Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 112
Offentligt

KORTLÆGNING AF PCB IMATERIALER OG INDELUFTSAMLET RAPPORT10. DECEMBER 2013

Konsortiet Grontmij/Cowi

ADRESSE

Grontmij A/SGranskoven 82600 Glostrup

KONTAKT

Majbrith Langeland[email protected]Tlf: 9879 9876Marie Kloppenborg Jensen[email protected]Tlf: 5640 6715

SIDE

3/235

KORTLÆGNING AF PCB IMATERIALER OG INDELUFTSAMLET RAPPORT

10. DECEMBER 2013

PROJEKTNR.DOKUMENTNR.VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT

A030835A40310 december 2013CRLMKJN/QMOMLS

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

5/235

INDHOLDForord11.11.1.11.1.2

9Sammenfatning og konklusionPCB i materialerKortlægning af PCB i materialerForekomst af PCB i materialer i bygninger iDanmark

10101014

1.21.2.11.2.21.2.3

PCB i indeluftKortlægning af PCB i indeluftSammenhæng mellem PCB i indeluft ogmaterialerPCB i indeluft i bygninger i Danmark

15151719

1.322.12.22.32.3.12.3.22.3.32.3.42.3.52.3.6

Samlet konklusionIndledningFormålBaggrundGennemførelse af kortlægningenKortlægningens elementer og faserStatistisk model og metodeUdvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB imaterialerForekomst af PCB i termoruder og kondensatorer ilysstofarmaturerUdvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB iindeluftKontakt til bidragsydere

2022222225252628313132

33.13.1.1

Resultater af målinger af PCB i materialerPCB i fugemasser, maling og gulvbelægningPrøvetagning og analyse

333333

6/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

3.1.23.1.33.1.43.1.53.1.63.1.73.1.83.1.93.1.103.1.113.1.123.1.133.1.14

Resultater på tværs af materialer ogbygningskategorierPCB i malingPCB i fugemassePCB i gulvbelægningForekomst i én- og tofamiliehuseForekomst i etageejendommeForekomst i kontorbyggerier og offentligeinstitutionerPrimære versus tertiære kilderFordelingsfunktionerTidsmæssig fordelingOmfanget af materialer i bygningerneStatistisk test af observerede hyppighederSammenfatning og delkonklusionBaggrundPrøvetagning og analyseResultater af undersøgelsenSammenfatning og delkonklusion

34414447484949516062636465

3.23.2.13.2.23.2.33.2.4

PCB i fugebånd og forseglingslim i termoruder

6767687074

3.33.3.13.3.23.3.33.3.4

PCB i kondensatorer til lysstofarmaturerBaggrundPrøvetagning og analyseResultater af undersøgelsenSammenfatning og delkonklusion

7575808184

3.43.4.13.4.23.4.33.4.43.4.5

Migration af PCB til tilstødende materialerBaggrundPrøvetagning og analyseResultater af undersøgelsenPCB mængder i sekundært forurenede materialerSammenfatning og delkonklusion

8585868795101

44.14.1.14.1.2

Målinger af PCB i indeluftBaggrundParametre, som har indflydelse påindeluftkoncentrationenVariation inden for den enkelte bygning ogmellem bygninger og bygningstyper

103103103107

4.24.34.3.14.3.24.3.34.3.44.3.5

Prøvetagning og analyseResultater af undersøgelsenPCB i indeluftSammenhæng mellem primær, sekundær ogtertiær kilder til PCBSammenhæng mellem koncentrationen af PCB,bygningsanvendelse og temperaturVentilation i undersøgte bygningerCongenersammensætning af PCB27i indeluft

108110110113118120123

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

7/235

4.3.64.3.7

Sammenhæng mellem congenerprofiler imaterialer og indeluftAndre forhold

127131

4.44.555.15.1.15.1.25.1.3

Sammenhænge mellem koncentrationen af PCBi materialer og indeluftSammenfatning og delkonklusionResultater af andre undersøgelser af PCB imaterialer og indeluftGennemførte kortlægninger i kommunerPCB i materialerPCB i indeluftBygninger opført før PCB-perioden

136144

149149155164170

5.25.2.15.2.2

PCB i Forsvarets bygningerPCB i materialer i Forsvarets bygningerPCB i indeluft i Forsvarets bygninger

171171177

5.35.45.566.16.1.1

Gennemførte kortlægninger i boligselskaberMiljøstyrelsens undersøgelse af PCB i materialerfra renoveringer og nedrivningerSammenfatning og delkonklusionForekomsten af PCB i bygninger i DanmarkAntal bygninger med PCB i materialerAndel og antal af bygninger fra PCB-perioden medPCB i materialer

178179182184184184

6.26.2.1

Antal bygninger med PCB i indeluft opdelt påbygningstyperAntal skoler med PCB i indeluft

189193

6.377.1.17.1.27.1.37.1.47.1.5

Sammenfatning og delkonklusionTilbageværende mængder af PCB ibyggematerialerTilbageværende mængder af PCB i fugemasser,maling og gulvbelægningerTilbageværende mængder af PCB i termoruderTilbageværende mængder af PCB i lysarmaturerSekundær og tertiær forekomst af PCBSammenfatning og delkonklusion

195

197197202204207207

88.18.28.3

Sammenfattende vurderingPCB i materialerPCB indeluftBehov for yderligere viden

209209210211

8/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

910

Forkortelser og akronymerReferencer

213214217224232233

Bilag 1 Prøvetagnings- og analysemetoderBilag 2 Ventilation og luftskifteBilag 3 Udvalgte casesBilag 4 Eksempel på analyse- og undersøgelsesrapportBilag 5 Fotodokumentation af termoruder , herunderfugebånd og forseglingslimBilag 6 Fotodokumentation af kondensatorer ogarmaturer

234

235

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

9/235

ForordDenne rapport indeholder de samlede resultater af projektet ”Kortlægning af PCB imaterialer og indeluft”. Resultaterne fra kortlægningen af PCB i materialer er tidli-gere offentliggjort i en fase 2 rapport. Kortlægning af PCB i termoruder, kondensa-torer i lysstofarmaturer og vurdering af PCB i bygningsmaterialer, som er sekun-dært forurenet med PCB, har været rapporteret i en ikke-offentliggjort fase 3 rap-port. Resultaterne af kortlægning af PCB forekomst i materialer har dannet ud-gangspunkt for udvælgelse af bygninger til yderligere undersøgelser af PCB i in-deluften i projektets fase 4, der offentliggøres i denne samlede afrapportering.Resultaterne er i denne rapport behandlet på en måde, så det ikke er muligt at hen-føre de enkelte resultater til de enkelte bygninger og bygningsejere, som har bidra-get til kortlægningen.Nærværende kortlægning omtales i det efterfølgende som "ENS kortlægningen".ENS kortlægningen har været fulgt af en tværministeriel gruppe bestående af re-præsentanter for:

›››››

EnergistyrelsenMiljøstyrelsenArbejdstilsynetMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterSundhedsstyrelsen

For at øge læsevenligheden er det alle steder, hvis andet ikke er nævnt, underfor-stået at mg/kg eller ng/m3refererer til koncentrationen af PCBtotali henholdsvismaterialer og indeluft.Kortlægningen er gennemført af et konsortium bestående af Grontmij A/S ogCOWI A/S med IMM Statistical Consulting Center, DTU Dataanalyse som under-rådgiver vedrørende statistiske analyser.

10/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Sammenfatning og konklusion

Der er gennemført en kortlægning af PCB-holdige materialer i 352 bygninger for-delt på tre bygningstyper: én- og tofamiliehuse, etageejendomme samt kontorejen-domme og offentlige institutioner (samlet omtalt som ENS kortlægningen). Resul-taterne er sammenholdt med resultater af undersøgelser af PCB i materialer i 669offentlige institutioner og kontorer fra kortlægninger gennemført af kommunerlandet over samt resultater af andre kortlægninger.På basis af en byggeteknisk gennemgang og koncentrationsniveauet i bygningsma-terialerne er der udvalgt i alt 67 bygninger inden for de tre bygningskategorier,hvor der er foretaget målinger af PCB i indeluft. Denne del af kortlægningen ersuppleret med en sammenfatning af resultater af undersøgelser af PCB i indeluft i507 offentlige institutioner og kontorer fra kortlægninger gennemført af kommunerlandet over.

1.1

PCB i materialer

1.1.1 Kortlægning af PCB i materialerFugemasser, malingog gulvbelægningerKortlægningen af materialer i de 352 bygninger har fokuseret på primær forekomstaf PCB i fugemasser, visse typer maling og gulvbelægninger. To andre kildetyper,termoruder og kondensatorer, er undersøgt for sig.Der er fundet materialer med PCB-koncentrationer på ≥ 0,1mg/kg, der gør materia-lerne destruktionspligtige i forbindelse med affaldshåndtering i henhold til de vej-ledende grænseværdier, i mere end 75% af de undersøgte bygninger. Dette resultater konsistent med resultatet af kortlægningen i Forsvarets bygninger og data ind-samlet fra renoveringer og nedbrydninger afrapporteret af Miljøstyrelsen i 2012.Maling med PCB forekommer i en større del af bygningerne end forventet og eransvarlig for den meget brede forekomst af PCB-holdige materialer med relativtlavt indhold af PCB.PCB i malingen synes - selv ved de lave koncentrationer - i høj grad at stamme fraproduktionen af malingen, idet mere end 50% af de analyserede udendørs malin-ger, som ikke forventes at være forurenet fra andre kilder, indeholdt ≥0,1 mg/kgPCB.Én- og tofamiliehusePCB blev fundet udbredt i én- og tofamiliehuse med materialer med ≥50 mg/kg i18% (13-24%, 90% konfidensinterval) af bygningerne. Forekomsten var dog stati-stisk signifikant mindre end i de to øvrige bygningstyper. Dette ses særligt markantfor materialer med koncentrationer på ≥5000 mg/kg, som fandtes i 6% (4-11%) afbygningerne. Hovedparten af de PCB-holdige materialer var maling anvendt entenindendørs eller udendørs. Indendørs var det eksempelvis maling på vandrør på toi-let, samt gulve i viktualierum, vaskerum, kontor og opbevaringsrum, mens malingudendørs var påført trapper. Fuger med høj koncentration (≥100.000 mg/kg) blevfundet i to bygninger omkring vinduer og døre; henholdsvis udendørs og inden-dørs. Der blev ikke fundet eksempler på fuger mellem betonelementer eller sani-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

11/235

tetsfuger på badeværelser med høj PCB-koncentration. De kilder, som har været dehyppigt forekommende PCB kilder i institutionsbyggerier med høje koncentratio-ner af PCB i indeluft, forekommer således med en markant lavere hyppighed i én-og tofamiliehuse.EtageejendommeI etageejendomme blev der fundet materialer med ≥50 mg/kg i 31% (24-40%) afejendommene, mens materialer med ≥5000 mg/kg blev fundet i 11% (7-18%). Ietageejendomme blev der kun fundet et enkelt eksempel på fuger med høj PCB-koncentration indendørs omkring et vindue i en opgang, mens fugemasser med højkoncentration (typisk over 100.000 mg/kg) anvendt udendørs mellem betonelemen-ter blev fundet i en række ejendomme. Man kan på basis af kortlægningen fastslå,at der ikke er en udbredt forekomst af indendørs fuger med høje koncentrationer,som der eksempelvis er set i nogle af de eksisterede PCB sager, men det kan ikkeafvises, at det vil kunne findes i en lille procentdel af alle etageejendomme. Malingmed ≥50 mg/kg og op til 19.000 mg/kg blev fortrinsvis fundet indendørs i opgange,vaskerum, opbevaringsrum, cykelkældre og fyrrum. Malingen var påført gulv,vægge, faldstammer og metalgelændere.For offentlige institutioner og offentlige kontorejendomme foreligger der et omfat-tende materiale fra kommunernes kortlægninger. I de fleste af kommunerne er derudelukkende undersøgt for fugemasser, og resultaterne af kortlægningerne kan kunanses at være repræsentative, hvad angår fugemasser. Samlet set var hyppighedenaf bygninger med PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg i fugemasse i offentlige institu-tioner og kontorer angivet på lokalitetsniveau 14% (12-16%)(en lokalitet er en sko-le, et plejehjem, mm). En analyse af resultater fra de kommuner, hvor data var til-gængelige for alle de enkelte bygninger på alle lokaliteter (eksempelvis alle byg-ninger på den enkelte skole), viste, at hyppigheden på lokalitetsniveau var ca. 20%højere end angivet på bygningsniveau. Hyppigheden af bygninger med PCB i ma-ling og gulvmasser er estimeret på basis af resultaterne af ENS kortlægningen, idetde fleste kortlægninger gennemført af kommuner ikke har omfattet disse materia-ler. Samlet indeholdt 19% (11-30%) af bygningerne maling eller gulvbelægningermed ≥50 mg/kg.Høje forekomster af PCB i fugemasser er hyppigere i skoler end i andre offentligebygninger. Blandt 87 skoler spredt over hele landet, som har indgået i kommuner-nes screeninger, er der fundet fugemasser med høj koncentration af PCB (≥5.000mg/kg, men typisk ≥100.000 mg/kg) i 31% af skolerne.Private kontorejen-dommeResultaterne af undersøgelser af 36 kontorejendomme viser, at forekomsten afPCB-holdige materialer i ejendommene stort set svarer til det, som er set for offent-lige ejendomme. Der blev således fundet materialer med ≥50 mg/kg i 36% (23-51%) af ejendommene og materialer med ≥5000 mg/kg blev fundet i 17% (8%-30%).Såvel ENS kortlægningen som kommunernes kortlægninger viser klart, at PCB-holdige fugemasser blev anvendt langt mere hyppigt i perioden 1965-1974 end i deøvrige delperioder. For malinger og gulvmasser er de periodemæssige forskellemindre markante, hvilket meget vel kan skyldes, at disse materialer er blevet tilførtbygningerne en del år efter deres opførelsesår.

Offentlige institutio-ner og offentligekontorejendomme

Tidsmæssig fordeling

12/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Kortlægning af For-svarets bygninger

Termoruder

Det er påvist, at der stadig findes PCB-holdige materialer i en væsentlig del af determoruder, der bortskaffes i dag. På basis af oplysninger om produktionsår kunne69% af ruderne frasorteres som værende produceret uden for PCB-perioden. I deøvrige blev der fundet ≥50 mg/kg i forseglingslim i 34% af ruderne og ≥50 mg/kg ifugebånd i 29% af ruderne. Der var sammenhæng mellem forekomst af PCB i for-seglingslim og fugebånd, og samlet set havde 35% af ruderne ≥50 mg/kg i entenfugebånd eller forseglingslim.Den gennemsnitlige mængde PCB i ruder med ≥50 mg/kg kan på basis af resulta-terne beregnes til 36-45 g/m2rude i forseglingslim og 0,6-1,8 g/m2i fugebånd. I13% af ruderne var der forseglingslim med >100.000 mg/kg PCB (>10%) og i dis-se ruder var det gennemsnitlige PCB-indhold i forseglingslimen 63-79 g/m2. Der erpåvist en klar sammenhæng mellem PCB i forseglingslim og fugebånd, der tyderpå, at forekomsten i fugebåndene hovedsageligt er en tertiær forurening fra PCB iforseglingslimen (via luftrummet mellem rude og vinduesramme). Der er dog fun-det 10 tilfælde med PCB-koncentrationer i fugebånd i intervallet 50-10.000 mg/kg,hvor forekomsten i fugebåndet er højest, hvilket indikerer, at PCB i fugebåndenekan være en primær kilde.Den sekundære og tertiære forekomst af PCB i træet i vinduesrammerne er ikkeundersøgt, men det må forventes, at en del af PCB i primærkilderne er trængt ind itræet.

Kondensatorer i lys-armaturer

For at undersøge den aktuelle forekomst af PCB i kondensatorer i lysstofarmaturerer der undersøgt 516 lysstofarmaturer, heraf 480 armaturer indsamlet via to elek-tronikskrotvirksomheder, der primært modtager disse fra genbrugsstationer. 62% afarmaturerne kunne frasorteres, enten fordi der ikke var en kondensator (nyere typeraf armaturer indeholder ikke separat kondensator), eller fordi det var påtrykt kon-densatoren, at den var produceret efter 1986.Af de udvalgte 38% af armaturerne, hvor der blev udtaget prøver, indeholdt 23%egentlige PCB-kondensatorer med et PCB-indhold på >100.000 mg/kg. Det svarertil, at ca. 9% af alle de undersøgte lysstofarmaturer indeholdt en PCB-kondensator.Der var også en vis forekomst af PCB i lavere koncentrationer, og omkring 42% afde analyserede kondensatorer indeholdt ≥50 mg/kg PCB svarende til, at omkring16% af alle de undersøgte lysstofarmaturer havde kondensatorer med ≥50 mg/kg

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

13/235

PCB. Omkring 37% af de undersøgte kondensatorer indeholdt PCB i intervallet0,1-50 mg/kg. Det skal bemærkes, at det indtil ikrafttræden af POP-forordningen i2004 har været tilladt at sælge kondensatorer (og andre produkter) med et PCB-indhold på op til 50 mg/kg, og skæringsdatoen 1986 gælder ikke for disse konden-satorer. I gennemsnit indeholder kondensatorerne omkring 30 g ren PCB. Af deundersøgte egentlige PCB-kondensatorer indeholdt 91% fri fase PCB. Ved småutætheder på kondensatoren kan denne PCB frigives til omgivelserne, og ved størrelæk på kondensatoren kan det ligefrem dryppe fra kondensatoren. Lækager frakondensatorer er vist at kunne give PCB-koncentrationer i indeluften over Sund-hedsstyrelsens vejledende aktionsværdier.Der har været anvendt PCB med forskellige chloreringsgrader i kondensatorerne,men ca. halvdelen af kondensatorerne er meget lavt-chlorerede og har en andel afPCB-28, som er langt højere end de øvrige primærkilder såsom fugemasse og ma-ling. Der er i flere af de undersøgte bygninger fundet en klar indikation på, at kon-densatorer er årsag til høje PCB-niveauer i indeluften. I disse bygninger er der setet karakteristisk mønster med meget høj andel af PCB-28 i både materialer og in-deluft, mens koncentrationen i indeluft var høj, samtidig med at koncentrationen imaterialer var lav; helt ned til 50 mg/kg. Dette indikerer, at de undersøgte materia-ler er tertiært forurenede af kondensatorer fra lysstofarmaturer.I et eksempel fra en kommune, hvor det er påvist, at det er kondensatorer, der erkilden til PCB-koncentrationer i indeluften i en skoleklasse varierende fra 1.000 til3.400 ng/m3, er der målt et helt tilsvarende congenerprofil i kondensatorolie, in-deluft og tertiært forurenede materialer.Sekundær og tertiærforekomst af PCBPCB vil fra en primærkilde trænge ind i tilstødende materialer og danne grundlagfor en sekundær PCB-forekomst i disse materialer.Resultaterne af denne undersøgelse viser, at indtrængning i fyrretræ, letbeton ogtegl bedst beskrives med et potensforløb, som betyder, at PCB trænger relativtlangt ind i materialerne, og at man skal langt fra kilden, før koncentrationen er nedepå 0,1 mg/kg. Der ses i de forskellige måleserier meget store forskelle i koncentra-tionerne i materialerne i de første 0,5 cm fra kilden, som primært er fugemasse.Dette fortolkes med, at dele af fugemassen nogle steder trænger inde i huller ogsprækker i det tilstødende materiale. Koncentrationen i en afstand af 0-0,5 cm fraen primærkilde med omkring 100.000 mg/kg varierer eksempelvis i fyrretræ fra200 til 20.000 mg/kg. I denne afstand er indtrængningen således ikke bestemt afmigrationen af PCB i træet, men af indtrængning af den PCB-holdige fugemasse.Længere inde i materialet er yderligere indtrængning bestemt af migrationen afPCB i træet, og der ses relativt ens migrationskoefficienter i de forskellige målese-rier. De store forskelle i de første 0-0,5 cm forplanter sig således som store forskel-le gennem hele måleserien.Resultaterne viser, at PCB trænger dybere ind i fyrretræet end i de øvrige materia-ler, og i en afstand af 4-5 cm fra kilden var der stadig ≥50 mg/kg i 2 ud af 7 måle-serier, mens den i de øvrige varierede mellem 2 og 38 mg/kg. På basis af beregnedemigrationskoefficienter kan det beregnes, at der i en afstand af 20 cm fra kildenstadig ville være mellem 0,3 og 30 mg/kg.

14/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

I letbeton er der ligeledes en dyb indtrængning. I en afstand af 1 cm fra kilden erkoncentrationen i alle måleserier på nær én <50 mg/kg, men for den måleserie medden højeste indtrængning i de første 0,5-1 cm skal man beregnet ud fra migrations-koefficienten ud i en afstand af 12 cm før koncentrationen er under 50 mg/kg. Det-te beror ikke på, at migrationskoefficienten er anderledes i denne måleserie, menalene på den højere indtrængning i en afstand af 0-0,5 cm fra primærkilden.

1.1.2 Forekomst af PCB i materialer i bygninger i DanmarkAntallet af bygnin-ger med PCB i fu-gemasser, malingeller gulvbelægnin-gerPå basis af resultaterne af ENS kortlægningen, og en række kortlægninger i kom-muner landet over, er det samlede antal bygninger i Danmark, som indeholder ma-ling, fugemasser og gulvbelægninger med en PCB-koncentration på henholdsvis≥0,1 mg/kg, ≥50 mg/kg og ≥5.000 mg/kg estimeret som vist i følgende tabel.Tabel 1Bygningstype

Andel og antal af bygninger i Danmark fra PCB-perioden, som indeholder PCBi fugemasser, maling eller gulvbelægning.Andel og antal bygninger i Danmark fra PCB-perioden med materialer over denangivne koncentration (90% konfidensinterval)≥0,1 mg/kg≥50 mg/kg80.000-140.00013-24%3.600-5.90024-40%5.300-11.80023-51%I fugemasser2.100-2.90010-13%I maling og gulvbelæg-ninger2.400-6.50011-30%≥5.000 mg/kg20.000-60.0004-11%1.000-2.7007-18%1.700-7.0008-30%I fugemasser1.200-1.8006-9%I maling og gulvbelæg-ninger300-2.8001-13%390.000-470.00067-79%12.600-14.10084-95%13.900-19.90060-86%I fugemasser4.700-5.70022-27%I maling og gulvbelæg-ninger13.000-18.00062-83%

Én- og tofamiliehuseEtageejendomme *1Private kontorejendommeOffentlige institutioner ogkontorejendomme*2

Bemærk, at det er antallet af etageejendomme, der er angivet og ikke antallet afetageboliger, som er mindst 10 gange større.

Der er for de mange bygninger et sammenfald, således at bygningerne indeholderbåde fugemasser og malinger med ≥ 50 mg/kg PCB, så samlede antal af bygninger,der indeholder et af materialerne, er væsentligt under summen af de to intervaller.

Tilbageværendemængder af PCB imaterialer

Den samlede mængde af PCB i byggematerialer og i kondensatorer til lysarmaturerer vist i følgende tabel. Den samlede mængde PCB anslås til 17-87 tons. Den stør-ste mængde anslås at udgøres af fugemasser, med termoruder som den næststørsteenkeltkilde.Mængderne i maling er meget usikkert bestemt, men det samlede mængde er sand-synligvis noget lavere end mængden i fugemasser, selvom maling med PCB kanfindes i en større del af alle bygninger. Mængden af PCB i gulvbelægninger er ogsåmeget usikkert bestemt, men vurderes under alle omstændigheder at være en af demindre kilder.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

15/235

Estimaterne for tilbageværende mængde af PCB i fugemasser, termoruder, konden-satorer i lysarmaturer er i god overensstemmelse med tilsvarende estimater foreta-get i Norge. Det estimeres, at der stadig er 5-15 tons PCB i termoruder, og at envæsentlig del af den mængde, der aktuelt bortskaffes formentlig ikke bortskaffes ioverensstemmelse med reglerne for farligt affald. Det samme synes at være tilfæl-det for lysarmaturer med kondensatorer, hvor den tilbageværende mængde anslåstil 2-7 tons PCB.Tabel 2Tilbageværende mængde af PCB i bygninger i DanmarkTilbageværendemængde PCBTonsFugemasser omkring døre og vinduerFugemasser mellem andre bygningselementerMalingGulvbelægningerTermoruderKondensatorer i lysarmaturerSekundær og tertiær forekomstsI alt7-352-150,3-50,1-25-152-70,7-7,517-8740%16%5%2%19%9%8%% af samlet

Materiale/udstyr

1.2

PCB i indeluft

1.2.1 Kortlægning af PCB i indeluftUdvælgelse af byg-ningerPå baggrund af en byggeteknisk gennemgang og koncentrationen af PCB i byg-ningsmaterialerne blev der udvalgt i alt 67 bygninger inden for de tre bygningska-tegorier, hvor der blev foretaget målinger af PCB i indeluft.Bygningerne blev udvalgt ud fra kriterierne, at der enten skulle være materialerindendørs med mere end 50 mg/kg PCB eller materialer udendørs med mere end5.000 mg/kg PCB. Med disse udvælgelseskriterier forventedes det, at alle bygnin-ger, hvor der kunne forekomme PCB-koncentrationer i indeluften på mere end 300ng/m3som følge af PCB som primærkilde i fugemasse, maling eller gulvmasse,ville være dækket af måleprogrammet.Der var dog en del ejere af de udvalgte bygninger, der ikke ønskede at deltage iundersøgelsen, og det har svækket undersøgelsens resultater og gjort ekstrapolationaf resultaterne til hele bygningsmassen vanskeligere.Der er foretaget målinger i 2 rum i hver bygning, og rapporteringen af resultaterneer baseret på den højest målte værdi i hver bygning. Det er ikke undersøgt, hvormange af lokalerne i de pågældende bygninger, der har PCB i indeluften over denangivne værdi, men der er mindst ét lokale.Én- og tofamiliehuseUd af de udvalgte 20 én- og tofamiliehuse blev der målt PCB i indeluft i 15, mens5 bygningsejere ikke ønskede at deltage. Der blev fundet ≥300 ng/m3i ét af de un-

16/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

dersøgte én- og tofamiliehuse. I ingen af de undersøgte huse blev der fundet ≥2.000ng/m3. I 71% af bygningerne, hvor der er foretaget indeluftmålinger, blev der fun-det mindre end 30 ng/m3.EtageejendommeUd af de udvalgte 31 etageejendomme blev der målt PCB i indeluft i 20, mens etboligselskab med 11 udvalgte ejendomme ikke ønskede at deltage. Der blev fundet≥300 ng/m3i én af de undersøgte etageejendomme. I ingen af de undersøgte etage-ejendomme blev der fundet ≥2.000 ng/m3. I 75% af ejendommene, hvor der er fo-retaget indeluftmålinger, blev der fundet mindre end 30 ng/m3. I lighed med resul-taterne af undersøgelsen af PCB i materialer kan det konstateres, at etageejendom-me med omfattende PCB forureninger, som de eksempler der har været fremme deseneste år, ikke er et udbredt fænomen.Der var en markant højere hyppighed af såvel private kontorejendomme som of-fentlige institutioner med ≥300 ng/m3 .I 12 af de 33 undersøgte bygninger (36%)blev der fundet mindst et lokale med ≥300 ng/m3og der blev fundet ≥3.000 ng/m3ién bygning. Hyppigheden af bygninger med ≥300 ng/m3var henholdsvis 42% og33% af de undersøgte kontorejendomme og offentlige institutioner. Resultaterne erfint i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen af materialer, hvor detblev konstateret, at omfattende forekomst af indendørs materialer med høj koncen-tration af PCB var mest udbredt i kontorejendomme og offentlige institutioner.Når der tages højde for, den forudgående udvælgelse af bygninger med højt inde-hold af PCB i materialer, er resultaterne for de offentlige kontorer og institutioner igod overensstemmelse med resultaterne af kortlægninger foretaget af kommunerne.Resultaterne af 1.377 indeluftmålinger på 507 lokaliteter (skoler, børnehaver, råd-huse, mm.) i 16 kommuner er sammenfattet i denne kortlægning. Langt den størstedel af datasættet er repræsenteret af kortlægninger, hvor der er taget målinger afalle lokaliteter (evt. kun inden for en underkategori af bygninger) eller en stikprø-ve, uden at der har været en forudgående udvælgelse på baggrund af målinger afPCB i materialer. Da målinger i 507 lokaliteter giver et meget godt statistisk grund-lag, er resultaterne af disse kortlægninger anvendt til at estimere PCB i indeluft ialle danske offentlige kontorer og institutioner.Sammenfatningen viser, at der er der fundet ≥300 ng/m3på 7% af de undersøgtelokaliteter. Der blev fundet ≥3.000 ng/m3på 2 lokaliteter svarende til 0,4% af deundersøgte lokaliteter.Ventilation i under-søgte bygningerFor alle bygningskategorier ses, at mange rum under målingen har haft et markantlille luftskifte, idet medianværdien for én- og tofamiliehuse, etagebyggeri og konto-rer og offentlige institutioner er henholdsvis 0,10 h-1, 0,23 h-1og 0,32 h-1. I ca. 40% af samtlige målerum i boligerne er der målt ved et luftskifte på under 0,10 h-1, ogca. 60 % af målerummene har et luftskifte på under 0,20 h-1. I forhold til Bygnings-reglementets krav om et mindste udeluftskifte på 0,5 h-1er målingerne af PCB så-ledes udført under forholdsvist lave luftskifter.Undersøgelserne er udført uden for anvendelsestiden af rummet, dvs. åbninger afvinduer og døre, anvendelse af forceret udsugning i emhætte og baderum mv. harikke fundet sted. Hvis luftskifterne for én- og tofamiliehusene vurderes i forhold til

Kontorejendommeog offentlige institu-tioner

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

17/235

målte udeluftskifter og en normal anvendelse af soverum, som vist i tidligere un-dersøgelser, så kan de målte luftskifter estimeres til mellem 4 og 17 gange højereend det målte ved de udførte undersøgelser. Reelt vil tallene være endnu højere, dade målte luftskifter også inkluderer luft tilført fra øvrige rum.I de bygninger, hvor der er foretaget flere målinger i de samme lokaler, ses gene-relt, at PCB-koncentrationerne er ca. 1,8 gang lavere ved målinger i anvendelsesti-den sammenlignet med målinger uden anvendelse af bygningen. Der ses ligeledeshøjere koncentrationer af PCB i indeluften ved højere temperaturer. Resultaternebekræfter, at der er en effekt af højere temperaturer og luftskifte på koncentratio-nen af PCB, hvad der også er set i andre undersøgelser.Resultaterne bekræfter således, at der med fordel kan opretholdes en lav temperaturf.eks. 20�C og luftskiftet kan øges, hvis bygningen har forhøjede koncentrationer afPCB i indeluften. Det er vist, at der kan opnås en reduktion af de målte indeluft-koncentrationer på 2-5 gange ved at gennemføre temperaturreduktion og øgetudeluftskifte.

1.2.2 Sammenhæng mellem PCB i indeluft og materialerSammenhænge mellem PCB i indeluft og materialer er undersøgt dels ved at se påsammenhænge mellem congenersammensætning i materialer og indeluft, dels vedat se på sammenhænge i koncentrationer.Congenersammen-sætningI 47 bygninger fra ENS kortlægningen er der analyseret sammenhænge mellemPCB congenerprofilet i indeluft og congenerprofilet i det materiale fra lokalet, somantages at være primærkilden til PCB i indeluft. Der er tale om et broget billede,men der ses generelt en sammenhæng mellem congenersammensætningen i materi-alerne og indeluften. Som grundregel giver materialer med et profil forskudt modlavere-chlorerede congenere også en forskydning i indeluften mod lavere-chlorerede congenere, som det eksempelvis ses i målinger, hvor kilden formodes atvære fugemasser, sammenlignet med profiler, hvor primærkilden er maling ellergulvbelægning.Der er som før omtalt nogle af bygningerne, der skiller dig ud med meget høj andelaf PCB-28 i såvel materialer (hvor koncentrationerne af total-PCB er lave) som iindeluft. Dette peger mod kondensatorer som mulig primær kilde, eller at primær-kilden er fjernet, og PCB i indeluften i det tilfælde skyldes, at alle materialer i loka-let er tertiært forurenede. Analyser af sammenhænge mellem primærkilder og se-kundært og tertiært forurenede materialer viser, at der sker en vis forskydning modmere lavt-chlorerede congenere i de tertiært forurenede materialer, men det giverikke anledning til så høje PCB-28 andele, som ses i 4 bygninger, hvor ovennævntefænomen er observeret. Resultaterne tyder på, at kondensatorer er ansvarlige formindst 4 af de tilfælde (ca. 12% af alle), hvor der er fundet mere end 300 ng/m3iindeluften. Den type kondensator, som skiller sig markant ud og kan identificeressom primærkilde, udgør kun ca. halvdelen af kondensatorerne. Det samlede antaltilfælde, hvor det er kondensatorer, som er ansvarlige for de høje niveauer i in-deluften, kan derfor meget vel være højere. Det skal i den sammenhæng bemærkes,at kondensatorer måtte indeholde PCB frem til 1986, og bygninger helt frem tildette årstal vil derfor kunne have denne kilde til PCB i indeluften.

18/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Koncentrationer

Der er lavet en indgående analyse af sammenhængen mellem PCB-koncentrationeni materialer og indeluft. Der er dels lavet en sammenfatning baseret på kommuner-nes kortlægninger og andre undersøgelser, dels lavet en samlet sammenfatning forENS og FBE kortlægningerne. I sidstnævnte sammenfatning er der større sikkerhedfor, at materialerne har befundet sig i det lokale, hvor der er målt PCB i indeluft.Begge sammenfatninger viser, at der er en vis sammenhæng mellem høje koncen-trationer i materialer og høje koncentrationer i indeluft, men der er meget stor vari-ation, og sammenhængen er ikke særlig entydig. Især ikke for maling og gulvbe-lægninger. For at undersøge betydningen af luftskifte, temperatur, overfladeareal,mm. er der foretaget forskellige normaliseringer og beregnet kildestyrker og kilde-potentialer. Det er dog ikke ad denne vej opnået at kunne bekrive sammenhængen-de mere entydigt. Analysen viser, at der kan opnås en betydelig bedre korrelation,hvis der kun ses på PCB-28 fremfor at se på PCBtotal. Men da resultaterne efterføl-gende ikke kan omregnes entydigt til PCBtotal, kan en sådan korrelation ikke an-vendes til at forudsige PCB-indholdet i indeluft på basis af PCB-28 indholdet i ma-terialer. Der er i flere tilfælde fundet mere end 300 ng/m3i lokaler, hvor den højestmålte værdi i materialer ikke er over 50 mg/kg, men der er også mange eksemplerpå, at tilstedeværelsen af store malede overflader med PCB-koncentrationer på fle-re tusinde mg/kg ikke giver anledning til så høje indeluftkoncentrationer. Det ermeget der tyder på, at især maling og gulvbelægninger i mange tilfælde ikke er denegentlige primærkilde. I en væsentlig del af målingerne over 300 ng/m3er det vist,at kondensatorer formentlig er primærkilden, og kondensatorerne vil formentligogså kunne bidrage til PCB i materialer og indeluft i mange af målingerne ved la-vere værdier og kunne sløre sammenhængende mellem materialer og indeluft.For at kunne bruge sammenhængene mellem materialer og indeluft, til at ekstrapo-lerer til de bygninger, hvor der kun er målt på materialer, er der beregnet såkaldtekonfidensellipser, som beskriver sammenhængene mellem materialer og indeluft. Imodellen er alle værdier for alle materialer slået sammen, da der ikke er tilstrække-ligt mange værdier for de enkelte materialer. Det er især en svaghed, at der ikke sesnogen større sammenhæng mellem koncentrationen i materialer og indeluft forgulvmaterialer, formentlig fordi gulvmaterialerne i de fleste tilfælde faktisk ikke erprimærkilden. På den basis er det beregnet, hvor stor sandsynligheden er for, at etlokale med et materiale med en given koncentration i materialer har indeluft medeksempelvis mere end 300 ng/m3. Disse sandsynligheder er angivet med et kon-fidensinterval. Ved at beregne en sandsynlighed for alle undersøgte bygninger, erdet beregnet, hvor mange bygninger der forudses at indeholde PCB med ≥300ng/m3, ≥300-2.000 ng/m3, ≥2.000-3.000 ng/m3og ≥3.000 ng/m3. Disse er beregnetmed et såkaldt prediktionsinterval. Med denne metode er det beregnet, at der af detsamlede antal bygninger på 352 bygninger samlet set skulle forventes at være 15bygninger med ≥300 ng/m3, hvilket er godt i overensstemmelse med, at der i deundersøgte bygninger er fundet 15 bygninger ≥300 ng/m3. Dette bekræfter forvent-ningen om, at bygninger med mindre end 50 mg/kg vil bidrage meget beskedent tildet samlede antal. For de enkelte bygningstyper er der dog væsentlig forskelle mel-lem det forventede antal og det faktisk målte antal, hvilket især skyldes, at der meddet beskedne antal målinger i indeluft for hver bygningstype vil være en stor varia-tion i det faktisk målte antal. For kontorbygninger er det estimerede forventede an-tal lille i forhold til antallet af faktiske målinger, hvilket kan hænge sammen med,

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

19/235

at der i flere af bygningerne blev fundet ≥300 ng/m3, samtidig med at koncentratio-nerne i materialer var lave.Selvom sammenhængen mellem PCB-koncentrationen i materialer og indeluft iden enkelte bygning ikke er særlig entydig, kan sammenhængen anvendes til atestimere, hvor mange bygninger inden for den enkelte bygningstype, der vil kunneindeholde PCB over en given koncentration, når der er kendskab til PCB-indholdeti materialer i et stort antal bygninger.En nærmere analyse af de bygninger, hvor der er fundet forhøjede koncentrationerviser at det især drejer sig om:

››››

Bygninger med høje PCB-koncentrationer (>100.000 mg/kg) i indendørs fugerBygninger med PCB-koncentrationer (>5.000 mg/kg) i indendørs fugerBygninger med PCB-holdige kondensatorerEn række bygninger, med relativt lave koncentrationer i maling og gulvmate-rialer, hvor det ikke præcist kan angives, hvorfor der findes høje PCB-koncentrationer i indeluften i netop disse bygninger.

I den sidstnævnte gruppe er der eksempelvis et én- og tofamiliehus, hvor der erfundet høje PCB-koncentrationer i et værelse, men hvor den eneste kendte kilde erPCB-holdig maling i kælderen. Hvor der dog er formodning om, at der er et ind-hold i termoruden af PCB. I mange andre tilfælde ville dette ikke resultere i så højekoncentrationer i et værelse.Det er en del af de lokaler, hvor der er fundet høje PCB-koncentrationer, der ikkeer opholdsrum – eksempelvis oplagsrum i kældre og mellemgange - men som deter illustreret i ovennævnte eksempel, vil PCB fra disse lokaler kunne bevæge sig tilandre lokaler i bygningerne. Specielt kældre, hvor der er ophold i forbindelse medundervisning, er væsentlige at have fokus på, idet væg- og gulvmaling ofte vil kun-ne indeholde PCB.Resultaterne indikerer, at kortlægninger, der har til formål at undersøge forekom-sten af PCB i indeluft i de enkelte bygninger, mest effektivt udføres ved at gå di-rekte til at undersøge PCB i indeluften og efterfølgende undersøge forekomsten afPCB i materialer, hvis koncentrationen i indeluften er for høj. Dette vil også kunnevære med til at afsløre, om der tidligere har været primærkilder, som nu er fjernet,eller om kondensatorer giver anledning til for høje PCB-niveauer i indeluften.

1.2.3 PCB i indeluft i bygninger i DanmarkDe foreliggende data er sammenfattet i følgende tabel, der angiver antallet af byg-ninger inden for de enkelte bygningstyper, som estimeres at have ét eller flere loka-ler forurenet med PCB på forskellige koncentrationsniveauer.

20/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Den anvendte model til beregning af antal bygninger vurderes at være ret robust,hvad angår forudsagte middelværdier. Prediktionsintervallerne er overraskendesnævre, og det kan ikke afvises, at der skal tillægges en vis usikkerhed for model-forudsætningerne, hvor der dels er set på sammenhæng mellem PCB i materialerneog indeluft samlet for alle materialer, dels er regnet med, at de 354 bygninger, hvorder er målt PCB i materialer, er repræsentative for alle landets bygninger inden forbygningstyperne. Det er dog ikke muligt på en eksakt måde at tage højde for denneekstra usikkerhed, som dog meget vel kan betyde, at usikkerhedsintervallerne vilvære dobbelt så store som de angivne intervaller.Tabellen viser desuden andelen af samtlige bygninger (ikke kun fra PCB-perioden)for hver bygningstype, der har PCB i indeluften på forskellige koncentrationsni-veauer. Ved beregningen er der ikke taget højde for, at også nogle af bygningernebygget før PCB-perioden kan have forekomst af PCB i materialer, som er tilført iPCB-perioden og kan give anledning til PCB i indeluften. Der vil derfor være entendens til, at andelene er underestimeret, men der foreligger ingen data, der kanindikere omfanget af underestimeringen.Tabel 3Beregnet antal bygninger med PCB i indeluft (90% prediktionsintervaller, af-rundede værdier).Andel af alle bygninger(90% prediktionsinterval) *33

Antal bygninger fra PCB-perioden(90% prediktionsinterval)≥300ng/m3Én- og tofamiliehuseEtageejendomme *1Offentlige institutio-ner og kontorejen-dommesamt private kontor-ejendomme *2*119.300-22.800610-800300-3.000ng/m318.900-22.000590-750≥3.000ng/m390-8107-31

≥300ng/m31,3-1,6%0,7-0,9%

300-3.000ng/m31,3-1,5%0,7-0,9%

≥3.000ng/m30,03-0,1%0,01-0,03%

1.600-2.600

1.600-2.400

30-230

0,9-1,5%

0,9-1,4%

0,02-0,14%

Bemærk, at det er antallet af etageejendomme, der er angivet og ikke antallet afetageboliger, som er mindst 10 gange større.

Intervallerne er beregnet ved simpel addition af intervallerne for henh. offentlige in-stitutioner og kontorejendomme og private kontorejendomme.

Angivet i procent af alle bygninger i Danmark, ikke kun bygninger fra PCB-perioden.Bemærk, at der er forskel mellem bygningstyperne hvad angår andel af den samledebygningsmasse, som er opført i PCB-perioden.

1.3

Samlet konklusion

Det kan sammenfattende konkluderes, at PCB er vidt udbredt i bygninger opført iPCB-perioden fra 1950-1977. Der er fundet maling, fugemasse eller gulvbelægningmed PCB-koncentrationer på ≥ 0,1mg/kg, der gør materialerne destruktionspligtigei forbindelse med affaldshåndtering i henhold til de vejledende grænseværdier, imere end 75% af de undersøgte bygninger. Dette resultat er konsistent med resulta-tet af kortlægningen i Forsvarets bygninger og data indsamlet fra renoveringer ognedbrydninger afrapporteret af Miljøstyrelsen i 2012. Hertil kommer, at en væsent-lig del af bygninger fra perioden stadig har PCB i termoruder eller har lysarmaturer

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

21/235

med PCB-holdige kondensatorer. Da kondensatorer med PCB blev produceret heltfrem til 1986, er PCB-perioden for denne PCB-kilde længere end for de øvrige kil-der.I de fleste af bygningerne var PCB-koncentrationerne i materialerne så lave, at detikke giver anledning til PCB-koncentrationer i indeluft over Sundhedsstyrelsensvejledende aktionsværdier. For alle bygningstyper estimeres det, at i størrelsen 0,7til 1,5 % af alle bygninger i Danmark vil kunne indeholde PCB-koncentrationer iindeluft over Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi.

22/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

22.1

IndledningFormål

Som led i regeringens ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger” fra maj2011 har Energistyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen igangsat en landsdæk-kende systematisk kortlægning af forekomsten af PCB i den danske bygningsmas-se. Kortlægningen er ét af 19 initiativer i handlingsplanen, der skal danne grundlagfor en effektiv og sikker håndtering af tilbageværende PCB i bygningerne og mind-ske befolkningens udsættelse for PCB.De overordnede formål med ENS kortlægningen er:

›

At PCB-holdige materialer identificeres i forbindelse med renovering ellernedrivning af bygninger, således at der tages hensyn til arbejdsmiljøet, og så-ledes at det PCB-holdige affald frasorteres på nedrivningsstedet.At kunne identificere sammenhængen mellem PCB-niveauet i byggemateria-ler og i indeluften, således at en målrettet indsats i forhold til nedbringelse afPCB i indeluften, kan tilrettelægges.At give øget viden om, hvilke typer af PCB der typisk forekommer i bygge-materialerne, og hvilke typer PCB, som afdamper til indeluften.At vurdere den resterende mængde af PCB i den danske bygningsmasse medbaggrund i en vurdering af migration af PCB til tilstødende materialer.

›

2.2

Baggrund

Et andet initiativ under regeringens ”Handlingsplan for håndtering af PCB i byg-ninger" er etablering af PCB-guiden (www.pcb-guiden.dk), som formidler informa-tion om PCB. Følgende er ekstraheret fra PCB-guiden og for yderligere informati-on om PCB henvises til guiden.PCB er et miljøfarligt stof, der kan skade mennesker og miljø. PCB blev tidligerebrugt i byggematerialer og i industrien, indtil man i 1970’erne fandt ud af, at PCBkan skade både mennesker og miljø. I dag er al anvendelse af PCB forbudt, menstoffet findes stadig i vores omgivelser.

›

PCB er en forkortelse for poly-chlorerede biphenyler, og det er en uønsketmiljøgift.PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hud-kontakt med PCB-holdige materialer. Fødevarer er den største kilde til PCB ikroppen for befolkningen som helhed.PCB har været brugt i byggeriet i Danmark. Stoffet kan være til stede i byg-ninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977. PCB blev brugt i

›

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

23/235

byggematerialer som f.eks. fugemasse og termoruder frem til 1977 og i kon-densatorer og transformatorer frem til 1986.

›

Det har været forbudt at anvende PCB i byggematerialer siden 1977 og i elek-trisk udstyr siden 1986.PCB-holdige produkter og PCB-holdigt affald skal håndteres korrekt, så viundgår at sprede PCB til mennesker og miljø.PCB kan være sundhedsskadeligt, men formodes ikke at medføre akut sygdomved kortvarig udsættelse for stoffet. Ved langvarig udsættelse for høje værdierer der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophob-ningen af PCB sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, im-munapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræft-fremkaldende.Særligt sårbare grupper er spædbørn samt gravide og ammende kvinder.PCB identificeres indledningsvis ud fra bygningens alder. Herudover ved vi-suel gennemgang af mulige kilder og ved faktisk måling af relevante bygge-materialer og i indeluft. Selvom der er PCB i bygningen, er det ikke givet, atindholdet er forbundet med en øget helbredsrisiko.PCB er underlagt grænseværdier for, hvornår PCB-holdigt materiale er farligtaffald, og aktionsværdier for, hvor stor koncentrationen må være i indeluften,før det er at betragte som en øget helbredsrisiko.

›

››

›

Affald

Bygge- og anlægsaffald med PCB er inddelt i farligt affald eller ikke-farligt affaldefter koncentrationen af PCB i affaldsmængden. Det er på EU plan fastlagt, at af-fald med en koncentration på ≥50 mg/kg er farligt affald, og at affald med en kon-centration over 1 mg/kg ikke må deponeres på anlæg for deponering af inert affald.For affald med koncentrationer under 50 mg/kg har Miljøstyrelsen i en vejledendeudtalelse givet vejledende grænseværdier og anbefalinger til håndtering af detPCB-holdige affald (Miljøstyrelsen, 2011). Miljøstyrelsen er for øjeblikket i færdmed at udarbejde endelige grænseværdier for PCB i affald.

24/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Grænseværdier> 50 mg PCB/kgKravCa. 0,1 – 50 mgPCB/kgVejledendeIkke-farligt af-faldFarligt affaldDestrueres på godkendt forbrændingsanlæg ellerdeponeres underjordisk (i udlandet)Bør destrueres på godkendt forbrændingsanlæg,men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere(f.eks. beton). Det er Miljøstyrelsens vurdering, atdeponeringen af det PCB-holdige affald ikke børske på et deponeringsanlæg for farligt affald, men istedet på følgende måde:Affald, hvor PCB-indholdet er mindre end 1 mg/kg,kan deponeres på deponeringsanlæg for inert af-faldAffald, hvor PCB-indholdet er mellem 1 og 50mg/kg, kan deponeres på deponeringslæg for mi-neralsk affald eller blandet affaldFor så vidt angår deponering af PCB-holdigt affaldpå deponeringsanlæg formineralskellerblandetaffald,er det Miljøstyrelsens anbefaling, at detPCB-holdige affald bør deponeres i særskilte celler,hvor det efterfølgende kan lokaliseres.For så vidt angår deponering af PCB-holdigt affaldpå deponeringsanlæg forinert affald,er indholdetaf PCB så lavt, at Miljøstyrelsen ikke anbefaler de-ponering af PCB-holdigt affald i særskilte celler pådisse deponeringsanlæg.Ca. < 0,1 mgPCB/kgVejledendeBetragtes somikke forurenetmed PCBKan genanvendes efter nærmere regler og vedanmeldelse til kommunen

Koncentrationen af PCB i affald bestemmes efter de retningslinjer, der er beskreveti Dansk Standard, DS/EN 15308.Grænseværdierne er angivet som PCBtotal, dvs. måling af de 7 udvalgte congenere(PCB7), der skal indgå i analysen i henhold til standarden, ganget med en korrekti-onsfaktor på 5.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

25/235

Indeluft

Nedenstående tabel viser Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier forindeluftens indhold af PCB, og hvordan det anbefales at reagere på resultatet afmålinger for PCB i indeklimaet. Aktionsværdierne er baseret på, at brugere og be-boere kan opholde sig i bygningen 24 timer i døgnet hele året rundt.Danske og udenlandske undersøgelser af beboere i boliger med og uden PCB harvist, at PCB i indeklimaet bidrager væsentligt til PCB i beboernes blod. Desundhedsmæssige konsekvenser af dette kendes ikke.Selvom der er fundet PCB i indeklimaet er det ikke givet, at der er en øget hel-bredsrisiko. Den enkelte kommune vurderer evt. i samråd med embedslægen dekonkrete måleresultater med henblik på behov for foranstaltninger mod helbredsri-siko fra PCB.Vejledende aktionsværdier for ophold i en bygning er vist i nedenstående tabel:> 3.000 ng PCB/m3luftHøjeste niveau, der kræver handling uden unødig forsinkelse.Ved overskridelse af 3.000 ng/m3i indeluften vurderer Sundheds-styrelsen på det nuværende vidensgrundlag, at ophold over tidkan være forbundet med en betydende helbredsrisiko og det måbetragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales atder gribes ind uden unødig forsinkelse.Mellemste niveau, hvor der lægges der en plan for på sigt at ned-bringe koncentrationen til under 300 ng PCB/m3i indeluft.Indtil fraflytning og renovering, igangsættes midlertidige afvær-geforanstaltninger, f.eks. ventilation og rengøring.< 300 ngPCB/m luft3

300 – 3.000 ngPCB/m3luft

Laveste niveau, der ikke vurderes at medføre forøget helbredsri-siko.

2.3

Gennemførelse af kortlægningen

2.3.1 Kortlægningens elementer og faserKortlægningen er gennemført i fire faser:

›

Fase 1: Udarbejdelse af detailplan for en kortlægning af PCB i materialer i dendanske bygningsmasse. Denne fase er rapporteret i en særskilt rapport i okto-ber 2012.Fase 2: Gennemførelse af en kortlægning af PCB i materialer i den danskebygningsmasse. Estimering af det samlede antal bygninger med PCB i Dan-mark.Fase 3: Viden om sekundære og tertiære materialer, samt undersøgelse af PCBi kondensatorer og termoruder.Fase 4: Undersøgelse af sammenhængen mellem PCB i materialer og indeluft.Estimering af det samlede antal bygninger med PCB i indeluften. Estimering

›

26/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

af den samlede mængde PCB i den danske bygningsmasse. Samlet rapporte-ring af kortlægningen.Kortlægningen dækker offentlige institutioner og kontorer, privatejede kontorer,etageejendomme samt én- og tofamiliehuse.

2.3.2 Statistisk model og metodeIngen af de eksisterende redegørelser for PCB i byggematerialer indeholder oplys-ninger der indikerer, at der har været væsentlige geografiske forskelle i indholdetog brugen af PCB i byggematerialer i PCB-perioden.Det blev på basis af PCB kortlægninger i 13 kommuner fordelt over hele landetvist, at der ikke var systematiske forskelle mellem de enkelte landsdele og mellemhenholdsvis by- og landkommuner, baseret på inddeling af kommuner efter landdi-striktindex, hvad angår forekomsten af PCB med ≥ 50 mg/kg i kommunale bygnin-ger. Til formålet var kommunerne opdelt i landkommuner (omfattende ”yderkom-muner” og ”landkommuner”) og bykommuner (omfattende ”mellemkommuner” og”bykommuner”) jf. Fødevareministeriets inddeling de danske kommuner i fireklasser (Velfærdsministeriet, 2009).At der ikke er overordnede geografiske forskelle i forekomsten af PCB i bygningerer bekræftet i ENS kortlægningen.Da der ikke er systematiske forskelle mellem landsdele eller mellem bykommunerog landkommuner, vil der ikke være grundlag for at lave en vægtning af målingerudført i de forskellige kommuner. Til gengæld er det tilstræbt at få så stor en varia-tion imellem de enkelte bygningstyper som muligt inden for de enkelte kommuner.Som udgangspunkt har det været antaget, at der kunne være en forskel i andelen afbygninger med PCB afhængig af, hvornår inden for PCB-perioden bygningerne eropført. Det er derfor tilstræbt, at det samlede antal bygninger, som der er taget må-linger af, har en aldersfordeling, som er i overensstemmelse med fordelen af byg-ninger i hele landet, jf. udtræk fra den Offentlige Informationsserver (OIS). OIS eren statslig database, der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme iDanmark. Det er på basis af resultaterne af ENS kortlægningen og undersøgelserudført af kommunerne vist, at der er en markant højere hyppighed i brugen af PCB-holdige fugemasser i perioden 1965-1974 sammenlignet med de øvrige delperio-der. Forskellen er så markant, at det er muligt at lave vægtninger af data, i det om-fang der er fornødent.Der har som udgangspunkt ikke været noget i det tilgængelige datamateriale, somviste, om der er forskelle mellem de fire bygningstyper, og det er derfor tilstræbt attage et passende antal fra hver type. Resultaterne har vist, at der er statisk signifi-kante forskelle i forekomsten af PCB-holdige materialer mellem én- og tofamilie-huse og de øvrige bygningstyper, som viser, at det er nødvendigt at behandle datafor én- og tofamiliehuse separat.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

27/235

Det er i kortlægningen tilstræbt, at antallet af udtagne prøver i store træk er propor-tionalt med antallet af bygninger fra perioden i kommunen.Til beregning af hyppigheden af bygninger med PCB er hyppigheden opgjort somen dikotom variabel, på baggrund af relevante skæringsværdier:

›

0,1 mg/kg, som er den vejledende grænseværdi for, hvornår materialerne skaldestrueres på forbrændingsanlæg, der har godkendelse til destruktion af PCB-holdigt affald.≥50 mg/kg, som betyder, at materialerne ved bortskaffelse skal håndteres somfarligt affald, og PCB-indholdet skal destrueres.≥5.000 mg/k, som i ENS kortlægningen anvendes som indikation på forekom-sten af materialer, som kan give anledning til særlig høj eksponering af men-nesker og miljøet. De 5.000 mg/kg er desuden anvendt som skæringsværdi irelation til udvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB i indeluft (i byg-ninger, hvor der kun findes udvendige primærkilder).

›

For at undersøge, i hvilken grad den observerede hyppighed af stikprøven kan an-vendes til at estimere den faktiske hyppighed af PCB i det samlede antal bygningeri Danmark for den enkelte bygningstype (i statistisk sprogbrug ”populationen”),beregnes et konfidensinterval. Intervallet udtrykker, at den sande hyppighed i po-pulationen med en vis konfidensgrad (90% i dette tilfælde) faktisk er beliggende iintervallet. Konfidensintervallerne er beregnet ud fra binominalfordelinger, sombruges til at beskrive hyppigheder. Ved lave stikprøvestørrelser vil konfidensinter-vallet ikke være symmetrisk omkring den fundne hyppighed, men fordelingen vilved større stikprøvestørrelser tilnærme sig en normalfordeling med et symmetriskkonfidensinterval omkring den fundne hyppighed.Bredden af konfidensintervallet vil, for en givet hyppighed, være stort set proporti-onal med kvadratroden af antallet af undersøgte bygninger (angivet somni en sta-tistisk analyse). Jo større hyppigheden er, jo mindre bliver den relative usikkerhedog jo mere symmetrisk bliver konfidensintervallet omkring den observerede hyp-pighed.For at undersøge om de observerede forskelle mellem de fire bygningstyper er sta-tistisk signifikante, er der foretaget et sædvanligt chi-squared test. Med metodentestes om de populationer, som stikprøverne er udtaget fra, på trods af de fundnehyppigheder kan være ens. Testresultatet angives ved enp-værdi,der angiver sand-synligheden for, at de datasæt, der sammenlignes, på trods af de tilsyneladende for-skelle, der er fundet, kan være udtrukket fra populationer, som underliggende harens hyppigheder. En lille p-værdi, f.eks.p<0,05,angiver således, at en forskel ersignifikant på et 5% signifikansniveau.Statistisk analyse er foretaget af DTU Dataanalyse ved Henrik Spliid med pro-gramsystemet “R” og i dette programsystem med programmet “glm”.

28/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

2.3.3 Udvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB imaterialerDette afsnit beskriver udvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB i materialer.Udvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB i indeluft er nærmere beskrevet ikapitel 3.4.5.Én- og tofamiliehuseKortlægningen har omfattet 154 én- og tofamiliehuse fordelt over hele landet.Kategorien omfatter de bygningstyper, der i OIS databasen er angivet som:110 Stuehus til landbrugsejendom120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus)130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)De bygninger, som indgår i undersøgelser for bygningstypen én- eller tofamiliehu-se opført i PCB-perioden, er bygninger, som ejes af medarbejdere hos COWI ogGrontmij, rækkehuse i boligforeninger i de 5 udvalgte kommuner, samt enkelte én-og tofamiliehuse, som ejes af regionerne eller de udvalgte kommuner.Nedenstående figur viser fordelingen af de 154 undersøgte én- og tofamiliehusesammenlignet med landstotalen for denne bygningstype. Der er en svag overrepræ-sentation af række- /kædehuse sammenlignet med parcelhuse, men parcelhuseneudgør stadig 80% af det samlede antal undersøgte bygninger, og det vurderes sam-let, at de små afvigelser fra landstotal er uden betydning for de udvalgte bygningersrepræsentativitet. Gennemsnitstørrelsen af bygninger er 133 m2mod 135 m2pålandsplan.En forundersøgelse om forekomst af PCB i én- og tofamiliehuse fra 2009 konklu-derede, at mange af de PCB-holdige byggematerialer og byggevarer, som er an-vendt i større byggerier, må forventes også at være anvendt i én- og tofamiliehuse,specielt fuge- og gulvmasser, slidstærke gulv og vægmalinger og ikke mindst ter-moruder (Jensenet al.,2009).Som det fremgår af resultaterne af kortlægningen, er hyppigheden af bygningermed PCB ikke den samme over hele perioden, men topper for bygninger opført idelperioden 1965-1974. Der er derfor væsentligt for repræsentativiteten, at andelenaf bygninger fra denne periode svarer godt til fordelingen i OIS, for ikke senere atskulle korrigere for dette. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en godoverensstemmelse mellem landstotalen og de undersøgte én- og tofamiliehuse iperioden 1965-1974.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

29/235

3025% af total201510501950-19541955-19591960-19641965-19691970-19741975-1977

Én- og to-familehuseLandstotalUndersøgte

353025% af total20151050RegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjylland

Én- og to-familehuse

LandstotalUndersøgte

10080% af total6040200ParcelhusRækkehus/kædehusStuehus

Én- og to-familehuseLandstotalUndersøgte

Figur 1

Fordeling af undersøgte én- og tofamiliehuse sammenlignet med landstotalen(OIS) med hensyn til opførelsesår, fordeling på regioner og type af bygning(150 bygninger).

Etageejendomme, ogkommunale institu-tioner

For at kunne få stor variation og efterfølgende kunne undersøge, om der er enkelteparametre, som kan forklare de forskelle der ses mellem kommuner, er det til-stræbt, at lade kortlægningen omfatte relativt mange bygninger i et færre antalkommuner. Kortlægningerne af kommunale institutioner og kontorer samt etage-ejendomme har derfor fokuseret på 5 kommuner.Det er ved udvælgelse af kommunerne tilstræbt at komplementere de målinger, derallerede er foretaget i landets kommuner. Det var som udgangspunkt ikke under-søgt, i hvilken grad der er foretaget målinger i andre bygninger end kommunalebygninger i de enkelte kommuner, men det er i fase 1 af projektet undersøgt, i hvil-ket omfang der lå eksisterende kortlægninger af etageejendomme i kommunerne.Det gjorde der ikke.Følgende kommuner, har bidraget til kortlægningen:

30/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

›››››

Holbæk Kommune: Region Sjælland, land kommune)Odense Kommune: Region Syddanmark, bykommune, landets næststørstekommune.Herning Kommune: Region Midtjylland, landkommune, mellemstor by medstor udbygning i PCB-perioden.Hjørring Kommune: Region Nordjylland, landkommune.Ballerup Kommune: Region Hovedstaden, bykommune.

I betragtning af den betydelige viden om PCB i kommunale bygninger, er det til-stræbt, at mindst halvdelen af kontorerne skulle være ikke-offentlige kontorejen-domme.Fordelingen af opførte m2i årene 1950-1977 i de 5 kommuner sammenlignet medlandsgennemsnittet er beskrevet i fase 1 rapporten og udviklingen i de 5 kommuner(samlet set) følger i store træk tendenserne på landsplan. Fordelingen af de under-søgte kontorejendomme og offentlige institutioner og landtotalen, jf. OIS databasener vist i figur 2.3025201510501950-1954 1955-1959 1960-1964 1965-1969 1970-1974 1975-1977

% af perioden 1950-1977

Kontorbygninger ogoffentlige institutionerOISUndersøgte bygninger

Figur 2

Fordeling af undersøgte kontorejendomme og offentlige institutioner (93 byg-ninger sammenlignet med landstotalen (OIS) med hensyn til opførelsesår.

Kontorejendomme

Det viste sig ikke at være muligt at identificere tilstrækkeligt mange privatejedekontorejendomme i de fem kommuner. Generelt har det været meget vanskeligt atfinde bygningsejere, som ville deltage i kortlægningen. Ud over kontakt til byg-ningsejere, især ejere der har en bredere bygningsportefølje som banker og pensi-onskasser, er det forsøgt at inddrage private kontorbygninger, hvor de fem kom-muner eller staten lejer sig ind. Denne udvælgelsesmetode er valgt for at få en bredvifte af bygningsejere repræsenteret, som kunne have haft en forskelligartet tilgangtil drift og vedligeholdelse. Med denne metode var det stadig ikke muligt at opnå ettilstrækkeligt stort antal bygninger i de fem kommuner. Det var derfor nødvendigtat ændre tilgangsmodellen, således at der blev valgt bygninger tilfældigt spredtover hele landet, tilsvarende den model, som anvendes for én- og tofamiliehuse.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

31/235

Etageejendomme

Lokale boligforeninger i de fem kommuner og store landsdækkende boligselskaber,med afdelinger i kommunerne, blev kontaktet med henblik på at medvirke til kort-lægningen. Det er tilstræbt ved udvælgelsen at dække så mange forskellige typer afbygningsejere og bygningstyper som muligt, dog således, at der typisk er udtagetprøver af to bygninger i hver afdeling. Kortlægningen har omfattet 105 bygninger i52 afdelinger i 7 boligselskaber i de fem byer. Fordelingen af de undersøgte kom-muner og landgennemsnittet, jf. OIS databasen er vist i følgende figur.30% af perioden 1950-197725201510501950-1954 1955-1959 1960-1964 1965-1969 1970-1974 1975-1977OISUndersøgte bygninger

Etageejendomme

Figur 3

Fordeling af undersøgte etageejendomme (105 bygninger) sammenlignet medlandstotalen (OIS) med hensyn til opførelsesår.

2.3.4 Forekomst af PCB i termoruder og kondensatorer ilysstofarmaturerBygningsundersøgelserne har ikke omfattet PCB i termoruder og kondensatorer ilysstofarmaturer, da der er tale om en destruktiv prøvetagning.Kortlægningen af PCB i termoruder og kondensatorer i lysstofarmaturer er derforgennemført i forbindelse med affaldshåndtering. Termoruder er indsamlet på gen-brugspladser i de fem udvalgte kommuner, og undersøgt for forekomsten af PCB.Kondensatorer er undersøgt i indsamlede lysstofarmaturer hos to landdækkendebehandlere af elektrisk og elektronisk affald. Udvælgelse og undersøgelsesmetoderer nærmere beskrevet i de respektive afsnit for disse to kategorier.

2.3.5 Udvælgelse af bygninger til undersøgelse af PCB iindeluftUdgangspunktet for udvælgelse af bygninger til målinger af PCB i indeluft er re-sultaterne af målinger af PCB i materialer i de 352 bygninger udvalgte bygninger.For ikke at bruge ressource på målinger i en lang række bygninger, hvor det varusandsynligt at finde høje koncentrationer af PCB i indeluften, er det valgt at fore-tage målingerne i de bygninger, hvor der er fundet de højeste koncentrationer afPCB i materialer.På baggrund af resultater af samhørende målinger af PCB i materialer og indeluftfra eksisterende undersøgelser, som er vist i kapitel 4.3.2, vurderedes det, at der var

32/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

meget lille sandsynlighed for at finde PCB-koncentrationer i indeluften på ≥300ng/m3, hvis der ikke var:

››

en indendørs kilde med ≥50 mg/kg, elleren udendørs kilde med ≥ 5.000 mg/kg

På den baggrund udvalgtes der 20 én- og tofamiliehuse, 31 etageejendomme og 33kontorejendomme og offentlige institutioner, som opfyldte ovenstående betingel-ser.Det viste sig efterfølgende, at der var flere bygningsejere, der ikke ønskede at del-tage i indeluftundersøgelserne. Af de udvalgte bygninger var der var således 5 én-og tofamiliehuse, 11 etageejendomme (alle tilhørende samme boligselskab) og 1kontorejendom, som ikke ønskede at deltage i de videre undersøgelser.

2.3.6 Kontakt til bidragsydereDer er udarbejdet en aftale med bygningsejer ved undersøgelsernes påbegyndelse.KommunikationsplanAl kommunikation med bygningsejerne har fulgt en detaljeretkommunikationsstrategi og kommunikationsplan, som er godkendt af projektetsstyregruppe. Eksempel på analyse- og undersøgelsesrapport til bygningsejerefremgår af bilag 4.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

33/235

Resultater af målinger af PCB imaterialerPCB i fugemasser, maling og gulvbelægning

3.1

3.1.1 Prøvetagning og analysePå baggrund af den eksisterende viden om byggematerialer, der kan indeholde PCBsom primærkilde, har kortlægningen af bygningerne i undersøgelsen omfattet føl-gende materialer:

››

Fugemasser: Alle fleksible fugemasser anvendt såvel indendørs som udendørs.Maling: Korrosionsbeskyttende maling (f.eks. på metaldøre), udendørs faca-demaling (f.eks. altaner og svalegange) samt indendørs slidstærke gulv ogvægmalinger. Andre malingstyper kan være sekundært forurenede og indgårikke i kortlægningen.Gulvbelægninger: Skridsikre gulvbelægninger, selvnivellerende gulvmasserog gulvbeklædninger såsom linoleum, vinyl og kork og lim til montage afgulvbelægninger.

›

Som særskilte elementer af kortlægningen er der desuden undersøgt følgende:

››

Termoruder, indsamlet på genbrugsstationer i fem kommuner.Kondensatorer i lysstofarmaturer, indsamlet hos to landsdækkende behandlereaf elektronikskrot.Indtrængning af PCB i tilstødende materialer (sekundær forekomst af PCB)

›

Prøvetagning i forbindelse med de tre sidste elementer er beskrevet i de respektiveafsnit, mens der her kort er beskrevet fremgangsmåde i forbindelse med kortlæg-ningen af materialer i bygningerne.Som udgangspunkt for prøvetagningen er der udarbejdet en detaljeret prøvetag-ningsinstruks, som beskriver kommunikation med kontaktpersoner, bygningsgen-nemgang, prøvetagningsprocedure og registreringer i felten samt brug af personligeværnemidler.Til prøvetagningen er udarbejdet en iPad-baseret applikation, hvor prøvetagerneguides gennem en bygningsgennemgang og en gennemgang for hver udtaget mate-rialeprøve, det sikrer en ensartet udtagningsprocedure og rapportering for alle byg-ninger og materialeprøver. Alle oplysninger inklusive billeddokumentation uploa-des direkte til en database, hvortil resultater af laboratorieundersøgelserne senereknyttes.

34/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

I de tilfælde, hvor der ved bygningsgennemgangen ikke er fundet materialer, sompotentielt kan indeholde en primær forekomst af PCB, er det konkluderet, at byg-ningen ikke indeholder primær forekomst PCB, uden at der er udtaget prøver. Den-ne vurdering er primært benyttet for bygninger, som er totalrenoverede efter PCB-perioden.Der er ved prøvetagningen udtaget prøver af alle relevante materialer, og der erefterfølgende i fornødent omfang foretaget udbedring og retablering af prøvetag-ningsstedet.Prøverne er blevet analyseret i laboratorium med GC-MSD-SIM metoden for føl-gende 7 PCB congenere: PCB #28, #52, #101, #118, #138, #153 og #180 (samletbetegnet PCB7). Total-PCB er beregnet som 5 gange summen af de 7 congenere.Der er arbejdet med en detektionsgrænse på 0,02 mg/kg pr. PCB-congener.

3.1.2 Resultater på tværs af materialer ogbygningskategorierDer er i kortlægningen udtaget prøver af bygninger fordelt over hele landet, men isærlig grad centreret omkring de 5 udvalgte kommuner. Fordelingen af de under-søgte bygninger, opdelt på de tre bygningstyper og koncentrationer over eller under50 mg/kg, er vist på nedenstående kort. Hver bygningstype har en separat farve ogintensiteten af farvemarkeringen angiver om koncentrationen er over eller under 50mg/kg.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

35/235

Figur 4

Geografisk fordeling af undersøgte bygninger, og bygninger hvor der er fundet≥50 mg/kg PCB i et eller flere materialer.

Tabel 4 viser for hver bygningstype, hvor mange af de undersøgte bygninger, derindeholder PCB i forskellige koncentrationsintervaller. Der er samlet undersøgt352 bygninger, hvoraf der er udtaget prøver fra 323.Koncentrationsintervallerne angiver den højst målte værdi for hver bygning uansetmaterialetype. Der angives dels antal bygninger med materialer i en række relevan-te koncentrationsintervaller, dels den samlede mængde bygninger med koncentrati-oner på ≥0,1 mg/kg, ≥50 mg/kg og ≥5.000 mg/kg. Disse skæringsværdier vil gene-relt i rapporten blive anvendt til at indikere hyppigheden af bygningerne, som haren PCB problematik.Som det fremgår, er der fundet materialer med ≥50 mg/kg i 19% af de undersøgte(og analyserede) én- og tofamiliehuse, i 33% af etageejendommene og i 35% afkontorejendommene og de offentlige institutioner. Resultaterne viser, at PCB ervidt forekommende i alle bygningstyper, dog således at forekomsten i indendørs

36/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

materialer i en én- og tofamiliehuse er mindre end for de andre bygningstyper. Ennærmere statistisk analyse af resultaterne fremgår af afsnit 3.1.12. Resultaterne erfor hver materialetype og bygningstype diskuteret i særskilte afsnit i det følgende.Det er bemærkelsesværdigt, at 75% af de undersøgte én- og tofamiliehuse, 90% afetageejendommene og 80% af kontorejendommene og offentlige kontorer i et vistomfang indeholder materialer, der indeholder ≥0,1mg/kg, der gør materialerne de-struktionspligtige i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Validiteten af dette resul-tat og forklaring på, hvorfra PCB’en stammer, diskuteres i de følgende afsnit.Tabel 4Undersøgtebygningeropdelt efter den højest målte PCB-koncentration i mate-rialer uanset materialetype.Etageejendomme10598% af samlet*1Antal9818%56%10%3%6%75%19%3601851295359513%47%6%1%4%58%10%267164693262%64%15%4%6%89%25%3%57%17%5%11%90%33%% af samlet*1Kontorejendomme og of-fentlige institutioner9383Antal8394110815743373542135868265%45%14%5%9%73%28%10%44%11%9%16%80%35%% af sam-let*1

Én- og tofamiliehuseAntal undersøgt(352)Antal prøvetaget(323)PCBtotal, mg/kgAlle materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥0,1Samlet ≥50Materialer placeretindendørs<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥0,1Samlet ≥50*1154142Antal1422786154101152910920739168916

Det samlede antal inkluderer de bygninger, som ikke er prøvetaget, fordi det vurde-res, der ikke var potentielt PCB-holdige materialer i bygningerne.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

37/235

Nedenstående udvidede tabel (tabel 5) viser for hver bygningstype, hvor mange afbygningerne, der indeholder PCB i forskellige koncentrationsintervaller opdelt påmaterialer placeret henholdsvist udendørs og indendørs. Samme data er vist itabel 6 som hyppigheder (%) af det samlede antal undersøgte bygninger for hverbygningskategori.Koncentrationsintervallerne angiver også her den højst målte værdi for hver byg-ning, for de enkelte materialer og placering. Som eksempel på, hvorledes tabellenskal læses, er der således fundet fuger med ≥50 mg/kg udendørs i 8 én- og tofami-liehuse svarende til 5% af alle undersøgte én- og tofamiliehuse. Bemærk, at der forden samme bygning er angivet antallet placeret såvel udendørs som indendørs, dvs.det samlede antal bygninger, hvor der eksempelvis er fundet fuger ≥50 mg/kg kanikke beregnes ved at lægge de to værdier sammen (idet nogle bygninger har detpågældende materiale både indendørs og udendørs).For fugemasserne ses en tendens til at de høje koncentrationer ≥5000 mg/kg pri-mært forekommer udendørs i én- og tofamiliehuse og etageejendomme, mens bil-ledet er anderledes for kontorejendomme og offentlige institutioner, hvor der ogsåses en væsentlig forekomst af fuger indendørs.Der er samlet fundet maling med ≥5000 mg/kg udendørs i 3 bygninger og inden-dørs i 10 bygninger. Der er således fundet maling med ≥5000 mg/kg i 3,4% af alleundersøgte bygninger.Der er fundet maling med ≥50 mg/kg indendørs i 51 (14%) af bygningerne, mensder kun er fundet fuge med ≥50 mg/kg indendørs i 13 (4%) af bygningerne, hvilketer et overraskende resultat. Fuge med ≥ 5000 mg/kg indendørs er fundet i 7 (2%) afdet samlede antal bygninger, men i 5% af bygningstypen kontorejendomme og of-fentlige institutioner.Dette kunne tyde på, at maling vil kunne forekomme som den primære kilde i etstort antal bygninger, som der diskuteres i det følgende.

38/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 5

Undersøgtebygningeropdelt efter den højest målte PCB-koncentration i mate-rialer opdelt på materialetype og om materialet er placeret udendørs eller in-dendørs.Etageejendomme10598Indendørs109Udendørs62Indendørs95Udendørs55Kontorejendomme og of-fentlige institutioner9383Indendørs73

Én- og tofamiliehuseAntal undersøgtAntal prøvetagetAlle materialer,mg/kgIngen materialer *1<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Fuge, mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Maling, mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Gulvbelægning,mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥500000001516102312262226Udendørs146482414Indendørs42334138Udendørs15100011Indendørs405063514Udendørs207391616IndendørsUdendørs104154142

212834613Udendørs2581269Udendørs10262204Udendørs

267164626Indendørs1181113Indendørs270153422Indendørs

2017171018Udendørs191316916Udendørs870112Udendørs

542135826Indendørs1092259Indendørs74794215Indendørs

000000

10122013

000000

7223216

*1 Det samlede antal inkluderer de bygninger, som ikke er prøvetaget, fordi det vurde-res, der ikke var potentielt PCB-holdige materialer i bygningerne.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

39/235

Tabel 6

Undersøgtebygningeropdelt efter den højest målte PCB-koncentration i mate-rialer opdelt på materialetype og om materialet er placeret udendørs eller in-dendørs. Angivet som hyppigheder af det samlede antal undersøgt.Etageejendomme10598Indendørs109Udendørs62Indendørs95Kontorejendomme og of-fentlige institutioner9383Udendørs55Indendørs73

Én- og tofamiliehuseAntal undersøgtAntal prøvetagetAlle materialer,mg/kgIngen materialer *1<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Fuge, mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Maling, mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Gulvbelægning,mg/kgIngen materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50*10%0%0%0%0%0%10%10%1%0%1%2%8%17%1%1%1%4%Udendørs9%42%5%1%3%9%Indendørs27%21%3%1%2%5%Udendørs10%6%0%0%1%1%Indendørs26%32%4%2%3%9%Udendørs13%47%6%1%4%10%Indendørs154142Udendørs104

20%27%3%4%6%12%Udendørs

2%64%15%4%6%25%Indendørs

22%18%1%8%11%19%Udendørs

5%45%14%5%9%28%Indendørs

24%8%1%2%6%9%Udendørs

10%8%1%1%1%3%Indendørs

20%14%1%6%10%17%Udendørs

11%10%2%2%5%10%Indendørs

10%25%2%2%0%4%Udendørs

2%67%14%3%4%21%Indendørs

9%8%0%1%1%2%Udendørs

8%51%10%4%2%16%Indendørs

0%0%0%0%0%0%

10%11%2%0%1%3%

0%0%0%0%0%0%

8%24%3%2%1%6%

Det samlede antal er inklusive de bygninger, som ikke er prøvetaget fordi det vurde-res, der ikke var relevante materialer.

Den samlede hyppighed af bygninger med PCB i de enkelte materialer på tværs afalle bygningstyper er vist i tabel 7. Der er i tabellen angivet hyppigheder af de byg-

40/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

ninger, hvor det pågældende materiale er prøvetaget og hyppigheder af det samledeantal bygninger (uanset om der er udtaget prøve af det pågældende materiale). Påtværs af alle bygninger er der således fundet fugemasse med ≥ 50 mg/kg i 11% afbygningerne, mens de tilsvarende værdier for gulvbelægninger og maling er hen-holdsvis 3% og 16%.Tabel 7PCBtotalmg/kgAntalbygnin-ger238FugemasseHyppig-hed afprøve-tagetHyppig-hedsamletantal

Hyppighed afbygningermed de enkelte materialetyper på tværs af bygningsty-per. Højest målte værdi pr. bygning.GulvbelægningerAntalbygnin-ger105Hyppig-hed afprøveta-getHyppig-hedsamletantalAntalbygnin-ger490MalingHyppig-hed afprøve-tagetHyppig-hedsamletantal

AntalPrøve-tagetbygningerSamletantalbygninger≥0,1≥50≥5000

352

1223821*1

51%16%9%

35%11%6%

64124

61%11%4%

18%3%1%

2655813

54%12%3%

75%16%4%

90% konfidensinterval bestemt på grundlag af en binominalfordeling.

Resultaterne af alle analyserede materialeprøver er vist i tabel 8. Disse data anven-des som en del af grundlaget for de efterfølgende beregninger af tilbageværendemængder af PCB i bygningsmassen.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

41/235

Tabel 8

Allematerialeprøveropdelt efter bygningstype, PCB-koncentration, materiale-type og placering af materialet (indendørs/udendørs).EtageejendommeUdendørs134785109Udendørs9324179Udendørs4154430Udendørs00000Indendørs1894043298Indendørs3532322Indendørs1243472765Indendørs3025211Kontorejendomme og of-fentlige institutionerUdendørs1004971229Udendørs743871127Udendørs2611012Udendørs00000Indendørs139283371620Indendørs38205616Indendørs742092873Indendørs2754431

Én- og tofamiliehuseAlle materialer<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Fuge, mg/kg<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Maling, mg/kg<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Gulvbelægning,mg/kg<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Udendørs16811814511Udendørs133771129Udendørs3541332Udendørs00000Indendørs1061881529Indendørs2816002Indendørs481511424Indendørs3021103

3.1.3 PCB i malingTabel 9 viser forekomsten af PCB i maling som funktion af anvendelsen af malin-gen. Bemærk, at hyppighederne udtrykker hyppigheden af de analyserede prøverog ikke hyppigheden af undersøgte bygninger, som i foregående afsnit.Der er samlet analyseret 1.277 malingprøver. Der blev fundet maling med højekoncentrationer af PCB i alle bygningstyper såvel indendørs som udendørs.Analyserne blev foretaget på det samlede lag maling, hvoraf den PCB-holdige ma-ling i mange tilfælde kun vil udgøre en del. PCB-indholdet i de oprindelige malin-ger vil derfor have været højere.De højeste værdier blev fundet for maling, som er anvendt til metal udendørs, hvorgennemsnittet for 66 målinger var 1.900 mg/kg med den højeste koncentration på

42/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

80.000 mg/kg. Når der i de følgende tabeller angives gennemsnitsværdier for deenkelte typer af målinger, skyldes det, at disse senere skal bruges i forbindelse medestimeringer af de samlede mængder PCB i bygningsmassen. De højeste værdierblev primært fundet på gelændere, eksempelvis på altaner. PCB-holdige malingertil metal er jævnfør udenlandske kilder primært brugt til skibsmaling og korrosi-onsbeskyttelse af industrielle installationer (refereret i Jensen et al., 2009), men haraltså også været anvendt i maling til korrosionsbeskyttelse af metal udendørs i bo-liger.Niveauerne fundet på facader og sokler udendørs var væsentligt lavere end rappor-teret i Miljøstyrelsens undersøgelse af PCB i materialer fra renoveringer og nedriv-ninger, hvor det i 59 prøver af facader blev funder ≥50 mg/kg i 37% af prøvernemod 3% i ENS kortlægningen (Alslev et al., 2013; data beskrevet i 5.4). Der erumiddelbart ingen forklaring på den store forskel, idet facadeprøverne i Miljøsty-relsens undersøgelse ligeledes primært stammer fra boliger.PCB-koncentrationerne fundet indendørs på metal var generelt væsentligt lavereend værdierne udendørs med et enkelt trappegelænder som undtagelsen. Maling påradiatorer lå generelt i den lave ende med to målinger omkring 100 mg/kg.Koncentrationen af PCB i maling på træ var som ventet lavt, med lidt højere vær-dier indendørs end udendørs, men antallet af målinger er lille, og der er ikke syste-matisk indsamlet prøver af maling på træ, da det formodes ikke at have været enprimær kilde. Indendørs var niveauerne for maling i kategorien mur/sokkel kun lidtmindre end maling på gulve. De malede gulve og vægge var typisk placerede itrappeopgange, forgange, kældre, vaskerum, opbevaringsrum og toiletter, med fåundtagelser, hvor der var malet på vægge i opholdsrum.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

43/235

Tabel 9

Fordeling af analyser af PCB-holdigt maling.Malet materialeMetalTræ1354%0%0%0,412268%5%0%13115Gulv0-----10984%10%2%22811.500Mur/sokkel14752%3%1%18225.00041777%5%2%123110.000

UdendørsAntal prøverHyppighed ≥ 0,1 mg/kg *1Hyppighed ≥ 50 mg/kgHyppighed ≥ 5000 mg/kgGennemsnit, mg/kgMaksimum, mg/kgIndendørsAntal prøverHyppighed ≥ 0,1 mg/kgHyppighed ≥ 50 mg/kgHyppighed ≥ 5000 mg/kgGennemsnit, mg/kgMaksimum, mg/kg50275%13%1%4116.5006662%24%5%1.90680.000

*1 Bemærk, at hyppigheder her angives i % af det samlede antal prøver og ikke antalbygninger.

Kumulativ forde-lingsfunktion

En norsk undersøgelse af facademaling viste at omkring 45% af malingerne inde-holdt ≥0,1 mg/kg og 19% indeholdt ≥50 mg/kg (Jartun et al., 2009). Artiklen inde-holder en analyse baseret på en kumulativ fordelingsfunktion viste, at en stor del afmalingerne faldt i to grupper inden for intervallerne 1-10 mg/kg og 1.000-3.000mg/kg og forfatterne foreslår, at der er tale om to forskellige oprindelige anvendel-ser af PCB i malingen. Ved de høje koncentrationer har PCB være anvendt til atblødgøre malingen for at øge malingens kemiske og termiske modstandsevene,mens PCB ved lave koncentrationer formentlig har været til stede i råvarer sombindemidler eller pigmenter, og ikke har haft nogen funktion i den færdige maling.Da de analyserede malinger var facademalinger formodes de lave koncentrationerikke at være en konsekvens af forurening fra primære kilder. (Jartun et al., 2009)Kumulative fordelingsfunktioner af alle malingprøver taget henholdsvist udendørsog indendørs, i ENS kortlægning, er vist i nedenstående figur. Bemærk logaritmiskskala på x-aksen. Figuren viser, at der både indendørs og udendørs er omkring 10%af prøverne, der indeholder ≥50 mg/kg, men der er en væsentlig større del af in-dendørsprøverne, der indeholder PCB i intervallet under 50 mg/kg. Hovedparten afindendørsprøverne fordeler sig jævnt mellem 1 og 10 mg/kg, ligesom hovedpartenaf udendørsprøverne fordeler sig mellem 1 og 5 mg/kg. Der er i den højere ende afkoncentrationsskalaen ikke noget der tyder på, at prøverne samler sig i et særligtinterval (stejle områder på kurven). Hvis den originale kilde til PCB i både inden-dørs- og udendørsmaling har været den samme, tyder billedet på, at en væsentligdel af indendørsprøverne kan være forurenet med en anden kilde. Dette resulterer i,at hyppigheden af prøver med påvist PCB er højere i indendørsmalingerne, og atden gennemsnitlige koncentration er lidt højere, i den lave ende af koncentrations-intervallet. Forskelle i gennemsnitskoncentration kan dog også simpelt være enfunktion af, hvor mange lag maling der er påført siden PCB-perioden.

44/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Men det er værd at bemærke, at 55% af malingprøverne placeret udendørs, stadigindeholder ≥ 0,1 mg/kg, i lighed med resultaterne fundet i den norske undersøgelse.Problemstillingen diskuteres videre i afsnit 3.1.9.100Percentil af af alle analyser90807060504030200,1101000PCB-koncentration, mg/kg100000Maling, udendørsMaling indendørs50 mg/kg5.000 mg/kg

Figur 5

Kumulative fordelingsfunktioner for alle malingprøver.

3.1.4 PCB i fugemasseTabel 10 viser forekomsten af PCB i fugemasse som funktion af placering af fu-gerne. Bemærk, at hyppighederne udtrykker hyppigheden af de analyserede prøverog ikke af undersøgte bygninger.En stor del af fugemasserne indeholdt flere hundredetusinde mg/kg og gennem-snitsværdier for alle analyserede fuger udendørs beregnes til omkring 20.000mg/kg.Indendørs ses en markant forskel mellem fuger omkring vinduer og døre og fugermellem betonelementer. Der var således 52% af fugerne mellem betonelementer,der indeholder ≥ 5.000 mg/kg, mens kun 2% af fugerne omkring vinduer og døreindeholder, så høje koncentrationer. Forklaringen kan meget vel være at fugerneomkring døre og vinduer i langt højere grad er udskiftet i forbindelse med renove-ring, hvorimod betonelement fuger ikke udskiftes.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

45/235

Tabel 10PCBtotalUdendørsAntal prøver

Forekomst af PCB i fuger som funktion af anvendelsen af fugemassen,Omkring døreog vinduer19946%22%8%18.465550.000Mellem beton-elementer10551%32%18%20.457310.000Andre anvendelser

2627%4%4%21.156550.000

Hyppighed ≥ 0,1 mg/kgHyppighed ≥ 50 mg/kgHyppighed ≥ 5000 mg/kgGennemsnit, mg/kgMaksimum, mg/kgIndendørsAntal prøverHyppighed ≥ 0,1 mg/kgHyppighed ≥ 50 mg/kgHyppighed ≥ 5000 mg/kgGennemsnit, mg/kgMaksimum, mg/kg

13051%13%2%3.332215.000

2986%55%52%81.399310.000

4628%4%4%5.675255.000

*1 Bemærk, at hyppigheder angives her i % af det samlede antal prøver og ikke antalbygninger.

Der blev udtaget fugeprøver mellem betonelementer eller mellem beton og murstenudendørs fra 44 bygninger inden for alle kategorier. Der blev fundet prøver med≥5000 mg/kg (typisk mere end 100.000 mg/kg) i 18% af prøverne fordelt på 6 kon-torejendomme og offentlige institutioner, 3 etageejendomme og et enkelt parcel-hus.Der blev udtaget udendørs fuger omkring vinduer og døre i 82 bygninger inden foralle kategorier. Fuger med ≥5.000 mg/kg (typisk mere end 100.000 mg/kg) blevfundet udendørs i 7 bygninger: 4 kontorejendomme og offentlige institutioner og 2én- og tofamiliehuse og én etageejendom (tabel 11).

46/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 11

Forekomst af PCB i fuger som funktion af anvendelsen af fugemassen opdelt påbygningstype.Antal bygninger med ≥5.000 mg/kgOmkring døreog vinduerMellem beton-elementer44Andet18

Udendørs,antal bygningerudtaget prøver fraKontorejendomme og of-fentlige institutionerEtageejendommeÉn- og tofamiliehuseIndendørs,antal bygningerudtaget prøver fraKontorejendomme og of-fentlige institutionerEtageejendommeÉn- og tofamiliehuse

41248

76113

10017

110

401

100

Note: Bemærk, at samme bygning kan tælle med flere steder

Der var i alt 36 fugeprøver i intervallet 500-6.500 mg/kg; 14 mellem betonelemen-ter, og 22 omkring vinduer, hvoraf en væsentlig del blev oplyst af bygningsejerneat være udskiftet i forbindelse med renovering. Koncentrationer i dette intervalformodes primært at være kontaminering fra tidligere fuger med flere hundredetusinde mg/kg via den sekundære forekomst af PCB i murværk eller beton. Derblev ikke systematisk taget prøver af nye fuger omkring udskiftede vinduer, da fo-kus for kortlægningen har været på primære kilder, og denne hypotese kan derforikke bekræftes af resultaterne.Som forventeligt var forekomsten af PCB-holdige fugemasser afhængig af, om dervar skiftet vinduer. Nedenstående tabel viser betydningen af vinduesskift på denobserverede hyppighed af fuger med PCB (både omkring vinduer/døre og mellembetonelementer) i bygningerne. Der skelnes mellem gruppen, hvor det er oplyst, atder er skiftet vinduer og en gruppe, hvor det enten er oplyst, at det er det ikke (bl.a.ved at aflæse alderen på termoruder) eller, hvor der ingen oplysninger er. Hyppig-heden af fuger med ≥5000 mg/kg var således dobbelt så høj, når der ikke var skiftetvinduer. I de bygninger, hvor vinduer var oplyst at være skiftet, blev der alligevelfundet enkelte fuger med høje koncentrationer omkring døre og vinduer, typiskomkring enkelte døre og vinduer, der antageligt alligevel ikke var udskiftede, ogmellem betonelementer. Helt generelt viser datamaterialet, at der er mange tilfælde,hvor det kun er en del af bygningens vinduer, som er skiftet, og det er derfor ikkeet helt klart skel mellem de to grupper.Udover den primære forekomst af PCB, som er i fokus her, vil fugemasser, somhar erstattet PCB-holdige fugemasser indeholde tertiær forekomst af PCB, somresultat af migration af PCB ophobet i den opgivende mur.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

47/235

Tabellen viser også, at alene oplysninger om, at der er skiftet vinduer ikke er til-strækkelig til at bestemme, at der ikke er fuger med højt indhold af PCB i bygnin-gerne.Tabel 12Hyppighed af PCB i fuger (alle typer) som funktion af oplysning om vindues-skift.Hyppighed af PCB i fuger, % af antal bygningerAntal bygninger≥ 0,1≥ 50≥ 500035229%11%6%17127%5%4%18130%15%8%

3.1.5 PCB i gulvbelægningDer er samlet analyseret 200 prøver af gulvbelægninger. Der blev fundet gulvbe-lægninger med ≥500 mg/kg i alle bygningstyper.Gulvmasser med mere ≥2.500 mg/kg blev fundet i 2 én- og tofamiliehuse og 2 of-fentlige institutioner og en etageejendom – i alle tilfælde i kældre (svarende til ca.1,5% af alle bygninger). Prøverne indeholdt dog typisk både gulvmassen og denoverliggende maling og PCB’en kan i et vist omfang stamme fra malingen. Alleøvrige prøver af gulvmasse var under 50 mg/kg.Gulvbeklædninger bestod af linoleum, vinyl, kork eller klæbet gulvtæppe. Den ud-tagne prøve bestod typisk af beklædningen inkl. en del af klæberen. Fire af prøver-ne indeholdt ≥50 mg/kg og et enkelt materiale fra et kontorbyggeri skilte sig udmed 2.450 mg/kg (som trak gennemsnittet op). Sammenlignet med maling og fu-gemasse er hyppigheden af prøver af gulvbeklædning med ≥ 50 mg/kg relativt be-grænset set i forhold til, at der er udtaget og analyseret i alt 200 prøver.Tabel 13PCBtotalAntal prøverAndel med ≥ 0,1 mg/kgAndel med ≥ 50 mg/kgAndel med ≥ 5000 mg/kgGennemsnit, mg/kgMaksimum, mg/kg

Hyppighed af PCB i gulvbelægninger (andel af prøver).Klæber *18656%15%0%15500Gulvmasse5256%12%8%106123.500Gulvbeklædning*26258%6%0%472.450

*1 Klæber under kork, linoleum vinyl, mm.*2 Linoleum, kork, gulvtæppe med bagbeklædning, vinyl.

Det er stadig uklart, i hvilket omfang PCB i gulvmaterialerne stammer fra klæbe-ren, skyldes forurening via indeluft eller om linoleum og andre gulvbeklædninger isig selv indeholder små mængder PCB. Brancheforeningen Gulvbranchen har fornylig i en pressemeddelelse meddelt, at Gulvbranchens linoleumsleverandører un-

48/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

derstreger, at PCB aldrig har været en bestanddel, eller på anden måde indgår ifremstillingen af linoleum, hverken i dag eller tidligere.For at se om der var et mønster, analyseredes congenerprofiler for klæberne oggulvbeklædningerne, men der kunne ikke uddrages noget mønster, da der er PCBmed meget forskellige congenerprofiler i materialerne. Gulvklæberne kunne opde-les i tre grupper, som var uafhængig af koncentrationen, og de tre grupper havdevidt forskellige congenerprofiler. Gennemsnit af de normaliserede profiler for detre grupper ses i figur 6 sammen med to tekniske blandinger, den tyske ClophenA60 og Arochlor 1242 fra USA. Gruppe 3 har Clophen A60’s karakteristiske for-løb omkring PCB #111, #118, og # 138 og er meget lig de profiler der ses for man-ge malinger. Gruppe 1 ligner Arochlor 1242, men matcher ikke helt. Da koncentra-tionerne i klæberne er relativt lave (gennemsnit 15 mg/kg) er det dog mest sand-synligt, at der er tale om tertiær forurening fra forskellige primærkilder (omtales inæste afsnit).706050Gruppe 1% af PCB740Gruppe 230Gruppe 320Clophen A6010Arochlor 12420#28#52#101#118#138#153#180

Gulvklæber

Figur 6

Congenersammensætning af tre grupper af prøver af gulvklæbere og to tekniskePCB blandinger.

3.1.6 Forekomst i én- og tofamiliehuseKortlægningen viser, at PCB er vidt udbredt i én- og tofamiliehuse med materialermed ≥50 mg/kg i 19% af husene. Forekomsten var dog, som det vises senere, stati-stisk signifikant mindre end i de to øvrige bygningstyper. Den lavere hyppighed ersærligt markant for materialer med koncentrationer ≥5000 mg/kg, som fandtes i 6%af bygningerne.Hovedparten af disse materialer med ≥50 mg/kg var maling anvendt enten inden-eller udendørs. Indendørs var det eksempelvis maling på vandrør på toilet, og gulvi viktualierum, vaskerum, kontor og opbevaringsrum, mens det udendørs var ma-ling på trapper. Gulvmasser med ≥5000 mg/kg blev fundet i to bygninger i hen-holdsvis vaskerum og kontor. Fuger med høj koncentration (≥100.000 mg/kg) blevfundet i to bygninger omkring vinduer og døre; i én af bygningerne udendørs og ién indendørs. Det var i alle tilfælde kun en del af fugerne, der indeholdt PCB i høj

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

49/235

koncentration. Der blev ikke fundet eksempler på fuger mellem betonelementereller sanitetsfuger på badeværelser med høj PCB-koncentration. De kilder, som harværet de hyppigst forekommende kilder til PCB i indeluften i institutionsbyggerierog etageejendomme, har således en langt lavere hyppighed i én- og tofamiliehuse.

3.1.7 Forekomst i etageejendommeDer var i etageejendommene en udbredt forekomst af fuger med høje koncentratio-ner mellem betonelementer og enkelte omkring vinduer/døre. Der blev kun fundetet enkelt eksempel på en fuge indendørs omkring et vindue i en opgang med 6.500mg/kg.Maling med koncentrationer ≥5.000 mg/kg blev fundet indendørs i fire bygninger -to tilfælde af maling på beton i kældre, et tilfælde af maling på gelænder af metalog et tilfælde af maling på dørkarm af metal i en opgang.Maling med 50-5.000 mg/kg (40 prøver) blev fortrinsvis fundet indendørs i opgan-ge, vaskerum, opbevaringsrum, cykelkælder og fyrrum. Malingen var påført beton,faldstammer, og metalgelændere. Der var ingen tilfælde af maling med ≥50 mg/kgi beboelsesrum. Der blev kun fundet 2 eksempler på facademaling med PCB i dettekoncentrationsinterval. De fleste udendørs malinger med PCB var på jerngelænde-re.Man kan på basis af kortlægningen fastslå, at der ikke er en udbredt forekomst afindendørs fuger med høje koncentrationer, som der eksempelvis er set i Farum,men det kan ikke afvises, at det vil kunne findes i en lille procentdel af alle etage-ejendomme.Resultaterne peger på, at anvendelsen af PCB i malinger i etageejendomme, oftefindes som maling på metal og indendørs som malede overflader i opgange og an-vendt i fællesareal af etageejendommene. I et enkelt tilfælde er der påvist PCB igulvmasse.

3.1.8 Forekomst i kontorbyggerier og offentligeinstitutionerSom omtalt var det meget vanskeligt at få identificeret et tilstrækkeligt antal privateejere af kontorbyggerier, der ville deltage i kortlægningen, og det samlede antal afundersøgte private kontorejendomme er derfor kun 36, mens der var sigtet at un-dersøge 50 private kontorejendomme. Det blev derfor valgt at lade flere offentligeinstitutioner end planlagt indgå i kortlægningen.I tabel 14 ses der næsten ens hyppigheder af forekomsten af PCB ≥ 50 mg/kg og≥5.000 mg/kg i begge grupper af bygninger. Der foreligger et meget begrænset da-tamateriale vedrørende PCB i private kontorejendomme, men resultaterne her vi-ser, at der ikke er noget grundlag for at antage, at hyppigheden skulle være mindre,end hyppigheden i offentlige bygninger. Som udgangspunkt i kortlægningen hardisse to grupper af bygninger være behandlet som en samlet bygningstype, menved den senere ekstrapolation til det samlede antal bygninger i Danmark vil de to

50/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

grupper adskilles. Grunden er primært, at der for de kommunale institutioner fore-ligger et stort datamateriale fra kommunerne, som bruges i den statistiske analyse,men som ikke kan antages at være repræsentativt for de private kontorejendomme.For de offentlige institutioner er der en mindre overvægt af bygninger, som ikkehar været renoverede sammenlignet med et gennemsnit for kommuner (samlet ergodt halvdelen af bygningerne angivet som værende renoverede), men dette harikke været tilfældet for kontorejendommene, der er tilfældigt udvalgt, idet der blevudtaget prøver af alle de bygninger, som blev tilmeldt kortlægningen. Der findesikke noget datamaterialer for de private ejendomme, der kan anvendes til at vurde-re repræsentativiteten, hvad angår graden af renovering.Når man går i nærmere detaljer omkring, hvor PCB er fundet i høje koncentrationerer der ikke længere noget statistisk grundlag for generaliseringer, men de fundneresultater kan bruges som eksempler.I kontorbyggerierne er alle prøver med ≥ 5.000 mg/kg fundet udendørs i form affuger mellem betonelementer, fuger omkring vinduer og døre og udendørs malingpå metal. At der ikke er fundet PCB med ≥ 5.000 mg/kg indendørs kan være enstatistisk tilfældighed. Den udbredte forekomst af PCB med ≥ 50 mg/kg i kontor-ejendommene (37% af bygningerne) viser, at det også for denne type bygninger vilvære nødvendigt at lave brede screeninger, hvis bygninger med høj forekomst afPCB skal identificeres.I institutionerne blev 6 af prøverne med ≥ 5.000 mg/kg fundet indendørs og bestodaf fuger mellem betonelementer (3 bygninger), gulvmasse og maling (2 bygninger).De tre udendørsprøver, med høje koncentrationer i fugemassen, var alle mellembetonelementer.En nærmere sammenligning af disse resultater med resultaterne fundet i kortlæg-ninger foretaget af kommuner følger i afsnit 5.1, som beskriver resultater af under-søgelser i kommuner og 6.1, der sammenfatter resultaterne på tværs af undersøgel-serne.Tabel 14PCBtotal

Hyppighed af PCB i alle materialer i kontorbyggerier og offentlige institutio-ner.Offentlige institutionerAntalHyppighed,% af samletantalKontorbyggerierAntalHyppighed,% af samletantal271363675%36%17%

≥0,1≥50≥5000Samlet antal bygninger

4720957

82%35%16%

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

51/235

3.1.9 Primære versus tertiære kilderPCB er blevet anvendt i form af tekniske blandinger med forskellig kloreringsgradog congenerprofiler. Frederiksen et al. (2012) har med dataene fra Sundhedsstyrel-sens undersøgelse i Farum således ved hjælp af en principal komponent analysevist, at fugemasser fra byggeriet kunne opdeles i fire grupper, hvoraf de to nogen-lunde matchede de tekniske blandinger Aroclor-1232 og Aroclor-1254, mens togrupper ikke kunne matches med de kendte blandinger.Det forhold, at primærkilderne ikke har et ensartet fingeraftryk (congenerprofil)men er meget varierende, gør det meget svært at skelne mellem primære og tertiærekilder og pege på, om en prøve kan henføres til den ene eller anden type af kilde.Der er dog enkelte af kilderne, der skiller sig ud.Der skelnes generelt mellem tre typer af kilder:

›

Primære kilder, hvor PCB har været indeholdt i materialerne da de blev taget ianvendelse. Tilstedeværelsen kan være tilsigtet, som det typisk vil være tilfæl-det ved de højere koncentrationer, eller utilsigtet forurening hos producentenaf materialerne.Sekundære kilder, som er blevet forurenet af PCB fra tilstødende primære kil-der ved vandring mellem materialerne.Tertiære kilder, som er blevet forurenet af PCB fra primære kilder via et andetmedie, som typisk vil være indeluften.

›

For at analysere sammensætningen af primærkilder er der lavet en analyse af fu-gemasser med >100.000 mg/kg, maling og gulvmaterialer med ≥5000 mg/kg samt3 typer af kondensatorer (som omtales nærmere i afsnit 3.2.4). Inden for de enkeltematerialetyper er det muligt at analysere, om der kan dannes nogle grupper ved atse på forholdene mellem forskellige congenere.I nedenstående figurer er primærkilderne sammenlignet med fire typer af den tyskproducerede PCB, Clophen hentet fra Takasuge et al. (2006). De mellem-chlorerede PCB indgår i begge figurer. Der har formentlig været anvendt PCB fraforskellige producenter med lidt forskellig sammensætning af congenere, men deter muligt at se nogle gennemgående grupper af PCB. Betegnelserne anvendt her,som er afledt af Clophen typerne, er praktisk begrundet. Der kan lige så vel haveværet anvendte de amerikanske Arochlor typer (som ofte anvendes af laboratoriertil at matche) eller andre fabrikater.Kondensator A30 er den eneste af kilderne, der matcher den lavt-chloreredeClophen A30, mens der både er en type kondensator og en type fuge der matcherClophen A40. Det samme er tilfældet med chlophen A 50, dog skiller kondensato-rerne sig lidt ud med en relativ høj andel af PCB 188.

52/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Den højt-chlorerede Clophen A60 matcher såvel en type fugemasse, maling oggulvbelægninger. Fuge A40 er kun fundet indendørs, mens fuge A60 kun er fundetudendørs, men det kan udmærket være en tilfældighed.90807060% af PCB750403020100#28#52#101#118#138#153#180Kondensator A30Clophen A30Kondensator A40Fuge A40Clophen A40Kondensator A50Fuge A50Clophen A50

Figur 7

Primærkilder, som er baseret på lavt- til mellem-chlorerede PCB.

403530% af PCB72520151050#28#52#101#118#138#153#180Fuge A50Clophen A50Fuge A60MalingGulvClophen A60

Figur 8

Primærkilder, som er baseret på mellem- til højt-chlorerede PCB.

Som nævnt er der en vis variation inden for de enkelte grupper. For at se om der erenkelte parametre, der kan bruges til at karakterisere kilderne entydigt, er der set påforskellige forhold mellem congenere i materialerne.Som det fremgår af nedenstående, skiller kondensator A30 sig markant ud med højtindhold af PCB-28 og et højt indhold af summen af PCB-28 og PCB-52. Dennetype kondensator skiller sig også ud fra PCB i termoruder, som er vist i figur 16.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

53/235

Kondensator A40 skiller sig ud fra fuge A40 med et højere indhold af PCB-118 ogPCB-28. Da der kun er 2 eksempler på fuge A40, er det et for spinkelt grundlag tilat sige noget om den variation, der vil kunne være inden for de lavt-chlorerede fu-gemasser. Kondensator A50 skiller sig ikke ud fra fuge A50.Samlet set er det kun kondensator A30, der skiller sig tilstrækkeligt ud til, at mankan anvende congenersammensætningen til at pege på, hvad der er primærkilden.Tabel 15TypeKondensator A30Kondensator A40Fuge A40Kondensator A50Fuge A50Fuge A60MalingGulvbelægningAntal2272161213128

Karakteristika for tre typer af PCB i kondensatorer, fuger, maling og gulvbe-lægning. Middelværdier med mindste og højeste værdi i parentes.#28 / PCB770%(58-85%)23%(18-25%)13%(13-14%)1%(0,2-6%)2%(1-4%)0,05%(0,004-0,12%)0,1%(0,004-0,3%)0,3%(0,01-1,8)#28+#52 / PCB792%(78-97%)64%(59-66%)50%(49-51%)17%(13-26%)14%(11-18%)1%(0,3-2%)2%(0,3-10,8)2%(0,4-4)#118/PCB72%(1-6%)12%(11-15%)6%(6-6%)19%(13-24%)23%(21-26%)35%(30-39%)33%(25-36%)34%(30-37%)#118 / #280,03(0,01-0,1)0,6(0,5-0,8)0,03(0,01-0,1)30(3-89)12(6-24)1787(286-9.091)1746(131-9.524)976(18-3.368)

Det er velkendt, at der ses en forskydning i congenersammensætningen i indeluftmod de lavt-chlorerede congenere som vist i nedenstående figur. Sammenhængenmellem congenersammensætninger i materialer og indeluft diskuteres yderligere iafsnit 4.3.6. Som udgangspunkt vil man forvente, at de tertiære kilder er forskudt isamme retning.

54/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

6050% af PCB7403020100#28#52#101#118#138#153#180Fugemasse (52)Maling (13)Gulvbelægning (6)Indeluft, KOM (108)

Figur 9

Congenersammensætning af fugemasse, maling og gulvbelægninger med≥5.000 mg/kg, sammenholdt med PCB i indeluft i 108 målinger med ≥100ng/m3fra kommunernes kortlægninger (antal målinger i parentes).

Der er derfor lavet en analyse af congenersammensætningen i de analyserede mate-rialer, som pegede på, at de fundne koncentrationer i maling ved lave koncentratio-ner både kan være en primær og en tertiær forekomst af PCB.For nærmere at undersøge i hvilken grad congenersammensætningen kan være medtil at pege på om et materiale er en primær eller tertiært kilde, er der fortaget yder-ligere prøvetagninger af materialer i 12 bygninger i forbindelse med udtag af in-deluft prøver. Der er ved disse målinger analyseret for 27 congenere, idet denne delaf undersøgelsen også har til formål at belyse forekomsten af dioxinlignende PCBog andre ikke-dioxinlignende PCB end de 7 indikator PCB'er.Analysen af målingerne giver ikke et klart billedet, men der kan uddrages noglegenerelle tendenser. I figur 10 ses fire eksempler på congenerprofiler af materialerfra det samme lokale. Koncentrationen i mg/kg er angivet for hvert materiale eftermaterialeangivelsen. Tre af de viste eksempler er også nærmere beskrevet som ca-ses i bilag 3, hvor der er en beskrivelse af rum, målesituationer og de fundne resul-tater.Materialernes placering i forhold til primærkilden er angivet i nedenstående tabel.Det er antaget, at lave forekomster af PCB i malinger på vægge og loft er tertiæreforekomster. Det kan dog ikke afvises, at disse malinger også har haft en primærforekomst med samme congenersammensætning som i primærkilden, hvis primær-kilden er maling.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

55/235

Tabel 16Bygning*1AMateri-ale nr.22345BCaseEtage-byggeri12345CCaseSkole12345678910DCaseBolig12345

Materialer, som er analyseret for indehold af PCB i de fire eksempler på sam-mensætning af primær, sekundær og tertiære kilder. I bilag 3.Koncen-trationmg/kg205.00022.5002.20029010265.000290100705090.00027520.0003327140.0002.0002213770.0001153.0506,51.250Beskrivelse

Formodet kildetype

PrimærSekundærSekundærTertiærTertiærPrimærSekundærSekundær (tertiær)TertiærTertiærPrimærSekundær (tertiær)SekundærTertiærTertiærPrimærSekundær (tertiær)SekundærTertiærTertiærPrimærSekundærSekundær/tertiærTertiærTertiær*1

Indvendig dilatationsfuge mellem betonelementer.Maling på væg, udtaget 2 cm fra primærkildeBeton, udtaget 2 cm fra primærkilde.Gelænder af plast, udtaget 7 cm fra primærkildeDør af træ, udtaget 5 m fra primær kildeIndvendig fuge omkring vindue.Vinduesramme af træ, udtaget 2 cm fra primærkilde.Maling på væg, udtaget 7 cm fra primærkilde.Fodliste af plast, udtaget 50 cm fra primærkilde.Maling på væg, udtaget langt fra primærkilde.Indvendig fuge mellem betonelementerMaling på væg, udtaget 2 cm fra primærkildePlastfodliste, delvist i kontakt med dilatationsfuge mel-lem betonelementerGipsplade udtaget mere end 30 cm fra primær kildeTræ af bordplade udtaget mere end 30 cm fra primærkildeFuge indvendig fuge mellem betonelementerMaling på væg, udtaget 2 cm fra primærkildeBeton, udtaget 2 cm fra primærkildeTræ fra bordplade mere end 30 cm væk fra primær kildePlast, skjuler til ledninger mere end 30 cm fra primærkildeMaling på gulvGulvtæppeDørkarm af træ, udtaget i den nederste del af karmenLærred og pap på rørMaling på væg og loft

Case numre referer til cases i bilag 3.

Bygning A og B er et typisk resultat for situationen, hvor primærkilden er en fugeaf clophen A40 typen. De øvrige materialer følger i store træk congenermønstret ifugen, men der er en klar tendens til, at congenere PCB-28 til PCB-74 udgør enstørre del af de øvrige materialer, hvilket indikerer, at der ved forureningen via in-deluften sker en forskydning mod de laverede-chlorerede congenere. Bygning C erkarakteristisk for situationen, hvor primærkilden er en fuge af clophen A40 typen.Resultatet af indeluftmålingerne foretaget i det samme lokale, som der er udtagetmaterialeprøver i, i bygning A er gengivet i figur 33 (1B). Det fremgår tydeligt, atcongenerprofilet for de øvrige materialer ligger tættere op af profilet for primærkil-den end profilet for indeluften.

56/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

For malingerne ses der er betydelig forskel mellem bygning A og B. I bygning A,hvor malingen er sekundært forurenet svarer profilet af malingen til profilet forfugen, mens profilerne for de to malinger i bygning B er markant forskudt mod dehøjere-chlorerede congenere. De tertiært forurenede malinger i bygning B er her påhenholdsvis 50 og 100 mg/kg, mens tertiært forurenet plast er på henholdsvis 290og 70 mg/kg i de to bygninger. De tertiære kilder har således koncentrationer overgrænserne for farligt affald, og det samme kan meget vel være tilfældet for det me-ste inventar i lokalerne. I bygning D ses en koncentration på 115 mg/kg i et gulv-tæppe, som er placeret oven på et gulv malet med PCB-holdig maling.Bygning D er typisk for lokaler, hvor den højeste koncentration findes i maling.Der ses et næsten identisk billede i alle undersøgte bygninger, hvor maling er denprimære kilde (øvrige resultater ikke vist).Samlet ses det, at profilet for sekundært forurenede materialer ligger tæt på profileti primærkilden, mens der for de tertiært forurenede er en mindre forskydning modde lavere-chlorerede congenere. Maling, der er sekundært eller tertiært forurenet afPCB fra en fugemasse, har et helt andet congenerprofil end maling, der er forurenetaf en anden maling. Da der har været anvendt fugemasser med forskellige chlore-ringsgrader kan man dog ikke forvente entydigt, at kunne bestemme, om det er enfuge, som har været primær kilde.I alle bygninger var det dog muligt at pege på primærkilden bland de undersøgtematerialer. Det vil således i de fleste tilfælde være muligt, ved at analysere på ma-terialerne i et lokale at konkludere, om det analyserede materiale er primærkilden,eller om primærkilden evt. er blevet fjernet eller overset.De samme mekanismer, som bevirker, at en større del af de lavere-chlorerede con-genere afgives til luften fra primærkilden (desorberer fra overfladen), bevirker og-så, at der er en tendens til, at det er de højere-chlorerede congenere, der adsorberertil overfladen af de tertiært forurenede materialer. Efter denne adsorption bevægerPCB'en sig langsomt ind i materialerne og absorberes.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

57/235

2520% af PCB2715Beton (2.200)10Plast (290)5Træ (10)0

Fuge (205.000)Maling (22.500)

3530% af PCB272520151050

Fuge (265.000)Træ (290)Maling (100)Plast (70)Maling (50)

403530% af PCB272520151050

Fuge (90.000)Maling (275)Plast (20.000)Gips (33)Træ (27)Fuge (140.000)Maling (2.000)Beton (22)Træ (13)Plast (7)

3025% af PCB2720151050

Maling (70.000)Gulvtæppe (115)Træ (3.050)Lærred (6,5)Maling (1.250)

Figur 10

Sammensætningen af PCB i forskellige materialer i de samme lokaler. Koncen-trationen i de enkelte materialer er angivet i mg/kg i parentes efter materiale-betegnelsen.

58/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

De dioxinlignende PCB udgør en relativt lille del af den samlede mængde PCB iindeluft, men vil ofte udgøre en større del i materialerne. For at se om der er væ-sentlige forskelle mellem primære og tertiære kilder, er der i nedenstående tabelvist, hvor meget de dioxinlignende PCB i gennemsnit udgør af det totale indhold afPCB. De dioxinlignende PCB udgør generelt en større del af fugematerialerne,mens der ikke ses en væsentlig forskel mellem maling som primær kilde og de ter-tiært forurenede materialer. I indeluften udgør PCB-118 (der indgår i PCB7) typiskomkring halvdelen af det samlede indhold af dioxinlignende PCB. Der er ikke til-fældet for gennemsnittet af fugemasser, hvor den kun udgør 20%, men det er til-fældet i gennemnittet for malinger og tertiært forurenede materialer.Tabel 17Andel af dioxinlignende PCB i primær og tertiær kilderMaling (primær)13%4%20%Fuge (primær)25%7%49%Tertiær16%4%48%

Gennemsnitlig dioxin for:Dioxin i % af PCB27Dioxin i % af PCBtotalPCB-118 i % af de dioxin-lignende

For yderligere at belyse omfanget af tertiær forurening, er congenersammensætnin-gen af materialeprøver opdelt på materialer og koncentrationsinterval, for alle prø-ver på tværs af bygningstyper, vist i figur 11. Hvert profil i denne figur er gennem-snit af alle de normaliserede profiler inden for koncentrationsintervallet.Formålet med denne analyse er at se, om der er væsentlige forskelle mellem con-genersammensætningen i materialerne med høj koncentration (primære kilder) ogmed lav koncentration (primær, sekundær eller tertiær kilde), afhængig af placeringudendørs og indendørs. Det antages, at forekomsten af tertiære kilder udendørs vilvære meget begrænset.Congenerprofiler for primærkilderne er gentaget i figur 11 (A), dog således at pro-filet for fugemasser er baseret på forskellige typer af fugemasser. For alle tre mate-rialer ses i figur 11 (B, C, D) den samme tendens til, at de gennemsnitlige profilerforskydes mod de lavere-chlorerede congenere, som vil være i overensstemmelsemed, at en større del af prøverne indeholder PCB som tertiær forurening.Forskydningen mod lavere-chlorede congenere ses tydeligere i figur 11 (E og F),hvor der er set på forskelle mellem maling placeret indendørs og udendørs. Formaling med PCB i intervallet 1-50 mg/kg er profilerne stort set ens for malingudendørs og maling indendørs, i de tilfælde, hvor der i den pågældende bygningikke er fundet en primær kilde med højere koncentration. Der ses en meget svagtendens til forskydning af den indendørs maling mod de lavere-chlorerede conge-nere. Profilerne er stort set identiske med profilet for maling med ≥5000 mg/kg ifigur 11 (A). I de tilfælde, hvor der findes en primær kilde med højere koncentrati-on i samme bygning, sker der en kraftig forskydning over mod de lavere-chlorerede congenere. Dette indikerer klart, at for hovedparten af de 143 maling-prøver taget indendørs, hvor der ikke er fundet en primær kilde, vil PCB’en stam-me fra produktionen af maling, på samme måde som det er tilfældet med den

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

59/235

udendørs maling. Det kan dog også stamme fra en anden maling, hvis der i lokaleter en overset maling, som fungerer som primær kilde.Der blev ikke fundet malingprøver i intervallet 0,1-1 mg/kg (figur 11 (F)) i de byg-ninger, hvor der var en anden kilde. Koncentrationen var i alle prøver fra dissebygninger højere end 1 mg/kg. Men for de bygninger, hvor der ikke blev fundetandre kilder, tyder profilet på, at der stadig er en overvægt af prøver, hvor PCB ertil stede i malingen som en primær kilde. Profilerne for intervallet 0,1-1 mg/kg illu-strerer i øvrigt også, at de mange målinger ved lave koncentrationer ikke er en ana-lysefejl, som konsekvens af interferens med andre stoffer i malingerne, som ek-sempelvis chlorparaffiner, idet profilet er et umiskendelig PCB profil. Det er ogsåblevet testet i laboratoriet, at der ikke er interferens, men ovenstående er yderligerebekræftet ved denne undersøgelse.

60/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

403530% af PCB72520151050#28#52 #101 #118 #138 #153 #180

A>=5000 mg/kgFugemasse (52)Maling (13)Gulvbelægning (6)Clophen A60% af PCB7

4035302520151050#28#52 #101 #118 #138 #153 #180

BMaling0,1-50 (827)50-500 (79)500-5000 (22)>=5000 (16)

403530% af PCB72520151050#28 #52 #101 #118 #138 #153 #180

CGulvbelægning0,1-50 (102)50-500 (7)500-5000 (4)>=5000 (5)% af PCB7

302520151050#28#52 #101 #118 #138 #153 #1800,1-50 (208)50-500 (27)

DFugemasse

500-5000 (28)>=5000 (65)

3025% af PCB720151050#28 #52 #101 #118 #138 #153 #180

EMaling 1-50 mg/kg% af PCB7Udendørs (63)

35302520151050#28 #52 #101 #118 #138 #153 #180

FMaling 0,1-1 mg/kgUdendørs (43)Indendørs, højestekoncentration imaling (19)

Indendørs, malinghøjeste koncentration(143)Indendørs, maling ikkehøjeste koncentration(23)

Figur 11

Congenersammensætning af undersøgte materialer (PCBtotalkoncentrationer img/kg, antal analyser i parentes)

3.1.10 FordelingsfunktionerSom tidligere nævnt har en norsk undersøgelse (Jartun et al. 2009) af PCB i faca-demaling på basis af en kumulativ fordelingsfunktion vist, at målingerne i særliggrad grupperer sig omkring to koncentrationsintervaller, som kan hænge sammenmed to forskellige årsager til forekomsten af PCB i malingerne.I nedenstående figur er den kumulative fordelingsfunktion for alle analyser angivetfor maling og fugemasse. Resultater fra kommunernes kortlægning af PCB, somomtales i afsnit 5.1 er vist på samme figur. Bemærk logaritmisk skala på x-aksen.Der ses nogle meget forskellige fordelinger for henholdsvis fugemasse og maling.For fugemasserne er der to stejlere dele af kurven ved 1-10 mg/kg og ved 50.000-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

61/235

500.000 mg/kg. Det øverste interval repræsenterer den tilsigtede tekniske anven-delse af PCB i fugemasserne, mens det nederste interval enten kan være resultat afforurening hos producenterne eller tertiær forurening.For maling er hovedparten af prøverne i intervallet 1-100 mg/kg og kun få prøverer over 5.000 mg/kg. Det forhold, at hyppigheden af bygninger med PCB-koncentrationer på ≥50 mg/kg er næsten lige stor for de to materialer, betyder ikke,at de samlede mængder af PCB er de samme. Den gennemsnitlige koncentration ialle prøver af fugemasse er 14.900 mg/kg, mens den gennemsnitlige koncentrationaf PCB i maling er 350 mg/kg; altså fyrre gange mindre. De samme gennemsnits-værdier fra kommunernes kortlægninger er henholdsvis 19.000 og 694 mg/kg.Profilerne for maling fra såvel denne kortlægning (ENS) og kommunernes kort-lægning giver, som også nævnt under maling, ingen indikation på, at PCB i særliggrad har været anvendt i nogle koncentrationsintervaller, men dette kan over tidvære udvisket ved, at der er lagt varierende antal af nye lag maling oven på denPCB-holdige maling.Det er værd at bemærke, at kortlægningerne i kommunerne, som omtales senere,faktisk finder en større hyppighed af maling med ≥50 mg/kg i de analyserede prø-ver, end der er fundet i denne undersøgelse. Når der i det samlede datasæt frakommunerne ses en lavere hyppighed af lokaliteter med PCB i maling, skyldes detsåledes, at der i de fleste kortlægninger ikke er taget prøver af maling.Den markante forskel i intervallet 0,1 – 1 mellem denne kortlægning og kommu-nernes kortlægninger skyldes indflydelsen af detektionsgrænsen, da de fleste un-dersøgelser anvender en detektionsgrænse for PCBtotal, som er noget over 0,1mg/kg, og at målinger af de enkelte congenere af PCB under detektionsgrænsen herregnes som 0.10090Percentil af af alle analyser807060504030200,1101000100000PCB-koncentration, mg/kgMaling, ENSFugemasse, ENS50 mg/kg5.000 mg/kgMaling, KOMFugemasse, KOM

Figur 12

Kumulative fordelingsfunktioner malings- og fugeprøver.

62/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

3.1.11 Tidsmæssig fordelingFordelingen af materialer med ≥50 mg/kg, på tværs af alle bygningstyper, er sam-men med fordelingen af undersøgte bygninger, vist i nedenstående figur. En tilsva-rende figur kan findes for et datasæt fra kommunerne i afsnit 5.1.Figuren indikerer, at PCB blev anvendt i hele perioden 1950 - 1977, men i særliggrad i perioden 1965-1974. Der gælder især for fugemasser, hvor der er en markanthøjere hyppighed i perioden 1965-1974, som også ses i datasættet fra kommunerne.Det må forventes, at bygninger opført i begyndelsen af PCB-perioden vil kunnevære malet og forsynet med gulvbelægning senere i perioden, således at tilstedevæ-relsen af PCB-holdigt maling og gulvbelægninger i bygninger fra den første del afperioden ikke nødvendigvis betyder, at materialerne blev anvendt i forbindelse medopførelsen.4540% af perioden 1950-1977353025201510501950-19541955-19591960-19641965-19691970-19741975-1977

ENS>50 mg/kg, fuger>50 mg/kg, maling>50 mg/kg, allematerialerUndersøgte bygninger

Figur 13

Tidsmæssig fordeling af bygninger med ≥50 mg/kg i alle materialer, fuger ogmaling sammenholdt med den tidsmæssige fordeling af alle undersøgte bygnin-ger.

Samme data er illustreret i næste figur, der viser hyppighed af bygninger fra hverenkelt delperiode med forekomsts af PCB. For fuger viser såvel dette datasæt somdatasættet fra kommunerne, at der er en langt højere hyppighed af bygninger medPCB fra perioden 1965-1974 end den foregående periode. For maling er tendensenmindre tydelig, hvilket som nævnt kan skyldes, at bygningerne er malede senere iperioden. Det er valgt at foregribe beskrivelsen af undersøgelserne i kommunerneved at vise tidsprofilet for bygninger med ≥5.000 mg/kg i fugemasse fra det data-sæt, hvor der ses en hyppighed på næsten 25% i fugemasser med høj koncentrationi offentlige institutioner fra perioden 1965 til 1969.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

63/235

40% af bygninger fra den enkelte delperiode353025201510501950-19541955-19591960-19641965-19691970-19741975-1977

ENS>50 mg/kg, fuger>50 mg/kg, maling>50 mg/kg, alle materialerKOM, fuge, >5.000 mg/kg

Figur 14

Hyppighed af bygninger fra hver enkelt delperiode med forekomsts af PCB,sammen med data fra kommuner (KOM) for bygninger med fuger ≥5.000mg/kg.

3.1.12 Omfanget af materialer i bygningerneI det foregående er der primært fokuseret på, hvor mange af bygninger, der har enPCB problematik i form af, at bygningen indeholder ét eller flere materialer medPCB over en given koncentration. I nogle enkelte bygninger drejer det sig kun omen enkelt malet genstand, mens det i de fleste bygninger drejer sig om størremængder af materialer spredt over hele bygninger. Ved dataindsamlingen er derindsamlet oplysninger om omfanget af materialer som f.eks. den samlede længde affugemasse i et rum, eller antal m2gulv i rum, der er malet, så det er muligt at esti-mere den samlede mængde PCB i hver bygning.En indikation af omfanget af PCB i bygningerne fås ud fra antallet af prøver i hverenkelt bygning. I etageejendomme, kontorejendomme og offentlige institutioner erder udtaget mere end 5 prøver med ≥ 0,1 mg/kg PCB i næsten halvdelen af bygnin-gerne, hvilket viser, at der er en udbredt forekomst af materialer med lav PCB-koncentration i bygninger. Kontorejendomme og offentlige institutioner skiller sigud fra de øvrige bygningstyper, ved at der er væsentligt flere bygninger, hvor der erudtaget mere end en 3 prøver med ≥5.000 mg/kg, indikerende at der er flere byg-ninger med en mere omfattende PCB problematik i denne gruppe af bygninger. Dagruppen af privatejede kontorbyggerier er lidt underrepræsenteret i undersøgelser-ne, regnes denne gruppe som svarende til offentlige kontorbyggerier og institutio-ner.

64/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 18

Antal prøver pr bygning over eller lig med henh. 0,1 mg/kg, 50 mg/kg og 5.000mg/kg.Antal bygninger

Antal prøver12345>5

≥0,1 mg/kg252920174203193171241971387138

≥50 mg/kg141012021314221291046607

≥5.000 mg/kg5310017500009351213

Én- og tofamiliehuse (154)

Etageejendomme (105)12345>5012345>5

Kontorejendomme og offentlige institutioner (93)

3.1.13 Statistisk test af observerede hyppighederDer er foretaget en statistisk test af de observerede hyppigheder i denne kortlæg-ning, som fremgår af nedenstående tabel. For offentlige institutioner sammenlignesder i afsnit 6.1.1 endvidere med resultater af kortlægninger i kommunerne, og dertestes for signifikans af forskelle mellem de to datasæt.Som angivet i tabellen kan den faktiske hyppighed af materialer med ≥50 mg/kg ide fire bygningstyper estimeres til henholdsvis 13-24%, 24-40% og 25-47% og 23-51% (90% konfidensintervaller). Disse værdier anvendes videre i afsnit 6.1.1 til atestimere mængden af bygninger med PCB i Danmark. For offentlige institutionerog kontorejendomme vil hyppigheden af bygninger med PCB i fugemasser primærtbaseres på undersøgelserne fra kommunerne, som omtales i afsnit 5.1.For at undersøge, om de observerede forskelle mellem de fire bygningstyper er sta-tistisk signifikante, er der foretaget et sædvanligt chi-squared test. På baggrund aftesten kan det fastslås, at hyppigheden af én- og tofamiliehuse med PCB i materia-ler er signifikant lavere end hyppigheden af bygninger med PCB i materialer i de

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

65/235

tre andre bygningskategorier. Den beregnede p-værdi er på 0,002, hvilket betyder,at den fundne forskel er meget signifikant. Det kan samtidig fastslås, at der ikke ernogen signifikant forskel mellem hyppighederne fundet for de øvrige bygningsty-per.Tabel 19PCBtotalmg/kgAntalbyg-ningerHyp-pig-hed90% CI*1Antalbyg-ninger10557113281073%18%7%67-79%13-24%4-11%95331290%31%11%84-95%4782%35%16%72-90%25-47%9-26%2713675%36%17%60- 86%23- 51%8- 30%24-40%207-18%936Hyp-pig-hed90% CIpå hyp-pighed*1

Observerede hyppigheder af bygninger med PCB opdelt på de fire bygningsty-pe med 90% konfidensintervaller.EtageejendommeOffentlige institutionerog kontorbygningerAntalbyg-ningerHyp-pig-hed90% CI*1Private kontorejendommeAntalbyg-ningerHyppig-hed90% CI*1

Én- og tofamiliehuse

Under-søgte≥0,1≥50≥5000

154

90% konfidensinterval bestemt på grundlag af en binominalfordeling.

De observerede hyppigheder på tværs af alle bygningstyper opdelt på landsdele ervist i nedenstående tabel. En test af signifikansen af forskellene mellem landsdele-ne giver enp-værdipå 0,25, hvilket betyder, at forskelle i observerede hyppighedermellem landsdelene på ingen måde er signifikante. Dette er i overensstemmelsemed antagelserne i den statistiske model, der er anvendt ved tilrettelæggelsen afkortlægningen.Tabel 20PCBtotalmg/kg

Observerede hyppigheder af bygninger med PCB i materialer i alle bygnings-kategorier opdelt på landsdele med 90% konfidensintervaller.Jylland /Fyn(Region Nordjylland, Midtjylland ogSyddanmark)AntalbygningerHyppig-hed71%29%90% CI*165-76%24-35%Sjælland(Region Sjælland og Hovedstaden)Antalbygninger10732Hyppig-hed772390% CI*170-83%17-30%

<50≥50*1

15162

90% konfidensinterval bestemt på grundlag af en binominalfordeling.

3.1.14 Sammenfatning og delkonklusionKortlægningen af materialer i de 352 bygninger har fokuseret på primær forekomstaf PCB i fugemasser, visse typer maling og gulvbelægninger. To andre kildetyper,termoruder og kondensatorer er undersøgt for sig.

66/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Der er fundet materialer med PCB-koncentrationer på ≥ 0,1mg/kg i mere end 75%af de undersøgte bygninger.Én- og tofamiliehusePCB blev fundet udbredt i én- og tofamiliehuse med materialer med ≥50 mg/kg i18% (13-24%, 90% konfidensinterval) af bygningerne. Forekomsten var dog stati-stisk signifikant mindre end i de to øvrige bygningstyper. Dette ses særligt markantfor materialer med koncentrationer ≥5.000 mg/kg, som fandtes i 6% (4-11%) afbygningerne. Hovedparten af de PCB-holdige materialer var maling anvendt entenindendørs eller udendørs. Indendørs var det eksempelvis maling på vandrør på toi-let, samt gulve i viktualierum, vaskerum, kontor og opbevaringsrum, mens malingudendørs var påført trapper. Fuger med høj koncentration (≥100.000 mg/kg) blevfundet i to bygninger omkring vinduer og døre; henholdsvis udendørs og inden-dørs. Der blev ikke fundet eksempler på fuger mellem betonelementer eller sani-tetsfuger på badeværelser med høj PCB-koncentration.I etageejendomme blev der fundet materialer med ≥50 mg/kg i 31% (24-40%) afejendommene, mens materialer med ≥5.000 mg/kg blev fundet i 11% (7-18%). Ietageejendomme blev der kun fundet et enkelt eksempel på fuger med høj PCB-koncentration indendørs omkring et vindue i en opgang, men fugemasser med højkoncentration (typisk over 100.000 mg/kg) anvendt udendørs mellem betonelemen-ter blev fundet i en række ejendomme. Maling med ≥50 mg/kg og op til 19.000mg/kg blev fortrinsvis fundet indendørs i opgange, vaskerum, opbevaringsrum,cykelkældre og fyrrum. Malingen var påført gulv, vægge, faldstammer og metalge-lændere.For offentlige institutioner og offentlige kontorejendomme foreligger der et omfat-tende materiale fra kommunernes kortlægninger. I de fleste af kommunerne er derudelukkende undersøgt for fugemasser, og resultaterne af kortlægningerne kan kunanses at være repræsentative, hvad angår fugemasser. Samlet set var hyppighedenaf bygninger med PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg i fugemasse i offentlige institu-tioner og kontorer angivet på lokalitetsniveau 14% (12-16%)(en lokalitet er en sko-le, et plejehjem, mm). En analyse af resultater fra de kommuner, hvor data var til-gængelige for alle de enkelte bygninger på alle lokaliteter (eksempelvis alle byg-ninger på den enkelte skole) viste, at hyppigheden på lokalitetsniveau var ca. 20%højere end angivet på bygningsniveau. Hyppigheden af bygninger med PCB i ma-ling og gulvmasser er estimeret på basis af resultaterne af ENS kortlægningen, idetde fleste kortlægninger gennemført af kommuner ikke har omfattet disse materia-ler. Samlet indeholdt 19% (11-30%) af bygningerne maling eller gulvbelægningermed ≥50 mg/kg.Høje forekomster af PCB i fugemasser er hyppigere i skoler end i andre offentligebygninger. Blandt 87 skoler spredt over hele landet, som har indgået i kommuner-nes screeninger, er der fundet fugemasser med høj koncentration af PCB (≥5.000mg/kg, men typisk ≥100.000 mg/kg) i 31% af skolerne.Private kontorejen-dommeResultaterne af undersøgelser af 36 kontorejendomme viser, at forekomsten afPCB-holdige materialer i ejendommene stort set svarer til det, som er set for offent-lige ejendomme. Der blev således fundet materialer med 50 mg/kg i 36% (23-51%)af ejendommene og materialer med ≥5.000 mg/kg blev fundet i 17% (8%-30%).

Etageejendomme

Offentlige institutio-ner og offentligekontorejendomme

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

67/235

Primære versus ter-tiære kilder

De primære kilder med koncentrationer over 5.000 mg/kg (hvor det rimeligt sikkertkan bestemmes, at det er primærkilder) kan opdeles i en række grupper. Der er så-ledes tre distinkte grupper af PCB i kondensatorer og tre grupper i fuger, mens ma-ling og gulve synes at være præget af en enkelt gruppe af højtchlorerede PCB. Derer en del variation inden for de enkelte grupper, men på enkelte parametre adskillergrupperne sig og grupperer sig omkring PCB som minder om de tysk produceredetekniske blandinger Clophen A30, A40, A50 og A60. Der vil formentlig også kun-ne være andre typer, eksempelvis af amerikansk producerede PCB blandinger.Kondensator med PCB i den gruppe, som her benævnes A30, skiller sig markantud fra de øvrige med højt indhold af PCB-28 og et højt indhold af summen af PCB-28 og PCB-52. For de øvrige kan der ikke entydigt peges på en enkelt kilde.Samlet ses det, at profilerne for sekundært forurenede materialer ligger tæt på pro-filer i primærkilden, mens der for de tertiært forurenede er en mindre forskydningmod de lavere-chlorerede congenere. Maling, der er sekundært eller tertiært forure-net af PCB fra en fugemasse, har et helt andet congenerprofil end maling, der erforurenet af en anden maling. Da der har været anvendt fugemasser med forskelligechloreringsgrader kan man dog ikke forvente entydigt, at kunne bestemme, om deter en fuge, som har været primær kilde, da de lavt-chlorerede PCB-profiler i fuge-masser ligger tæt på de lavtchlorerede PCB-profiler i kondensatorer.

Tidsmæssig fordeling

Såvel ENS kortlægningen og kommunernes kortlægninger viser klart, at PCB-holdige fugemasser blev anvendt langt mere hyppigt i perioden 1965-1974 end i deøvrige delperioder. For malinger og gulvmasser er de periodemæssige forskellemindre markante, hvilket meget vel kan skyldes, at disse materialer er blevet tilførtbygningerne en del år efter deres opførselsår.

3.2

PCB i fugebånd og forseglingslim i termoruder

3.2.1 BaggrundTermoruder installeret før 1980 kan indeholde PCB i den forseglingslim, der eranvendt til kantforsegling af ruderne. I Danmark blev det i 1977 forbudt at anvendelim og andre fugematerialer med PCB, men udenlandsk producerede termoruderkunne indeholde PCB frem til 1980.Det samlede forbrug af PCB til forseglingslim i termoruder i Danmark er i en PCBudredning fra 1983 anslået til 86-100 tons (Hansen, 1983). Mængderne var primærtbaserede på norske tal og skønnet synes at være mere usikkert end indikeret medintervallet.Baseret på:

››››

tal for produktionen af termoruder i perioden,en antagelse om, at der blev anvendt 1,5 kg (1 liter af 1,5 kg/liter) forsegling-slim pr 4-5 m2,at 75% af markedet i perioden anvendte PCB i forseglingslimen og,at denne indeholdt 20% PCB,

68/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

anslås det i et senere Miljøprojekt Nr. 1084, 2006, at der i alt snarere har været an-vendt 200 tons PCB til termoruder i Danmark (Trapet al.,2006).Grontmij har i forbindelse med en række undersøgelser forud for denne undersø-gelse for nyligt konstateret, at PCB kan optræde i såvel forseglingslimen som i defugebånd, der ligger mellem termoruden og glaslisten på vinduesrammen. Da dervar konstateret flere tilfælde, hvor PCB kun var fundet i fugebåndet, synes der atvære en mulighed for, at fugebånd kunne optræde som primær kilde. Det blev der-for besluttet også at udtage prøver af fugebånd for at få belyst denne mulige PCBkilde bedre.Nedstående viser et tværsnit af en termorude i en vinduesramme i en mur gengivetfra den nye SBI anvisning nr. 241 om undersøgelse og vurdering af PCB i bygnin-ger (SBI, 2013). Termorudens kantforsegling (som er det der her betegnes forseg-lingslim), fugebånd, primær tætning, topforsegling og fugerne i muren er markeretmed orange.Mellem de to lag glas i termoruden er der et afstandsprofil af rustfrit stål eller alu-minium. Under afstandsprofilet sidder den kantforsegling, som kan indeholde PCB.Vi har ikke fundet oplysninger i litteraturen om forbrug af PCB til fugebånd. Fuge-båndet er ofte selvklæbende, og det er derfor meget muligt, at PCB har været tilstede i klæberen til båndene, men PCB kan også have været brugt i fugebåndet for,at dette kunne bevare sin elasticitet.

3.2.2 Prøvetagning og analyseDer er til undersøgelsen indsamlet termoruder på genbrugsstationer i de fem kom-muner som indgår i undersøgelse: Ballerup, Herning, Hjørring, Holbæk, Odense.Indsamlingen er sket i perioden december 2012 til marts 2013.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

69/235

På prøvetagningsstederne er termoruderne indsamlet i containere af genbrugsstati-onerne personale. I forbindelse med prøvetagningen, er de indsamlede termoruderblevet sorteret, og der er udtaget prøver på følgende termoruder:

›

Termoruder, hvoraf det fremgår, at de er fra PCB-perioden. I Danmark måttePCB anvendes i termoruder indtil 1977, men udenlandsk producerede termo-ruder kunne indeholde PCB op til 1980. Der er ved prøvetagning derfor regnetmed, at perioden, hvor der kunne være PCB tilstede i termoruderne, var 1950-1980.Termoruder, som ikke kan årstalsbestemmes.Termoruder, hvor det ikke specifikt fremgår, at de er PCB-frie.

››

I nogle tilfælde viste det sig, at personalet på stationen allerede havde foretaget enudvælgelse, hvor enkeltglasruder og termoruder, der ikke var fra perioden var fra-sorteret. I disse tilfælde er antallet af frasorterede ruder, groft estimeret på grundlagaf personalets oplysninger.I tilknytning til prøvetagningen er det noteret, hvor mange termoruder, der er fra-sorteret, fordi de ikke var fra perioden. I de tilfælde, hvor der var flere termoruderder var identiske, er der kun udtaget en prøve af én af ruderne, og det er noteret,hvor mange identiske ruder der var.Der er udtaget prøver af 205 termoruder. Fra hver termorude er udtaget:

››

Én prøve af fugebånd mellem glas og træramme glastætningsliste.Én prøve af forseglingslim mellem rude og aluminiumliste.

Metoder til analyse af PCB og bestemmelse af PCBtotaler beskrevet i afsnit 3.1.1.Hvis andet ikke er angivet, udtrykker de angivne koncentrationer PCBtotal.Prøvetagning er foretaget fra juni 2012 til juni 2013. I alle kommuner har der væreten entydig nedgang i indlevering af termoruder i vinteren 2012-13. I perioden no-vember 2012 til april 2013 er der i alle kommunerne kun indleveret ganske få ter-moruder.

70/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

3.2.3 Resultater af undersøgelsenNedenstående tabel viser antallet af indleverede og analyserede vinduer. Samletkunne det bestemmes, at 69% af de indleverede termoruder ikke var fra PCB-perioden ud fra oplysninger om produktionsår. Der var stor spredning mellem for-delingen af termoruder i de 5 kommuner, idet procentdelen varierede fra 29% til79%. Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at der er forskelle mellem land-og bykommuner, men antallet af kommuner er for lille til at sige noget sikkert omdette.Af de 34% der potentielt var fra PCB-perioden, blev der udtaget prøver af 214 ru-der, mens 156 af ruderne vurderedes at være identiske med de ruder, der blev udta-get prøver af.Tabel 21PCB i forseglingslim og fugebånd i undersøgte termoruder.Antal vinduerIndleveret iKommune **prøvetag-nings-periodenOdense, bykommuneHerning, landkommuneHolbæk, bykommuneHjørring, landkommuneBallerup, bykommuneI alt***365228288*48*259*1.188Skønnede tal.Kommunerne er opdelt i landkommuner (omfattende ”yderkommuner” og ”landkom-muner”) og bykommuner (omfattende ”mellemkommuner” og ”bykommuner”) jf.Velfærdsministeriets inddeling af de danske kommuner efter landdistriktindex (Vel-færdsministeriet, 2009).Ikke-PCB-perioden% afFrasorteret, ikkefra PCB-perioden256144223*14*185*82270%63%79%29%47%69%IndleveredePotentielt fra PCB-periodenFrasorteret,identisk medde analysere-de375029040156Analyseret

7234363438214

Der er udtaget og analyseret henholdsvis 210 prøver af fugebånd og 203 prøver afforseglingslim fra samlet 214 termovinduer. Resultater af analyser fremgår af ne-denstående tabel. Som det fremgår, indeholdt 34% af de undersøgte ruder forseg-lingslim med en PCB-koncentration ≥50 mg/kg, mens 29% havde fugebånd, derindeholdt ≥50 mg/kg PCB. Niveauerne i fugebånd var dog væsentlig lavere end iforseglingslimen. Der var således 13% af prøverne af forseglingslim, der indeholdt≥ 100.000 mg/kg, mens ingen af prøverne af fugebånd indeholdt mere end 100.000mg/kg. Der var en sammenhæng mellem PCB i fugebånd og forseglingslim, men ito ruder var koncentrationen i fugebånd over 50 mg/kg i fugebånd, mens den varunder dette niveau i forseglingslimen. Samlet var der således 35% af ruderne derindeholdt <50 mg/kg i enten forseglingslim eller fugebånd.Der regnes groft med, at de 156 identiske vinduer fordeler sig svarende til de 214analyserede vinduer.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

71/235

Den gennemsnitlige koncentration af alle prøver af forseglingslim var 40.500mg/kg, mens gennemsnittet for fugebåndene var 1.800 mg/kg, dvs. mere end 20gange mindre.Den gennemsnitlige koncentration i forseglingslim i de 20% af ruderne, hvor kon-centrationen var >5.000 mg/kg, som må formodes at være de forseglingslime, hvorPCB har haft en teknisk funktion i limen, var 207.000 mg/kg (21%). I PCB rappor-ten fra 1983 (Hansen, 1983) er angivet, at koncentrationen i forseglingslim typiskvar 20%. Dette svarer meget godt til resultaterne fundet her, men de foreliggenderesultater viser, at der også har været en udbredt forekomst af PCB ved lavere kon-centrationer i forseglingslim, idet 41% af limene indeholder PCB i intervallet 0,1-5.000 mg/kg. Den gennemsnitlige koncentration af de 34% af forseglingslimenemed ≥50 mg/kg er ca. 120.000 mg/kg.Idet 31% af de indleverede termoruder potentielt er fra PCB-perioden, og at 34% afdisse indeholder ≥50 mg/kg, kan det beregnes, at 11% af de afleverede vinduerhavde forseglingslim med mere end 50 mg/kg. Tilsvarende kan det beregnes, at 4%af de indleverede termoruder havde forseglingslim med >100.000 mg/kg.Af den samlede mængde PCB i forseglingslime i ruderne findes 99,6 % i de ruder,som har over 5.000 mg/kg, mens ruder med ≥50 mg/kg, som er grænsen for farligtaffald, repræsenterer 99,99% af den samlede mængde. For fugebåndene forekom-mer 99,96% af PCB'en i de fugebånd, der har ≥50 mg/kg.Hvis der regnes med, at der er anvendt 1,5 kg (1 liter af 1.5 kg/liter) forseglingslimpr 4-5 m2(som angivet ovenfor), vil der i de 20% af ruderne, hvor koncentrationener ≥5000 mg/kg, være 63-79 g/m2, mens der for de 34% med ≥50 mg/kg i gennem-snit vil være vil være 36-45 g/m2. I en detaljeret norsk undersøgelse af PCB i ter-moruder fra 2004 regner man med, at der i gennemsnit er omkring 50 g PCB perm2termorude i forseglingslimen (Ruteretur, 2004). Der refereres, at der tidligere erregnet med 50-70 g/m2, men at undersøgelser har vist, at PCB-holdige termoruderfra perioden i gennemsnit indeholdt lidt under 50 g/m2. De norske undersøgelserhar ikke set på PCB i fugebånd. De fundne mængder passer således meget godt tilde norske erfaringer.Til en rude på 1 m2vil der være ca. 8 meter fugebånd. Vægten af fugebåndene vilvariere med bredden og densiteten af båndet. Den aktuelle vægt af fugebåndende erikke bestemt. Undersøgte nye fugebånd vejer typisk i intervallet 13-37 g/m og med8 m per m2vindue, giver det 90-300 g/m2. Det gennemsnitlige indhold i fugebåndmed mere end 50 mg/kg er 6.040 mg/kg. Det gennemsnitlige PCB-indhold pr. m2termorude i fugebånd med > 50 mg/kg PCB vil være 0,6-1,8 g/m2. Dette kan sam-menlignes med de gennemsnitlige 36-45 g/m2i forseglingslimen. Der vil således igennemsnit være omkring 20 gange mere PCB i forseglingslim end i fugebånd,men i nogle tilfælde, hvor der kun er PCB i fugebåndet, vil hovedparten naturligvisbefinde sig i båndet.

72/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 22PCBmg/kg

PCB i forseglingslim og fugebånd i undersøgte termoruder.Forseglingslim mellem rude og aluminiumliste% af samletPCB mængde*10%0,0001%0,01%0,03%0,3%4,7%95,0%100%99,99%99,7%100%

Fugebånd mellem glas og træramme% af sam-let PCBmængde*10%0,001%0,1%0,2%18,3%81,4%0%100%99,89%81,4%100%

Antal

Hyppighed

Antal

Hyppighed

<0,10,1- <11- <5050- <500500- <5.0005000- <100.000≥ 100.000≥ 0,1≥ 50≥5.000I alt

936507292501176125210

44%3%24%3%14%12%0%56%29%12%100%

671055161414271367141203

32%5%26%8%7%7%13%65%34%20%100%

*1 Der er regnet med, at termoruderne i de enkelte intervaller i gennemsnit indeholdersamme mængde forseglingslim og fugebånd.

For at undersøge om forekomsten af PCB i fugebåndende skyldes en tertiær foru-rening fra PCB i forseglingslimen, er der i nedenstående figur vist sammenhængenmellem PCB i forseglingslim og fugebånd i de enkelte termoruder.Sammenhæng mellem PCB i forseglingslim og fugebånd

Som det ses, er der en klar sammenhæng mellem koncentrationen i fugebånd ogforseglingslimen, og koncentrationen i forseglingslimen er i mange af termoruder-ne omkring10 gange højere end i fugebåndende. Dette indikerer, at en væsentligdel af PCB i fugebåndene skyldes tertiær forurening fra forseglingslimen. I inter-vallet 50-10.000 mg/kg er der dog 10 tilfælde, hvor koncentrationen er højest i fu-gebåndet. Der er fundet to ruder, hvor koncentrationen i fugebundet var over 50mg/kg og under 50 mg/kg i forseglingslimen. Det kan teoretisk skyldes, at der tid-ligere har været en termorude med PCB monteret med det samme fugebånd, menman vil normalt udskifte fugebåndet sammen med termoruden. Det kan dog ikkehelt afvises, at fugebåndet, der klæber til vinduesrammen ikke er udskiftet, og atder udelukkende er tale om tertiær forekomst.Resultaterne tyder på, at PCB kan optræde som primær kilde i såvel fugebånd somforseglingslim, og at der ses en krydsforurening mellem de to materialer. Hoved-parten af PCB i fugebåndene ser dog ud til at være et resultat af tertiær forurening.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

73/235

10000001000001000010001001010,10,010,010,1110100100010000 1000001000000PCB i fugebånd, mg/kg

Figur 15

PCB i forseglingslim, mg/kg

Sammenhæng mellem PCB i forseglingslim og fugebånd. Bemærk logaritmiskskala. 50 mg/kg er markeret med røde linjer. Den grå linje er en hjælpelinje foraflæsning af figuren. Målinger under detektionsgrænsen er her angivet som0,01 mg/kg for at kunne vises på en logaritmisk skala.

For yderligere at belyse sammenhængen mellem PCB i de to materialer er der ifigur 16 vist fire eksempler på congenerprofiler. I figur 16 A og B er koncentratio-nen i forseglingslimen mere end 10 gange større end i fugebåndet. I de to ruder,som er fra henholdsvis Odense og Holbæk Kommune, er der anvendt forsegling-slime med meget forskellig chloreringsgrad, dette afspejles i comgenersammen-sætningen i fugebåndet. Der er i datamaterialet mange eksempler på ruder, medsåvel høj som lav chloreringsgrad. Der ses i profilet for fugebåndene en svag for-skydning mod de lavere-chlorerede congerene. Forskydningen skyldes formentlig,at de lavere-chlorerede congenere vil have en større tendens til at fordampe til luft-rummet inde i vinduesrammen. I figur 16 C og D er vist to eksempler på ruder frahenholdsvis Ballerup og Herning, hvor der er fundet højere værdier i fugebåndedeend i forseglingslimen. Også her ses der en klar sammenhæng mellem profilerne afde to materialer. Der er en række eksempler, hvor PCB-koncentrationen er højest ifugebåndet, og hvor congenerprofilet har maksimum midt i profilet omkring PCB-118. I det ene af de to viste eksempler er der en forskydning mod lavere-chloreredecongenere i forseglingslimen. Profilerne indikerer, at der i nogle af fugebåndene vilvære en primær forekomst af PCB, formentlig i limen som bruges til at hæfte fuge-båndet til vinduesrammen.

74/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Termorude A403020100#28#52 #101 #118 #138 #153 #180Fugebånd,1.931 mg/lgForseglingslim,22.915 mg/kg

40% af PCB73020100#28#52#101 #118 #138 #153 #180

Termorude BFugebånd,13.610 mg/lgForseglingslim,234.050 mg/kg

% af PCB7

45403530% af PCB72520151050#28#52#101 #118 #138 #153 #180

Termorude CFugebånd,1.821 mg/kg% af PCB7Forseglingslim,923 mg/kg

35302520151050#28#52#101 #118 #138 #153 #180Forseglingslim,221 mg/kg

Termorude DFugebånd,5.442 mg/kg

Figur 16

Sammenhæng mellem congenersammensætning i fugebånd og forseglingslim.

3.2.4 Sammenfatning og delkonklusionDet er påvist, at der stadig findes PCB-holdige materialer i en væsentlig del af determoruder, der bortskaffes i dag. På basis af oplysninger om produktionsår kunne69% af ruderne frasorteres som værende produceret uden for PCB-perioden. I deøvrige blev der fundet ≥50 mg/kg i forseglingslim i 34% af ruderne og ≥50 mg/kg ifugebånd i 29% af ruderne. Der var sammenhæng mellem forekomst af PCB i for-seglingslim og fugebånd, og samlet set havde 35% af ruderne ≥50 mg/kg i entenfugebånd eller forseglingslim.Den gennemsnitlige mængde PCB i ruder med ≥50 mg/kg kan på basis af resulta-terne beregnes til 36-45 g/m2rude i forseglingslim og 0,6-1,8 g/m2i fugebånd. I13% af ruderne var der forseglingslim med >100.000 mg/kg PCB og i disse rudervar det gennemsnitlige PCB-indhold i forseglingslimen 63-79 g/m2. Tilbageværen-de mængder af PCB i termoruder er nærmere beskrevet i afsnit 7.1.2.Der er påvist en klar sammenhæng mellem PCB i forseglingslim og fugebånd, dertyder på, at forekomsten i fugebåndene hovedsageligt er en tertiær forurening fraPCB i forseglingslimen (via luftrummet mellem rude og vinduesramme). Der erdog fundet 10 tilfælde med PCB-koncentrationer i fugebånd i intervallet 50-10.000mg/kg, hvor forekomsten i fugebåndet er højest, hvilket indikerer, at PCB i fuge-båndene kan være en primær kilde. Der er ikke fundet oplysninger om primær fo-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

75/235

rekomst af PCB i fugebånd i rapporter fra vore nabolande eller litteraturen i dethele taget.De fundne forekomster af PCB i forseglingslim er godt i overensstemmelse medforekomsten af PCB i termoruder i Norge.Den sekundære og tertiære forekomst af PCB i træet i vinduesrammerne er ikkeundersøgt, men det må forventes, at en del af PCB i primærkilderne er trængt ind itræet. Det er af betydning for bortskaffelsen af vinduerne, om koncentrationen ivinduesrammerne er over 50 mg/kg.

3.3

PCB i kondensatorer til lysstofarmaturer

3.3.1 BaggrundPCB blev i Europa anvendt til fremstilling af små kondensatorer i perioden 1950 tilomkring 1980. I enkelte lande kan det have forsat i længere tid. I Danmark trådte etforbud i kraft med virkning fra 1. november 1986.Det skal bemærkes, at det oprindelige forbud, samt den gældende PCB/PCT be-kendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (BEK nr. 925 af13/12/1998), regner med en grænse på 50 mg/kg – dvs. produkter efter lovgivnin-gen trådte i kraft godt kan indeholde mindre end 50 mg/kg PCB f.eks. som urenhe-der. Indtil ikrafttræden af POP-forordningen i 2004, som ikke arbejder med en ned-re grænse for PCB, har det været tilladt at sælge kondensatorer (og andre produk-ter) med et PCB-indhold på op til 50 mg/kg.Kondensatorerne blev i boliger og kontorbygninger anvendt til armaturer til lys-stofrør, hårde hvidevarer, ventilatorer og visse former for elektronik. Derudoverblev PCB-holdige kondensatorer i et vist omfang anvendt til visse natrium- ogkviksølvdamplamper. Kviksølvdamplamper er primært brugt til gadebelysning,men de er også anvendt i industrianlæg og idrætsanlæg f.eks. svømmehaller. Derblev i Danmark i udredningen fra 1983 (Hansen, 1983) anslået, at 90% af dennetype kondensatorer blev anvendt i armaturer til lysstofrør. Den væsentligste tilba-geværende mængde af små PCB-holdige kondensatorer formodes at være i lysstof-armaturer og andre lysarmaturer, som generelt har en længere levetid end det øvri-ge udstyr. Den lange levetid og et lavt strømforbrug gør, at lysstofarmaturer i højgrad genbruges, hvilket gør, at armaturer fra perioden 1950-1987, godt kan findes ibygninger af nyere dato.Kondensatorer er rapporteret typisk at indeholde 10-30 g rent PCB, men der er til-fælde af, at de indeholder helt op til 100 g. Længden af kondensatoren er typisk 5-15 cm. De PCB-holdige kondensatorer indeholder typisk en sammenrullet metalfo-lie, hvor PCB blev anvendt som dielektrisk isolator opsuget i det papir, som er pla-ceret mellem lagene af metalfolie. I mange tilfælde er rullen af metalfolie desudenomgivet af PCB væske, men i nogle kondensatorerne er PCB kun til stede opsuget ipapiret. Der er også blevet anvendt andre ikke-PCB-holdige olier til formålet. Nye-re kondensatorer er typisk tørkondensatorer, hvor der er placeret en plastikfolie

76/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

mellem lagene af metalfolie. Indholdet i en kondensator ses på nedenstående bille-de, hvor metalfolierullen ses til højre. Billedet viser en typisk kondensator, somindeholder isolatoren på væskeform.

Kondensatoren sidder oftest placeret inden i armaturet til lysstofrøret, som vist pånedenstående illustration. Det kan forekomme, at der er flere kondensatorer i hvertarmatur, eller at kondensatoren sidder i en enhed sammen med andet elektronik.Kondensatoren omtales som en ”ballast kondensator”. Der sidder også en megetlille kondensator i den såkaldte glimtænder (starter), som typisk er placeret synligtpå armaturet ved siden af lysstofrøret, så den kan udskiftes. Det kan ikke helt afvi-ses, at denne også har indeholdt en lille mængde PCB, men i de anvisninger derfindes fra f.eks. Norge, Sverige, Canada og UNEP omtales glimtænderne ikke.Glimtænderen har kortere levetid end kondensatoren, og kan nemt udskiftes. Detforhold, at glimtænderen ofte har været udskiftet, gør også, at muligheden for atfinde PCB i glimtænderens kondensator er begrænset.EU kommissionen har omkring år 2.000 udarbejdet en liste med fabrikat og type-numre for kondensatorer (både for de små, som omtales her, og mellem- og høj-spændingskondensatorer), som vides at indeholde PCB. Listen er ikke er publice-ret, men har cirkuleret i fagkredse og kan har kunnet findes på Internettet . Listenomfatter desværre ikke fabrikater og typenumre for kondensatorer, som vides ikkeat indeholde PCB.I større anlæg, som f.eks. lysreklamer, kan kondensatorerne være placeret centralt iet tavleskab og vil formentlig have en størrelse, så de er omfattet af PCB/PCT be-kendtgørelsens krav om bortskaffelse.PCB/PCT bekendtgørelsen har krav om at transformatorer eller kondensatorer, derindeholder PCB, og som har en total vægt på 1 kg eller mere eller en effekt på mereend eller lig med 2 kVAr, skulle identificeres og bortskaffes inden år 2.000 (en tid-ligere bekendtgørelse stillede krav om, at de skulle tages ud af brug inden 1. januar1995). Kondensatorer i enkelte lysstofrør, som har en totalvægt i størrelsen 100-300 g, har således ikke været omfattet af disse krav.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

77/235

Historisk forbrug

En kortlægningsrapport fra 1983 (Hansen, 1983) anslår på basis af norskeerfaringer det samlede akkumulerede forbrug af små PCB-holdige kondensatorer iDanmark til 8,5 mio. og med henvisning til norske data anslås 90% at være anvendti lysstofarmaturer. Det samlede PCB forbrug i Danmark af små kondensatorer iperioden 1950-1980 er anslået til 175-325 tons. Det er ikke angivet, hvor stor enandel af kondensatorerne fra perioden, der indeholdt PCB.I undersøgelsen refereres amerikanske undersøgelser, der viser, at der i køkkener i10 amerikanske hjem blev målt PCB-koncentrationer på 146 til 620 ng/m3med engennemsnit på 296 ng/m3. Som PCB kilder angives kondensatorer i lysstofarmatu-rer og i elektrisk udstyr i køkkenerne. Emissionen fra kondensatorerne ansloges påbaggrund af amerikanske erfaringer til 33-650 mg/år per kondensator, og de samle-de udslip i Danmark fra denne kilde i 1981 estimeredes til 1-20 tons/år.Rapporten beregner, at der i forbindelse med udbrænding af kondensatorer kanlække 10-15 g rent PCB, som ikke er opsuget i materialer (primært papir) inden ikondensatoren. Der refereres en amerikansk undersøgelse, hvor der ved udbræn-ding af en ballastkondensator er målt værdier på 11.600 ng/m3den dag udbrændin-gen fandt sted. Efter ca. 3 mdr. var der nået en værdi svarende til den normale på200 ng/m3. Kortlægningsrapporten antager i sine beregninger, at en gennemsnits-dansker indendørs vil udsættes for PCB-koncentrationer på 40-300 ng/m3. På denbaggrund beregnes et indtag af PCB via indeluft i 1981 til 2 �g/dag/person, mensindtaget med fødevarer beregnes til 15 �g/dag/person.

78/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Aktualitet

Problematikken omkring PCB i indeluft er således ikke ny, men har fået fornyetaktualitet. Der er fra de senere år fundet flere eksempler på, at kondensatorer i lys-stofarmaturer er kilde til høje koncentrationer af PCB i indemiljøet. I undersøgelserudført af konsortiets deltagere i 2012-2013, er det dokumenteret, at der i forskelligebygningstyper kan måles PCB-koncentrationer fra 400 til 2.000 ng/m3, som stam-mer fra lækage i ældre kondensatorer i lysstofarmaturer.Der eksempler med pedeller på skoler, som har rapporteret, at der drypper olie fralysstofarmaturer, som kan være rent PCB fra kondensatorer, der lækker fra kon-densatoren i forbindelse med, at den brænder sammen. At PCB lækker fra konden-satorerne, når de brænder sammen, er illustreret i en ny amerikansk rapport, somvist nedenfor fra en rapport af Guo et al. (2011).

Figur 17

PCB, som lækker fra kondensator, der er brændt sammen (fra Guo et al., 2011)

Indsamling af arma-turer til lysstofrør

I henhold til elektronikaffaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1296 af 12/12/2011) skalkondensatorer, der indeholder PCB, fjernes ved selektiv behandling af affald afelektrisk og elektronisk udstyr.I Danmark varetager DPA-System (Dansk Producent Ansvar) de administrativeopgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler om producentansvar foraffald fra elektrisk og elektronisk udstyr og udarbejder statistik for indsamledemængder.Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF) er den kollektive producentordning forlyskilder. Lyskilderne indsamles i et vist omfang sammen med armaturerne ogLWF har derfor også en interesse i forhold til armaturerne.

Håndtering af brugtelysarmaturer

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

79/235

LWF har siden oprettelsen af Dansk Producent Ansvars indberetningssystem måt-tet konstatere, at den årlige mængde af indsamlede brugte lysarmaturer har væretmeget lav i forhold til mængden af markedsførte lysarmaturer og har derfor i 2012fået COWI til at udarbejde en markedsundersøgelse af indsamlingen af brugte lys-armaturer i Danmark samt undersøge om lyskilderne i armaturet bliver fjernet, førarmaturet bliver oparbejdet. Undersøgelsen er ikke publiceret, men LWF har givettilladelse til, at følgende korte ekstrakt af resultaterne kan videregives:Der har i følge statistikken fra DPA-systemet maksimalt været indsamlet 70 tonsbrugte lysarmaturer i et specifikt år og en lavere mængde de andre år. Dette skalses i sammenhæng med, at der bliver solgt 2.700-3.400 tons lysarmaturer per år.Som en del af markedsundersøgelsen har der været taget kontakt til tre forskelligeaktørtyper på markedet:1.Nedrivningsfirmaer og deres brancheorganisation Nedbrydningssektionen un-der Dansk ByggeriUdvalgte WEEE behandlere og skrothandlere på Sjælland og i JyllandUdvalgte kommuner på Sjælland og i Jylland og Kommunernes Landsfor-ening.

2.3.

Undersøgelsen har vist, at kun et enkelt af de adspurgte nedrivningsfirmaer udsor-ter de brugte lysarmaturer som elektronikaffald, og at de resterende firmaer udsor-terer de brugte lysarmaturer som metalskrot. Firmaerne oplyste, at de brugte lyskil-der (lysstofrør, elsparepærer, mv.) og andet elektronik udsorteres, inden armaturer-ne sendes til skrothandleren. Nedrivningsfirmaerne har oplyst, at de hovedsageligtafleverer de brugte lysarmaturer til en større landsdækkende dansk skrothandlereller til en skrothandler tæt på nedrivningspladserne. Ved en visuel inspektion fore-taget af COWI på en række nedrivningspladser, blev det konstateret, at de brugtelyskilder i halvdelen af tilfældene ikke var udsorteret fra armaturerne.De kommunale forsyningsselskaber, som er ansvarlige for driften af genbrugsstati-onerne, har oplyst, at i de tilfælde hvor de besøgende (borger og virksomhed) pågenbrugsstationen er bekendt med reglerne for udsortering af brugte lysarmaturer,vil lysarmaturerne blive udsorteret sammen med små husholdningsapparater somelektronikaffald, ellers vil de blive udsorteret som metalaffald. Der foretages ikkenogen regelmæssig kontrol af, at lyskilder er fjernet før de afleveres i de relevantecontainere.Lysarmaturer bliver i hovedparten indsamlet som jern- og metalaffald ellers somelektronikaffald. I begge tilfælde antages det, at lyskilder - i et vist omfang og så-fremt de identificeres – bliver fjernet, inden armaturerne bliver skreddet eller skiltad. De skrothandlere, som modtager armaturer som blandet jern- og metalskrot op-lyser, at de foretager en visuel kontrol og fjerner eventuelle lyskilder, batterier ogelektronik i det omfang, hvor disse elementer tydeligt fremgår og er lettilgængelig.Den visuelle kontrol baseres på en vurdering af, om der er mere eller mindre end 5% vægt/vægt urenheder i det modtagne læs.

80/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

De fem genbrugsstationer, der medvirker i ENS kortlægningen, har oplyst, at lys-stofarmaturerne enten ender i metalcontainerne eller i bure sammen med små hus-holdningsapparater. Det varierer fra genbrugsstation til genbrugsstationen, hvormeget der går de to veje – hos de fleste går hovedparten til metalcontaineren og hosto af stationerne bortskaffes alle armaturer med metalcontaineren til skrothandler.Der synes ikke at være nogen systematik i, hvilke armaturer der bortskaffes på denene eller anden måde, det afhænger af den enkelte bruger af stationerne, hvor arma-turerne placeres. Bure med husholdningsapparater bortskaffes til elektronikskrot-virksomheder herunder Averhoff A/S i Århus og DRC Miljø i Roskilde. Genbrugs-stationerne har generelt ingen tal for, hvor mange armaturer der modtages, men énaf stationerne anslog, at det nok kunne være omkring 10 per måned.

3.3.2 Prøvetagning og analyseUndersøgelsen er gennemført ved at undersøge forekomsten af PCB i lysarmaturer(stor set udelukkende til lysstofrør), der blev indleveret til de følgende to elektro-nikskrotvirksomheder:

›

Averhoff A/S, Århus, som modtager elektronikskrot fra hele landet fra bådegenbrugsstationer og nedbrydere.DCR System, Roskilde, som ligeledes modtager elektronikskrot fra hele lan-det fra genbrugsstationer og nedbrydere.

›

Hos de to elektronikskrotvirksomheder blev de modtagne armaturer samlet sam-men i metalbure i perioden december 2012 til marts 2013.Da der i løbet af prøveperioden ikke kunne indsamles tilstrækkelig mange armatu-rer hos de to elektronikskrotvirksomheder, blev der suppleret med armaturer, somblev fundet i forbindelse med nedbrydninger, i oplag på skoler og kontorer og an-dre steder. I alle tilfælde var der tale om kasserede armaturer. For ikke at få en altfor skæv vægtning af disse ekstra armaturer blev der på hver lokalitet kun udtaget 2armaturer af hver type på lokaliteten.De indsamlede armaturer blev sorteret af projektets prøvetagere, der delte armatu-rerne i følgende grupper:

›

Armaturer uden kondensatorer (primært nye armaturer med HF-spoler, derikke indeholder kondensatorer).Armaturer, hvor der var en indikation på kondensatoren, at den ikke indeholdtPCB eller var produceret efter 1986.Øvrige armaturer. Fra disse blev kondensatoren fjernet og sendt til analyse.

›

De udtagne kondensatorer blev sendt til analyselaboratoriet, hvor kondensatorerblev åbnet. Kondensatorer, der ikke blev sendt til laboratoriet, blev håndteret afelektroniskskrotvirksomheder til videre behandling.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

81/235

Fra de kondensatorer, hvor der var tilstrækkeligt olie i fri fase, blev der udtaget enolieprøve til analyse og resultatet udtrykt i mg/kg af olien. Fra de øvrige blev ana-lysen foretaget på en prøve af metalfilmrullen, og resultatet udtrykt som mg/kgfilmrulle.Der blev hos ingen af elektronikskrotvirksomheder konstateret større partier af ensarmaturer, hvilket indikerer, at armaturerne primært stammer fra private og hånd-værkere, der har indleveret dem til genbrugsstationer, mens større partier fra reno-vering/nedrivning af institutioner, industrianlæg, kontorer mm. må bortskaffes adandre veje f.eks. metalskrot eller genbruges.

3.3.3 Resultater af undersøgelsenFordeling af PCB i de indsamlede armaturer fremgår af tabel 23.Samlet kunne 62% af armaturerne frasorteres fordi der ingen kondensator var ellerder var indikation på, at kondensatoren var produceret efter 1986.I 49% af armaturerne var der ingen kondensatorer. Nyere lysstofarmaturer benytterhøjfrekvens-spoler (HF-spoler) og har ingen kondensator.På 66 af kondensatorerne (ca. 25% af alle kondensatorer ) var der påtrykt et årstalder angav, at de var produceret efter 1986. Der var også påtrykt årstal på mange afkondensatorerne produceret før 1986. Kondensatorer efter 1986 og frem til 2004indgår ikke i disse undersøgelser.PCB-fri kondensatorer, som er fremstillet efter, at der blev opmærksomhed påPCB-problematikken i midten af 1970’erne, kan være mærket med ”PCB free,”non-PCB” eller ”non-PBC”. Der var i alt 4 kondensatorer, der var mærket PCB-free – den ene fra 1988 indeholdt dog 115 mg/kg målt med den metode, der benyt-tes i denne undersøgelse, som dog ikke er helt identisk med metoden benyttet i1980'erne til at bestemme, om koncentrationen var under de tilladte 50 mg/kg. Derer således indikation på, at kondensatorer mærket PCB-free, godt kan indeholdePCB over kriteriet for farligt affald, og at der muligvis frem til 2004, hvor POP-forordningen træder ikrafttræden, kan påvises indhold af PCB i kondensatorer overkriteriet for farligt affald.

82/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 23Indsamlings-stedLystofarma-turer un-dersøgt

Fordeling af de undersøgte lysstofarmaturerIkke-PCB-holdige armaturerPotentielt PCB-holdige arma-turerSamletantal fra-valgte107211232062%AnalyseretAnalysereti % af under-søgte47%24%94%38%

Ingen kon-densator64190025449%

Indikationnon-PCB03*1

Kondensa-tor efter1986432126613%

DCR-Miljø A/SAverhoff A/SDiverseI alt% af undersøg-te

20127936516

94683419638%

1*14*1

*1 Også indeholdt i "kondensator efter 1986".

Resultaterne af analyserne af kondensatorerne fremgår af tabel 24. Resultaterneviser det samlede resultat af 63 målinger, hvor der er målt på den frie olie og 131målinger af den samlede metalfilmrulle. Ved 2 målinger kunne PCB-koncentrationen ikke bestemmes p.g.a. interferens af kulbrinter.Af de 38% af armaturerne, hvor der blev udtaget prøver indeholdt 23% egentligePCB-kondensatorer, med et PCB-indhold på >100.000 mg/kg. Det svarer til, at ca.9% af alle de undersøgte lysstofarmaturer indeholdt en kondensator med >100.000mg/kg PCB. Der var 15 af disse kondensatorer, som med den benyttede bereg-ningsmetode blev bestemt til mere end 1.000.000 mg/kg, hvilket skyldes, at denbenyttede beregningsmetode, hvor PCB7ganges med en faktor 5, vil overestimeredet faktiske indhold ved visse PCB typer. Der har typisk været benyttet ren PCB,som svarer til 1.000.000 mg/kg. Af de 45 kondensatorer med >100.000 mg/kg hav-de de 41 (91%) fri PCB omkring metalfolierullen. Af de kondensatorer, hvor deranalyseres på hele folierullen, indeholdt 4 kondensatorer PCB i intervallet fra255.000 mg/kg til 750.000 mg/kg, mens alle øvrige indeholdt mindre end 10.000mg/kg. Dette indikerer, at PCB udgør i størrelsen 1/3 af vægten af rullerne i deegentlige PCB-kondensatorer.Omkring 42% af de analyserede kondensatorer indeholdt ≥50 mg/kg PCB svarendetil at omkring 16% af alle de undersøgte lysstofarmaturer havde kondensatorer med≥50 mg/kg PCB.Omkring 37% af kondensatorerne indeholdt PCB i koncentrationer i intervallet 0,1-50 mg/kg. Det har ikke været - og er stadig ikke - forbudt at sælge kondensatorermed PCB-koncentrationer i dette interval. Hvis kondensatorerne er fyldt med andredielektriske olier med et vist chlorindhold er det meget tænkelig, at PCB er til stedesom urenheder i disse olier.Blandt PCB-kondensatorerne var der både cylinderformede og kasseformede, om-end de fleste var cylinderformede. Man kan derfor ikke udtale sig om indholdet afPCB ud fra formen af kondensatorerne.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

83/235

Kondensatorerne uden PCB var langt overvejende uden fri oliefase, men der varogså eksempler på, at metalfilmrullen var omgivet af en olie. Man kan altså ikkeentydigt bestemme om der er PCB i kondensatoren på basis af information om, derer en fri væske i kondensatoren.Hvis der groft regnes med, at kondensatorerne i hvert interval i gennemsnit vejerdet samme (dvs. vægten af kondensatoren er uafhængig af om der er en høj ellerlav PCB-koncentration) ses det, at 99,997% af al PCB vil være i kondensatorermed ≥50 mg/mg. Selvom der kunne være mindre forskelle i vægt og medregnetden usikkerhed, der knyttet sig til, om det er olie eller hele folieruller, der er analy-seret på, vil værdien stadig være større end 99,9%. Beregnet på samme måde sesdet, at 99,96% af PCB'en findes i de egentlige PCB-holdige kondensatorer medmere end 100.000 mg/kg, mens de øvrige kondensatorer, hvor PCB kan forekom-me som forurening, repræsenter 0,04%.Tabel 24PCBmg/kgIkke detekt. *2<0,10,1-<11-<5050-<500500-<50005000-<100000≥ 100.000≥ 0,1≥ 50≥5.000I alt*1*2241215028724515382471961%21%11%26%14%4%1%23%78%42%24%100%

PCB i kondensatorer til lysstofarmaturer udtaget til analyse.AntalHyppighed% af samlet PCBmængde *1-0%0,00003%0,003%0,01%0,02%0,03%99,93%100%99,997%99,96%100%

Der er regnet med, at kondensatorerne i de enkelte intervaller i gennemsnit harsamme vægt.Ikke detekteret på grund af interferens.

Der var meget stor variation i congenersammensætningen af PCB i kondensatorer-ne, men de kunne grupperes i tre hovedgrupper som vist i figur 7 og tabel 15 i af-snit 3.1.9. Som nævnt i afsnit 3.1.9. adskiller PCB i kondensatorerne af den type,som her betegnes kondensator A30, sig markant fra alle andre kilder.Det karakteristiske congenerprofil kan derfor være med til at pege på om kondensa-torer af denne type er primærkilder.Producentnavne på-trykt kondensatorer-neOmkring 2/3 af kondensatorer med >100.000 mg/kg havde angivet et producent-navn: AEG, Exactor, Glamox, Louis Poulsen, Lyfa, og Philips. Heraf er i hvert faldLouis Poulsen og Glamox producenter af lysstofarmaturerne, mens kondensatorer-ne formentlig stammer fra andre producenter, men er blevet påtrykt producenten afarmaturets navn og dennes typenummer.

84/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Af de 6 producentnavne fremgår AEG og Philips af den liste, som er udarbejdet afEU kommissionen. Der er ingen af typenumrene på de 17 analyserede kondensato-rer fra de to producenter, der kan findes på EU listen.Resultaterne viser, at det ikke vil være nogen sikker metode at benytte udarbejdedelister til at bestemme om kondensatorerne indeholder PCB.Det er generelt andre producentnavne der fremgår af kondensatorerne med <1mg/kg: Producentnavnene er SND, RFT, Arcotronics, Miflex, ITT, VosslohSchwabe, ESTA m.fl. Det vil dog være for usikkert at fastslå på dette grundlag, atkondensatorer fra disse producenter ikke indeholder PCB.

3.3.4 Sammenfatning og delkonklusionAf 516 undersøgte lysstofarmaturer kunne 62% frasorteres, enten fordi der ikke varen kondensator (nyere typer af armaturer indeholder ikke separat kondensator),eller fordi det var påtrykt kondensatoren, at den var produceret efter 1986.Af de udvalgte 38% af armaturerne, hvor der blev udtaget prøver, indeholdt 23%egentlige PCB-kondensatorer med et PCB-indhold på >100.000 mg/kg. Det svarertil, at ca. 9% af alle de undersøgte lysstofarmaturer indeholdt en PCB-kondensator.Der var også en vis forekomst af PCB i lavere koncentrationer, og omkring 42% afde analyserede kondensatorer indeholdt ≥50 mg/kg PCB svarende til at omkring16% af alle de undersøgte lysstofarmaturer havde kondensatorer med ≥50 mg/kgPCB. Omkring 37% af de undersøgte kondensatorer indeholdt PCB i intervallet0,1-50 mg/kg. Det skal bemærkes, at det indtil ikrafttræden af POP-forordningen i2004 har været tilladt at sælge kondensatorer (og andre produkter) med et PCB-indhold på op til 50 mg/kg, og skæringsdatoen 1986 gælder ikke for disse konden-satorer. En enkelt undersøgt kondensator fra 1988 mærket som "PCB-free" inde-holdt dog 115 mg/kg, og det kan meget vel være tilfældet for andre kondensatorerproduceret efter 1988. Grundet forskelle i analysemetoder er det muligt at konden-satoren med 115 mg/kg på produktionstidspunktet blev analyseret til at indeholde <50 mg/kg.I gennemsnit indeholder kondensatorerne omkring 30 g ren PCB. Af de undersøgteegentlige PCB-kondensatorer indeholdt 91% fri fase PCB.Tilbageværende mængder af PCB i kondensatorer er nærmere beskrevet i afsnit7.1.3.Der har været anvendt PCB med forskellige chloreringsgrader i kondensatorerne,men ca. halvdelen af kondensatorerne er meget lavt-chlorerede og har en andel afPCB-28, som er langt højere end de øvrige primærkilder såsom fugemasse og ma-ling som beskrevet i afsnit 3.1.9. Dette resulterer i et karakteristisk congenermøn-ster i indeluft og tertiært forurenede materialer, som diskuteres videre i afsnit 4.3.6.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

85/235

3.4

Migration af PCB til tilstødende materialer

3.4.1 BaggrundPCB vil fra primærkilder trænge ind i tilstødende materialer og danne grundlag foren sekundær PCB forekomst i disse materialer.Problemstillingen er tidligere beskrevet i svenske og danske undersøgelser. En rap-port fra Miljøstyrelsen fra i år indeholder et studie af den tilgængelige litteratur omindtrængningen af PCB i byggematerialer, der grænser op til PCB-holdigt fuge-masse, med særlig vægt på beton og tegl (i det følgende omtalt som "litteraturstu-diet") (Andersen et al., 2013).I følge litteraturstudiet er der svenske undersøgelser, der primært omhandler ud-vendige fuger og viser, at der er stor variation i indtrængningen af PCB i byggema-terialer. Der ses mindre indtrængning i træ sammenholdt med beton, tegl, mens derses størst indtrængning i gasbeton. Porøsiteten af materialerne forventes at havebetydning, i.e. jo mere porøst materiale, jo større indtrængning. Der foreligger in-gen karakteristik af byggematerialerne i de svenske undersøgelser.Der er desuden i litteraturstudiet udvalgt en række prøveserier af udvendig beton,tegl og gasbeton fra indsamlingen af data fra renoverings- og nedrivningssager medPCB-holdige materialer. De bearbejdede data for prøveserierne af beton og teglviser ikke nogen entydig sammenhæng mellem koncentration af PCB i fugemasseog i den tilstødende materialeprøve. En analyse af fugekoncentrationen er derforikke tilstrækkeligt til at sige noget om, hvorvidt der er en kontaminering af bygge-materialerne. Der ses spredning ud i større afstande fra fugen på tegl sammenlignetmed beton.Der foreligger i følge litteraturstudiet ikke nogen undersøgelser på transportmeka-nismen af PCB i byggematerialer. En sammenligning mellem forskellige estimaterog bud på spredning tyder på, at den beregnede diffusionskoefficient fra svenskeundersøgelser underestimerer indtrængningen. Det har stor betydning om ind-trængning følger et eksponentielt forløb (lineært forløb i en enkeltlogaritmisk af-bildning) eller følger et potensforløb (lineært forløb i en dobbeltlogaritmisk afbild-ning). Ved et potensforløb vil der være en større del af PCB, der trænger langt ind imaterialet. I følge litteraturstudiet kan indtrængningen i beton bedst beskrives somet potensforløb, mens indtrængning i gasbeton bedst beskrives som et eksponentieltforløb.Analyse af data fra litteraturen samt prøveserier tyder på, at man når under grænsenfor farlig affald på 50 mg/kg PCB i en afstand af 5 cm fra fugen i de undersøgtematerialer. Beton kan dog være en undtagelse. I forhold til den vejledende grænse-værdi for genanvendelse af affald på 0,1 mg/kg PCB viser undersøgelserne for be-ton, at man på baggrund af de svenske tal skal ud i en afstand på 18 cm for at nåunder den vejledende grænseværdi, mens man på baggrund af de prøveserier der eranalyseret i litteraturstudiet og en ”worst case” tilgang skal ud i en afstand af 11cm.

86/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

For tegl er de svenske tal sammenlignelige med resultater for beton. I litteraturstu-diets analyse af prøveserier med tegl og med tilgangen med udregning af ”worstcase” udregnes i litteraturstudiet en afstand på 46 cm fra fugen før en værdi på 0,1mg/kg PCB forventes at være opnået. Modificeres denne udregning ud fra en ar-gumentation om fysisk indtrængning af fugemasse i den prøve, der støder op tilfugen, fås en afstand på 28 cm.

3.4.2 Prøvetagning og analyseDa prøvetagning til migrationsmålinger er relativt destruktivt, hvis man skal undgårisiko for kontaminering af prøverne, er prøvetagning foretaget på bygninger forudfor nedbrydning.Prøvetagning er foretaget i samarbejde med tre nedbrydningsvirksomheder. Virk-somhederne meldte til konsortiet, når de konstaterede PCB i en bygning, og hvilkematerialer PCB var fundet i. Prøvetagning foretoges herefter af prøvetagere frakonsortiet.Følgende materialer indgik i undersøgelsen: Beton, letbeton, tegl, mørtel, sten,blødt træ (fyrretræ), hårdttræ, dampspærre, skumbånd, facadeplade, glasvæv ogfinermateriale.For hver materiale var det hensigten at udtages 4-8 borekerner/dybdesnit, som hveranalyseredes i 4 forskellige afstande fra primærkilden, som var kendt.De praktiske undersøgelser afgrænsedes til at omfatte et område i en afstand af 6cm fra den primære kilde. Borekernerne eller pladeprøverne blev udtaget som stør-re stykker af væg eller gulvmaterialer og blev efterfølgende sektioneret som ud-gangspunkt i følgende sektioner: 0-0,5 cm, 0,5-1 cm, 1-1,5 cm, 1,5-2 cm, 2-3 cm,3-4 cm, 4-5 cm og 5-6 cm, af prøvetager på lokaliteten eller i firmaernes internelaboratorier. For at undgå at friktionsvarme kunne ændre tilstanden af PCB i prø-vematerialet, blev prøveblokken sektioneret ved anvendelse af mejsel og den yder-ste skæreflade fra borekerne – eller pladeprøven - blev mejslet af før sektionerin-gen. Dermed kunne der udtages en prøve, som var så uforstyrret som mulig. Detblev vurderet, at udboring af støv ikke kunne hindre friktionsvarme i at ændre påmaterialeprøverne, hvorfor denne metode ikke er anvendt. Metoden er beskrevet iSBI anvisning nr. 241, men ved udtagning af disse prøver vurderedes risikoen forændring af materialeprøvernes indhold af PCB at være for stor, hvorfor manuelneddeling af prøverne med mejsel blev valgt.Laboratorieanalyser blev foretaget på sektionerne 0-0,5 cm, 0,5-1 cm, 1-1,5 cm og5-6 cm. De øvrige sektioner er gemt og kan analyseres i det omfang det vurderes,at der er behov for det.For pladematerialer blev der udtaget prøver fra alle tilgængelige materialer i enafstand af 15-30 cm fra primærkilden. Der foretoges ikke analyser af alle indsam-lede materialer, men de indsamledes med henblik på muligheden for eventuelt atudtage og analysere supplerende prøver.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

87/235

For at opnå entydige analyseresultater anvendtes udelukkende enkeltprøver vedudvælgelse af materialeprøver.Fugen (primærkilden) blev fjernet helt så der ikke var fugerester, der kunne konta-minere borekernen eller pladestykket (væg eller gulv), ved at der trækkes fugere-ster med ved udtagning af boreprøven/pladeprøven.Prøver til migrationsanalyser udtoges i det omfang det var muligt med en vinkelsli-ber, et kernebor eller en multicutter. I særlige situationer var det dog nødvendigt atanvende specialværktøj, men det blev i de tilfælde sikret, at prøverne udtoges på enmåde der muliggjorde præcis sekventering. Borekerner/snit sektioneredes på loka-liteten. Samtidigt blev den bedst mulige metode valgt, som sikrede, at skærefladenmellem beton og klinge ikke overstiger 80�C. Dette af hensyn til at hindre spred-ning af den PCB, som var migreret ind i materialeprøven. Friktionsvarme hindresbedst ved udtagning af en stor prøve, med efter følgende neddeling ved brug afmejsel og udtagning af prøven fra den indre del af materialeprøven for at hindrespredning af PCB i materialet og dermed ændring af prøvematerialet.Se i øvrigtbeskrivelse af analysemetoder i afsnit 3.1.1.

3.4.3 Resultater af undersøgelsenResultater af undersøgelsen er beskrevet i det følgende afsnit.Målingerne er foretaget på udsnit eksempelvis i intervallet 0-0,5 cm afstand fraprimærkilden. Gennemsnitsværdien i dette interval er i figurerne og ved beregnin-gerne repræsenteret som en enkeltværdi i en afstand af 0,15 cm. Der er ikke benyt-tet middelafstanden, da der er tale om kraftigt faldende koncentrationer, og denfundne middelkoncentration repræsenterer derfor bedre afstanden 0,15 cm fra kil-den end middelafstanden 0,25 cm. Den bedste værdi vil afhænge af det aktuellefald i koncentrationen (som igen afhænger af, hvilken afstand der fastsættes), mender er for enkeltheds skyld - og for bedre at kunne sammenligne mellem måleseri-erne - valgt at benytte afstandene 0,15 cm, 0,65 cm, 1,15 cm og 5,3 cm. Den efter-følgende modellering viser, at dette passer rimeligt godt med de fleste af serierne.Fyrretræ

Syv måleserier af indtrængning af PCB i karme af fyrretræ fra en PCB-holdig fugeses i figur 18. I en enkelt måleserie var resultaterne under detektionsgrænsen ogdisse resultater indgår ikke i figuren. Resultaterne er vist med logaritmiske x- og y-akser. I lighed med resultaterne for gasbeton nævnt ovenfor synes faldet at følge etpotensforløb (med et lineært fald på en dobbeltlogaritmisk skala) fremfor et ekspo-nentielt forløb.I de 7 måleserier fra henholdsvis en skole og en børnehave ses meget varierendeindtrængning i vinduesrammen af PCB fra primærkilden.Koncentrationerne i primærkilden, som er fugemasse, varierede fra 55.000 mg/kgtil 200.000 mg/kg med både højeste og laveste værdi målt i fugemasse fra skolen.Der er i figuren udeladt en enkelt måleserie, hvor der er fundet en meget lille værdii afstanden 0-0,5 cm (0,15 cm på figuren), som ligner en fejl. Der ses meget store

88/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

forskelle i indtrængning i træet. Koncentrationen i en afstand af 0-0,5 cm (0,15 cm)fra kilden varierer fra 200 til 20.000 mg/kg. De store forskelle, som ses i de første0,5 cm, skyldes formentlig forskelle i indtrængningen af selve fugemassen i træetsom f.eks. vil være afhængig af, om der er små revner i træet. Herefter er hældnin-gen på kurverne langt mere ensartede. Der er en tendens til, at de grupperer sigomkring to forskellige hældninger, men det kan meget vel være tilfældigt, og der erikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem hældningerne, og hvor målingerneer foretaget. I en afstand af 5-6 cm fra primærkilden er koncentrationen stadig mereend 50 mg/kg i to af prøveserierne, mens den for de øvrige er 1 til 30 mg/kg. I den-ne afstand varierer koncentrationen i målingerne af træ fra den samme skole fra 2til 190 mg/kg. På figuren er indtegnet regressionslinjer beregnet på de dobbeltloga-ritmisk transformerede data. Med de benyttede regressionslinjer kan det beregnes,at koncentrationen vil være under 50 mg/kg i en afstand af 10 cm fra primærkildeni alle måleserier. Det kan ligeledes beregnes, at koncentrationen i træet i en afstandpå 20 cm fra kilden stadig vil være mellem 0,3 og 30 mg/kg. Da der er tale om vin-dueskarme er det naturligvis af teoretisk betydning, hvad koncentrationen er i enafstand af 20 cm, men resultaterne kan indikere, at der eksempelvis i træplader vilkunne forventes en meget dyb indtrængning af PCB i materialer, der har kontaktmed primærkilden.100000

Blødt træ10000

Skole, idrætshal, 1Skole, idrætshal, 2Skole, gangareal 1Skole, pavilion, V facade

1000PCB total ,mg/kg

Skole, gangareal 2Børnehave, 1Børnehave, 2

100

Skole, idrætshal, 1Skole, idrætshal, 2

Skole, gangareal 1Skole, pavilion, V facadeSkole, gangareal 2

Børnehave, 1Børnehave, 2

0,10,11Afstand fra primærkilde, cm10

50 mg/kg

Figur 18

Målinger af PCB indtrængning i fyrretræ fra skole og børnehave. Koncentrati-onen i primærkilden (fugemasse) er vist som et målepunkt i 0,1cm og indgår ik-ke ved beregning af regressionslinjer. Indtegnede linjer er baseret på lineærregression på de logaritmisk transformerede data.

Letbeton

Tilsvarende data for indtrængning i letbeton er vist i figur 19. Tre måleserier, hvorresultaterne er under detektionsgrænsen, indgår ikke i figuren. Også for dette mate-riale kan indtrængning bedre beskrives som et potensforløb end et eksponentielt

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

89/235

forløb. Sammenlignet med dataene for træ er der større udsving i de enkelte måle-serier, hvilket kan skyldes materialets uens og porøse karakter.I lighed med resultaterne vist i litteraturstudiet er der meget stor indtrængning iletbetonen, og en ekstrapolation af regressionslinjerne viser, at i 4 ud af 5 måleseri-er er koncentrationen stadig over 0,1 mg/kg i en afstand af 20 cm fra primærkildenog i en enkelt af serierne er koncentrationen stadig på ca. 20 mg/kg i denne afstand.Som det ses i måleserierne i træ er der også i letbeton meget stor variation i ind-trængningen, og målingerne i 0-0,5 cm (angivet som 0,15 cm) varierer fra 160 til35.000 mg/kg. Forskelle skyldes formentlig forskelle i indtrængning af selve fuge-materialet i letbetonen. Herefter følger de fire af serierne stort set samme forløb,hvilket indikerer, at PCB'en - fra en afstand af 0,5 cm fra primærkilden og videre -vil udbredes ved den samme mekanisme i materialet. I 4 ud af 5 måleserier er kon-centrationen under 50 mg/kg i en afstand af 1,5 cm. I den sidste måleserie skal manhelt ud i en afstand af 12 cm før koncentrationen er under 50 mg/kg.En enkelt af måleserierne har markant højere fald som beror på en enkelt høj værdii 0,25 cm.1000000

Letbeton10000010000PCB total ,mg/kg10001001010,10,11Afstand fra primærkilde, cm10

Skole, facade, NSkole, gangareal 1Skole, pavillion, facade,V, 1Skole, gangareal 2Børnehave, stue, ØSkole, facade, NSkole, gangareal 1Skole, pavillion, facade,V, 1

Figur 19

Målinger af PCB indtrængning i letbeton fra skole og børnehave. Koncentrati-onen i primærkilden (fugemasse) er vist som et målepunkt i 0,1cm og indgår ik-ke ved beregning af regressionslinjer. Indtegnede linjer er baseret på lineærregression på de logaritmisk transformerede data.

Tegl

Resultaterne for tegl er vist i figur 20 Tre måleserier, hvor resultaterne er underdetektionsgrænsen, indgår ikke i figuren. For de fleste af måleserierne er indtræng-ningen i tegl lidt mindre end indtrængningen fundet i letbeton, med undtagelse afden ene måleserie i letbeton, som havde markant større indtrængning (som afhæn-ger af en enkelt høj værdi i 0-0,5 cm). I alle måleserier vil koncentrationen væreunder 50 mg/kg i en afstand af 2 cm fra kilden. For to af måleserierne er koncentra-tionen stadig over 0,1 mg/kg i en afstand af 10 cm fra kilden. Resultaterne svarer

90/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

godt til de resultater, der er vist i litteraturstudiet, hvor der dog er vist en enkeltmåleserie ned betydelig større indtrængning, som skyldes en høj koncentration i0,5 cm.I én af prøverne er primærkilden maling. Regressionslinjen ligger inden for variati-onen i regressionslinjerne for måleserierne, hvor kilden er fugemasse.100000010000010000PCB total ,mg/kg10001001010,10,11Afstand fra primærkilde, cm10

Tegl

Administrationsbygning,SBørnehave, 1Børnehave, 2SygehusAndet, maling primærkildeAdministrationsbygning,SBørnehave, 1Børnehave, 2

Figur 20

Målinger af PCB indtrængning i tegl i fire forskellige bygninger. Koncentratio-nen i primærkilden er vist som et målepunkt i 0,1cm og indgår ikke ved bereg-ning af regressionslinjer. Hvis andet ikke er angivet er primærkilden fugemas-se. Primærkilde for "Administrationsbygning; S" er 155.000 mg/kg og gemmersig bag markeringen for "Sygehus". Indtegnede linjer er baseret på lineær re-gression på de logaritmisk transformerede data.

Mørtel

Tre profiler af PCB i mørtel vist i figur 21, har hældninger af samme størrelsesor-den, som er set i letbeton og tegl.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

91/235

1000000

Primær kilde1000001000010001001010,10,010,11Afstand fra primærkilde, cm

Mørtel

Administrationsbygning, SydBørnehave 1Børnehave 250 mg/kgAdministrationsbygning, SydBørnehave 1Børnehave 2

PCB total ,mg/kg

Figur 21

Målinger af PCB indtrængning i mørtel fra 2 forskellige bygninger. Koncentra-tionen i primærkilden (fugemasse) er vist som et målepunkt i 0,1cm og indgårikke ved beregning af regressionslinjer. Indtegnede linjer er baseret på lineærregression på de logaritmisk transformerede data.

Beton

Resultaterne for beton er væsentligt anderledes end de måleserier, der vises i litte-raturstudiet, og der er kun en enkelt af måleserierne, der viser et forløb tilsvarendede forløb, der er præsenteret i litteraturstudiet. To af måleserierne er i denne under-søgelse taget ud fra maling som primærkilde. I begge måleserier er de målte kon-centrationer i den underliggende beton i alle dybder på under 1,3 mg/kg, på trods afat de to malinger havde koncentrationer på henholdsvis 20.000 og 6.000 mg/kg.Det er et noget anderledes resultat end fundet for tegl vist ovenfor, hvor indtræng-ningen mere svarer til det forløb, som ses når primærkilden er en fuge. Da der kunforligger to måleserier er materialet dog for beskedent til, at det kan konkluderes, atPCB ikke i nævneværdig grad vil migrere fra maling til beton.

92/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

10000001000001000010001001010,10,010,1

Primærkilde

Beton

Administrationsbygning, VestSkoleRektorbygning, primær kilde: maling, 1Rektorbygning, primær kilde: maling, 2Administrationsbygning, VestSkoleRektorbygning, primær kilde: maling, 1Rektorbygning, primær kilde: maling, 250 mg/kg

PCB total ,mg/kg

1Afstand fra primærkilde, cm

Figur 22

Målinger af PCB indtrængning i andre beton fra forskellige bygninger og medforskellige primærkilder. Koncentrationen i primærkilden er vist som et måle-punkt i 0,1cm og indgår ikke ved beregning af regressionslinjer. Hvis andet ik-ke er angivet, er primærkilden fugemasse. Indtegnede linjer er baseret på line-ær regression på de logaritmisk transformerede data.

Øvrige materialer

Resultater for andre materialer, hvor der af forskellige årsager kun er opnået færremåleserier fremgår af nedenstående figur.I glasvæv, som støder op mod PCB-holdigt maling, ses ligeledes ikke noget faldmed afstanden, hvilket meget vel kan skyldes, at glasvævet i stedet er tertiært kon-tamineret via indeluften i bygningen. Igen er materialet for beskedent til, at der kandrages konklusioner.Hårdttræsprøverne udviser både stigende og faldende koncentrationer med afstan-den fra kilden, og det er på grund af det beskedne antal målinger ikke muligt atdrage nogle konklusioner.Der er udover de viste målinger foretaget en række målinger i dampspærre, facade-plade, finermateriale, isolering (glasuld), maling (ud fra fuge), spånplade og sten,som ikke er vist – enten fordi primærkilden har haft så lav en koncentration, at allemålinger er under detektionsgrænsen, eller fordi der af andre grunde ikke var opnåen samlede måleserier.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

93/235

1000000

100000

Primærkilde

10000PCB total ,mg/kg

Hårdttræ,administrationsbygning, SydHårdttræ,administrationsbygning, VestGlasvæv, rektorbygning, primærmalingPlast, rektorbygningGlasvæv, rektorbygning, primærmaling50 mg/kgHårdttræ,administrationsbygning, SydHårdttræ,administrationsbygning, VestPlast, rektorbygning

1000

100

0,10,11Afstand fra primærkilde, cm10

Figur 23

Målinger af PCB indtrængning i andre materialer fra forskellige bygninger ogmed forskellige primærkilder. Koncentrationen i primærkilden er vist som etmålepunkt i 0,1cm og indgår ikke ved beregning af regressionslinjer. Hvis an-det ikke er angivet, er primærkilden fugemasse. Indtegnede linjer er baseret pålineær regression på de logaritmisk transformerede data.

Statistiske forskelle mellem materialer

Samstemmende for alle materialer er PCB-koncentrationen mindre end 50 mg/kg ien afstand af 2 cm fra primærkilden. Ligeledes er der mange af regressionslinjerne,der viser, at PCB-koncentrationen stadig er over 0,1 mg/kg i en afstand af 20 cmfra primærkilden.Det er med en statistisk analyse undersøgt, om der er signifikante forskelle mellemde fundne diffusionskoefficienter. Diffusionskoefficienten kan beregnes som hæld-ningen på regressionslinjerne på de dobbeltlogaritmiske afbildninger. Analysen erkun fortaget for de materialer, hvor der er et større antal målinger: Letbeton, tegl ogtræ.Det er ved analysen først undersøgt, om der kan anvendes samme koefficient foralle måleserier for hvert materiale. Det er for de tre materialer vist, at forskelle ikoefficienterne for det enkelte materiale ikke er signifikante. Til gengæld er for-skellene mellem materialerne signifikante med følgende gennemsnitskoefficienterangivet med standardfejl (standard error) i parentes:

›››

Letbeton: -1,37 (0,21)Tegl: -1,87 (0,27)Træ: -0,99 (0,19)

Det er med en statistisk analyse vist, at der er signifikante forskelle mellem diffusi-onskoefficienterne for de tre materialer (detaljer ikke beskrevet her).

94/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Materialeindtrængning i forhold til diffusionSåvel resultaterne vist her som resultater i litteraturstudiet viser, at der i enkeltetilfælde er trængt fugemasse (primærkilde) ind i sprækker i det tilstødende materia-le, og dette har stor indflydelse på, hvor dybt PCB trænger ind i det tilstødende ma-teriale. Variationen på indtrængningsdybde for det enkelte materiale synes såledesmere at afhænge af forskelle i indtrængning i den første halve centimeter end for-skelle i diffusionskoefficienter.Congenerspecifikke forskelle i indtrængning

Der er ikke noget i datamaterialet, der tyder på, at der er væsentlige congenerspeci-fikke forskelle i indtrængning af PCB i materialerne. Congenersammensætningernei de tilstødende materialer er klart en afspejling af sammensætningen i primærma-terialerne, som illustreret med nedenstående to figurer af to afstandsprofiler i letbe-ton. De to fuger, som fungerer som primærkilde, var henholdsvis lavt-chloreret oghøjt-chloreret og dette afspejler sig i alle prøverne i de tilstødende materialer. Re-sultaterne giver også en klar indikation på, at de fundne værdier i 5-6 cm faktiskstammer fra denne primærkilde og ikke f.eks. skyldes en tertiær forekomst, da pro-filerne er stort set identiske med profilerne i 1-1,5 cm afstand. Det vurderes, at derefter al sandsynlighed ikke er tale om en kontamination ved prøvetagning, da derved prøvetagning er taget alle forholdsregler til at undgå kontaminering af prøver-ne.605040% af PCB73020100#28#52#101#118#138#153#180

Letbeton 1Primær, fuge0-0,5 cm0,5-1,0 cm1,0-1,5 cm5,0-6,0 cm

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

95/235

4035302520151050#28#52#101#118#138#153#180Primær, fuge0-0,5 cm0,5-1,0 cm1,0-1,5 cm5,0-6,0 cm

Letbeton 2

Figur 24

% af PCB7

Congenersammensætning som funktion af afstanden til primærkilde (fuge) i toprøver af letbeton med forskellig primær kilde.

3.4.4 PCB mængder i sekundært forurenede materialerI tabel 25 er for hver prøveserie angivet følgende:

››

Regressionslinjerne beregnet på de dobbeltlogaritmisk transformerede data.Afstand fra fuge, hvor den beregnede koncentration i tilstødende materiale erhenholdsvis 50 mg/kg, 1 mg/kg og 0,1 mg/kg.Mængde af tilstødende materiale, som skal bortskæres pr. løbende meter fugefor at fjerne materiale med henh. ≥50 mg/kg, 1-50 mg/kg og 0,1-1 mg/kg.Mængder af PCB i de forskellige fraktioner af det bortskårne materiale.Mængde af PCB i fugen. Der er regnet med, at fugen er 1 cm dyb, 1 cm bredog har en massefylde på 1,6 g/cm3.

›

››

Der er ved beregning af mængde af tilstødende materiale, som skal bortskæres pr.løbende meter fuge, regnet med, at fugen har en dybde på 1 cm og det tilstødendemateriale har en tykkelse på 12 cm (svarende til en mursten). Snittet lægges såle-des, at det er parallelt med den flade, der vender mod fugen, og koncentrationen erhenh. 50 mg/kg, 1 mg/kg og 0,1 mg/kg i det punkt i snittet der ligger tættest på fu-gen (ud for fugen). Se nedenstående tegning. Flere af materialerne vil have andretykkelser end 12 cm, men der er her forenklet regnet med, at alle materialer harsamme tykkelse.PCB vil udbrede sig fra fugen ind i det tilstødende materiale som illustreret påmurstenen på tegningen. Hvis der tages et snit i en afstand af fugen på eksempelvis0,5 cm fra fugen, hvor koncentrationen umiddelbart ud for fugen er 50 mg/kg, vil

96/235 KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

der være dele af snittet, som er længere væk fra fugen, og disse dele vil derfor havelavere koncentration.Ved beregning af mængde af PCB i det bortskårne materiale er der lidt forenkletregnet med en kassemodel, som er illustreret på trærammen og beregnet med ennumerisk løsning opdelt i udsnit af 0,05 cm (dvs. at materialet for hver cm er op-delt i 20 sektioner). I materialer med meget dyb indtrængning er der for afstandeover 5,5 cm, anvendt udsnit af 2 mm ved beregningen.Ved beregning af samlede PCB mængder er de beregnede regressionslinjer benyt-tet. Der er ved beregningerne set bort fra de nærmeste 0,05 cm ind mod kilden, idetflere af kurverne, når man nærmer sig afstanden 0 cm, giver værdier langt overkoncentrationen i primærkilden. Ved at se bort fra de første 0,05 cm, var de bereg-nede gennemsnitskoncentrationer i intervallet 0-0,5 cm af samme størrelse som detmålte gennemsnit i 0-0,5 cm (nogle gange højere, andre gange lavere afhængig afregressionslinjens forløb i forhold til det første målepunkt).

Mursten

Fuge

Vinduesramme

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der inden for de enkelte materialer me-get stor variation, som det også er illustreret i de foregående figurer. Diskussionenvil her fokusere på malingerne i tegl, letbeton og fyrretræ.Det forhold, at prøverne ikke kan regnes at have samme repræsentativitet (eksem-pelvis 4 letbeton-serier fra en skole og én serie fra en børnehave, der er væsentliganderledes), gør, at det vurderes, at simple middelværdier af alle måleserier ikke errepræsentative, og der er derfor ikke foretaget beregninger på basis af middelvær-dier.For tegl ses det, at afstanden fra primærkilden, hvor koncentrationen når 50 mg/kg,varierer fra 0,3 til 1,2 cm, mens koncentrationen 0,1 mg/kg nås i 12-35 centimeters

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

97/235

afstand fra primærkilden. I letbeton er der en enkelt måleserie fra en børnehave,hvor de 50 mg/kg først nås i 14 centimeters dybde, mens afstanden for de øvrigemåleserier, som er udtaget på en skole, varierer mellem 0,1 og 0,8 cm. For de 4måleserier fra skolen nås 0,1 mg/kg i en afstand af 7-35 cm fra primærkilden. I fyr-retræ skal man ud i en afstand af 0,6-12 cm fra kilden inden koncentrationen ernede på 50 mg/kg, mens 0,1 mg/kg nås i flere meters afstand. Det skal dog siges, atdet er meget usikkert at ekstrapolere ud til flere meters afstand ud fra målinger in-den for de første 6 cm. I praksis betyder det, at man ikke kan regne med, at koncen-trationen er under 0,1 mg/kg i tilstødende træ.I højre del af tabellen er angivet materialemængder og mængder PCB i henholdsvism3og mg pr. løbende meter fuge.Beregninger af materialemængder, der skal fjernes, hvis der foretages snit paralleltmed fladen ind mod fugen, viser, at der typisk skal fjernes 5-10 gange så storemængder materiale, hvis man skal fjernes ned til 0,1 mg/kg sammenlignet med atfjerne ned til 50 mg/kg. Bemærk, at forskelle i materialemængder ikke er så udtaltesom forskelle i indtrængning, hvilket hænger sammen med, at snittene lægges pa-rallelt med fugen, hvorved der fjernes store mængder materialer med mindre kon-centrationer, end den koncentration, der har været udslagsgivende for, at snittet erlagt netop der, hvor det er. I en del serier er forskellen væsentlig større.Hvis man ser på, hvor meget PCB der er i de tilstødende materialer sammenlignetmed primærkilden, ses meget store forskelle, som er helt afhængigt af, hvor megetaf primærkilden der er trængt ind i denne den nærmeste del af materialet. I mangeaf måleserierne er mængderne i tilstødende materialer i størrelsen 0,2-2% af PCBmængden i primærmaterialer, men enkelte af serierne skiller sig ud med 10-20% ide tilstødende materialer. Dette gælder både for tegl, letbeton og træ.I alle profiler svarer PCB-mængden i udsnittet, som dækker intervallet 0,1-1mg/kg, til mindre end 0,5% af PCB-mængden i primærkilden. For alle tre materia-ler er der en enkelt af måleserierne, hvor mængden i udsnittet 1-50 mg/kg svarer tilca. 4% af primærkilden, mens de øvrige ligger i intervallet 0,1-2% af primærkilden.

ÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT

Tabel 25

Afstand fra fuge, materialemængder og PCB mængder ved forskellige snit.(for profiler, der ikke antages at vise en reelt indtrængning i materialerne, er værdierne ikke be-regnet).Mængde PCB(mg /m fuge)ved snit i afstand fra fugesvarende til:≥50mg/kg31221.79036865PCB ifuge(mg/m)Sekun-kun-dæri % affuge

Prøve

RegressionslinjeAfstand fra fuge (cm)Materiale (m2/m fuge) ved snit i afstandfra fuge svarende til:≥50mg/kg0,050,040,130,140,061-50mg/kg0,090,060,080,120,070,1-1 mg/kg0,620,400,601,180,50>0,1mg/kg0,750,500,811,440,63

TeglAdministrationsbygning, SBørnehave, 1Børnehave, 2SygehusAndet, primær kilde: ma-lingGennemsnits-koefficientLetbetonSkole, facade, NSkole, gangareal 1Skole, gangareal 2Børnehave, stue, ØGennemsnits-koefficientBlødt træSkole, idrætshal, 1Skole, idrætshal, 2Skole, gangareal 1Skole, pavillon, V facadeSkole, gangareal 2Børnehave, 1Børnehave, 2y = -0,81x +1,503y = -1,601x +1,587y = -0,671x +2,354y = -1,645x +3,359y = -0,783x +2,096y = -1,493x +2,497y = -0,892x +1,9y = -1,121x +0,733y = -1,360x +1,075y = -2,767x +1,457y = -1,061x +2,902-1,61y = -1,509x +1,075y = -1,62x +0,854y = -2,55x +1,774y = -1,828x +1,818y = -1,817x +1,122-1,88

50mg/kg0,40,31,11,20,5

1mg/kg5,23,45,09,94,1

0,1mg/kg23,713,912,234,814,7

1-50 0,1-mgmg/kg 1 mg/kg32164511126128916924.80024.80017.6002.960Maling0,3%0,2%10,5%16,7%Maling

0,10,30,80,813,6

4,56,28,03,4544

35,133,630,67,74764

0,020,040,100,101,63

0,080,090,110,060,33

0,540,740,970,4065,25

0,640,881,170,5667,21

47595912.521

515309652

8762i.b.

8.80027.20028.00032.00015.200

0,2%0,1%0,3%1,9%20,9%

Skole, pavillon, facade, V, 1 y = -1,724x +1,561

0,60,99,510,23,23,41,7

7210321111047747134

1.2354199.0764469.0482201.775

0,070,101,141,220,390,410,20

0,220,120,420,240,320,200,26

8,621,18385,2813,2057,275,6516,14

8,921,40386,8414,6757,986,2716,59

8365143.72710936241

129261.153369568174287

266i.b.8i.b.22i.b.

8.80024.80027.20028.00032.00024.80017.600

1,8%0,3%6,1%14,7%2,1%2,2%1,9%

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT

99/235

Mængde PCBPrøveRegressionslinjeAfstand fra fuge (cm)TeglGennemsnits-koefficientMørtelMørtel, administrationsbyg-ning, SMørtel, børnehave 1Mørtel, børnehave 2Gennemsnits-koefficientBetonBeton, administrationsbyg-ning, VBeton, skoleBeton, rektorbygning, pri-mær kilde: maling, 1Beton, rektorbygning, pri-mær kilde: maling, 2Andre materialerHårdttræ, administrations-bygning, SHårdttræ, administrations-bygning, VPlast, rektorbygningGlasvæv, rektorbygning,primær kilde: malingy = 1,802x +0,13y = -0,961x +0,69y = 0,144x +0,845y = -0,126x +0,9394y = 0,165x +0,124y = -1,338x +1,407y = -0,13x +-0,198y = -0,887x +-1,106y = -0,718x +1,242y = -3,629x +1,194y = -2,805x +1,692-2,380,20,71,054241.327490,030,090,120,210,040,076,450,260,486,680,380,67710.3793.230321133912526-1,1350mg/kg0,61mg/kg720,1mg/kg1.235Materiale (m2/m fuge) ved snit i afstandfra fuge svarende til:≥50mg/kg0,071-50mg/kg0,220,1-1 mg/kg8,62>0,1mg/kg8,92(mg /m fuge)ved snit i afstand fra fugesvarende til:≥50mg/kg8

PCB ifuge(mg/m)

Sekun-kun-dæri % affuge

1-50 0,1-mgmg/kg 1 mg/kg129268.8001,8%

24.80024.80017.600

2%42%19%

-0,6

-11,3

-63

-0,07

-0,13

-1,35

-1,55

-59

-100

-38

-8.800

-2%

----

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST101/235

3.4.5 Sammenfatning og delkonklusionPotensforløb vs. ek-sponentielt forløbIndtrængning af PCB er tidligere beskrevet i svenske og danske undersøgelser. Etlitteraturstudie publiceret af Miljøstyrelsen i år diskuterer, hvorledes indtrængnin-gen af PCB fra en primær kilde til tilstødende materialer bedst beskrives. Det harstor betydning om indtrængning følger et eksponentielt forløb (lineært forløb i enenkeltlogaritmisk afbildning) eller følger et potensforløb (lineært forløb i en dob-beltlogaritmisk afbildning). Ved et potensforløb vil der være en større del af PCB,der trænger langt ind i materialet. I følge litteraturstudiet kan indtrængningen i be-ton bedst beskrives som et potensforløb, mens indtrængning i gasbeton bedst be-skrives som et eksponentielt forløb.Resultaterne af denne undersøgelse viser, at indtrængning i fyrretræ, letbeton ogtegl bedst beskrives med et potensforløb, hvilket betyder, at PCB trænger relativtlangt ind i materialerne, og at man skal langt fra kilden, før koncentrationen er nedepå 0,1 mg/kg.Forskelle inden fordet enkelte materialeDer ses i de forskellige måleserier meget store forskelle i koncentrationerne i mate-rialerne i de første 0,5 cm fra kilden, som primært er fugemasse. Dette fortolkesmed, at dele af fugemassen nogle steder trænger inde i huller og sprækker i det til-stødende materiale. Koncentrationen i en afstand af 0-0,5 cm fra en primærkildemed omkring 100.000 mg/kg varierer eksempelvis i fyrretræ fra 200 til 20.000mg/kg. I denne afstand er indtrængningen således ikke bestemt af migrationen afPCB i træet, men af indtrængning af den PCB-holdige fugemasse. Længere inde imaterialet er yderligere indtrængning bestemt af migrationen af PCB i træet, og derses relativt ens migrationskoefficienter i de forskellige måleserier. De store forskel-le i de første 0-0,5 cm forplanter sig således som store forskelle gennem hele måle-serien. Det betyder, at det ikke er muligt præcist at forudsige, hvor langt PCBtrænger ind i et givet punkt.Resultaterne viser, at PCB trænger dybere ind i fyrretræet end i de øvrige materia-ler, og i en afstand af 4-5 cm fra kilden var der stadig ≥50 mg/kg i 2 ud af 7 måle-serier, mens den i de øvrige varierede mellem 2 og 38 mg/kg. På basis af beregnedemigrationskoefficienter kan det beregnes, at der i en afstand af 20 cm fra kildenstadig ville være mellem 0,3 og 30 mg/kg.I letbeton er der ligeledes en dyb indtrængning. I en afstand af 1 cm fra kilden erkoncentrationen i alle måleserier på nær én <50 mg/kg, men for den måleserie medden højeste indtrængning i de første 0,5-1 cm skal man beregnet ud fra migrations-koefficienten ud i en afstand af 12 cm før koncentrationen er under 50 mg/kg. Det-te beror ikke på, at migrationskoefficienten er anderledes i denne måleserie, menalene på den højere indtrængning i en afstand af 0-0,5 cm fra primærkilden.Det er med en statistisk analyse vist, at der er signifikante forskelle mellem diffusi-onskoefficienterne for letbeton, tegl og maling, som er de tre materialer, hvor der ertilstrækkelig mange profiler til at lave statistik.Resultaterne viser, at der skal tages mange prøver for at lave en udførlig beskrivel-se af indtrængningen i tilstødende materialer i en bygning. Grundet den store varia-

Forskelle mellemmaterialer

102/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

tion kan man ikke med sikkerhed forudsige, hvor langt PCB vil trænge ind i hvertenkelt tilfælde. Det er derfor væsentligt at afklare, om retningslinjer for fjernelse aftilstødende materialer skal basere sig på længste indtrængning eller på gennem-snitsværdier. Det vil være hensigtsmæssigt på grundlag af det samlede datamateria-le fra alle undersøgelser at udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan man på bag-grund af et mindre antal dybdeprofiler kan bestemme, hvor meget af det tilstødendemateriale der skal fjernes og bortskaffes selektivt.Mængde af PCB itilstødende materia-lerHvis man ser på, hvor meget PCB der er i de tilstødende materialer sammenlignetmed primærkilden, ses meget store forskelle, som er helt afhængigt af, hvor megetaf primærkilden der er trængt ind i denne den nærmeste del af materialet. I mangeaf måleserierne er mængderne i tilstødende materialer i størrelsen 0,2-2% af PCBmængden i primærmaterialer, men enkelte af serierne skiller sig ud med 10-20% ide tilstødende materialer. Dette gælder både for tegl, letbeton og træ.I alle profiler svarer PCB-mængden i udsnittet, som dækker intervallet 0,1-1mg/kg, til mindre end 0,5% af PCB-mængden i primærkilden. Udsnittet, som dæk-ker 0,1-1 mg/kg, vejer typisk 3-10 gange så meget som udsnittet, der dækker kon-centrationer ned til 1 mg/kg.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST103/235

44.1

Målinger af PCB i indeluftBaggrund

Indeluftmålingerne skal i følge udbudsmaterialet for kortlægningen lede til trovær-dige estimater for følgende vedrørende forekomst af PCB i indeluften:

›

Andel af danske bygninger, der har PCB i indeluften; samlet set og fordelt påbygningstyper.Fordelingen af bygninger med PCB i indeluften i koncentrationsintervaller,der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens aktionsværdier.Sammensætningen af congenere i indeluften fordelt på bygningstyper ogsammenholdt med de kilder, der er fundet til forureningen af indeluften.Sammenhængen mellem koncentrationen af PCB i de undersøgte materialer(både primære og sekundære kilder) og de fundne koncentrationer i indeluf-ten.Koncentrationer i indeluften fordelt på bygningstyper.Hvilke byggematerialer (og placeringen), der har betydning for påvirkningenaf indeluften.

›

››

4.1.1 Parametre, som har indflydelse påindeluftkoncentrationenDet er velkendt, at PCB-koncentrationen i indeluften varierer over tid, og at målingpå et enkelt tidspunkt ikke giver et fyldestgørende billede af PCB-koncentrationen ien bygning. Der er derfor behov for at gentage målinger over forskellige tidsperio-der for at kunne fastlægge den egentlige variation af koncentrationen i indeluften.Når der er tale om indeluftmålinger, er der derfor ikke tale om én koncentration,men normalt beskrives bygningens indeluftpåvirkning ved angivelse af et intervalfor at kunne beskrive den omfattende variation i alle de forhold, der har betydningfor koncentrationerne i indeluften (SBI, 2013).PCB-koncentrationen, som på et givet tidspunkt vil findes i indeluften i et rum,afhænger af en række faktorer, som beskrevet i nedenstående tabel. For at belysedisse faktorer måles en række parametreI tabellen er der skelnet mellem to typer af parametre:1. Parametre, som virker gennem en ændring af kildestyrken – dvs. raten, hvor-med PCB afgives fra materialer til indeluften.2. Parametre, som virker på anden vis – primært gennem øget luftskifte.

104/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 26ParameterBeskrivelse

Parametre, som har indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluft i et lokalepå et givent tidspunkt.Forventet sam-menhæng (altandet lige)Højere koncentra-tion i materialer >højere koncentra-tion i indeluft.Parameter, somkan målesPCBtotali materia-lerVirkning viaændret kil-destyrkeJa

Koncentrationen afPCB i materialer

PCB afgives fra PCB-holdige ma-terialer til indeluften. Koncentrati-onen i overfladen af materialerneer formentlig lavere end dybere imaterialet, men den samledekoncentration i materialet formo-des at have indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften.Migration af PCB til overfladen afmaterialerne, og afgivelsen tilluften er forskellig for de enkeltecongenere og den samlede afgi-velse vil derfor afhænge af sam-mensætningen i materialerne,som eksempelvis vil være ander-ledes i fugemasser end i maling.Jo større overflade jo højere afgi-velse og PCB-koncentration i luf-ten, for materialer med sammePCB-koncentration.PCB i termoruder, hvor ramme ogkarm indeholder PCB fra fugebåndog termokit, vil kunne afgive PCBtil indeluften.PCB-kondensatorer i lysstofarma-turer, og i særlig grad utættekondensatorer, vil kunne afgivePCB til indeluften.

Sammensætningenaf PCB i materialer

Materialer medhøjt indhold aflavtchloreredePCB vil resultere ihøjere koncentra-tion i indeluft.

Primær kilde:fugemas-se/maling/gulvmasse/afgivelse frakondensatorer.

Overfladen af dePCB-holdige mate-rialerTilstedeværelse afPCB-holdige termo-ruder

Større overfla-de > højere kon-centration i in-deluft.Termoruder modøst, vest og sydvil afgive PCB vedøget temperaturf.eks. solindfald.Tændte lysstof-armaturer (medPCB) > højerekoncentration iindeluft.Flere lysstofarma-turer (medPCB) > højerekoncentration iindeluft.

Samlet overfladeaf PCB -holdigtmateriale.Antallet af PCB-holdige termoru-der med karm ogrammeAntallet af PCB-holdige armatu-rer (fjernes evt. imålesituation)

Tilstedeværelse afPCB-kondensatorer

Placering af materia-lerne.

Alt andet lige vil PCB-holdige ma-terialer placeret indendørs afgivestørre mængder PCB til indeluftenend materialer placeret udendørs.For bygninger, der kun har PCB-holdige materialer placeret uden-dørs, er det endnu usikkert omPCB-koncentrationen i indeluftenunder særlige forhold vil kunnekomme op på Sundhedsstyrelsenslaveste vejledende aktionsværdieller om den under alle omstæn-digheder vil være væsentligt lave-re.

Placering inden-dørs resulterer ihøjere koncentra-tion i indeluft endplacering uden-dørs.

Placering: uden-dørs/indendørs

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST105/235

Parameter

Beskrivelse

Forventet sam-menhæng (altandet lige)Højere tempera-tur ude og inde >højere koncentra-tion i indeluft.

Parameter, somkan målesTemperatur, in-dendørsTemperaturudendørs

Virkning viaændret kil-destyrkeJa

Temperatur i luften,indendørs

Højere temperatur resulterer ihøjere afgivelse af PCB, som vist ien række undersøgelser. Af-hængig af placeringen af materia-lerne i konstruktionen kan såvelinde- som udetemperaturen haveindflydelse koncentrationen. Detvil også kunne resultere i en in-homogen afgivelse af PCB til in-deluften f.eks. solindfald ellerplacering af en PCB kilde bag enradiator, som er i brug.Afgivelsesraten fra primærkildermå forventes i højere grad atvære afhængig af temperaturenaf materialet end temperaturen irummet. Eksempelvis kan ind-vendige fuger omkring vinduerom vinteren have en væsentliglavere temperatur end luften irummet.Hvis den største primære kilde erPCB-holdige materialer placeretudendørs vil det forventes, attemperaturen kan have indflydel-se på afdampningen fra kilden.Luftfugtigheden kan påvirke afgi-velsen af PCB, men dette er ikkesærligt grundigt belyst og effekterer formentlig begrænset.Luftfugtigheden falder normaltmed stigende temperatur. Vedhøj luftfugtighed kan der være enindflydelse i forhold til mængdenaf støv i rummet, hvor der måles,og også adsorption til f.eks. ter-tiære kilder.

Materialernes tem-peratur

Højere tempera-tur > højere kon-centration i in-deluft.

Overfladetempe-ratur af materia-ler

Temperatur, uden-dørs

Højere tempera-tur > højere kon-centration i in-deluft.Ikke kendt

Temperatur,udendørs

Luftfugtighed

Luftfugtighed,inde

Luftskiftet

Ved luftskifte sker der en fortyn-ding af den PCB der afgives tilindeluften fra PCB-kilderne. Meden given kildestyrke (afgivelse) vilhøjere luftskifte normalt give la-vere PCB-koncentration i lokalet.Effekten vil være afhængig af omder er PCB i den luft, som træk-kes ind i lokalet.Ud over kilder internt i rummet vilPCB kunne tilføres fra hosliggenderum, med højere koncentration –og koncentrationen i det enkelterum vil derfor være afhængig afPCB-koncentrationen i hosliggen-de rum og retningen af luftud-vekslingen.

Højere luftskifte >lavere koncentra-tion i indeluft- forudsat at derikke er størrekoncentration ihosliggende rumog der er en luft-udskiftning medluft der er uforu-renet.

Total luftskiftemellem rum ogomgivelser even-tuelt opdelt på- udeluftskifte- luftskifte medhosliggende rum- koncentration itilstødende rumMåling af luftskif-te

Nej (se dis-kussion ne-denfor)

106/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Parameter

Beskrivelse

Forventet sam-menhæng (altandet lige)Sammenhæng vilafhænge af fore-komsten af hul-rum, forekomstenaf kilder i kontaktmed hulrum ogretningen af luft-udvekslingen.

Parameter, somkan målesMåling af diffe-renstryk kanformentlig kunanvendes til atbelyse variation iden enkelte byg-ning og mellembygningstyper.

Virkning viaændret kil-destyrkeNej

Luftudveksling mel-lem det undersøgterum og hulrum ibygningen.

Ud over kilder internt i rummet vilPCB kunne tilføres fra kilder pla-ceret i hulrum eller på ydersidenaf bygningen.PCB kan eksempelvis nå højekoncentrationer i hulrum i byg-ningen og den PCB-holdige luftkan under særlige vind- og tryk-forhold bevæge sig fra hulrum tilopholdsrum. Problemstillingen erindtil videre dårligt belyst, megetkompleks og specifik for den en-kelte bygning.

Anden luftudvekslingi bygningen

PCB kan også overføres gennemindblæsningen, hvis ventilations-aggregatet indeholder recirkulati-on og roterende varmeveksler.Endvidere kan overførslen af PCBfra et rum ske til et andet vedekstern overførsel af luft mellemventilationens afkast og indtagudenfor bygningen.PCB hæfter sig til støv. Ved storluftcirkulation og brug af lokaletvil der hvirvles støv op, som kanresultere i en øget PCB- koncen-tration i luften. Eksisterende må-linger viser dog, at støv bidragermeget beskedent til den samledemængde PCB i luften, og variationi støvmængden på overfladen, ogi hvilken grad det hvirvles op, harformodentlig en meget begrænsetindflydelse på variationen i PCB-koncentrationen i indeluften.

Der er ikke nogenentydig sammen-hæng, virkningenvil afhænge af enlang række for-hold i den enkeltebygning.

Vil kræve målingaf mekanisk luft-skifte og PCB-koncentrationen iindblæst luft

Nej

Koncentrationen afstøv i luften.

Øget støv i luf-ten > højere kon-centration i in-deluft.

PCB på henh.støv og gasform.Den anvendtemetode sondreikke mellem hvil-ken form PCBoptræder i. Deroplyses en in-deluftkoncentra-tion er sammen-sat af PCB i bådestøv og på gas-form.

Nej

Sammenhængene mellem PCB i indeluften og parametrene kompliceres af, at derkan være flere feedbackmekanismer, der påvirker kildestyrken og adsorptionen afPCB til overflader i rummet:

›

Teoretisk set vil koncentrationen af PCB i indeluften have indflydelse på afgi-velsen fra primærkilderne, det er dog usikkert, om det ved de aktuelle luftkon-centrationer og høje koncentrationer i primærkilderne har nogen betydning.Koncentrationen af PCB i luften påvirker ligevægtsforholdet mellem PCB iluften og materialer med relativt lavt PCB-indhold – dvs. på tider med højPCB-koncentration vil der være tendens til, at PCB adsorberer til overfladerog optages i materialerne, mens ligevægten, når PCB-koncentration i luften errelativt lav vil forskydes således, at de tertiære kilder fungerer som kilder.

›

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST107/235

Disse feedbackmekanismer må forventes at afspejle sig i en ikke-liniaritet mellemPCB-koncentration i luften og luftskiftet, men forholdet er indtil videre ikke velbe-skrevet.Variationer i de nævnte faktorer vil resultere i variationer over tid i PCB-koncentrationen i det enkelte rum i bygningen.Når man taler om variationer er det vigtigt at skelne mellem:

›

Variationen i primære parametre, som har direkte indflydelse på PCB-koncentrationen i luften.Variationen i fysiske forhold, som har indflydelse på variationen i de primæreparametre (f.eks. vindforhold der vil kunne have indflydelse på luftskifte,temperatur, tryk differens i bygning og flere andre parametre).

›

4.1.2 Variation inden for den enkelte bygning og mellembygninger og bygningstyperDet er kendt, at der kan være væsentlige forskelle mellem PCB-koncentrationenmålt i det samme lokale med f.eks. en måneds mellemrum og mellem dag/nat, og atder er væsentlige variationer mellem PCB-koncentrationer i de enkelte rum i densamme bygning.Den stedlige og tidlige variation er overordnet bestemt af ændringer i ydre forholdog anvendelsen af bygningen. Variationen kan beskrives for de enkelte bygninger,men hvis det skal være muligt at uddrage noget mere generelt på tværs af bygnin-ger, vil det være nødvendigt at definere nogle generelle forhold, som kan have ind-flydelse på PCB-koncentrationen.Stedlig variation(inden for den enkelte bygning) kan relateres til:

›

Orientering i forhold til verdenshjørner. Der vil være en effekt af vindpåvirk-ning (vinden kommer hovedsageligt fra vest) og solindfald (højere temperatu-rer på sydsiden end på nordsiden). Effekten vil i det enkelte hus dog være me-get bestemt af, hvor primærkilder er placeret, som vil sløre et eventuelt gene-relt mønster.Horisontal placering i huset. På grund af luftstrømme og temperaturforhold,vil der alt andet lige forventes højere PCB-koncentrationer i de øverste etagersammenlignet med de nederste.Placering af primærkilder og ventilationsmæssige forhold. Disse faktorer vilvære helt forskellige fra bygning til bygning, og der kan ikke forventes nogetgenerelt mønster.

›

Variation som funktion af brugen af huset:

›

Der må i mange bygninger forventes væsentlige forskelle i PCB-koncentrationen mellem de situationer, hvor bygningen (eller det rum der må-les i) er i brug. Afhængig af ventilationsforholdene (aktiv eller passiv ventila-tion) forventes væsentligt højere luftskifte, når bygningen er i brug, end nården ikke anvendes.

108/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

›

Brug af bygningen kan også resultere i øget luftcirkulation, der kan resultere iøget indhold af støv.

Tidslig variation:

›

Anvendelsen af bygning. Særligt i anvendelsestiden må der forventes væsent-lige forskelle afhængig af variation i brugen af bygningen/lokalet, som førstog fremmest virker gennem forskelle i luftskiftet.Klimatiske forhold – temperatur og vind. Vil give en tidslig variation både ibrugssituationen og når lokalet ikke er i brug.

›

At det kan være vanskeligt at forklare variationen illustreres af en ny undersøgelseaf variationen i radon koncentration mellem 200 nybyggede huse i Danmark, hvorman relaterede radon koncentrationen til kommune, bygningsalder, gulvareal,gulvniveau, om der var kælder samt mur- og tagkonstruktion. På basis af en multi-variat analyse var det muligt at forklare 9 % af variationen i radon koncentrationenud fra disse parametre og sammenhængen til enkeltparametre var for ingen af pa-rametrene statistisk signifikante (Bräuner et al., 2012). Det samme vurderes at væregældende for PCB i indeluft, dog opfører PCB sig anderledes, og der vil ligeledesvære en effekt af adsorption/desorption fra både sekundære og tertiære kilder.

4.2

Prøvetagning og analyse

På baggrund af resultaterne i ENS kortlægningen af PCB i bygningsmaterialer (fa-se 2 af kortlægningen) og en byggeteknisk gennemgang er der udvalgt i alt 67 byg-ninger, inden for de tre bygningskategorier, som skal indgå i indeluftundersøgel-serne, se afsnit 2.3.5 for yderligere beskrivelse.Der udvalgtes i hver bygning to rum, henholdsvis rum A og rum B, som undersø-gelserne af indeluften udførtes i. Rummene udvalgtes ud fra de højeste koncentra-tioner i bygningsmaterialerne. Et rum blev betragtet som ikke egnet til prøvetag-ning, hvis det ikke var meningsfyldt at udføre en måling der, f.eks. i en trappe-skakt, hvor der naturligt vil være et meget højt luftskifte, i et meget stort rum, derikke kan lukkes af, eller hvis der er renoveringsarbejder i rummet. Derudover skul-le det være muligt, at identificere et tidsrum i løbet af døgnet, hvor der ikke varaktivitet i bygningen, så der kunne opnås stabile forhold i de hosliggende rum ibygningen. Der blev således målt i tidsrum, hvor bygningen ikke var i brug, oghvor det var muligt at foretage indeluftmålingerne i de to rum uden forstyrrelser imåleperioden.I to rum i hver bygning er der fortaget følgende undersøgelser i forbindelse medundersøgelsen af PCB i indeluften:

›

PCB i luft: 2 luftprøver af PCB i hvert sit rum, hvor der tidligere er påvist be-tydende koncentrationer af PCB i bygningsmaterialer.PCB-kildernes mængde: Overfladearealer og volumen af PCB-kilderne opmå-les og beskrives i de rum, hvor der er opsamlet luftprøver.

›

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST109/235

›

PCB i materiale: I 12 udvalgte bygninger er der udtaget supplerende prøver afbygningsmaterialer og inventar. De 12 bygninger er udvalgt før gennemførelseaf indeluftmålingerne, ud fra hvor der tidligere er påvist primærkilder af PCB imaling, fuge og gulvbelægninger.

Mens opsamlingen af PCB i luften fandt sted udførtes logninger af:

›››

TemperaturLuftfugtighedDifferenstryk

Desuden blev der i målerum med mekanisk ventilation udført måling af den ind-blæste og udsugede volumenstrøm samt af temperatur. Luftskifte blev målt i ét afde to målerum i hver bygning, defineret som rum A, ved at måle henfaldet af spor-gassen brint.Før udtagning af luftprøven blev rummet udluftet i 10-15 minutter.Under indeluft-målingen var døre og vinduer lukkede og opvarmningsanlægget samt eventuelleventilationsanlæg kørte som normalt. Eventuelle små friskluftventiler monteret ivinduesrammer var lukkede.Der befandt sig ikke personer eller dyr i rummene under prøvetagningen. Prøveta-gerne forsøgte at undgå at bevæge sig omkring i nærheden af rummene, samt ikkeat åbne og lukke døre og vinduer i nærheden af rummene under prøvetagning. Bådeindeluftmåling og luftskiftmåling igangsattes ved anvendelse af timere, som gav entidsforsinkelse med det formål at stabilisere luftvolumenet i rum A, for at sikrebedst muligt luftprøvetagning/luftskiftmåling.De anvendte metoder til udtagning af prøver, måling af luftskifte, måling af venti-lation, mm. er beskrevet i Bilag 1 og 2.For at belyse forekomsten af flere PCB congenere end de syv PCB congenere, somindgår i standardanalyser, er der til indeluftundersøgelserne målt for følgende 27congenere:

›

De 6 indikator-congenere som udgør PCB6: PCB nr. 28, 52, 101, 138, 153 og180.De 12 dioxinlignende congenere: PCB nr. 77, 81, 105, 114, 118 (med i PCB7),123, 126, 156, 157, 167, 169, og 189.Yderligere 9 ikke-dioxinlignende congenere: PCB nr. 66, 74, 99, 170, 178,182, 183, 187, og 190.

›

Prøverne er blevet analyseret i laboratorium med GC-MSD-SIM metoden. Total-PCB er beregnet som 5 gange summen af de 7 congenere.Det udførte undersøgelsesprogram giver ikke mulighed for at belyse følgende:

110/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

›

Variation over tid.Ved kun at foretage målingerne på én dag får man ikkebelyst den variation, der er over tid, og man får ikke et fyldestgørende billedeaf den gennemsnitlige PCB-koncentration i bygningerne. Det er velkendt, atPCB-koncentrationen varierer afhængig af en række parametre, men variatio-nen er ikke velbelyst. Der er således en væsentlig usikkerhed, når enkeltmå-linger holdes op mod Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsniveauer, og derer ikke nogen konsensus om, hvordan man tager højde for denne variation.Målebetingelser.Ved at foretage målingerne i rum, som ikke benyttes, fåsikke et reelt billede af PCB-koncentrationen i indeluften i brugssituationen.Brug af rummet kan bl.a. indebære øget luftcirkulation, give mere støv i luftenog påvirke luftskiftet internt i bygningen og mellem bygningen og omgivel-serne. Det er dog usikkert, hvor meget brugen af rummet har indflydelse påPCB-koncentrationen i indeluften. I afsnit 4.3.1 er medtaget undersøgelser ud-ført i forlængelse af disse undersøgelser, som viser, variationen i og udenforanvendelses tiden i bygningen.Congenere der måles.Der fortages i undersøgelserne analyse af 27 congene-re, som er en udvidelse i forhold til standardmålinger af PCB7. Det er vel-kendt, at de lavtchlorerede PCB (med lavt congener-nummer) i højere grad af-gives fra materialerne. Afgrænsningen til PCB27kan derfor give nogle be-grænsninger i forhold til at belyse den congener-specifikke sammenhæng mel-lem PCB i materialerne og i indeluften, hvad angår lavtchlorerede PCB.Luftskiftemålinger.Luftskiftemålingerne udføres som henfaldsmålinger udenaktivitet i rummet og uden eventuelt normal passiv og mekanisk ventilation.Det betyder, at det målte luftskifte ved disse undersøgelser kan være lavereend ved normal anvendelse af bygningen. Dette kan have betydning for atkunne beskrive sammenhængen mellem koncentrationen af PCB i de under-søgte materialer (både primære, sekundære og tertiære kilder) og de fundnekoncentrationer i indeluften.

›

4.3

Resultater af undersøgelsen

4.3.1 PCB i indeluftResultaterne af målinger af PCB i indeluft i 67 bygninger fremgår af nedenståendetabel. Der er foretaget målinger i 2 rum i hver bygning, og tabellen er baseret påden højest målte værdi i hver bygning.Som det fremgår, blev der fundet ≥300 ng/m3i ét af de undersøgte én- og tofami-liehuse og i én af de undersøgte etageejendomme. I ingen af de undersøgte bygnin-ger inden for disse to bygningstyper blev der fundet ≥2.000 ng/m3. I henholdsvis71 % og 75 % af bygningerne, hvor der er foretaget indeluftmålinger, er der fundetmindre end 30 ng/m3, hvilket er tæt på detektionsgrænsen.Der var en markant højere hyppighed af kontorejendomme og offentlige institutio-ner med ≥300 ng/m3. I 12 af de 33 undersøgte bygninger (36 %) blev der fundet

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST111/235

mindst et lokale med ≥300 ng/m3, og der blev fundet ≥3.000 ng/m3i én bygning.Resultaterne er fint i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen af mate-rialer, hvor det blev konstateret, at omfattende forekomst af indendørs materialermed høj koncentration af PCB var mest udbredt i kontorejendomme og offentligeinstitutioner. I lighed med resultaterne af undersøgelsen af PCB i materialer kan detkonstateres, at etageejendomme med omfattende PCB forureninger, som de ek-sempler der har været fremme de seneste år, ikke er et udbredt fænomen.Resultaterne svækkes af, at der var ejere af udvalgte bygninger, der ikke ønskede atdeltage i denne del af undersøgelsen. Som det fremgår af tabellen, blev der eksem-pelvis kun fundet ≥300 ng/m3i ét ud af de 14 undersøgte parcelhuse, men der var 5ejere af bygninger med relativt høje koncentrationer af PCB i materialer, der ikkeønskede at deltage i undersøgelsen. Det er ved tilrettelæggelse af undersøgelsenantaget, at der var en meget lille mulighed for at finde ≥300 ng/m3i de øvrige byg-ninger, hvor der ikke forekommer materialer indendørs med PCB-koncentrationerover 50 mg/kg. I hvilket omfang denne antagelse holder stik diskuteres nærmere ide følgende afsnit og i forbindelse med estimaterne af antallet af bygninger i Dan-mark med PCB i indeluften i forskellige koncentrationsniveauer.Tabel 27PCBtotali indeluft,Alle bygningerng/m3Antal<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000300-2.0002.000-3.000Samlet antal bygningerundersøgt for PCB iindeluftSamlet antal bygningerundersøgt for PCB imaterialer *1Udvalgte, som ikkeønskede at deltage iindeluftundersøgelse*2323523141113067352Hyppig-hed aftotal48%52%34%21%1%1,5%19%0%100%

Højst målte værdi for bygninger udvalgt til undersøgelse for PCB i indeluft.Højest målte værdi pr bygningÉn- og tofamiliehuseHyppig-hed aftotal71%29%7%7%0%0%7%0%100%EtageejendommeHyppig-hed aftotal75%25%15%5%0%0%5%0%100%Kontorejendomme ogoffentlige institutionerAntal7261912111103393Hyppighedaf total,indeluft21%79%58%36%3%3%33%0%100%

Antal10411001014154

Antal15531001020105

11 (etboligsel-skab)

Angiver det samlede antal bygninger undersøgt for PCB i materialer, hvorfra bygnin-ger med materialer med de højeste koncentrationer er udvalgt til undersøgelse forPCB i indeluft.

112/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Angiver antallet af bygninger som på basis af høje koncentrationer af PCB i materia-ler blev udvalgt til undersøgelse af PCB i indeluft, men som ikke ønskede at deltage iundersøgelsen.

Hvis man opdeler kategorien kontorejendomme og offentlige institutioner yderlige-re ses, at der er fundet en relativ høj hyppighed af bygninger med ≥300 ng/m3i så-vel private kontorejendommene som offentlige bygninger. Det samlede antal un-dersøgte private kontorejendomme er dog ret lavt, da det som tidligere omtalt varvanskeligt at finde bygningsejere, der ville deltage i undersøgelsen.Der er i tabellen lavet en sammenligning mellem resultaterne af kommunerneskortlægninger af PCB i indeluft i kommunale ejendomme og ENS kortlægningensresultater. Hvis det antages, at ingen af de bygninger, hvor der ikke er foretagetmålinger, indeholder ≥300 ng/m3i indeluften, er hyppigheden af bygninger med≥300 ng/m3i ENS kortlægningen 12% af alle bygninger mod 7% (5-9% konfiden-sinterval) fundet i kommunernes kortlægninger. Da kommunernes kortlægningeromfatter 507 tilfældigt udvalgte bygninger, er disse resultater mere robuste endresultaterne for kommunale ejendomme i ENS kortlægningen. Men resultaterne afENS kortlægningen bekræfter, at resultaterne af kommunernes kortlægninger næp-pe overestimerer forekomsten af PCB i offentlige bygninger.Desuden viser undersøgelsen tydeligt, at forekomsten af høje koncentrationer afPCB i indeluft er mere udbredt i offentlige bygninger og kontorejendomme end ietageejendomme og én- og tofamiliehuse.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST113/235

Tabel 28

Højst målte værdi for kontorer og offentlige bygninger sammenlignet med re-sultaterne af målinger af PCB i indeluft udført af kommunerne.Højest målte værdi pr bygning

KontorejendommePCBtotali indeluft,ng/m3AntalHyppig-hed aftotal8%92%58%42%0%0%42%0%100%

Offentlige bygningerHyppig-hed aftotal29%71%57%33%5%5%29%0%100%12%2%2%Hyppighedaf total,undersøgte(OBS)

Kortlægning af kommunale ejen-domme i kommunerne

Antal

Hyppighed af total

<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000300-2.0002.000-3.000Samlet antal bygningerundersøgt for PCB iindeluftSamlet antal bygningerundersøgt for PCB imaterialer *1Udvalgte, som ikkeville deltage i indeluft-undersøgelse *2

11175005012

615127116021

372135743572285507

73%27%15%7%1%0,4%6%1%100%

Angiver det samlede antal bygninger undersøgt for PCB i materialer, hvorfra bygnin-ger med materialer med de højeste koncentrationer er udvalgt til undersøgelse forPCB i indeluft.

Angiver antallet af bygninger, som på basis af høje koncentrationer af PCB i materia-ler blev udvalgt til undersøgelse af PCB i indeluft, men som ikke ønskede at deltage iundersøgelsen.

4.3.2 Sammenhæng mellem primær, sekundær og tertiærkilder til PCBDer er gennemført et stort antal supplerende målinger ved det beskrevne målepro-gram i afsnit 4.2. De udførte målinger danner alle grundlag for vurdering af de ud-førte indeluftmålinger.

114/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Figur 25

Principskitse af primære, sekundære og tertiære kilder i en bygning.

De viste kilder til PCB i en bygning har forskellig udbredelse, overflader og om-fang. De vil derfor have forskellige indvirkning på den påviste indeluftkoncentrati-on i det rum i en bygning, hvor de optræder.Den typiske sammenhæng mellem påviste kilder til PCB i et rum i henholdsvis én-og tofamiliehuse, etagebyggeri og offentlige kontorer og institutioner er præsente-ret i 3 cases, der sammenfattes nedenfor. Se bilag 3 for detaljeret beskrivelse.Case énfamiliehusCase énfamiliehus viser en bygning, hvor den primære kilde er en gulvmaling iboligens kælder. Der er ikke påvist andre primærkilder i bygningen, som vurderesat kunne give væsentlig påvirkningen af indeluften.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST115/235

Figur 26

Case énfamiliehus. Målepunkter for bygningsmaterialer, indeluft, differens-trykmåling, temperatur og luft fugtighed, samt angivelse af resultat af målingeri rum A. På denne lokalitet er primærkilden maling på gulv. Maling på væg kanvære en sekundær kilde eller en primær kilde. Øvrige bygningsmaterialer vur-deres at være sekundære eller tertiære kilder med PCB.

Der er påvist et indhold i indeluften på 18 ng/m3i kælderen, som således er underdet laveste aktionsniveau på 300 ng/m3. I boligens stueplan er der påvist indhold afPCB i indeluften på 7 ng/m3. På tilsvarende måde som i rum A, præsenteret i figur26, hvor der er påvist tertiære kilder med koncentrationsniveauer op til 115 mg/kg iet gulvtæppe, vil det være forventet, at der i bygningens stueplan kan påvises ind-hold af PCB fra den påviste primærkilde i inventar etc., dels pga. bygningens luft-udveksling med kælderen, dels pga. af transport mellem kælderen og stueplan ibygning af materialer, som er sekundært eller tertiært forurenet med PCB.I dette énfamiliehus er det påviste koncentrationsniveau i indeluften lavt. Erfaringfra de udførte målinger i kortlægningen viser dog, at der kan være betydende pri-mære kilder i bygningen, hvor der ikke er ophold, som har betydning for andre deleaf bygningen, som anvendes til ophold.Case etagebyggeriCase etagebyggeri viser en bygning, hvor den primære kilde er en indvendig fugeved et vindue i bygningens stueplan. Der er ikke påvist andre primærkilder i byg-ningen, som vurderes at kunne give væsentlige påvirkninger af indeluften.

116/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Figur27

Case etagebyggeri. Målepunkter for bygningsmaterialer, indelufttemperatur og-fugtighed, samt angivelse af resultat af målinger. På denne lokalitet er pri-mærkilden fugematerialer indvendig i form af fuge ved vindue. Vindueskarmenvurderes at være en sekundær kilde. Maling og plastliste vurderes at være ter-tiær kilder.

Der er påvist et indhold i indeluften på 900 ng/m3i stueplan i et mødelokale. Kon-centrationen overskrider således Sundhedsstyrelsens nedre aktionsniveau på 300ng/m3, men er under arbejdstilsynets krav på 1.200 ng/m3ved 8 timers ophold ilokalet. I et andet lokale i stueplan er der påvist indhold af PCB i indeluften på1.100 ng/m3. Der kan påvises tertiære kilder med koncentrationsniveauer op til 100mg/kg i malinger i rummet, og det vil derfor være forventet, at der i bygningen kanpåvises indhold af PCB i inventar etc., også i andre rum, som er tertiært forurenetfra den påviste primærkilde.Case skoleCase skole viser en bygning, hvor den primære kilde er en indvendig fuge mellembetonelementer (dilatationsfuge), og som er vidt udbredt i bygningens stueplan.Der er ikke påvist andre primærkilder i bygningen, som vurderes at kunne give væ-sentlige påvirkninger af indeluften.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST117/235

Figur 28

Case skole. Målepunkter for bygningsmaterialer, indeluft, temperatur og fug-tighed, samt angivelse af resultat af målinger. På denne lokalitet er primærkil-den fugematerialer indvendig i form af dilatationsfuge. Plastfodliste vurderes atvære en sekundær/tertiær kilde. Øvrige bygningsmaterialer vurderes at væresekundære eller tertiære kilder med PCB.

Der er påvist et indhold i indeluften på 1.950 ng/m3i stueplan i et undervisningslo-kale. Koncentrationen overskrider således Sundhedsstyrelsens nedre aktionsniveaupå 300 ng/m3, og arbejdstilsynets krav på 1.200 ng/m3ved 8 timers ophold i lokaletfor de ansatte på skolen. I et andet lokale i stueplan er der påvist indhold af PCB iindeluften på 1.800 ng/m3. Der kan påvises tertiære kilder med koncentrationsni-veauer op til 275 mg/kg i malinger og det vil derfor være forventet, at der i bygnin-gens andre rum kan påvises indhold af PCB i inventar etc., som er tertiært forurenetfra den påviste primærkilde. Dette skyldes bygningens luftudveksling med den øv-rige del af bygningen samt transport af tertiært forurenede materialer mellem stue-plan og den øvrige del af i bygning, som er sekundært eller tertiært forurenet medPCB. For at nedbringe koncentrationsniveauet i indeluften er det nødvendig at fast-holde en konstant temperatur på mellem 20-220C, sikre optimal forebyggelse vedrengøring og øget udluftning samt forbedre ventilationen af bygningen.Derefter bør der opstilles en målrettet handlingsplan for nedbringelse af indeluft-koncentrationerne med det formål at opnå en stabil påvirkning af indeluften, somikke varierer ved temperaturstigninger om sommeren eller ændringer i drift, adfærdog ved almindelige vedligeholdelse af bygningen. Der skal udarbejdes en rækkedokumenter, som har til formål at sikre ansatte og arbejdsgivere får tilstrækkeliginformation om arbejder i og omkring en bygning, som indeholder PCB. Der hen-vises til yderligere information på PCB-guiden.dk.

118/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

4.3.3 Sammenhæng mellem koncentrationen af PCB,bygningsanvendelse og temperaturI 11 bygninger er der gennemført gentagelse af indeluftmålinger med henblik påvurdering af variationen i indeluften over tid. Der er i disse bygninger gennemførtindeluftmåling ved anvendelse af samme metode som ved kortlægningen. Genta-gelsesmålingen er dog udført i bygningens anvendelsestid, hvorved luftskiftet ibygningen vurderes at være højere som følge af brug af bygningen.I de 11 bygninger er det med baggrund i de udførte målinger muligt at vurdere va-riationen i indeluftkoncentration ved varierende temperatur og forskelle mellemmålinger i og udenfor anvendelsestiden af den øvrige bygning.Tabel 29Bygningstype

PCB i indeluft udført i samme bygning og rum på to forskellige tidspunkter, oghvor bygningens øvrige rum enten er under anvendelse eller uden anvendelse.Første in-deluftmålingBygningensøvrige rumFørsteindeluft-målingAnden in-deluftmålingBygningensøvrige rumAndenin-deluft-målingForskel mellem1. og 2. in-deluftmåling

Kontorbygninger ogoffentlige institutionerKontorbygninger ogoffentlige institutionerEtageejendomEtageejendomKontorbygninger ogoffentlige institutionerKontorbygninger ogoffentlige institutionerKontorbygninger ogoffentlige institutionerKontorbygninger ogoffentlige institutionerKontorbygninger ogoffentlige institutioner

AnvendesAnvendesAnvendes ikkeAnvendes ikkeAnvendes ikkeAnvendesAnvendes ikkeAnvendesAnvendes

1.9501.8009001.100410290750550335

Anvendes ikkeAnvendes ikkeAnvendesAnvendesAnvendesAnvendes ikkeAnvendesAnvendesAnvendes

3.1003.750240490600475900500245

1,62,13,82,21,51,61,21,11,4

Indeluftkoncentrati-onens afhængighedaf anvendelse

Af tabel 29 fremgår det, at PCB-koncentrationen i luften i anvendelsestiden foretagebyggeri, kontorer og offentlige bygninger varierer med en faktor 1,1-3,8 af-hængig af, om målingerne er udført med brugere eller uden brugere tilstede i andrerum.Ved måling af indeluften i anvendelsestiden ses generelt, at koncentrationerne erca. 1,8 gang lavere end koncentrationen er uden anvendelse af bygningen. Detteogså selv om der er tale om meget forskellige bygningstyper, og at der er målt un-der forskellige temperaturforhold og målt med meget forskellige luftskifte i de på-gældende bygninger.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST119/235

Indeluftkoncentrati-onens afhængighedaf temperatur

Hvis der foretages en temperaturkorrektion af de målte indeluftkoncentrationer ba-seret på model fra SBI-anvisning nr. 242, kan det beregnes, at der kan forventes enforskel på mellem 2-5 gange på målinger udført med brugere eller uden brugeretilstede.I nedenstående figurer er vist temperaturkorrektion for et etagebyggeri sat i forholdtil tilsvarende temperaturkorrigerede data for Farum Midtpunkt. Kurverne fra Fa-rum er hver baseret på et stort antal målepunkter, mens kurverne fra denne under-søgelse hver er baseret på 2 målepunkter.

Etagebyggeri10000PCBkoncentration i indeluft10001001010 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324252627280,1Rum AFarum1 (etagebyggeri)TemperaturRum BFarum2 (etagebyggeri)

Figur 29

Indeluftkoncentrationen som funktion af temperatur for etagebyggeri med kæl-der. De to kurver for rum A og B er baseret på to målepunkter hver, mens kur-verne for Farum 1 og 2 er baseret på et omfattende datamateriale fra undersø-gelserne i Farum Midtpunkt (Lundsgård et al., 2010, SBMI,2011).

Eksemplerne fra de tre cases viser, at der vil være betydende ændringer i indeluft-koncentrationen ved ændring af eller fastholdelse af temperaturen på f.eks. 210C.For opretholdelse af et godt indeklima anbefales temperaturer mellem 20-220C.Hvis bygningen har forhøjede indeluftkoncentrationer af PCB, kan der derfor medfordel opretholdes en lav temperatur f.eks. 200C.Ved indeluftmålinger foretages der konditionering af rummet inden målinger påbe-gyndes. Ved denne undersøgelse er der anvendt 15 minutters udluftning før opstartaf prøvetagningen. Hvis der var ventilationsanlæg blev rummet konditioneret mi-nimum 2 timer før opstart af prøvetagningen.Det vurderes med baggrund i de udførte temperaturmålinger, at der generelt kanses en stabilisering af rummet efter mindre end 0,5 time, under forudsætning af at

120/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

der ikke er solindfald i rummet eller andre udefrakommende påvirkninger. Af figur30 fremgår temperatur datalogningerne for de 15 højeste indeluftkoncentrationer.

28 �C26 �C24 �C22 �C20 �C18 �C06:00

10:48

15:36

20:24

01:12

06:00

10:48

Kontorbygninger og off. InstitutionerEn- og tofamiliehuseEtageejendommeFigur 30Datalogning af temperatur i rum A for de 15 højeste indeluftkoncentrationer.

4.3.4 Ventilation i undersøgte bygningerVentilationen er målt i et rum i 15 enfamiliehuse, 20 etagebyggerier og 32 kontorerog offentlige bygninger, hvor indeluftmålinger for PCB er foretaget. Ventilationener målt som:

››

Luftskiftet ved måling af henfaldet af sporgasMekanisk indblæst og udsuget luftstrøm i rum med mekanisk ventilation.

Detaljeret beskrivelse af målemetode og målekriterierne er angivet i afsnit 4.2 ogbilag 2.For de 15 målinger udført i énfamilieshuse, er 14 målinger brugbare. På den ikkebrugbare måling var antallet af optagne sporgaskoncentrationer for få, så en accep-tabel nøjagtighed ikke kunne opnås. De udførte målinger var alle i intervallet 0,029- 1,01 h-1, svarende til en middelværdi på 0,32 h-1. Kun i en bygning blev der måltover 0,5 h-1.I 20 etagebyggerier vurderes alle udførte målinger brugbare. De udførte målingervar alle i intervallet 0,033-1,13 h-1, svarende til en middelværdi på 0,32 h-1. 3 af de20 målinger i etagebyggeri var i intervallet 0,58-1,13 h-1; altså over 0,5 h-1, som ernogenlunde svarende til det gældende krav på 0,3 l/s pr. m2etageareal.I de undersøgte 32 kontorer og offentlige institutionsbyggerier, blev der målt luft-skifter i intervallet 0,016-3,68 h-1. To af de udførte målinger var over 2,5 h-1som er

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST121/235

det estimerede krav for skoler. I alt 22 bygninger havde et luftskifte på mellem0,016 - 0,5 og 8 bygninger havde et luftskifte på mellem 0,5 - 2,5 h-1.Der er generelt målt meget lave luftskifter i alle undersøgte bygninger. Undersøgel-serne er udført uden for anvendelsestiden af rummet, dvs. åbninger af vinduer ogdøre, anvendelse af forceret udsugning i emhætte og baderum mv. har ikke fundetsted. I de rum, hvor udeluftventilerne har siddet i vinduesrammen som skydeventil,er denne lukket før målingerne. Som følge af de reducerede muligheder for at fåtilført udeluft, vil luftskiftet øges i forhold til den situation, hvor rummene anven-des af personer.Ud af 67 undersøgte bygninger blev der identificeret i alt 10 mekaniske ventilati-onsanlæg. Fordelt på 8 offentlige kontorer eller institutioner og 2 privatejede kon-torbyggerier. På to af anlæggene var det ikke muligt at gennemføre målinger, pga.manglende adgangsforhold eller tilslutning af anlæggetPå 4 ud af de 8 ventilationsanlæg findes recirkulation, hvor PCB fra udsugningsluf-ten i målerummet og fra eventuelt øvrige rum, der er koblet på anlægget, returnerestil målerummet efter fortynding med udeluft.Resultatet af målinger i de tre bygningskategorier er vist i nedenstående tabel.Tabel 30BygningstypeÉn- og tofami-liehuseEtagebyggeriKontorer ogoffentligeinstitutioner

Middel-, minimums- og maksimumsværdier mm. for de målte luftskifter.Antal(stk.)152032Middel(h )0,320,230,60-1

Median(h )0,100,130,32-1

Min.(h )0,0290,0320,016-1

Maks.(h-1)1,791,133,68

For alle bygningskategorier ses, at mange rum under målingen har haft et markantlille luftskifte, idet medianværdien for én- og tofamiliehuse, etagebyggeri og konto-rer og offentlige institutioner er henholdsvis 0,10 h-1, 0,23 h-1og 0,32 h-1.At middelværdien er forholdsvist højere end medianværdien i én- og to familiehu-se, skyldes, at enkelte luftskifter er forholdsvist høje, f.eks. har et enkelt målerum, iform af en garage, i et én- og to familiehus et luftskifte på 1,79 h-1. Målingen af etluftskifte på 0,47 h-1, i et andet rum i samme bygningskategori, er behæftet med enstørre usikkerhed, eftersom disse målinger vurderes at være behæftet med storusikkerhed, så udelades de to luftskifter. Middelværdien for én- og to-familiehusene vurderes derfor at være 0,19 h-1.Den kumulative relative fordeling af luftskifte i målerummene er vist på .

122/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Figur 31

Kumuleret, relativ fordeling af luftskifterne i de tre bygningskategorier.

Figuren viser, at ca. 40 % af samtlige målerum i boligerne er målt ved et luftskiftepå under 0,10 h-1, og ca. 60 % af målerummene har et luftskifte på under 0,20 h-1. Iforhold til Bygningsreglementets krav om et mindste grundudeluftskifte på 0,5 h-1er målingerne af PCB udført under forholdsvist lave luftskifter. Betragtes hele luft-skiftet som værende udeluft opfylder kun ca. 10 % af målerummene på måletids-punktet Bygningsreglementets krav.En andel af den målte lufttilførsel vil tillige være tilført fra rum gennem vægge el-ler gennem gulvet fra underside af dækket og kan ikke betegnes som udeluft, såudeluftskiftet er mindre end det luftskifte, som tidligere er fundet i undersøgelser afBergsøe, 1991.Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de fundne lave luftskifter viser det reellebillede af luftskifterne i de pågældende rum ved boligens normale anvendelse,f.eks. hvis døren og vinduerne til rummet oftest er lukkede.Hvis luftskifterne for én- og tofamiliehusene vurderes i forhold til målte udeluft-skifter og ennormalanvendelse af soverum, jf. Bergsøe, 1994 -1, så kan de målteluftskifter estimeres til mellem 4 og 17 gange højere end det målte ved de udførteundersøgelser. Reelt vil tallene være endnu højere, da de målte luftskifter også in-kluderer luft tilført fra øvrige rum.Antages samme betragtninger som ovenfor for etagebyggeri, er de målte luftskifteri forhold til middeludeluftskifterne for soverum, jf. Bergsøe, 1994 - 2, vil det målteluftskifte i middel kunne estimeres til et udeluftskifte til ca. 7 gange højere. Ogsåher vil luftskiftet som ovenfor reelt være endnu højere under normal brugsanven-delse.Kravet til udelufttilførslen for en acceptabel luftkvalitet i kontorer og offentligeinstitutioner efter DS 447:2013 og klasse II samt en rumhøjde på 2,5 m svarer til etluftskifte på 2,0 h-1. Hvis alle ”kontorer og offentlige institutioner” regnes som

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST123/235

kontorer er det målte luftskifte som udeluftskifte 93 % af de målte luftskifter under2,0 h-1og reelt er en større andel lavere. Se vedlagte bilag 3 og de tre cases.

4.3.5 Congenersammensætning af PCB27i indeluftFor at belyse forekomsten af flere PCB congenere end de syv PCB congenere, somindgår i standardanalyser, er der til indeluftundersøgelserne målt for de samme 27congenere, der indgår i Sundhedsstyrelsens undersøgelse i Farum (Mayer et al.,2012).Bortset fra PCB-118 optræder de dioxinlignende PCB i relativt små koncentratio-ner sammenlignet med de congenerne, som indgår i PCB7, og de vil ofte være un-der detektionsgrænsen ved standardanalyser, idet det kræver en lavere detektions-grænse at få disse congenere med.Der er undersøgt for alle 27 congenere i alle prøver af indeluft og i udvalgte mate-rialeprøver. Resultaterne viste dog, at de dioxinlignende PCB, bortset fra PCB-118,var under detektionsgrænsen i stort set alle prøver af indeluft. Et udvalg af prøver-ne fra indeluftmålingerne er derfor efterfølgende blevet opkoncentreret, således atder kunne opnås en detektionsgrænse på mindre end 0,1 ng/m3pr. congener. Da detkræver relativt høje koncentrationer at måle de dioxinlignende congenere, selv meddenne detektionsgrænse, er det valgt kun at foretage nye analyser af de 20 prøvermed den højeste koncentration (ud over disse 20 var der enkelte prøver med højkoncentration, hvor der ikke var tilstrækkeligt ekstrakt fra XAD-2 rør til at opnåbedre detektionsgrænse og en enkelt, hvor der forekom interferensproblemer).Opkoncentreringen er sket ved, at 1.000 �l ekstrakt er inddampet forsigtigt ved40�C til tørhed. Stofferne er herefter re-opløst i 100 �l ekstrakt. Ved at sammenlig-ne congenerprofiler for PCB7mellem de oprindelige resultater og de nye kunne detkonstateres, at der ikke var sket væsentlige forskydninger i profilet. Opgjort somPCB7varierede de nye analyser med �40% i forhold til de oprindelige, men varikke systematisk højere eller lavere. Der er derfor regnet med, at congenerprofiler-ne for de 27 congenere ikke er blevet væsentligt påvirket af opkoncentreringen.De dioxinlignende PCB udgjorde som gennemsnit i de 20 målinger 3% af PCB27og ca. 1% af PCBtotal. Målinger under detektionsgrænsen blev sat til ½ gange de-tektionsgrænsen. Det havde ingen væsentlig indflydelse på bidraget fra de dioxin-lignende PCB, hvis målinger under detektionsgrænsen alternativt blev sat til 0. ISundhedsstyrelsens undersøgelse i Farum, hvor kilden var indvendige fuger, ud-gjorde de dioxinlignende PCB i gennemsnit 1,1% af PCB27. (Mayer et al., 2012)Af de dioxinlignende PCB udgjorde PCB-118 (som indgår i PCB7) i gennemsnit58%, varierende fra 26% til 72% (i gennemsnit 75% og op til 100% hvis værdierunder detektionsgrænsen blev sat til 0). Øvrige dioxinlignende PCB-congenere somoptrådte over detektionsgrænsen i mange af prøverne var PCB-77, PCB-81, PCB-105, PCB-114 og PCB-123. I Farum undersøgelsen udgjorde PCB-118 i gennem-snit 56% af de dioxinlignende PCB. Der er tidligere i udenlandske undersøgelservist, at PCB-118 kan bruges som en indikator for det samlede indhold af dioxinlig-nende PCB (Kieper og Hemminghaus, 2005). Der er også i denne undersøgelse

124/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

fundet en god overensstemmelse mellem den samlede mængde af dioxinlignendePCB og PCB-118. Det skal bemærkes, at man ikke ser en lignende sammenhængmellem de dioxinlignende PCB og eksempelvis PCB-101 eller PCB-138. I figuren,der viser koncentrationen af PCB-118 mod summen af de øvrige dioxinlignendePCB, hvor målinger under detektionsgrænsen er regnet som ½ gange detektions-grænsen, hvilket påvirker sammenhængen lidt ved de laveste koncentrationer.100

PCB-118, ng/m3

0,10,1110100Øvrige dioxinlignende PCB, ng/m3

Figur 32

Sammenhæng mellem den samlede koncentration af PCB-118 og de øvrigedioxinlignende PCB og i indeluft. Målinger under detektionsgrænsen er sat til½ gange detektionsgrænsen.

For at beregne samlet dioxintoksicitet (udtrykt ved PCB-TEQ) skal koncentratio-nerne af de enkelte congenere ganges med ækvivalensfaktorer for dioxintoxicitet,hvilket ikke er gjort her. Bidraget fra PCB-118 vil formentlig være lidt mindre,hvis det angives som dioxinækvivalenter. Ved en eventuel senere omregning afresultaterne til dioxinækvivalenter er det værd at bemærke, at den mest toksiskecongener (PCB-126) er 10.000 gange mere potent end de mindst toksiske af de di-oxinlignende. Bidraget til PCB-TEQ fra en koncentration af PCB-118 på 1 ng/m3svarer til bidraget fra en koncentration af PCB-126 på 0,002 ng/m3. Dette er langtunder detektionsgrænsen anvendt her, og det kræver andre og mere forfinede ana-lysemetoder, hvis man skal måle PCB-126. I en tysk undersøgelse fandt man, atPCB-118 udgjorde omkring 40% af total-PCB-TEQ i alle prøver uanset PCB kilde(Kieper og Hemminghaus, 2005). I indeluften i rum forurenet med PCB-holdigefugemasser og maling var PCB-126 den næstvigtigste congener, mens denne rolleblev spillet af PCB-156 når kilden til PCB i indeluften var loftsplader. Det megetvæsentlige bidrag til PCB-TEQ fra PCB-126 vil som nævnt ikke kunne medregnespå basis af resultaterne af ENS kortlægningen og Farum undersøgelsen.Der er vist tre eksempler på congenerprofiler fra ENS kortlægningen og et gen-nemsnitsprofil fra Farum undersøgelsen i figur 33.Et enkelt af profilerne skiller sig markant ud, idet de dioxinlignende PCB'er ud-gjorde 20% af PCB27(lokale 5A). Materialet med den højeste koncentration var

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST125/235

maling, men congenerprofilet af malingen skilte sig ikke ude fra andre materialer(se lokale 5A på figur 35). Det vides fra besigtigelse og efterfølgende vurdering afkilder, at indholdet af PCB i luften i bygningen kan skyldes en påvirkning af in-deluften stammende fra utætte kondensatorer. Kondensatorerne er nu blevet fjernet.Rummet er anvendt til oplag af lysstofarmaturer og i rummet sad et lysstofarmatur,hvor kondensatoren så lettere korroderet ud. Der er viden om andre mulige kilderpå lokaliteten, men udskiftede fuger har ikke et betydende indhold af PCB. Kon-densatorer af typen A40 indeholder særligt meget PCB-118, men det er der ogsånogle typer fuger der gør. Der kan derfor ikke entydigt peges på, om kilden kanvære en kondensator.

126/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

2520% af PCB27151050

5AKilde: maling

5040% af PCB273020100

1BKilde:fuge

353025% af PCB2720151050

13AKilde: gulvbelægning

454035302520151050

FarumKilde: Fuge

% af PCB27

Figur 33

Tre eksempler på PCB27congenerprofiler fra ENS kortlægningen og gennem-snitsprofil fra Farum undersøgelsen (Mayer et al., 2012).Indikatorcongenerne iPCB7er angivet som lyserøde, de dioxinlignende mørkerøde og de øvrige con-genere er markeret med blå.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST127/235

Congenerprofilet for indeluften i lokalet, hvor gulvbelægning formodes at væreprimærkilden, adskiller sig også fra de fleste andre, men tilsvarende profil er fundeti en anden bygning, hvor gulvbelægning formodes at være primærkilden (lokale 14i figur 35). Tilsvarende profiler forskudt mod de mere højtchlorerede PCB og medet karakteristisk mønster mellem PCB-101 og PCB-153 er vist i svejtsiske under-søgelser, hvor kilden var loftsplader brandhæmmet med den højtchloreredeClophen 60 (Kohler et al., 2002). Som vist tidligere har gulvbelægninger med højPCB koncentration et profil svarende til Clophen 60.Som det fremgår af figuren, er det profil, som mest ligner gennemsnitsprofilet fraFarum undersøgelsen, fra en måling af indeluften i et lokale, hvor primærkilden,ligesom i Farum, var fugemasse.Der er stor forskel på, hvilke af de ikke-dioxinlignende PCB, der bidrager mest. Ilokalet, hvor kilden er fugemasse, er det primært PCB-66, PCB-79 og PCB-94, derbidrager, mens det i rummet, hvor kilden formodes at være gulvbelægning, er dehøjtchlorerede PCB-170, PCB-178, PCB-183, og PCB-187, som giver et væsentligtbidrag.Man ser således i denne undersøgelse et ret broget billede, som er meget godt ioverensstemmelse med, hvad der er fundet i udenlandske undersøgelser. Sammen-hænge mellem congenerprofilerne i materialerne og i indeluften diskuteres videre inæste afsnit med fokus på PCB7, men med en kort diskussion af øvrige congenere.

4.3.6 Sammenhæng mellem congenerprofiler i materialerog indeluftI 47 bygninger fra ENS kortlægningen, er der analyseret sammenhænge mellemPCB congenerprofilet i indeluft og congenerprofilet i materialer fra samme lokale,som antages at være primærkilden til PCB i indeluft.Der ses også her et broget billede. I figur 25 er der vist 20 samhørende målinger,hvor koncentrationen af PCB i lokalet er relativt højt. Det er de samme indeluftmå-linger, som der er foretaget analyser af PCB27med forbedret detektionsgrænse af.Som grundregel giver materialer med et profil forskudt mod lavere-chlorerede con-genere også en forskydning i indeluften mod lavere-chlorerede congenere, som deteksempelvis ses i de 6 målinger, hvor kilden formodes at være fugemasser (venstrei figuren). Som omtalt i foregående afsnit bidager de højt-chlorerede congenerevæsentligt mere til PCB i indeluften, når den formodede kilde er gulvbelægninger(højre side).Der er fire målinger (fra 3 bygninger), som skiller sig ud, og er særligt interessante:lokale 8, 10, 12A og 12B. Der er i det samlede datamateriale på 67 bygninger så-danne målinger i 4 bygninger. I disse bygninger er der konstateret et sammenfald afmarkant høje bidrag fra PCB-28 i indeluft (>70% af PCB7) og markant høje kon-centrationer af PCB-28 i de materialer, der formodes at være kilden (>59% af PCB7). I de målte rum ses samtidigt relativt høje koncentrationer i indeluft i forhold tilPCB-niveauet i materialerne, som ligger under 150 mg/kg. Der er i datamaterialet

128/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

ingen eksempler på markant høje bidrag af PCB-28 i indeluft, uden at der samtidigses et højt bidrag i materialerne.Mønstret med det høje bidrag af PCB-28 passer med, at kilden er lavt-chloreredePCB fra kondensatorer. Det er den eneste af de kendte primærkilder, der vil givedette mønster. Hvis dette er forklaringen, er materialerne tertiært forurenede medPCB fra kondensatorerne via indeluften. Det forklarer, at der selv med lave kon-centrationer i materialerne kan findes høje koncentrationer i indeluften.Der er lavet undersøgelser af tertiært forurenede materialer i 12 bygninger, som eromtalt i afsnit 3.1.9, men ingen af disse har indeholdt eksempler på kilder med såusædvanligt højt bidrag af PCB-28, som ses i ovennævnte eksempler. Dette pegerogså mod en anden kilde end fugemasse eller maling.For at belyse effekten af kondensatorer yderligere er der i figur 34 vist sammenhø-rende profiler for kondensator og indeluften i en skoleklasse, som vides at væreforurenet af kondensatoren (ikke publicerede data stillet til rådighed af en kommu-ne). Som det ses, er kondensatoren af den lavt-chlorerede type, som resulterer i etkarakteristisk mønster med en usædvanlig høj andel af PCB-28. Dette afspejles ikoncentrationen i materialerne, og der ses et mønster, som stort set er identisk meddet mønster, der ses i de fire eksempler diskuteret ovenfor. Congenermønstret inæsten alle materialer følger indeluften (ikke alle vist her), men en enkelt prøve aftrægulv med 105 mg/kg skiller sig ud, hvilket kunne indikere, at dette materialeogså indeholder PCB f.eks. fra lakken.Koncentrationen i skoleklassen varierede mellem 1.000 og 3.400 ng/m3inden detblev klart, at det var kondensatorer, der var kilden, og de blev fjernet. Der var 8lysstofarmaturer i lokalet. Ved fjernelse lækkede der PCB olie fra flere af konden-satorerne, men alle armaturer fungerede indtil de blev fjernet. Med den nuværendeviden ville congenerprofilet for indeluft med det samme have rettet opmærksomhe-den mod kondensatorer i lokalerne.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST129/235

100908070% af PCB76050403020100#28#52#101#118#138#153#180Kondensator (650.000 mg/kg)Kondensator A30Indeluft (1.400 ng/m3)Indeluft (3.200 ng/m3)Maling (47 mg/kg)Træ (37 mg/kg)Trægulv (105 mg/kg)

Figur 34

Congenerprofiler fra kondensator og indeluft i skoleklasse, som vides at væreforurenet af kondensatorer. Profilet for den pågældende kondensator er sam-menlignet med gennemsnit af gruppen, som her betegnes kondensator A30.Koncentrationen i lokalet inden fjernelse af kondensator varierede fra 1.400 til3.400 ng/m3. Umiddelbart efter fjernelse af kondensatorerne blev koncentratio-nen i indeluften mere end halveret. Data stillet til rådighed af en kommune.

Resultaterne understreger vanskeligheden ved at forudsige indeluftkoncentrationenud fra koncentrationerne i materialer. Hvor der for fuger ses et mere entydigt møn-ster, er det et mere komplekst billede, der ses i forhold til maling og gulvmaterialer,som kan optræde både som væsentlige primære og tertiære kilder.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST

130/235

1009080706050403020100

Indeluft

PCB28PCB52PCB101PCB118PCB138PCB153PCB180

% af PCB7

80706050403020100

Materialer

#28#52#101#118#138#153#180

Figur 35

% af PCB7

Samhørende congenerprofiler for indeluft og det materiale i samme lokale med den højeste PCB-koncentration. For indeluft er der for hvert profil angivet et lokale ID (loka-ler angivet som A og B er fra samme bygning), PCB-koncentration (i ng/m3) og det tilhørende materiale fugemasse (f), maling(m), gulvbelægning(g)). For materialer er angi-vet lokale ID, materialetype og PCB-koncentrationen (i mg/kg).

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST131/235

4.3.7 Andre forholdVed nærmere gennemgang af resultaterne af indeluftmålinger og de aktuelle for-hold i de undersøgte bygninger fremgår det, at der generelt har været et relativt lavtluftskifte og høje temperaturer i de lokaler, hvor der er fundet høje niveauer af PCBi indeluften.Som diskuteret i afsnit 4.3.3 ses der overordnet en sammenhæng mellem koncen-trationen i den formodede primærkilde og koncentrationen i indeluften. Der er dog,som også diskuteret andre steder i rapporten en række tilfælde, hvor der ikke påvi-ses høje indhold i den formodede primær- kilde, men hvor der alligevel påvises etbetydende indhold af PCB i indeluften.I tabel 31 er de højeste påviste indeluftkoncentrationer vist sammen med en rækkeforhold, som kan have indflydelse på de målte PCB-koncentrationer i indeluft. Derer kun vist resultater for de målinger, hvor der også er foretaget luftskiftemåling.Lokalerne kan groft opdeles i:

›

Lokaler med >100.000 mg/kg i indendørs fuger (1,3,4,7,10). Der ses ofte højePCB-koncentrationer i indeluft ved høje koncentrationer i fuger.Lokaler med relativt høje PCB-koncentrationer (>5.000 mg/kg) i maling (8,14). I ingen af lokalerne var der lysstofarmaturer.Et lokale med en relativt høj PCB-koncentration i gulvmateriale (>2.000mg/kg) i maling (9)Lokaler med relativt lave PCB-koncentrationer i maling eller gulvbelægnin-ger:

›

››

med tilstedeværelse af lysstofarmaturer (2,6,11,12,13,15,16)uden lysstofarmaturer (5, 17)

De to eksempler, hvor der er lave koncentrationer i materialer og ingen lysstofar-maturer, viser hvor vanskeligt det er at forudsige, hvad koncentrationen vil være iindeluften ud fra kendskab til potentielle kilder. I det én- og tofamiliehus, hvor derer fundet høje PCB-koncentrationer i et værelse, er den formodede kilde PCB-holdig maling , men der er kendskab til, at der er termoruder fra PCB-perioden. Imange andre tilfælde ville dette ikke resultere i så høje koncentrationer, men pådenne lokalitet påvises der et forhøjet indhold af PCB i indeluften.Der synes at være mange forskellige parametre, som har indflydelse på koncentra-tionen af PCB i indeluften, og kun nogle af disse parametre er målt i denne under-søgelse.Tilstedeværelsen af PCB-holdige kondensatorer i armaturer til lysstofrør ser ud tilat være en af de parametre, som kan komplicere billedet væsentligt. Som diskuteret

132/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

i afsnit 4.3.6 er der eksempler på, at lysstofarmaturer kan give anledning til megethøje PCB-koncentrationer i indeluften, og det kan i en række tilfælde vises at pri-mær-kilden er kondensatorer. Men man må regne med, at kondensatorer også kanbidrage i mange andre tilfælde, hvor det dog ikke er muligt præcist at påvise, at deter kondensatorerne, der er kilden.I de 17 af de lokaler, som er vist i tabel 31, er der lysstofarmaturer i de 13 og i alledisse 13 vil kondensatorerne potentielt kunne bidrage til PCB i indeluften og kunnevære med til at sløre billedet. Som omtalt i afsnit 4.3.6 vil det især være i de loka-ler, hvor PCB-28 udgør en stor del af PCB i indeluften, af man må formode at kon-densatorerne kan bidrage.Bidrag fra PCB-holdige termoruder er ikke undersøgt, men disse bidrag vil ligesom bidraget fra kondensatorer være med til at sløre billedet.Generelt bemærkes det, at der ved målingernes gennemførelse - årstiden taget ibetragtning - var relativt høje temperaturer.Der ses desuden, som også diskuteret i afsnit 4.3.4, at der generelt er målt for-holdsvis lave luftskifte i de bygninger, hvor der er påvist forhøjede indeluftkoncen-trationer. Der er dog to bygninger som adskiller sig, hvor luftskiftet er henholdsvis1,12 h-1og 1,26 h-1. I disse to bygninger er der påvist hhv. 899 og 906 ng/m3og ibegge tilfælde ved relativt høje temperaturer på hhv. 25,2 og 24,9 �C. I begge til-fælde er der tale om en primærkilde i form af fugematerialer, som er anvendt ind-vendig i bygningen.Som diskuteret i afsnit 4.3.3 resulterer en korrektion for luftskifte og temperaturikke i en væsentlig bedre sammenhæng mellem PCB-koncentrationen i de formo-dede primær-kilder og PCB-koncentrationen i indeluften. Temperatur og luftskiftekan kun forklare en lille del af de forskelle, der ses i indeluftkoncentrationerne.Men det betyder ikke, at temperatur og luftskifte ikke har indflydelse på koncentra-tionen i det enkelte lokale – det er klart vist i en række undersøgelser.Det vurderes med baggrund i de målte temperaturer og luftskifte, at indeluftkon-centrationerne kan reduceres yderligere ved ændring af temperaturen til de anbefa-lede 20-22 �C og i mange af tilfældene ved øgning af luftskiftet til 0,5 h-1. Dette vili mange tilfælde kunne gøres for få midler og vil kunne give en reduktion af in-deluftkoncentrationerne på mellem 2-5 gange (se Haven og Langeland, 2011).

Tabel 31

Koncentrationer af PCB i indeluft og materialer, samt en række parametre, som kan have indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften.Funktion af lokalePCBng/m3

Bygningstype

IndeluftPCB-28/PCB732%Luftskif-te, prtime0,21Tempera-tur, �CMateriale

ByggematerialeEr det en generelmateriale-type ibygningenJa, fugen er gen-nemgående ibygningenMaling og dennetype armaturerer kun i dettekælderrum samtnaborummet. Derer andre typerarmaturer i re-sten af bygnin-genJa, fugen er gen-nemgående ibygningenJa, fugen findesved alle vinduerFormodes ikkegennemgående.Sandsynligviskun maling ikælderenMalingerne findesover hele kælde-renFunktion afmaterialePCBmg/kgPCB-28/PCB72,0%

Termo-ruder

Antallysstof-arma-turer

Kontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-oner

Klasselokale

1.873

22,9

Fuge

Dilatations-fuge mel-lem beton-elementerMaling pågulv.

205.000

Nej

Oplag (Kælder),svarer til den øvrigedel af bygningen,hvor der er ophold

1.237

0,44

24,4

Maling

830

0,1%

Nej

Kontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-onerEn- og tofami-liehuse

Klasseværelse(EDB)

906

22%

1,12

25,2

Fuge

Dilatations-fuge mel-lem beton-elementerFuge vedvindueMaling påfaldstammei kælderen.

140.000

0,0%

Nej

Kontor

899

20%

1,26

24,9

Fuge

265.000

1,7 %

Værelse – til ophold

602

51%

0,07

23,7

Maling

225

3,8%

Ingen

Etageejendom-me

Kælderrum. Vaske-rum

550

80%

0,57

21,3

Maling

Vægmalin-ger og ma-ling på dør-karme

70%

ORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Bygningstype

Funktion af lokalePCBng/m3

IndeluftPCB-28/PCB727%Luftskif-te, prtime0,63Tempera-tur, �CMateriale

ByggematerialeEr det en generelmateriale-type ibygningenJa. Fugen ergennemgående ihele bygningenslængdeJa. Malingen er ihele rummet,samt resten afkælderenHele rummet erbelagt med gulv-belægningen.Ukendt omfang iresten af bygnin-genJa, Fugerne erformodentlig ihele bygningenJa. Gulvbelæg-ningene er fleresteder i kælderenJa. Malingen er ihele bygningenJa, maling fleresteder i kælder.Der er malet overnogle steder.Funktion afmaterialePCBmg/kgPCB-28/PCB72,1 %

Termo-ruder

Antallysstof-arma-turer

Kontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-oner

Klasselokale (faglo-kale)

499

25,5

Fuge

Dilatations-fuge mel-lem beton-elementerGulvmaling

310.000

Oplag (Kælder),svarer til undervis-ningslokaler i øvrigdel af kælderenOplag (Kælder)

409

10%

0,22

20,4

Maling

8.000

0,04%

Ingen

335

40%

0,06

24,7

Gulvbelæg-ning

2.450

1,8%

Kontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-onerKontorbygningerog off. Instituti-oner

Klasseværelse

325

37%

0,07

25,4

Fuge

Dilatations-fuge mel-lem beton-elementerGulvbelæg-ning

190.000

2,9%

Oplag (Kælder),svarer til undervis-ningslokaleri øvrigdel af kælderengOplag ifm. under-visningslokaleroplag, teknikrum,mødelokaler ogkontor (kælder)

170

0,07

19,9

Gulvbelæg-ning

150

0,2%

155

39%

0,32

22,6

Maling

Vægmaling

50%

132

38%

0,14

29,1

Maling

Væg ogloftsmaling

13%

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST

135/235

Bygningstype

Funktion af lokalePCBng/m3

IndeluftPCB-28/PCB758%Luftskif-te, prtime0,37Tempera-tur, �CMateriale

ByggematerialeEr det en generelmateriale-type ibygningenMalingen findespå radiatorerrundt om i byg-ningenMuligvis i restenaf kælderen og-så. Malingen erpå et nedløbsrørFunktion afmaterialePCBmg/kgPCB-28/PCB70,03%

Termo-ruder

Antallysstof-arma-turer

Etageejendom-me

Værelse – opholds-rum

112

Maling

Maling påradiator

12.000

Ingen

Kontorbygningerog off. Instituti-oner

Klasseværelse, de-pot ifm. hjemme-kundskab

77%

0,68

24,2

Maling

72%

Nej

Ja,rummetoplysesaf ar-matu-rer2 eller3

En- og tofami-liehuse

Op-lag/værkstedsrum(kælder)Mellemgang (Kæl-der)

37%

0,26

20,1

Gulvbelæg-ning

Muligvis i restenaf kælderen og-så. Det er dogikke beskrevetJa, gulvbelæg-ningen er gen-nemgående ikælderen

Gulvbelæg-ning

36%

Nej

Kontorbygningerog off. Instituti-oner

33%

0,38

22,0

Gulvbelæg-ning

18%

Ingen

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST

136/235

4.4

Sammenhænge mellem koncentrationen afPCB i materialer og indeluft

Der blev som led i kortlægningens fase 2 indsamlet eksisterende information omsamhørende målinger af PCB i indeluft og i materialer. Formålet var at afklare,hvilke kriterier, der skulle benyttes ved udvælgelse af bygninger til undersøgelser-ne af PCB i indeluft i ENS kortlægningen.Nedenstående figur er dannet på basis af de indsamlede data fra kommunernesscreeninger og omfatter bygninger, hvor der er samhørende datasæt med målingeraf PCB i både materialer og indeluft. Disse er sammenholdt med resultater fraSundhedsstyrelsens undersøgelse i Farum, 2011 (Mayer et al., 2012) data præsente-ret i afhjælpningstiltagsprojektet for EBST (Haven og Langeland, 2011) samt datafra i ”Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger (Gunnarsen et al.,2009).For hver bygning fra kommunernes undersøgelser er den højest målte koncentrati-on i indeluft i bygningen vist mod den højest målte koncentration i materialer, somer placeret indendørs i samme bygning. Bemærk logaritmiske skalaer. I mange til-fælde er screeningerne ikke udført i de samme rum i bygningerne, som der tageshenholdsvis indeluft- og materialeprøver fra, så sammenstillingen kan kun give engrov sammenhæng mellem koncentration i materialer og indeluft for en bygning. Iforhold til det store antal målinger i henholdsvis materialer og indeluft (som omta-les i andre afsnit) er der i kommunernes screeninger kun et begrænset antal lokali-teter, hvor der er sammenhørende målinger, grundet de to forskellige kortlægnings-strategier anvendt i undersøgelserne. I en del tilfælde er der lavet opfølgende må-linger, f.eks. af PCB i materialer de steder, hvor der er fundet PCB i indeluften,men dette materiale, der vil kunne give flere sammenhængende målinger, er ikkeinddraget.Der er et stort antal data, som viser, at der er en klar sammenhæng mellem koncen-trationen af PCB i indvendige bygningsfuger (røde punkter) og indeluften. I enmeget stor del af de bygninger, hvor der er fundet høje koncentrationer i fugerne,ses koncentrationer over den nederste aktionsværdi i indeluften. Disse dannerpunktsværmen i øverste, højre hjørne af figuren. Lave koncentrationer i fugerne,koblet til lave koncentrationer i indeluft, giver en sværm af røde punkter i nederstevenstre hjørne.Den interessante del af figuren er nederste højre hjørne, hvor der er en række ek-sempler på, at der er fundet høje koncentrationer i indeluft, hvor der kun er fundetmaling og gulvbelægninger med relativt lave koncentrationer. Det kan selvfølgeligskyldes, at man har overset den primære kilde, når indeluftmålingerne er taget iandre lokaler end materialeprøverne, men det er påfaldende, at en stor del af punk-terne udgøres af materialer med en stor overflade. I hvilken grad PCB i indeluftenskyldes en tilstedeværelse af maling og/eller gulvbelægning som primærkilde, ellerat der tidligere har været en anden primærkilder er ikke klart.De eksisterende data indikerer, at der kan være en betydende indeluftpåvirkning fraPCB kilder indendørs, selvom koncentrationsniveauet ligger langt under de niveau-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST137/235

er, hvor der ellers er påvist effekt af PCB i fugemasser (uanset om det så er en pri-mær eller tertiær kilde). Da nærværende undersøgelse har påvist en større udbre-delse af PCB i maling og gulvbelægninger end hidtil antaget, rejser spørgsmåletsig, i hvilken grad de fundne niveauer kan give anledning til PCB i indeluften.10000

IndendørsmaterialerKOM, malingKOM, fuge

1000PCB i ndeludt, ng/m3

100

KOM, gulvbelægningFarum, fuge

Afhjælpning., fugeSundhedsvurdering,fuge300 mg/kg50 ng/m30,11101001000100001000001000000

0,1PCB materialer, mg/kg

Figur 36

Sammenhørende værdier fra screeninger af PCB i indeluft og indendørs mate-rialer fra kommunernes kortlægninger (KOM), sammenholdt med resultater fratidligere undersøgelser.

Noter: Maling, fuge og gulvbelægning stammer fra data indsamlet fra kommuner. Højestekoncentration for henholdsvis indeluft og materialer placeret indendørs i bygningen. Kundatasæt, hvor koncentrationen i både indeluft og materialer er over detektionsgrænsen, ervist.Farum, fuge: Data fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse i Farum, 2011 (Mayer et al.,2012).Afhjælpningstiltagsprojekt, fuge: Data præsenteret i afhjælpningstiltagsprojektet for EBST(Haven og Langeland, 2011)Sundhedsvurdering, fuge: Data præsenteret i ”Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdigebygningsfuger (Gunnarsen et al., 2009).

Resultater fra ENS kortlægningen og kortlægningen i Forsvarets bygninger (FBE)er vist i figur 37. Målinger, hvor koncentrationen i indeluft er under detektions-grænsen, er angivet som ½ gange detektionsgrænsen. Der er kun vist resultater formålinger, hvor koncentrationen af materialer i rummet er kendt, eller hvor det vedprøvetagningen er vurderet, at der i rummet har været et materiale svarende til et afde undersøgte materialer. For maling introducerer det en usikkerhed, da det er van-skeligt at sige om den PCB-holdige maling, der typisk befinder sig under flere lagmaling, også er til stede.Da der i hver bygning er foretaget målinger i to rum, er der en del målinger, hvorkoncentrationerne i materialer har været under 50 mg/kg, fordi materialet, der ud-løste, at bygningen blev udvalgt, er placeret i et andet rum.

138/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Ligesom i den foregående figur, ses der for fugerne en klar sammenhæng mellemhøje koncentrationer i indendørs fuger og høje koncentrationer i indeluft. For ma-ling og gulvmasser ses en tilsvarende tendens, men med meget større udsving.Det ses, at der er mange eksempler på, at maling og gulvbelægninger resulterer ikoncentrationer på ≥300 ng/m3. Som det fremgår, resulterer koncentrationer i mate-rialerne på under 50 mg/kg (som har været afskæringsværdi i udvælgelse af byg-ningerne) i langt de fleste målinger i koncentrationer i indeluft på <300 ng/m3.10000ENS maling1000PCB i indeluft, ng/m3FBE malingENS fugeFBE fuge10ENS gulvbelægningFBE gulvbelægning50 mg/kg0,11101001000PCB i materialer, mg/kg100001000001000000300 ng/m3

100

Figur 37

Sammenhørende værdier af PCB i indeluft og materialer fra henh. ENS og FBEkortlægningen. Værdier under detektionsgrænsen er angivet som 1 ng/m3, for atvises på figuren.

Men der er enkelte undtagelser, som har betydning for fortolkningen af resultaternei forhold til de bygninger, hvor der ikke er foretaget indeluftmålinger. Der er tremålinger i kortlægningerne, hvor koncentrationen i luften er større end 300 ng/m3,selvom den er under 50 mg/kg i materialerne. Disse er identiske med de målinger,som er diskuteret i det foregående afsnit.I det ene tilfælde, er der i to kælderrum, som støder op mod hinanden, målt henh.550 og 395 ng/m3, mens de højeste koncentrationer målt i maling i de to rum varhenh. 55 og 24 mg/kg. Der er ved prøvetagningen noteret, at der var kondensatoreri rummet. Kongenersammensætningen med en andel af PCB-28 på mere end 80%af PCB7i både materialer og indeluft, giver en klar indikation på, at der er tale omforurening fra kondensatorer af den lavt-chlorerede type, som er den eneste fundneprimærkilde, der har en så høj andel af PCB-28.I det andet tilfælde, hvor det er angivet, at gulvbelægning er kilden, er der ved prø-vetagning noteret "Ingen primærkilde i rum – PCB fundet i maling i tilstødendetrappeopgang, evt. erklæber under gulv en kilde, det er den samme som i trappe-opgang."Maling i tilstødende trappeopgang er målt til 95 mg/kg og var udløsendefor, at bygningen blev udvalgt, men målinger af PCB i indeluft er ikke målt i trap-perummet, da det ikke var muligt at lukke rummet under prøvetagning. Der fore-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST139/235

ligger ikke prøver af maling i det målte rum. Der er således tvivl, om der faktiskkunne være en større kilde i det målte rum eller der tidligere har været en primærkilde.I det tredje tilfælde fra FBE kortlægningen, er der i det tilstødende rum fundet hø-jere værdier i indeluft, og maling med 1.150 mg/kg. Det er således meget sandsyn-ligt, at det er PCB kilden i det tilstødende rum, som resulterer i de høje værdier idet pågældende rum.Der ses i materialet et karakteristisk mønster, hvor relativt høje koncentrationer iindeluft i forhold til koncentrationen i maling er korreleret med, at PCB-28 udgøren stor andel af PCB7. Det forhold, at materialer med relativt lille koncentration ogen andel af PCB-28 væsentligt over den andel der ses i fugemasser og malinger vedhøjere koncentrationer (hvor de antages at være primærkilder), giver en klar indika-tion på, at de fundne materialer ikke er den oprindelige primærkilde. Ved de megethøje andele af PCB-28 er det en oplagt mulighed, at det er kondensatorer, der erkilden, og ellers er en oplagt mulighed, at primærkilden f.eks. har været en fuge,som nu er fjernet.100maling10PCB -28 i % af PCB7fugegulv

0,1

0,010,001

0,01

0,1

100

PCB i indeluft / PCB i materialer

Figur 38

Andel af PCB-28 vist mod forholdet mellem PCB i indeluft (i ng/m3) og PCB idet materiale, som antages at være hovedkilden.

I de 12 bygninger, som er undersøgt for primær, sekundær og tertiær kilder, somomtales i afsnit 4.3.6, er PCB-28 andelen i de sekundært og tertiært forurenede ma-linger i de 12 bygninger fra 0 til 28% (høje værdier når primærkilden er fuger) medet gennemsnit på 7%. De andele, som ses i overstående figur, og som giver anled-ning til relativt høje indeluftkoncentrationer, er altså væsentlig højere end fundet ide 12 bygninger, hvor det vides, at primærkilden er enten maling eller fugemasse.Resultaterne indikerer kraftigt, at kondensatorer også kan være kilder til de forhø-jede niveauer. Det komplicerer beskrivelsen af sammenhænge, men sikrer samti-dig, at ekstrapolationen af resultaterne også tager højde for denne kilde.

140/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Den store usikkerhed omkring, hvorvidt de fundne materialer faktisk er primærkil-der, resulterer i en meget væsentlig variation i sammenhængen mellem PCB i in-deluft og materialer.Man kan altså ikke gå ud fra, at bygninger med <50 mg/kg i materialer i indeluftikke har PCB-koncentrationer over 300 ng/m3, som har været udgangspunkt i denforeslåede metode. Det er derfor nødvendigt også at estimere, hvor mange af deøvrige bygninger, der kan indeholde PCB-koncentrationer i indeluft over de rele-vante niveauer.For at undersøge i, hvilken grad en række andre parametre har indflydelse på for-holdet er der for de datasæt, hvor der er målt luftskifte, lavet forskellige beregnin-ger for at se, om det resulterede i en bedre korrelation mellem koncentrationen imaterialer og indeluft.Luftskifte.Der er foretaget en normalisering af alle målte koncentrationer til etluftskifte på 1 gange i timen. Det er antaget, at den udstrømmende luft har sammekoncentration som koncentrationen i rummet, mens den indstrømmende luft er renluft. Det er med den anvendte metode til luftskifte ikke muligt at estimere, hvormeget af den indstrømmende luft der faktisk kommer udefra, og hvor meget derkommer fra andre rum og hulrum i bygningen.Temperatur.Der er foretaget en normalisering til 21�C på basis af en empirisksammenhæng bestemt for forurenede lejligheder i Farum (SBMI, 2011). Korrekti-onsfaktoren er på den basis beregnet som y = 60,68* exp(0,1389x), hvor x er dentemperatur, som målingen er foretaget ved, og y er korrektionsfaktoren.Overflader af materialer.Den samlede overflade af det materiale, som antages atvære hovedkilden, er beregnet, og der er bestemt et kilde-potentiale ved at gangekoncentrationen i materialet med overfladen. Dette skulle tage højde for forskellemellem eksempelvis malede gulve med en stor overflade og et enkelt malet vand-rør.Kildestyrke.Der er beregnet en kildestyrke, som udtrykker, hvor meget PCB derforsvinder per time fra rummet. Denne er beregnet som produktet af koncentratio-nen i indeluft normaliseret i forhold til temperatur og lugtskifte (1 gang pr. time) ogrummets volumen. Denne kildestyrke er så holdt op mod det beregnede kildepoten-tiale.Graden af korrelation er bestemt som korrelationskoefficienten R2på de dobbelt-logaritmisk transformerede data (som i ovenstående figurer). Korrelationer er lavetfor PCBtotal, PCB-28 og summen af PCB-28 og PCB-54.Noget uventet gav det ikke bedre korrelation at normalisere data eller at sætte kil-destyrken op mod kilde-potentialet som vist i nedenstående tabel. Det er forsøgt atlave forskellige andre korrelationer, som ikke gav bedre resultat, disse er ikke vist.Korrelationskoefficienterne for PCBtotalpå 0,14 tyder på meget svag sammenhængmellem de forskellige parametre. Korrelationen for PCB-28 var betydeligt bedre,som dels er en funktion af at PCB-28 i særligt grad afgives til indeluft, dels er en

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST141/235

funktion af forholdene beskrevet ovenfor. For den videre brug af dataene til ekstra-polation af de fundne resultater til de bygninger, hvor der ikke er lavet indluftmå-linger, er korrelationen for PCB-28 dog ikke særligt brugbar, da der netop ikke kanlaves en entydig omregning tilbage til PCBtotal.Tabel 32Korrelationskoefficienter, R2på dobbelt-logaritmisk transformerede data.Ikke normaliseretindeluftkoncentra-tion mod PCB imaterialerPCBtotalPCB-28+PCB-54PCB-280,140,290,40Normaliseret in-deluftkoncentrationmod PCB i materia-ler0,100,300,39Kildestyr-kemod kilde-potentiale0,120,300,35Ikke normali-seret indeluftmod kildepo-tentiale0,140,300,39

For at kunne danne basis for ekstrapolationer er det derfor valgt at se på forholdetmellem de variable på en mere avanceret måde, hvor man regner med usikkerhederpå hver variabel. Det betyder, at der frem for at se på konfidensgrænser omkring enlineær regressionslinie, er beregnet konfidensellipser i et todimensionalt udfalds-rum.Konfidensellipser vist på det samme datasæt, som er vist i figur 37, er angivet inedenstående figur. Ellipserne er beregnet ved at se på alle materialer sammen. Deter muligt, at der er forskelle mellem materialerne, og det svækket modellen, at sepå dem samlet. Der er ikke tilstrækkeligt med data til at foretage en estimering forhvert materiale for sig. For gulvmaterialer er der er mindre klar sammenhæng endder ses for de øvrige materialer, hvilket formentlig hænger sammen med, at gulv-materialerne i mange tilfælde ikke er primærkilden. Tilstedeværelsen af kondensa-torer som primærkilder, og usikkerheder i forhold til, om der tidligere har været enprimærkilde, giver et væsentlig bidrag til den variation der ses.

142/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Figur 39

Samhørende log(PCB) i materialer og indeluft. 99%, 95% og 75% konfidensel-lipser. Samme data som i figur 37.

På basis af den todimensionale fordeling er der bestemt sammenhænge mellemPCB i materialer placeret indendørs og indeluft, som illustreret med nedenståendefigurer, der viser sandsynligheden for at finde de angivne intervaller i indeluft, somfunktion af den højeste koncentration af PCB i materialer i lokalet. Figuren viser90% konfidensintervaller.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST143/235

Figur 40

Estimerede sandsynligheder for at finde PCB i indeluft i de angivne intervallersom funktion af PCB i materialer. Sandsynligheder er på figuren kun vist op tilmaterialer med 8.000 mg/kg, men beregnet op til de højeste værdier fundet imaterialerne (ca. 300.000 mg/kg).

Materialer placeretudendørs

I ingen af de undersøgte bygninger i både ENS og FBE kortlægningerne, hvor dervar fundet høje koncentrationer i fuger udendørs, men ingen oplagte indendørs kil-der, er der fundet ≥300 ng/m3i indeluften.I screeninger foretaget af kommuner er der flere eksempler på, at der er fundet≥300 ng/m3i indeluften, samtidig med at der kun foreligger målinger af udendørsfuger, eller der ikke er fundet andre kilder. Da mange af screeningerne foretaget afkommunerne kun i begrænset omfang har undersøgt PCB i malinger og gulvbe-lægninger, kan der meget vel være overset kilder, hvilket er helt oplagt i de tilfæl-de, hvor der er fundet meget lave koncentrationer i fugerne.

144/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

100001000PCB i indeluft, ng/m31001010,11101001000100001000001000000PCB i materialer, mg/kg

Udendørsmaterialer

KOM, fugeENS fuge (udendørs samme rum)FBE, fuge (udendørs samme rum)300 ng/m350 mg/kg

Figur 41

Sammenhørende værdier fra screeninger af PCB i indeluft og materialer fraENS, FBE og kommunernes (KOM) kortlægninger. Fra kommunernes scree-ninger er vist data, hvor der i samme bygning ikke er fundet over 10 mg/kg i in-dendørs målinger. Værdier under detektionsgrænsen er angivet som 1 ng/m3,for at vises på figuren.

Fra ”Afhjælpningstiltag for forhøjede PCB-niveauer i indeluft” (Haven og Lange-land, 2011), er der også indsamlet samhørende data af PCB i indeluft og faststof,og enkelte cases indikerer, at der kan være en betydende påvirkning af indeluften,hvis der påvises koncentrationer over 10.000 mg/kg i faststof, udendørs, som deneneste identificerede kilder.Da datagrundlag er meget begrænset, og der i ENS og FBE kortlægningerne ikke erfundet eksempler på, at udendørs fugemasser giver anledning til niveauer over 300ng/m3i indeluft, vil der i estimaterne ikke blive taget hensyn til de udendørs kilder,som vurderes under alle omstændigheder, kun at udgøre en meget lille del af detilfælde, hvor der kan findes over 300 ng/m3i indeluft.

4.5

Sammenfatning og delkonklusion

På baggrund af en byggeteknisk gennemgang og koncentrationen af PCB i byg-ningsmaterialerne blev der udvalgt i alt 67 bygninger inden for de tre bygningska-tegorier, hvor der blev foretaget målinger af PCB i indeluft. Bygningerne blev ud-valgt ud fra kriterierne, at der enten skulle være materialer indendørs med mere end50 mg/kg PCB eller materialer udendørs med mere end 5.000 mg/kg PCB. Der vardog en del ejere af de udvalgte bygninger, der ikke ønskede at deltage i undersø-gelsen, og det har svækket undersøgelsens resultater og gjort ekstrapolation af re-sultaterne til hele bygningsmassen vanskeligere.Én- og tofamiliehuseUd af de udvalgte 20 én- og tofamiliehuse blev der målt PCB i indeluft i 15, mens5 bygningsejere ikke ønskede at deltage. Der blev fundet ≥300 ng/m3i ét af de un-dersøgte én- og tofamiliehuse. I ingen af de undersøgte huse blev der fundet ≥2.000

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST145/235

ng/m3. I 71% af bygningerne, hvor der er foretaget indeluftmålinger, blev der fun-det mindre end 30 ng/m3.EtageejendommeUd af de udvalgte 31 etageejendomme blev der målt PCB i indeluft i 20, mens 1boligselskab med 11 udvalgte ejendomme ikke ønskede at deltage. Der blev fundet≥300 ng/m3i én af de undersøgte etageejendomme. I ingen af de undersøgte etage-ejendomme blev der fundet ≥2.000 ng/m3. I 75% af ejendommene, hvor der er fo-retaget indeluftmålinger, blev der fundet mindre end 30 ng/m3. I lighed med resul-taterne af undersøgelsen af PCB i materialer kan det konstateres, at etageejendom-me med omfattende PCB forureninger, som de eksempler der har været fremme deseneste år, ikke er et udbredt fænomen.Der var en markant højere hyppighed af såvel private kontorejendomme som of-fentlige institutioner med ≥300 ng/m3 .I 12 af de 33 undersøgte bygninger (36%)blev der fundet mindst et lokale med ≥300 ng/m3og der blev fundet ≥3.000 ng/m3ién bygning. Hyppigheden af bygninger med ≥300 ng/m3var henholdsvis 42% og33% af de undersøgte kontorejendomme og offentlige institutioner. Resultaterne erfint i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen af materialer, hvor detblev konstateret, at omfattende forekomst af indendørs materialer med høj koncen-tration af PCB var mest udbredt i kontorejendomme og offentlige institutioner.Når der tages højde for, den forudgående udvælgelse af bygninger med højt inde-hold af PCB i materialer, er resultaterne for de offentlige kontorer og institutioner igod overensstemmelse med resultaterne af kortlægninger foretaget af kommunerne.Resultaterne af 1.377 indeluftmålinger på 507 lokaliteter (skoler, børnehaver, råd-huse, mm.) i 16 kommuner er sammenfattet i denne kortlægning. Langt den størstedel af datasættet er repræsenteret af kortlægninger, hvor der er taget målinger afalle lokaliteter (evt. kun inden for en underkategori af bygninger) eller en stikprø-ve, uden at der har været en forudgående udvælgelse på baggrund af målinger afPCB i materialer. Da målinger i 507 lokaliteter giver et meget godt statistisk grund-lag, er resultaterne af disse kortlægninger anvendt til at estimere PCB i indeluft ialle danske offentlige kontorer og institutioner.Sammenfatningen viser, at der er der fundet ≥300 ng/m3på 7% af de undersøgtelokaliteter. Der blev fundet ≥3.000 ng/m3på 2 lokaliteter, svarende til 0,4% af deundersøgte lokaliteter.Sammenhæng mel-lem congenersam-mensætning i mate-rialer og indeluftI 47 bygninger er der analyseret sammenhænge mellem PCB congenerprofilet iindeluft og congenerprofilet i det materiale fra lokalet, som antages at være pri-mærkilden til PCB i indeluft.Som grundregel giver materialer med et profil forskudt mod lavere-chlorerede con-genere også en forskydning i indeluften mod lavere-chlorerede congenere, som deteksempelvis ses i målinger, hvor kilden formodes at være fugemasser, sammenlig-net med profiler, hvor primærkilden er maling eller gulvbelægning.Dioxinlignende PCBDe dioxinlignende PCB udgjorde som gennemsnit 3% af PCB27og ca. 1% afPCBtotal. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse i Farum, hvor kilden var indvendigefuger, udgjorde de dioxinlignende PCB i gennemsnit 1,1% af PCB27. (Mayer et al.,

Kontorejendommeog offentlige institu-tioner

146/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

2012). Resultaterne af ENS kortlægningen svarer således fint til resultaterne fundeti Farum. Et enkelt af profilerne skilte sig markant ud, idet de dioxinlignende PCB'-er udgjorde 20% af PCB27. Dette kunne pege på kondensatorer som kilde, men kil-den kan også være fugemasse, som ikke længere befinder sig i lokalet.Af de dioxinlignende PCB udgjorde PCB-118 (som indgår i PCB7) i gennemsnit58%, og der var generelt en god sammenhæng mellem indholdet af PCB-118 ogdet samlede indhold af dioxinlignende PCB, som også er vist i udenlandske under-søgelser.Kondensatorer somkilde til PCB i in-deluftDer er nogle af bygningerne, der skiller sig ud med meget høj andel af PCB-28 isåvel materialer (hvor koncentrationerne af total-PCB er lave) som i indeluft. Dettepeger mod kondensatorer som mulig primær kilde, eller at primærkilden er fjernet,og PCB i indeluften i de tilfælde skyldes, at alle materialer i lokalet er tertiært foru-renede. Analyser af sammenhænge mellem primærkilder og sekundært og tertiærtforurenede materialer viser, at der sker en vis forskydning mod mere lavt-chlorerede congenere i de tertiært forurenede materialer, men det giver ikke anled-ning til så høje PCB-28 andele, som ses i 4 bygninger, hvor ovennævnte fænomener observeret. Resultaterne tyder på, at kondensatorer er ansvarlige for mindst 4 afde tilfælde (ca. 12% af alle), hvor der er fundet mere end 300 ng/m3i indeluften.Den type kondensator, som skiller sig markant ud og kan identificeres som pri-mærkilde, udgør kun ca. halvdelen af kondensatorerne, og det samlede antal tilfæl-de, hvor det er kondensatorer, som er ansvarlige for de høje niveauer i indeluftenkan meget vel være højere. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at kondensato-rer måtte indeholde PCB frem til 1986, og bygninger helt frem til dette årstal vilderfor kunne have denne kilde til PCB i indeluften.Der er lavet en indgående analyse af sammenhængen mellem PCB-koncentrationeni materialer og indeluft. Der er dels lavet en sammenfatning baseret på kommuner-nes kortlægninger og andre undersøgelser, dels lavet en samlet sammenfatning forENS og FBE kortlægningerne. I sidstnævnte sammenfatning er der større sikkerhedfor, at materialerne har befundet sig i det lokale, hvor der er målt PCB i indeluft.Begge sammenfatninger viser, at der er en vis sammenhæng mellem høje koncen-trationer i materialer og høje koncentrationer i indeluft, men der er meget stor vari-ation, og sammenhængen er ikke særlig entydig. Især ikke for maling og gulvbe-lægninger. For at undersøge betydningen af luftskifte, temperatur, overfladeareal,mm. er der foretaget forskellige normaliseringer og beregnet kildestyrker og kilde-potentialer. Det er dog ikke ad denne vej opnået, at kunne bekrive sammenhæn-gende mere entydigt. Analysen viser, at der kan opnås en betydelig bedre korrelati-on, hvis der kun ses på PCB-28 fremfor at se på PCBtotal. Men da resultaterne efter-følgende ikke kan omregnes entydigt til PCBtotalkan en sådan korrelation ikke an-vendes til at forudsige PCB-indholdet i indeluft på basis af PCB-28 indholdet i ma-terialer. Der er i flere tilfælde fundet mere end 300 ng/m3i lokaler, hvor den højestmålte værdi i materialer ikke er over 50 mg/kg, men der er også mange eksemplerpå, at tilstedeværelsen af store malede overflader med PCB-koncentrationer på fle-re tusinde mg/kg ikke giver anledning til så høje indeluftkoncentrationer. Der ermeget, der tyder på, at især maling og gulvbelægninger ikke er den egentlige pri-mærkilde. I en væsentlig del af målingerne over 300 ng/m3er det vist, at kondensa-torer formentlig er primærkilden, og kondensatorerne vil formentlig også kunne

Sammenhænge mel-lem koncentrationeri materialer og in-deluft

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST147/235

bidrage til PCB i materialer og indeluft i mange af målingerne ved lavere værdierog derfor sløre sammenhængene mellem materialer og indeluft.For at kunne bruge sammenhængene mellem materialer og indeluft, til at ekstrapo-lerer til de bygninger, hvor der kun er målt på materialer, er der beregnet såkaldtekonfidensellipser, som beskriver sammenhængene mellem materialer og indeluft. Imodellen er alle værdier for alle materialer slået sammen, da der ikke er tilstrække-ligt mange værdier for de enkelte materialer. Det er især en svaghed, at der ikke sesnogen større sammenhæng mellem koncentrationen i materialer og indeluft forgulvmaterialer, formentlig fordi gulvmaterialerne i de fleste tilfælde faktisk ikke erprimærkilden. På den basis er det beregnet, hvor stor sandsynligheden er for, at etlokale med et materiale med en given koncentration i materialer har indeluft medeksempelvis mere end 300 ng/m3. Disse sandsynligheder er angivet med et kon-fidensinterval. Ved at beregne en sandsynlighed for alle undersøgte bygninger, erdet beregnet, hvor mange bygninger der forudses at indeholde PCB med ≥300ng/m3, ≥300-2.000 ng/m3, ≥2.000-3.000 ng/m3og ≥3.000 ng/m3. Disse er beregnetmed et såkaldt prediktionsinterval. Med denne metode er det beregnet, at der af detsamlede antal bygninger på 352 bygninger samlet set skulle forventes at være 15bygninger med ≥300 ng/m3, hvilket et godt i overensstemmelse af der i de under-søgte bygninger er fundet 15 bygninger ≥300 ng/m3. Dette bekræfter forventningenom, at bygninger med mindre end 50 mg/kg vil bidrage meget beskedent til detsamlede antal. For de enkelte bygningstyper er der dog væsentlig forskelle mellemdet forventede antal og det faktisk målte antal, hvilket især skyldes, at der med detbeskedne antal målinger i indeluft for hver bygningstype vil være en stor variation iantallet af faktiske målinger over 300 ng/m3. For kontorbygninger er det estimere-de forventede antal lille i forhold til antallet af faktiske målinger, hvilket kan hæn-ge sammen med, at der i flere af bygningerne blev fundet ≥300 ng/m3, samtidigmed af koncentrationerne i materialer var lave.Selvom sammenhængen mellem PCB-koncentrationen i materialer og indeluft iden enkelte bygning ikke er særlig entydig, kan sammenhængen anvendes til atestimere, hvor mange bygninger inden for en den enkelte bygningstype, der vilkunne indeholde PCB over en given koncentration, når der er kendskab til PCB-indholdet i materialer i mange bygninger.Resultaterne indikerer, at kortlægninger, der har til formål at undersøge forekom-sten af PCB i indeluft, mest effektivt udføres ved at gå direkte til at undersøge PCBi indeluften og efterfølgende undersøge forekomsten af PCB i materialer, hvis kon-centrationen i indeluften er for høj. Dette vil også kunne være med til at afsløre, omder tidligere har været primærkilder, eller om kondensatorer giver anledning til forhøje PCB-niveauer i indeluften.Ventilation i under-søgte bygningerFor alle bygningskategorier ses, at mange rum under målingen har haft et markantlille luftskifte, idet medianværdien for én- og tofamiliehuse, etagebyggeri og konto-rer og offentlige institutioner er henholdsvis 0,10 h-1, 0,23 h-1og 0,32 h-1. Ca. 40 %af samtlige målerum i boligerne er målt ved et luftskifte på under 0,10 h-1, og ca. 60% af målerummene har et luftskifte på under 0,20 h-1. I forhold til Bygningsregle-mentets krav om et mindste grundudeluftskifte på 0,5 h-1er målingerne af PCB så-ledes udført under forholdsvist lave luftskifter.

148/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

Undersøgelserne er udført uden for anvendelsestiden af rummet, dvs. åbninger afvinduer og døre, anvendelse af forceret udsugning i emhætte og baderum mv. harikke fundet sted. Hvis luftskifterne for én- og tofamiliehusene vurderes i forhold tilden målte udelufttilførsel og en normal anvendelse af soverum, som vist i tidligereundersøgelser, så kan de målte luftskifter estimeres til mellem 4 og 17 gange højereend det målte ved de udførte undersøgelser. Reelt vil tallene være endnu højere, dade målte luftskifter også inkluderer luft tilført fra øvrige rum.I de bygninger, hvor der er foretaget flere målinger i de samme lokaler, ses gene-relt, at PCB-koncentrationerne er ca. 1,8 gang lavere ved målinger i anvendelsesti-den end koncentrationen er sammenlignet med målinger uden anvendelse af byg-ningen. Der ses ligeledes højere koncentrationer af PCB i indeluften ved højeretemperaturer. Resultaterne bekræfter, at der er en effekt af højere temperaturer ogluftskifte på koncentrationen af PCB, som er set i andre undersøgelser.Resultaterne viser, at der med fordel kan opretholdes en lav temperatur f.eks. 20�Cog luftskiftet kan øges, hvis bygningen har forhøjede koncentrationer af PCB i in-deluften, hvilket kan give en samlet reduktion af indeluftkoncentrationen på 2-5gange.Ved detaljeret gennemgang af resultaterne for de højeste påviste indeluftkoncentra-tioner, så vurderes der at være mange forhold som kan påvirke resultatet af en in-deluft måling , men de mest almindelige kilder til indeluft påvirkning med PCBvurderes at være indvendige fuger, malede overflader med slidstærke malinger ogkondensatorer. Det vurderes ligeledes, at termoruder med indhold af PCB, kan ha-ve en betydning for indholdet af PCB indeluften.Det er en del af de rum, hvor der er fundet høje PCB-koncentrationer, der eroplagsrum i kældre, undervisningslokaler og mellemgange, men som det er illustre-ret i ovennævnte eksempel, vil PCB fra disse lokaler kunne bevæge sig til andrerum i bygningerne. Specielt kældre, hvor der er ophold i form af undervisninger ervæsentlige at have fokus på, idet væg – og gulvmaling ofte vil kunne indeholdePCB, der kan give en påvirkning af indeluften.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST149/235

Resultater af andre undersøgelser afPCB i materialer og indeluftGennemførte kortlægninger i kommuner

5.1

Der er pr. 1. februar 2013 modtaget resultater af kortlægninger fra 20 kommuner.Af disse har følgende 17 kommuner leveret detaljerede data, som indgår i det stati-stiske grundlag for de detaljerede analyser: Albertslund, Billund, Brøndby, Esbjerg,Faxe, Fredericia, Greve, Holbæk (udover de, som er undersøgt som del af ENSkortlægningen), Københavns, Mariagerfjord, Norddjurs, Nordfyns, Randers, Re-bild, Slagelse, Vesthimmerlands og Aabenraa. I de øvrige kommuner har kortlæg-ningerne kun omfattet få lokaliteter.Resultaterne af disse kortlægninger er sammenfattet i tabel 33. Ved siden af dissekortlægninger har flere af kommunerne foretaget undersøgelser eksempelvis i for-bindelse med renoveringer, og dermed er flere lokaliteter undersøgt, men det er kunresultaterne af screeningsundersøgelserne, der anvendes her.I en række kommuner er der gennemført undersøgelser af alle kommunens bygnin-ger, mens der i andre er taget stikprøver, og evt. fokuseret på institutioner for børnog unge. I enkelte af kommunerne er stikprøver taget ud fra en risikoprofil, dvs. derer regnet med, at der kunne være en særlig stor mulighed for at finde PCB i byg-ningerne, eller brugerne udgør en særlig risikogruppe.Kommunerne har typisk anvendt tre forskellige tilgange:

››

Samhørende målinger af indeluft og materialer.Screening af indeluft, og efterfølgende materialeprøver, hvor der er fundetPCB i indeluft over en given værdi.Screening af materialer, og efterfølgende indeluftprøver, hvor der er fundetPCB i materialer.

›

Det er visse forskelle i måden at angive henholdsvis lokaliteter og bygninger ogforskelle i udvælgelsen af bygninger. I rapporteringen af de fleste af kortlægnin-gerne er der kun angivet lokaliteter, eksempelvis angivet som ”Nordgårdskolen”uden detaljering, der angiver, hvor mange bygninger, der er på lokaliteten, og ihvilke af bygningerne, der er fundet PCB. For mange af kommunerne er data hen-tet fra de detaljerede rapporter for hver lokalitet, men også her er det ofte vanske-ligt at identificere præcist, hvor de enkelte prøver er udtaget fordelt på bygninger,idet prøvetagningsstedet eksempelvis være angivet som ”sløjdlokale”. Det vil forhver lokalitet derfor kræve et større detektivarbejde at bestemme præcist, hvormange af bygningerne der indeholder PCB.Ved behandling af data fra kortlægningerne er der for at ensarte materialet kunregnet med lokaliteter for alle kommunerne. Der er endvidere sorteret i materialet,således at bygninger fra før PCB-perioden behandles for sig. I en enkelt kommune

150/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT – SAMLET RAPPORT - UDKAST

er alle bygninger, hvor der er skiftet vinduer, vurderet ikke at indeholde PCB, udenat de er inspiceret; disse er taget med, selvom metoden ikke kan anses som sikker iforhold til at fastslå, at der ikke er PCB.Betydningen af at opgøre hyppigheden af PCB på lokalitetsniveau frem for byg-ningsniveau er undersøgt på basis af data fra to større kortlægninger, hvor der errapporteret på bygningsniveau. På bygningsniveau er den gennemsnitlige hyppig-heden af bygninger med materialer med ≥ 50 mg/kg PCB i de to kommuner 7,5%,mens hyppigheden er på 9,3%, når der ses på lokalitetsniveau. Tilsvarende forskel-le ses for indeluftmålingerne. Det er især skolerne, der bidrager med flere bygnin-ger pr. lokalitet, og her er der ofte kun fundet PCB i nogle af bygningerne. Opgjortpå lokalitetsniveau må hyppigheden således regnes at være omkring 20% højereend hyppigheden regnet på bygningsniveau. Dette tages der højde for ved ekstrapo-leringen af data til beregning af antal bygninger, som indeholder PCB over et givetniveau, på landsplan. Ved præsentation og diskussion af data i dette afsnit er detfastholdt kun at regne på lokalitetsniveau, fordi det er på dette niveau resultaterneaf kortlægningerne er sammenlignelige.Tabel 33Forskelle i hyppigheder opgjort på henholdsvis bygnings- og lokalitetsniveau.LokaliteterMaterialerNordfyns KommuneAabenraa KommuneSamletIndeluftNordfyns KommuneAabenraa KommuneSamletAntal3990129Antal5194145≥50mg/kg3912≥300ng/m3448Hyppighed7,7%10,0%9,3%Hyppighed7,8%4,3%5,5%Antal65108173Antal58140198Bygninger≥50mg/kg4913≥300ng/m3448Hyppighed6,2%8,3%7,5%Hyppighed6,9%2,9%4,0%

Efter denne sortering er der 1.639 enkeltprøver af PCB i materialer på 670 lokalite-ter (inkl. lokaliteter, hvor der ikke er taget prøver, fordi der ikke var relevante ma-terialer) og 1.377 enkeltmålinger af PCB i indeluft på 507 lokaliteter, som har ind-gået i analysen. Kommunerne er jævnt fordelt over hele landet, som vist på neden-stående kort, der angiver de kommuner, der er anvendt kortlægninger fra og dekommuner, der indgår i ENS kortlægningen.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST151/235

Figur 42

Kommuner, hvis kortlægninger indgår i det statistiske grundlag. Kommunermarekret blå har bidraget til undersøgelsen med eksisterende data. Kommunermarekret grøn har bidraget med bygninger, der er blevet analyseret i forbindel-se med ENS kortlægningen.

Der er indtastet detaljerede data med 7 PCB congenere for 914 enkeltanalyser afmaterialer og 1.070 indeluftmålinger, mens der for de øvrige kun er indtastet PCB7og PCBtotal. De detaljerede congeneranalyser er typisk hentet ud fra de enkelte la-boratorierapporter, og det vurderes, at omkring 1000 enkeltanalyser vil give et til-strækkeligt grundlag, for de analyser som de detaljerede oplysninger om congenereanvendes til.I de fleste af kommunerne er der kun taget prøver af fugemateriale, og på baggrundaf den omfattende forekomst af PCB i maling og gulvmaterialer vist i ENS kort-lægningen, vurderes kortlægningerne fra kommunerne kun at være dækkende, hvadangår fugemateriale. For maling og gulvmasser vil data fra kommunerne derfor kunpræsenteres som procent af de bygninger, hvor der er taget prøver af maling oggulvmasser.De kommuner, der har lavet stikprøver ud fra en risikoprofil repræsenterer en min-dre del af det samlede materiale, men det kan ikke afvises, at disse kan resultere ien svag overestimering af hyppighederne i forhold til den samlede bygningsmasse.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT152/235

Tabel 34

Resultater fra screeningsundersøgelser af kommunale ejendomme, som indgår i det statistiske grundlag for kortlægningen. Omfatter kun lokaliteter, hvor en eller flere byg-ninger er opført i PCB-perioden.Bygningskatego-rierHvor der er under-søgt materialerHvor der er under-søgt indeluft7070I materialer (≥50mg/kg)15UdvælgelsesmetodeAntal bygninger/lokaliteter der er undersøgtAntal bygninger/lokaliteter hvor der er påvistPCBI indeluft (≥300ng/m )33

Kommune *1

Andel af undersøgte bygninger/lokaliteter

I materialer (≥50mg/kg)21%

I indeluft (≥300ng/m3)4%

Albertslund Kom-mune

Offentlige byg-ninger, alle typer

Alle bygninger, PCB-perioden

Billund Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typer

Alle bygninger fra PCB-periodenStikprøve, PCB-perioden

11%

Brøndby Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typer

29&

Esbjerg Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typer

Stikprøve, PCB-perioden

3(kun hvor der erpåvist PCB i indeluft)

100%

Faxe Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typer

Stikprøve på basis afrisikoprofilAlle bygninger fra PCB-periodenStikprøve, PCB-perioden

Fredericia Kommu-neGreve Kommune

Institutioner forbørn og ungeOffentlige byg-ninger, alle typer

33%

17%

32%

13%

Holbæk kommune(data forud fornational kortlæg-ning)

Institutioner forbørn og unge

Bygninger med særligeksponeringsrisiko

38%

133%

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST

153/235

København Kom-mune

Institutioner forbørn og unge

Stikprøve, PCB-perioden

127

3(i foreliggende data-materiale)

33%

MariagerfjordKommuneNorddjurs Kommu-neNordfyns Kommu-neRanders Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typerInstitutioner forbørn og ungeOffentlige byg-ninger, alle typerOffentlige byg-ninger, alle typer

Alle bygninger fra PCB-periodenAlle bygninger fra PCB-periodenAlle bygninger fra PCB-periodenAlle bygninger fra PCB-periodenStikprøve på basis afrisikoprofilAlle bygninger fra PCB-periodenStikprøve, PCB-perioden

14%

112

Rebild Kommune

Offentlige byg-ninger, alle typer

Slagelse Kommune

Institutioner forbørn og unge

VesthimmerlandsKommuneAabenraa Kommu-ne

Offentlige byg-ninger, alle typerOffentlige byg-ninger, alle typer

31%

Alle bygninger fra PCB-perioden

146

10%

I alt

788

634

101

13%

*1 for nogle af kommunerne er der kun oplysninger om lokaliteter og data er ikke opdelt på de enkelte bygninger.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST155/235

5.1.1 PCB i materialerResultaterne af undersøgelserne opdelt på koncentrationsintervaller for lokaliteterog enkeltmålinger i 15 kommuner fremgår af nedenstående tabel (2 af kommuner-ne har kun screenet for PCB i indeluft). Der indgår samlet 1.619 målinger og 670undersøgte lokaliteter.Det er beregnet, at omkring 16% af lokaliteterne indeholder et eller flere materialermed PCB i koncentrationer på ≥50 mg/kg.Materialer med ≥ 5000 mg/kg blev fundet på 9% af lokaliteterne.Sammenlignet med resultaterne af ENS kortlægningen, er der en lavere forekomstaf bygninger med PCB over eksempelvis 50 eller 5000 mg/kg, og det er kun på46% af lokaliteterne, der er fundet PCB ≥0,1 mg/kg.Tabel 35Resultater af målinger af PCB i materialer i institutioner og offentlige kontoreri 15 kommuner opdelt på koncentrationsintervaller.Lokaliteter(højest målte værdi)Antal<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000≥ 50≥ 0,1Samlet antal*1*2401160242559108268669% af totaltantal lokalite-ter60%24%4%4%9%16%40%Enkeltmålinger *2% af totaltantal målinger57%24%5%3%10%43%19%

PCBtotali materia-le, mg/kg*1

Antal92439282551666953031.619

PCBtotaler beregnet som 5*PCB7.Lokaliteter, hvor der ikke har været relevante materialer, tæller med som en enkelt-måling med koncentrationen 0.

De lavere hyppigheder sammenlignet med ENS kortlægningen skyldes i høj grad,at kortlægninger i mange af kommunerne har fokuseret på fugemasserne og i nogletilfælde ikke har screenet bygningerne, hvis der ikke var fleksible fuger, eller vin-duerne var blevet udskiftet.FugemasserDe to datasæt er således kun sammenlignelige for så vidt angår fugemasse.

156/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 36

Resultater af målinger af PCB i fugemasse i institutioner og offentlige kontorerpå 448 lokaliteter i 15 kommuner opdelt på koncentrationsintervaller.Lokaliteter(højest målte værdi pr. lokalitet)AntalHyppighed aftotalt antallokaliteter *157%23%3%4%11%18%43%Enkeltmålinger *2Hyppighed aftotalt antalmålinger54%24%5%4%13%21%46%

PCBtotali materia-le, mg/kg*1

Antal69430960481642725811.275

<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000≥ 50≥ 0,1Samlet antal*1*2

30213516215895230532

I % af alle lokaliteter, også de, hvor der ikke er taget fugeprøver (588 lokaliteter).Lokaliteter, hvor der ikke har været relevante materialer, tæller med som en enkelt-måling med koncentrationen 0.

Samlet set var hyppigheden af offentlige institutioner og kontorer med PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg i fugemasse 14% (12-16% angivet som 90% konfiden-sinterval).Hyppighederne med angivelse af 90% konfidensintervaller opdelt på henholdsvisJylland/Fyn og Sjælland er givet i nedenstående tabel for at se, om der er markanteforskelle mellem landsdelene. Hyppighederne af bygninger med fugemasser på ≥50mg/kg var henholdsvis 12% for Jylland/Fyn og 18% for Sjælland. For Sjælland erdet især to større datasæt fra Greve og Albertslund, der trækker op på gennemsnit-tet. En signifikanstest af forskellen giver en p-værdi på 0,058, hvilket vil sige, atder ikke er signifikante forskelle mellem landsdelene.Som nævnt tidligere vil hyppigheden af lokaliteter med PCB-koncentrationer på≥50 mg/kg være ca. 20% højere end hyppigheden angivet på bygningsniveau, såhyppigheden på bygningsniveau kan estimeres til ca. 11%. Man kan ikke omregnekonfidensintervallerne med helt eksakte statistiske metoder, men den fejl man be-går ved at reducere værdierne med 20% vurderes at være inden for afrundingen tilhele tal. På den basis estimeres det, at hyppigheden på bygningsniveau af PCB ≥50mg/kg vil være 11% (9-13%).

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST157/235

Tabel 37Jylland/Fyn

Sammenligning af hyppigheden af lokaliteter med PCB-koncentrationer ≥50 og≥5000 mg/kg i fugemasser og på tværs af landsdele.Sjælland(Region Sjælland og Hovedsta-den)Antallokalite-ter306%90% CIAntallokalite-ter Antal66935%18%9%31-40%14-22%7-12%202965830%14%9%27-33%12-17%7-11%%90% CIHele landet

(Region Nordjylland, Midtjyl-land og SyddanmarkAntallokalite-terAntal lokalite-terPCB ≥0,1mg/kgPCB ≥50mg/kgPCB ≥5.000mg/kg36394423026%12%8%22-30%9-15%6-11%%90% CI*1

1085428

*1 90% konfidensintervaller (CI) beregnet på basis af en binominalfordeling

Maling

Der er samlet kun udtaget 111 malingprøver i kortlægningerne fra kommunerne.Datasættet kan ikke forventes at give et repræsentativt billede af forekomsten afPCB i maling i bygningerne, og det er derfor valgt i tabel 38 at angive procenter,som hyppigheder af lokaliteter, hvor der er udtaget malingprøver, og ikke det sam-lede antal lokaliteter.Det ses, at der er fundet ≥50 mg/kg i maling på 16% af de lokaliteter, hvor der erudtaget prøver. Dette kan sammenlignes med, at der i ENS kortlægningen er fundetmaling med ≥50 mg/kg i 21% af de bygninger, hvor der er taget malingprøver(samlet for alle bygningskategorier) og i 17% af alle undersøgte bygninger. Der eraltså fundet næsten samme hyppighed i kommunernes kortlægninger, hvis mansammenligner undersøgelser, hvor der er taget prøver. I 3% er der fundet ≥ 5.000mg/kg, mod 5% i ENS kortlægningen. Resultaterne bekræfter således, den udbred-te forekomst af PCB i malinger. Det er fundet ≥ 0,1 mg/kg i 52% af enkeltprøvernemod 73% i ENS kortlægningen, men denne forskel kan meget vel, som omtalt un-der de kumulative fordelingsfunktioner, skyldes intervallet 0,1-0,5 mg/kg, idet der imange af kortlægningerne er anvendt en højere detektionsgrænse, og at der i ENSkortlægningen er udtaget væsentligt flere prøver pr. bygning.

158/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 38

Resultater af målinger af PCB i maling i institutioner og offentlige kontorer på70 lokaliteter opdelt på koncentrationsintervaller.Lokaliteter(højest målte værdi)AntalHyppighed af totaltantal lokaliteterhvor der er udtagetmalingprøver *140%40%11%6%3%20%60%AntalHyppighed af to-talt antal målingerEnkeltmålinger *2

PCBtotali materia-ler, mg/kg*1

<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000≥ 50≥ 0,1Samlet antal

2828842144270

534011521858111

48%36%10%5%2%16%52%

*1 Bemærk, at procenter her angiver procent af lokaliteter, hvor der er taget prøver afmaling, og ikke det samlede antal lokaliteter.*2 Lokaliteter, hvor der ikke har været relevante materialer, tæller med som en enkelt-måling med koncentrationen 0.

Gulvbelægninger

Ligesom for maling kan datasættet fra kommunerne ikke antages at være dækkendefor gulvbelægninger. Der er samlet målt PCB i 85 prøver af gulvbelægning fra 54lokaliteter. Der blev fundet PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg på 13% af de lokalite-ter, hvor der blev udtaget prøver. Samme hyppighed på 13% sås for enkeltmålingeri ENS kortlægningen, hvor hyppigheden af bygninger med PCB-koncentrationer≥50 mg/kg i gulvbelægninger var 3%.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST159/235

Tabel 39

Resultater af målinger af PCB i gulvbelægninger i institutioner og offentligekontorer på 70 lokaliteter opdelt på koncentrationsintervaller.Lokaliteter(højest målte værdi)AntalHyppighed af totaltantal lokaliteterhvor der er udtagetmalingprøver *148%39%9%4%0%13%52%AntalHyppighed af to-talt antal målingerEnkeltmålinger

PCBtotali materia-le, mg/kg*1

<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000≥ 50≥ 0,1Samlet antal

262152072854

443362084185

52%39%7%2%0%9%48%

*1 Bemærk, at procenter her angiver procent af lokaliteter, hvor der er taget prøver afgulvmateriale, og ikke det samlede antal lokaliteter.

Skoler

Datasættet fra kommunerne indeholder data for materialeprøver fra 87 skolerspredt over hele landet. I de 87 skoler er der fundet fuger med ≥5.000 mg/kg i 26skoler, svarende til 31% af de undersøgte skoler. Typisk er koncentrationerne idenne kategori ≥100.000 mg/kg. Der er fundet fuger med ≥5.000 mg/kg indendørsi 11 skoler, svarende til 13% af de undersøgte skoler. I mange af skolerne er derfundet høje værdier i alle undersøgte bygninger, mens det på andre skoler kun er enenkelt eller nogle få af bygningerne, der indeholder fuger med høje koncentrationeraf PCB. Sammenlignet med landstotalen i BBR registret (trukket via OIS) er derflere af skolerne, der er opført i perioden 1965-1969, hvor brugen af PCB synes athave været på sit højeste. Det kan dog ikke helt forklare de høje hyppigheder sam-menlignet med andre kommunale institutioner.Det skal bemærkes, at datasættet omfatter data fra større screeninger i kommunerneog ikke de enkelttilfælde, hvor man har lavet undersøgelser, fordi der var en særligmistanke. Datasættet må derfor regnes at være rimeligt repræsentativt for landetsskoler opført i PCB-perioden.I tabel 40 er der dels, vist data for højest målte værdi i den enkelte skole, dels vistresultater af alle målinger. I 29% af skolerne er der påvist fugemasser med ≥5000mg/kg PCB i en eller flere fugeprøver, mens hyppigheden kun er 27%, hvis der sespå alle målinger af fugemasser (i gennemsnit er der 5 prøver pr. skole).Det er ud fra datasættet ikke muligt at sige, hvor stor en del af alle bygninger påskolerne, der indeholder fuger med ≥5.000 mg/kg PCB. Der er enkelte kommuner,hvor der både er data på lokalitetsniveau (institutionsniveau) og bygningsniveau,men antallet af undersøgte skoler i disse kommuner er for lille til at kunne sige no-get sikkert om omregningen fra lokalitetsniveau til bygningsniveau.

160/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 40

Hyppighed af skoler med PCB i fugemasser.Lokaliteter(højest målte værdi)Antal skolerHyppighed aftotalt antal sko-ler, som er un-dersøgt68%40%29%Antal målingerHyppighed afalle målingerMålinger af fugemasser

PCBtotali materialer,mg/kg*1

≥0,1≥50≥5000Samlet antal

59352687

257158112417

62%38%27%

For alle offentlige institutioner er hyppigheden angivet på lokalitetsniveau ca. 20%højere end hyppigheden angivet på bygningsniveau, se afsnit 6.1, men forskellenkan meget vel være højere for skoler, der ofte indeholder mange bygninger, der kanvære opført på forskellige tidspunkter.I den landsdækkende kortlægning (ENS kortlægningen), der er sammenfattet i ta-bel 1, er der undersøgt 27 bygninger på 23 skoler. Der er i de fleste skoler kun tagetprøver i en enkelt bygning. På de skoler, hvor der er undersøgt flere bygninger, erdisse bygget i forskellige år. Ud af de 27 undersøgte bygninger er der fundet mate-rialer med ≥5000 mg/kg i 5 bygninger (19% af bygningerne). Der er fundet fugermed mere end 100.000 mg/kg i 3 bygninger (11%), mens der er fundet maling med≥5.000 mg/kg i 2 bygninger (7%). Der er fundet fuger indendørs med mere end100.000 mg/kg i 2 af bygningerne (7%).Hyppigheden af skolebygninger med materialer med ≥5.000 mg/kg er i den lands-dækkende kortlægning kun lidt højere end den samlede hyppighed af materialermed ≥5.000 mg/kg i offentlige bygninger på 16%. Den højere forekomst af fugermed ≥5.000 mg/kg i skoler, som er fundet i kommunernes kortlægninger, er såle-des ikke bekræftet i ENS kortlægningen.Grundet det mindre antal skolebygninger i ENS kortlægningen, er usikkerhedenvæsentligt større end usikkerheden på det samlede datamateriale fra kommunerneskortlægninger, og da der samlet kun er fundet materialer med ≥5.000 mg/kg i 5bygninger er usikkerheden så stor, at man ikke kan sige, at dette er signifikant min-dre end resultatet af kommunernes kortlægninger.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST161/235

Tabel 41

Hyppighed af skolebygninger med PCB i fugemasser i ENS kortlægningen.Bygninger (højest målte værdi)

PCBtotali materialer,mg/kg*1

Skolebygninger

Alle offentlige institutioner ogkontorer (inkl. skolebygninger)AntalHyppighed aftotalt antalskolebygnin-ger82%35%16%

Antal

Hyppighed aftotalt antalskolebygnin-ger78%30%19%

≥0,1≥50≥5.000Samlet antal

218527

4720957

Forekomsten af PCB i indeluften i 126 skoler, spredt over hele landet, er vist itabel 42. Igen er der tale om data fra screeninger, og kun få af skolerne er særligtudvalgt, på grundlag af et forudgående fund af PCB i materialer. Der er fundet≥300 ng/m3i mindst én måling på 13% af skolerne, hvilket er mere end det dobbel-te af den gennemsnitlige hyppighed for alle undersøgte kommunale bygninger. Afalle 578 indeluftmålinger i de 126 skoler blev der fundet ≥300 ng/m3i 12% af må-lingerne. Skoler repræsenterer halvdelen af de kommunale bygninger, hvor der iscreeningerne er fundet ≥300 ng/m3.Der er ved kommunernes screeninger generelt anvendt metoder, der svarer til deretningslinjer for måling af PCB i indeluft, som blev publiceret af Erhvervs- ogByggestyrelsen i november 2010. Resultaterne vurderes derfor, at afspejle den fak-tiske situation.

162/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 42PCBtotali in-deluft,ng/m3 *1

PCB i indeluft på de undersøgte skoler.Lokaliteter (højest målte værdi)Alle indeluftmålinger

Antal skoler

Hyppighed aftotalt antalskoler, som erundersøgt57%43%23%13%5%1,6%10%12%

Antal målinger

Hyppighed aftotalt antalskoler, som erundersøgt69%31%20%12%2%0,5%8%12%

<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000100-300300-3.000Samlet antal*1

72542917621215126

400178115711034468578

Beregnet som 5 x PCB7.

For at undersøge om der er markante forskelle mellem kommunerne, er der i tabel43 vist data for hver enkelt kommune. Navnene på kommunerne er ikke oplyst, dader ikke er indhentet tilladelse hos kommunerne til at videregive detaildata. Kom-munerne er derfor kun angivet med landsdel.I de 8 kommuner, hvor der er målt PCB i indeluft i mere end 5 skoler, variererhyppigheden af skoler med målinger på ≥300 ng/m3PCB mellem 7% og 31%. Derer således i alle 8 kommuner fundet ≥300 ng/m3i mindst én skole, og i alle kom-munerne er der fundet ≥300 ng/m3i mindre end 1/3 af skolerne. Der er således taleom en relativt jævn fordeling, som er i overensstemmelse med resultaterne i ENSkortlægningen, der viser, at PCB-holdige byggematerialer har været anvendt i etvist omfang over hele landet. Langt de fleste af skolerne med ≥300 ng/m3er fundeti forbindelse med brede screeninger af kommunale bygninger, og er ikke udvalgtepå baggrund af en påvisning af PCB i materialerne.I to af kommunerne, hvor der er målt PCB i fugemasser i mere end 5 skoler, er derikke fundet koncentrationer i fugemasser på >5.000 mg/kg. I begge kommuner erder imidlertid fundet PCB i indeluften i mere end én skole. Dette kan skyldes, atprimærkilden er et andet materiale end fugemasse, men kan også skyldes, at mate-rialeprøverne ikke er taget i de samme lokaler og/eller bygninger som indeluftprø-verne.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST163/235

Tabel 43LandsdelAntal under-søgtSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynSamlet51-774511071364-71087

Hyppighed af skoler med PCB i fugemasser og indeluft i de enkelte kommuner.FugemasseAntal med≥5000 mg/kg21-4212150221-3026Hyppighed% af samlet40%100%-57%29%25%40%100%50%0%15%33%25%-43%0%30%Antal under-søgt31471851613131214-3327126IndeluftAntal med≥300 ng/m3100101024221-00317Hyppighed% af samlet33%0%0%14%0%13%0%13%31%15%17%7%-0%0%11%13%

Tidsmæssig fordeling

Den tidsmæssige fordeling af de 65 bygninger med ≥50 mg/kg, sammenlignet medfordelingen af undersøgte bygninger og landtotalen fra OIS databasen indikerer, atPCB blev anvendt gennem hele perioden, men i særlig grad i perioden 1965-1974,mens anvendelsen efter 1974 er begrænset. For en del af lokaliteterne var der angi-vet flere opførelsesår, men ikke specifikt angivet, hvilke år de undersøgte bygnin-ger var opført. I de tilfælde er det laveste af de angive årstal i PCB-perioden an-vendt, hvilket kan trække fordelingen lidt mod de laveste årstal, således at den reel-le forskel mellem perioden 1965-1974 og de foregående år reelt er endnu mere ud-talt.Det må forventes, at bygninger opført i begyndelsen af perioden vil kunne væremalet og forsynet med gulvbelægning senere i perioden, og at bygningernes opfø-relsestidspunkt derfor ikke giver en klar indikation på, hvornår de PCB-holdigematerialer blev anvendt.For fuger med ≥5.000 mg/kg var 77% af alle bygningerne opført i perioden 1965-1974.

164/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

454035% af perioden 1950-19773025201510501950-19541955-19591960-19641965-19691970-19741975-1977Undersøgte bygningerOIS

KommunerAlle, >50 mg/kgFuger >5000 mg/kg

Figur 43

Tidsmæssig fordeling af bygninger med PCB-koncentrationer på ≥50 mg/kg imaterialer og ≥5.000 mg/kg i fuger, sammenholdt med den tidsmæssige forde-ling af alle undersøgte bygninger og fordelingen af alle kommunale institutio-ner og kontorer i Danmark fra OIS databasen.

Hvis man sammenligner hyppighederne for de enkelte delperioder ses i nedenstå-ende figur tydeligt en markant højere hyppighed af forekomsten af PCB-holdigefuger i bygninger fra perioden 1965-1974.4035% af bygninger fra perioden3025201510501950-1954 1955-1959 1960-1964 1965-1969 1970-1974 1975-1977Kommuner, allematerialer >50 mg/kgKommuner, fuger,>5000 mg/kg

Figur 44

Hyppighed af undersøgte bygningen med PCB-koncentrationer på henholdsvis≥ 50 mg/kg og ≥5000 mg/kg i fuger som funktion af opførelsesår.

5.1.2 PCB i indeluftDer er i forbindelse med ENS kortlægningen også indsamlet resultater vedrørendePCB i indeluft fra kommunernes kortlægninger. Disse resultater er anvendt i for-bindelse med planlægningen af undersøgelser af PCB i indeluften i ENS kortlæg-ningen.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST165/235

Resultaterne af 1.377 indeluftmålinger på 507 lokaliteter i 16 kommuner er vist inedenstående tabel (nogle kommuner har kun undersøgt PCB i materialer). Langtden største del af datasættet er repræsenteret af kortlægninger, hvor der er tagetmålinger af alle lokaliteter (evt. kun inden for en underkategori af bygninger) elleren stikprøve, uden at der har været en forudgående udvælgelse på baggrund af må-linger af PCB i materialer. Dette gælder for Albertslund, Aabenraa, Esbjerg, Faxe,Fredericia, Norddjurs, Nordfyns, Slagelse, Greve og Mariagerfjord, som samletrepræsenterer omkring 95% af datasættet. For de øvrige kommuner kan der haveværet en forudgående udvælgelse, som gør, at hyppigheden kan overestimeres.Resultaterne af kommunernes kortlægninger vedrører kun kommunale kontorer oginstitutioner og da de undersøgte bygninger matcher den tidsmæssige fordeling afoffentlige institutioner og kontorbyggerier i OIS databasen, vurderes datasættet atvære repræsentativt for de offentlige bygninger i Danmark. Alle bygninger ejes afkommuner, men det vurderes ikke, at der er grund til at antage, at bygninger ejet afstaten (fraregnet Forsvaret, der kortlægges i en særlig undersøgelse) eller regioner-ne har benyttet byggematerialer, der er væsentligt forskellige fra kommunale byg-ninger. Ved at angive lokaliteter i stedet for bygninger vil der som nævnt ovenforvære en svag tendens til at finde større hyppigheder end, hvis man udelukkende såpå bygninger, men langt den overvejende del af lokaliteterne består kun af én byg-ning eller en gruppe bygninger bygget i samme periode.Som det fremgår, er der fundet ≥300 ng/m3på 7% af de undersøgte lokaliteter,mens der på yderligere 8% af lokaliteterne er fundet koncentrationer i intervallet100-300 ng/m3. Som beskrevet ovenfor er der identificeret fuger med ≥ 5000mg/kg placeret indendørs på 22 lokaliteter, svarende til 5% af alle lokaliteter. Derer således et sammenfald mellem hyppigheden af lokaliteter med ≥ 5000 mg/kg ifuger placeret indendørs og hyppigheden af lokaliteter med ≥300 ng/m3i indeluf-ten. Det bemærkes endvidere, at der generelt ikke er foretaget undersøgelser af in-dendørsmaling i disse undersøgelser.

166/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 44

Resultater af målinger af PCB i indeluft i institutioner og offentlige kontorer i16 kommuner opdelt på koncentrationsintervallerLokaliteter(højest målte værdi pr lokalitet)AntalHyppighed aftotal73%27%15%7%1%0,4%8%7%Enkeltmålinger(hele datasættet)Antal1.0543231849510389921.377Hyppighed aftotal77%23%13%7%1%0,2%6%7%

PCBtotali indeluft,ng/m3*1

<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000100-300300-3.000Samlet antal lo-kaliteter*1

3721357435723933507

PCBtotaler her beregnet som 5*PCB7, men er i nogle af undersøgelserne beregnetanderledes.

En statistisk analyse viser, at hyppigheden af bygninger med PCB-koncentrationerpå ≥300 ng/m3var 7% (90% konfidensinterval: 5-9% ), mens hyppigheden af byg-ninger med ≥3.000 ng/m3var 0,4% (90% konfidensinterval: 0,1-1,2%). En analyseaf mulige forskelle mellem landsdelene viser, at der ikke er statistisk signifikanteforskelle mellem landsdelene (n værdi på 0,58).Som nævnt vil hyppigheden af bygninger med ≥300 ng/m3PCB i indeluft angivetpå lokalitetsniveau være ca. 20% højere end angivet på bygningsniveau, så hyppig-heden på bygningsniveau kan estimeres til ca. 5,8%. Man kan ikke omregne kon-fidensintervallerne med helt eksakte statistiske metoder, men den fejl man begårved at reducere værdierne med 20% vurderes at være inden for afrundingen til heletal. På den basis estimeres det, at hyppigheden på bygningsniveau vil være 6% (4-8%).

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST167/235

Tabel 45PCBtotali in-deluft, ng/m3Jylland/Fyn

Sammenligning af hyppighed af PCB i indeluft ng/m3på lokalitetsniveau påtværs af landsdele.Sjælland(Region Sjælland og Hoved-staden)AntalHyppig-hed,%10015,36,40,50,011-204-100,0-2,30,0-1,590%CI,%AntalHyppig-hed,%10014571,40,412-175-90,6-2,60,1-1,290%CI,%Hele landet

(Region Nordjylland, Midtjyl-land og Syddanmark)AntalHyppig-hed,%10014,17,22,00,7*111-185-100,9-3,90,1-2,190%CI,% *1

Samlet antallokaliteter≥100≥300≥2.000≥3.000

304432262

203311310

507743572

90% konfidensintervaller (CI) beregnet på basis af en binominalfordeling.

Hvis man ser på den tidsmæssige fordeling af bygningerne, hvor der er fundet ≥300ng/m3i indeluften ses det samme mønster som for materialeprøverne med en væ-sentlig højere repræsentativitet af bygninger med ≥300 mg/kg i perioden 1965-1975, som det fremgår af nedenstående figur. Fordelingen af lokaliteter undersøgtfor indeluft følger stort set fordelingen af offentlige institutioner og kontorbygnin-ger i OIS databasen. Bemærk, at listen af omfattede bygninger ikke er identisk medlisten af bygninger, hvor der er taget materialeprøver, da der er et væsentligt antal,hvor der kun er taget enten materialeprøver eller indeluftprøver.454035% af perioden 1950-19773025201510501950-1954 1955-1959 1960-1964 1965-1969 1970-1974 1975-1977

KommunerIndeluft ≥300 ng/m3Undersøgte bygningerOIS

Figur 45

Andel af undersøgte bygninger med >300 ng/m3i indeluften som funktion afopførelsesår (23 lokaliteter med >300 ng/m3og anført opførelsesår).

Fordelingen er ikke helt identisk med fordelingen af materialeprøver, som megetvel kan skyldes datasættenes størrelse, men der ses den helt samme tendens, medvæsentlig højere hyppighed i bygninger fra perioden 1965-1974.

168/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

1816% af bygninger fra perioden141210864201950-1954 1955-1959 1960-1964 1965-1969 1970-1974 1975-1977

Kommuner>300 ng/m3

Figur 46

Andel af undersøgte bygningen med ≥300 ng/m3i indeluften som funktion afopførelsesår.

Skoler

Forekomsten af PCB i indeluften i 126 skoler, spredt over hele landet, er vist itabel 46. Igen er der tale om data fra screeninger, og kun få af skolerne er særligtudvalgt, på grundlag af et forudgående fund af PCB i materialer. Der er fundet≥300 ng/m3i mindst én måling på 13% af skolerne, hvilket er mere end det dobbel-te af den gennemsnitlige hyppighed for alle undersøgte kommunale bygninger. Afalle 578 indeluftmålinger i de 126 skoler blev der fundet ≥300 ng/m3i 12% af må-lingerne. Skoler repræsenterer halvdelen af de kommunale bygninger, hvor der iscreeningerne er fundet ≥300 ng/m3.Der er ved kommunernes screeninger generelt anvendt metoder, der svarer til deretningslinjer for måling af PCB i indeluft, som blev publiceret af Erhvervs- ogByggestyrelsen i november 2010. Resultaterne vurderes derfor, at afspejle den fak-tiske situation.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST169/235

Tabel 46PCBtotali in-deluft,ng/m3 *1

PCB i indeluft på de undersøgte skoler.Lokaliteter (højest målte værdi)Alle indeluftmålinger

Antal skoler

Hyppighed aftotalt antalskoler, som erundersøgt57%43%23%13%5%1,6%10%12%

Antal målinger

Hyppighed aftotalt antalskoler, som erundersøgt69%31%20%12%2%0,5%8%12%

<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000100-300300-3.000Samlet antal*1

72542917621215126

400178115711034468578

Beregnet som 5 x PCB7.

For at undersøge om der er markante forskelle mellem kommunerne, er der i tabel47 vist data for hver enkelt kommune. Navnene på kommunerne er ikke oplyst, dader ikke er indhentet tilladelse hos kommunerne til at videregive detaildata. Kom-munerne er derfor kun angivet med landsdel.I de 8 kommuner, hvor der er målt PCB i indeluft i mere end 5 skoler, variererhyppigheden af skoler med målinger på ≥300 ng/m3PCB mellem 7% og 31%. Derer således i alle 8 kommuner fundet ≥300 ng/m3i mindst én skole, og i alle kom-munerne er der fundet ≥300 ng/m3i mindre end 1/3 af skolerne. Der er således taleom en relativt jævn fordeling, som er i overensstemmelse med resultaterne i ENSkortlægningen, der viser, at PCB-holdige byggematerialer har været anvendt i etvist omfang over hele landet. Langt de fleste af skolerne med ≥300 ng/m3er fundeti forbindelse med brede screeninger af kommunale bygninger, og er ikke udvalgtepå baggrund af en påvisning af PCB i materialerne.I to af kommunerne, hvor der er målt PCB i fugemasser i mere end 5 skoler, er derikke fundet koncentrationer i fugemasser på >5.000 mg/kg. I begge kommuner erder imidlertid fundet PCB i indeluften i mere end én skole. Dette kan skyldes, atprimærkilden er et andet materiale end fugemasse, men kan også skyldes, at mate-rialeprøverne ikke er taget i de samme lokaler og/eller bygninger som indeluftprø-verne.

170/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 47Landsdel

Hyppighed af skoler med PCB i indeluft i de enkelte kommuner.IndeluftAntal under-søgtAntal med≥300 ng/m3100101024221-00317Hyppighed% af samlet33%0%0%14%0%13%0%13%31%15%17%7%-0%0%11%13%

SjællandSjællandSjællandSjællandSjællandSjællandJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynJylland & FynSamlet

31471851613131214-3327126

5.1.3 Bygninger opført før PCB-periodenDer var samlet 57 bygninger i kortlægningerne, som var opført før PCB-perioden.Bygningerne indgik i 7 af kommunernes kortlægninger. Det er i kommunerneskortlægninger ikke specifikt angivet, at bygningerne er ombygget eller renoveret iperioden. Det synes dog at være almindeligt, at det hovedsageligt er bygninger,som vides at være blevet opbygget eller renoveret i PCB-perioden, som udvælgestil kortlægningerne. Resultaterne viser, at det kun var 1 af de 57 bygninger, der in-deholdt et materiale med ≥50 mg/kg. Materialet var en gulvbelægning. Der blevsamlet taget 6 malingprøver i de 57 bygninger, og resultaterne kan således ikkeregnes at være dækkende for maling.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST171/235

Tabel 48

Resultater af kortlægninger af PCB i materialer i bygninger opført før PCB-perioden.Lokaliteter(højest målte værdi)Antal skolerHyppighed af totalt antalskoler, som er undersøgt75%23%2%0%0%2%25%

PCBtotali materialer,mg/kg*1

<0,10,1-5050-500500-5000>=5000>=50>=0,1Samlet antal lokaliteter

431310011457

En systematisk screening i Mariagerfjord Kommune af 70 bygninger opført førPCB-perioden, som ikke indgår i overfor viste tabel, blev der påvist 1 bygning medmaterialer med ≥50 mg/kg, mens 3 bygninger indeholdt materialer med PCB-koncentrationer i intervallet 0,1-50 mg/kg.

5.2

PCB i Forsvarets bygninger

Sideløbende med ENS kortlægningen er der gennemført en undersøgelse af Forsva-rets bygninger. Kortlægningen rapporteres i en særskilt rapport til Forsvarets Byg-nings- og Etablissementstjeneste (FBE), men de overordnede resultater fra kort-lægningen er gengivet i dette afsnit.

5.2.1 PCB i materialer i Forsvarets bygningerOpdeling på bygningskategorierne anvendt i Forsvarets bygninger er anderledesend opdelingen på bygningstyper i ENS kortlægningen. Fordelingen af Forsvaretsbygninger på bygningsalder afviger desuden fra fordelingen af bygningstyperne iENS kortlægning, idet en større del af bygningerne er opført i den første del af pe-rioden før 1965, hvor den relative hyppighed af PCB i bygningerne på landsplan ermindre. Desuden kan der meget vel være anvendt andre materialer ved opførelsenaf Forsvarets bygninger. Kortlægningerne kan derfor ikke betragtes som sammen-lignelige, hvilket gør, at resultaterne af de to undersøgelser ikke umiddelbart kanslås sammen. Det er i stedet valgt at se på ligheder og forskelle mellem resultaterneaf de to undersøgelser. Fordeling af undersøgte bygninger på de tre anvendte byg-ningskategorier er vist i nedenstående tabel.I kortlægningen er der anvendt en anden kortlægningsmetode end metoden anvendti ENS kortlægning, idet stikprøver er udtaget ved at undersøge alle bygninger i etudvalg af alle etablissementerne. I det omfang, der var identiske bygninger på etab-lissementerne, er der kun udtaget prøver af nogle af bygningerne, og der er så reg-net med, at de øvrige af de identiske bygninger har tilsvarende PCB-

172/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

koncentrationer i materialerne, som de bygninger der er udtaget prøver fra. Herveder alle bygninger på de undersøgte etablissementer medregnet.Tabel 49Fordelingen i forhold til de tre bygningskategorier.Depoter/værkstederTotalliste *1UndersøgteAntal%Antal%PrøvetagetBesigtiget, uden relevantematerialerBesigtiget, identiske medprøvetaget bygningAntalAntalAntal43140%11538%107188Kontor/opholds-bygninger26925%8127%7853Indkvarte-ring37035%10435%103301Total

1.0701003001002885312

*1 Listen omfatter kun bygninger i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).*2 Prøvetaget er inkl. identiske bygninger.

Fordeling af resultaterne på de tre bygningskategorier fremgår af tabel 50. Tabellenviser for hver bygningskategori, hvor mange af de undersøgte bygninger, der inde-holder PCB i forskellige koncentrationsintervaller.Koncentrationsintervallerne angiver den højst målte værdi for hver bygning uansetmaterialetype. Som det fremgår, er der fundet materialer med mere end 50 mg/kg i46% af de undersøgte depoter/værksteder, i 16% af bygningerne til indkvarteringog i 49% af kontor-/opholdsbygningerne. For både kontor-/opholdsbygninger ogdepoter/værksteder ses større hyppigheder af bygninger med materialer med ≥50mg/kg, end der er fundet i de tre bygningstyper, som er omfattet af ENS kortlæg-ningen. Til gengæld er hyppighederne for bygninger med materialer med ≥5.000mg/kg, mindre eller på samme niveau som i ENS kortlægningen. Der ses i FBEkortlægningen en markant højere hyppighed af bygninger med materialer med≥5.000 mg/kg i kontor-/opholdsbygninger sammenlignet med bygninger til ind-kvartering. Det er ikke undersøgt, om det skyldes forskellige aldersprofiler for deto bygningskategorier.I lighed med resultaterne fra ENS kortlægningen indeholder mere end 75% af byg-ningerne, inden for alle bygningskategorier, materialer med ≥ 0,1 mg/kg.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST173/235

Tabel 50

Bygninger med PCB i én eller flere prøver, højest målte værdi.Antal bygninger

Depoter/værkstederAntal undersøgtAntal prøvetagetPCBtotal, mg/kgAlle materialer place-ret udendørs ellerindendørs,<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000Samlet ≥0,1Samlet ≥ 50Materialer placeretindendørs<0,10,1-5050-500500-5000≥ 5000Samlet ≥0,1Samlet ≥ 50*1Antal107115107 (106) *2% af samlet*1

Indkvartering104103Antal103% af samlet*1

Kontor-/opholdsbygninger8178 (76) *2Antal76% af sam-let*1

1043311669653961043301038643

9%37%27%14%5%83%46%

2561971781796

24%59%9%7%1%75%16%

036121513764073

0%44%15%19%16%94%49%

9%37%26%9%3%75%37%

25559617116

24%53%9%6%1%68%15%

236191067135

2%44%23%12%7%88%43%

Det samlede antal inkluderer de bygninger, som ikke er prøvetaget, fordi det vurde-res, at der ikke var relevante materialer.

Antal prøvetaget. I parentes antal bygninger, hvor der er modtaget mindst et analy-seresultat fra laboratorium.

Nedenstående udvidede tabel (tabel 51) viser for hver bygningskategori, hvor man-ge af bygningerne der indeholder PCB i forskellige koncentrationsintervaller opdeltpå materialer placeret henh. udendørs og indendørs. De samme data er vist somhyppigheder (%) i den følgende figur. Koncentrationsintervallerne angiver også herden højst målte værdi for hver bygning, for de enkelte materialer og placering. Someksempel på hvorledes tabellen skal læses, er der således fundet ≥5000 mg/kg iudvendige fuger i 7 kontor-/opholdsbygninger.Fuger med ≥5000 mg/kg er primært fundet udendørs i kontor-/opholdsbygningerog depoter/værksteder med enkelt fundet indendørs. I kvartersbygninger er der ikkefundet fugemasser med ≥5000 mg/kg hverken indendørs eller udendørs. Hyppighe-derne af bygninger med fugemasser med høj PCB-koncentration er for alle byg-ningskategorier lavere end de tilsvarende hyppigheder for bygningstypen ”kontor-ejendomme og offentlige institutioner” i ENS kortlægningen.

174/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Kortlægningen viser, at hyppigheden af bygninger med maling med høje koncen-trationer af PCB er højere i Forsvarets bygninger end i den øvrige bygningsmasse.Resultaterne viser, at 35% af depoter/værksteder og 42% kontor-/opholdsbygningerindeholder maling med ≥50 mg/kg, hvilket er væsentligt højere hyppigheder endder ses i ENS kortlægningen. Til gengæld er hyppighederne af bygninger med ma-ling med ≥5.000 mg/kg, generelt lavere end der er fundet i ENS kortlægningen,men i begge kortlægninger er hyppighederne lave. Forekomsten af gulvbelægnin-ger med høje koncentrationer af PCB er nogenlunde den samme som ses i ENSkortlægningen, og i begge kortlægninger er hyppigheden af bygninger med højePCB-koncentrationer i gulvbelægninger væsentligt lavere end hyppigheden af byg-ninger med høje PCB-koncentrationer i maling og fugemasser.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST175/235

Tabel 51

Undersøgtebygningeropdelt efter den højest målte PCB-koncentration i mate-rialer opdelt på materialetype og om materialet er placeret udendørs eller in-dendørs.Indkvartering104103Udendørs6739251203Udendørs444031001Udendørs4018191203Udendørs3030000Indendørs96255596116Indendørs4226160000Indendørs6384086115Indendørs5025232002Udendørs51112328717Udendørs3214704711Udendørs438265409Udendørs0000000Kontor-/opholdsbygninger8178Indendørs732361910635Indendørs237132013Indendørs62127238334Indendørs5111314329

Depoter/værkstederAntal undersøgtAntal prøvetagetAlle materialer,mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Fuge, mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Maling, mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Gulvbelægning,mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Udendørs83303566618Udendørs3414130167Udendørs68272876013Udendørs1010000115107Indendørs9610433010343Indendørs3720123025Indendørs782362910140Indendørs6411474116

*1 Angiver, at der ikke var materialer, som vurderedes at kunne have indhold af primær-PCB

176/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 52

Hyppighed af undersøgtebygningeropdelt efter den højest målte PCB-koncentration i materialer opdelt på materialetype og om materialet er placeretudendørs eller indendørs.Indkvartering104103Udendørs6738%24%1%2%0%3%Udendørs4438%3%1%0%0%1%Udendørs4017%18%1%2%0%3%Udendørs30%3%0%0%0%0%Indendørs9624%53%9%6%1%15%Indendørs4225%15%0%0%0%0%Indendørs638%38%8%6%1%14%Indendørs5024%22%2%0%0%2%Udendørs5114%28%2%10%9%21%Udendørs3217%9%0%5%9%14%Udendørs4310%32%6%5%0%11%Udendørs00%0%0%0%0%0%Kontor-/opholdsbygninger8178Indendørs732%44%23%12%7%43%Indendørs239%16%2%0%1%4%Indendørs621%33%28%10%4%42%Indendørs5114%38%5%4%2%11%

Depoter/værkstederAntal undersøgtAntal prøvetagetAlle materialer,mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Fuge, mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Maling, mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Gulvbelægning,mg/kgSamlet antal prøver<0,10,1-5050-500500-5000≥5000Samlet ≥50Udendørs8326%30%5%5%5%16%Udendørs3412%11%0%1%5%6%Udendørs6823%24%6%5%0%11%Udendørs10%1%0%0%0%0%115107Indendørs969%37%26%9%3%37%Indendørs3717%10%3%0%2%4%Indendørs782%31%25%9%1%35%Indendørs6410%41%3%1%1%5%

*1 Angiver, at der ikke var materialer, som vurderedes at kunne have indhold af primær-PCB

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST177/235

5.2.2 PCB i indeluft i Forsvarets bygningerSom opfølgning til undersøgelsen af PCB i materialer i Forsvarets bygninger er dergennemført målinger af PCB i indeluft i en række af de bygninger, hvor der er fun-det de højeste PCB-koncentrationer i materialer.Resultaterne fremgår af tabel 53. Hyppighederne er angivet som procent af de byg-ninger, hvor der er målt PCB i indeluft. Der fandtes således ≥300 ng/m3i 7 ud af de46 undersøgte bygninger svarende til 15% af de bygninger, hvor der er undersøgtfor PCB i indeluft. Der blev ikke fundet ≥3.000 ng/m3i nogen af bygningerne. Dade 46 undersøgte bygninger er de bygninger, hvor der er fundet de højeste koncen-trationer i materialer anses sandsynligheden for at finde koncentrationer på ≥300ng/m3i de 254 bygninger, hvor der ikke er lavet målinger af PCB i indeluft for lille.Samlet set er der således fundet ≥300 ng/m3i 7 ud af 300 undersøgte bygningersvarende til ca. 2% af bygningerne. Hvis der regnes med, at der vil kunne være≥300 ng/m3i enkelte af de bygninger, hvor der ikke er målt i indeluft kan det sam-let anslås, at 2-4% af forsvarets bygninger vil kunne indeholde ≥300 ng/m3i et ellerflere rum.Data omkring sammenhæng mellem PCB i indeluft og materialer fra undersøgelsenaf forsvarets bygninger indgår i beskrivelsen af disse sammenhænge i afsnit 4.3.2.Tabel 53PCBtotali indeluft,Alle bygningerng/m3Antal<30≥30≥100≥300≥2.000≥3.000100-300300-3.000Samlet antal bygningerundersøgt for PCB iindeluftSamlet antal bygningerundersøgt for PCB imaterialer321497102746Hyppig-hed aftotal70%30%20%15%2%0%4%15%100%

PCB i indeluft i Forsvarets bygninger udvalgt til undersøgelse for PCB i in-deluft.Højest målte værdi pr bygningIndkvarteringHyppig-hed aftotal57%43%29%29%0%0%0%29%100%Kontor-/opholdsbygningerAntal17532101222Hyppig-hed aftotal77%23%14%9%5%0%5%9%100%Depoter/værkstederHyppighedaf total,indeluft65%35%24%18%0%0%6%18%100%

Antal432200027

Antal11643001317

300

104

115

178/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

5.3

Gennemførte kortlægninger i boligselskaber

Der foreligger en række kortlægninger af boligselskabers ejendomme, som ersammenfattet i nedenstående tabel. Der har i forbindelse med kortlægningen væretrettet henvendelse til de landsdækkende boligselskaber og alle boligselskaber i deomfattede kommuner. Der er desuden foretaget søgninger via Internettet for omta-ler og udbud af PCB kortlægninger i boligselskaber. Det kan ikke afvises, at derfindes lokale selskaber, som har foretaget kortlægninger, som ikke er identificeret,men det vurderes at være meget få.Der er kun identificeret relativt få kortlægninger der typisk kun omfattet fugemas-ser. Udover disse foreligger der undersøgelser af enkelte afdelinger foretaget ek-sempelvis i forbindelse med renoveringer.Sammenlignet med det omfattende materiale fra kommunerne, vurderes materialetfra boligselskaberne at være for beskedent til, at det i væsentlig grad vil kunne for-bedre det statistiske grundlag for ENS kortlægningen, når det samtidigt tages i be-tragtning, at selskabernes undersøgelser kun har omfattet fugemasser, og at de toundersøgelser dermed ikke er sammenlignelige.Fra KAB’s undersøgelser i Farum Midtpunkt er der en række detaljerede undersø-gelser, som anvendes i forbindelse med analysen af PCB i indeluft, samt vurderingaf betydningen af sekundære og tertiære kilder.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST179/235

Tabel 54Boligsel-skabUdvælgel-sesmetode

Resultater fra screeningsundersøgelser i boligselskaber (sammenfattet vinteren2012/2013).Antal bygnin-ger/lokaliteter, hvor derer påvist PCBI materialer(≥50mg/kg)I indeluft(≥300ng/m3)5 bygnin-ger (afde-linger)2 afdelinger6%Andel af undersøgte byg-ninger/lokaliteterI materialer(≥50mg/kg)I indeluft(≥300ng/m3)1%

Antal bygnin-ger/afdelinger der er un-dersøgtHvor der erundersøgtmaterialerHvor der erundersøgtindeluft653 byg-ninger i123 afde-linger36 afdelin-gerindeluftundersøgt iafdelinger,hvor derfundet PCB

Lejerbo

Alle afde-linger fraPCB-periodenAlle afde-linger fraPCB-perioden

KAB

Køben-havnskboligsel-skabMidtjyskboligsel-skabNordjysk-boligsel-skaberNordjyskboligsel-skabAlle byg-ninger fraPCB-periodenIkke angi-vet

[specifikkedata harikke værettil rådig-hed]2 bygnin-ger(48 afsammetype)6 bygnin-ger372 boliger372 boliger[specifikkedata harikke værettil rådig-hed]

2 afdelinger

2 bygnin-ger

100%

6 bygnin-ger

100%

5.4

Miljøstyrelsens undersøgelse af PCB imaterialer fra renoveringer og nedrivninger

Som led i et projekt om at udarbejde en opdateret vejledning om frasortering afPCB-holdigt affald for Miljøstyrelsen har Niras indhentet oplysninger om resultateraf materialeanalyser ved gennemførte renoveringer og nedrivninger (Alslev et al.,2013).Der er i undersøgelsen analyseret i alt 144 rapporter om renovering og nedrivning,fordelt som vist i tabel 55. Hver rapport repræsenterer typisk én bygning.I følge undersøgelsens sammenfatning indeholdt 80% af bygningerne beskrevet irapporterne materialer med detekteret PCB (venstre kolonner i tabellen). Det er ioverensstemmelse med resultaterne af ENS kortlægningen, hvor der påvises ind-hold af PCB på ≥0,1 mg/kg i mere end 75% af bygningerne.

180/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Prøverne er indkommet fra alle dele af landet, men det er i undersøgelsen ikke un-dersøgt, om der er regionale forskelle i forekomsten af PCB.Data for analyserede prøver med ≥50 mg/kg er venligst sammenfattet af Niras tilENS kortlægningen. Der er ikke lavet en tilsvarende sammenfatning for bygninger(rapporter).Bemærk, at private boliger omfatter alle typer af private boliger. Bidraget fra en-familiehuse er angivet i rapporten som marginalt, det vil sige, at undersøgelsen ik-ke vurderes at omfatte én- og tofamiliehuse.Tabel 55Andel af rapporter med PCB (alle koncentrationer) samt analyserede prøvermed ≥50 mg/kg PCB i materialet.Rapporter (Alslev et al., 2013)Analyserede prøver (sammenfat-tet af Niras til ENS kortlægnin-gen)SamletantalAntal≥50mg/kgPCB10An-del≥50mg/kgPCB16%

Bygningstype

Antal

Antal medPCB, en-hver kon-centration666

Andel

IndustriOffentlige byg-ningerPrivate boligerUkendtI alt

771

86%93%

4713828144321511984%54%83%400771.011

15812111300

34%30%14%30%

*1 Angiver målinger over detektionsgrænsen, som varierer mellem rapporterne.

Resultaterne er rapporteret opdelt i koncentrationsintervaller. I nedenstående tabeler vist et udtræk, hvor det angives, hvilken andel af prøverne der indeholder hen-holdsvis ≥50 mg/kg og ≥ 1000 mg/kg. Bemærk, at det er andele af prøver, som erangivet, og ikke andele af bygninger.Resultaterne viser, at 26% af fugemasserne indeholdt ≥50 mg/kg PCB. De indven-dige fuger omkring vinduer indeholdt i særligt grad PCB, idet næsten 50% af prø-verne indeholdt ≥50 mg/kg PCB.Ved undersøgelserne er det påvist, at 21% af prøverne af maling indeholdt ≥50mg/kg PCB. Det ses, at stort set alle analyserede facademalinger havde et PCB in-deholdt ≥ 1000 mg/kg.For gulvmasser/-belægninger ses, at én prøve af linoleum indeholdt PCB i koncen-trationer på 50 - 1000 mg/kg. Der var 4 målinger i intervallet 1-50 mg/kg (ikke visther), mens 1 ud af 24 målinger af typen ”andre” indeholdt over 1000 mg/kg indike-rende, at PCB har haft en teknisk funktion i dette materiale.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST181/235

Over 50% af de undersøgte prøver fra termoruder indeholdt PCB ≥50 mg/kg ogheraf indeholdt hovedparten ≥1000 mg/kg. Det er i overensstemmelse med resulta-terne af ENS kortlægningen.Tabel 56Andel af materialeprøver med henholdsvis ≥50 mg/kg og ≥1000 mg/kg (Alslevet al. 2013)n (antal)Andel med≥ 50 mg/kg(% af prøver)FugerVinduerVinduerDøreDøreElementfugerVådrumMalingGulvFacaderVæggeVinduerDøreAndetGulvmasser/-belægningerPudsLinoleumVinylBetonStøvbinderKlæbemasseAndetTermoruderFugetype kitFugetype forseglingslimi alti alti alti altUdvendigIndvendigUdvendigIndvendig7544804577279926165345938142947464603244521242623,348,919,518,528,350,02117,637,37,90,00,013,890,016,70,00,00,00,012,55657,154,2Andel med≥ 1000 mg/kg(% af prøver)2018,140,015,611,122,242,3150,035,60,00,00,013,820,00,00,00,00,00,04,22942,929,2

Materiale/antal

182/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

5.5Kommunernes kort-lægninger

Sammenfatning og delkonklusion

For offentlige institutioner og offentlige kontorejendomme foreligger der et omfat-tende materiale fra kommunernes kortlægninger. I de fleste af kommunerne er derudelukkende undersøgt for fugemasser, og resultaterne af kortlægningerne kan kunanses at være repræsentative, hvad angår fugemasser. Samlet set var hyppighedenaf bygninger med PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg i fugemasse i offentlige institu-tioner og kontorer angivet på lokalitetsniveau 14% (12-16%)(en lokalitet er en sko-le, et plejehjem, mm). En analyse af resultater fra de kommuner, hvor data var til-gængelige for alle de enkelte bygninger på alle lokaliteter (eksempelvis alle byg-ninger på den enkelte skole) viste, at hyppigheden på lokalitetsniveau var ca. 20%højere end angivet på bygningsniveau. Hyppigheden af bygninger med PCB i ma-ling og gulvmasser er estimeret på basis af resultaterne af ENS kortlægningen, idetde fleste kortlægninger gennemført af kommuner ikke har omfattet disse materia-ler. Samlet indeholdt 19% (11-30%) af bygningerne maling eller gulvbelægningermed ≥50 mg/kg.Høje forekomster af PCB i fugemasser er hyppigere i skoler end i andre offentligebygninger. Blandt 87 skoler spredt over hele landet, som har indgået i kommuner-nes screeninger, er der fundet fugemasser med høj koncentration af PCB (≥5.000mg/kg, men typisk ≥100.000 mg/kg) i 31% af skolerne.

Forsvarets bygninger– FBE kortlægning

Sideløbende med nærværende kortlægning er der gennemført en kortlægning afForsvarets bygninger for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). IFBE kortlægningen er der undersøgt 115 depoter/værksteder, 81 kon-tor/opholdsbygninger og 104 bygninger til indkvartering. Der er i forsvarets byg-ninger fundet resultater, som svarer godt til resultaterne af ENS kortlægningen, ogder er kun fundet mindre forskelle i anvendelser af PCB-holdige materialer mellemde to kortlægninger.I det store og hele er forskellene mellem bygningskategorierne inden for henholds-vis ENS og FBE kortlægningen større end de overordnede forskelle mellem de tokortlægninger. Resultaterne af FBE kortlægningen har således kunnet supplere re-sultaterne af ENS kortlægningen i analyser af sammenhænge mellem PCB i mate-rialer og indeluft.Resultaterne af 1.377 indeluftmålinger på 507 lokaliteter (skoler, børnehaver, råd-huse, mm.) i 16 kommuner er sammenfattet i denne kortlægning. Langt den størstedel af datasættet er repræsenteret af kortlægninger, hvor der er taget målinger afalle lokaliteter (evt. kun inden for en underkategori af bygninger) eller en stikprø-ve, uden at der har været en forudgående udvælgelse på baggrund af målinger afPCB i materialer. Da målinger i 507 lokaliteter giver et meget godt statistisk grund-lag, er resultaterne af disse kortlægninger anvendt til at estimere PCB i indeluft ialle danske offentlige kontorer og institutioner.

Boligselskaber

Der er kun identificeret relativt få kortlægninger der typisk kun omfattetfugemasser. Udover disse foreligger der undersøgelser af enkelte afdelinger foreta-get eksempelvis i forbindelse med renoveringer.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST183/235

Sammenlignet med det omfattende materiale fra kommunerne, vurderes materialetfra boligselskaberne at være for beskedent til, at det i væsentlig grad vil kunne for-bedre det statistiske grundlag for ENS kortlægningen, når det samtidigt tages i be-tragtning, at selskabernes undersøgelser kun har omfattet fugemasser, og at de toundersøgelser dermed ikke er sammenlignelige.Miljøstyrelsen un-dersøgelse af PCB imaterialerResultater af materialeanalyser ved gennemførte renoveringer og nedrivninger,samlet som led i et projekt om at udarbejde en opdateret vejledning om frasorteringaf PCB-holdigt affald for Miljøstyrelsen, viser at 80% af bygningerne beskrevet irapporterne ineholdt materialer med detekteret PCB (venstre kolonner i tabellen).Dette er i overensstemmelse med resultaterne af ENS kortlægningen, hvor der på-vises indhold af PCB på ≥0,1 mg/kg i mere end 75% af bygningerne.

184/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Forekomsten af PCB i bygninger iDanmarkAntal bygninger med PCB i materialer

6.1

6.1.1 Andel og antal af bygninger fra PCB-perioden medPCB i materialerI det følgende afsnit estimeres antallet af bygninger i Danmark, som vil kunne havePCB i materialer over to af de fastsatte grænseværdier i relation til håndtering afPCB-holdige materialer i forbindelse med affaldsbortskaffelse:

›

Vejledende grænseværdi på 0,1 mg/kg, som betyder, at materialerne er de-struktionspligtige, ogGrænseværdi på 50 mg/kg, som betyder, at materialerne skal håndteres somfarligt affald.

›

Værdien 5.000 mg/kg er anvendt her til at angive materialer med et særligt højtpotentiale for eksponering af mennesker og miljøet.Én- og tofamiliehuseEstimaterne for én- og tofamiliehuse er baseret på en stikprøve på 154 én- ogtofamiliehuse fordelt over hele landet. Husene er udvalgt, så de er repræsentativehvad angår fordeling mellem de 5 regioner, tidsmæssig fordeling inden for PCB-perioden og fordeling mellem de tre undergrupper af bygninger inden for byg-ningstypen. Som det er vist både i ENS kortlægningen og det samlede datasæt frakommunerne var anvendelsen af PCB særlig hyppig i perioden 1965-1974 sam-menlignet med de øvrige delperioder. Når der skal ekstrapoleres fra stikprøven tildet samlede antal bygninger i Danmark, er det således væsentligt, at de undersøgtebygninger er repræsentative tidsmæssigt, ellers ville det være nødvendigt at lave envægtet beregning, der tog højde for disse forskelle.I følge OIS databasen er der i Danmark 588.691 bygninger opført i perioden 1950-1977 inden for de tre bygningstyper:

›››

Stuehus til landbrugsejendom.Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

Der var på tidspunktet for dataudtrækket 1.444.077 én- og tofamiliehuse registrereti OIS databasen, hvoraf 588.691 (41%) var fra PCB-perioden.På basis af OIS data og resultaterne af undersøgelsen kan det estimeres, at antalletaf én- og tofamiliehuse med PCB-koncentrationer ≥50 mg/kg i et eller flere materi-aler er 80.000-140.000 (90% konfidensinterval), heraf vil 20.000-60.000 indeholdematerialer med et PCB-indhold på ≥5000 mg/kg.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST185/235

Hyppigheden af én- og tofamiliehuse med materialer med PCB-koncentrationer på≥50 mg/kg er som vist andetsteds i rapporten signifikant lavere end hyppigheden afetageejendomme, kontorer og offentlige institutioner.Tabel 57PCBtotali alle ma-terialer, mg/kg

Estimeret antal af én- og tofamiliehuse i Danmark fra perioden 1950-1977 somindeholder PCB-holdige materialer.Bygninger i Danmark fra PCB-periodenSamlet antaljf. OIS data-basen588.69173%18%7%67-79%13-24%4-11%430.000110.00040.000390.000-470.00080.000-140.00020.000-60.000Antal byg-ninger medPCB90% konfidensinter-val

Undersøgte bygningerAntal byg-ninger1541132810Hyppighed90% kon-fidensin-terval

Antal≥0,1≥50≥5000

*Værdier angivet uden decimaler, men der indgår 1 decimal ved beregning af antal byg-ninger, som derefter afrundes.

Etageejendomme

Der er undersøgt 105 etageejendomme i 52 afdelinger i 5 byer. Fordelingen på årmatcher ikke helt landstotalen fra OIS databasen, men 42% af bygningerne var fraperioden med høj hyppighed af PCB, 1965-1974, mod landstotalens 45% af byg-ningerne. Afvigelsen vurderes at være så beskeden, at der ikke skal tages højde fordet ved ekstrapolation fra de undersøgte ejendomme.Der var på tidspunktet for dataudtrækket i alt 89.832 etageejendomme registreret iOIS databasen, hvoraf 14.928 (17%) stammer fra PCB-perioden. Opgørelsen erlavet på ejendomsniveau, og antallet af ejendomme repræsenterer et langt størreantal boliger. Det samlede antal beboede etageboliger var i følge Danmarks Stati-stik i 2012 984.718 (DS, 2012).Samlet estimeres det, at der vil være 3.600-5.900 ejendomme, der indeholder mate-rialer med PCB-koncentrationer på ≥50 mg/kg, mens der er materialer med ≥5.000mg/kg i 1.000-2.700 ejendomme.Det vurderes ikke, at de eksisterende målinger fra boligselskaber, der udelukkendehar omfattet fuger, vil kunne forbedre det statistiske grundlag væsentligt.

186/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 58PCBtotali alle ma-terialer, mg/kg

Estimeret antal af etageejendomme i Danmark fra perioden 1950-1977 somindeholder PCB-holdige materialer.Bygninger i Danmark fra PCB-periodenSamlet antaljf. OIS data-basen14.92891%31%11%84-95%24-40%7-18%13.5004.7001.70012.600-14.1003.600-5.9001.000-2.700Antal byg-ninger medPCB90% konfidensinter-val

Undersøgte bygningerAntal byg-ninger105953312Hyppighed90% kon-fidensin-terval

Antal≥0,1≥50≥5000

* Værdier angivet uden decimaler, men der indgår 1 decimal ved beregning af antal byg-ninger, som derefter afrundes

Offentlige institutio-ner og kontorejen-domme

For offentlige institutioner og kontorejendomme (her i betydningen offentligt ejedekontorejendomme) foreligger der et stort datasæt for kommunalt ejede offentligebygninger, der som tidligere nævnt vurderes kun at være repræsentativt, hvad angårfugemasser.Datasættet fra kommunerne omfatter målinger af PCB i fugemasse fra 532 lokalite-ter i Danmark, og danner dermed et stærkt statistisk grundlag for at estimere fore-komsten af PCB i offentlige bygninger i Danmark. Der foreligger ingen kortlæg-ning af institutioner og kontorejendomme ejet af staten (bortset fra kortlægningenaf forsvarets bygninger, som omtales andetsteds i rapporten) eller regionerne, mendet vurderes, at der ikke er nogen grund til at antage, at forekomsten af PCB i dissebygninger skulle afvige væsentligt fra forekomsten i de kommunalt ejede bygnin-ger.For at gøre resultaterne af kortlægningerne i kommunerne sammenlignelige, er detvalgt at lave opgørelsen på lokalitetsniveau, som eksempelvis er en bestemt skoleeller børnehave. En analyse af data fra 2 kommuner indikerer, at hyppigheden op-gjort på bygningsniveau (hvor man ser på alle bygninger på den enkelte skole) vilvære ca. 20% lavere.En sammenligning af hyppigheden af PCB i fugemasser på lokalitetsniveau frakommunernes kortlægninger med resultaterne af ENS kortlægningen af offentligeinstitutioner, fremgår af nedenstående tabel.Som det ses, er der fundet højere niveauer i ENS kortlægningen end der er fundet ikommunernes kortlægninger. Forskellen mellem resultaterne af de to kortlægnin-ger er dog ikke signifikant (p-værdi på 0,24). Årsagen til den højere hyppighed iENS kortlægningen kan skyldes en mindre overrepræsentation af bygninger, derikke er ombyggede, men kan også skyldes tilfældigheder. Uanset årsag vurderesdet langt større datasæt fra kommunernes kortlægninger at give det bedste grundlagfor at estimere forekomsten af PCB-holdige fugemasser i denne bygningstype.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST187/235

Tabel 59

Sammenligning af hyppigheden af bygninger/lokaliteter med ≥50 mg/kg i de todatasæt.Hele landetAntal bygnin-ger/lokaliteterHyppighed90% CI

Kommuner, lokaliteter≥0,1≥50≥5.000ENS, bygninger≥0,1≥50≥5.000

6692029658572112637211126- 4913- 335- 203014927-3312- 177- 11

*1 90% konfidensintervaller (CI) beregnet på basis af en binominalfordeling

Da det ikke er muligt at lave udtræk fra OIS databasen på lokalitetsniveau, i denbetydning af lokaliteter, der er anvendt i kommunernes kortlægninger, er det nød-vendigt at foretage opgørelsen på bygningsniveau med den beskedne metodiskeusikkerhed, der dermed introduceres. Det kan på basis af den eksisterende videnestimeres, at hyppigheden er 20% mindre opgjort på bygningsniveau, og der esti-meres et 90% sikkerhedsinterval ved at forskyde konfidensintervallerne fra opgø-relsen på bygningsniveau. Det kan ikke gøres med statistisk eksakte metoder, mendet vurderes, at fejlen vil ligge inden for afrundingen af resultaterne.Der var på tidspunktet for udtrækket registreret 171.804 offentlige bygninger ogkontorejendomme i OIS databasen, hvoraf 44.587 var fra PCB-perioden. Af dissevar 23.015 registreret som privatejede, mens 21.572 var offentligt ejede.På den basis estimeres det, at der vil være 2.100-2.900 offentlige institutioner ogkontorer med et eller flere materialer med ≥50 mg/kg, og heraf 1.200-1.800 medmaterialer med ≥5.000 mg/kg.

188/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel 60PCBtotali fuge-masser, mg/kg

Estimeret antal af offentlige bygninger i Danmark fra perioden 1950-1977 somindeholder PCB-holdige fugemasser *1.Offentlige bygninger i Danmark fra PCB-periodenSamlet antaljf. OIS data-basen21.57224%11%7%22-27%10-13%6-9%5.2002.5001.5004.700-5.7002.100-2.9001.200-1.800Antal byg-ninger medPCB90% sikkerhedsinter-val

Undersøgte bygningerAntalbygninger669*3Hyppighed90% sik-kerhedsin-terval *2

Antal bygninger≥0,1≥50≥5000

*1*2*3

Værdier er angivet uden decimaler, men der indgår 1 decimal ved beregning af antalbygninger, som derefter afrundes.Der anvendes her begrebet ”sikkerhedsinterval” for at indikere, at intervallet er esti-meret ud fra konfidensintervallerne beregnet på lokalitetsniveau.Data foreligger kun på lokalitetsniveau.

For maling og gulvbelægninger vurderes resultaterne af ENS kortlægningen at væ-re mere repræsentative end kortlægningerne fra kommunerne, selvom antallet afundersøgte bygninger er langt lavere, og konfidensintervallerne dermed bliver bre-dere.Som det fremgår af tabel 61, estimeres det, at 2.400-6.500 offentlige institutionerog kontorer vil indeholde maling eller gulvbelægninger med PCB-koncentrationerpå ≥50 mg/kg. Der vil være et væsentligt overlap mellem bygninger med fugemas-ser med ≥50 mg/kg PCB og bygninger med maling eller gulvmasser, så det samle-de antal bygninger med materialer ≥50 mg/kg PCB vil være mindre end totalen. Dade to estimater er baseret på forskellige datasæt, er det ikke umiddelbart muligt atlave et samlet estimat for alle materialer.Tabel 61PCBtotali alle ma-ling og gulvmas-ser, mg/kgAntal≥0,1≥50≥5000

Estimeret antal af offentlige bygninger i Danmark fra perioden 1950-1977 somindeholder PCB-holdigt maling og gulvbelægninger.Bygninger i Danmark fra PCB-periodenSamlet antaljf. OIS data-basen21.57274%19%5%62-83%11-30%1-13%16.0004.2001.14013.000-18.0002.400-6.500300-2.800Antal byg-ninger medPCB90% konfidensinter-val

Undersøgte bygningerAntalbygninger5742113Hyppighed90% kon-fidensin-terval

* Værdier angivet uden decimaler, men der indgår 1 decimal ved beregning af antal byg-ninger, som derefter afrundes.

Kontorejendomme

For bedre at kunne gøre brug af datasættet fra kommunernes kortlægninger er detvalgt at adskille datasættene fra ENS kortlægningen for henholdsvis kontorejen-domme og offentlige institutioner. Herved bliver hvert datasæt mindre, og kon-fidensintervallerne relativt større, men man undgår en usikkerhed omkring repræ-sentativiteten. Kontorejendommene er overvejende privatejede, men i nogle af kon-torbygningerne, kan der være en væsentlig offentlig ejerandel.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST189/235

Der var på tidspunktet for udtrækket registreret 171.804 offentlige bygninger ogkontorejendomme i OIS databasen, hvoraf 44.587 var fra PCB-perioden. Af dissevar 23.015 registreret som privatejede.Det kan på basis af resultaterne estimeres, at 4.900-11.000 private kontorejendom-me i Danmark vil indeholder materialer med PCB ≥50 mg/kg og af disse vil 1.600-6.500 indeholder materialer med ≥5.000 mg/kg.Tabel 62PCBtotali alle ma-terialer, mg/kg

Estimeret antal af private kontorejendomme i Danmark fra perioden 1950-1977, som indeholder PCB-holdigt materialer.Bygninger i Danmark fra PCB-periodenSamlet antaljf. OIS data-basen23.01575%36%17%60-86%23-51%8-30%17.3008.3003.80013.900-19.9005.300-11.8001.700-7.000Antal byg-ninger medPCB90% konfidensinter-val

Undersøgte bygningerAntalbygninger3627136Hyppighed90% kon-fidensin-terval

Antal≥0,1≥50≥5000

* Værdier angivet uden decimaler, men der indgår 1 decimal ved beregning af antal byg-ninger, som derefter afrundes.

6.2

Antal bygninger med PCB i indeluft opdelt påbygningstyper

I det følgende afsnit estimeres det på baggrund af ENS kortlægningen, hvor mangebygninger i Danmark, der vil kunne have problemer med PCB i indeluften. Bereg-ningerne er baseret på antallet af bygninger opført i PCB-perioden. Bygninger op-ført før denne periode vil også i et vist omfang kunne indeholde PCB-holdige ma-terialer som følge af renovering/udbygning og dermed have forhøjede koncentrati-oner i indeluft, men der findes ingen sikre data, der kan anvendes til at estimereomfanget af dette.Ved beregningerne anvendes en model, som baserer sig på sammenhængene mel-lem PCB-koncentrationen i materialer og indeluft, som er beskrevet i afsnit 4.4.Modellen baserer sig på følgende antagelser:

›

Sammenhængen mellem PCB i materialer og indeluft kan beskrives med dekonfidensellipser, som er beskrevet i afsnit 4.4. Der anvendes samme ellipsefor alle materialer.Materialefordelingen af de 352 undersøgte bygninger svarer til materialeforde-lingen af alle bygninger i Danmark fra PCB-perioden inden for hver bygnings-type.

›

Der knytter sig en vis usikkerhed til begge antagelser, som det dog er vanskeligtpræcist at estimere.

190/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Det samlede antal bygninger med ≥300 ng/m3forventet i modellen er 15 for allebygningstyper. Der er ved indeluftmålingerne samlet målt ≥300 ng/m3i 14 bygnin-ger, hvilket indikerer, at modelberegningerne samlet set rammer nogenlunde rig-tigt, og at bygninger med <50 mg/kg (hvor der ikke er foretaget indeluftmålinger),som antaget i kortlægningsstrategien, samlet vil bidrage med et lille antal bygnin-ger med ≥300 ng/m3.Én- og tofamiliehuseDer er 154 én- og tofamiliehuse fordelt over hele landet, som er undersøgt for PCBi materialer (næremere beskrevet i foregående afsnit). Ud fra de 154 huse blev derudvalgt 20 bygninger, der opfyldte de anvendte udvælgelseskriterier for gennemfø-relse af indeluftmålinger (afsnit 2.3.5), og af disse blev der målt PCB i indeluft i15, mens 5 bygningsejere ikke ønskede at deltage. Hyppigheden af én- og tofami-liehuse med materialer med PCB-koncentrationer på ≥50 mg/kg er som vist andet-steds i rapporten signifikant lavere end hyppigheden af etageejendomme, kontorerog offentlige institutioner.Der var på tidspunktet for dataudtrækket 1.444.077 én- og tofamiliehuse registrereti OIS databasen, hvoraf 588.691 (41%) var fra PCB-perioden.På basis af OIS data og resultaterne af modelberegningerne kan det estimeres, atantallet af én- og tofamiliehuse med PCB-koncentrationer ≥300 ng/m3i indeluft imindst et lokale er 19.300-22.800 (90% prediktionsinterval). Heraf vil 390-810have PCB koncentrationer på ≥3.000 ng/m3i indeluft i mindst et lokale. Estimateter baseret på modellen for sammenhænge mellem PCB i indeluft og materialer ogde fundne koncentrationer i materialer i de 154 undersøgte bygninger.Tabel 63Estimeret antal af én- og tofamiliehuse i Danmark fra perioden 1950-1977, somindeholder PCB i indeluften over 300 ng/m3.Undersøgte bygningerPCBtotali indeluft, ng/m3Antal byg-ningerHyppighedaf under-søgte forindeluft*Bygninger i Danmark fra PCB-periodenAntal byg-ninger iDanmark jf.OIS databa-sen588.691Forventetantal med PCB90% Prediktionsin-terval

Antal bygningerAntal bygninger, undersøgte ma-terialer≥300≥300-2.000≥2.000-3.000≥3.000

1415411007%7%0%0%

21.00019.800610610

19.300-22.80018.400-21.300460-730390-810

Etageejendomme

Der er undersøgt PCB i materialer i 105 etageejendomme i 52 afdelinger i 5 byer(se nærmere detaljer i foregående afsnit). Ud fra de 105 etageejendomme blev derudvalgt 31 ejendomme, der opfyldte de udvalgte udvælgelseskriterier for gennem-førelse af indeluftmålinger (afsnit 2.3.5), og af disse blev der målt PCB i indeluft i20, mens 1 boligselskab med 11 udvalgte ejendomme ikke ønskede at deltage.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST191/235

Der var på tidspunktet for dataudtrækket i alt 89.832 etageejendomme registreret iOIS databasen, hvoraf 14.928 (17%) stammer fra PCB-perioden.På basis af OIS data og resultaterne af undersøgelsen kan det estimeres, at antalletaf etageejendomme med PCB-koncentrationer på ≥300 ng/m3i indeluft i mindst etlokale er 610-800 (90% prediktionsinterval), heraf vil 7-31 have PCB-koncentrationer på ≥3.000 ng/m3. Der er ikke målt ≥3.000 ng/m3i nogen af de un-dersøgte etageejendomme, men estimatet er baseret på modellen for sammenhængemellem PCB i indeluft og materialer, og de fundne koncentrationer i materialer i de105 undersøgte ejendomme.Tabel 64Estimeret antal af etageejendomme i Danmark fra perioden 1950-1977, somindeholder PCB i indeluften over 300 ng/m3.Undersøgte bygningerPCBtotali indeluft, ng/m3Antal byg-ningerHyppighedaf under-søgte forindeluft*Bygninger i Danmark fra PCB-periodenAntal byg-ninger iDanmark jf.OIS databa-sen14.928Forventetantal med PCB90% Prediktionsin-terval

Antal bygningerAntal bygninger, undersøgte ma-terialer≥300≥300-2.000≥2.000-3.000≥3.000

2010511005%5%0%0%

7006602118

610-800580-75011-337-31

Offentlige bygninger

Resultaterne af ENS kortlægningen bekræfter den relativt høje hyppighed af PCB iindeluft i denne bygningskategori, som sås i kommunernes kortlægninger af 507lokaliteter. Grundet forskelle i udvælgelse af bygninger er det valgt ikke at slå disseresultater sammen, da det ikke vil have væsentlig indflydelse på de estimerede kon-fidensintervaller.Der var på tidspunktet for dataudtrækket registreret 171.804 offentlige bygningerog kontorejendomme i OIS databasen, hvoraf 93.724 var offentligt ejede. Af dissevar 21.572 fra PCB-perioden. På basis af dette og de observerede hyppigheder ikommunale ejendomme og de beregnede konfidensintervaller er det i tabel 65 an-givet, hvor mange offentlige institutioner og kontorejendomme, der vil kunne inde-holde PCB i indeluften over en række relevante koncentrationer. Der er ved om-regning fra hyppigheder på lokalitetsniveau til bygningsniveau regnet med, at hyp-pigheden på bygningsniveau er 20% lavere; se afsnit 5.1. Sikkerhedsintervallernepå estimaterne er ligeledes regnet at være 20% lavere end konfidensintervallerne.Denne omregning kan ikke laves med eksakte statistiske metoder, men usikkerhe-den på omregningen vurderes, at være inden for afrundingen af værdierne til heletal.

192/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Regnet på bygningsniveau er hyppigheden af bygninger med ≥300 ng/m3på 5,6%(90% konfidensgrænser: 4-8%). Modelberegningerne, som er udarbejdet på basisaf resultaterne af ENS kortlægningen, giver en forventet hyppighed på 5,8% (90%prediktionsgrænser:5,0-6,6%). For intervallet ≥3.000 ng/m3fås en forventet hyp-pighed på 0,3% (90% prediktionsgrænser: 0,2-0,6%). Der ses således en god over-ensstemmelse mellem resultaterne af de to undersøgelser. De snævrere prediktions-intervaller sammenlignet med 90% konfidensintervallerne for det noget større data-sæt fra kommunernes kortlægninger kan undre og kunne indikere, at prediktions-intervallerne ikke reflekterer al modelusikkerhed, som nærmere diskuteret i afsnit4.4.Det estimeres på baggrund af kommunernes kortlægninger, at der vil være 900-1.600 offentlige bygninger i Danmark med PCB-koncentrationer i indeluften overSundhedsstyrelsens laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3. Den højestevejledende aktionsværdi på 3.000 ng/m3estimeres at være overskredet i 20-200bygninger.Tabel 65PCBtotali indeluft, ng/m3

Estimeret antal af offentlige bygninger i Danmark fra perioden 1950-1977, somindeholder PCB i indeluften over 300 ng/m3.Undersøgte lokaliteter*1Bygninger i Danmark fra PCB-perioden*3Antal byg-ninger iDanmarkjf. OISdatabasen21.5727%6%1%0,4%5-9%5-6%0,5-1,4%0,1-1,2%1.200900170100900-1.600800-1.10090-20020-200Antal medPCB90% sikker-hedsinterval

Antallokalite-ter

Hyppighed*2

90% kon-fidensinterval

Antal bygninger≥300≥300-2.000≥2.000-3.000≥3.000*1*2*3

507352852

Data foreligger kun på lokalitetsniveau dvs. hele institutioner og ikke enkelte bygnin-ger.Værdier angivet uden decimaler, indgår med 1 decimal ved beregning af antal byg-ninger.Ved beregning af antal bygninger er der regnet med, at hyppigheder af bygninger erca. 20% af lavere end den angivne hyppighed på lokalitetsniveau (se nærmere be-skrivelse i afsnit 5.1)Der anvendes her begrebet ”sikkerhedsinterval” for at indikere,at intervallet er estimeret på basis af konfidensintervallerne beregnet på lokalitetsni-veau.

Kontorejendomme

Der er undersøgt PCB i materialer i 36 private kontorejendomme. Ud fra de 36etageejendomme blev der udvalgt 13 ejendomme, der opfyldt de anvendte udvæl-gelseskriterier for gennemførelse af indeluftmålinger (afsnit 2.3.5), og af disse blevder målt PCB i indeluft i 12, mens én bygningsejer ikke ønskede at deltage.Der var på tidspunktet for udtrækket registreret 171.804 offentlige bygninger ogkontorejendomme i OIS databasen; 78.080 var registreret som privatejede. Herafvar 23.015 fra PCB-perioden.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST193/235

På basis af OIS data og resultaterne af undersøgelsen kan antallet af kontorejen-domme med PCB-koncentrationer ≥300 ng/m3estimeres til 740-1.070 (90% predik-tionsinterval). Heraf vil 6-33 have PCB indeluftkoncentrationer på ≥3.000 ng/m3.Det forventede antal er relativt lille i betragtning af antallet and kontorejendomme,hvor der blev målt PCB i indeluften. Dette hænger sammen med, at der i de flesteaf målingerne tilfældigvis blev fundet høje værdier i indeluft ved re lativt lave kon-centrationer i materialer, og som derfor ikke vil slå igennem i modelberegningerne.Tabel 66Estimeret antal af kontorejendomme i Danmark fra perioden 1950-1977, somindeholder PCB i indeluften over 300 ng/m3.Undersøgte bygningerPCBtotali indeluft, ng/m3Antal byg-ningerHyppighedaf under-søgte forindeluft*Bygninger i Danmark fra PCB-periodenAntal byg-ninger iDanmark jf.OIS databa-sen23.015Forventetantal med PCB90% Prediktionsin-terval

Antal bygningerAntal bygninger, undersøgte ma-terialer≥300≥300-2.000≥2.000-3.000≥3.000

1236500042%0%0%0%

9008702418

740-1.070720-1.02010-406-33

6.2.1 Antal skoler med PCB i indeluftDer er i kommunernes kortlægninger fundet, at der var en meget høj forekomst afPCB i indeluft i skoler, og der er derfor foretaget en særlig opgørelse for skoler,som også indgår som en undergruppe i ovenstående opgørelse for offentlige byg-ninger.Der var ifølge Ministeriet for Børn og Undervisnings institutionsregister1i 20121.318 folkeskoler, 537 friskoler og private grundskoler, 265 efterskoler, 184 speci-alskoler for børn og 240 dagbehandlingstilbud. I alt 2.544 grundskoler.Resultaterne fra kommunerne vedrører stort set kun folkeskoler. Enkelte af de un-dersøgte skoler kan dog være kommunalt ejede specialskoler. Der er ved beregningaf antal skoler, som vil kunne indeholde PCB i fugemasser og indeluft, i første om-gang derfor kun regnet på folkeskoler, men det må antages, at der også vil kunnevære PCB i de øvrige typer skoler.

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Paa-tvaers-af-uddannelserne/Institutionsregister

194/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Institutionsregistret angiver ikke opførelsesår for bygningerne, og data vedrørendeopførelsesår er derfor udtrukket fra OIS databasen. Der er foretaget et udtræk, hvoranvendelseskoden ”Bygning til undervisning og forskning” er kombineret med be-nyttelseskoden ”Anden kommunal ejendom (skole, rådhus, mm.)”. Herved er deropnået en liste på 8.910 bygninger på 2.448 lokaliteter (som tilnærmelsesvist ligmed institutioner). Det er forsøgt, at kombinere adresseoplysninger fra OIS databa-sen med adresseoplysninger fra Institutionsregistret for herved at bestemme, hvilkeaf institutionerne, der er folkeskoler. Grundet forskelle i adresseangivelser har dettedog vist sig at være ret omfattende og det har ikke været muligt at løse disse data-baseforskelle inden for rammerne af udarbejdelsen af denne rapport.Det er derfor valgt at foretage et mere usikkert skøn. Af de 8.910 bygninger i ud-trækket fra OIS er de 4.537 (51%) opført i PCB-perioden. Af de 2.448 lokaliteter erder én eller flere bygninger fra PCB-perioden på 1.669 lokaliteter, svarende til 68%af lokaliteterne.Hvis det antages, at der er én eller flere bygninger fra PCB-perioden i 68% af de1.318 folkeskoler, vil der være ca. 900 folkeskoler med bygninger fra PCB-perioden. For at tage højde for usikkerheden anvendes intervallet 700-1.100 i ne-denstående beregning. På denne baggrund kan det som vist i tabellen estimeres, atder vil være lokaler med ≥ 300 ng/m3i 60-210 folkeskoler, mens lokaler med ≥3.000 ng/m3vil findes i op til 60 folkeskoler.Som nævnt kan resultaterne fra kommunernes screeninger ikke regnes at være re-præsentative for de øvrige 1.226 grundskoler; hvor forekomsten af PCB meget velnærmere vil svare til forekomsten i øvrige offentlige institutioner. Til beregning afdet samlede antal skoler med PCB er der derfor regnet med en større usikkerhed forde øvrige grundskoler. Der er således regnet med, at 6-39% af de øvrige grundsko-ler indeholder fugemasser med ≥ 5.000 mg/kg, og at der vil være lokaler med ≥300 ng/m35-19% af de øvrige grundskoler. Bemærk, at disse intervaller er baseretpå ekspertestimater og ikke på eksakte statistiske metoder.Hvis der regnes med, at der er én eller flere bygninger fra PCB-perioden på om-kring 68% af lokaliteterne kan antallet af øvrige grundskoler anslås til 650-1.230skoler.På den baggrund kan det samlede antal af grundskoler med fuger med ≥ 3.000ng/m3anslås til 0-60, mens antallet af grundskoler, hvor der vil være lokaler med ≥300 ng/m3kan estimeres til 60-210.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST195/235

Tabel 67PCBtotali, ng/m3Antal skolermed PCB

Beregnet antal folkeskoler med PCB i indeluft i Danmark.Antal skolerundersøgtHyppighed90% intervalEstimeret antalfolkeskoler iDanmark medPCB (afrundet)240-540110-32060-21010-1000-60

Indeluft ≥ 30 ng/m3Indeluft ≥ 100 ng/m3Indeluft ≥ 300 ng/m3Indeluft ≥ 2.000 ng/m3Indeluft ≥ 3.000 ng/m3

54291762

130130130130130

42%22%13%5%2%

34-49%16-29%9-19%2-9%0-5%

6.3Antallet af bygnin-ger med PCB i fu-gemasser, malingeller gulvbelægnin-ger

Sammenfatning og delkonklusion

På basis af resultaterne af ENS kortlægningen og en række kortlægninger i kom-muner landet over er det samlede antal bygninger i Danmark, som indeholder ma-ling, fugemasser og gulvbelægninger med en PCB-koncentration på henholdsvis≥0,1 mg/kg, ≥50 mg/kg og ≥5.000 mg/kg, estimeret som vist i følgende tabel.Tabel 68Andel og antal af bygninger i Danmark fra PCB-perioden, som indeholder PCBi fugemasser, maling eller gulvbelægning.Andel og antal bygninger i Danmark fra PCB-perioden med materialer over denangivne koncentration (90% konfidensinterval)≥0,1 mg/kg≥50 mg/kg80.000-140.00013-24%3.600-5.90024-40%5.300-11.80023-51%I fugemasser2.100-2.90010-13%I maling og gulvbelæg-ninger2.400-6.50011-30%≥5.000 mg/kg20.000-60.0004-11%1.000-2.7007-18%1.700-7.0008-30%I fugemasser1.200-1.8006-9%I maling og gulvbelæg-ninger300-2.8001-13%

Bygningstype

Én- og tofamiliehuseEtageejendommePrivate kontorejendommeOffentlige institutioner ogkontorejendomme*

390.000-470.00067-79%12.600-14.10084-95%13.900-19.90060-86%I fugemasser4.700-5.70022-27%I maling og gulvbelæg-ninger13.000-18.00062-83%

* Der er for de mange bygninger et sammenfald, således at bygningerne indeholder bådefugemasser og malinger med ≥ 50 mg/kg PCB, så samlede antal af bygninger, der inde-holder et af materialerne, er væsentligt under summen af de to intervaller.

De foreliggende data for PCB i indeluft er sammenfattet i følgende tabel, der angi-ver antallet af bygninger inden for de enkelte bygningstyper, som estimeres at haveet eller flere lokaler forurenet med PCB på forskellige koncentrationsniveauer. Deter ikke undersøgt, hvor mange lokaler i de enkelte bygninger, der er forurenet overdet angivne niveau.

196/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Som tidligere nævnt vurderes modellen vurderes at være ret robust, hvad angårforudsagte middelværdier. Prediktionsintervallerne er overraskende snævre, og detkan ikke afvises, at der skal tillægges en vis usikkerhed for modelforudsætninger-ne, hvor der dels er anvendt en sammenhæng mellem PCB i materialerne og in-deluft samlet for alle materialer, dels er regnet med, at de 354 bygninger, hvor derer målt PCB i materialer, er repræsentative for alle landets bygninger inden forbygningstyperne. Det er dog ikke muligt, på en eksakt måde at tage højde for denekstra usikkerhed, som dog meget vel kan betyde, at usikkerhedsintervallerne vilvære dobbelt så store som de angivne intervaller.Tabellen viser desuden andelen af samtlige bygninger (ikke kun fra PCB-perioden)for hver bygningstype, der har PCB i indeluften på forskellige koncentrationsni-veauer. Ved beregningen er der ikke taget højde for, at også nogle af bygningernebygget før PCB-perioden kan have forekomst af PCB i materialer, som er tilført iPCB-perioden, og som kan give anledning til PCB i indeluften. Der vil derfor væreen tendens til, at andelene er underestimeret, men der foreligger ingen data, der kanindikere omfanget af denne underestimering.Tabel 69Beregnet antal bygninger med PCB i indeluft (90% prediktionsinterval, afrun-dede værdier)Andel af alle bygninger(90% prediktionsinterval) *33

Antal bygninger fra PCB-perioden(90% prediktionsinterval)≥300ng/m3Én- og tofamiliehuseEtageejendomme *1Offentlige institutionerog kontorejendommesamt private kontorejen-domme *219.300-22.800610-800300-3.000ng/m318.900-22.000590-750≥3.000ng/m390-8107-31

≥300ng/m31,3-1,6%0,7-0,9%

300-3.000ng/m31,3-1,5%0,7-0,9%

≥3.000ng/m30,03-0,1%0,01-0,03%

1.600-2.600

1.600-2.400

30-230

0,9-1,5%

0,9-1,4%

0,02-0,14%

*1*2*3

Bemærk, at det er antallet af etageejendomme, der er angivet og ikke antallet afetageboliger, som er mindst 10 gange større.Intervaller angiver for denne bygningstype 90% konfidensintervaller.Angivet i procent af alle bygninger i Danmark, ikke kun bygninger fra PCB-perioden.Bemærk, at der er forskel mellem bygningstyperne hvad angår andel af den samledebygningsmasse, som er opført i PCB-perioden

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST197/235

Tilbageværende mængder af PCB ibyggematerialer

I det følgende beregnes tilbageværende mængder af PCB i bygninger. Der er vedberegningerne for fugemasse, gulvbelægning og gulvbelægninger kun regnet medde tre undersøgte bygningskategorier, som samlet omtales som "bygningsmassen".Estimaterne omfatter således ikke industribygninger og industrielle anlæg, lager-bygninger, landbrug (bortset fra stuehuse) og andre erhvervebygninger der ikkehenregnes til kontorbygninger. For malinger og gulvbelægninger kan der meget velvære en relativt større forekomst af PCB i industribygninger og industrielle anlæg,som ikke indgår i de beregnede mængder.Estimater for kondensatorer og termoruder omfatter alle bygningstyper, og der ersåledes en vis inkonsistens i at lægge tallene sammen. Det er ikke forsøgt at korri-gere for, at mængderne gælder for alle bygningstyper.

7.1.1 Tilbageværende mængder af PCB i fugemasser,maling og gulvbelægningerFugemasserKortlægningsrapporten fra 1983 anslår den samlede mængde anvendt til fugemassetil 80-120 tons (Hansen, 1983). Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan for-bruget fordelte sig mellem fuger omkring vinduer og døre og vinduer mellem be-tonelementer.Der er tidligere lavet overslag på mængden af tilbageværende PCB i fugemasseromkring vinduer og døre. Gunnarsen et al. (2009) beregnede den tilbageværendemængde til 5,6 tons angivet som sum af analyserede congenere baseret på en gen-nemsnitværdi på 2.100 mg/kg for de analyserede congenere. PCB7udgjorde om-kring 50% af de undersøgte congenere. Hvis de 5,6 tons angives som PCBtotal, medberegningsmetoden anvendt i ENS kortlægningen, svarer det til ca. 14 tons.Baseret på en spørgeskemaundersøgelse blev det bestemt, at 61% af bygninger fraPCB-perioden ikke havde fået skiftet vinduer på det pågældende tidspunkt (om-kring 2006). I nærværende undersøgelse er der bekræftede oplysninger om, at vin-duer er skiftet i ca. 50% af bygningerne, mens den faktiske andel, som har skiftetvinduer er formentlig noget højere.Potentielt kan op til omkring halvdelen af den oprindelige mængde PCB anvendtomkring vinduer og døre således stadig sidde i bygningerne, men den samledemængde vil formentlig være noget mindre.Estimering af den tilbageværende mængde vil i denne undersøgelse baseres på an-del af bygninger, hvor der er fundet PCB i fugemassen, gennemsnitlig forekomst,og den potentielle mængde af fugemasse.Det samlede areal af bygninger fra perioden er på basis af udtræk fra OIS databa-sen bestemt til 142 mio. m2, som er 1 mio. mindre end anvendt i Gunnarsen et al.(2009). Der regnes med, at der er 0,46 m fuge pr. m2, og at fugen, hvis det er enelastisk fuge, vejer 0,2 kg/meter (Gunnarsen et al., 2009). I Gunnarsen et al. (2009)

- fuger omkring vin-duer og døre

198/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

regnes også med 0,46 m fuge pr. m2indvendigt. De fleste af bygningerne undersøgti ENS kortlægningen havde ikke fuger indvendigt omkring vinduerne. De 0,46 mfuge pr. m2udtrykker, hvad der potentielt kunne være, hvis alle vinduerne havdeindvendige fuger; estimatet er baseret på, hvor stor en del af bygningerne der fak-tisk har elastiske fuger, og hvor stor en del af vinduerne i disse bygninger, der harfuger med PCB.En bygning på 100 m2med indvendige og udvendige fuger med 200.000 mg/kgPCB vil med disse beregningsforudsætninger kunne have en samlet mængde PCBpå ca. 4 kg PCB. Til sammenligning vil det samme hus, hvis der er omkring 12 m2termovinduer svarende til ca. 10 vinduer med 1,2 m2glasareal med PCB-holdigforseglings-lim, kunne have omkring 700 g PCB i termoruderne.Der er i 82 af bygningerne (33% af alle bygninger) udtaget prøver af elastisk fugeudvendigt omkring vinduer og døre, og prøver indvendigt er udtaget fra 48 bygnin-ger (14%). Andelen af bygninger med fleksible fuger var større, men der er ikkeudtaget prøver af fuger omkring udskiftede vinduer, da der har været fokuseret påprimærkilder. Det gennemsnitlige indhold af alle fugeprøverne var henholdsvis18.456 mg/kg (199 prøver) og 3.322 mg/kg (130 prøver) for udvendige og indven-dige fuger. Dette gennemsnit dækker over et bredt interval som diskuteret i kapitel3.1.4. I nedstående tabel er gennemsnittet angivet med usikkerhed. Den størstemængde PCB repræsenteres af fuger med mere end 100.000 mg/kg. De udgjorde8% af prøverne af udvendige fuger og 2% af prøverne af indvendige fuger. Detgiver dog en større usikkerhed, hvis der kun regnes på fugerne med højt indhold,fordi der er større usikkerhed på prøvernes repræsentativitet, og det vil samtidigsvagt underestimere den samlede mængde.Den største usikkerhed knytter sig til, hvor stor en del af fugerne i de enkelte byg-ninger, som var identiske med de udtagne prøver. Det er ved prøvetagningen tagetprøver af de forskellige typer af fuger i bygningerne. Der er eksempelvis udtaget199 prøver udvendigt i de 82 bygninger, og der er således med brug af gennem-snitsværdierne i et vist omfang taget højde for, at der er variation inden for den en-kelte bygning. Det er dog flere bygninger, hvor det er angivet, at prøven er tagetomkring enkelte vinduer, som ikke er blevet skiftet, og at fugerne omkring de øvri-ge vinduer i bygningen er nyere. Der er i andre registreret længden af fugen, og detkan dermed bestemmes, hvor mange m fuge pr. m2bygning, der repræsenteres afprøverne. Dataene tillader dog ikke en eksakt bestemmelse af andelen af bygnin-gernes fuger, der er repræsenteret af de udtagne prøver, men det skønnes at være istørrelsen 30-50% for de udvendige fuger. De indvendige fuger sidder ikke nød-vendigvis omkring vinduer, men også omkring indvendige døre. Som gennemsnitskønnes det, at de udtagne prøver svarer til ca. 0,05-0,15 m fuge pr. m2grundplan,hvilket pr. m2er end del mindre end for i de udvendige.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST199/235

Som det fremgår af nedenstående tabel er det først og fremmest de udvendige vin-duer og døre der repræsenterer de store mængder PCB. På det foreliggende grund-lag estimeres den samlede mængde PCB til 7-35 tons.Tabel 70Estimeret mængde PCB i fuger omkring vinduer og døre.1420,470,470,233%14%11.000-26.0002.000-3.3000,2-0,40,1-0,37,2-33,90,3-1,47,4-35,2

Bebygget areal, mio. m2Fuge meter pr m2, udvendig, uanset typeFuge meter pr m2, indvendig, potentielt uansettypeVægt fuge, kg/meterAndel af bygninger prøvetaget, udvendigtAndel af bygninger prøvetaget, indvendigtMiddelkoncentration prøvetagede, udvendigt,mg/kgMiddelkoncentration prøvetagede, indvendigtAndel af fuger i bygningen repræsenteret af prø-vetagede, udvendigtAndel af fuger i bygningen repræsenteret af prø-vetagede, indvendigtPCB mængde tons, udvendigtPCB mængde tons, indvendigtI alt

For fuger mellem betonelementer eller mellem beton og mursten er det vanskelige-re at estimere den samlede mængde, da potentialet for fuger ikke kendes. Den stør-ste mængde PCB findes i fuger med ≥5.000 mg/kg, som i gennemsnit indeholdtomkring 110.000 mg/kg. Sådanne fuger blev fundet udendørs i 15 bygninger (6%af alle bygninger) og indendørs i 6 bygninger (2%). Fuger med de høje koncentra-tioner af PCB mellem andre bygningsdele blev således fundet i en større andel afbygningerne end fuger med høje koncentrationer omkring døre og vinduer. I mangetilfælde var det dog kun beskedne mængder i den enkelte bygning. Opmålinger affugelængde forligger for nogle af bygninger, men materialet er for beskedent til atkunne giver et rimeligt estimat for antal meter fuge pr. m2bygning. Der har derforværet etableret kontakt til Dansk Byggeri og ældre personer i fugebranchen. I følgeen person, som har været i branchen siden PCB tiden, blev mere end 80% af elasti-ske fugemasser i perioden fra midten af 1960'erne til 1977 anvendt omkring vindu-er og døre. Det var på daværende tidspunkt almindeligt at bruge fugebånd eller så-kaldte "juletræer" mellem betonelementer udvendigt og at støbe elementerne sam-men indvendigt. Det vurderes derfor, at de tilbageværende mængder PCB i fugermellem betonelementer, og andre bygningsdele vil være betydeligt mindre end detilbageværende mængder i fuger omkring vinduer og døre. Mængden er groft esti-meret til 2-15 tons PCB.I Norge estimeres den tilbageværende mængde PCB i fuger til alle formål i 2009 til22 tons (Techno Consult, 2009). Omfanget af bygningsmassen i Norge er stort setsom i Danmark.

200/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Maling

Den samlede mængde PCB anvendt til fremstilling af maling og lak i Danmarkanslås til 130-270 tons, heraf er de 160 tons anvendt før 1970.De største anvendelsesområder var behandling af metaloverflader, hvor der stillesstore krav til bestandighed, over for kemiske påvirkninger. Som eksempler nævnesskibsbundmaling og syrefast overfladebehandling af industrielt udstyr. Der er ingenindikation på, hvor meget der er brugt til maling i bygninger. I Norge regner manmed, at halvdelen af PCB i maling har været anvendt til skibe, mens den øvrigehalvdel har været anvendt til byggeri, stålkonstruktioner og i industrien. Der er in-gen viden om, hvor meget af dette der er anvendt i byggeriet.Da malede overflader i bygninger ofte males over og sjældent udskiftes, må manregne med, at en væsentlig del af den PCB, der er anvendt til malede bygningsdele,stadig findes i byggemassen, selv om en del er forsvundet ved slid og afslibning.Ved prøvetagning er der taget prøver af den samlede maling, som omfatter bådemaling påført i PCB-perioden og maling påført senere.I følge oplysninger fra malebranchen påføres en gulvmaling eller facademalingtypisk i mængder på 75-170 g/m3. Over tid påføres der flere lag, og der fjernes endel af malingen ved slid, afskalning og ved slibning før der påføres et nyt lag. Derer her regnet med, at der over tid fjernes 40-60% af det, som er påført. For bygnin-ger opført i PCB-perioden, kan der let være påført 5-10 lag maling og der vil herregnes med samlet 6-8 påføringer, hvoraf flere kan være med PCB-holdig maling.Der er således regnet med, at malede overflader i bygninger fra perioden vil veje270-544 g/m2, svarende til at laget af maling i gennemsnit er 0,3-0,5 mm. Der vilofte kunne være tykkere lag, mens en stor del af malingen i andre tilfælde har væretskallet af og laget er tyndere.I forbindelse med indeluftmålinger blev der opmålt arealer af de forventede pri-mærkilder i rummene. Det kan beregnes, at i 40 lokaler (ikke hele bygningen) medmalede overflader som vigtigste kilde, var der samlet ca. 25-50 g PCB i malingen. Ito én- og tofamiliehuse, med det højeste indhold, var der henholdsvis 150-300 g (5m2lokale) og 60-130 g (22 m2lokale) PCB i maling i lokalet. I forhold til de 4 kg,som det er beregnet, der potentielt kan være i et 100 m2hus med PCB-holdige fu-ger, er de samlede mængder i malingen stadig væsentligt mindre. En enkelt kontor-bygning havde i et 50 m2lokale 220-450 g PCB i maling.For at få et indtryk af mængderne af PCB er der udført et estimat ud fra gennem-snitsværdier fundet i maling. Der blev udtaget prøver indvendigt af maling på gul-ve eller vægge i 52% af bygningerne. Den gennemsnitlige koncentration i 526 prø-ver var 144 mg/kg. En del af denne mængde vil være tertiær forekomst, men det erikke muligt præcist at skelne de forskellige typer af kilder.Angivelser af m2af malede overflader tillader ikke en præcis beregning, specieltfor de større bygninger, men der skønnes, at i de bygninger, hvor der er udtagetprøver vil der være omkring 5-15 m2pr 100 m2bygningsareal.Som det fremgår af nedenstående, vil den samlede mængde med disse forudsæt-ninger være i størrelsen 0,1-1,1 tons PCB.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST201/235

Tabel 71

Estimeret mængde maling på gulve og vægge indendørs75-1706-80,4-0,6270-5441430,4-0,60,1-0,22,9-12,9772-7.001130-1550,1-1,1

Påført pr. gang, g/m2Antal påføringerProcent, der er afslebet og afslidtTilbageværende mængde, g/m2Bebygget areal, mio. m2Andel af bygninger med malede gulve og vægge indvendigtm2malet overflade pr 100 m2bygningAreal af malede overflader repræsenteret af prøverne, mio. m2Vægt af maling repræsenteret af prøverne, tonsGennemsnit PCB i malede gulve, mg/kgSamlet mængde PCB, kg

Udvendige prøver af maling på mur og sokkel havde et gennemsnit på 182 mg/kg i147 prøver fra 69 bygninger (20% af bygningerne). Der var typisk fundet PCB imalinger på sokler og altaner og kun i få tilfælde på hele facaden. Det estimeres påden baggrund, at den samlede mængde af PCB i de udvendige malinger på facaderog sokler næppe indeholder en større mængde end i de indvendige malinger esti-meret ovenfor.De højeste koncentrationer blev fundet på metal udvendigt. I 66 prøver fra 33 byg-ninger (9%) blev der fundet i gennemsnit 1.906 mg/kg. Der er typisk tale om ge-lændere og jerngitre og overfladerne er ikke præcist opmålt. Som et groft estimatvil der regnes med, at der i de 9% af bygningerne vil være 0,5-3 m2pr 100 m2byg-ning (=et altangelænder til en lejlighed). Med de samme forudsætninger som angi-vet i ovenstående tabel kan den samlede mængde PCB anslås til 0,1-3,2 tons. Deudendørs malede metalgenstande kan således meget vel repræsentere en mængde,der er større end mængden i indvendige malede gulve og vægge.På basis af ovenstående beregninger vil de samlede mængder PCB i maling i byg-ningsmassen groft estimeres til 0,3-5 tons. Estimatet er usikkert, men den tilbage-værende mængde PCB i maling vurderes, at være væsentligt mindre end i fuge-masser.I Norge estimeredes den tilbageværende mængde PCB i maling til alle formål i2009 til 7 tons. (Techno Consult, 2009). Det er ikke opgjort, hvor meget af det derspecifikt anvendes i bygninger.GulvbelægningerGulvmasser, gulvbeklædninger eller lime til gulvbeklædningsmaterialer med PCBer ikke omtalt i kortlægningsrapporten fra 1983. I Norge er der anvendt væsentligemængder PCB i mørteltilsætninger, herunder til forskellige typer af gulvbelægnin-ger. Den danske kortlægning fra 1983 angiver, at denne anvendelse så vidt videsikke har fundet sted i Danmark.Som det fremgår af afsnit 3.1.5 er der i 52 prøver af gulvmasser fundet et gennem-snit på 1.061 mg/kg, mens der i gulvbeklædninger kun er fundet et gennemsnit på47 mg/kg i 62 prøver. Målinger af 86 prøver af gulvklæbere viste et gennemsnit på

202/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

15 mg/kg, som tyder på, at klæberen næppe er den væsentligste kilde til PCB igulvbeklædninger. Hovedparten af PCB fundet i gulvbeklædninger kan meget velvære en tertiær forekomst.Der blev udtaget 62 prøver af gulvbeklædning i 36 bygninger (10% af alle bygnin-ger). Lokalerne er typisk køkkener, depoter, klasseværelser og kælderrum. Detskønnes, at der i de bygninger, hvor der er udtaget prøver, kan findes 5-15 m2gulvbeklædning pr. 100 m2bygning. Målingerne repræsenterer en gennemsnits-koncentration for hele materialet, som typisk vil have en vægt på 2,5-3 kg/m3. Påden baggrund kan den samlede mængde i gulvbelægninger, estimeres at være istørrelsen 0,06-0,6 tons. Den væsentligste del af dette kan som nævnt meget velvære tertiær forekomsts af PCB.De største mængder i gulvmasser fandtes i 5 prøver med høje koncentrationer(2.400-23.500) fundet i kældre i 5 bygninger (1,5% af alle bygninger), mens gulv-masserne i de øvrige bygninger indeholdt mindre end 50 mg/kg. I alle tilfælde erdet ved den efterfølgende inspektion i forbindelse med indeluftmålingerne konsta-teret, at det formentlig har været gulvmalinger, der er målt på. Grundet de få prøverog usikkerheden omkring, hvor meget af det målte PCB, som faktisk stammer fraden underliggende beton/gulvmasse, er der dog ikke basis for et nærmere estimat afmængderne.Den samlede mængde PCB i gulvbelægninger vil på det foreliggende grundlaggroft skønnes at være i størrelsen 0,1-2 tons.

7.1.2 Tilbageværende mængder af PCB i termoruderSom det fremgår af ovenstående, er det omkring 31% af termovinduerne, som erindleveret til genbrugsstationerne, der var fra PCB-perioden, eller hvor det ikkekunne bestemmes, hvornår de var fra. Af disse indeholdt 34% PCB over 50 mg/kg iforseglingslimen.Der er i Danmark ingen tal for, hvor mange termoruder der årligt bortskaffes, oghvor mange termoruder fra PCB-perioden der stadig sidder monteret i bygninger.I Norge findes et system for indsamling af termoruder, Ruteretur, og dermed etgodt statistisk grundlag for vurderinger af tilbageværende mængder. I perioden2006-2010 blev der indsamlet omkring 70.000 termoruder per år, mens antallet i2011 og 2012 er faldet til 50.000 (Ruteretur, 2012a). PCB mængden er anslået tilgodt 3 tons. Nedgangen skyldes delvist et fald i samlede mængder termoruder, derbliver til affald, men også at Ruteretur blev bedre til kun at få termoruder fra PCB-perioden ind i systemet. Det fremgår ikke af de norske statistiske data, hvor mangetermoruder, der ikke indsamles af Ruteretur, fordi de er produceret uden for PCB-perioden.Termoruder, som ved udskiftning monteres i en vinduesramme, hvor der tidligerehar været PCB, vil kunne være forurenede af den sekundære forekomst af PCB iselve vinduesrammen.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST203/235

Analyseresultater der er tilgængelige på Rutereturs hjemmeside viser, at der findesPCB > 50 mg/kg i 43% af de indleverede ruder. Dette svarer meget godt til, at der iENS kortlægningen er fundet ≥50 mg/kg i 34% af de undersøgte ruder. Den gen-nemsnitlige koncentration i de norske termoruder med ≥50 mg/kg var 51.000mg/kg mod 120.000 mg/kg i ENS kortlægningen. Kun én af de undersøgte forseg-lingslim i Norge indeholdt mere end 200.000 mg/kg. De lavere værdier fundet i denorske analyser kan dog hænge sammen med måden at beregne PCBtotal, der ikkeer angivet. Men de tilgængelige data tyder på, at situationen i Danmark er ganskesammenlignelig med situationen i Norge.Af de ruder, der vides at være fra perioden 1965-1974, er der fundet ≥50 mg/kg i80% af ruderne, mens der i ruder fra perioden 1975-1980 er fundet ≥50 mg/kg i10% af ruderne.

Figur 47

Indsamlede vinduer ved Ruteretur i Norge i perioden 2004-2012 (Ruteretur,2012a)

Det anslås, at der i Norge i 2012 var omkring 220.000 PCB-holdige termorudertilbage med et samlet indhold på 15 tons svarende til omkring 10% af de mængder,der oprindeligt er installeret. Baseret på disse tal kan det estimeres, at hver termo-rude i gennemsnit indeholder ca. 68 g PCB (og altså er lidt over 1 m2) (Ruteretur,2012b). En tidligere norsk undersøgelse fra 2004 regnede med, at det gennemsnit-lige indhold var omkring 63 g i de PCB-holdige termoruder (Ruteretur, 2004).Hvis man bruger de norske erfaringstal på 65 g PCB per rude, og et anslået forbrugi Danmark på 86-100 tons, skulle der samlet være taget 1,3-1,5 mio. termorudermed PCB i anvendelse i Danmark. Det anslås i Norge, at forbruget af PCB i isole-ringsruder samlet var 140-150 tons; altså lidt højere end det oprindeligt anslåedeforbrug i Danmark, men lidt mindre end forbruget anslået i Miljøprojekt Nr. 1084,2006.En forskel mellem den danske og norske situation kunne være, at ruderne holderkortere tid i Danmark på grund af det fugtige vintervejr, men der er ingen oplys-ninger om gennemsnitlige levetid for termoruder i de to lande.Der er ikke fundet nye opgørelser af mængden af termoruder der årligt bortskaffes iDanmark. I en rapport fra 1997 er det anslået, at der årligt bortskaffes 25.000 tonsplanglas fra udskiftning af ruder (heraf 23.000 tons fra de udskiftede vinduer) og2.000 tons fra nedrivninger (Demex, 1997). Heraf regnes 50% at stamme fra to-

204/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

lagsvinduer (primært termoruder). De 25.000 tons svarer i følge rapportens bereg-ningsforudsætninger til ca. 1.600.000 m2(15,6 kg/m3for udtagne vinduer), herafvil ca. 50% svarende til 800.000 m2glas være i tolagsvinduer. Det svarer til ca.400.000 m2termoruder.Hvis der regnes med en tilsvarende mængde i dag, og at 12 % af de bortskaffedetermoruder indeholder PCB ≥50 mg/kg, svarer det til samlet 48.000 m2. Med etPCB-indhold på 37-47 g/m2(sum af forseglingslim og fugebånd) vil den samledePCB mængde der bortskaffes kunne estimeres til 1,7-2,2 tons/år, og med den usik-kerhed der er på dataene vil mængden anslås til 1-3 tons/år. Dette er lidt lavere endde anslåede mængder PCB bortskaffet med termovinduer i Norge, men må medusikkerheder regnes at være i samme størrelsesorden.De norske tal tyder på, at mængderne der indsamledes i 2012, svarer til ca. 22% afden tilbageværende mængde. Hvis der regnes med det samme i Danmark, kan detilbageværende mængder i termoruder beregnes til 5-15 tons PCB. Med de usik-kerheder, der er i beregningerne, vil mængden anslås at være i intervallet 5-13 tons.De tilgængelige data tyder således på, at de tilbageværende mængder af PCB iDanmark er meget lig situationen i Norge.

7.1.3 Tilbageværende mængder af PCB i lysarmaturerSom nævnt anslår kortlægningsrapporten fra 1983 på basis af norske erfaringer detsamlede akkumulerede forbrug af små PCB-holdige kondensatorer i Danmark iperioden 1950-1980 til 8,5 mio. hvoraf 90% (7,7 mio.), blev anvendt i lysstofarma-turer. Der er i rapporten regnet med, at forbruget da det toppede var på omkring500.000 stk. om året og regnet med, at forbruget faldt jævnt fra 500.000 stk. /år i1971 til 0 i 1981. Hvis forbruget var jævnt fordelt over perioden, vil det svare tilca. 255.000 lysstofarmaturer om året. Det samlede PCB forbrug i Danmark medsmå kondensatorer i perioden 1950-1980 blev i rapporten anslået til 175-325 tons.Der er i overslaget regnet med, at kondensatorerne i gennemsnit indeholdt ca. 30 gPCB.Resultaterne af denne undersøgelse viser, at omkring 9% af de 516 lysstofarmatu-rer, der er indleveret til to elektronikskrotvirksomheder (480) eller udtjente armatu-rer fundet andetsteds (36), indeholdt >100.000 mg/kg PCB i isolatorolierne. Dissekondensatorer repræsenterer mere end 99,9% af den samlede mængde med kon-densatorer.I Norge har man anslået, at der i 2008 stadig var omkring 8 tons PCB i lysarmatu-rer (Technoconsult, 2005). Med lysarmaturer menes lysstofarmatur, lysreklame(neonlys) og kviksølvdamplampearmaturer.For at få et idé om det historiske forbrug af lysstofarmaturer og en fordeling i peri-oden 1950-1980 er der til undersøgelsen indhentet nøgletal fra Foreningen af Fa-brikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, FABA (2013). I følgebranchen kan man som nøgletal regne med, at der er anvendt 1 armatur for hver 6m2i kontorbyggerier og institutionsbyggerier, mens forbruget har været mindre iandre typer af byggerier. Kontor- og institutionsbyggerier regnes at tegne sig for

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST205/235

den største del af forbruget af lysstofarmaturer. I følge OIS databasen er der i dagsamlet 36 mio. m2kontor- og institutionsbyggerier, som er opført i denne periode.Hvis der regnes med 6 m2pr armatur svarer det til 7,0 mio. armaturer. Da der ogsåhar været brugt lysstofarmaturer i private hjem, i landbruget og i industri, bliver detsamlede antal dog noget højere. Sammenlignet med de 8,5 mio. PCB-kondensatorer nævnt ovenfor, kunne estimaterne indikere, at langt hovedparten afkondensatorerne fra perioden har indeholdt PCB, hvilket svarer meget godt til det,som er angivet i litteraturer. Det opførte antal m2steg gennem perioden fra 480.000m2/år i 1950-1954 til 2,1 mio. m2/år, da byggeriet toppede i perioden 1970-1974.Perioden 1960-1980 tegner sig således for 86% af det samlede antal m2i perioden1950-1980. Med denne beregning skulle der til kontor- og institutionsbyggeriervære installeret omkring 350.000 armaturer om året i perioden 1970-1974, som, nårder også tages højde for andre anvendelser, svarer meget godt til ovenstående op-lysning om, at der da forbruget toppede blev der anvendt ca. 500.000 PCB-kondensatorer pr. år. Som gennemsnit for perioden 1970-1990, hvorfra hovedpar-ten af det udstyr der bortskaffes i dag stammer, kan der groft regnes med, at der ialt installeredes 300.000-400.000 armaturer pr år.Hvis der regnes med, at der årligt bortskaffes 300.000-400.000 lysstofarmaturer ,ogat 9% af disse indeholder PCB >100.000 mg/kg, giver det 27.000-36.000 armatu-rer. Hvis disse i gennemsnit indeholder 30 g PCB, giver det en samlet mængde på0,8-1,1 tons PCB.For at beregne, hvor mange der er tilbage, hvis der i dag bortskaffes omkring30.000 armaturer med kondensatorer med PCB >100.000 mg/kg, er det nødven-digt, at kende levetidsfordelingen for udstyret og det historiske forbrug.Fordelingen af det historiske forbrug vil estimeres ved at fordele de 7,6 mio PCB-kondensatorer, der regnes at være anvendt til lysstofarmaturer, ud på perioden1950-1980 med udgangspunkt i de opførte m2af institutions og kontorbyggeri.Fordelingen af andre typer byggerier er næsten identisk med fordelingen af institu-tions- og kontorbyggerier, som diskuteret i Fase 2 rapporten til dette projekt.Mængden af opførte m2, baseret på udtræk fra OIS databasen, er vist i nedenståen-de tabel, sammen med de estimerede mængder af lysstofarmaturer.Tabel 721950-1954Opført institutions ogkontor byggeri, m2Armaturer med PCB,stk2.413.210485.829

Antaget fordeling af PCB-holdige lysstofarmaturer1955-19593.576.401720.0031960-19645.964.0491.200.6851965-19698.200.1421.650.8571970-197410.389.8632.091.6921975-198011.677.5682.350.934

Der er ikke fundet nogle estimater over faktiske levetidsfordelinger for lysstofar-maturer. For elektroniske komponenter og elektroniske produkter anvendes ofte ensåkaldt Weibul fordeling til at beskrive levetidsfordelingen. Fordelingen er define-ret af to parametre: α der udtrykker, hvor spids fordelingen er og β, som er af-hængig af middellevetiden, men dog ikke helt identisk med middelevetiden. I prak-sis er det dog ofte ikke kun den tekniske levetid, der bestemmer levetiden af et pro-

206/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

dukt, men også en række andre forhold – eksempelvis at man udskifter det af æste-tiske årsager. Dette kan modelleres med brug af sammensatte Weibul fordelinger.Der er ikke tale om nogen eksakt model, men et forsøg på at beskrive virkelighe-den så godt som muligt. Fordelen ved at bruge Weibul fordelinger er, at man nemtkan ændre på fordelingen, så man finder den bedste fordeling til forklaring af fakti-ske observationer og nemt kan illustrere spændet af muligheder. Brugen af sådannesammensatte fordelinger til at estimere affaldsmængder, og en nærmere beskrivelseog diskussion af metoden, kan findes i en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2002 (Las-sen og Heilemann, 2002).For at anslå en levetidsfordeling er der taget udgangspunkt i mængderne installeret,og at der i 2013 bortskaffes godt 30.000 PCB-holdige armaturer med indhold over100.000 mg/kg. I figur 48 er vist to Weibul fordelinger der begge resulterer i godt30.000 bortskaffede armaturer i 2013 (α; β): (4; 26,8 og 2; 20,5) samt en fordelingsammensat ligeligt af disse to. Den ene fordeling har en lang hale, men en relativtkort middellevetid (fordeling baseret på æstetiske overvejelser), mens den anden ermere spids omkring en middellevetiden på ca. 25 år (mere bestemt af den tekniskelevetid af komponenterne). Den sammensatte fordeling kommer nok nærmere vir-keligheden.6%Antal armaturer med PCB5%Andel der bortskaffes4%3%2%1%0%01020304050Levetid, årWebul 1Weibul 2Sammensat350000300000250000200000150000100000500000195019701990Axis Title20102030

Figur 48

Levetidsfordelinger og antal bortskaffede armaturer >100.000 mg/kg PCB medbrug af den sammensatte levetidsfordeling

Med alle disse 3 levetidsfordeling kan bortskaffelsen i 2013 beregnes til ca. 32.000stk. (som er det parametrene er sat efter). Den tilbageblevne mængde, der bortskaf-fes i perioden 2014-2030, kan så estimeres og vil afhænge af, hvor lang en hale derer på fordelingen. Med de viste fordelinger vil den samlede mængde, der bortskaf-fes i perioden 2014-2030, være henh. 2,4; 3,1 og 4,7 gange den mængde, der erberegnet at bortkaffes i 2013. Der er eksperimenteret med forskellige sammensæt-ninger af fordelinger, men det er vanskeligt at komme under faktor 2 eller over fak-tor 5. Hvis der regnes med, at den tilbageblevne mængde kan anslås til 2-5 gangebortskaffelsen i 2013, kan det estimeres, at der vil være 2-6 tons PCB tilbage ikondensatorer i lysstofrør og 2-7 tons PCB, hvis alle lysarmaturer regnes med(groft anslået, at andre armaturer max repræsenterer 1 tons PCB). Dette svarer til 1-3% af den oprindeligt anvendte mængde PCB.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST207/235

De beregnede tilbageværende mængder svarer meget godt til de norske estimater,hvor det er anslået, at der i 2008 stadig var omkring 8 tons PCB i lysarmaturer. Iperioden 2008-2023 vil der efter modelberegningerne i Danmark være bortskaffeten større mængde PCB end den tilbageværende mængde i 2013 og der ville derfor iDanmark i 2008 være en mængde som svarede til eller var lidt større end den esti-merede mængde i Norge.

7.1.4 Sekundær og tertiær forekomst af PCBSom det fremgår af resultaterne i afsnit 3.6.4. er der meget stor variation i, hvormeget af PCB fra en fugemasse, der vil trænge ind i de tilstødende materialer. Formursten (tegl), der støder op til en fuge, beregnes det eksempelvis, at mængden imurstenen varierer fra 0,2 til 16,7% af mængden i fugen.Den mest omfattende undersøgelse af mængderne af PCB i primær, sekundær ogtertiære kilder er gennemført, som led i undersøgelserne i Farum Midtpunkt(Lundsgård et al., 2010). I følge denne opgørelse kunne 82% af PCB'en findes ifugemassen, mens den øvrige del fandtes som sekundær og tertiær forurening. Ud-trykt i % af fugemassen, kunne 16% findes i tilstødende materialer, mens 7% fand-tes i maling og andre formodet tertiært forurenede materialer (en del af dette kan iprincippet være en primær forekomst).Gunnarsen (2013) har i beregninger af et modelrum beregnet, at 92% af PCB efter40 år vil befinde sig i primære kilder, mens 6% af den tilbageværende mængde erdiffunderet ind i tilstødende materialer, og 2% af den tilbageværende PCB kan fin-des som tertiær forurening.Grarup et al. (2011) har på basis af resultater fra et pilotprojekt med sanering afskole i Odense beregnet, at 93% af PCB vil befinde sig i primærkilden, 6% i se-kundære kilder og 1% i tertiære kilder.Det skal her antages, at sekundær og tertiær forekomst vil svare til 8-15% af demængder der findes i fugematerialer, som er den væsentligste kilde til den sekun-dære og tertiære forekomst.

7.1.5 Sammenfatning og delkonklusionDe estimerede tilbageværende mængder af PCB i byggematerialer og kondensato-rer i lysarmaturer er sammenfattet i tabel 73. Den samlede mængde anslås til 17-87tons.Den største mængde anslås at udgøres af fugemasser, med termoruder som dennæststørste enkeltkilde.Mængderne i maling er meget usikkert bestemt, men den samlede mængde er sand-synligvis noget lavere end mængden i fugemasser, selvom maling med PCB kanfindes i en større del af alle bygninger. Mængden af PCB i gulvbelægninger er ogsåmeget usikkert bestemt, men vurderes under alle omstændigheder at være en af demindre kilder.

208/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Estimaterne for tilbageværende mængde af PCB i fugemasser, termoruder, konden-satorer i lysarmaturer er i god overensstemmelse med tilsvarende estimater foreta-get i Norge. Det estimeres, at der stadig er 5-15 tons PCB i termoruder, og at envæsentlig del af den mængde, der aktuelt bortskaffes formentlig ikke bortskaffes ioverensstemmelse med reglerne for farligt affald. Det samme synes at være tilfæl-det for lysarmaturer med kondensatorer, hvor den tilbageværende mængde anslåstil 2-7 tons PCB.Tabel 73Tilbageværende mængde af PCB i bygninger i Danmark.Tilbageværendemængde PCB i ton7-352-150,3-50,1-25-152-70,7-7,517-87% af samlet40%16%5%2%19%9%8%

Materiale/udstyrFugemasser omkring døre og vinduerFugemasser mellem andre bygningselementerMalingGulvbelægningerTermoruderKondensatorer i lysarmaturerSekundær og tertiær forekomstsI alt

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST209/235

Sammenfattende vurdering

8.1›

PCB i materialer

Kortlægningens væsentligste resultater kan i punktform sammenfattes som følger:Der er fundet materialer med PCB-koncentrationer på ≥ 0,1mg/kg, der gørmaterialerne destruktionspligtige i forbindelse med affaldshåndtering, i mereend 75% af bygningerne. Dette resultat er konsistent med resultatet af denigangværende kortlægning i Forsvarets bygninger, og data indsamlet fra reno-veringer og nedbrydninger publiceret af Miljøstyrelsen i 2012.Maling med PCB forekommer i en større del af bygningerne end forventet.PCB i malingen - selv ved de lave koncentrationer - synes at stamme fra pro-duktionen, idet mere end 50% af de analyserede udendørs malinger indeholdt≥ 0,1mg/kg. Det er vist i kortlægningen, at congenerprofiler af indendørs ma-ling med PCB i intervallet 1-50 mg/kg var markant forskellige afhængig af til-stedeværelsen af en anden PCB kilde i bygninger.Såvel ENS kortlægningen som kommunernes kortlægninger viser, at PCB-holdige fugemasser blev anvendt langt mere hyppigt i perioden 1965-1974 endi de øvrige delperioder. For malinger og gulvmasser er de periodemæssige for-skelle mindre markante, hvilket meget vel kan skyldes, at disse materialer erblevet tilført bygningerne en del år efter deres opførelsesår.Der ses en udbredt forekomst af PCB-holdige materialer i én- og tofamiliehu-se, men hyppigheden af én- og tofamiliehuse med materialer med højt PCB-indhold er signifikant lavere end hyppigheden i etagebyggeri og offentlige in-stitutioner og kontorer. Der er kun i et af 154 én- og tofamiliehuse fundet in-dendørs fuger med et meget højt PCB-indhold, som det kendes fra etagebyg-geri med PCB i indeluften.Der foreligger meget lidt viden om PCB i private kontorejendomme, og detvar meget vanskeligt at finde virksomheder, som ville deltage i kortlægningen.Forekomsten af PCB i de private kontorbyggerier var på samme niveau, somkendes fra offentlige institutioner og kontorer.Skoler er en gruppe af bygninger med en særlig høj hyppighed af fuger medhøjt PCB-indhold, og hyppigheden af bygninger med PCB-koncentrationerover Sundhedsstyrelsens aktionsniveauer for PCB i indeluft er også markanthøjere for skolerne end for andre offentlige institutioner. Resultaterne pegerpå, at skoler fra perioden, som ikke allerede er undersøgt for PCB, bør have enmeget høj prioritet.Der sås ikke markante forskelle i resultaterne af ENS kortlægningen og FBEkortlægningen. Der var en væsentlige højere hyppighed af bygninger med ma-

›

210/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

ling i 50-5000 mg/kg intervallet i FBE kortlægningen, men til gengæld varhyppigheden af bygninger med malinger med ≥5000 mg/kg i ENS kortlæg-ningen højere. De største forskelle sås mellem bygningskategorierne inden forde enkelte kategorier, således viste FBE kortlægningen en markant lavere fo-rekomst af PCB i belægningsbygninger i forhold til kontor- og opholdsbyg-ninger.

›

Der er påvist en udbredt forekomst af PCB i kondensatorer til lysarmaturer,hvor 9% af de undersøgte armaturer indeholdt en kondensatorer med ren PCB.Kondensatorerne indeholder forskellige typer PCB, hvor de to almindeligstetyper har et markant anderledes congenerprofil, end andre primærkilder, dergør, at fingeraftrykket fra nogle af kondensatorerne kan ses i indeluften i enrække bygninger. Det er ikke undersøgt om kondensatorerne afgiver PCB'endirekte til indeluft eller om virkningen er kontaminering af materialer i lokaleti forbindelse med lækager af PCB olien.

8.2›

PCB indeluft

I de udvalgte én- og tofamiliehuse og de udvalgte etageejendomme, blev derkun fundet ≥ 300 ng/m3i én bygning inden for hver af de to bygningstyper,mens der i begge bygningstyper ikke blev fundet bygninger med ≥ 2.000ng/m3 .Resultaterne bekræfter de relativt høje forekomster af PCB i indeluft i offent-lige bygninger, som er fundet i kommunernes kortlægninger, hvor der er fun-det ≥ 300 ng/m3på 7% af lokaliteterne og ≥ 3.000 ng/m3på 0,4% af lokalite-terne.Resultaterne for indeluft viser samstemmende med resultaterne for materialer,at forekomsten af PCB i de private kontorejendomme er sammenlignelig medforekomsten i de offentlige bygninger.Der ses en klar sammenhæng mellem PCB i primære kilder, sekundære ogtertiære kilder og i indeluften.Ud fra denne sammenhæng er der klare indikationer på, at primærkilderne imindst 4 af målingerne med ≥ 300 ng/m3er kondensatorer, fordi congener-mønstret i indeluften og i materialer langt bedre matcher congenermønstret forkondensatorer end mønstret for andre kendte kilder.I Forsvarets bygninger var indholdet af PCB i indeluft over nedre aktionsvær-di primært knyttet til høje koncentrationer af PCB i maling.Sammenhængen mellem PCB i materialer og PCB i indeluft er relativ svagisær for maling og gulvbelægning, og der er fundet flere eksempler på forhø-jede koncentrationer i indeluft, selvom PCB-koncentrationen i materialer varrelativ lille. Svagheden skyldes delvist, at det er svært at bestemme, om der ertale om primære eller tertiære kilder. Hvis der ønskes viden om PCB i indeluf-ten i den enkelte bygning, er en kortlægningsstrategi, hvor der tages udgangs-

›

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST211/235

punkt i at analysere materialer, ikke særlig effektiv, da en stor del af bygnin-gerne efterfølgende alligevel skal undersøges for PCB i indeluft, hvis man vilvære sikker på at fange alle bygninger med høj forekomst af PCB i indeluft.En sådan strategi ville have fungeret, hvis der alene ses på fugemasser, hvilketvar tilfældet for nogle år siden, men den fungerer ikke for maling og gulvbe-lægninger og eventuelle bidrag fra kondensatorer.

›

Dette betyder også, at den prøvetagningsstrategi der er valgt i denne undersø-gelse, resulterer i en relativ høj usikkerhed vedrørende forekomsten af forhø-jede værdier af PCB i den enkelte bygning.

8.3

Behov for yderligere viden

Denne kortlægning har omfattet undersøgelser af PCB i én-og tofamiliehuse, eta-gebyggeri og offentlige kontorer og institutioner. Der mangler viden om omfangetaf PCB i industribyggeri, erhvervsbyggeri, lagerbygninger og landbrug.Der vurderes at være et særligt behov for yderligere undersøgelser af specielt føl-somme industribygninger, hvor der opbevares fødevarer, produceres fødevarer ellerforædles fødevarer.Grundet indholdet af PCB i slidstærke malinger vurderes der ligeledes at være be-hov for at vurdere indeluftpåvirkningen i skibe, off-shore anlæg og andre industri-anlæg, hvor omfanget af malede overflader med PCB kan være stort.Fra undersøgelsen af PCB i bygningsmaterialer vurderes der at være behov for atgennemføre yderligere undersøgelser af sekundær og tertiær forekomst af PCB iplastikmaterialer i byggemassen. Der er indikation på, at plastik måske er meretertiært forurenet end andre materialer.Der er stor variation i indtrængningen af PCB i materialer, der støder op til pri-mærkilder. Det vil være hensigtsmæssigt på grundlag af det samlede datamaterialefra alle undersøgelser at udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan man på bag-grund af et mindre antal dybdeprofiler kan bestemme, hvor meget af det tilstødendemateriale der skal fjernes og bortskaffes selektivt.Der mangler viden om afdampning fra kondensatorer af PCB til indeluften og ihvilken grad afdampning fra kondensatorer kan give en påvirkning over lavesteaktionsniveau i indeluften. Dette er også relevant for bygninger opført i perioden1977-1986.Det er ikke klart, om kondensatorernes virkning på indeluften er via materialer,som er kontamineret med PCB, som er lækket fra en kondensator i form af PCBolie, eller om kondensatorerne kontaminerer indeluften direkte ved afgasning afPCB under brug. Det forhold, at mindst 12% af tilfældene med ≥300 ng/m3tilsyne-ladende skyldes læk fra kondensatorer, uden at bygningsejeren var opmærksom pådette, viser vanskeligheden ved at styre denne kilde til PCB i indeluft.

212/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Undersøgelser udført for kommuner og private bygningsejere tyder på, at termoru-der med forseglingslim og fugebånd med indhold af PCB er den eneste primærkil-de. Der mangler viden om, hvordan indeluften er påvirket i bygningen eller omafdampningen fra termoruderne til indeluften i virkeligheden er ret begrænset.Indholdet af PCB fra forseglingslim og eventuelt fugebånd til termoruders rammeog karm kan varierer meget. Der vurderes, at være behov for at få mere viden om, ihvor høj grad der kan påvises koncentrationer over eller under 50 mg/kg i termoru-ders ramme og karm.Der er i konkrete undersøgelser fundet 2-5 gange højere PCB-koncentrationer ibygninger, hvor der er aktivitet i bygninger under målingerne af PCB i indeluften,sammenlignet med bygninger, hvor der ikke har været aktivitet under målingerne.Der vurderes, at være behov for yderligere dokumentation for, om der generelt påtværs af bygningstyperne kan måles en sådan forskel afhængigt af aktivitetsniveau-et i bygningerne.Der er behov for mere viden om det faktiske luftskifte i anvendelsestiden i de byg-ninger, som undersøges for PCB i indeluften.Der er indikation på, at der som følge af luftudveksling er en spredning af PCB ibygninger med flere etager. Det vil sige, at tertiære kilder kan være en betydendekilde i dele af bygningerne, hvor der ikke kan påvises en egentlig kilde. Påvirknin-gen er muligvis mindre end det nedre aktionsniveau, men der mangler viden om, ihvilken grad påvirkning fra de tertiære kilder kan resultere i en overskridelse af detnedre aktionsniveau.Indeluftens indhold af PCB varierer væsentligt over tid pga. mange forskellige ydreforhold. Viden om den faktiske variation over tid i forskellige bygningstyper erbegrænset, hvilket resulterer i usikkerhed i fodhold til, hvordan det præcist skalbestemmes, om de vejledende aktionsniveauer overskrides.Det vil være meget hensigtsmæssigt at få udviklet billige metoder til passiv opsam-ling over en længere periode. Herved kan der tages højde for den variation der er iPCB-koncentrationen i indeluft over tid.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST213/235

9EBSTENSFABA

Forkortelser og akronymerErhvervs- og Byggestyrelsen (nu nedlagt)EnergistyrelsenForeningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmatu-rerForsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteDen offentlige informationsserverPolyclorerede biphenylerSum af de 7 congerene: PCB #28, #52, #101, #118, #138, #153 og #180

FBEOISPCBPCB7

PCBtotalEstimat for samlet PCB-indhold ved at gange PCB7med 5.

214/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Referencer

Alslev, B.P., K. Kampmann og J.F. Gjødvad. (2013). Rapport over data fra gen-nemførte renoveringer og nedrivninger af bygninger opført i perioden 1950-1977med PCB. Opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald. Miljøpro-jekt nr. 1465. Miljøstyrelsen.Andersen, H.V., L. Gunnarsen og K. Kampmann. (2013). Kortlægning af eksiste-rende viden om indtrængning af PCB fra fuger til beton – en litteraturgennemgang.Miljøprojekt nr. 1464, 2013. Miljøstyrelsen, København.Bergsøe, N.C. (1994-1) SBI-rapport 236: Ventilationsforhold i nyere, naturligtventilerede enfamiliehuse. . Statens Byggeforskningsinstitut.Bergsøe, N.C. (1994-2) SBI-rapport 241: Ventilationsforhold i renoverede og ik-ke-renoverede etageboliger. Statens Byggeforskningsinstitut.Bergsøe, N.C. (1991) SBI-rapport 213: Undersøgelse af ventilationsforhold i nyereboliger. Statens Byggeforskningsinstitut.Bräuner, E.V., T.V. Rasmussen og L. Gunnarsen (2012). Variation of ResidentialRadon Levels in New Danish Homes. Indoor Air, 23(4):311-317Demex (1997). Genanvendelse af planglas. Arbejdsrapport nr. 88, 1997. Miljøsty-relsen.DS447:2013. Ventilation i bygninger – mekaniske, naturlige og hybride ventilati-onssystemer. Dansk Standard.DS (2012). Boligopgørelsen, 1. jan 2012. Tre ud af ti bor i etagebolig. Nyt fraDanmarks Statistik nr. 335 26 juni 2012.FABA (2013). Personlig kommunikation med Direktør Willy Goldby, Foreningenaf Fabrikanter og Importører af Elektriske belysningsarmaturer, FABA, August2013.Frederiksen, M., H,W. Meyer, N.E. Ebbehøj og L. Gunnarsen, (2012). Polychlo-rinated biphenyls (PCBs) in indoor air originating from sealants in contaminatedand uncontaminated apartments within the same housing estate.Chemosphere89:473–479.Grarup. A., S.Q. Hansen, L. Gunnarsen, F.H. Sørensen. (2011) Erfaringer fra pilot-projekt med PCB-sanering på skole i Odense. Møde i PCB netværket, 24. novem-ber 2011.Gunnarsen, L., J.C., Larsen, P. Mayer og W. Sebastian. (2009). Sundhedsmæssigvurdering af PCB-holdige bygningsfuger. Orientering fra Miljøstyrelsen nr.1/2009. Miljøstyrelsen.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST215/235

Gunarsen, L. (2013) Indtrængning af PCB i bygningsdele. Primær, sekundær ogtertiær forurening. Møde i PCB netværket d. 16. april 2013.Hansen, E. (1983). PCB/PCT forurening. En udredning om forbrug, forurening ogtransportveje for PCB og PCT. CowiConsult for Miljøstyrelsen, upubliceret.Haven, R. og M. Langeland. (2011). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. Grontmij/Carl Bro for Erhvervs- og Byggestyrelsen og So-cialministeriet.Jartun, M., R.T. Ottesen, E. Steinnes og T. Volden. (2009). Painted surfaces – Im-portant sources of polychlorinated biphenyls (PCBs) contamination to the urbanand marine environment.Environmental Pollution157 (2009) 295–302.Jensen, A.A., O. Schleicher, W. Sebastian, N. Trap og F. Zeuthen. (2009). Forun-dersøgelse om forekomst af PCB i én- og tofamiliehuse. Rapport til Erhvervs- ogByggestyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. Endelig rapport 16. december2009.Kieper, H., Hemminghaus, H-J. (2005). PCB-Untersuchungen in Innenräumen:„Unter-suchungen zur PCB-Belastung der Luft in Innenräumen unter Einschlussder Verbindun-gen, für die toxisch besonders bedeutsame TEQ Werte ermitteltworden sind“ Forchungs-bericht 203 61 218/04. Umwelt bundesamt WaBoLu Nr.03/05;http://www.umweltdaten.de/publikationen/fpdf-l/2943.pdfKohler, M., Zennegg, M., Waeber, R. (2002). Coplanar polychlorinated biphenyls(PCB) in indoor air. Environ Sci Technol 36: 4735-4740.Lassen, C. og S. Heilemann (2002). Armeret epoxy- og polyesterplast - forbrug ogaffaldsmængder. Miljøprojekt Nr. 656. Miljøstyrelsen.Lundsgaard, C., R. Nielsen og H. Mørck. (2010) PCB i byggematerialer og inde-klima i Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt. SBMI for KAB.Meyer, H., M. Frederiksen, N. Ebbehøj, L. Gunnarsen, C. Brauer, B. Kolarik, T.Göen, J. Müller og P. Jacobsen. (2012). PCB eksponering i Farum Midtpunkt - må-ling i boliger og i blod. Sundhedsstyrelsen.Miljøstyrelsen (2011). Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr.1/2011. Den 21. januar 2011.Ruteretur (2004). Kartlegging PCB-holdige vinduer – opprinnelige og gjenværendemengder. Ruteretur AS, Oslo.Ruteretur (2012a). Årsrapport for 2012. Ruteretur AS, Oslo.Ruteretur (2012b). Ruteretur i dag og veien videre. Rutereturs 10-årsjubileum. Os-lo, 9. oktober 2012

216/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

SBI (2013). Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. SBi-anvisning 241,2013. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.Takasuga, T., K. Senthilkumar, T. Matsumura, K. Shiozaki og S.I. Sakai. (2006).Isotope dilution analysis of polychlorinated biphenyls (PCBs) in transformer oiland global com-mercial PCB formulations by high resolution gas chromatography-high resolution mass spectrometry.Chemosphere62: 469-484.Tehnoconsult (2005). Identifisering av PCB i norske bygg. Techno Consult ogDemex for Nasjonal handlingsplan for bygg- og anleggsavfall.Trap, N., E.K. Lauritzen, T. Rydahl, C. Egebart, H. Krogh, B. Malmgrén-Hansen,P. Høeg, J.B. Jakobsen, C. Lassen. (2006). Problematiske stoffer i bygge- og an-lægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder. Miljøprojekt Nr.1084, MiljøstyrelsenGuo, Z, , X. Liu, K.A. Krebs. N.F. Roache, R.A. Stinson, J.A. Nardin, R.. Pope,C.A. Mocka, and R.D. Logan. (2011). Laboratory study of polychlorinated bi-phenyl (PCB) contamination and mitigation in buildings. Part 1. Emissions fromselected primary sources. U.S. Environmental Protection Agency.Velfærdsministeriet (2009). Udvikling af landsbyer. En værktøjskasse. COWI A/Sfor Velfærdsministeriet.http://www.docstoc.com/docs/107472315/BRAND-NAME(liste over kondensato-rer med PCB)

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST217/235

Bilag 1 Prøvetagnings- og analysemetoderDer er til prøvetagningen udarbejdet en detaljeret prøvetagningsinstruks. Følgendebeskriver kort proceduren.BygningsgennemgangIndledningsvist udføres der en bygningsgennemgang, hvor potentielle PCB-kilderlokaliseres. Oplysninger om bygning og kilder registreres i et iPad-baseret databasesystem, som er udviklet til opgaven. Systemet er opbygget på en måde så prøve-tageren guides igennem bygningsgennemgangen, og det sikres at de bygningsmæs-sige forhold registreres på en ensartet måde.Som led i gennemgangen tages der fotos af bygningen. Der foretages indplaceringaf målepunkterne på en situationsplan/oversigtsplan.Bygningsgennemgangen foretages både udvendigt og indvendigt og på samtligeetager. Hvis anvendelsen af bygningen gør, at der ikke kan opnås adgang til enkeltelokaler accepteres og noteres dette.Efter bygningsgennemgangen planlægges prøvetagningen således, at der udtagesprøver af samtlige potentielle PCB-kilder i hver bygning.Hvis der på en lokalitet konstateres 2 identiske bygninger (opførelsesår, størrelse,indretning, renoveringstilstand, anvendelse m.v.) udtages der kun prøver i en afdisse bygninger.Udtagning af materi-ale prøverPrøvetagningen udføres så skånsomt for bygningerne som muligt, dog stadig såle-des at den ønskede prøvemængde og -type opnås. Prøvetagningen foretages så vidtmuligt på steder, der er så lidt synlige som muligt. For at opnå entydige analysere-sultater anvendes udelukkende enkeltprøver ved udtagelse af materialeprøver. Deranvendes altså ikke blandeprøver.Ved udtagningen af materialeprøver blev der for at undgå krydskontaminering afprøverne anvendt engangshandsker som udskiftedes efter hver prøvetagning. Prø-vetagning blev foretaget på følgende måde:Fugemasse: Prøvetagning af fugemasse foretoges med engangs-hobbykniv, fugenløsnedes med skruetrækker eller der blev anvendt en multicutter. Værktøj, som ik-ke er engangsværktøj, blev rengjort efter hver prøvetagning, af hensyn til risikoenfor krydskontamineringMaling: Prøvetagning af maling foretoges med malingsskraber eller ved brug afmulticutter. Rengøring blev foretaget mellem hver prøvetagning. Prøvetagningenudførtes et sted, hvor den manglende maling var så lidt synligt som muligt, f.eks.bag en dør eller under et skab.Gulvmasse: Prøvetagning af gulvmasse foretoges med hobbykniv, multicutter,mejsel eller skruetrækker anvendt som mejsel alt efter materiales beskaffenhed.Rengøring blev foretaget mellem hver prøvetagning. Prøvetagningen udførtes etsted, hvor den manglende gulvmasse er så lidt synligt som muligt.

218/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Ved udtagning af materialeprøverne dokumenteres prøvetagningen ved udfyldelseaf et feltjournal-skema i iPad-systemet, ved fotos af prøvetagningsstedet og vedplacering af målepunkt på oversigtsplan/situationsplan.Alle prøvetagningssteder indmåles i felten i forbindelse med prøvetagningen ogangives entydigt på tegning med afstandsmål til minimum to væge samt højde overgulv.Der er som udgangspunkt udtaget 2 prøver af hver mulig PCB-kilde. Hvis der ek-sempelvis findes én type udvendig vinduesfuge og én anden type indvendig ele-mentfuge i en bygning blev der således udtaget 2 prøver af hver fugetype. 4 prøveri alt. Det samme gælder maling og gulvmasser. De to prøver af samme kilde blevudtaget på to forskellige steder i bygningen, f.eks. fra nord- og sydvendt facade.Der er regnet med følgende gennemsnitlige antal prøver pr. bygning:›››Fuger: 8 prøver pr. bygningGulvmasser/-belægninger: 2-3 prøver pr. bygningMaling: 2-3 prøver pr. bygning

Udtagne prøver blev emballeret i emballage udleveret af Højvang Miljølaboratori-um og opbevaret på køl i lystætte køletasker. Prøverne blev nummereret entydigtmed label svarende til prøvenummer genereret i iPad-systemet. Køletaskerne blevafhentet af analyselaboratoriet og anvendes til transport af prøver fra prøvetag-ningsstedet efter analyselaboratoriets afhentning.Indsamlede prøver blev dagligt sendt til laboratoriet og opbevaringstiden i feltenvar derfor under 24 timer.Udtagning af in-deluft prøverDer anvendtes en pumpe af mærket Højvang med type 24 V membranpumpe, somer dokumenteret stabil ved langtidsdrift til udtagning af indeluftprøver. Luftprøvenopsamledes på OVS-XAD-2 opsamlingsrør. Laboratoriet anbefalede opsamlingmellem 2-3 l/min, svarende til producentens anbefalede opsamlingsflow for opsam-lingsrøret.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST219/235

Laboratoriet anbefalede for anvendelse af denne type XAD 2 et opsamlingsflow på2,5 l/min.Under prøvetagningen opsamledes minimum 500 l luft, hvilket svarer til en opsam-lingstid på minimum 250 min.De OVS-opsamlingsrør, som blev anvendt, indeholder både XAD-2 materiale ogPUF-materiale (polyurethanskum) samt et kvartsfilter til opsamling af større partik-ler og aerosoler.Analysesektionen, som laboratoriet analyserer, indeholder bidraget fra kvartsfilte-ret, 1. lag XAD-2 og 1. lag PUF.Kontrolsektionen består af 2 lag XAD-2 og 2. lag PUF. Det betyder, at analyseme-toden er egnet til både lavt-chlorerede PCB congenere og højt-chlorerede.Luftprøven blev udtaget 1,2-1,5 m over gulv og minimum 0,6 m fra vægge ogmøbler.I rum med mekanisk ventilation udtoges luftprøven i bedst mulig afstand fra ud-sugning og indblæsning.I rum med udeluftventiler, hvor luften tilføres udefra til rummet (når rummet liggeri bygningens luvside eller rummet undertrykventileres) opsamles luftprøven ba-gerst eller ca. 2/3 inde i rummet. Strømmer luften fra rummet til udeluften opsam-les prøven ca. 1/3 inde i rummet fra ydervæggen.

220/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Temperatur og luft-fugtighed

Opsamlingen af temperatur- og fugtdata foretoges med instrumentet af typen Ti-nytag Ultra 2 - TGU4500, der registrerer temperaturen og den relativ fugtighedmed en nøjagtighed på mindre end henholdsvis �0,4�C og �3 % RH. Instrumenter-ne var forhåndsprogrammeret til at logge hvert 5. minut og tappedes efterfølgendeefter hver måledagInstrumenterne placeredes tæt ved pumpen og i samme højde som pumpen til in-deluftmålingen.

Supplerende prøve-tagning af byg-ningsmaterialer vedindeluftmålinger

Hvis bygningen var en blandt de 12 udvalgte bygninger af i alt 67 bygninger, hvorder blev udført indeluftmålinger, blev der udført supplerende prøvetagning af byg-ningsmaterialer.Prøvetagningen af bygningsmaterialer foretoges først efter indeluftmålingerne irum A og rum B var udført, for ikke at skabe en pludselig forhøjelse af indholdet afPCB i indeluften.Der indsamledes en luftprøve, hvor der tidligere var udtaget bygningsmaterialer afprimærkilden, og hvor der var påvist en sandsynlig primærkilde.Der udtoges yderligere 4 prøver af materialer. Henholdsvis to prøver af tilstødendematerialer mellem 0 og 30 cm fra kilden, og to prøver af forventede tertiært forure-nede overflader mellem 30 og 50 cm fra kilden.

Differenstryk

Der udførtes logning af differenstrykket 1 til 2 steder i hvert målerum, ogdifferenstrykket loggedes i hele tidsrummet for opsamlingen af indeluft hvert 5minut.Der blev anvendt et instrument af typen af typen GMH3151 med en sensor af typenGMSD2,5MR til at måle differenstrykket over/under gulv, hvis prøvetagningenforetoges i et rum, der ligger direkte på jorden.Med baggrund i bygningstegninger for bygningen blev det vurderet, om der er hul-rum mellem yder- og indervægge i bygningen. Hulmuren i en væg i prøvetagnings-rummet anvendtes ligeledes til opsætning af en differenstrykmåling. Differenstryk-ket inde og i hulrummet blev målt.

Luftskiftemåling

Luftskiftemålingen udførtes som henfaldsmåling med en kendt homogen sporgas,som ikke i forvejen fandtes i rummet. Sporgassen var af typen 100 % H25%.Gassen dosseredes momentant i små mængder foran en ventilator med fod, der op-blandede gassen i rummet. Gaskoncentrationen fulgtes og loggedes tæt ved det må-lepunkt, hvor opsamling af indeluftprøven udførtes. Når gaskoncentrationen varhomogent fordelt i hele rummet og koncentrationsniveauet i indeluft var vokset tilet passende højt niveau, stoppes tilførsel af gas og gassen opblandes med ventilato-ren indtil den er fuldt opblandet i rummet. Dette varede ca. 5-10 min. afhængig afrummets størrelse. Derefter stoppedes ventilatoren. Der opsattes en gasdetektor,som tilsluttedes en timer. Prøvetageren forlod rummet og gasdetektoren påbegynd-te logning efter en tidsforsinkelse på ca. 10 min efter rummet var forladt. Selveluftskiftemålingen havde varighed på mellem 2,5 til 4 timer afhængig af det fakti-

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST221/235

ske luftskifte i rummet. For at sikre at henfaldet var tilstrækkeligt stort gennemfør-tes en estimerende beregning af rummets volumen. Som beregningsgrundlag an-vendes et gennemsnitlig luftskifte på ca. 0,35 gange pr. time. Logningen af gaskon-centrationen afsluttedes samtidigt med nedtagning af udstyr til indeluftmålingen.På baggrund af det registrerede henfald af gaskoncentrationen kunne rummets luft-skifte beregnes. Luftskiftet udgøres af den luft, som tilføres udefra og fra tilstøden-de rum og evt. under- og overliggende rum. Luftskiftet beregnes som hældning pådet forventede logaritmiske henfald af gassen pr. tidsenhed.Loggeren var af typen Dräger X-am 5000 og de anvendte ventilatorer var af typenGenopladelig ventilator TL2201A .Måling af mekaniskventilationI målerummed mekanisk ventilationudførtes måling af den indblæste og udsu-gede volumenstrøm over armaturer med instrumenter af tragt og varmetrådsane-mometer. Målingen foregik med lukkede døre og vinduer, og ca. 2 min efter at dø-ren til rummet er blevet lukket for derved at stabilisere trykforholdene i forhold tiludeklima og naborum.

Foto 1

Udsugningstype til mekanisk ventilation

Udeluftventiler kan også anvendes som udsugningsventiler til mekanisk udsugning,jf. Foto 1. Ved mekanisk udsugning er aftrækket så stort, at det som regel kan høreseller ses ved meget kraftig opsivning af luft.Udsugningen over emhætte i køkkener måltes med vingehjulsanemometer i et antalpunkter, hvor hvert målepunkt dækkede et kvadrat med en side på ca. 7-9 cm afudsugningsristens overflade. Hvis en tragt kunne dække udsugningsristens arealmåltes med tragt og varmetrådsanemometer, som ved øvrige indblæsnings- og ud-sugningsarmaturer.Der blev taget forbehold for følgende indstilling af den mekaniske ventilation i bo-liger under indeluftmålingen:

›

en emhætte skalikkevære indstillet til forceret drift som under madlavning

222/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

›

udsugningsventilator i toilet- eller baderum skalikkevære i drift som underbadning eller øvrig brug af rummet og styret af fugtsensor, lyskontakt ellersom on/off kontakt.

Måling af naturligventilation overudeluftventiler

Hvis rummet indeholdt en udeluftventil måltes volumenstrømmen igennem åbnin-gen med tragt og varmetrådsanemometer, idet det samtidig blev noteret om luftenførtes til eller fra målerummet. Udeluftventilens indstilling ændredes ikke før ogunder forsøget, se billede nedenfor.

Foto 2

Naturlig ventilation

Bestod ventilen af en skydeventil f.eks. af en spalte lige bag radiatoren og målin-gen ikke kunne udføres indefra, måltes om muligt udefra med tragt eller vingehjul-sanemometer. Hvis målingen ikke kunne udføres lukkedes ventilen.Målingen foregik med lukkede døre og vinduer, og ca. 3-5 min efter at døren tilrummet var blevet lukket for derved at stabilisere trykforholdene i forhold til ude-klima og naborum.Ved alle målinger registreredes det med røg om luften gennem ventilen førtes tilrummet udefra eller førtes fra rummet og ud.Måling af mekaniskventilation i institu-tioner og kontorerI institutioner, kontorer m.m. som ikke anvendes som bolig, med mekanisk ventila-tion, udførte firmaet Bravida målingerne af den mekaniske ventilation.Der er udført målinger af den mekaniske ventilation i 8 bygninger, hvor der blevlokaliseret større mekaniske ventilationsanlæg.I målerum med mekanisk ventilation udførtes måling af den indblæste og udsugedevolumenstrøm over armaturer med instrumenter af type Accubalance eller Wallactragt og varmetrådsanemometer.Hvor der både var mekanisk indblæsning og udsugning inspiceredes ventilations-aggregatet for, om det indeholdt recirkulation eller roterende varmeveksler.VentilationssystemseffektivitetDen målte mekaniske ventilation korrigeredes for dets effektivitet til at fjerne foru-reninger nede i opholdszonen. Er indblæsningstemperaturen eksempelvis højereend rumluftens temperatur udnyttes oftest en mindre del af ventilationsluften, ogdet lokale luftskifte i opholdszonen er tilsvarende mindre.Ventilationssystemets effektivitet findes ved at måle indblæsnings- og udsugnings-samt indelufttemperaturen, hvoraf korrektionsfaktoren kan findes efter EU-normCEN 1752 til det pågældende ventilationsprincip.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST223/235

Måling af naturligventilation overudeluftventilerOpmåling af pri-mærkilder, som in-deholder PCBAnalyse, materiale-prøver

Indeholdt rummet en udeluftventil måles volumenstrømmen igennem ventilen medWallac tragt og varmetrådsanemometer, idet det samtidig angives om luften førestil eller fra målerummet.Efter prøvetagningen var foretaget blev alle primære kilder, som kan give anled-ning til PCB i indeluften, opmålt så overfladeareal og volumen af alle primær kildematerialerne kunne beregnes.Analyser af PCB i materialeprøver er udført af Højvang Miljølaboratorium.Materialerne er analyseret i overensstemmelse med referencemetoden DS/EN15308:2008 (karakterisering af affald), og der er ekstraheret med en blanding afacetone/hexan. Analysemetoden følger laboratoriets akkrediterede interne metoder:HM 44 til bestemmelse af PCB i fugemasse, HM44.1 til bestemmelse af PCB i jordog andre faste materialer.Der er analyseret for følgende syv congenere, som samlet betegnes PCB7:PCB#28, #52, #101, #118, #138, #153 og #180. Usikkerheden på den kemiskeanalyse af materialeprøverne er 0,02 mg/kg TS (tørstof). Detektionsgrænsen for deenkelte analyserede congenere er 0,003-0,02 mg/kg TS.I overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger i relation til PCB i affald erPCBtotalberegnet som summen af de 7 analyserede congenere ganget med en kor-rektionsfaktor på 5:PCBtotal= 5 * PCB7

Analyse, indeluftprøver Analyser af PCB i materialeprøver er ligeledes udført af HøjvangMiljølaboratorium.

224/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Bilag 2 Ventilation og luftskifte1.1Luftskiftemåling

Luftskiftemålingen udføres som henfaldsmåling med en kendt homogen sporgas,som ikke i forvejen findes i rummet. Sporgassen er af typen H2. Til registrering afgassen er anvendt logger af typen Dräger X-am 5000 med et måleområde til 0-2.000 ppm og med en opløselighed på 20 ppm.Gassen er dosseret momentant i små mængder foran to ventilator, der sammen medtredje ventilator har opblandet gassen i rummet. Gaskoncentrationen er opsamlethelt tæt ved målepunktet for, hvor opsamling af PCB er udført af indeluften. Gas-dosseringen er lukket helt ved 1.500 ppm, mens logning af den faldende gaskon-centrationen er fortsat under hele prøvetagningen af PCB i mellem typisk 4 og 6timer.De loggede data af brinten er for hver luftskiftemåling afbildet på en logaritmiskskala, hvor data udgøres af en ret linje. Ved opblandingen start er der typisk pågået30-40 min før opblandingen har været fuldstændig i forhold til at gassen har skulletsivet ind i døde luftrum i skabe, sprækker o. lign. og indstillet sig i ligevægt. Fradette punkt og til lavest registrerede gaskoncentration beregnes luftskiftet. Den la-veste valgte koncentration er sat til ikke at være under 250 ppm, da baggrundskon-centrationen for brint er 50 ppm og loggerens nøjagtighed er nedsat i det nedre re-gistreringsområde ved under 75-100 ppm.Luftskiftet er beregnet ved de to punkter og udtrykket:1C2-50N = ------------- * Loge( -------------- )t2- t1C1- 50N = luftskiftet per timet1= tiden i timer med decimaler ved startpunktett2= tiden i timer med decimaler ved slutpunktetC1= Koncentrationen i ppm ved startC2= Koncentrationen i ppm ved slut50 = Baggrundskoncentrationen i ppm for brint

1.2

Måling af rum med mekanisk ventilation i boliger

I målerummed mekanisk ventilationer udført måling af den indblæste og udsu-gede volumenstrøm over armaturer med tragt og varmetrådsanemometer. Målingener udført med lukkede døre og vinduer, og ca. 3-5 min efter at døren til rummet erblevet lukket for derved at stabilisere trykforholdene mellem udeklima og nabo-rum.Udsugningen over emhætte i køkkener måles med vingehjulsanemometer i et antalpunkter, hvor hvert målepunkt dækker et kvadrat med side på ca. 7-9 cm på udsug-ningsristens overflade. Hvis en tragt har dækket er udsugningsristen areal målt med

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST225/235

tragt og varmetrådsanemometer, som ved øvrige indblæsnings- og udsugningsar-maturer.

1.3

Måling af mekanisk ventilation i institutioner ogkontorer

Indeholder institutioner, kontorer m.m. mekanisk ventilation, som ikke er som bo-lig, er den mekaniske ventilation målt på dets indblæsning og udsugning.Målingen er udført på en anden dag end selve prøvetagningen af PCB.

a) Ventilationssystemets effektivitetDen målte mekaniske ventilation er korrigeret for dets effektivitet til at fjerne foru-reninger nede i opholdszonen. Er indblæsningstemperaturen eksempelvis højereend rumluftens temperatur udnyttes oftest en mindre del af ventilationsluften, ogdet lokale luftskifte i opholdszonen tilsvarende mindre.Ventilationssystemets effektivitet er fundet ved at måle indblæsnings- og udsug-nings- samt indeluftstemperaturen, hvoraf korrektionsfaktoren kan findes efter EU-norm CEN 1752 til det pågældende ventilationsprincip. Indblæsnings og udsug-ningstemperaturen er målt ved indtræden i lokalet ved målingernes start, hvor må-leudstyret sættes op, og ved indtræden i rummet ved målingernes afslutning, hvormåleudstyret er taget ned. Målingen af indblæsningstemperaturen er sket ved var-metrådstermometer eller med IR-strålingstermometeret.

1.4

Måling af naturlig ventilation over udeluftventiler

Indeholder rummet en udeluftventil er volumenstrømmen målt igennem åbningenmed tragt og varmetrådsanemometer, idet det samtidig er angivet, om luften førestil eller fra målerummet. Udeluftventilens indstilling er ikke ændret ikke før og un-der forsøget.Bestod en udeluftventil af f.eks. af en åbning lige over eller bag radiatoren og må-lingen ikke kunne udføres indefra, er der målt udefra med tragt eller vingehjulsa-nemometer.Indeholdt vinduet en luftventil i vinduesrammen, kan der ikke måles over denne ogventilen er lukket før målingen.Målingen er sket med lukkede døre og vinduer, og ca. 5 min efter, at døren tilrummet er blevet lukket for derved at stabilisere trykforholdene mellem udeklimaog naborum.Ved alle målinger er det registreret det med røg om luften gennem ventilen føres tilrummet udefra eller føres fra rummet og ud.

226/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

1.5

Luftskifte ved henfaldsmåling af sporgas

Bestemmelse af luftskiftet som henfaldsmåling med sporgas giver oplysning omden samlede lufttilførsel til rummet, dvs. udefra og fra tilstødende rum og eventuel-le oven- og underliggende rum, se figur B2-1.Udeluften anses for at være PCB-fri, mens lufttilførslen fra omkringliggende rumkan indeholde PCB, som tilføres rummet ved givne forskellige trykforhold på byg-ningen. Lufttilførslen udefra og fra omgivende rum er bestemt af vindforhold, tem-peraturdifferensen mellem ude- og indetemperaturer, utætheder i væg- og dækkon-struktioner, vindues- og døråbninger i øvrige rum og eventuel tilstedeværelse afmekanisk ventilation og udeluftventiler i rummet og omgivende rum.

Figur B2-1. Målt lufttilførsel ved sporgasmåling.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST227/235

Resultatet af målinger i de tre bygningskategorier er vist i tabel B2-1.Tabel B2-1. Middel-, minimums- og maksimumsværdier mm. for de målte luftskifter.BygningstypeÉn- og tofamiliehuseEtagebyggeriKontorer ogoffentlige institutionerAntal(stk.)152032Middel(h )0,320,230,60-1

Median(h )0,100,130,32-1

Min.(h )0,0290,0320,016-1

Maks.(h-1)1,791,133,68

For alle bygningskategorier ses, at mange rum under målingen har haft et markantlille luftskifte, idet medianværdien for én- og tofamiliehuse, etageejendommene ogfor kontorer og offentlige institutioner er henholdsvis 0,10 h-1, 0,23 h-1og 0,32 h-1.At middelværdien er forholdsvist højere end medianværdien i én- og to familiehu-se, skyldes, at enkelte få luftskifter er forholdsvist høje. F.eks. har et enkelt måle-rum i én- og to familiehusene et luftskifte på 1,79 h-1. Dette udgøres af en garage,som ikke henhører som almindeligt rum i boligen. Ved et andet rum i samme byg-ningskategori er luftskiftet på 0,47 h-1behæftet med en større usikkerhed. Udeladesde to luftskifter, er middelværdien for én- og to-familiehusene 0,19 h-1.Den kumulative relative fordeling af målerummene er vist på figur B2-2.

Figur B2- 2. Kumuleret, relativ fordeling af luftskifterne i de tre bygningskategorier.

228/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Den viser, at ca. 40 % af samtlige målerum i boligerne er målt ved et luftskifte påunder 0,10 h-1, og ca. 60 % af målerummene har et luftskifte på under 0,20 h-1. Iforhold til Bygningsreglementets krav om et mindste grundudeluftskifte på 0,5 h-1er målingerne af PCB udført under forholdsvist lave luftskifter. Kun ca. 10 % afmålerummene opfylder dette krav på måletidspunktet. En andel af den målte lufttil-førsel vil tillige være tilført fra rum gennem vægge eller gennem dækket og kanikke betegnes som udeluft, så udeluftskiftet er mindre end det luftskifte, som figurB2-2 angiver, jf. figur B2-1.Det lave målte luftskifte i boligerne skyldes delvist, at det er valgt at have døren ogvinduer til målerummet lukket under målingerne for at kunne kontrollere luftskif-tene i de rum, hvor PCB-materiale- og -luftprøverne blev udtaget. Var dørene åbne,skulle luftskiftet måles i hele boligen, og sammenhænge mellem PCB-indholdet iluften og i materialerne kunne ikke stedfæstes til et enkelt rum. Det kan dog ikkeudelukkes, at nogle af de fundne lave luftskifter vil udgøre luftskifterne i de pågæl-dende rum ved boligens normale anvendelse, f.eks. hvis døren og vinduerne tilrummet oftest er lukket.Et andet forhold, der gør, at nogle af luftskifterne er lave, skyldes, at målingerneblev udført i senforåret og typisk i dagtimerne, hvor temperaturdifferensen melleminde og ude har været lav.Samtidigt er luftskiftemålinger udført, hvor boligen ikke har været i brug, dvs. åb-ninger af vinduer og døre og anvendelse af forceret udsugning i emhætte og bade-rum mv. har ikke fundet sted. Beboernes anvendelse af boligen vil hæve luftskifteti boligen. Der er tidligere udført en undersøgelse af udeluftskiftet til boliger undernormal brugeradfærd /1/, se figur B2-3, hvor det samlede luftskifte i boligen erfundet over 1-2 uger. Luftskiftet er generelt højere, dog er etageejendommene ogenfamiliehusene opført efter henholdsvist 1982 og 1985. De er således opført efterperioden, hvor PCB indgik i byggematerialerne, og hvor kravene til ventilationener skærpet, bl.a. ved at der i hver boligenhed skal være mulighed for et samletudeluftskifte på mindst 0,5 h-1.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST229/235

Figur B2-3. Kumuleret, relativ fordeling af udeluftskiftet i etageejendomme og enfamiliehu-se.

1.6

Målerum ventileret med mekanisk ventilation

Mange etageboliger var ventileret med fælles udsugningsanlæg i køkkenrum ogbade- og toiletrum, hvor udeluften blev suget ind i boligen gennem udeluftventiler.I bygningskategorien: ”Kontorer og de offentlige institutioner og skoler” havde 9af 32 rum fra figur B2-2 installeret mekanisk ventilation. Heraf er der målt på 8rum på de indblæste og udsugede volumenstrømme. Målingerne er udført med luk-kede vinduer og døre, og efter at under- eller overtrykket fra ventilationen har sta-biliseret sig. På figur B2-4 er de målte differenser mellem indblæst og udsuget vo-lumenstrøm - angivet som luftskifte - vist, idet et negativt luftskifte angiver, atrummet ventileres med det viste undertryk, og et positiv luftskifte med viste over-tryk. Tillige er det for hvert sted angivet, hvordan den udsugede luft behandles iventilationsaggregatet, for at kunne vurdere, om luften og forureningerne eventueltreturneres til indblæsningsluften.

230/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Tabel B2-2 Målt indblæsning og udsugning fra 8 mekaniske anlæg i undersøgelserne.RumGr23,1Indblæs-ningLuft-mængde1* 562* 6526,5Udsug-ningsLuft-mængde1* 892* 103Genvin-dingstypeKrydsGenvin-dingsbenyttelse35%

LokalitetInstitution

Indblæs-ning Gr23

Udsug-ning Gr23,4

Recirkula-tionNej

Skole

27,5

1* 1012* 199,3

1* 622,5

Rotor

nej

Skole

23,4

24,9

24,5

1* 1062* 123,2

1* 70,22* 56,1

Ingen

-----

Skole

25,1

26,5

1* 205,42* 219,5

1* 130,22* 133,4

Ingen

-----

Nej

Skole

25,5Ingenindblæs-ning

25,3

1* 185

1* 93,9

Ingen

100

Skole

27,4

26,6

1* 108,52* 116,23* 964* 92,7

Ingen

-----

Privat kon-torbyggeri

Bygningåben udenfacade,Målingannullereti flg. maild.7/8-2013kl 9,32

Privat kon-torbyggeri

19,7

22,2

22,1

1 * 108,4

1 * 59,82 * 0,03 * 68,2

Ingen

InstitutionInstitution

22,222,3

22,522,6

22,421,5

1 * 42,81 * 57,7

1 * 791 * 97,8

ja, menukendttypeja, menukendttype

jaja

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST231/235

Figur B2-4 Differens mellem indblæst og udsuget volumenstrøm omregnet til luftskifte forhver af målerummene.

Figuren viser, at der for nogle ventilationsanlæg er stor forskel på den indblæste-og udsugede volumenstrøm angivet ved rummenes luftskifte. Ved undertryk sugesluft og eventuelle PCB-forureninger fra hosliggende rum eller materialer ind tilrumluften, og ved overtryk presses de delvist ud til hosliggende rum.På fire ud af de otte ventilationsanlæg findes recirkulation, hvor PCB fra udsug-ningsluften fra målerummet og fra eventuelt øvrige rum, der er koblet på anlægget,kan returneres til målerummet.Det er i et Ph.D.-projekt /2/ fundet, at forureninger overføres via den roterendevarmeveksler fra udsugningsluften til indblæsningsluften. Dvs. at rum, som ventile-res af ventilationsanlæg med roterende varmeveksler, kan formentligt overføremindre mængder af PCB til indblæsningsluften. Krydsvarmeveksler har afhængigaf alderen og kvaliteten kun meget lille eller ingen overførsel af udsugningsluftentil indblæsningsluften.Referencer/1/ Bergsøe, N.C. (1991) SBI-rapport 213: Undersøgelse af ventilationsforhold inyere boliger. Niels C. Bergsøe. Statens Byggeforskningsinstitut./2/ Pejtersen, J. (1994), Forureninger i ventilationsanlæg. Ph.D-projekt. DTU.

232/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Bilag 3 Udvalgte cases

Konsortiet Grontmij/Cowi

ADRESSE

Grontmij A/SGranskoven 82600 Glostrup

EN – OG TO FAMILIERS HUSSAMMENFATNING MELLEM INDHOLD AF PCB I INDELUFT, MATERIALER,TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG DIFFERENSTRYK

KONTAKT

Majbrith Langeland[email protected]Tlf: 9879 9876Marie Kloppenborg Jensen[email protected]Tlf: 5640 6715

SIDE

1/13

INDHOLD123455.15.25.3678Indledning og baggrundSituationsplan og prøvetagningsstederUdførte målingerVejrforhold på prøvetidspunktResultater i rum APCB i indeluft og materialeprøverLuftskiftemålingerDifferenstryk, luftens temperatur ogluftfugtighedResultater - Rum BAfslutning/vurderingReferencer22235557101213

VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT

014. oktober 2013SOI(GRONTMIJ)MLSCRL(GRONTMIJ)(COWI)

2/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Indledning og baggrund

Denne casebeskrivelse omfatter en bygning i kategorien en – og to familiershuse iden nationale kortlægning af PCB i bygninger i Danmark.

Situationsplan og prøvetagningssteder

Ejendommen er et en-familiershus i 2 etager (kælder og stueplan) fra 1968. Til in-deværende undersøgelse er der valgt to rum, der benævnes rum A og rum B.

Rum A er et rum i kælderen. Rum A har et volumen på 15,1 m3. Der er et vindue irummet samt en dør til den tilstødende kældergang. Derudover er der ingen ventila-tion af rummet, der er ikke monteret passive ventiler i vinduet. I figur 1er vist ensituationsplan over kælderen og indsat resultater for indholdet af PCB total for deudførte målinger i bygningsmaterialer og indeluft. Rum B er et rum i stueplan ogindeluftmålingen i dette rum anvendes som kontrol for udførte målinger i rum A.

Figur 1 Målepunkter for bygningsmaterialer, indeluft, differenstrykmåling, tempe-ratur og luft fugtighed, samt angivelse af resultat af målinger i rum A. På dennelokalitet er primær kilden maling på gulv. Maling på væg kan være en sekundærkilde eller en primær kilde. Øvrige bygningsmaterialer vurderes at være sekundæreeller tertiære kilder med PCB.

Udførte målinger

Målinger er udført den 21. maj 2013. Der er lavet følgende målinger:

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

3/13

----

Indeluftmålinger i rum A og rum BMaterialeprøver af sekundære og tertiære materialer (5 stk.)Luftskiftemåling i rum ADifferenstrykmåling under gulv/indeluft i kælder (rum A) og differens-trykmåling hulmur/indeluft i stueplan (rum B)Datalogning af temperatur- og luftfugtighed under måleperiode i rum ADer er endvidere taget udtræk fra DMI om vejrforholdene på prøvetag-ningstidspunktet.

Metodebeskrivelse for målinger udført under den nationale kortlægning er fulgt.Metodebeskrivelser findes i hovedrapporten kapitel 4 samt i bilag 1.Indeluftmålingen i rum A er udført den 21. maj i tidsrummet 8:10 til 13:15, hvorbygningen ikke blev anvendt. I den samme periode er der målt luftskifte, differens-tryk, temperatur og luftfugtighed i rummet. De 2 differenstrykmålere i rum A og Bmåler hhv. trykforskellen mellem under gulv og inde og trykforskellen mellem indeog hulrum i ydermur. Efterfølgende er der lavet målinger på 5 materialeprøver irummet. For placering af målepunkter henvises til figur 1. Dør og vindue i rum Ahar været lukket under hele prøvetagningen. Der har ikke været aktivitet i rummetunder prøvetagningen. Prøverne af bygningsmaterialer er først udtaget efter gen-nemførelse af indeluftmålingerne.Målingerne i rum B er udført i samme tidsrum, der er målt differenstryk, tempera-tur og luftfugtighed i rummet.

Vejrforhold på prøvetidspunkt

I figur 2-5 er indsat grafer som viser vejrforholdene i området omkring måleperio-den. Der er tale om udtræk fra www.DMI.dk.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

4/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Figur 2 viser temperaturvariation på prøvetagningsdagen den 21. maj 2013.

Figur 3 viser nedbør på prøvetagningsdagen den 21. maj 2013.

Figur 4 viser vindhastighed på prøvetagningsdagen den 21. maj 2013.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

5/13

Figur 5 viser lufttrykket på prøvetagningsdagen den 21. maj 2013.Heraf fremgår det, at der i dagene op til prøvetagning ikke har været væsentligevindtryk, og vindhastigheden har været lav, og at der ikke har været ændringer ilufttryk, som vil kunne have medført særlige meteorologiske forhold under prøve-tagningen. Det vurderes derfor, at de udførte målinger i indeluft og bygningen errepræsentative for normale klimatiske forhold.

55.1

Resultater i rum APCB i indeluft og materialeprøver

Indeluften i rum A har et indhold af total PCB på 18 ng/m3.Der er lavet 5 materialeprøver i rum A. Analyseresultaterne er vist i figur 1. Medbaggrund i materialeprøver udtaget i maj 2013, så vurderes maling på gulvet i rumA at være primær kilden til indholdet af PCB i indeluften. I gulvmalingen er derpåvist et total indhold af PCB på mellem 23.500 -70.000 mg/kg.

5.2

Luftskiftemålinger

Luftskiftet i bygningen påvirker PCB-koncentrationen i luften, og luftskiftet vilalmindeligvis være forskelligt i alle bygningens rum. Flere faktorer påvirker luft-skiftet, bl.a. kan vindtrykket på bygningen betyde, at der kan være forskel på måle-resultater taget på læ- og luvside af bygningen /1/.Der er udført måling af luftskiftet i rum A over ca. 5 timer. I figur 6 er den måltehenfaldskurve for brint vist. Med baggrund i den udførte måling er der beregnet etluftskift i rummet. Der er beregnet et luftskifte i rummet på 0,05 gang i timen (h-1).

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

6/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Figur 6. Målte henfald af brint efter udspredning og homogenisering i rum A. Luft-skiftet beregnes som udfra kurvens hældning.Jf. bygningsreglementet BR10, (6.3.1.2, stk. 1) er der krav om, at der i et hvert be-boelsesrum såvel som i boligenheden totalt skal være et samlet luftskifte på mindst0,3 l/s pr. m2opvarmede etageareal. Det svarer til, at luftskiftet i bygningen skalvære 0,5 h-1. Rum A er et beboelsesrum i kælderen og der er ikke regler for bolig ikælder, men for at kunne vurdere de udførte målinger så er BygningsreglementetBR10 anvendt i vurderingerne af de udførte målinger.Bygningsreglementets luftskifte opgøres på grundlag af den samlede tilførteudelufttilførsel til rummet, mens det målte luftskifte udgøres af den tilførte luft frahosliggende rum og af lufttilførsel fra underside gulvet samt udelufttilførslen. Detmå forventes, at noget luft vil strømme fra kælderens hosliggende rum og fra un-derside gulv til kælderen, som ved termisk drivkrafter tvinger luften videre op påstuetagen. Det målte udeluftskifte forventes derfor at være mindre end 0,05 h-1, ogderved mange gange mindre end det luftskifte som Bygningsreglementet angiver.Der er således målt et væsentligt lavere luftskifte i rum A, end der bør være i etbeboelsesrum. Det lave luftskifte skyldes, at målingen er udført i et mindre kælder-rum i boligen uden ventilation eller/og at luften på grund af den lukkede dør ikke isamme grad har haft mulighed for trykudligning og luftudveksling til boligens øv-rige rum. Ved den almindlige brug af boligen kan der i stueetagen forventes et stør-re luftskifte i den øvrige del af boligen..Luftskiftet er målt med lukkede døre og vinduer til rummet. Under daglig beboelseog anvendelse af boligen er luftskiftet i beboelsesrum højere. I /3/ er middelu-deluftskiftet målt i ca. 150 beboede huse over 1-2 uger i vinterhalvåret for alle bo-liger til 0,35 h-1med et variationsområde for boligerne på 0,17-0,68 h-1. Den indi-viduelle forskel på et enkelt soverum har haft et variationsområde på middelu-deluftskiftet på 0,07-1,22 h-1, dvs. forskel på laveste og største luftskifte er en fak-tor 15. Resultaterne fra SBI-rapporten viser, at brugeradfærden har en meget mar-kant betydning for det tilførte udeluftskifte. Det målte luftskifte på 0,05 h-1i nær-værende undersøgelse, hvori er lufttilførslen fra øvrige rum også er medtaget, har

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

7/13

derfor også et lavere udeluftskifte, som i princippet kan være helt ned til mindreend 5 % af hvad det ville have været, hvis udeluftskiftet havde været målt med be-boelse af bygningen og målt som i SBI-rapporten med PFT-metoden. Det vurderes,atI forhold til den påviste forurening med PCB i rummet, så betyder det, at så længevinduet er lukket, så sker der kun en begrænset fortynding af den påviste PCB-forurening i rummet, og der vil være en spredning til den øvrige del af boligen viade skiftende luftstrømninger i bygningen ved forskellige vejrforhold og adfærden ibygningen.Set i forhold til PCB koncentrationen i indeluften, så kan den påviste primærkilde iform af maling betyde, at der kan påvises PCB indeluft i bygningen på stueplan.Dette er ikke målt ved disse undersøgelser.Det vil ligeledes betyde, at der kan være tertiære kilder på inventar i den øvrige delaf bygningen som er spredt via luftudvekslingen i bygning.

Figur 7. Principskitse af fordeling af PCB i indeluft og tertiære kilder i en bygningmed en primærkilde af maling på gulv og vægge i kælder.

5.3

Differenstryk, luftens temperatur og luftfugtighed

Erfaringerne siger, at PCB-koncentrationen i indeluften stiger med stigende tempe-ratur, idet congenernes damptryk stiger. Ved en undersøgelse er det fundet, atPCB-koncentrationen i indeluften fordobles ved en temperaturstigning fra 18 �C til24 �C. En bygning vil have meget forskellig temperatur afhængig af solindfald,isolering, byggematerialer og arealet af f.eks. vinduer og døre etc. Det er derforvæsentligt ved vurdering af indeluftmålinger at have målinger i flere rum i bygnin-gen.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

8/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

64,063,563,0Luftfugtighed, %62,562,061,561,060,560,008:0909:2110:33Humidity11:45Temperature12:57

20,420,320,220,120,019,919,819,719,6Temperatur,�C

Figur 8 Variation af luftens temperatur og relative luftfugtighed under måling afluftskiftet og af indeluftmåling.På denne lokalitet kan det vises, at der er en temperaturvariation i rummet undergennemførelse af indeluftmålinger, som vurderes at være forårsaget af ændringer ivindpåvirkning, og ydre forhold som påvirker bygningen. Dette kan aflæses i demålte differenstryk i måleperioden, som afspejler de varierende påvirkninger i må-leperiode etc.På nuværende tidspunkt er der kun meget begrænset viden om, hvorvidt den relati-ve fugtighed påvirker koncentrationen af PCB i indeluften. Der ses en tendens til,at indeluftkoncentrationen på tilsvarende måde som ved temperaturvariationer fal-der ved faldende luftfugtighed /1/.På denne lokalitet kan det vises, at der er en ændring i luftfugtigheden i rummetunder gennemførelse af indeluftmålingerne, som vurderes at være forårsaget afændringer i vindpåvirkning, og yder forhold som påvirker bygningen under gen-nemførelse af målingerne.Hvis målingerne af temperatur og luftfugtighed ses i en sammenhæng med det mål-te differenstryk i bygningen, så kan det vises, at ved opstart af målinger og afslut-ning af målingerne i rum A, giver aktiviteten i bygningen en ændring i trykforhol-dene, hvorfor den lille variation i start og slut af målingerne, skyldes ændringer iluftskifte og eller at bygningen ikke er helt stabiliseret efter prøvetagningsstedetforlades.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

9/13

10,08,06,0Differenstryk, Pa4,02,00,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,008:0909:21Differenstryk10:33Min differenstryk11:4512:57Max differenstryk

Figur 9. Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 8.10-13.15. Målt mellemindeluft og under gulv. Som det fremgår, er der svingende trykdifferens i rummet imåleperioden, hvilket betyder at der er perioder med overtryk og perioder medundertryk i rummet. Negativ trykdifferens betyder, at der er undertryk i rummet.Grøn kurve er den højeste målte positive trykdifferens i perioden mellem to datare-gistreringer. Rød kurve er den højeste målte negative trykdifferens i perioden mel-lem to dataregistreringer. Blå kurve er trykdifferensen, der er registreret i målepe-rioden.Den konvektive lufttransport i en bygning er styret af trykforskellene mellem toområder, idet lufttransporten vil foregå fra områder med højt tryk til områder medlavere tryk.Hvis der er lavere tryk inde i en bygning end i luften under bygningen, vil der væreen luftstrømning mod stedet, hvor der måles lavt tryk. Luften strømmer fra udelufteller fra hosliggende rum ind mod målestedet.Hvis der logges over en længere periode, kan strømningsretningen bestemmes vedforskellige vejrforhold og ved forskellige anvendelser af bygningen. Ved analyse aftrykdifferensmålinger udført i en bygning bør der derfor altid foretages en sam-menstilling med de meteorologiske forhold for vind, temperatur, lufttryk og ned-bør. Ved væsentlige ændringer i differenstrykmålingerne kan der være tale om al-mindelige vejrskift.Af figur 9 fremgår, at bygningen i måleperioden generelt har et mindre undertrykpå -1 Pa. Hen imod slutningen af måleperioden kan der måles et undertryk som ernoget større på -4 Pa. Normalt forventes det, at bygninger opført i perioden, hvorPCB har været anvendt i bygningsmaterialer, vil have et mindre overtryk, underforudsætning af at de er tætte. Disse målinger viser, at bygningens kælder udveks-ler luft med den øvrige del af bygningen.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

10/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

5.3.1 Rum ADer er lavet målinger i rum A over temperatur og fugt. Resultaterne er samlet i fi-gur 8. Som det fremgår af figuren, så har temperaturen varieret mellem ca. 19,7 og20,1 �C og luftfugtigheden har varieret mellem ca. 62 og 63,5 %. Generelt ses det,at temperaturen stiger umiddelbart efter prøvetagning er igangsat, hvorefter tempe-raturen falder gennem prøveperioden. Ligeledes ses der en tendens til, at luftfug-tigheden er svagt faldende gennem prøveperioden.Oftest vil der kunne forventes en faldende luftfugtighed ved stigende temperatur.I dette tilfælde er variationerne for både temperatur og fugt over måleperioden me-get små, og det vurderes derfor at der i måleperioden ikke har været egentlige for-andringer i f.eks. vejrligsforhold eller luftskiftet som i dette rum styres af tilførselaf luft fra hosliggende rum.Der er ingen gældende regler for indeluft i kældre, men normalt tilstræbes det atluftfugtigheden skal være under 40-45 % i vinterperioden, og lavest muligt restenaf året. Arbejdstilsynet beskriver et normalområde på mellem 20-65 %, der er dogikke gælder i boligers kældre, men som her kan anvendes som normalområde.Luftfugtigheden vurderes derfor at være relativt højt i kælderen set i forhold til denmålte temperatur i kælderen.Ved måling af differenstryk over og under gulv i kælderen er der generelt målt etnegativt differenstryk på -1 Pa. I starten og slutningen af perioden er differens-trykmålingerne mere ustabile, hvilket med overvejende sandsynligvis skyldes akti-viteter uden for rummet, hvor prøvetageren bevæger sig væk fra rummet og forla-der bygningen. Til sidst i måleperioden falder differenstrykket ned til -4 Pa, hvilketskyldes prøvetagerens ankomst til bygningen. Luftskiftet i bygningen øges ved åb-ning af dør til rummet med henblik nedtagning af udstyr, og det vil betyde ændrin-ger i trykdifferensen i rummet. Der ses også et lille fald i temperaturen med en ef-terfølgende stigning, se figur 8 ovenfor.Negativt differenstryk angiver et undertryk i rummet i forhold til under gulv i byg-ningen. Det vil sige, at der er luftudveksling mod bygningens øvrige rum og lufteni dette lokale vil fordele sig mod højere tryk og dermed vil der være en luftstrøm-ning ud af dette rum.

Resultater - Rum B

Der er lavet følgende målinger i rum B som er beliggende i stueplan: luftens tem-peratur og relative fugtighed, differenstryk mellem inde og hulmur samt indeluft-koncentration af PCB. Der er ikke målt luftskifte eller udtaget materialeprøver irum B. Der er dog ingen indikationer på, at der kan være primærkilder indeholden-de PCB i rum B.Der er påvist et indhold af PCB i indeluften på 7 ng/m� i rum B.Målingerne for temperatur og luftfugtighed fremgår af figur 10.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 11/13

61,060,059,0Luftfugtighed, %58,057,056,055,054,053,052,051,008:0909:2110:33Humidity11:45Temperature12:57

23,022,822,6Temperatur,�C22,422,222,021,821,621,421,2

Figur 10 Variation af luftens temperatur og relative luftfugtighed under måling afluftskiftet og indeluftmåling i rum B foretaget i perioden mellem kl. 8.26 og 13.00den 21. maj 2013.Det fremgår af figuren, at temperaturen er steget fra 22,1 �C til 22,8 �C og den rela-tive luftfugtighed er faldet fra 57% til ca. 51 % i måleperioden. Generelt ses det, attemperaturen er stigende over prøveperioden, mens luftfugtigheden er faldendegennem prøveperioden. Dette stemmer overens med, at der oftest vil kunne forven-tes en faldende luftfugtighed ved stigende temperatur.Der er monteret en differenstrykmåler i stueetagen, der måler trykdifferensen mel-lem indeluft og hulmur. Det var nødvendigt at placere denne måler i stueetagen, dadet ud fra bygningstegninger blev vurderet, at der ikke var hulrum i kælderplan.Målinger af differenstryk i bygnings hulmur beskriver trykforholdene i bygningenpå måletidspunktet. Hvis der er ændringer i differenstrykket på måleperioden, såkan der være tale om at rummet udveksler luft med et større luftvolumen som er tilstede i hulrummet. Differenstrykmålinger i hulmuren af en bygning foretages altid ilæ siden af bygningen, idet ændringerne i differenstrykket vil være betydelige iluv-siden af bygningen. Hvis differenstrykmålingerne udføres i læsiden kan målin-gerne anvendes til at beskrive forholdene omkring opsamling af indeluftmålingen.Selvom resultaterne ikke er udført i rum A, så anvendes resultaterne til at fortælleom bygningens trykforhold under måleperioden. Resultaterne fremgår af figur 11.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

12/13

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

10,08,06,0Differenstryk, Pa4,02,00,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,008:0909:21Differenstryk10:33Min differenstryk11:4512:57Max differenstryk

Figur 11 Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 8.26-13.00, målt mellemindeluft og hulrum i stueplan. Som det fremgår, er der svingende trykdifferens ibygningen i måleperioden, hvilket betyder, at der er perioder med overtryk og pe-rioder med undertryk i bygningen. Negativ trykdifferens betyder, at der er under-tryk i boligen. Grøn kurve er den højeste målte positive trykdifferens i periodenmellem to dataregistreringer. Rød kurve er den højeste målte negative trykdifferensi perioden mellem to dataregistreringer. Blå kurve er trykdifferensen, der er regi-streret i måleperioden.Ved måling af differenstryk i hulmur i stueetagen er der generelt målt et positivtdifferenstryk på ca. +1,5 Pa. Generelt ligger trykdifferensen meget stabilt over prø-veperioden, så længe der ikke er aktiviteter i området, som påvirker måleren. Un-der prøvetagningen har der kun været begrænset vindtryk på huset, jf. figur, ogtemperaturforskellen mellem inde og ude har været relativ lav på 5-10 �C. I startenaf perioden er differenstrykmålingerne mere ustabile, hvilket sandsynligvis skyldesaktiviteter uden for rummet.Positivt differenstryk angiver et overtryk i indeluften i forhold til hulmuren. Det vilsige, at der er potentiale for en transport af flygtig PCB ind i vægmaterialerne fraindeluften. Den store stabilitet i differenstrykmålingerne i hulmuren tyder dog på,at der ikke er væsentlige utætheder eller lignende som betyder, at indeluften ud-veksler luft med den stillestående luft i hulmuren i løbet af måleperioden.

Afslutning/vurdering

Der er påvist en primær kilde bestående af maling på gulv i kælder. Maling påvæggen i rum A kan være en sekundær kilde eller en primær kilde. Øvrige byg-ningsmaterialer vurderes at være sekundære eller tertiære kilder med PCB.Koncentrationsniveauet i malingen er mellem 23.500 -70.000 mg/kg PCB. Der erpåvist koncentrationer på mellem 1.250 mg/kg i væg og loftsmaling, som tolkessom en sekundær kilde, men som dog også kan være en primær kilde. Der er påvist3.050 mg/kg i trædørkarm som vurderes at være en sekundær kilde. Der er påvist

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 13/13

mellem 6,5 mg/kg i lærred til 115 mg/kg i gulvtæppe, som tolkes som værende ter-tiære kilder, hvor koncentrationen skyldes udveksling med PCB forureningen i in-deluften.Der er påvist indhold i indeluft på 18 ng/m3PCB total, i kælderrummet. Ved denudførte indeluftmåling, er der målt ved en temperatur på mellem ca. 19,7 �C og20,1 �C. Det er vurderet, at denne indeluftkoncentration kan stige til ca. 80 ng/m3PCB, hvis temperaturen øges med 4 grader.Målingen af indeluftkoncentrationen er gennemført i bygningen, mens der ikke varophold i bygningen. Det vides fra 12 måleserier, hvor der er foretaget målinger ibåde anvendelsestiden og uden for anvendelsestiden af bygningen, at koncentratio-nen kan varierer mellem 2-5 gange. Det betyder, at den målte koncentration kanforventes at variere i intervallet ca. 4 - 80 ng/m3. Vurderet på baggrund af de tomest almindelige variationer i bygningen.Der er påvist indhold i indeluft på 7 ng/m� PCB total i et værelse i stueplan, der ermålt ved en temperatur mellem 22,1 og 22,8 �C. Det vides, at der ikke er markantudveksling af luft med bygningens hulmur.Der er målt et luftskifte på 0,05 h-1. Det målte luftskifte skønnes at være større hvisbygningen er i anvendelse. Det vurderes, at udeluftskiftet i anvendelsesituationensandsynligvis kan øges til at ligge i området 0,17 - 0,68 h-1, som er målt af SBI /3/.Burgeradfærden tilknyttet til det pågældende rum er afgørende, om og hvor megetluftskiftet øges. Luftskiftet vurderes i under almindelig brug til at være i underkan-ten i forhold til et ønsket udeluftskifte på 0,5 h-1.Der er overtryk i bygningens stueplan, hvilke betyder at der skønnes at være enluftstrømning fra stueplan til kælderen, når bygningen er uden anvendelse. Dogskal det bemærkes, at der generelt vil være en luftudveksling med kælderen, nårbygningen anvendes, hvilket stemmer overens med at der er påvist et mindre ind-hold af PCB total i indeluften i stueplan på 7 ng/m�, mens der ikke er påvist pri-mærkilder af PCB i stueplan.Koncentrationsniveauet i indeluft på denne lokalitet er lavt, mens koncentrationenaf primærkilden er høj. Dette er set i flere tilfælde ved nærværende undersøgelse.

Referencer

/1/http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Undersoegelse-og-vurdering-af-pcb-i-bygninger.aspx/2/ Afhjælpningstiltag ved forhøjede indeluft koncentrationer af PCB, Haven ogLangeland, 2011. Energistyrelsen og Socialministeriet/3/ Bergsøe, N.C. 1994: SBI-rapport 236. Ventilationsforhold i nyere, naturligtventilerede enfamiliehuse. Statens Byggeforskningsinstitut.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseEn-og tofamiliershusMLSSOI_MKJN_JNIENDELIG.docx

Konsortiet Grontmij/Cowi

ADRESSE

Grontmij A/SGranskoven 82600 Glostrup

ETAGEEJENDOMSAMMENFATNING MELLEM INDHOLD AF PCB I INDELUFT, MATERIALER,TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG DIFFERENSTRYK

KONTAKT

Majbrith Langeland[email protected]Tlf: 9879 9876Marie Kloppenborg Jensen[email protected]Tlf: 5640 6715

SIDE

1/15

INDHOLD123455.15.25.367Indledning og baggrundSituationsplan og prøvetagningsstederUdførte målingerVejrforhold på prøvetidspunktResultater - Rum APCB i indeluft og materialeprøverLuftskiftemålingerDifferenstryk, luftens temperatur og relativefugtighedPCB-koncentrationer i materialer og i luftReferencer222355581314

VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT

014. oktober 2013SOI(GRONTMIJ)MLS(GRONTMIJ),(COWI)

JNI

(COWI)

MKJN

2/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Indledning og baggrund

Denne case omfatter en bygning i kategorien etageejendom i den nationale kort-lægning af PCB i bygninger i Danmark.

Situationsplan og prøvetagningssteder

Ejendommen er en etageejendom i 3 etager samt kælder.Til indeværende undersøgelse er der valgt et rum, som anvendes til mødeaktivitet(rum A) i stueplan, hvor der er udført undersøgelser. Rum A har et volumen på 34m3. Der er et facadevindue i rummet, som svarer til hele den ene væg af rummetdog undtaget den nederest meter som er betonkonstruktion samt en dør til forde-lingsgangen i hovedbygning. Der er der ingen mekanisk ventilation af rummet, derer ikke monteret passive ventiler i vinduens facaden, der er sprække under døren ilokalet. I figur 1 er vist skitse af mødelokalet og indsat resultater fra de udførte må-linger af PCB-koncentrationen i materialerne og i rumluften. Der er desuden fore-taget målinger i rum B, et kontor i stueplan. Disse målinger benyttes som supple-rende data for målingerne i rum A.

Figur 1 Målepunkter for PCB-koncentrationen af bygningsmaterialer og i luften, afluftens temperatur og relative fugtighed, samt angivelse af resultat af målinger. Pådenne lokalitet er primærkilden fugematerialer indvendig i form af fuge ved vindue.Vindueskarmen vurderes at være en sekundær kilde. Maling og plastliste vurderesat være tertiær kilder.

Udførte målinger

Målinger er udført den 17-18.juni 2013. Der er lavet følgende målinger:

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

3/15

-----

Indeluftmålinger i rum A og rum BMaterialeprøver af sekundære og tertiære materialer (5 stk.) i rum ALuftskiftemåling i rum ADifferenstrykmåling i hulmur/indeluft i stueplan (rum A og rum B)Datalogning af temperatur- og luftfugtighed under måleperiode i rum A ogrum BDer er endvidere taget udtræk fra DMI om vejrforholdene på prøvetag-ningstidspunktet.

Metodebeskrivelse for målinger udført under den nationale kortlægning er fulgt.Metodebeskrivelser findes i hovedrapporten kapitel 4 samt bilag 1.Indeluftmålingerne i rum A er udført den 17-18. juni i tidsrummet 16:00 til 7:18,hvor bygningen ikke blev anvendt, bortset fra rengøring. I den samme periode erder målt luftskifte, differenstryk, luftens temperatur og luftens relative fugtighed irummet. De 2 differenstrykmålere i rum A og B, måler trykforskellen mellem indeog hulrum. Efterfølgende er der lavet målinger på 5 materialeprøver i rummet. Forplacering af målepunkter henvises til figur 1. Vindue i rum A har været lukket un-der hele prøvetagningen. Under prøvetagningen har rengøringspersonalet åbnetdøren. Prøverne udtaget af bygningsmaterialer er udtaget efter gennemførelse afindeluftmålingerne.

Vejrforhold på prøvetidspunkt

I figur 2-5 er indsat grafer som viser vejrforholdene i området omkring måleperio-den. Der er tale om udtræk fra www.DMI.dk.

Figur 2 viser temperaturvariation på prøvetagningsdagen den 17.-18. juni 2013

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

4/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Figur 3 viser nedbør på prøvetagningsdagen den 17.-18. juni 2013

Figur 4 viser vindhastighed på prøvetagningsdagen den 17.-18. juni 2013Solen skinnede den 17.-18. juni i henholdsvis 12 og 15 timer.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

5/15

Figur 5 viser lufttrykket på prøvetagningsdagen den 17.-18. juni 2013Heraf fremgår det, at der i dagene op til prøvetagning ikke har været væsentligevindtryk, og vindhastigheden har været lav, og at der ikke har været ændringer ilufttryk, som vil kunne have medført særlige meteorologiske forhold under prøve-tagningen. Det vurderes derfor, at de udførte målinger i indeluften og bygningen errepræsentative for normale klimatiske forhold.

55.1

Resultater - Rum APCB i indeluft og materialeprøver

Ved målinger i indeluften i rum A er der målt et indhold af total PCB på 900ng/m3.Der er lavet 5 supplerende materialeprøver i rum A foruden nogle tidligere prøveraf fuger indvendig og udvendig. Analyseresultaterne for de 5 supplerende materia-leprøver er vist i figur 1. Med baggrund i materialeprøver udtaget i juni 2013, såvurderes indvendige og udvendige fuger ved vinduer at være primærkilden til PCBindholdet i indeluften. I indvendige fuger er der påvist koncentrationer mellem200.000 mg/kg til 265.000 mg/kg.

5.2

Luftskiftemålinger

Luftskiftet i bygningen påvirker PCB-koncentrationen i luften, og luftskiftet vilalmindeligvis være forskelligt i alle bygningens rum. Flere faktorer påvirker luft-skiftet, bl.a. temperaturdifferensen mellem inde og ude samt vindtrykket på byg-ningen, der kan forårsage, at der er forskel på luftskiftet på læ- og luvside af byg-ningen /1/.Der er udført måling af luftskiftet i rum A over ca. 5 timer. I figur 6 er den måltehenfaldskurve for brint vist. Med baggrund i den udførte måling er der beregnet etluftskift i rummet. Der er beregnet et luftskifte i rummet på 0,17 h-1. Af henfald-skurven for brint kan der aflæses yderligere et luftskifte på 1,26 gang h-1. Det er\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

6/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

efterfølgende oplyst, at bygningens rengøring har haft åbnet døren til lokalet, hvorder foretages luftskifte målinger, hvorfor der sker en betydelig ændring i luftskifte irummet.

Etageejendom10000

Indhold af H2 i luft (ppm)

1000

100

114:24

15:36

16:48

18:00

19:12

20:24

21:36

22:48

Figur 6 Målte henfald af brint efter udspredning og homogenisering i rum A. Luft-skiftet beregnes ud fra kurvens hældning.Der er tale om et møderum, hvor målerummet regnes som til et kontorum. I BR10henvises til norm DS:447 2013, hvori der angives retningslinjer for opnåelse af enacceptabel luftkvalitet ved mekanisk ventilation. Det oftest anvendte kriterium foracceptabilitet er, at en personandel på 20 % forventes at være ”utilfredse” medluftkvaliteten. Ved mekanisk ventilerede rum i et lavt forurenet rum og med etgulvareal på 10 m2/person og lofthøjde på 2,5 m er denne acceptabilitet opnået vedet luftskifte på 2,0 h-1.I casen er målt et lavere luftskifte, end hvad der normalt vil anvendes ved person-belastning af rummet. Udeluft tilføres ved åbning af vinduet, ved mekanisk ellernaturlig ventilation samt ved infiltration gennem facaden. Rummet indeholder in-gen mekanisk ventilation eller udeluftventiler, og vinduet er lukket som forudsæt-ningen for målingen. Den tilførte luft udgøres af luft fra hosliggende rum samtudelufttilførslen, hvilket giver det lave luftskifte. Infiltrationen er bestemt af på-virkningen fra vind og temperaturdifferensen mellem ind og ude samt fra trykdiffe-renser skabt ved ventilationsanlæg i bygnings andre rum. På måletidspunktet ervindhastigheden lavt og temperaturdifferensen mellem inde og ude er et par få gra-der, hvorved udeklimaets drivkræfter til at få tilført udeluft har også været lavt.Var møderummet i etageejendommen anvendt som bolig er luftskiftet under dagligbeboelse og anvendelse af lejligheden i beboelsesrum højere. I /4/ er middelu-deluftskiftet målt i 159 beboede lejligheder over 1-2 uger i vinterhalvåret for allelejligheder til 0,47 h-1med et variationsområde for hver lejlighed på ca. 0,07-0,77h-1. I vinterhalvåret vil vinduer og døre normalt være lukkede. Den individuelleforskel på et enkelt soverum har haft et middeludeluftskifte på 0,67 h-1. Resultater-

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

7/15

ne fra SBI-rapporten viser, at brugeradfærden har en meget markant betydning fordet tilførte udeluftskifte. Det målte luftskifte på 0,17 h-1i nærværende undersøgel-se, hvori er lufttilførslen fra øvrige rum også er medtaget, har derfor også et lavereudeluftskifte af, hvad det ville have været, hvis udeluftskiftet havde været målt medbeboelse af bygningen og målt som i SBI-rapporten med PFT-metoden.Kravet til luftskiftet for hvert rum i en beboelse i etagebyggeri er 0,50 h-1efter BR2010, som er væsentligt højere end det målte 0,17 h-1.I forhold til den påviste forurening med PCB i rummet, så betyder det, at så længevinduet er lukket, så sker der kun en begrænset fortynding af den påviste PCB-forurening i rummet, og der vil være en spredning til den øvrige del af bygningenvia de skiftende luftstrømninger i bygningen ved forskellige vejrforhold og æn-dringer i adfærden i bygningen under brug, samt ændringer i brugen af lokale ven-tilationsanlæg.Den påviste primærkilde i form af indvendige fuger betyder, at der formentligt kanpåvises PCB i indeluften i bygningen på de øvrige etageplan af bygningen. Dette erikke målt ved disse undersøgelser.Det vil ligeledes betyde, at der er tertiære kilder i form af inventar i den øvrige delaf bygningen, som er forurenet af PCB spredt i bygning via luften i forbindelsemed den almindelige adfærd og luftudvekslingen i bygningen.

Figur 7.Principskitse for primær, sekundær og tertiære kilder i en bygning med enprimærkilde af indvendige fuge. SBI-anvisning 241.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

8/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

5.3

Differenstryk, luftens temperatur og relativefugtighed

PCB-koncentrationen i indeluften stiger med stigende temperatur, idet congenernesdamptryk stiger. Ved en undersøgelse er det fundet, at PCB-koncentrationen i in-deluften fordobles ved en temperaturstigning fra 18 �C til 24 �C. En bygning vilhave meget forskellig temperatur afhængig af solindfald, isolering, byggematerialerog arealet af f.eks. vinduer og døre. Det er derfor væsentligt ved vurdering af in-deluftmålinger af have målinger i flere rum i bygningen over flere årstider.75,070,0Luftfugtighed, %65,060,055,050,045,015:5028,027,0Temperatur,�C26,025,024,023,022,018:1420:3823:0201:2603:5006:14HumidityTemperature

Figur 8 Variation af luftens temperatur og relative fugtighed under måling i in-deluft.På denne lokalitet kan det vises, at der er en temperaturvariation i rummet undergennemførelse af indeluftmålinger som vurderes at være forårsaget af ændringer ibygningens brug, solindfald og bygningens varierende differenstrykforhold i måle-periode etc.På nuværende tidspunkt er der kun meget begrænset viden om, hvorvidt den relati-ve fugtighed påvirker koncentrationen af PCB i indeluften, /1/. Der ses en tendenstil, at PCBkoncentrationen i luften på tilsvarende måde som ved temperaturvariati-oner falder ved faldende luftfugtighed.På denne lokalitet ses en betydning af, at rummet aflukkes, således, at der ikke erluftudveksling med gangarealer.Temperaturstigningen i perioden fra kl. 15.50 til ca. kl.18.00 tillægges at rummetsvindue formentligt beskinnes af solen at døren til gangen under starten af målingerer lukket. Hvis bygningsmassen i rummet har haft en højere temperatur end luftenkan denne også være afgivet i perioden og opvarmet luften. Den efterfølgende pe-riode fra kl. ca. 18 er rumtemperaturen indgået i sin egen ligevægttilstand medrummets omgivende konstruktion og udetempraturen og eventulle faldende solpå-virkninger.Hvis målingerne af temperatur og luftfugtighed ses i en sammenhæng med det mål-te differenstryk i bygningen, så kan det vises at ved opstart af målinger og afslut-\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

9/15

ning af målingerne i rum A, giver aktiviteten i bygningen en ændring i trykforhol-dene i bygningen, hvorfor den lille variation i start og slut af målingerne, skyldesændringer i luftskifte og ydre forhold i forhold til målerummet, som påvirker luft-trykket i rummet under gennemførelse af målingerne.

3,02,0Differenstryk, Pa1,00,0-1,0-2,0-3,015:50

18:1420:3823:0201:26DifferenstrykMin. Differenstryk

03:5006:14Max. Differenstryk

Figur 9 Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 16.00-7.18. Målt mellemindeluft og hulmur. Som det fremgår, er der svingende trykdifferens i bygningen imåleperioden, hvilket betyder at der er perioder med overtryk og perioder medundertryk i bygningen, dog hovedsageligt undertryk i bygningen. Negativ trykdiffe-rens betyder, at der er undertryk i boligen. Grøn kurve er den højeste målte positi-ve trykdifferens. Rød kurve er den højeste målte negative trykdifferens. Blå kurve ermiddeltrykdifferensen, der er registreret i måleperioden.Den konvektive lufttransport i en bygning er styret af trykforskellene mellem toområder, idet lufttransporten vil foregå fra områder med højt tryk til områder medlavere tryk.Hvis der er lavere tryk inde i en bygning end i luften i hulrummet i muren på byg-ningen, vil der være en luftstrømning mod stedet, hvor der måles lavt tryk, luftenstrømmer fra udeluft eller fra hosliggende rum ind mod målestedet.Hvis der logges over en længere periode, kan strømningsretningen bestemmes vedforskellige vejrforhold og ved forskellige anvendelser af bygningen. Ved analyse aftrykdifferensmålinger udført i en bolig bør der derfor altid foretages en sammen-stilling med de meteorologiske forhold for vind, temperatur, lufttryk og nedbør. Jf.figur 10.Af figur 9 fremgår, at bygningen i måleperioden generelt har et mindre undertrykpå mellem -0,2 og -0,5 Pa og som i den overvejende del af perioden er under 0.Hen imod slutningen af måleperioden kan der måles et undertryk som er en smulestørre men stadig i området omkring -0,5 Pa. Normalt forventes det, at bygningerfra denne periode vil have et mindre overtryk. Disse målinger viser, at bygningenskælder og stueplan udveksler luft med den øvrige del af bygningen.\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

10/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Det er dog normalt, at der i etagebyggeri ses et mindre undertryk på de nedersteetager og i varierende højde over terræn, men som tommelfingerregel ca. 10 meterover terræn indstiller der sig et neutralplan, hvor trykforholdene i bygningen ændresig til overtryk, se figur 11. Hvis der er tale om et etagebyggeri, er trykfordeling ibygningen principielt, som angivet på nedenstående figur 11.

gFigur 10. Vindpåvirkning af en etagebygning. Lavet på bases af Indeklimatema-dag. Per Hessielberg, AAU,/4/.

Figur 11. Det principielle trykfordelingsforhold i et etagebyggeri med 3 etager.Lavet på basis af /6/.I de nederste etager vil der være et negativt trykdifferens og over neutralplanet vildet forventes, at der er positive trykdifferens i bygningen.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 11/15

Det betyder, at der vil være en luftstrømning op gennem bygningen fra de nederestetager til de øverste etager. Det vil sige, at det rum der er undersøgt ved disse un-dersøgelser vil have en luftstrømning fra vinduesfacaden mod rummet og en luft-udveksling med de hosliggende rum i bygningen. Ligesom det antages, at der vilvære en opadrettet luftstrømningen i bygningen mod de øverste etager i bygningen.Dette betyder. at der vil være indhold af PCB på de øvrige etager af denne bygning.

5.3.1 Rum ADer er lavet registreringer af luftens temperatur og relative fugtighed. Resultaterneer samlet i figur 9. Som det fremgår af figuren, har temperaturen varieret mellemca. 24 �C og 26 �C og luftfugtigheden har varieret mellem ca. 48 og 71 %. Genereltses det, at temperaturen falder igennem hele prøvetagningen. Dette skyldes at prø-vetagningen er foretaget om natten. Ligeledes ses der en tendens til, at luftfugtig-heden er faldende gennem prøveperioden.Oftest vil der kunne forventes en faldende luftfugtighed ved stigende temperatur.I dette tilfælde er variationerne for både temperatur og fugt over måleperioden me-get små, og det vurderes derfor at der i måleperioden ikke har været egentlige for-andringer i f.eks. meteorologiske forhold og luftskiftet som i dette rum styres aftilførsel af luft fra hosliggende rum.Arbejdstilsynet beskriver et normalområde på mellem 20-65 %. Luftfugtigheden errelativt lavt i stueplan set i forhold til den målte temperatur i rum A, ved de gen-nemførte målinger.Ved måling af differenstryk mellem inde og hulmur er der generelt målt et negativtdifferenstryk på -0,5 Pa. I starten og slutningen af perioden er differenstrykmålin-gerne mere ustabile, hvilket med overvejende sandsynligvis skyldes aktiviteteruden for rummet, hvor prøvetageren bevæger sig væk fra rummet og forlader byg-ningen. Luftskiftet i bygningen øges ved åbning af dør til rummet med henblik ned-tagning af udstyr, og det vil betyde ændringer i trykdifferensen i rummet. Der sesogså et lille fald i temperaturen med en efterfølgende stigning, se figur 9 ovenfor.Negativt differenstryk angiver et undertryk i indeluften i bygningen i forhold tilhulrummet i ydermuren. Det vil sige, at der er luftudveksling fra hulrummet tilbygningens øvrige rum og det vil sige at den akkumulerede luft i hulrummet i mu-ren vil sprede sig mod højere tryk og dermed vil der være en luftstrømning ud afhulrummet mod mødelokalet.

5.3.2 Rum BDer er lavet målinger i rum B som er beliggende i stueplan over temperatur og fugt,differenstryk mellem inde og hulmur samt indeluftkoncentration af PCB. Der erikke målt luftskifte.Der er påvist et indhold af PCB i indeluften på 1.100 ng/m� i rum B.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

12/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Målingerne for luftens temperatur og relative fugtighed fremgår af figur 12.75,070,0Luftfugtighed, %65,060,055,050,045,015:5028,027,0Temperatur,�C26,025,024,023,022,018:1420:3823:0201:2603:5006:14HumidityTemperature

Figur 12 Variation af temperatur og luftfugtighed under indeluftmåling i rum B.Som det fremgår af figuren, så har temperaturen varieret mellem ca. 24,9 �C og26,6 �C og luftfugtigheden varieret mellem ca. 45 og 67,5 %. Generelt ses det, atbåde temperaturen og luftfugtigheden er svagt faldende over prøveperioden. Detteskyldes at prøvetagningen er foretaget om natten.Der er monteret en trykdifferensmåler i stueetagen, der måler trykdifferensen mel-lem indeluft og hulmur. Det var nødvendigt at placere denne måler i stueetagen, dadet ud fra bygningstegninger blev vurderet, at der ikke var hulrum i kælderplan.Målinger af differenstryk i bygnings hulmur beskriver trykforholdene i bygningenpå måletidspunktet. Hvis der er ændringer i differenstrykket på måleperioden, såkan der være tale om at rummet udveksler luft med det et større luftvolumen somer til stede i hulrummet. Differenstrykmålinger i hulmuren af en bygning foretagesaltid i læ siden af bygningen, idet ændringerne i differenstrykket vil være betydeli-ge i luv-siden af bygningen. Hvis differenstrykmålingerne udføres i læsiden kanmålingerne anvendes til at beskrive forholdene omkring opsamling af indeluftmå-lingen. Selvom resultaterne ikke er udført i rum A, så anvendes resultaterne til atfortælle om bygningens trykforhold under måleperioden. Resultaterne fremgår affigur 13.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 13/15

3,02,0Differenstryk, Pa1,00,0-1,0-2,0-3,015:50

18:1420:3823:0201:26DifferenstrykMin. Differenstryk

03:5006:14Max. Differenstryk

Figur 13 Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 16.00-07.10. Målt mellemindeluft og hulrum i rum B i stueplan. Som det fremgår, er der svingende trykdiffe-rens i bygningen i måleperioden, hvilket betyder at der er perioder med overtryk ogperioder med undertryk i bygningen. Negativ trykdifferens betyder, at der er under-tryk i boligen. Grøn kurve er den højeste målte positive trykdifferens i periodenmellem to dataregistreringer. Rød kurve er den højeste målte negative trykdifferensi perioden mellem to dataregistreringer. Blå kurve er trykdifferensen, der er regi-streret i måleperioden.Ved måling af differenstryk i hulmur i stueetagen er der generelt målt et negativtdifferenstryk på ca.0,5 Pa. Generelt ligger trykdifferensen meget stabilt over prø-veperioden, så længe der ikke er aktiviteter i området, som påvirker måleren. Un-der prøvetagningen har der kun været begrænset vindtryk på huset, jf. figur. 4 Istarten af perioden er differenstrykmålingerne mere ustabile, hvilket sandsynligvisskyldes aktiviteter uden for rummet.Positivt differenstryk angiver et overtryk i indeluften i forhold til hulmuren. Det vilsige, at der er potentiale for en transport af flygtig PCB ind i vægmaterialerne fraindeluften. Det tyder dog på, at der ikke er væsentlige utætheder eller lignende sombetyder, at indeluften udveksler luft med den stillestående luft i hulmuren, i løbet afmåleperioden.

PCB-koncentrationer i materialer og i luft

Der er påvist en primær kilde bestående af indvendig fuge ved vinduesfacade i etmøderum, hvilket er opbygget som resten af rummene i bygningen. Der er under-søgt en vindueskarm af træ som er en sekundær kilde. Øvrige bygningsmaterialervurderes at være tertiære kilder med PCB.Koncentrationsniveuaet i fugen (primær kilde) er mellem 200.000-265.000 mg/kgPCB. Der er påvist koncentrationer på mellem 290 mg/kg i vindueskarm, som tol-kes at være en sekundær kilde. I to vægmalinger, udtaget væk fra primærkilden, ogen plastliste er der påvist mellem 49,5-100 og 70 mg/kg, hvilket tolkes som væren-

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

14/15

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

de tertiære kilder, hvor koncentrationen skyldes udveksling med PCB forureningeni indeluften. Højeste koncentration er påvist i vindueskarmen på 290 mg/kg.Der er påvist indhold i indeluft på mellem 900-1.100 ng/m3PCB total, i stueplan-ved den udførte indeluftmåling, målt ved en temperatur på mellem ca. 24,9 og 26,6�C.Det er vurderet, at denne indeluftkoncentration kan reduceres til ca. 500 ng/m3PCB, hvis temperaturen mindskes til 20-22 �C.Målingen er gennemført i bygningen, mens der ikke var ophold i bygningen. Detvides fra 12 måleserier, hvor der er foretaget målinger i både anvendelsestiden ogudenfor bygningens anvendelsestid, at koncentrationen kan varierer mellem 2-5gange. Det betyder, at den målte koncentration kan forventes at variere i intervalletca. 200-1.100 ng/m3. Vurderet på baggrund af de to mest almindelige variationer ibygningen temperatur og luftskifte.Det kan ikke vurderes om der er eller kan være højere indeluftkoncentrationer på,stueplan af bygningen. Det vides dog, at der ikke er markant udveksling af luft medbygningens hulmur, hvorimod der forventes at være en mere betydelig udvekslingmed hosliggende rum og øvrige etager i bygningen.Luftskiftet i stueplan af denne bygning er målt til 0,17 h-1, hvilket er lavt, da detmålt luftskifte også inkludere lufttilførslen fra hosliggende rum. SBI har tidligeregennemført målinger i etagebyggerier målt med PFT-metoden, hvor der er måltmellem ca. 0,07-0,77 h-1i anvendelsessituationen,I forbindelse med de udførte målinger er der ved åbning af døren målt et luftskiftepå 1,26 h-1, dvs. andelen af ”brugt” luft der tilføres via gangen med åben dør er for-holdsvis højt i forhold til det målte luftskifte med lukket dør.Det vurderes, at der generelt kan forventes et større luftskifte i den øvrige del afbygningen, idet der blandt andet er et lokalt udsugningsanlæg i nogle af de andrerum på samme etage.

Referencer

/1/http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Undersoegelse-og-vurdering-af-pcb-i-bygninger.aspx/2/ Afhjælpningstiltag ved forhøjede indeluft koncentrationer af PCB. Haven ogLangeland, 2011/3/ Bergsøe. 1994: SBI-rapport 241. Ventilationsforhold i renoverede og ikke-renoverede etageboliger. Statens Byggeforskningsinstitut. 1994

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 15/15

/4/ Undersøgelse af metoder til sporing af aktive transportveje til indeklimaet iboliger, blowerdoor, termografi, avanceret PID og sporgas. Langeland et al, 2013

/5/ Per Hesselberg, AAU, 2011/6/http://www.esource.com/escrc/0013000000DP22YAAT/BEA1/OMA/OMA_BuildingEnvelope/OMA/7/ http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/23-ventilation.aspx/8/ DSS447:2013. Mekanisk ventilation i kontorer – mekanisk, naturlige og hybri-de ventilationssystemer.

\\Denmark.Grontmij.Group\DK-Company\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren tilopload\CaseEtageejendomSOIMLSSOI_MKJNJNI_JNI_JNIendelig.docx

Konsortiet Grontmij/Cowi

ADRESSE

Grontmij A/SGranskoven 82600 Glostrup

KONTOR OG OFF. INSTITUTION(SKOLE)SAMMENFATNING MELLEM INDHOLD AF PCB I INDELUFT, MATERIALER,TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG DIFFERENSTRYK

KONTAKT

Majbrith Langeland[email protected]Tlf: 9879 9876Marie Kloppenborg Jensen[email protected]Tlf: 5640 6715

SIDE

1/16

INDHOLD123455.15.25.3678Indledning og baggrundSituationsplan og prøvetagningsstederUdførte målingerVejrforhold på måletidspunktetResultater – Rum APCB i indeluft og materialeprøverLuftskiftemålingerDifferenstryk, luftens temperatur og relativefugtighedResultater – Rum BPCB i materialer og luftReferencer22335569121516

VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT

014. oktober 2013SOI(GRONTMIJ)MLS(GRONTMIJ),(COWI)

JNI

(COWI)

MKJN

2/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Indledning og baggrund

Denne case omfatter en bygning i kategorien ”Offentlige bygninger og institutio-ner” i den nationale kortlægning af PCB i bygninger i Danmark

Situationsplan og prøvetagningssteder

Ejendommen er en skole i 2 etager, en del af bygningen er uden kælder.Til indeværende undersøgelse er der valgt et rum, som anvendes til undervisning(rum A) i hovedbygningen i stueplan, hvor undersøgelserne er udført. Rum A haret volumen på 158 m3. Der er et facadevindue i rummet, som svarer til halvdelen afden ene væg i rummet, dog undtaget den nederest meter,der er betonkonstruktionsamt en dør til fordelingsgangen i hovedbygning. Der er ingen ventilation af rum-met, der er ikke monteret passive ventiler i vinduesfacaden, der er sprække underdøren i lokalet. I figur 1 vist en situationsplan over undervisningslokalet og resulta-ter fra de udførte målinger i bygningsmaterialer og indeluft er indsat. Rum B er etundervisningslokal i den modsatte side af bygningen i stueplan og indeluftmålin-gerne i dette rum anvendes som supplerende data for udførte målinger i rum A

Figur 1. Målepunkter for koncentrationen i bygningsmaterialer og indeluften, luf-tens temperatur og relative fugtighed samt angivelse af resultat af målinger. Pådenne lokalitet er primærkilden fugematerialer indvendig i form af dilatationsfuge.Plastfodliste vurderes at være en sekundær/tertiær kilde. Øvrige bygningsmateria-ler vurderes at være sekundære eller tertiære kilder med PCB.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

3/16

Udførte målinger

Målinger er udført den 5. juni 2013. Der er lavet følgende målinger:--Indeluftmålinger i rum A og rum BMaterialeprøver af sekundære og tertiære materialer (5 stk. i hhv. rum A ogrum B)Luftskiftemåling i rum ADifferenstrykmåling hulmur/indeluft i stueplan (rum A og rum B)Datalogning af luftens temperatur og relative fugtighed under måleperiodei rum A og rum BDer er endvidere taget udtræk fra DMI om vejrforholdene på prøvetag-ningstidspunktet.

---

Metodebeskrivelse for målinger udført under den nationale kortlægning er fulgt.Metodebeskrivelser findes i hovedrapporten kapitel 4 samt bilag 1.Indeluftmålingen i rum A er udført den 5. juni i tidsrummet 9:48 til 14:48, hvorbygningen ikke blev anvendt. I den samme periode er der målt luftskifte, differens-tryk, temperatur og luftfugtighed i rummet. De 2 differenstrykmålere, måler tryk-forskellen mellem inde og hulrum. Efterfølgende er der lavet målinger på 5 materi-aleprøver i rummet. For placering af målepunkter henvises til figur 1. Dør og vin-due i rum A har været lukket under hele prøvetagningen. Der har ikke været aktivi-tet i rummet under prøvetagningen. Prøverne af bygningsmaterialer er først udtagetefter gennemførelse af indeluftmålingerne.Målingerne i rum B er udført i samme tidsrum, der er målt differenstryk, luftenstemperatur og relative fugtighed i rummet.

Vejrforhold på måletidspunktet

I figur 2-5 er indsat grafer som viser vejrforholdene i området omkring måleperio-den. Der er tale om udtræk fra www.DMI.dk.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

4/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Figur 2 viser temperaturvariation på prøvetagningsdagen den 5. juni 2013

Figur 3 viser nedbør på prøvetagningsdagen den 5. juni 2013

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

5/16

Figur 4 viser vindhastighed på prøvetagningsdagen den 5. juni 2013

Figur 5 viser lufttrykket på prøvetagningsdagen den 5. juni 2013Heraf fremgår det, at der i dagene op til prøvetagning ikke har været væsentligevindtryk, og vindhastigheden har været lav, og at der ikke har været ændringer ilufttryk, som vil kunne have medført særlige meteorologiske forhold under prøve-tagningen. Det vurderes derfor, at de udførte målinger i indeluft og bygningen errepræsentative for normale klimatiske forhold.

55.1

Resultater – Rum APCB i indeluft og materialeprøver

Indeluften i rum A har et indhold af total PCB på 1.950 ng/m3.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

6/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Der er lavet 5 materialeprøver i rum A. Analyseresultaterne er vist i figur 1. Medbaggrund i materialeprøver udtaget i juni 2013, så vurderes indvendige fuger mel-lem betonelementerne (dilatationsfuger) at være primær kilden til PCB indholdet iindeluften. I indvendige fuger er der påvist koncentrationer mellem 80.000 -140.000 mg/kg.

5.2

Luftskiftemålinger

Luftskiftet i bygningen påvirker PCB-koncentrationen i luften, og luftskiftet vilalmindeligvis være forskelligt i alle bygningens rum. Flere faktorer påvirker luft-skiftet, bl.a. temperaturdifferensen mellem inde og ude samt vindtrykket på byg-ningen, der kan forårsage, at der kan være forskel på måleresultater taget på læ- ogluvside af bygningen. /1/Der er udført måling af luftskiftet i rum A over ca. 5 timer. I figur 6 er den måltehenfaldskurve for brint vist. Med baggrund i den udførte måling er der beregnet etluftskift i rummet. Der er beregnet et luftskifte i rummet på 0,016 h-1.

Figur 6. Målte henfald af brint efter udspredning og homogenisering i rum A. Luft-skiftet beregnes ud fra kurvens hældning.

Rum A er et undervisningslokale med et areal på 42,7 m2og et rumvolumen på158 m3og med plads til 20 elever og én underviser. I tilfældet har hver person etvolumen på 7,5 m3til rådighed, hvor kravet er 6 m3luft per person efter BR10.Desuden opfyldes også arealkravet per person på 2 m2.BR10 angiver også mindstekravet til ventilation som ved antallet af personer oggulvarealet ved den givne lofthøjde svarer til et luftskifte på 2,7 h-1.I den ny standard DS447:2013, hvori der angives retningslinjer for opnåelse af enacceptabel luftkvalitet ved mekanisk ventilation. Det oftest anvendte kriterium foracceptabilitet er, at en personandel på 20 % forventes at være ”utilfredse” med

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

7/16

luftkvaliteten. Ved mekanisk ventilerede rum i et lavt forurenet rum og med detgivne gulvareal er denne acceptabilitet opnået ved et luftskifte på 4,0 h-1.I casen er målt et lavere luftskifte, end hvad der normalt vil anvendes ved person-belastning af rummet. Udeluft tilføres ved åbning af vinduet, ved mekanisk ellernaturlig ventilation samt ved infiltration gennem facaden. Rummet indeholder ikkemekanisk ventilation eller udeluftventiler, og vinduet er lukket som forudsætningenfor målingen. Den tilførte luft udgøres af luft fra hosliggende rum samt udelufttil-førslen, hvilket giver det lave luftskifte. Udelufttilførslen er bestemt af påvirknin-gen fra vind og temperaturdifferensen mellem ind og ude samt fra trykdifferenserskabt ved ventilationsanlæg i bygnings andre rum. På måletidspunktet er vindha-stigheden lav og temperaturdifferensen mellem inde og ude er et par få grader,hvorved udeklimaets drivkræfter til at få tilført udeluft har også været meget lavt.Det målte luftskifte på 0,016 h-1i nærværende undersøgelse, hvori er lufttilførslenfra øvrige rum også er medtaget, har derfor også et lavere udeluftskifte af, hvad detville have været, hvis udeluftskiftet havde været målt med brug af bygningen.Den påviste primærkilde i form af indvendige fuger betyder, at der kan påvisesPCB i indeluft i bygningen på de øvrige etageplan og tilbygninger. Dette er ikkemålt ved disse undersøgelser.I forhold til den påviste forurening med PCB i rummet, så betyder det, at så længevinduet er lukket, så sker der kun en begrænset fortynding af den påviste PCB-forurening i rummet, og der vil være en spredning til den øvrige del af bygningenvia de skiftende luftstrømninger i bygningen ved forskellige vejrforhold og æn-dringer i adfærden i bygningen under brug, samt ændringer i brugen af lokale ven-tilationsanlæg.Det vil ligeledes betyde, at der er tertiære kilder i form af inventar i den øvrige delaf bygningen, som er forurenet af PCB spredt i bygning via luften i forbindelsemed den almindelige adfærd og luftudvekslingen i bygningen.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

8/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Figur 7 viser principskitse for primær, sekundær og tertiære kilder i en bygningmed en primærkilde af indvendige fuge, her mangler fuge mellem beton elementer.SBI-anvisning 241I /3/ fra 2001 er udeluftskiftet målt i 3 skoler ved tilsvarende metode som anvendt idisse undersøgelser, hvor luftskifte blev fundet til mellem 0,07-0,85h-1. I sammeundersøgelser blev luftskiftet målt til mellem 0,68 -2,45 h-1under brug af 3 lokaleri en bygning fra 1974. Disse undersøgelser viser, at der ved anvendelse af bygnin-gen kan være et luftskifte som er mellem 3-10 gange højere, end uden brug af byg-ningen.Nedenfor på figur 8 er CO2-koncentrationen (mg/m3) målt i et undervisningsrumpå et gymnasium, hvor der ikke var mekanisk ventilation /4, 5/. Eleverne møderlidt før kl. 8 om morgenen og CO2-koncentratinen bygges langsomt op. De stederpå grafen, hvor koncentrationen har et markant fald, luftes der ud i undervisnings-lokalet ved åbning af vinduer og døren til gangområdet. På baggrund af faldetshældning er udeluftskiftet ved udluftningen estimeret. Det ses, at udeluftskiftetkortvarig i pauserne har været mellem 3,7 h-1til 6,8 h-1, hvilket er et højt luftskiftetsammenholdt med kravene i BR10 på 2,7 h-1. Når vinduet lukkes igen stiger CO2-koncenrationen hurtigt igen. Arbejdstilsynet anbefaler 1.800 mg/m3(= 1.000 ppm),som er overskredet allerede efter 15 min. ind i første undervisningstime, og på nær10 min. resten af dagen. En kraftig udluftning i pauserne har ikke ved pågældendeundervisningsrum været tilstrækkeligt til at kunne nedbringe CO2-koncentrationentil det anbefalede niveau af Arbejdstilsynet. Det skyldes den høje persontæthed,hvor der ikke kan åbnes vinduerne under undervisningen, da den koldere udeluftforårsager træk og kuldenedfald om vinteren.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

9/16

Figur 8. Registrering af CO2-koncentrationen i et undervisningsrum på gymnasium over en skoledag (1000 mg CO2/m3luft svarer til 555 ppm CO2eller 0,0555 Vol % CO2).

5.3

Differenstryk, luftens temperatur og relativefugtighed

Erfaringerne siger, at PCB-koncentrationen i indeluften stiger med stigende tempe-ratur, idet congenernes damptryk stiger. Ved en undersøgelse er det fundet, atPCB-koncentrationen i indeluften fordobles ved en temperaturstigning fra 18 til24 �C. En bygning vil have meget forskellig temperatur afhængig af solindfald,isolering, byggematerialer og arealet af f.eks. vinduer og døre. Det er derfor væ-sentligt ved vurdering af indeluftmålinger af have målinger i flere rum i bygningenover flere årstider.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

10/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

37,036,5Luftfugtighed, %36,035,535,034,534,009:50

28,027,827,6Temperatur,�C27,427,227,026,826,626,426,211:0212:14Humidity13:26Temperature14:38

Figur 9 Variation af luftens temperatur og relative fugtighed under måling af in-deluft.På denne lokalitet kan det vises, at der er en temperaturvariation i rummet undergennemførelse af indeluftmålinger som vurderes at være forårsaget af solpåvirk-ning til rummet og af at døren lukkes.Under målingen er ændringerne i både luftens temperatur og relative fugtighed be-skedne, og det ses af figur 2-5, at der i måleperioden ikke har været egentlige væ-sentlige forandringer i f.eks. vejrligs forhold, der kan påvirke luftskiftet og trykpå-virkningerne.På nuværende tidspunkt er der kun meget begrænset viden om, hvorvidt den relati-ve fugtighed påvirker koncentrationen af PCB i indeluften /1/. Der ses en tendenstil, at indeluftkoncentrationen på tilsvarende måde som ved temperaturvariationerfalder ved faldende luftfugtighed.Hvis målingerne af temperatur og luftfugtighed ses i en sammenhæng med det mål-te differenstryk i bygningen, så ses det af figur 8, at opstart af målinger og afslut-ning af målingerne i rum A, giver aktiviteten i bygningen en ændring i trykforhol-dene i bygningen. Den lille trykvariation i starten og slutningen af målingerne,skyldes ændringer i trykforhold på bygningen ved åbningen og lukningen af døremm.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 11/16

10,08,06,0Differenstryk, Pa4,02,00,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,009:5011:02Differenstryk12:14Min. Differenstryk13:2614:38Max. Differenstryk

Figur 10. Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 9.48-14.48. Målt mellemindeluft og hulmur. Som det fremgår, er der svingende trykdifferens i bygningen imåleperioden, hvilket betyder at der er perioder med overtryk og perioder medundertryk i bygningen. Negativ trykdifferens betyder, at der er undertryk i boligen.Grøn kurve er den højeste målte positive trykdifferens i perioden mellem to datare-gistreringer. Rød kurve er den højeste målte negative trykdifferens i perioden mel-lem to dataregistreringer. Blå kurve er trykdifferensen, der er registreret i målepe-rioden.Den konvektive lufttransport i en bygning er styret af trykforskellene mellem toområder, idet lufttransporten vil foregå fra områder med højt tryk til områder medlavere tryk.Hvis der er lavere tryk inde i en bygning end i hulrummet i bygningen, vil der væreen luftstrømning mod stedet, hvor der måles lavt tryk, luften strømmer fra udelufteller fra hosliggende rum ind mod målestedet.Normalt forventes det, at der er et mindre overtryk i bygninger som er tætte og ef-terisoleret tilstrækkeligt.

5.3.1 OpsummeringDer er lavet målinger i rum A over temperatur og fugt. Resultaterne er samlet i fi-gur 9. Som det fremgår af figuren, så har temperaturen varieret mellem ca. 26,4 og27,3 �C og luftfugtigheden har varieret mellem ca. 26,5 % og 27,8 %. Generelt sesdet, at temperaturen stiger igennem hele prøvetagningsperioden. Ligeledes ses deren tendens til, at luftfugtigheden er faldende gennem prøveperioden.Oftest vil der kunne forventes en faldende luftfugtighed ved stigende temperatur.I dette tilfælde er variationerne for både temperatur og fugt over måleperioden me-get små, og det vurderes derfor at der i måleperioden ikke har været egentlige for-

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

12/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

andringer i f.eks. vejrligs forhold, luftskiftet som i dette rum styres af tilførsel afluft fra hosliggende rum.Luftfugtigheden skal normalt tilstræbes at være under 40-45 % i vinterperioden, oglavest muligt resten af året. Arbejdstilsynet beskriver et normalområde på mellem20-65 %. Luftfugtigheden er relativt lavt i stueplan set i forhold til den målte tem-peratur i rum A, ved de gennemførte målinger.Ved måling af differenstryk mellem inde og hulmur er der generelt målt et negativtdifferenstryk på -1 Pa. I starten og slutningen af perioden er differenstrykmålinger-ne mere ustabile, hvilket med overvejende sandsynligvis skyldes aktiviteter udenfor rummet, hvor prøvetageren bevæger sig væk fra rummet og forlader bygningen.Luftskiftet i bygningen øges ved åbning af dør til rummet med henblik på nedtag-ning af udstyr, og det vil betyde ændringer i trykdifferensen i rummet. Der ses ogsået lille fald i temperaturen med en efterfølgende stigning, se figur 8 og 9 ovenfor.Negativt differenstryk angiver et undertryk i hulrummet i forhold til indeluften ibygningen. Det vil sige, at der er luftudveksling mod hulrummet fra bygningensøvrige rum og det vil sige at den akkumulerede luften i hulrummet i bygningen vilsprede sig mod højere tryk og dermed vil der være en luftstrømning ud af hulrum-met mod undervisningslokalet.

Resultater – Rum B

Der er lavet målinger i rum B som er beliggende i stueplan over temperatur og fugt,differenstryk mellem inde og hulmur samt indeluftkoncentrationen af PCB. Der erikke målt luftskifte. Der er ligeledes indendørs fuger i dette rum.Der er påvist et indhold af PCB i indeluften på 1.800 ng/m� i rum B.Målingerne for temperatur og luftfugtighed fremgår af figur 11.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 13/16

40,039,038,0Luftfugtighed, %37,036,035,034,033,032,031,030,010:0411:16Humidity12:28Temperature13:40

30,029,028,026,025,024,023,022,021,020,0Temperatur,�C27,0

Figur 11. Variation af luftens temperatur og relative fugtighed under måling afindeluft i rum B.Som det fremgår af figuren, så har temperaturen varieret mellem ca. 22,9 og 24,1�C og luftfugtigheden varieret mellem ca. 36,7 og 37,7 %. Generelt ses det, at tem-peraturen er svagt stigende over prøveperioden, mens luftfugtigheden er svagt fal-dende gennem prøveperioden. Dette stemmer overens med, at der oftest vil kunneforventes en faldende luftfugtighed ved stigende temperatur.Der er monteret en differenstrykmåler i stueetagen, der måler trykdifferensen mel-lem indeluft og hulmur. Det var nødvendigt at placere denne måler i stueetagen, dadet ud fra bygningstegninger blev vurderet, at der ikke var hulrum i kælderplan.Målinger af differenstryk i bygnings hulmur beskriver trykforholdene i bygningenpå måletidspunktet. Hvis der er ændringer i differenstrykket på måleperioden, såkan der være tale om, at rummet udveksler luft med det et større luftvolumen, somer til stede i hulrummet. Differenstrykmålinger i hulmuren af en bygning er foreta-get i læsiden af bygningen, idet ændringerne i differenstrykket vil være betydelige iluv-siden af bygningen. Hvis differenstrykmålingerne udføres i læsiden kan målin-gerne anvendes til at beskrive forholdene omkring opsamling af indeluftmålingen.Selvom resultaterne ikke er udført i rum A, så anvendes resultaterne til at fortælleom bygningens trykforhold under måleperioden. Resultaterne fremgår af figur 11.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

14/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

10,05,0Differenstryk, Pa0,0-5,0-10,0-15,010:04

Differenstryk

11:16

12:28Min. Differenstryk

13:40Max. Differenstryk

Figur 12 Trykdifferensmålinger over en måleperiode fra 10.08-14.08. Målt mellemindeluft og hulrum i rum B stueplan. Som det fremgår, er der svingende trykdiffe-rens i bygningen i måleperioden, hvilket betyder at der er perioder med overtryk ogperioder med undertryk i bygningen. Negativ trykdifferens betyder, at der er under-tryk i boligen. Grøn kurve er den højeste målte positive trykdifferens. Rød kurve erden højeste målte negative trykdifferens. Blå kurve er trykdifferensen, der er regi-streret i måleperioden.Differenstrykket mellem indeluften og luften i hulmuren i rum B, ligger mellem -11 og 4 Pa. Hvis differenstrykket er positivt er der overtryk i indeluften i forhold tilhulmuren. I starten af perioden (fra ca. 10:10 til ca. 10:50) falder differenstrykketfra ca. 1 Pa til ca. -11 Pa. I den resterende del af perioden stiger differenstrykketigen fra ca. -11 til ca. 4 Pa. Der er et negativt differenstryk i perioden fra kl. 10:20til ca. 12:40. Der er dog i hele perioden udsving der giver negative differenstryk.Det betyder, at der er en luftstrømning fra ydervæggen og ind i rummet i ca. halv-delen af måleperioden, hvorimod der i den sidste del af måleperioden er en luft-strømning væk fra rummet.Positivt differenstryk angiver et overtryk i indeluften i forhold til hulmuren. Det vilsige, at der er potentiale for en transport af flygtig PCB ind i vægmaterialerne fraindeluften. Der er et spring i differenstrykmålingerne i hulmuren i rum B, som ty-der på, at der påbegyndes en aktivitet som påvirker trykforholdene i bygningen.Det vurderes at der formodentligt er tale om ventilationsanlægget i baderum i ethosliggende rum som igangsættes, således der opstår et undertryk i bygningen iområdet. Der kan også være tale om ændringer i vindtrykket på bygningen. Denstore ændring i differenstrykmålingerne i mellem hulrum og indeluften i rum Bbetyder, at der i den første del af måleperioden er en luftstrømning fra hulrummettil indeluften og i den anden del af måleperioden at der er en luftstrømning modhulrummet fra indeluften.

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT 15/16

PCB i materialer og luft

Der er påvist en primær kilde af i form af indvendige fuger mellem betonelementeri bygningen i stueplan. Øvrige bygningsmaterialer vurderes at være sekundære el-ler tertiære kilder med PCB.Koncentrationsniveuaet i malingen er mellem 80.000 -140.000 mg/kg PCB. Der erpåvist koncentrationer på 20.000 mg/kg i plastfodliste, som tolkes som en sekun-dær kilde. Der er påvist 275 mg/kg i maling som vurderes at være en sekundær kil-de. Der er påvist 26,5 mg/kg i træbordplade, 33 mg/kg i gipsplade og 60 mg/kg iindvendig fuge ved dør, som tolkes som værende tertiære kilder, hvor koncentrati-onen skyldes udveksling med PCB forureningen i indeluftmålingen.Der er påvist indhold i indeluft på 1.950 ng/m3PCB total, i undervisningslokalet.Ved den udførte indeluftmåling er der målt temperaturer på mellem ca. 26,4 og27,3 �C.På grund af den høje temperatur ved gennemførelse af PCB-koncentrationen i luft,så vurderes det at der kan opnås relativ god effekt af sænkning af temperaturen til20-22 �C. Det vurderes at sænkning af temperaturen vil kunne ændre de påvistekoncentrationsniveuer til ca. 1.000 ng/ m3.Målingen er gennemført i bygningen, mens der ikke var ophold i bygningen. Detvides fra 12 måleserier, hvor der er foretaget målinger i både anvendelsestiden oguden for anvendelsestiden af bygningerne, at koncentrationen kan varierer mellem2-5 gange. Det betyder, at den målte koncentration kan forventes at variere i inter-vallet ca. 500 -3.900 ng/m3. Vurderet på baggrund af de to mest almindelige varia-tioner der kan forekomme i bygningen.Det vurderes, at der generelt i denne bygning vil kunne påvises indeluftkoncentra-tioner i ovennævnte interval, idet udveksling i bygningen med udeluften er megetbegrænset og der primært vil være en udveksling med hosliggende rum.Det skønnes, at luftskiftet i bygningens stueplan vil være i størrelsesorden 0,016h-1op til 0,16 h-1baseret på undersøgelser udført af Gunnarsen, 2001.Det målte luftskifte på 0,016 er ekstremt lavt, hvilket er forårsaget af meget lillevindhastighed og temperaturdifferens mellem ude og inde.Der er uens luftudveksling i rum A og B, hvilket vurderes at skyldes et lokalt venti-lationsanlæg i baderum. Udsugningen af luft påvirker luftstrømningen i rum B, så-ledes at det kan dokumenteres at der vil være et større hulrum i denne bygning sommå forventes at have tilsvarende koncentrationer som påvist i indeluften i rum A ogrum B, i størrelsesorden 1.800-1.950 ng/m3.Hvis der blev etableret et luftskifte på mere end 2,7 h-1, så vurderes det, at der vilkunne opnås en reduktion af indeluftkoncentration på mellem 2-5 gange i størrel-sesorden 400-600 ng/ m3.

R:\Projects\AAL\30\30906001\06_Output\Fase 4 rapport\søren til opload\CaseSKOLEMLSSOIver1_MKJN_JNIendelig.docx

16/16

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT

Referencer

/1/http://anvisninger.dk/Publikationer/Sider/Undersoegelse-og-vurdering-af-pcb-i-bygninger.aspx/2/ Afhjælpningstiltag ved forhøjede indeluftkoncentrationer af PCB. Haven ogLangeland, 2011/3/ Skoleundeersøgelsen i København. Indeklimaundersøgelse af klasseværelserog lærerværelser i 20 skoler. Internt rapport. Statens Byggeforskningsinstitut, Niel-sen, J.B. 1998./4/ Skolers ventilation skal forbedres. Valbjørn, O., Nielsen, J.B. og Meyer, H.VVS, nr. 15. 1998./5/ Reduceret energiforbrug til skoleventilation. En interventionsundersøgelse. LarsGunnarsen. By og Byg Resultater 04. Statens Byggeforskningsinstitut. 2001.

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST233/235

Bilag 4 Eksempel på analyse- ogundersøgelsesrapport

Konsortiet Grontmij/Cowi

Xxxx vej xx9999 ByAtt: bygningsejer

ADRESSE

Grontmij A/SGranskoven 82600 Glostrup

KONTAKT

Majbrith Langeland[email protected]Tlf: 9879 9876Marie Kloppenborg Jensen[email protected]Tlf: 5640 6715

SIDE

1/8

Resultat af undersøgelse for PCB i byggematerialerSom aftalt har vi undersøgt følgende bygning/bygninger for indhold af PCB i ud-valgte byggematerialer:

›

Bygning, Xxxx vej xx, 9999 By

Resultaterne af undersøgelserne fremgår af den/de vedlagte bygningsrapporter.Der er påvist indhold af PCB i en eller flere af de undersøgte materialer ved degennemførte undersøgelser i bygning/bygningerne

›

Bygning, Xxxx vej xx, 9999 By

Energistyrelsen tilbyder at gennemføre undersøgelser for indholdet af PCB i in-deluften i følgende bygning/bygninger

›

Bygning, Xxxx vej xx, 9999 By

Undersøgelserne af indeluften for indholdet af PCB er uden omkostninger forbygningsejeren. Undersøgelserne kommer til at forløbe over en periode fra 8.april 2013 til 1. juni 2013.Af hensyn til gennemførelse af indeluftmålingerne vil vi gerne have en tilbage-melding fra jer om I ønsker at deltage i undersøgelsen, gerne på mail. Hører viikke fra jer inden 22 marts 2013 vil I blive kontaktet af den relevante områdele-der:

Søren KreilgaardGrontmij AalborgDirekte tlf: 9879 9880Mobil tlf: 2723 9875Mail: [email protected]Område leder for Region Nord og Midtjyllandeller

CVR 44623528

SIDE

2/8

Tine KyedCowi, VejleDirekte tlf: 5640 6478Mobil tlf: 2019 8449Mail: [email protected]Område leder for Region Syd og SjællandI vil herefter blive kontaktet for nærmere information om undersøgelsernes om-fang, indhold samt koordinering i forhold til tidsplan og mulighed for gennemfø-relse af undersøgelserne i jeres bygning/bygninger.UndersøgelsenVed den udførte undersøgelse er der foretaget en indledende bygningsgennem-gang for registrering af potentielle PCB-kilder i bygningen. Resultaterne af byg-ningsgennemgangen fremgår af bilag 1 for den enkelte bygning.Efterfølgende er der udtaget prøver af udvalgte bygningsdele til analyse for ind-hold af PCB. Prøvetagningen har omfattet følgende materialer:

›››

Fugemasser: Alle fleksible fugemasser anvendt såvel indendørs som uden-dørs.Maling: Gulvmaling, korrosionsbeskyttende maling (f.eks. på metaldøre),udendørs facademaling (f.eks. altaner og svalegange).Gulvmasser: Skridsikre gulvbelægninger, selvnivellerende gulvmasser oggulvklæber under f.eks. linoleum.

Termoruder fra perioden ca. 1950 – ca. 1980 kan erfaringsmæssigt indeholdePCB. Af hensyn til bygningens fortsatte drift er der ikke udtaget prøver af termo-ruder, da der er tale om destruktiv prøvetagning.

SIDE

3/8

Tolkning af resultaterAnalyseresultater for alle analyserede prøver fremgår af den/de vedlagte byg-ningsrapporter i bilag 2. Resultaterne er både angivet for syv udvalgte PCB-congener (Sum af PCB-7) og for det beregnede totalindhold af PCB (PCB-total).Rapporterne omfatter endvidere en beskrivelse og et foto af prøvetagningssteder-ne. Det påviste koncentrationsniveau af PCB kan ses nederst under foto som an-giver prøvetagningsstedet.Når resultaterne skal sammenlignes med grænseværdierne i den følgende tabelom betydningen af de påviste koncentrationsniveauer af PCB bruges værdien forPCB-total. Hvis der ikke er angivet et analyseresultat betyder det, at der ikke erkonstateret PCB i den analyserede prøve.

SIDE

4/8

Hvad betyder de påviste koncentrationsniveauer?Koncentrationsniveauerne kan opdeles i nedenstående grupper

Totalindhold Hvad betyder det?

af PCB,

mg/kg< 0,1Der er ikke påvist PCB ide undersøgte prøver0,1 – 1,0

Tolkning

De undersøgte bygningsmaterialer vurderes at være uden PCB

Der er påvist spor af PCB i De undersøgte bygningsmaterialer vurderes at være uden PCB afde undersøgte prøverbetydning, idet der kun er fundet spor af PCB i prøverne. Der harmed stor sandsynlighed ikke oprindeligt været anvendt PCB ibygningsmaterialet, men spor af PCB vurderes at kunne stammefra andre kilder i omgivelserne eller fra bygningsmaterialer somikke findes i bygningen mere eller tidligere aktiviteter i bygnin-gen. Der kan f.eks. være tale om påvirkning fra elektriske appara-ter, hvor der har været anvendt PCB. Der er f.eks. viden om, atder i kondensatorer, som anvendes i lysstofarmaturer, fra perio-den 1950-1987 kan være anvendt PCB.Der er påvist PCB i deundersøgte prøverDe undersøgte bygningsmaterialer vurderes at indeholde PCB,der er dog ikke tale om et højt niveau. Der har med stor sandsyn-lighed ikke været anvendt PCB i bygningsmaterialet oprindeligt,men spor af PCB vurderes at kunne stamme fra andre kilder iomgivelserne eller fra bygningsmaterialer som ikke findes i byg-ningen mere eller tidligere aktiviteter i bygningen.

1,0 – 10

10 – 50

Der er påvist PCB i de un- De undersøgte bygningsmaterialer vurderes at indeholde PCB.dersøgte prøverDer har sandsynligvis ikke været anvendt PCB i bygningsmate-rialet oprindeligt. PCB indholdet vurderes at kunne stamme fraandre kilder i omgivelserne eller fra bygningsmaterialer som ikkefindes i bygningen mere eller tidligere aktiviteter i bygningen.Hvis der er tale om maling eller gulvmasser er det sandsynligt, atder er en kilde som indeholder PCB i omgivelserne eller at dertidligere har været PCB i omgivelserne. Hvis der er tale om fu-gemateriale, så er det sandsynligt at der tidligere har været enPCB kilde i omgivelserne eller at der f.eks. i termoruder er an-vendt PCB.Der er påvist PCB i de un- De undersøgte bygningsmaterialer vurderes at indeholde PCB.dersøgte prøverKoncentrationsniveauet er over grænseværdien for farligt affaldsom for PCB er på 50 mg/kg. Hvis koncentrationsniveauet erover 50 mg/kg, så er der tale om betydende PCB kilder i bygnin-gen. Det vurderes, at der kan være tale om bygningsmaterialerhvor der oprindeligt har været anvendt PCB i bygningsmaterialet.PCB indholdet kan også stamme fra andre kilder i omgivelsernesom indeholder PCB eller fra bygningsmaterialer som ikke findesi bygningen mere eller tidligere aktiviteter i bygningen. Hvis derer tale om maling eller gulvmasser er det sandsynligt at PCB harværet anvendt i bygningsmaterialet oprindeligt. Hvis der er taleom fugemateriale, så er det sandsynligt at der har været anvendtPCB i fugematerialet.

> 50

SIDE

5/8

Der findes i dag ingen generel lovgivning, som påbyder bygningsejere at fjernePCB-holdige bygningsdele. Skal bygningen derimod renoveres eller nedrives, erder krav om at bygningen undersøges for, om der kan være anvendt PCB-holdigematerialer - med henblik på korrekt håndtering af affaldet jf. en ændring af af-faldsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2013.PCB i bygningsdele kan sprede sig til indeluften og andre materialer i bygningenved afdampning eller ved at vandre ind i tilstødende materialer. Mennesker opta-ger PCB gennem kosten, ved berøring af PCB holdige materialer eller ved indån-ding af PCB-dampe i indeluften.Selvom der er PCB i boligen, er det ikke givet, at det er forbundet med en forøgethelbredsrisiko. Sundhedsstyrelsen har udmeldt aktionsværdier for PCB i indeluf-ten, dvs. PCB-indeluftsværdier, som kan relateres til forøgede helbredsrisici. Derkan læses mere om Sundhedsstyrelsens aktionsværdier påwww.pcb-guiden.dk/aktionsvaerdier-indeluft.Spredningen til indeklimaet er meget forskellig fra bygning til bygning og afhæn-ger bl.a. af kildens placering og omfang samt spredningsvejene i bygningen.Der er ikke målt indhold af PCB i indeluft ved disse undersøgelser.Det er Grontmij/Cowis erfaring, at påvisning af PCB i en bygning i forskelligebygningsmaterialer ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der findes PCB iindeluften i niveauer, som er over Sundhedsstyrelsens aktionsniveauer.Det er væsentligt om PCB indholdet er påvist i indvendige eller udvendige byg-ningsmaterialer. Indvendige PCB kilder har størst indflydelse på indholdet i in-deluften.Det er Grontmij/COWIs erfaring, at Sundhedsstyrelsens aktionsværdier kun over-skrides i en del af de bygninger, hvor der er anvendt PCB i byggematerialerne.Risikoen for spredning til indeklimaet er størst, hvis der findes høje PCB-koncentrationer (over 50 mg PCB-total/kg) i indvendige PCB-kilder /4/.Det er bygningsejerens ansvar, at bygningen ikke er sundhedsfarlig at bo elleropholde sig i. Hvis der er konstateret koncentrationer af PCB på over 50 mgPCB-total/kg i indvendige bygningsdele kan det være en god idé, at få undersøgtom der er en påvirkning af indeluften med PCB. Det kan ikke helt afvises, at derogså ved lavere koncentrationer kan findes PCB i koncentrationer over 300 ngPCB/m3, men det er med den foreliggende viden ikke særlig sandsynligt.

SIDE

6/8

Håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffaldHvis der skal foretages ombygning, renovering eller nedrivning i bygninger, hvorder er påvist PCB, skal der foretages en vurdering af, om indholdet af PCB har enbetydning for det arbejde som skal udføres. Hvis der er påvist PCB, så skal dertages stilling til arbejdsmiljø, og hvordan eventuelt affald skal håndteres, jf. af-faldsbekendtgørelse af 1.1.2013,/5/.

Kilde: Dansk Byggeri

Ifølge regler i EU skal affald som indeholder eller er forurenet med blandt andetPCB som hovedregel destrueres, omdannes irreversibel eller deponeres underjor-disk.Som følge heraf har Miljøstyrelsen angivet vejledende grænseværdier og ret-ningslinjer for håndtering af affald med et PCB indhold på 0,1-50 mg/kg /1/. Ma-terialer med indhold under 50 mg/kg skal afleveres til et modtageanlæg, somkommunen har godkendt til modtagelse af PCB-holdigt affald. Grænseværdierne

SIDE

7/8

er angivet som PCB-total, fremkommet ved måling af de 7 udvalgte congenere,der skal indgå i analysen i henhold til standarden, ganget med en korrektionsfak-tor på 5.For materialer der har et indhold af PCB under 0,1 mg/kg skal der ikke tages sær-lige hensyn i forbindelse med ombygning, renovering eller nedbrydning. Materia-ler med et indhold af PCB <0,1 mg/kg skal ikke udsorteres fra de øvrige materia-ler.Affald med et indhold af PCB over 0,1 mg/kg skal udsorteres fra det øvrige af-fald.Brændbare materialer med PCB-koncentrationer i intervallet 0,1-50 mg/kg kandestrueres som ikke-farligt affald på forbrændinganlæg, der er godkendt til for-brænding af PCB-holdigt affald. Bemærk der kan være krav om neddeling af em-ner større end 1 m. Det er væsentligt at undersøge, hvordan affaldet kan bortskaf-fes til godkendt modtager.Ikke-brændbare materialer med PCB-koncentrationer i intervallet 0,1-50 mg/kgTS kan deponeres ved godkendte modtager efter Miljøstyrelsens vejledning jf.tabel ovenfor.Affald der indeholder PCB eller rester af PCB, skal markeres med en affaldskodefor PCB uanset at PCB-indholdet er under grænseværdien på 50 mg/kg.Der skal indgives en anmeldelse til kommunen vedrørende håndtering af affald.For nærmere beskrivelse se vedlagte bilag 1.ArbejdsmiljøVed arbejde med PCB-holdige materialer skal arbejdstilsynets regler overholdes/2/. Reglerne indebærer bl.a., at der skal anvendes særlige værnemidler, så somhandsker, dragter og åndedrætsværn. Asbestforeningen har udarbejdet en generelvejledning til PCB-arbejder, som også indeholder en vejledning i anvendelse afværnemidler /3/.Hvor kan der findes mere viden?I forbindelse med indgåelse af aftale om undersøgelse af Deres byg-ning/bygninger er der fremsendt materiale med generelle informationer om PCB.Der kan fås flere informationer på PCB-guiden.dk.

SIDE

8/8

Referencer/1/www.pcb-guiden.dk/2/ At-intern instruks nr. 3/2011, PCB i bygninger/3/ Asbestforeningen, PCB-vejledning,http://asbest.dk/gule-vejledning-c-6_2.html/4/ Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet, Afhjælpningstiltag ved for-højede PCB-niveauer i indeklimaet. udarbejdet af Grontmij | Carl Bro, 10. maj2011./5/ Dakofa,http://www.dakofa.dk/NogH/Ved spørgsmål til undersøgelsen og resultaterne kan en af nedenstående kontak-tes på telefon eller mail.Region Nordjylland:Søren KreilgaardGrontmij AalborgDirekte tlf: 9879 9880Mobil tlf: 2723 9875Mail:[email protected]Region Sjælland og HovedstadenAndreas RoseGrontmij GlostrupDirekte tlf: 4348 4624Mobil tlf: 2723 4624Mail:[email protected]

Region Syddanmark:Rune HavenGrontmij KoldingDirekte tlf: 8228 1479Mobil tlf: 2723 1479Mail:[email protected]Med venlig hilsen

Region MidtjyllandTine KyedCowi VejleDirekte tlf: 5640 6478Mobil tlf: 2019 8449Mail: [email protected]

Majbrith LangelandMail:[email protected]Telefon: +45 9879 9876/2723 9876

234/235

KORTLÆGNING AF PCB I MATERIALER OG INDELUFT-SAMLET RAPPORT - UDKAST

Bilag 5 Fotodokumentation af termoruder ,herunder fugebånd og forseglingslimVedlagt som separat pdf fil. Det vedlagte eksemplar indeholder kun et udsnit afarmaturerne for at vise, hvad den samlede fil vil omfatte.Af hvert foto fremgår en loc nr. dette nr. viser samhørigheden mellem termoruderog efterfølgende detailfotos af prøvetagningsmaterialet

KORTLÆGNINGAF PCB I MATERIALER OG INDELUFT- SAMLET RAPPORT - UDKAST235/235

Bilag 6 Fotodokumentation af kondensatorerog armaturerVedlagt som separat pdf fil. Det vedlagte eksemplar indeholder kun et udsnit afarmaturerne for at vise hvad den samlede fil vil omfatte.Af hvert foto fremgår en loc nr. dette nr. viser samhørigheden mellem kondensatorog lysstofarmaturer