noterede med beklagelse,at der er gået flere år, siden regeringen blev bedt om at bringe dens love og praksis ioverensstemmelse med konventionen, uden at der var sket konkrete resultater. Komitéen noteredesig dog med interesse de positive skridt, som regeringen for nyligt har taget. Den opfordrederegeringen til at fortsætte dens velvilje i forhold til ILO’s tekniske assistance ogkapacitetsopbygning for alle arbejdsmarkedets parter.8. Fiji (Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Komitéen bemærkede sig alvorlige beskyldninger om krænkelse af arbejdstagernes basalerettigheder. Komitéen noterede sig regeringsrepræsentantens indlæg, hvori det blev anført, at enrevideret forfatning ville sikre bedre beskyttelse af menneskerettigheder, sociale og økonomiskerettigheder samt en uafhængig dømmende magt. Komitéen gentog herefter sin ærgrelse over, at detikke havde været muligt at gennemføre ILO’s mission til landet, som skulle være foretaget iseptember 2012. Komitéen håbede, at missionen kunne gennemføres snarest muligt, så ILO’sdelegationen kunne aflægge rapport på styrelsesrådsmødet i oktober 2013.Regeringsrepræsentanterne fra Fiji sagde, at de ville byde et besøg fra ILO velkommen, menvilkårene for møderne skulle genforhandles, så de var acceptable for begge parter. Denne udtalelsefik arbejdstagerne til at indgive en klage under art. 26 i ILO’s statut.69. Grækenland (Konvention 98 om retten til at indgå kollektive overenskomster)Komitéen adresserede svækkelsen af kollektive forhandlinger i forbindelse med den økonomiskesparekur, som var pålagt Grækenland af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og DenInternationale Monetære Fond. Den græske regering fortalte om stiftelsen af en særlig fond forimplementering af sociale politikker i 2013. Regeringen fremførte yderligere, at en lovbestemtminimumsløn snart ville blive fastlagt gennem trepartsforhandlinger. Derudover fortalte den om etnationalt seminar afholdt i juni, der var blevet til i fællesskab mellem ILO og EU. Formålet medseminaret var at styrke et økonomisk opsving gennem gode relationer til industrien og en bedresocial dialog. Komitéen gentog, at en indblanding i kollektive overenskomster, som led istabiliseringspolitik, kun måtte finde sted i ganske særlige tilfælde. Komitéen anmodede derfor dengræske regering om, under assistance fra ILO, at intensivere sit arbejde for at etablere enfungerende model for social dialog.

10. Guatemala (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Komitéen udtrykte bekymring omkring den vold, der var blevet udøvet mod ledere fraarbejdstagerorganisationer. Komitéen påpegede, at der er en igangværende klagesag under art. 26 iILO’s statut mod Guatemala. Samtidig var komitéen dog positive over, at regeringen havdeforpligtet sig til i trepartsregi at udarbejde en aftale (Memorandum of Understanding) om fuldimplementering af konvention nr. 87. Komitéen kunne oplyse, at en ILO-repræsentant ville blivesendt til Guatemala, idet regeringen regnede med ILO’s tekniske assistance.11. Honduras (Konvention nr. 98 om retten til at indgå kollektive overenskomster)Komitéen understregede behovet for at beskytte mod diskrimination af fagforeninger i henholdsvisfrihandelszoner og i den offentlige sektor. Honduras’ regering fortalte, at den arbejdede på en delvisreform af de arbejdsretlige regler med teknisk assistance fra ILO. Komitéen opfordrede Honduras tilat acceptere besøg af en ILO-mission med det formål at sikre en effektiv implementering afkonvention nr. 98. Honduras regering mente, at en sådan mission var unødvendig, men de villealligevel modtage den og facilitere missionens arbejde.12. Iran (Konvention nr. 111 om diskrimination)Komitéen gentog de bekymringer, som også var blevet fremsat tidligere år, omkring diskriminationaf kvinder, etniske og religiøse minoriteter samt manglende social dialog. Især var diskriminationmod Bahaier særlig bekymrende. Irans regering bemærkede, at der var blevet taget initiativ til atforetage de nødvendige ændringer af de arbejdsretlige regler. Komitéen understregede dog alvorenaf denne sag og den manglede udvikling og opfordrede på det kraftigste Irans regering til atacceptere en high-level mission, der skulle undersøge alle de kritiserede områder i forhold tilgennemførelsen af konventionen.En repræsentant for EU udtrykte i et indlæg dyb bekymring for den manglende overholdelse afmenneskerettigheder i Iran og opfordrede i den forbindelse Iran til at leve op til sine internationaleforpligtelser og straks tage konkrete initiativer til at stoppe diskriminationen af kvinder og pigersamt religiøse minoriteter. Repræsentanten pegede på, at komitéen gennem adskillige år havdekritiseret situationen i Iran, men uden resultat. Videre beklagede repræsentanten, at der løbende blevrapporteret om forfølgelse af studerende, lærere og fagforeningsrepræsentanter, der advokerede forsocial retfærdighed og ligestilling.13. Kenya (Konvention nr. 138 om minimumsalder)Komitéen anerkendte de initiativer, som Kenyas regering havde foretaget med henblik på atbekæmpe børnearbejde. Komitéen udtrykte dog samtidig dyb bekymring for det høje antal af børninvolveret i børnearbejde, herunder risikabelt arbejde. Man besluttede derfor at nedsætte en ILO-mission, der skulle sikre gennemførelsen af konvention 138. Derudover blev der lagt op tilvedtagelse af en tidsbegrænset handlingsplan for Kenya.14. Korea (Konvention nr. 111 om diskrimination)Diskussionen handlede om en række forhold vedrørende beskyttelse af immigranter moddiskrimination, herunder diskrimination på baggrund af ansættelsesforhold, ligebehandling afkvinder og mænd og diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. Komitéen tilskyndedetil, at regeringen sikrede hurtige, effektive og tilgængelige procedurer til at forhindre diskriminationog misbrug. Derudover anbefalede komitéen regeringen til at drage nytte af ILO’s tekniske bistand.15. Malaysia (Konvention nr. 29 om tvangsarbejde)Diskussionen handlede om trafficking, særligt i forbindelse med prostitution og tvangsarbejde. Dervar i den forbindelse rejst anklage om, at vandrende arbejdstagere oplevede frihedsberøvelse,17

bedrageri i forbindelse med aflønning og at få frataget deres pas. Komitéen noterede sig, at detfremgik af den information, som regeringen siden havde leveret, at der var taget en række tiltag tilat bekæmpe menneskesmugling, herunder implementering af en national handlingsplan (2010 –2015). Komitéen satte derudover pris på, at der var underskrevet en hensigtserklæring mellemMalaysia og 13 oprindelseslande. Komitéen anmodede regeringen om at acceptere ILO’s tekniskeassistance med det formål at sikre en fuld implementering af denne reform.16. Mauretanien (Konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel)Komitéen noterede sig den udvikling, der var sket i landet, men samtidig udtrykte den bekymringomkring de dårlige løn- og ansættelsesvilkår for arbejdstilsynet, herunder mangel på uafhængighedog stabilitet i ansættelsen. Derudover var den manglende rapportering til ILO for denne konventionproblematisk. Komitéen bad på denne baggrund ILO om at stille teknisk bistand til rådighed forregeringen med det formål at styrke arbejdstilsynet.17. Pakistan (Konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel)Pakistans regering havde underskrevet sammen med ILO og arbejdsmarkedets parter enfælleserklæring om at løse problemerne med arbejdstilsyn samt arbejderbeskyttelse og sundhed påbaggrund af de seriøse ulykker der havde været i Pakistan (sidst i Karachi). Regeringen efterspurgtetil dette formål ILO’s tekniske assistance. Komitéen krævede, at der ville fremgå detaljerede data iden årlige rapportering for denne konvention.18. Paraguay (Konvention nr. 29 om tvangsarbejde)Komitéen noterede sig med bekymring den vedholdende økonomiske udnyttelse af oprindelige folkansat i landbruget, der oplevede at komme i dyb gæld til deres arbejdsgivere grundet meget lavelønninger og et højt udgiftsniveau på mad og andre forsyninger (debt bondage). Det blev derforunderstreget, at det var afgørende at vedtage en regional handlingsplan i trepartsregi. Komitéenudtrykte derudover stor bekymring over den manglende information omkring retssager modpersoner, som udnyttede tvangsarbejde. Komitéen bad på denne baggrund ILO om at udøve enudvidet teknisk assistance, især til oprindelige folk i landet.19. Saudi Arabien (Konvention nr. 111 om diskrimination)Regeringen informerede om det øgede omfang af kvinder i beskæftigelse og etableringen af Detnationale observatorium for arbejde og det virtuelle arbejdsmarked. Med hensyn til ekskluderingenaf hushjælp og landbrugsarbejdere fra den arbejdsretlige lovgivning sagde regeringen, at dissearbejdsgrupper stadig kunne bringe sager for retten. Komitéen bad den saudi arabiske regering omat gøre en ekstra indsats for effektivt at beskytte immigrantarbejderes, herunder især hushjælperes,rettigheder. Derudover bad komitéen regeringen om at acceptere besøg af en ILO-mission med detformål at vurdere situationen i landet og dermed sikre en effektiv implementering af konvention nr.111.20. Senegal (Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde)Komitéen noterede sig de initiativer, som regeringen havde taget for at komme problemerne meddet omfattende børnearbejde i landet til livs, men komitéen var stadig dybt bekymret over denstadige økonomiske udnyttelse af en stor gruppe børnetiggere, der ofte bliver handlet netop meddette formål for øje. Senegals regering fortalte om etableringen af et program, der havde til formålat reintegrere gadebørn. Komitéen hilste regeringens beslutning om at forsætte samarbejdet medILO’s tekniske assistance velkommen.21. Spanien (Konvention nr.122 om beskæftigelsespolitik)

Komitéen noterede sig de spørgsmål omkring forringelser på arbejdsmarkedet, som var opstået irelation til krisejusteringerne i eurozonen. Den spanske regering redegjorde for den aktivearbejdsmarkedspolitik samt de økonomiske- og beskæftigelsespolitiske strategier instrueret fra EU.Komitéen noterede sig, at der af konvention nr. 122 og dens præampel fremgår, at ILO i sidste endekan undersøge anvendelsen af økonomiske og finansielle politikkerop imodbeskæftigelsespolitikken. Komiteen mindede om Oslo-deklarationen, hvori det bliver understreget,at finansiel bistand og stimuleringspakker ikke skal være konkurrerende paradigmer. Komitéenopfordrede den spanske regering til at understøtte en politik, som skaber en bærerdygtigbeskæftigelse. Derudover foreslog komitéen, at ILO gennem teknisk bistand skulle understøtte enbedre social dialog.22. Swaziland (Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen vedrørte observationer fra ITUC omkring fortsat undertrykkelse af og politibrutalitet modfagforeningsaktivister i 2012. Desuden har the Congress of South African Trade Unions(TUCOSWA) meddelt, at social dialog i praksis er ikke-eksisterende og at TUCOSWA ikkeanerkendes af regeringen, som samtidig udskyder den formelle registrering af TUCOSWA.Komitéen noterede sig den mundtlige information fra regeringen og den efterfølgende diskussion,især med hensyn til den manglende registrering af TUCOSWA og the Public Order Act 1963.Komitéen anmodede regeringen om at modtage en ILO high-level redegørende mission medhenblik på at vurdere de dokumenterede fremskridt på alle ovennævnte punkter. Regeringen blevogså opfordret til at medtage de sociale partneres synspunkter i den endelige udarbejdelse af theIndustrial Relations Amendment Bill. Desuden anmodes regeringen om en detaljeret rapport tilEkspertkomiteens næste møde i 2013Regeringsrepræsentanten fra Norge afgav et indlæg på vegne af de nordiske lande, hvori det blevfremhævet, at denne sag havde været til behandling i komitéen i adskillige år. Repræsentantenudtrykte bekymring for den manglende beskyttelse af borgerrettighederne i Swaziland ogopfordrede regeringen til at tage alle nødvendige initiativer til at sikre disse rettigheder.Regeringsrepræsentanten fra Swaziland tog afslutningsvis ordet og takkede for alle indlæggene ogunderstregede, at fagforeninger frit kan udøve deres arbejde i Swaziland. Repræsentanten forsikredekomitéen om, at man ville foretage konsultationer med de sociale partnere i den kommende tid.23. Tyrkiet (Konvention nr. 98 om retten til at indgå kollektive overenskomster)Komitéen var tilfreds med Tyrkiets vedtagelse af en lov, der skal sikre kollektive forhandlinger iden offentlige sektor. Komitéen bemærkede dog, at der var behov for at styrke indsatsen på detteområde, eftersom nogle grupper i den offentlige sektor ikke var omfattet af loven. Komitéenopfordrede på denne baggrund den tyrkiske regering til at tage imod teknisk bistand fra ILO.Komitéen bad den tyrkiske regering rapportere omkring funktionaliteten af den nationaleklageinstans samt om statiske data vedrørende diskriminering af fagforeninger både i den private ogden offentlige sektor.24. Usbekistan (Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde)Komitéen var bekymret over, at skolebørn under 15 år var beordret til at deltage i bomuldshøsten i2012. Komitéen udtrykte dog især bekymring i forhold til de skolebørn i alderen 16 – 18 år, somvar forsat med at arbejde efter bomuldshøsten. Regeringen sagde, at de var villige til at deltage i etteknisk samarbejde med ILO med henblik på at løse problemet. Et møde vil på denne bagrund bliveafholdt mellem ILO, UNDP, UNICEF, EU-Kommission og arbejdsmarkedets parter. Komitéen bad

regeringen om at rapportere statistiske data omkring antallet af børn, som arbejder i landbrugetinden næste års diskussion i komitéen.En repræsentant for EU henviste til, at EU fordømte brugen af børnearbejde og opfordrede alleregeringer til at eliminere brugen af dette. Repræsentanten bemærkede de fremskridt, der var sket iUsbekistan, og opfordrede på det kraftigste regeringen til at fortsætte denne udvikling.Repræsentanten udtrykte samtidig stærk bekymring for den fortsatte brug af børnearbejde blandtbørn over 15 år.25. Zimbabwe (Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Komitéen understregede behovet for at bringe landets lovgivning i overensstemmelse medkonvention nr. 87. Komitéen noterede sig de initiativer, der var iværksat med henblik på at styrkefagforeningerne og andre ikke-statslige aktører. Komitéen påpegede nødvendigheden i fortsattræning af politiet med henblik på at sikre fuld respekt for menneskerettigheder ogfagforeningsrettigheder. Det blev besluttet, at en high-level ILO-mission vil blive sendt til landetmed det formål at understøtte implementeringen af konvention 87.26. Island (Konvention nr. 159 om erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse afhandikappede)Komitéen roste den islandske regerings ambitiøse tiltag til at fremme beskæftigelsesmuligheder forpersoner med handikap. Denne tilgang involverede arbejdsmarkedets parter, som havde oprettet enrevalideringsfond. Komitéen fandt, at Islands tiltag var et eksempel på ”goodpractice”.

5. Komité om beskæftigelse og social sikring i en ny demografiskvirkelighedDenne komité tog udgangspunkt i ILO’s rapport ”Beskæftigelse og social beskyttelse i en nydemografisk kontekst”, som analyserer virkningerne af de demografiske ændringer– især i deindustrialiserede lande, men samtidig berører den udviklingerne i udviklingslandene. Ifølgerapporten er social sikring en investering i mennesker og ikke en omkostning. Beskæftigelsespolitikog socialpolitik hænger tæt sammen, styrker hinanden og må tage sigte på hele livsforløbet ogderfor både omfatte uddannelse, træning og livslang læring.Drøftelserne skal ses på baggrund af en beslutning på Arbejdskonferencen i 2009 samt sidste årsvedtagelse af ILO-henstillingen om ”Mindsteniveauer vedrørende social beskyttelse”. Dennehenstilling har til formål gradvist at forbedre den sociale beskyttelse for så mange borgere sommuligt i medfør af medlemslandenes egen lovgivning.KomitéenKomiteen mødtes mellem den 4. og 14. juni 2013, i alt 11 sessioner. Komitéen bestod af 163medlemmer, heraf 80 regeringsrepræsentanter, 27 arbejdsgiverrepræsentanter og56arbejdstagerrepræsentanter. I denne komité deltog Lis Witsø-Lund som regeringsrepræsentant,Henning Gade som arbejdsgiverrepræsentant og Mads Samsing som arbejdstagerrepræsentant.Til formand for komiteen valgtes James Matiza fra Zimbabwe (regeringsrepræsentant) og somnæstformænd hhv.Tanya Cohen (fra arbejdsgiverne) og Cinzia del Rion (fra arbejdstagerne). LucasViníciusSversut (regeringsdelegat fra Brasilien) blev valgt til komitéens rapportør.DrøftelserneRapportens temaer og aspekter blev drøftet i plenum.Danmark indgik aktivt i EU-koordineringenmed relevante danske holdninger. EU-landenes holdninger blev balanceret og fremført afformandskabslandet Irland.Faktorer, som den aldrende befolkning blev drøftet, og tiltag for at fremme alle aspekter af aktivaldring blev fremhævet i og med, at længere levetid udgør en udfordring for økonomien,velfærdssystemerne og arbejdsmarkedet – ikke mindst i lyset af den økonomiske krise. Denalvorlige ungeledighed var også et tilbagevendende og vigtigt punkt i drøftelserne.Komitearbejdet viste selvsagt, at de forskellige ILO-medlemslande oplever den demografiskeforandring på forskellig måde og i forskelligt tempo, men der var hele tiden enighed alle 3 parterom nødvendigheden af, at alle lande må støtte gennemførelse af tiltag for størrearbejdsmarkedsdeltagelse og foranstaltninger til fremme af social beskyttelse.Investering i ”human capital” blev understreget især i relation til unge og ældre samt sikring afligestilling.EU fremhævede nødvendigheden af en langsigtet strategi, der sammenfatter økonomiske,beskæftigelsesmæssige og sociale politikker med tilstrækkelige og bæredygtige indsatser inden forbl.a. arbejdsmarked, livslang læring, sundt arbejdsmiljø og social beskyttelse som en fundamentalrettighed.En sådan mangesidet indsats kunne gennemføres i overensstemmelse med ILO’sinstrumenter og teknisk assistance.KonklusionerKomitéens arbejde sluttede med et sæt konklusioner, der indeholder guidelines og forslag tilgennemførelse af politikker, der kan afhjælpe udfordringerne som nævnt i ILO’s rapport og somnævnt ovenfor.21

Konklusionerne peger ligeledes på, hvorledes ILO kan hjælpe landene gennem teknisk assistance,forskning og yderligere analyser – især med henblik på at skabe gode betingelser for hæderligtarbejde i lyset af den nye demografiske kontekst i en tid præget af økonomiske og socialeudfordringer. Drøftelserne fokuserede således på ILO’s kernemandat og ekspertise og medvirken,som giver mulighed for at udveksle ”bestpractice”, erfaringer og videndeling.Konklusionerne indeholder forslag, der kan sikre ILO vedvarende indflydelse og dynamiskmedvirken i en moderne verden, ikke mindst gennem implementering af ILO-konventioner oghenstillinger m.v., der er relevante mht. konteksten, i særdeleshed Konvention nr. 102 ommindstesatser for social sikring og Henstilling nr. 202 om ”Mindsteniveauer vedrørende socialbeskyttelse”Konklusionerne peger på nødvendigheden af en langsigtet vision, der har fokus på alle livets stadierog fremmer personligt ansvar. Derudover ønsker konklusionerne, at fremme ansvarsdeling blandtde tre parter samt solidaritet mellemgenerationer og befolkningsgrupper.Der henvises ligeledes til styrket partnerskab med FN og andre relevante internationale og regionaleorganisationer samt opfølgning på FN’s handlingsplan vedrørende aldring (Madrid Plan of Action).

6. Komité om en bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne jobI komitéen blev de globale udfordringer som følge af miljøbelastninger og klimaforandringer drøftetmed fokus på fremme af bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde (decent work) og skabelsen afgrønne job er centrale elementer og redskaber.Komitéen tog udgangspunkti ILO’s rapport ”Sustainable development, decent work and greenjobs”. Rapporten gav et grundlæggende overblik over to afgørende udfordringer for verdensudvikling, miljø- og klimabelastninger og behovet for at skabe anstændigt arbejde til alle. Irapporten blev den globale og regionale udvikling præsenteret sammen med en række alleredegennemførte specifikke indsatser og tiltag til håndteringen af udfordringerne. Indsatser i samarbejdemed arbejdsmarkedets parter blev fremhævet, ligesom rapporten også havde beskrivelse af ILO’sindsats på området, som fx ILO’s grønne job-program.Drøftelserne i komitéen havde særligt fokus på miljø- og klimaforandringernes påvirkning afarbejdsmarkeder, herunder på at identificere de bedste muligheder for at fremme anstændigt arbejdei en omstilling til bæredygtig udvikling. Der blev set på erfaringer fra tidligere omstillingers(transitioners) betydning for arbejdsmarkeder, samt hvad der var nyt i forhold til en overgang tilbæredygtig udvikling. Komitéen identificerede politikker, instrumenter og institutioner, der kunnebidrage til håndteringen af omstillingen, herunder ILO’s prioriteter for sit arbejde med at hjælpesine medlemmer i denne.Der var ved komitéens første session en kort introduktion fra ILO sekretariat til drøftelserne, baseretpå rapporten.KomitéenKomitéen bestod af 225 medlemmer, heraf 109 regeringsrepræsentanter, 45 arbejdsgiver-repræsentanter og 71 arbejdstagerrepræsentanter. I komiteen deltog følgende fra dansk side: HenrikVistisen og Vibe Westh som regeringsrepræsentanter, Henning Gade som arbejdsgiverrepræsentantog Marie-Louise Knuppert som arbejdstagerrepræsentant.Komitéen valgte A. M. Abdalhaleem Mohamad (ambassadør fra Sudan) som formand og BrendaCuthbert (arbejdsgiverrepræsentant fra Jamaica) og Gerardo Martinez (arbejdstagerrepræsentant fraArgentina) som viceformænd. SiobhanO’Carroll (regeringsdelegat fra Irland) blev valgt tilkomitéens rapportør.Der blev afholdt i alt 9 sessioner i komitéen. Der blev ved komitéens 5. session nedsat en drafting-gruppe, som skulle sammenskrive konklusionerne fra sessionerne. Det bemærkes, at Marie-LouiseKnuppert deltog i drafting-gruppen, som en af arbejdstagerrepræsentanterne.Bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne jobFormanden lagde op til at komitéen skulle finde løsninger på de alvorlige problemstillinger ud fra et”decent work”-perspektiv. Der var i komitéen bred opbakning til at anstændigt arbejde ogmiljømæssig bæredygtighed var bestemmende for verdens udvikling. Dette blev af flere deltagere idrøftelserne, særligt fra udviklingslande samt arbejdstagerrepræsentanter, suppleret medbetydningen af afskaffelse af fattigdom, hvilket blev anerkendt af hele komitéen. Der var i komitéengenerel opbakning til at se på de muligheder som omstillingen til en bæredygtig økonomi skullebringe, men det blev understreget, at det var en vanskelig overgang, som blandt andet var udfordretaf, at de, der var berørte, ikke altid var de, der kunne handle. Ligesom kort- og langtidsperspektivet23

skulle håndteres. Der var desuden opmærksomhed på sammenhængen til post-2015 drøftelserne påmultilateralt plan. Flere medlemmer af komitéen bemærkede desuden, at Generaldirektøren i sinrapport til konferencen, havde omtalt et grønt initiativ, som et af de afgørende områder for ILOfrem til ILO et-hundredårsjubilæum i 2019.Arbejdstagere fremhævede i diskussionen, at dette var første gang, at der var en egentlig drøftelse afmiljø og klimaforandringer i ILO. Forandringerne og omstilling til bæredygtig udvikling vilmedføre betydelige ændringer i forbrug og produktion og som sådan have stor indflydelse påarbejdsmarkederne. Det blev understreget, at der var brug for at ændre på den eksisterendeøkonomiske vækstmodel, da den ikke i høj nok grad tog højde for sociale og miljømæssige aspekteraf udvikling. Arbejdstagerne ønskede, at komitéen identificerede de afgørende politikker for enretfærdig omstilling (just transition) for alle, identificerede manglende regulering på området oglagde op til udvikling af en ILO-standard, der definerede en samlende politik og redskaber til brugherfor.Arbejdsgiverne understregede i deres indlæg, at det var vigtigt, at konsekvenserne af miljø- ogklimaforandringer for arbejdsmarkederne blev analyseret i samme grad som de generelleøkonomiske konsekvenser af disse, og at debatten i ILO ikke skulle bruges til at gentage, hvad derallerede var blevet sagt andre steder. Fokus skulle være på muligheder for virksomheder ogarbejdsmarkeder. Der var ifølge arbejdsgiverne brug for definitioner af ”greening” mv., som kunnedanne baggrund for konkrete handlinger. Det var afgørende at have et virksomhedsperspektiv iforhold til at fremme ”grønne” industrier mv. Der var behov for at håndtere omstillingen, så denkunne blive til fordel for alle, her vil innovation, uddannelse og kompetenceudvikling og sunderammevilkår for virksomheder kunne bidrage. Arbejdsgiverne så ikke behov for et nyt ILO-instrument på området.Mange regeringer og regionale grupper bidrog med erfaringer og eksempler på håndtering af deudfordringer klimaforandringer allerede havde betydet. Heriblandt også erfaringer med ILO’sprogram for grønne job og Decent Work landeprogrammer (DWCP), hvor bæredygtighed og”grønne job” indgik. Regeringerne efterlyste mere viden og forskning fra ILO i forhold til miljø- ogklimaforandringernes påvirkning af beskæftigelse (positivt og negativt) og i forhold til resultater fraforskellige tilgange til udfordringerne. Der var desuden en række lande, der efterlyste støtte tiludvikling og implementering af politikker, de kunne bruge. Der var bred enighed om vigtigheden afinddragelse af arbejdsmarkedets parter i forhold til omstillingen (transition), dette byggede også påtidligere erfaringer med omstillingsprocesser. Det blev understreget, at der ikke var en ”one-size-fits-all” tilgang, da det afhang af den nationale kontekst. Der var i den forbindelse også en rækkesynspunkter i forhold til alle landes muligheder for at gennemgå udvikling med en økonomiskvækst, hvor der ikke blev pålagt unødige begrænsninger. EU fremhævede i sine indlæg EU’spolitikker og EU’s 2020 ambition, som bygger på en samlet tilgang til økonomisk, social ogmiljømæssig bæredygtighed.KonklusionerKomitéen vedtog på baggrund af drøftelserne et sæt konklusioner ”Achieving Decent Work, GreenJobs and Sustainable Development”. Overordnet set opfordrer konklusionerne til social dialog ogbredt samarbejde om indsatsen for en bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse ogmulighederne for fremme af grønne og anstændige job. Der lægges vægt på ILO’s unikke rolle iforhold til at kunne indsamle viden og lave forskning om emnet og forankre ”decent work”-dagsorden i bæredygtig udvikling. Der skal være fokus på innovation og opkvalificering og socialebeskyttelsessystemer, som kan understøtte omstillingen. Der er ikke én løsning, som passer alle24

lande, og ikke en vej dertil. Der skal tages udgangspunkt i de specifikke udfordringer og behov iden konkrete region eller i det enkelte land.Konklusionerne indeholder en fælles vision, hvor det understreges, at Decent Work (anstændigtarbejde) er afgørende som byggesten og i centrum for politikker, der skal fremme stærk, bæredygtigog inkluderende vækst og udvikling. Behovet for en retfærdig omstilling for alle understreges.Derefter præsenterer konklusionerne de største udfordringer og muligheder, som klima- ogmiljøpåvirkninger udgør for arbejdsmarkederne. Konklusionerne indeholder en række vejledendeprincipper for håndtering af omstillingen, herunder behovet for social dialog, fremme afgrundlæggende arbejdstagerrettigheder, fremme af politikker, der skaber de nødvendigerammevilkår for investeringer og virksomheder m.v.Der er i konklusionerne herefter en præsentation af de vigtigste politikområder, hvor en indsats ogkoordinering er nødvendig, for at bidrage til en retfærdig omstilling (just transition) for alle. Detdrejer sig om: makroøkonomi og vækstpolitikker, industri- og sektorpolitikker,virksomhedspolitikker, opkvalificering færdigheder mv., arbejdsmiljø, aktiv arbejdsmarkedspolitik,arbejdstagerrettigheder, social dialog og trepartssamarbejde.Konklusionerne slutter med en beskrivelse af regeringerne og arbejdsmarkedets parters særligeroller, og herefter vejledning og opfordring til ILO’s Sekretariat i forhold til ILO’s videre arbejdemed området. Her lægges der vægt på yderligere forskning og vidensopbygning, ligesom ILOopfordres til at deltage aktivt i samarbejde herom med relevante institutioner og med udgangspunkti ILO’s mandat. Desuden understreges vigtigheden af kapacitetsopbygning i forhold til håndteringaf omstillinger nationalt og regionalt. I forhold til vejen frem blev ILO opfordret til at lave enstrategi, der linker bæredygtig udvikling, fattigdomsudryddelse, anstændigt arbejde og grønne job iforhold til at kunne bidrage til ILO’s kommende strategiske arbejde.

7. Komité om social dialogSom opfølgning på ILO’s 2008-deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering indgårdet på Arbejdskonferencen at have en tilbagevendende drøftelse af de fire strategiske mål i DecentWork-begrebet. I år drøftedes målet om at fremme social dialog.Formålet var at udbrede bedre forståelse for forskellige forhold og udviklingstræk, der harbetydning for den sociale dialog, herunder behovet i ILO’s medlemsstater for at fremme socialdialog. Formålet var også at overveje behovet for at justere ILO’s prioriteter og handlingsplaner,herunder at vurdere ILO’s hidtidige indsats og aktiviteter på dette område.KomiteenKomiteen valgte Mr. Pierre-Paul Maeter, regeringsrepræsentant fra Belgien, som formand, mensMr. Jørgen Rønnest (arbejdsgiverrepræsentant fra Danmark) og Ms. Sarah Fox(arbejdstagerrepræsentant fra USA) blev valgt som viceformænd. Komiteen bestod af 172medlemmer (84 regeringsrepræsentanter, 26 arbejdsgiverrepræsentanter og 62arbejdstagerrepræsentanter). Komiteen holdt i alt ti møder.Fra dansk side deltog Torben Lorentzen som regeringsrepræsentant, Jørgen Rønnest somarbejdsgiverrepræsentant (deltog også i drafting-gruppen, se nedenfor) og Jørgen Holst somarbejdstagerrepræsentant.DrøftelserneTil grund for drøftelserne forelå ILO’s rapport ”Recurrentdiscussion on social dialogue under theILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization, 2013”. Rapportens kapitel 5 indeholdtdiskussionstemaer og spørgsmål, som var udgangspunkt for drøftelserne den første uge i komitéen.Der var fem indledende diskussionstemaer: 1) Social dialog i en tid med krise og omstilling, 2)Behovet for en styrket indsats for at fremme social dialog, mægling og tvistighedsløsning, 3)Behovet for at udbrede social dialog til flere sektorer, virksomheder og arbejdstagere, 4) Socialdialog, globalisering og globale forsyningskæder, 5) Behovet for at sammentænke politikker ogindsatser. Der var EU-indlæg på hvert af de fem diskussionstemaer, ligesom der var fire nordiskeregeringsindlæg, dog ikke på punkt 3.På baggrund af de indledende diskussioner sammenskrev en drafting-gruppe konklusioner fradrøftelserne. Disse konklusioner blev herefter forhandlet i komiteen, inden de gik til endeligvedtagelse i plenarforsamlingen.KonklusionerKomiteen fastslog, at social dialog og trepartssamarbejde udgør ILO’s styringsredskab for atfremme social retfærdighed, retfærdige og fredelige arbejdspladsrelationer og anstændigt arbejde.Social dialog er et middel til at opnå social og økonomisk fremgang og sikrer, at de berørte afbeslutninger får en stemme i beslutningsprocessen. Social dialog har mange former, hvor kollektiveoverenskomstforhandlinger er selve kernen. Social dialog er baseret på de grundlæggendeprincipper om respekt for foreningsfrihed og ret til kollektive forhandlinger. Disse rettighederomfatter alle arbejdstagere i alle sektorer og alle typer af ansættelsesforhold.Komiteen fremhævede den globale jobpagt, vedtaget på Arbejdskonferencen i 2009 i en tid medvedvarende arbejdsløshed, fattigdom, ulighed og pres på virksomheder. Denne anerkendte denafgørende rolle for social dialog og kollektive forhandlinger, særligt ved initiativer, hvis formål er atundgå tab af arbejdspladser, at beskytte lønninger, at lette omstillingsevnen og at sikre enbæredygtig genopretning. Siden havde den økonomiske og finansielle krise desværre i nogle landebetydet reformer, der havde begrænset mulighederne for social dialog og begrænset autonomien hos26

arbejdsmarkedets parter. Restriktioner for foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger varen stadig udfordring i hele verden, ligesom arbejdsmarkedets parter i en række lande ikke var nokrustet til kunne tackle de mange udfordringer.Komiteen bemærkede, at organiseringen af produktionen sker i stadig mere komplekse globaleforsyningskæder, ligesom der er skabt et større og større behov for grænseoverskridende socialdialog. En observation var også, at der er henvisninger til ILO-standarder, principper og rettighederi et stigende antal multilaterale, regionale og bilaterale aftaler.På den baggrund opfordrede komiteen alle ILO medlemslande til:At forny deres engagement i social dialog og trepartssamarbejde, herunder overveje ratifikationog effektiv implementering af konventionerne om den frie foreningsfrihed og om beskyttelse afretten til at organisere sig, (nr. 87), retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger,(nr. 98), og om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationalearbejdsstandarder (nr. 144).At respektere uafhængige og selvstændige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og afståfra indblanding, men sikre, at kollektive forhandlinger foregår i respekt for parternes autonomi.At sikre retsstaten, herunder et effektivt arbejdstilsyn og håndhævelse af regler, samt styrkekonfliktløsningsmekanismer.At sikre en inkluderende social dialog, åben for alle arbejdstagere og arbejdsgivere og deresrepræsentative organisationer.At styrke og fremme den sociale dialog på alle niveauer såvel i den offentlige, som den privatesektor.At forbedre vilkårene for den sociale dialog gennem passende offentlige politikker og fremmeaf internationalt samarbejde, for derved at fremme en afbalanceret, inkluderende og bæredygtigsocial og økonomisk udvikling.At tilstræbe en koordineret og sammenhængende indsats til fremme af de grundlæggendeprincipper og rettigheder i arbejdet, herunder i forhold til andre internationale fora, og ved atinddrage alle berørte ministerier og arbejdsmarkedets parter.

Ligeledes opfordrede komiteen ILO til at tage en række konkrete initiativer til:A. At styrke institutioner og processer for social dialog,ILO bør støtte forudsætningerne for en effektiv social dialog og aktivt promovere ratifikation afrelevante ILO-konventioner (nr. 87, 98, 144, 151, 154), og ILO-henstillinger (nr. 91, 113, 152, 163og 198). ILO bør øge sin kapacitet for forskning samt analyser på området. ILO bør understøttedeltagelse af arbejdsmarkedets parter i den arbejdsretlige udvikling. ILO bør understøttearbejdsmarkedstilsyn og -administrationer i at forbedre deres forvaltning og effekt. ILO bør udvidesin bistand til mægling og arbejdskonfliktløsningsmekanismer, herunder af individuelle klager. ILObør fremme institutioner og mekanismer for trepartssamarbejde. ILO bør styrke sin forskning omden rolle, den sociale dialog kan spille i krisetider samt ved omstillingsprocesser. ILO bør fremmeligestilling mellem kønnene og styrke kvinders deltagelse og engagement i sociale dialog-mekanismer. ILO bør øge sin forskningsindsats i den socioøkonomiske værdi af forskelligekollektive forhandlingssystemer, herunder identificere faktorer, der bidrager til at effektivisereoverenskomstforhandlingerne i forskellige sammenhænge. ILO bør vedblive med at formidleinformation om globale tendenser og udfordringer for komponenterne i overenskomstforhandlingerog styrke sin bistand og rådgivning til at opbygge institutioner for social dialog. ILO bør udvikleviden om mulighederne for kollektive overenskomster til at beskytte arbejdstagere på småvirksomheder, i sårbare grupper og i ikke-standardiserede former for beskæftigelse. ILO børudbygge sin rådgivning om at styrke arbejdspladssamarbejde. ILO bør fremme social dialog og27

arbejdsmarkedets parters rolle i udformningen, styringen og gennemførelse af politikker omøkonomisk, beskæftigelsesmæssig og social beskyttelse. ILO bør indkalde til et ekspertmøde omgrænseoverskridende social dialog. ILO bør fremme ILO’s Deklaration om multinationalevirksomheder og socialt ansvar (MNE-deklarationen) og udvikle en omfattende politik og strategifor sit engagement i forhold til disse virksomheder. ILO bør, gennem sit styrelsesråd, få sat et punktpå Arbejdskonferencens dagsorden om at diskutere anstændigt arbejde i globale forsyningskæder ogikke senere end 2016.B. At støtte trepartsaktører i den sociale dialog på alle niveauerILO bør opbygge og styrke kapaciteten hos medlemmer til fremme af social dialog og kollektiveforhandlinger, idet der må tages hensyn til forskelligartede systemer og nationale forhold. Ligeledesbør ILO yde bistand - efter anmodning fra regeringer, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer -til at oprette eller forbedre mekanismer for den sociale dialog. Endelig bør ILO formidle udvekslingaf erfaringer fra arbejdsmarkedsforvaltninger samt fra arbejdstager-og arbejdsgiverorganisationer påalle niveauer, herunder om udformning af politikker, om målrettede uddannelses-og trænings-programmer og om brug af innovative strategier og platforme for at dele viden og ekspertise.C. At styrke sammenhængende politikker og indsatser (policy coherence), ogILO bør engagere sig på en proaktiv måde med andre internationale organisationer og institutioner(såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen, G20 ogOrganisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og med regionale organisationer mv. forat fremme dagsordenen om anstændigt arbejde, ILO-standarder og principper samt fremme en aktivinddragelse af arbejdsmarkedets parter på tværs af FN-systemet og i andre globale fora. ILO børstyrke sin kapacitet for integreret og sammenhængende rådgivning, som omfatter fundamentalerettigheder på arbejdspladsen, beskæftigelse, social beskyttelse og social dialog. ILO bør fremhæveværdien af effektiv social dialog ved gennemførelsen af det strategiske mål om fuld og produktivbeskæftigelse og anstændigt arbejde, som nu også indgår i de globale udviklingsmål post 2015.D.At fremme social dialog aktivt og inddrage arbejdsmarkedets parter i ILO-aktiviteter.ILO bør styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i sine landeprogrammer (DWCPs), itekniske samarbejdsaftaler og offentlig-private partnerskaber på tværs af alle de fire strategiske måli ILO. ILO bør gøre social dialog, herunder kollektive overenskomster, til et centralt element i disseaktiviteter.

9. UdvælgelseskomitéenDen såkaldte udvælgelseskomitén ("Selectioncommitee")havde dette år en særlig opgave, da ILO’sstyrelsesråd havde sat Myanmar/Burma på dagsordenen med henblik på at genoverveje ILO’s toresolutioner om landet.Den 14. juni vedtog komiteen et udkast til resolution om ophør af alle ILO"sanktioner". Samtidig var der en opfordring til, at medlemsstater og andre internationaleorganisationer reviderer deres forbindelser med landet.Med resolutionen flyttes den årlige tilbagevendende diskussion af situationen i Myanmar fraArbejdskonferencen (”specialsitting” i Applikationskomiteen) til en tilbagevendende drøftelse istyrelsesrådet på dets marts-møder. Denne drøftelse vil fremover dække situationen i Myanmar påalle områder relateret til ILO-aktiviteter, herunder foreningsfrihed og virkningen af udenlandskeinvesteringer i forhold til anstændige arbejdsforhold (decent work) i landet. Formuleringen omansvarlig handel- og investeringspraksis var en særlig prioritet for EU i forhandlingerne afresolutionstekst. Resolutionen tilskynder også Myanmar til at indføre foreningsfrihed.Myanmar-drøftelsen fandt sted over to møder i udvælgelseskomitéen (10. og 14. juni). På mødetden 10. juni redegjorde Myanmar for landets indsats for at overholde ILO’s anbefalinger, somtidligere er fastsat af den særlige undersøgelseskommission til landet. En fælles handlingsplan medhjælp fra ILO var nu ved at blive implementeret, og der er politisk vilje til at nå de fastlagte målendog tidligere end planlagt, altså 2015. Der varfx iværksat straffeforanstaltninger over forgerningsmænd, der overtræder forbuddet mod tvangsarbejde. Og der kunne rapporters om over 200indledte sager siden 2007, hvorstraffesanktionerne spænder fra fængsel til administrativeforanstaltninger. Også rekruttering af mindreårige var genstand for en handlingsplan for at forhindrebrug af børnesoldater – der var tale om et samarbejde med UNICEF og ngo'er.Oplysningskampagner var ligeledes gennemført.Under diskussionen udtrykte et overvældende flertal af talere støtte til ophør af de resterende ILO-sanktioner (ASEAN, Kina, Japan, Australien, Rusland, Indien, Venezuela, Cambodja, Thailand,Indonesien, Korea, Cuba, New Zealand). USA, Canada, EU og Schweiz kunne også støtte, men såfortsat behov for, at ILO’s styrelsesråd holdt sig orienteret om situationen, herunder for at sikre enansvarlig virksomhedsadfærd i landet.Arbejdsgiverne støttede en ophævelse af sanktionerne, men opfordrede samtidig til fuldstændigophævelse af tvangsarbejde. Arbejdstagere kunne ligeledes støtte et ophør, men understregede, atikke alle anbefalingerne fra undersøgelseskommissionen endnu var implementeret. Særligt savnedede at se landets forfatning ændret for at sikre fuld overensstemmelse med konvention nr. 29.Resolutionen blev endeligt vedtaget af Arbejdskonference den 18. juni.

Bilag 1: Den Internationale Arbejderorganisations formål og strukturDen Internationale Arbejderorganisation (ILO): Vision, mission og tilgangDen Internationale Arbejderorganisation (ILO, oprettet i 1919) er grundlagt med visionen om, at man kungennem et velfungerende arbejdsmarked kan skabe velstand og fremgang i samfundet. Derfor arbejder ILOfor at fremme social retfærdighed og sikre, at internationale menneske- og arbejdsrettigheder overholdes påbåde det nationale og globale arbejdsmarked.I 1944 vedtog ILO’s Internationale Arbejdskonference Philadelphia Deklarationen, som beskriver degrundlæggende principper i ILO. Deklarationen fastslår, at arbejdskraft ikke er en handelsvare, og viderefastslår den ethvert individs ret til social retfærdighed, økonomisk sikkerhed samt foreningsfrihed. Den ersiden fulgt op af Deklarationen fra 1998 om fundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen samtDeklarationen fra 2008 om retfærdig globalisering.I 1999 introducerede ILO et nyt koncept om anstændigt arbejde (decent work). Konceptet har siden da væretcentralt i ILO’s arbejde og bygger på fire målsætninger, som tilsammen udgør de faktorer, der er nødvendigefor at sikre et værdigt og stabilt arbejdsliv. Målsætningerne er atskabe job, sikre rettigheder på jobbet,udvide det sociale beskyttelsesnetsamtfremme den sociale dialogmellem arbejdsmarkedets parter.Bag dette koncept ligger en tilgang baseret på samarbejde og social dialog. ILO er opbygget omkring en uniktrepartsstruktur, hvor repræsentanter fra både regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere er repræsenteret.Herved sikres, at alle parter på området inddrages på lige fod i beslutningsprocessen.ILO har vedtaget en række konventioner, som fastsætter internationale arbejdsstandarder. Konventionernehar karakter af internationale traktater, som skal ratificeres af medlemslandene for at være juridisk bindende.Som de mest fundamentale kan nævnes:Konventionerne om afskaffelse af tvangsarbejde, om foreningsfrihedog retten til faglig organisering, om frie og kollektive forhandlinger, om afskaffelse af børnearbejdesamtomforbud mod diskriminering på arbejdsmarkedet.Størstedelen af verdens lande har ratificeret dissekernekonventioner, men en del lande mangler stadig at ratificere en række af konventionerne, heriblandtlande med meget høje befolkningstal.Opbygning og organisationILO har 185 medlemslande, og organisationen består af tre centrale organer: Den InternationaleArbejdskonference, Styrelsesrådet og Det Internationale Arbejdskontor (ILO’s Sekretariat).Styrelsesrådet (Governing Body, GB) er ILO’s ledende organ, og mødes sædvanligvis tre gange årligt imarts, juni og oktober/november. GB træffer beslutninger om ILO’s politik, fastsætter dagsordnen for DenInternationale Arbejdskonference (The International Labour Conference, ILC), vælger ILO’sGeneraldirektøren samt fastlægger budgettet for organisationen. GB består af 28 regeringsrepræsentanter, 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter. Ti af regeringsrepræsentanterne repræsentererlande af særlig industriel betydning, og de resterende 18 medlemmer vælges hvert tredje år på ILC.Arbejdsmarkedets parter vælger deres egne repræsentanter.Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet, og Danmark blev i 2011 valgt for en treårigperiode. Fra 2011-2014 er Danmark desuden repræsenteret blandt arbejdsgiverrepræsentanterne ved JørgenRønnest fra Dansk Arbejdsgiverforening.

stillinger. Hvert medlemsland er repræsenteret af en stemmeberettiget delegation bestående af toregeringsrepræsentanter, en arbejdsgiverrepræsentant og arbejdstagerrepræsentant, som er alle er frit stilledei beslutningsprocessen. Derudover deltager en række tekniske rådgivere.Det Internationale Arbejdskontor er det daglige sekretariat for ILO, og ledes af Generaldirektøren.Generaldirektøren vælges hvert femte år, og i oktober 2012 indtrådte Guy Ryder på posten somGenereldirektør. Han overtog pladsen fra chilieneren Juan Somavia.Danmark og ILODanmark har været medlem af ILO siden 1919 og har til dato ratificeret 72 af ILO’s 189 konventioner,herunder konventioner om grundlæggende arbejdsrettigheder. I 2013 betaler Danmark 2,6 mio. CHF imedlemsbidrag til ILO.I tråd med ILO’s Konvention nr. 114 om trepartsforhandlinger har Danmark oprettet Det faste ILO-udvalg,hvor der udover repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, er repræsentanter fra de forskelligehovedorganisationer på det danske arbejdsmarked. I udvalget drøftes Danmarks holdning til ILO’s arbejde,behandling af vedtagne konventioner samt eventuel vedtagelse og ratifikation af nye konventioner. Udvalgethar følgende sammensætning (pr. 1. august 2013):

Bilag 2: Fortegnelse over medlemmerne af Den InternationaleArbejdsorganisationFortegnelse over de 185 medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation(Pr. 1. august 2013)AfghanistanAlbanienAlgerietAngolaAntigua og BarbudaArgentinaArmenienAustralienAserbajdsjanBahamasBahrainBangladeshBarbadosBelgienBelizeBeninBoliviaBosnien-HerzegovinaBotswanaBrasilienBrunei DarussalamBulgarienBurkina FasoBurma (Myanmar)BurundiCambodjaCamerounCanadaCentralafrikanskeRepublikChileColombiaComorerneCongoCosta RicaCubaCypernDanmarkDemokratiskeRepublik Congo(Zaire)DjiboutiDominicaDominikanskeRepublikEcuadorEgyptenElfenbenskystenEl SalvadorEritreaEstlandEtiopienFijiFilippinerneFinlandForenedeArabiskeEmiraterFrankrigGabonGambiaGeorgienGhanaGrenadaGrækenlandGuatemalaGuineaGuinea-BissauGuyanaHaitiHondurasHvideruslandIndienIndonesienIrakIranIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanJordanKasakhstanKap VerdeKenyaKinaKirgisistanKiribatiKroatienKuwaitLaosLesothoLetlandLibanonLiberiaLibyenLitauenLuxembourgMadagaskarMakedonien(DentidligereJugoslaviskeRepublik)MalawiMalaysiaMaldiverneMaliMaltaMarokkoMarshall-øerneMauretanienMauritiusMexicoMocambiqueMoldovaMongolietMontenegroNamibiaNederlandeneNepalNewZealandNicaraguaNigerNigeriaNorgeOmanPakistanPalauPanamaPapua NyGuineaParaguayPeruPolenPortugalQatarRumænienRuslandRwandaSaint Kittsog NevisSamoaSan MarinoSao Tomé ogPrincipeSaudi-ArabienSchweizSenegalSerbienSeychellerneSierra LeoneSingaporeSlovakietSlovenienSolomonIslandsSomaliaSpanienSri LankaSt. LuciaSt. Vincent ogGrenadinesStorbritannienSudanSurinamSverigeSwazilandSydafrikaSydkoreaSydsudanSyrienTadsjikistanTanzaniaTchadThailandTjekkietTogoTrinidad ogTobagoTunesienTurkmenistanTuvaluTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUruguayUSAUsbekistanVanuatuVenezuelaVietnamYemenZambiaZimbabweÆkvatorialguineaØstrigØsttimor

Konvention til delvis revision af de af DenInternationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 28 mødervedtagne konventioner med henblik på denfremtidige udøvelse af de administrative opgaver,som i medfør af nævnte konventioner er overdraget 1946 23. maj 1949generalsekretæren for Folkenes Forbund og medhenblik på at indføre visse yderligere ændringerderi, forårsaget ved opløsning af Folkenes Forbundog ved ændringen i Den InternationaleArbejdsorganisations statutKonvention angående arbejdstilsyn inden forindustri og handelKonvention angående foreningsfrihed ogbeskyttelse af retten til at organisere sigKonvention angående organisation afarbejdsanvisningenKonvention angående skibsmandskabetsopholdsrum om bord (revideret)Konvention angående arbejdsklausuler i offentligekontrakterKonvention om retten til at organisere sig og førekollektive forhandlinger1947 26. juni 1958

Konvention om landbrugsorganisationer og deresrolle i den økonomiske og sociale udviklingKonvention om erhvervsvejledning og142erhvervsuddannelse141144 Konvention om tresidede forhandlinger til fremmeaf gennemførelsen af ILO-standarder147 Konvention om minimumsnormer i handelsskibeProtokol ratificeret 10. juli 2003148 Konvention om luftforurening, støj og vibration149150151Konvention om sygeplejepersonalets beskæftigelsesamt arbejds- og levevilkårKonvention om arbejdsmarkedsadministration:rolle, funktion og organisationKonvention om beskyttelse af organisationsrettenog metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i denoffentlige sektorKonvention om sikkerhed og sundhed i forbindelsemed havnearbejdeKonvention om sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen samt arbejdsmiljøKonvention om erhvervsmæssig revalidering ogbeskæftigelse af handicappede

Bilag 4: Jørgen Rønnests (DA) tale ved konferencenIntervention 17 June 2013 by JørgenRønnest,Advisor and substitute employer delegate for Denmark,Director, Confederation of Danish Employers.Member of the Governing Body.Mr. President, Ladies and Gentlemen.I am speaking on behalf of the employer delegates from the Nordic countries Finland, Iceland,Norway, Sweden and Denmark.Let me first thank the Director-General for his report. This year’s report represents a differentapproach to deal with challenges facing the ILO.We welcome and appreciate this change.The goals and aspirations of ILO’s agenda can only be realized if we recognize that this is aboutreal people and their lives.If we want to improve the living conditions of people and give them opportunities to prosperpolicies will have to be put in place that establish the right framework conditions for all actors orstakeholders including private businesses small, medium sized and large.People and businesses respond to the incentives they encounter and not to the aspirations orintentions of politicians whether national or international.These aspirations can only be met by offering the proper business environment for enterprises; thatmakes it possible for companies to invest, to produce and to grow and to create jobs.It is necessary to recognize the role the private sector has to play if we are to have a job rich growthor for that matter to have sustainable growth at all. Jobs are not coming automatically. Policies willhave to support growth by modernisinglabour markets and social security systems, by increasingemployability.We believe that the Director General in this report recognizes this and we support his attempt toturn the ILO into an organization belonging to the 21 century.We think it is positive that the report recognizes that developments in production and employmentare challenging traditional views when atypical forms of work are becoming typical and howstandard forms of employment are becoming the exception.We think it is positive that the report stresses the importance of attitudes towards social dialogueand it acknowledges the positive and negative impact different types of behavior have on thefunctioning of social dialogue.We think it is positive that the Director-General points out that efforts since last year’s ILC haveclearly demonstrated that all constituents are actively committed to a strong, relevant, impartial andcoherent ILO standards system. The employers are convinced that improvement of the ILOsupervisory machinery needs to be explored without further delay if the system is to remain relevantto the needs of the world of work.We think it is positive that the DG introduces a new and ambitious approach towards companies.We call on the DG to ensure a proper role for actors most directly affected and also develop acomprehensive policy and strategy for ILO engagement with enterprises.39

Bilag 5: Marie Louise Knupperts (LO) tale ved konferencenTale til Plenarforsamlingen på ILO’s arbejdskonference i Geneve 17. juni 2013 ved LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert fra Landsorganisationen i Danmark.Kære FormandLad mig starte med at henvise til Generalsekretær Guy Ryders første rapport til denne konference. Rapportenstiller flere spørgsmål end den giver svar. Men det er nogle meget vigtige spørgsmål med adresse til alleinteressenter fordi:Den økonomiske krise har haft ødelæggende konsekvenser for beskæftigelsen og sociale fremskridt.Millioner af arbejdstagere har mistet deres arbejde, levestandarder er faldet dramatisk, rettigheder er kommetunder angreb og der opstår stadig flere jobs i den uformelle sektorDer foregår et bekymrende kapløb mod bunden i forhold til arbejdstagerrettigheder.Vi mener, at ILO har en afgørende rolle i forhold til at vende disse tendenser og i forbindelse med at sætteanstændigt arbejde, rettigheder og social retfærdighed i centrum for økonomiske og sociale politikker samtkrisepolitikker.Vi støtter derfor også den forandringsprocess, der er sat igang i ILO med henblik på at yde bedre støtte tilfagforeninger og deres medlemmer for at det anstændige arbejde bliver en central del af politik-dannelsen.Kære FormandTragedien på den sammenstyrtede fabrik i Rana Plaza i Dakha, som dræbte mere end 1000 arbejdere, minderos med smertelig tydelighed om de forbedringer, der er påkrævet på arbejdsmarkedet.Vi påtager os derfor også at engagere os mere i samarbejdet med erhvervslivet. Vi er i ILO nødt til at fåbedre føling med virkeligheden i erhvervslivet og til at reagere bedre på virksomheders og arbejdstageresbehov.Jeg vil derfor foreslå ILO's Styrelse om straks at prioritere dette område og sætte det på dagsordenen i dennærmeste fremtid.Vi skal være rustet med de midler, der er nødvendige for at gøre arbejdsmarkedet bedre og mere humant.Dette kan indebære en revidering af deklarationen om multinationale virksomheder og lancering af et nytværktøj.Af denne og af mange andre grunde er der derfor behov for en stærk, uafhængig og anerkendttilsynsmyndighed, som kan definere og beskytte arbejdstagernes rettigheder, og som anerkendes og støttes afalle parter i ILO.Kære FormandDer er et stort bekæftigelses-potentiale i overgangen til grønne job. Men en sådan overgang bør ikke kunhandle om at skabe flere job men også om bedre kvalitet i jobbene.Bæredygtige investeringer i grønne job og anstændigt arbejde, omstilling til en grønnere økonomi, socialdialog, tiltag på arbejdspladsen og medarbejderdreven innovation, uddannelse og social sikring er alle vigtigeemner, som skal adresseres.Verdens befolkning er voksende og aldrende

Det faktum at vi lever længere og sundere er et af de mest betydningsfulde resultater, der er opnået imenneskets udvikling.Den nye demografiske kontekst har indvirkninger på arbejdskraften, sociale sikringssystemer, beskæftigelsenog den økonomiske udvikling.I løbet af det næste årti forventes det at arbejdsstyrken vokser med 420 millioner.I øjeblikket er 200 millioner arbejdsløse. Det bliver derfor nødvendigt at skabe mere end 600 millioner jobspå verdensplan.Mange unge mennesker er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.Vi har ikke råd til at miste en hel generation - hverken samfundsmæssigt eller økonomisk. Vi er nødt til athåndtere dette problem og vi er nødt til at gøre det nu.Kære FormandJeg vil gerne understrege betydningen af det første underliggende princip for komitéen for social dialog. Herfremgår det at social dialog antager mange former, og at kollektive overenskomstforhandlinger er kernen isocial dialog. Jeg er fuldstændig enig i dette.Det er også vigtigt i fremtiden at fokusere mere på social dialog set i lyset af, at det er en mere globaliseretverden med multinationale virksomheder.Jeg tilslutter mig derfor komitéens beslutning om at samle eksperter på området med henblik på at analysereerfaringer og diskutere emnet på en ILO-konference senest i 2016.Endelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på Applikationskomitéens arbejde.Igen år satte arbejdsgivergruppen kraftigt spørgsmålstegn ved Ekspertkomitéens mandat og fortolkning afkonvention 87 om strejkeretten - ikke kun under den generelle diskussion men også i specifikke sager.Det er lykkedes os at blive enige om listen, men arbejdsgiverne havde besluttet at lægge pres på den aftaltehøringsprocess udefra, hvilket ikke er acceptabelt.Jeg skal derfor opfordre alle regeringer, og særligt regeringsmedlemmer i ILO's Styrelse til at forsvare,beskytte og respektere organisationen, dens integritet og vores universelle principper på arbejdsmarkedet.

KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER....................................................................45A. KOMITÉ OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL SIKRING I EN NY DEMOGRAFISK VIRKELIGHED.............45B. KOMITÉ OM EN BÆREDYGTIG UDVIKLING,ANSTÆNDIGT ARBEJDE OG GRØNNE JOB....................47C. KOMITÉ OM SOCIAL DIALOG........................................................................................................50DANMARKS BIDRAG TILILO...........................................................................................................52FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN.................................................................................................52D. FINANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL..........................................................................52E. APPLIKATIONSKOMITÉEN............................................................................................................52G. UDVÆLGELSESKOMITÉEN(SELECTIONCOMMITEE)....................................................................54H. GENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FORSTYRELSESRÅDET......563. KRISEN I APPLIKATIONSKOMITÉEN...............................................................................................................574. BAGGRUND............................................................................................................................................................... 59A. DENINTERNATIONALEARBEJDSORGANISATION.........................................................................59B. ILO’S MANDAT...........................................................................................................................59C. ILO-KONVENTIONER OG HENSTILLINGER....................................................................................59D. DANMARK OGILO,RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER.....................................60

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNERKonferencens komitéer med temadiskussionera. Komité om beskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighedDette emne er sat på dagordenen for Arbejdskonferencens 102. samling tilgenerel diskussion.Dennye demografiske kontekst er især karakteriseret af ændringer i befolkningssammensætningen i ogmed, at fødselstallet går ned, og folk lever længere. Dette faktum har stor betydning for denøkonomiske og samfundsmæssige udvikling.ILO har udarbejdet en rapport om ”Beskæftigelse og social beskyttelse i en ny demografiskkontekst”. Rapporten analyserer virkningerne af de demografiske ændringer og de politikker, derudvikles på denne baggrund, især i de industrialiserede lande, men den berører også udfordringernefor udviklingslandene på baggrund af de demografiske ændringer i disse lande. Drøftelsen af emnetskal ses på baggrund af en beslutning på Arbejdskonferencen i 2009 samt vedtagelsen i 2012 afHenstillingen om ”Mindsteniveauer vedrørende social beskyttelse”. Henstillingen skal medvirke tilat forbedre den sociale beskyttelse af så mange borgere som muligt i ILO’s medlemslande i medføraf egen lovgivning. Henstillingen er en række vedtagne retningslinjer af juridisk ikke-bindendekarakter.Det fremgår af rapporten, at social sikring må ses som en investering i mennesker og ikke enomkostning. Det anføres, at beskæftigelses- og socialpolitik hænger tæt sammen og styrkerhinanden, og at politikker må tage sigte på hele livsforløbet og omfatte udannelse, træning oglivslang læring. Rapporten diskuterer endvidere, hvorvidt tilbagetrækningsalderen skal omdefineressåledes, at der tages hensyn til forholdet mellem længden af tiden på arbejdsmarkedet og sompensionist. Men den taler også om, at der skal tages hensyn til, hvilken erhvervsgruppe mantilhører. Sidstnævnte afviger fra den danske tilgang, som er, at tilbagetrækningsalderen må være ensfor alle, og at der skal være mulighed for hjælp til at blive på arbejdsmarkedet fx via rehabiliteringetc.Rapporten er opdelt i 5 kapitler:Kapitel 1 handler om globale, demografiske tendenser og en global arbejdsstyrkes dynamik. Detgiver et globalt og regionalt statistisk overblik over de demografiske aldringstendenser, arbejds-styrken og en øget udbredelse af sociale systemer. Endvidere beskriver kapitlet fremtidsudsigterne45

for arbejdsmarkedet i forbindelse med udviklingen af sociale overførselsindkomstsystemer, både iudviklingslande og de industrialiserede lande. Kapitlet kommer ind på de demografiske ændringersindflydelse på arbejdsstyrken og andre forhold, der påvirker sammensætningen af arbejdsstyrkensom fx beskæftigelsesmønstre, indkomstniveauer, uddannelse og kvalifikationsniveauer, migrationog bosætningstendenser. Udviklingen relateres endvidere til den økonomiske krise.Kapitel 2 omhandler de virkninger, demografiske ændringer har på den økonomiske udvikling,beskæftigelse og social beskyttelsessystemer i de forskellige medlemslande alt efter udviklingstrin iden demografiske overgang. Kapitlet diskuterer, den virkning de forventede ændringer iarbejdsstyrkesammensætningen har pga. den aldrende befolkning, fx med hensyn til manglendeopkvalificering og uddannelse og de behov for samme, som opstår med den voksende aldrendebefolkning. Desuden drøftes det, at de ændrede befolkningsstrukturer kan øge presset på ydelser tilen aldrende befolkning, især sundhedsydelser, ældreomsorg og pensioner.Den aldrende befolkning giver sig udslag i større risiko for fattigdom for denne befolkningsgruppe,da arbejdsindtægter udgør en mindre og mindre del af ældres indkomst. De demografiske ændringerhar ligeledes en betydning for tilbagetrækningsmønstre, hvilket er et vigtigt element i den samledeproblemstilling. Tilbagetrækning hænger uløseligt sammen med adgang til pension el. lign., en ret,som størstedelen af befolkningen har fået adgang til gennem det seneste århundrede. Kapitletberører også kønsaspektet i relation til social beskyttelse.Kapitel 3 handler om politiske tiltag for at imødegå udviklingen. Befolkningen ældes signifikant,men det er ikke et uoverstigeligt problem. Her tales om væsentlige politiske tiltag for at benytteforskellige muligheder i forbindelse med de demografiske udfordringer. Der peges bl.a. på synergimellem beskæftigelses- og de sociale beskyttelsesområder og muligheder for at finde en balanceretog integreret strategi, der kan medvirke til at skabe solidaritet mellem generationerne. Der tales ombehovet for at forbedre mulighederne for anstændigt arbejde for alle grupper i den arbejdsdueligealder og om at udvide sociale beskyttelsessystemer, således at tilstrækkelige og bæredygtigeoverførselsindkomster og pensioner bliver tilgængelige for alle. Et væsentligt indhold i kapitlet erdrøftelsen af mødre og arbejde - og i den sammenhæng er der reference til OECD’s opfordring til atskabe familievenlige arbejdspladser, således at mødre kan komme i arbejde. Kapitlet kommer indpå aktiv arbejdsmarkedspolitik, fastholdelse af ældre arbejdstagere, andre initiativer for ældrearbejdstagere fx inden for et godt arbejdsmiljø.Kapitel 4 handler om ”Vejen frem”. Det foreslår en række måder, hvorpå ILO’s sekretariat kanunderstøtte politikudviklingen i medlemsstaterne for at tage højde for de demografiskeudfordringer. Skabelse af anstændige job og udvidelse af sociale beskyttelsessystemer i lande medhøje fødselstal og en hurtigt voksende befolkning. Det handler om, hvordan mangel på arbejdskraftog færdigheder skal håndteres, således at sociale sikringssystemers økonomiske bæredygtighed kanblive sikret. Rapporten understreger, at hvert land må skabe sin egen kombination af systemer for atfinde en fair balance mellem samfundets interesser generelt og særlige befolkningsgrupper.Kapitel 5 giver konkrete forslag til drøftelse i komiteen på baggrund af rapportens analyser.Der vil være EU-koordination i forbindelse med arbejdet i komitéen.Parternes holdningLO og FTF påpeger, at unge og ældre er i hver deres fase af arbejdslivet og er udsatte i etarbejdsmarked under pres. Det er i særlig grad de unge, der er negativt påvirket af den økonomiskeog finansielle krise. LO og FTF finder derfor, at der er behov for at se på, hvordan unge kan komme46

ind på arbejdsmarkedet, men samtidig også hvordan personer, som har mistet deres arbejde, igenkommer i beskæftigelse.LO og FTF mener, at der er en særlig udfordring i forhold til de unge, der hverken er i arbejde,uddannelse eller opkvalificering. Derudover ses der også blandt unge en tendens til, at de i størregrad kommer i uregulerede ansættelsesforhold. LO og FTF mener derfor, at der er et behov for atigangsætte aktive politikker for unge i forhold til at styrke deres færdigheder og kompetencer samten aktiv arbejdsmarkedspolitik.I forhold til den ældre generation mener LO og FTF, at der også er behov for en aktivarbejdsmarkedspolitik for dem, der har mistet deres arbejde og skal finde nyt arbejde. I forhold til atsikre en høj arbejdsmarkedsdeltagelse peger LO og FTF bl.a. på livslang læring og adgang tilopkvalificering mv. også for ældre arbejdstagere, som mister deres beskæftigelse.DA påpeger, at de demografiske udfordringer fortsat er store for en række europæiskearbejdsmarkeder med faldende arbejdsstyrker og mangel på arbejdskraft. Også i Danmark vil manfå en betydelig udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft især på det private arbejdsmarked.Samtidig oplever en række lande nu den økonomiske og finansielle krise med især storungdomsledighed. DA mener derfor ikke, at komiteen udelukkende skal se på social sikring ogkonsekvenserne for arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning.Det er afgørende for DA, at der fortsat gennemføres reformer af beskæftigelsespolitikken, så denmere effektivt og målrettet kan medvirke til at bringe de, der er udenfor arbejdsmarkedet, tilbage ijob. Samtidig skal uddannelsessystemer og kompetencesystemer udvikles, så det sikres, atkvaliteten i uddannelserne er på et sådant niveau, at de matcher virksomhedernes behov. Det villigeledes være nødvendigt at have attraktive adgangsordninger til arbejdsmarkederne, så kvalificeretarbejdskraft fra andre regioner også udenfor Europa.DA mener yderligere, at den sociale beskyttelse bør indrettes således, at de enkelte ordningerindeholder incitamenter til, at personer på ordningerne kommer tilbage i arbejde.Pensionssystemerne bør indrettes således, at arbejdstagerne bliver længere på arbejdsmarkedet delsfor at øge arbejdsudbuddet og dels for at sikre bæredygtige pensionssystemer, som også kanfinansieres i de kommende år med en stigende levealder.Den danske regerings holdningDen danske regering hilser denne rapport og den dermed tiltænkte drøftelse i ILO-regi velkommen.Det er et aktuelt og vedkommende initiativ, der ligger i god forlængelse af drøftelserne i 2009 og2012.Rapporten foreslår et studie i krisens overordnede virkninger i forhold til de sociale sikrings-systemer. Den danske regering vil i den forbindelse lægge vægt på, at et eventuelt studie resulterer iny, relevant og operationel viden på området.Den danske regering vil arbejde for, at drøftelserne munder ud i konklusioner, som er målrettede oganvendelige og skaber en ramme for guidelines til ILO’s medlemmer.b. Komité om en bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne jobDer skal på ILO’s 102. Arbejdskonference være engenerel diskussionaf bæredygtig udvikling,anstændigt arbejde og grønne job. Til brug for drøftelsen har ILO udarbejdet en rapport, der ser på47

udfordringerne i forhold til at sikre bæredygtig udvikling samt at fremme anstændigt arbejde.Rapporten ser på sammenhængen mellem disse to hovedudfordringer, som senest er blevetunderstreget af FN’s konference for bæredygtig udvikling i 2012 (Rio+20). Den fortsatteøkonomiske udvikling til gavn for vækst, beskæftigelse og social retfærdighed er truet afklimaforandringer og ødelæggelse af miljøet. I rapporten fremhæves anstændigt arbejde, herunderILO’s arbejde med at fremme dette, som centralt i forhold til at sikre og fremme en social ogøkonomisk bæredygtig udvikling.Der er i rapporten i kapitel 1 en kort gennemgang af de miljøpåvirkninger og klimaforandringer,verden oplever i dag, og hvordan disse har indflydelse på og forventes fremover at påvirke denøkonomiske og sociale udvikling. Rapporten refererer til en række definitioner for grøn økonomi oggrøn vækst, hvor det ses som centralt, at disse også omfatter social inklusion ogbeskæftigelsesfremme. Grønne job er i rapporten bredt defineret som ”ethvert anstændigt arbejde,der bidrager til at bevare eller genskabe kvaliteten af miljøet; dette kan være i landbruget,industrien, servicesektoren eller administration.” Dette er en bred definition, som betyder, at det kandække over en række initiativer og politikker. Opgørelse af grønne job vil desuden kunne opdeles ien række undergrupper7. Arbejdskonferencens drøftelser skal vedrøre den overordnede omstillings-dagsorden og udviklingspotentialet i forhold til grøn vækst, grøn økonomi og grønne job.Rapporten beskriver i kapitel 2 på baggrund af globale, regionale og nationale studier en rækkemuligheder i forhold til at udnytte det beskæftigelsespotentiale, der forventes at være i forbindelsemed en øget indsats for at styrke den grønne økonomi, herunder beskyttelse af klima og miljø. Derses bl.a. på beskæftigelsespotentialet i forbindelse med grøn omstilling i forskellige sektorer, såsomlandbrug, affaldshåndtering og genbrug og bygge- og anlæg. I alle disse er der identificeret positivemuligheder for at fremme beskæftigelse, der samtidig ved hjælp af målrettede politikker på områdetogså understøtter en bæredygtig social udvikling.Der identificeres i rapportens kapitel 3 en række udfordringer, der vedrører omstruktureringer aføkonomien, samt tilpasninger til større klimaforandringer og ressourceknaphed, som påvirkerindkomstfordelingen i de enkelte lande. Disse udfordringer har ligeledes stor betydning forudvikling af arbejdsmarkederne. Rapporten påpeger, at det ikke er store forurenende industrier, derer de største arbejdsgivere, ligesom det at gøre en økonomi eller produktion grøn ofte har enbegrænset betydning i forhold til eventuelle tab af arbejdspladser. Der beskrives en rækkeeksempler, hvor der blandt andet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter er fundet løsninger ogudviklingsmuligheder, også for små og mellemstore virksomheder, i forhold til omstruktureringerog arbejdsmarkedstilpasninger, der har fremmet grøn vækst og beskæftigelse, samt social udvikling.Til sidst i rapportens 4. kapitel kommer der forslag til effektive politikker til håndtering afudfordringerne på nationalt og internationalt niveau. Der ses generelt en øget opmærksomhed påproblemstillingerne, både i form af nationale politikker og internationale initiativer. Rapporten giverdesuden en kort beskrivelse af ILO’s arbejde på området, herunder ILO’s ”Green Jobs Programme”,hvor 27 lande indtil videre har modtaget støtte. ILO’s arbejde bygger på forskning og viden,information og kapacitetsopbygning, skabelse af grønne job, om at gøre job og arbejdspladser mere”grønne” samt understøtte en social retfærdig overgang til en bæredygtig økonomi. ILO fremhæver,at ”Green Jobs”-programmet har opnået resultater i forhold til at påvirke politikudvikling ogsammenhæng mellem økonomisk, social og bæredygtig udvikling. I det videre arbejde med fremmeaf flere og bedre job i en grønnere økonomi peger ILO på en række emner, hvor sammenhængendeDer lægges i rapporten op til, at drøftelser om opgørelse af grønne job henvises til kommende konference forarbejdsmarkedsstatistikere i oktober 2013.7

politikker er nødvendige, såsom f.eks. makro-, sektor-, og arbejdsmarkeds- og socialpolitikker ogbæredygtig virksomhedsudvikling.Der lægges i rapporten op til, at drøftelserne på konferencen kommer til at centrere sig om en rækkehovedspørgsmål, der berører klima- og miljøforandringernes påvirkning af arbejdsmarkeder,muligheder for fremme af anstændigt arbejde og grønne job, omstilling til bæredygtig vækst, ogILO’s prioriteter i dette arbejde. Der vil være EU-koordination i forbindelse med komitéens arbejde.Parternes holdningFremme af en grøn omstilling spiller, ifølge LO og FTF, en vigtig rolle i forhold at sikre grøn ogbæredygtig vækst, og åbner muligheder for øget beskæftigelse. Det er et område, hvor der findesudviklingsmuligheder. Indsatser kan blandt andet bidrage til at gøre økonomierne mindre afhængigaf fossile brændsler.LO og FTF mener, at der her er et grønt vækstpotentiale, som skal udnyttes, blandt andet ved atskabe rammevilkår for virksomhedernes muligheder for at udvikle nye grønne løsninger.Derudover peger LO og FTF på, at analyse af både tre store muligheder (nettojobskabelse,opgradering af eksisterende arbejdspladser og social integration) samt tre udfordringer (tab afarbejdspladser ved økonomisk omstrukturering, tilpasning til klimaændringerne og negativindkomstvirkninger) for realiseringen af målet om anstændigt arbejde for alle, i overgangen tilmiljømæssigt bæredygtige virksomheder, er vigtige i denne sammenhæng.DA vurderer, at det ved drøftelse af temaet er væsentlig at have for øje, at der er indbyrdessammenhæng i økonomien, og der ikke er en særlig afsondret grøn økonomi. Der skal i komiteensarbejde skabes en balance mellem de tre nævnte dimensioner af bæredygtig udvikling.For DA er det væsentligt, at der skabes gode rammebetingelser for entrepreneurship og udvikling afvirksomhederne, så der kan etableres mere økonomisk vækst og flere arbejdspladser. Skabelse afvarige job må være i fokus.DA mener, at der bør skabes passende analyser af investeringer og jobskabelsesinitiativer, såmedlemslandene sætter ressourcer i den mest bæredygtige vej. Det må også tages i betragtning, atder er store forskelle i effekt og muligheder i de forskellige regioner og lande.Den danske regerings holdningDen danske regering støtter arbejdet med at fremme social, økonomisk og klimamæssig bæredygtigudvikling og ser ILO’s bidrag til denne dagsorden som vigtigt. Den danske regering ser hervelfungerende arbejdsmarkeder med aktiv arbejdsmarkedspolitik og social sikring som heltafgørende for denne udvikling, herunder ved tilpasninger og omstruktureringer som følge af klima-og miljøudfordringerne.Grøn vækst er et fokusområde i den danske regerings udviklingspolitiske strategi – ”Retten til etBedre Liv” – og herunder er indsatsen til fremme af anstændigt arbejde og job en prioritet.Danmark bistår – bl.a. gennem ILO - udviklingslandene med at bekæmpe fattigdom og skabebæredygtig udvikling.Den danske regering ser muligheder i, at ILO placerer grøn vækst og grønne job spørgsmål på denglobale udviklingsdagsorden, og at disse kobles til de globale bæredygtige udviklingsmål. Danmark

støtter ILO’s arbejde med at videreudvikle programmer for ILO’s medlemmer og instrumenter, derkan støtte omstillingen til bæredygtig vækst.c. Komité om social dialogSom opfølgning på ILO’s 2008-deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering indgårdet på Arbejdskonferencen at have en tilbagevendende drøftelse af de fire strategiske mål i DecentWork-begrebet. Den første målsætning om at fremme beskæftigelsen blev drøftet i 2010, mensmålet om at sikre bedre social sikring blev drøftet i 2011, og endelig blev målet om at sikre respektaf fundamentale principper og rettigheder i forbindelse med arbejde drøftet sidste år. I år drøftesderfor den fjerde målsætning om at fremme social dialog.Formålet med drøftelsen er at udbrede bedre forståelse for forskellige forhold, der har betydningherfor, og for behov i ILO medlemsstaterne i forhold til at fremme social dialog. Drøftelsen skalgive grundlag for at kunne handle mere effektivt i forhold hertil, herunder i ILO gennemorganisationens traditionelle virkemidler, såsom standard-relaterede foranstaltninger, teknisksamarbejde, analyser og forskning. Ligeledes er det et mål at overveje behovet for at justere ILO’sprioriteter og handlingsplaner i overensstemmelse hermed, herunder at vurdere ILO’s hidtidigeindsats og aktiviteter.Som grundlag for komitéens drøftelser har ILO udarbejdet en rapport ”Recurrentdiscussion onsocial dialogue under the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization, 2013”.Rapporten er inddelt i 5 kapitler:Kapitel 1 forholder sig til definitioner og ILO’s mandat. Social dialog og trepartsmodellen udgørdet vigtigste ILO styringsredskab (”governanceparadigm”) til fremme af social retfærdighed,retfærdige og fredelige arbejdspladsrelationer og for fremme af anstændigt arbejde (decent work).Kapitel 2 fokuserer på tendenser, udfordringer og muligheder for social dialog i en stadig mereglobaliseret verdensøkonomi. Kapitlet ser på de forskellige aktører og institutioner og vurdererderes forskellige forhold og behov. Der ses særligt på udviklingen forårsaget af den finansiellekrise, som i særlig grad har påvirket forholdene for den sociale dialog, især i Europa. Der er også etsærligt fokus på transnationale forhold og strukturer.Kapitel 3 præsenterer ILO’s indsats for at realisere den strategiske målsætning om at styrketrepartsmodellen og den sociale dialog gennem ILO’s virkemidler: kapacitetsopbygning,uddannelse, rådgivning om politiske tiltag, forskning og vidensdeling samt sammensætning ogimplementering af landeprogrammer (Decent Work Country Programmes) og andre projekter omteknisk samarbejde.Kapitel 4 opsummerer de vigtigste observationer og erfaringer som resultat af de tre første kapitler,herunder som bidrag til det videre arbejde: a) social dialog skal gøres inkluderende for at blive ensucces, b) tillid er en forudsætning for en vellykket trepartsmodel, c) de vanskeligheder, somudfordrer retten til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed, vækker stadig bekymring, d)krisehåndtering udgør ofte et ”kapløb mod et lavere niveau” i visse industrialiserede lande, men kanogså bruges til at hæve niveauet , som det ses i andre lande, e) der ses nye trends i organiseringen afarbejdsgivere og arbejdstagere, f) tvistløsningsmekanismer er nødvendige, g) ILO søger mere aktivtat fremme trepartsrelationer på overnationalt og mellemstatsligt niveau. I forhold til nye muligestandarder er der især fokus på en ny standard omkring information og høring med inspiration fraEU's direktiver herom.50

Kapitel 5 indeholder spørgsmålene og diskussionspunkter, som danner udgangspunkt fordrøftelserne i komitéen.Der arbejdes mod udarbejdelse af en handlingsplan som produkt af drøftelserne. Der vil være EU-koordination i forbindelse med drøftelserne i komitéen.Parternes holdningFor LO og FTF er det vigtig, at den finansielle og økonomiske krise ikke fører til en undermineringaf ordnede forhold og ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet, hverken globalt, regionalt ellernationalt. Det er vigtigt, at en sådan indsats understøttes, og at det sker i samarbejde medarbejdsmarkedets parter, som dermed har mulighed for at varetage deres rolle og opgave.LO og FTF mener derfor, at politikker til fremme af vækst og beskæftigelse bør fremhævebetydningen af social dialog i denne proces (særligt konventionerne 87, 98 og 144), også ikrise/kritiske situationer.Derudover vurderer LO og FTF, at der fortsat også er behov for fokus på de fundamentalerettigheder i forhold til forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde. Udfordringer i forhold tilbekæmpelse af børnearbejde er stadig store og kræver inddragelse af arbejdsmarkedets parter.LO og FTF påpeger, at arbejdstagerrettigheder og social dialog er helt afgørende i forhold til atfremme bæredygtig social og økonomisk vækst med fokus på jobskabelse.DA bemærker, at social dialog ikke er et formål i sig selv, men kan være et nyttigt instrument tilrealisering af de målsætninger som aktørerne hver i sær eller i fællesskab har formuleret og som detblev konkluderet på ILO ’s regionale møde i Oslo skal en social dialog også ske inden for enansvarlig ramme.DA mener, at komiteen ikke alene skal beskæftige sig med den finansielle krises betydning for densociale dialog i Europa, men vedrøre de behov, som findes hos aktører globalt. Der skal tagesudgangspunkt i, at social dialog har mange ansigter.DA mener yderligere, at stærke sociale aktører er grundlaget for en succesfuld social dialog, hvorkapacitetsopbygning skal være en prioritet for ILO i stedet for promovere yderligere standarder.Hertil kommer nødvendigheden af, at ILO støtter behovet for sektordialog.Den danske regerings holdningSocial dialog er selve grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel og erfaringsmæssigtafgørende for et velfungerende arbejdsmarked med afbalancerede løsninger. Regeringen støtter opom ILO’s indsats for at fremme social dialog og om udbredelsen af ILO’s kerneværdier om at sikreretten til fagforeningsfrihed samt retten til at føre kollektive forhandlinger. Regeringen vil støtte enfokuseret og koncis handlingsplan på området i lighed med Oslo-erklæringen, der var produktet afdrøftelserne på ILO’s regionale møde i april 2013 for Europa og Centralasien. Denne erklæring varnetop også en håndtering af de særlige udfordringer, der ses i Europa, og som der i rapporten er etsærligt fokus på. Det er derfor vigtigt, at der er et globalt fokus i dette komitéarbejde, herunder etsærligt fokus på, hvorledes ILO skal fortsætte sit arbejde.

Danmarks bidrag til ILODanmarks generelle frivillige bidrag til ILO’s tekniske udviklingsarbejde er 40 mio. kr. for perioden2012-2013. Frem til 2014 bidrager Danmark desuden med i alt ca. 200 mio. kr. til to ILO-programmer, der styrker ungdomsuddannelser og hjælper unge iværksættere bl.a. med grønnevækstprojekter som udmøntning af initiativer fra Afrika-kommissionen. Danmarks faste årligemedlemsbidrag til ILO er på ca. 12 mio. kr.Faste punkter på dagsordenend. Finansielle og administrative spørgsmålILO har i Report II: ”Draft Programme and Budget for 2014-15 and otherquestions” fremlagt etrevideret budget efter Styrelsesrådets møde i marts 2013. Det fremlagte budget er på sammeudgiftsniveau som i 2012-2013 pristalsreguleret til 2014-2015 niveau. ILO’s samlede budgetforslagfor 2014-2015 er på godt 864 mio. US$.ILO’s program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere om disse i bilag 3):Beskæftigelse (ca. 204 mio. US$).Social beskyttelse (ca. 132 mio. US$).Social dialog (ca. 186 mio. US$).Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 132 US$).Midlerne under de strategiske mål dækker udgifter til en lang række indsatser, der udgør ILO’sarbejde for Decent Work (anstændigt arbejde). Derudover er der på budgettet afsat midler til policy-udvikling, generel administration, uforudsete udgifter og drift af sekretariatet.Danmark har under styrelsesrådsmødet i marts sammen med de nordiske lande støttet, at budgettetvidereføres med regulering for inflation (”zero real growth”). Danmark kan stemme forbudgetforslag for 2014-15.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år. Komiteengennemgår de modtagne rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner,herunder brud på ratificerede konventioner og landenes manglende rapporteringer.Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne danner grundlagfor applikationskomiteens arbejde. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport udvælgerarbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau også kaldet ”landelisten”.Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk fordeling.Danmark er ikke nævnt i dette års rapport fra Ekspertkomitéen, se i øvrigt bilag 4.Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarksholdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, nårarbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager.Under den seneste Arbejdskonference brød arbejdet i Applikationskomiteen sammen, se afsnit 3.om krisen i Applikationskomitéen.

f. General rapport om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor –en vej fremad(General Survey on Collectivebarganing in the public service –A way forward)Ekspertkomiteen udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emne medudgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, ogevt. henstillinger i tilknytning hertil. Den generelle rapport tager udgangspunkt i medlemslandenesafrapporteringer om implementering og efterlevelse, herunder identificeret manglende efterlevelseaf de udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk tidligt under komitéens første møder.Dette års generelle rapport handler om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor medudgangspunkt i 2 konventioner og 2 henstillinger:ILO-konvention nr. 151 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse afarbejdsvilkår i den offentlige sektor (1978) (ratificeret af Danmark)ILO-konvention nr. 154 om kollektive forhandlinger (ikke ratificeret af Danmark)Henstilling om arbejdsmarkedsforhold (offentlig sektor) 1978, nr. 159, ogHenstilling om kollektive forhandlinger 1981, nr. 163.Rapporten handler desuden bl.a. om offentligt ansattes rettigheder, beskyttelse mod forskels-behandling og mekanismer til brug for konfliktløsning.Målet med rapporten er at give et globalt billede af lovgivning og praksis i medlemsstaterne iforhold til implementering af de nævnte konventioner og henstillinger. Rapporten trækker deoverordnede observationer frem og søger at bidrage med vejledning til, hvordan den fulde effekt afratificerede konventioner kan opnås. Desuden beskriver rapporten de udfordringer, som noglemedlemsstater har mødt i forbindelse med ratificering.Rapporten konkluderer, at de principper og bestemmelser, der følger af konvention nr. 151 ogkonvention nr. 154, finder anvendelse i et betydeligt antal medlemslande gennem lovgivning,kollektive aftaler og/eller domstolspraksis, også hvor det pågældende medlemsland ikke harratificeret de nævnte konventioner.På trods af denne positive udvikling findes der fortsat udfordringer forbundet med konventionerne ien lang række lande. De væsentligste problemer er:mangel på effektiv håndhævelse i sager vedrørende forskelsbehandling på grund affagforeningsmedlemskab,begrænsninger i retten til kollektive forhandlinger, fx krav om at en fagforening skalrepræsentere et vist antal lønmodtagere for at blive anerkendt/opnå ret til at indgå ikollektive forhandlinger, ogvisse lande udelukker bestemte kategorier af lønmodtagere (fx midlertidigt ansatte) frakollektive forhandlinger eller begrænser parternes ret til at fastsætte forhandlingsniveauet.Danmark har som nævnt ratificeret konvention nr. 151, men ikke konvention nr. 154.ILO-konvention nr. 154 sigter mod anvendelse og udbredelse af frie kollektive aftaleforhandlingerpå det nationale arbejdsmarked for alle lønmodtagergrupper. Konventionen opfordrermedlemslandene til at styrke overenskomstsystemet, herunder bl.a. en styrkelse af ILO’sgrundlæggende konvention nr. 98 om gennemførelse af principperne for retten til at organisere sigog føre kollektive forhandlinger.Dansk ratifikation af konvention nr. 154 har været drøftet flere gange, men er bl.a. strandet påspørgsmålet om, hvorvidt konventionen kræver en aktiv handlen, eller om der blot ligger en53

forpligtelse til ikke at indføre barrierer, der kunne forhindre kollektive forhandlinger, samt omhvorvidt en hvilken som helst gruppe af arbejdstagere har krav på seriøse forhandlinger medarbejdsgiveren.Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af nogle fælles konklusioner, dertillige vil indgå i et bidrag til debatten i den tekniske komité om social dialog.Parternes holdningLO og FTF bakker op om Ekspertkomiteens rapport og er opmærksom på, at Danmark kun harratificeret konvention 151 men ikke 154, da der, som den danske regering har redegjort for, ikke varenighed herom i Det faste ILO udvalg.LO og FTF mener, at bl.a. udviklingen i Europa de seneste år, set i lyset af den økonomiske ogfinansielle krise, har aktualiseret debatten omkring social dialog.DA finder, at kollektive forhandlinger i den offentlige sektor og udviklingen på det offentligearbejdsmarked skal ske under hensyntagen til de særlige karakteristika, der gælder for denoffentlige sektor og den rolle som den offentlige sektor spiller i det pågældende samfund.Udviklingen i den offentlige sektor og heri bl.a. ved kollektive forhandlinger skal ske som en del afet samlet arbejdsmarked.Den danske regerings holdningDen danske regering støtter, at applikationskomitéen drøfter kollektive forhandlinger i denoffentlige sektor med udgangspunkt i ILO-konvention nr. 151 og ILO-konvention nr. 154 samthenstillingerne 159 og 163.Frie kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om løn- og arbejdsvilkår er en afhjørnestenene i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette gælder både den private og den offentligesektor. Langt den største del af den offentlige sektor er således dækket af kollektiveoverenskomster.Det er den danske regerings opfattelse, at den vide anvendelse af kollektive aftaleforhandlinger iDanmark bidrager til et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked, der er i stand til at tilpasse sig deaktuelle udfordringer.Til trods for at Danmark ikke selv har ratificeret ILO-konvention nr. 154, støtter den danskeregering principperne i konventionen.Den danske regering kan på den baggrund støtte eventuelle tiltag for at fremme ratifikation ellerfremme af principperne i konvention nr. 151 og konvention nr. 154.g. Udvælgelseskomitéen (SelectionCommitee)Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typiskspørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv. Komiteen ventes dog også i lighed med sidste årat skulle beskæftige sig med opfølgning i forhold til ILO’s restriktioner angående Myanmar/Burma.ILO’s seneste resolution om Myanmar/Burma blev vedtaget på arbejdskonferencen i 2012, hvorman vurderede, at der var sket mange positive tiltag i landet. 2012-resolutionen ophævede dermedden tidligere 1999-resolution og delvist 2000-resolutionen. Man ophævede dog ikke bestemmelsenom muligheden for at afholde en ”Special Sitting” om Myanmars/Burmas overholdelse af ILO-54

konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde), men lod det være op til Styrelsesrådet at afgøre, omden skal afholdes.ILO’s styrelsesråd besluttede på sit møde i marts 2013 at indstille, at der i år ikke skal være en”Special Sitting”. Dette skal formelt bekræftes under åbningen af Konferencen. Til gengæld skalMyanmar/Burma behandles som et selvstændigt dagsordenspunkt i regi af udvælgelseskomitéen. PåStyrelsesrådets opfordring skal man i denne komite på ny overveje ILO’s restriktioner i forhold tilMyanmar/Burma. Styrelsesrådet har i den forbindelse bedt Generaldirektøren om at aflægge nyrapport om den seneste udvikling i landet, herunder for ILO’s aktiviteter. På denne baggrund skaldet vurderes om restriktionerne helt skal ophæves eller eventuelt suspenderes.Som baggrundsinformation kan det supplerende oplyses, at der siden 1999 har været særligerestriktioner over for Myanmar/Burma. Den Internationale Arbejdskonference (ILC) vedtog i 1999en resolution vedrørende den udbredte brug af tvangsarbejde i Myanmar/Burma. Her beklagedeman, at regeringen ikke havde efterlevet anbefalingerne fra den særlige undersøgelseskommission.Resolutionen besluttede, at Myanmar/Burma skulle ophøre med at modtage teknisk assistance fraILO udover i forhold til de tiltag, der var påkrævede for at implementereundersøgelseskommissionens anbefalinger. ILC vedtog efterfølgende i 2000 endnu en resolutionom Myanmar/Burma for overtrædelse af konvention nr. 29 samt manglende efterlevelse af en rækkehenstillinger. En konsekvens af resolutionen var, at Myanmar/Burma blev sat på Konferencensdagsorden, indtil landet opfyldte sine forpligtelser. Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer atgennemgå deres relationer med landet og tage passende skridt til at sikre, at det ikke udnyttede disserelationer til at fortsætte tvangsarbejde i landet.Parternes holdningLO og FTF påpeger, at på trods af den positive udvikling i landet de seneste år, er der stadig behovfor at presse regeringen i Myanmar. Arbejdsmarkedslovgivningen, der trådte i kraft i marts 2012,skabte en retlig ramme for bl.a. faglig organisering - utvivlsomt et stort skridt fremad fra denmangeårige situation, hvor foreningsfriheden var forbudt både i lovgivningen og i praksis. Men derer stadig problemer med implementeringen og lovliggørelsen af faglige aktiviteter.LO og FTF er særligt bekymret over de nye love, der giver utilstrækkelig beskyttelse modforskelsbehandling. Derudover sker det alt for ofte, at arbejdstagere, der udøver deres rettigheder ihenhold til loven, afskediges. Endvidere er aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere gennemforligsproceduren ikke altid respekteret.LO og FTF bemærker, ati dag er VillagesAct og Towns Act blevet ændret, hvilket bringerdefinitionen af tvangsarbejde i overensstemmelse med ILO-konvention 29, selv om forfatningenstadig skal ændres. I praksis er tvangsarbejde reduceret, men fortsætter dog, bl.a. i Arakan, Chin,Kachin, Karen og Shan Stater.Den danske regerings holdningDanmark hilser den positive udvikling i Myanmar/Burma velkommen. Mange fremskridt er opnået,ikke mindst som følge af ILO’s tilstedeværelse i landet og ILO’s vedholdende indsats for at kommei dialog med styret. En stillingtagen til ILO’s restriktioner er først mulig, når dokumenterne forkomiteens arbejde er lagt frem. Det ventes først at ske under konferencen. Der vil være EU-koordination i forbindelse hermed.

h. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for StyrelsesrådetILO’s relevans og legitimitet på et globalt arbejdsmarked er hovedfokus i årets rapport fraGeneraldirektøren. Rapporten, der er Generaldirektør Guy Ryders første, tager udgangspunkt iILO’s kommende hundredårsjubilæum i 2019. Under titlen ”Mod ILO’s hundredårsdag: realiteter,fornyelse og vilje til trepartssamarbejde” (Towards the ILO centenary: Realities, renewal andtripartitecommitment) fremlægger Generaldirektøren sin vision for et ILO, der er rustet tilfremtidens udfordringer på det globale arbejdsmarked.Generaldirektøren påpeger, at det globale arbejdsmarked i dag har økonomien til at gøre fattigdomtil historie, til at gøre anstændige levevilkår universelle og til at udvide arbejdstagerrettighederverden over. Men han understreger, at potentialet ikke er udnyttet. Problemer med arbejdsløshed,ulighed og social uretfærdighed eksisterer stadig. Og der er fortsat udfordringer i forhold til at sikrebæredygtig vækst. Samtidig ser han et stigende ønske om at komme disse problemer til livs. Ønsketkommer til udtryk gennem opfordringer til en fair globalisering, en balanceret og bæredygtigudvikling og en økonomisk vækst, der også fremmer social udvikling.ILO skal derfor også i organisationens andet århundrede arbejde for social retfærdighed. MenGeneraldirektøren understreger, at hvis dette skal lykkes må ILO revurdere sine arbejdsmetoder.Organisationen skal fokusere på, at standarder for arbejde skal kombineres med evidensbaseretviden om, hvad der producerer resultater. Og organisationen skal være innovativ og være åben fornye muligheder.Generaldirektøren slår fast, at ILO’s succes, på et kritisk tidspunkt for organisationen, afhænger afalle parters vilje. Stater, arbejdsgivere og arbejdstagere må sikre, at organisationen møder sine mål.Generaldirektøren citerer den tidligere Generaldirektør David Morse for, at sige ”ILO kan kun væreså effektiv et instrument, som medlemsstaterne og dets medlemsorganisationer ønsker, at den skalvære”. Generaldirektøren opfordrer på den baggrund ILO’s medlemmer til at tage aktiv del i atvedtage og implementere nye mål og initiativer for ILO frem mod jubilæet.Rapportens første kapitel ser på de forandringer, der får stor betydning for arbejdsmarkeder ogarbejdsliv i det 21. århundrede. Det drejer sig om den demografiske udvikling, overgang tilmiljømæssig bæredygtighed, forsat teknologisk udvikling, ændringer i former for fattigdom ogfremgang, stigende ulighed og udfordringer for social retfærdighed. Desuden økonomisk balance oggenopretning, samt den ændrede karakter af produktion og beskæftigelse. Gennemgangen sætterforandringerne i perspektiv i forhold til, hvor verden står i dag og hvor den bevæger sig hen.Det andet kapitel ser på hvordan ILO bedst udrustes til at varetage sin rolle i en verden med stadigstigende forandringer for ”world of work”. Her præsenterer Generaldirektøren centraleinstitutionelle udfordringer for organisationen, som forholder sig til: trepartssamarbejdet oglegitimitet gennem repræsentativitet, arbejdet med standarder, sammenhæng i politik og indsats ogILOs arbejde i forhold til virksomheder. Generaldirektøren påpeger en række centrale punkter, somILOs medlemmer skal forholde sig til for at sikre et fortsat stærkt og relevant ILO. Dette arbejde eren del af den pågående reformproces.Generaldirektøren fremsætter til sidst i rapporten syv målsætninger, der skal give ILO en strategiskretning frem til 2019. Følgende idéer til initiativer foreslås i rapporten: styringsinitiativ (færdiggørereform af organisation og styring), standard-initiativ (konsolidere trepartskonsensus om etautoritativt overvågningssystem, fremme relevansen af internationale standarder for arbejde gennemen ”standards reviewmechanism”), et grønt initiativ (sikre praktisk dimension i forhold tilanstændigt arbejde og overgang til bæredygtig udvikling), et virksomhedsinitiativ (sikre ILO en56

platform i forhold til virksomheder), et initiativ til fjernelse af fattigdom (sikre tilstrækkelig levelønfor alle gennem beskæftigelse og social beskyttelse), et initiativ for kvinder i arbejde (sikre reellelige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet) og endelig et ”fremtidens arbejde”initiativ (nedsætte et panel, der skal rådgive om fremtidens arbejde, herunder udarbejde en rapport,der skal diskuteres på Arbejdskonferencen i 2019).Initiativerne foreslås integreret i ILOs videre arbejde og program, for eksempel i forbindelse medarbejdet efter den eksisterende Strategic Policy Framework, der udløber i 2015. Styrelsesrådet vil ioktober begynde sine drøftelser af hvad der skal følge herefter. Drøftelsen på denneArbejdskonference af generaldirektørens rapport vil guide dette arbejde.Generaldirektøren har desuden udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de besattearabiske områder. Ligesom der er udarbejdet en rapport om programimplementering og deresultater, ILO har opnået i 2012-13. Endelig udarbejder formanden for Styrelsesrådet udarbejderen rapport for konferencen om Styrelsesrådets arbejde fra juni 2012 til juni 2013.Disse rapporter diskuteres i plenum i 2. og 3. uge af konferencen.

3. Krisen i ApplikationskomitéenPå sidste Arbejdskonference i 2012 brød arbejdet i Applikationskomiteen sammen, og til sidst måttekomiteen indstille sine møder. Det skete, uden at det var muligt at gennemføre de individuellelandesager, hvor udvalgte ILO-medlemsstater får lejlighed til at forholde sig til kritik af brud påratificerede ILO-konventioner mv.Uenigheden kom særligt til udtryk under drøftelserne af Ekspertkomiteens rapport General Survey,der i 2012 omhandlede ILO’s otte kernekonventioner. Her fandt arbejdsgiverne, at Ekspertkomiteeni sine fortolkninger klart overskred sit mandat, blandt andet når komiteen indfortolkede en ret til atstrejke og konflikte i konventionen om fagforeningsfrihed (ILO’s konvention nr. 87). Detteudviklede sig således, at det ikke var muligt at nå til fælles konklusioner fra debatten om GeneralSurvey, ligesom det ikke var muligt for komiteen at give sit bidrag til debatten i den tekniskekomité, der parallelt hermed evaluerede på ILO’s indsats for at fremme fundamentale principper ogrettigheder i arbejdet. Uenigheden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere blev inddraget iforhandlingerne om den såkaldte landeliste, som alene forhandles mellem arbejdsgivere ogarbejdstagere - uden indblanding fra regeringer. Behandlingen af de individuelle landesager måttederfor helt opgives.Siden da er der fulgt op på konflikten i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor det først har væretnødvendigt at gennemføre uformelle drøftelser i en snævrere kreds, men også her har det væretvanskeligt at komme videre. ILO’s nye generaldirektør har senest på Styrelsesrådsmødet i martsmåtte erkende, at man ikke ville komme en varig løsning nærmere på denne side af næstearbejdskonference. Generaldirektøren understregede herefter vigtigheden i - på den korte bane - atarbejde på at få en funktionsduelig Applikationskomité i år, og opfordrede alle parter tilkonstruktivt at arbejde herfor. Såvel arbejdsgivere som arbejdstagere har forsikret over for hinandenog over for regeringer, at der vil foreligge en landeliste til dette års Arbejdskonference.Det hører med til den seneste udvikling, at Ekspertkomitéen har forsøgt at medvirke til processen ogbl.a. i forordet til dette års rapport (General Survey) givet udtryk for, at komiteens udtalelser oganbefalinger ikke er af bindende juridisk karakter, hverken inden for ILO’s overvågningssystemeller uden for ILO, medmindre der er udtrykkelig tilslutning hertil i et internationalt instrument ellerved fri beslutning herom fra højeste domstol i et land. Komiteens ytringer er alene vejledende i57

lighed med anden "softlaw". Ekspertkomiteen har endvidere bemærket, at den selv siden 1990 harpåpeget, at den ikke kan give endegyldige fortolkninger af ILO-konventioner, da kompetencen til atafgøre fortolkningstvister ligger hos Den Internationale Domstol ved artikel 37 i ILO’s Statut.Ekspertkomiteen har konkluderet, at for at kunne varetage sin funktion er det et led heri at overvejeindholdet og betydningen af konventionsbestemmelser, at bestemme deres juridiske rækkevidde, ogi givet fald at give udtryk for synspunkter om disse spørgsmål. For så vidt som komiteenssynspunkter ikke modsiges af Den Internationale Domstol, bør de derfor betragtes som gyldige ogalmindeligt anerkendte. Ekspertkomiteen finder, at en accept af disse overvejelser er absolutnødvendig for at håndhæve princippet om lovmæssighed og dermed for at sikre den nødvendigelegitimitet for et velfungerende ILO.Parternes holdningLO og FTF finder, at ovenstående beskrivelse af handlingsforløbet er dækkende, og bemærker, atde deler regeringens holdning. De vurderer, at meget taler for, at der bliver enighed om en liste på25 sager i Applikationskomiteen i år.LO og FTF påpeger dog, at krisen i Applikationskomiteen handler om meget mere og andet end enliste på 25 sager. De forventer, at det næste år bliver en slags overgangsperiode, indtil der finder enafklaring sted - uden, at nogen kender konkrete eller mulige løsningsveje p.t.DA lægger vægt på, at der findes en løsning, der er holdbar for arbejdet i Applikationskomiteen ogfor alle tre parter. Dette er vigtigt ikke alene for ILO, men også for de, som bruger ILO’skonventioner, hvilket ikke alene er medlemsstaterne, men også de sociale parter og individuellevirksomheder.DA har noteret sig de bemærkninger, som ekspertgruppen, som nævnt ovenfor har indsat i forordettil dette års General Survey, men finder, at disse ikke er retvisende samt til dels står i kontrast tilEkspertkomiteens bemærkninger i årets generelle rapport.Det er nødvendigt, at der findes en samlet ILO løsning, der involverer alle tre parter og ikke aleneEkspertkomiteen, der jo alene leverer et bidrag til konferencen. Det kan herunder være nødvendigt,at ILO’s skriftlige gengivelser til offentligheden tager hensyn til de formelle strukturer mellemKomiteen, Konferencen og Eksperterne således at Ekspertkomiteens udsagn komplementeres.Dansk holdningDanmark har gentagne gange via gruppestatements både på sidste Arbejdskonference og på deefterfølgende styrelsesrådsmøder givet udtryk for vor dybe beklagelse over situationen. Det ervigtigt for hele ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågningssystem. Danmarkstøtter de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig løsning, ligesom vi ser frem til at gennemføreog at deltage i drøftelserne i dette års Applikationskomite.Konflikten har endvidere været drøftet i en national sammenhæng, hvor det har været et fast punktpå møderne med de danske parter i det faste ILO-udvalg under Beskæftigelsesministeriet at holdehinanden gensidigt orienteret om situationen. Situationen vil fortsat blive fulgt tæt.

4. Baggrunda. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme socialretfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 185 medlemslande. ILO opererer med enunik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fodmed regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværendegeneraldirektør er briten Guy Ryder, der i 2012 blev valgt stillingen. Generaldirektøren varetagersammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år tilArbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juniog oktober/november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, atvedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneraldirektøren.Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet. Danmark har været medlem fra1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finland fra 2005-2008 og Sverige fra 2008-11. PåArbejdskonferencen 2011 blev Danmark valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger mv.,overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventionerog henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO,fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere århar Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, socialbeskyttelse og veje ud af den globale økonomiske krise,vedtage retningslinjerfor ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden, ogvedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det erherefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 202henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:59

Disse 8 kernekonventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab – forpligtet til at fremme,respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 afILO’s i alt 189 konventioner. Danmark betalte i 2012 ca. 2,7 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det fasteILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hovedorganisationer pådet danske arbejdsmarked8. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den InternationaleArbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencenfor en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formand-skabslandet og den relativt nye EU-delegation er som udgangspunkt, at formandskabslandet taler påEU’s vegne, men EU-delegationen har på områder, hvor kompetence ligger hos EU, en mereledende rolle.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af enberetning.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationRegeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant(Komitéen om social dialog)Chefkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen ombeskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighed)Fuldmægtig Karen Thormann, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiverSeniorrådgiver Henrik Vistisen, Udenrigsministeriet, rådgiver (Komitéen om bæredygtigudvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Souschef Janne Laigaard Schneider, Udenrigsministeriet, rådgiver (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Attaché Sofie H. Flensborg, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)Praktikant Cecilie Louise Svane Olesen, FN-Missionen, Genève, rådgiverAfdelingschef Søren Kryhlmand, Beskæftigelsesministeriet, vil aflægge konferencen etbesøgGrønlands Selvstyre deltager i dagene fra den 5. til den 12. juni ved fuldmægtig Trine SøgaardJørgensen og fra den 5. til den 7. juni ved jurist Nina Fischer Rønde.b. ArbejdsgiverdelegationAnsættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant(Applikationskomitéen)Director for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Komitéenom social dialog)Chefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiver (Komitéen om beskæftigelse og social sikring ien ny demografisk virkelighed og komitéen om bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde oggrønne job)Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiverc. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant(Komitéen om bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Miljø- arbejdsmiljøpolitisk konsulent Jesper Lund-Larsen, 3F, rådgiver (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Konsulent Jørgen Holst, FTF, rådgiver (Komitéen om social dialog)Næstformand Mads Samsing, HK Kommunal, rådgiver (Komitéen om beskæftigelse ogsocial sikring i en ny demografisk virkelighed)61

BILAG 3 – ILO’s strategiske målILO’s program for 2014-2015 er som tidligere år centreret omkring 4 overordnede strategiske mål,der hører under dagsordenen for ordentligt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtog desuden i2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der under de fire strategiske mål blev opstillet 19specifikke delmål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fire overordnedestrategiske mål og de 19 specifikke delmål er følgende:Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik.oFremme beskæftigelse (Employment promotion)oKompetenceudvikling (Skillsdevelopment)oBæredygtige virksomheder (Sustainableenterprises)Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blevlanceret i 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ogden tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.oSocial sikring (Social security)oArbejdsforhold (Workingconditions)oSikkerhed og sundhed i arbejdslivet (Occupationalsafety and health)oArbejdsmigration (Labour migration)oHIV/AIDSSocial dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter. Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunktermellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik.En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr.11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.oArbejdsgiverorganisationer (Employer’s organisations)oArbejdstagerorganisationer (Worker’s organisations)oArbejdsmarkedsadministration og arbejdsret (Labour administration and labourlaw)oSocial dialog og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (Social dialogue andindustrial relations)oAnstændigt arbejde i økonomiske sektorer (Decent work in economicsectors)Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer en meget centralmålsætning for ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alleformer for arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde,tvangsarbejde og diskrimination samt på foreningsfrihed. ILO vedtog i 1998 ”TheDeclaration on Fundamental Principles and Rights at Work”som en hjælp i arbejdet moddette mål.65