BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 111: Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-515/13 (forbud mod forskelsbehandling på grund af alder), fra beskæftigelsesministeren

Sagen vedrører krav på fratrædelsesgodtgørelse på et beløb svarende til 1 månedsløn efter funktionærloven (§ 2 a, stk. 1) i forbindelse med afskedigelse efter mereend 12 års ansættelse.Sagsøger, A, blev født den 24. november 1944 og den 11. januar 1999 ansat hossagsøgte som sprinkleringeniør. Den 30. november 2011 blev A afskediget. Detteskete således efter mere end 12 års uafbrudt ansættelse. Sagsøger havde i henholdtil reglerne i funktionærloven et opsigelsesvarsel på 6 måneders varsel til fratrædenmed udgangen af maj 2012.Endvidere mener A at have krav på udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse sva-rende til 1 måneds løn i henhold til funktionærloven (§ 2 a, stk. 1), hvilket aktuellesag drejer sig om.Det fremgår af en anden bestemmelse i funktionærloven (§ 2 a, stk. 2), at en funk-tionær, som er berettiget til folkepension, mister kravet på fratrædelsesgodtgørelse.I praksis fortolkes bestemmelsen sådan, at retten til fratrædelsesgodtgørelsen bort-falder, selv om funktionæren fortsætter på arbejdsmarkedet, og selv om funktionæ-ren har opsat sin folkepension. Af den grund afviste sagsøgte at udbetale A en fra-trædelsesgodtgørelse.Sagsøger, A, var på opsigelsestidspunktet over 65 år og derfor berettiget til folke-pension, idet A dog med virkning fra sin 65 års fødselsdag den 24. november 2009havde opsat sin folkepension til udbetaling på et senere tidspunkt med et højere be-løb.Sagsøger, A, begrunderbl.a.sit påståede krav på fratrædelsesgodtgørelse med,

at reglen om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse, hvis den afskedigede funktionærhar nået folkepensionsalderen, udgør direkte forskelsbehandling af ældre funktio-nærer, hvilket strider mod EU-rettens forbud mod diskrimination på grund af alder,at forskelsbehandlingen af ældre funktionærer over 65 år ganske vist kan forfølgeet lovligt formål, men at der mangler proportionalitet mellem på den ene side for-målet med bestemmelsen og på den anden side midlet, der anvendes til at opnåformålet, hvorved alle funktionærer med dansk indfødsret over 65 år mister rettentil fratrædelsesgodtgørelse, selv om de pågældende ikke benytter sig af retten til atgå på folkepension,at ældre funktionærer over 65 år fratages en økonomisk ydelse af en væsentlig stør-relse, som de pågældende har optjent ret til gennem deres ansættelse hos en ansæt-telse, ogat forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigelsesdirektivethar en sådan karakter, at danske domstole skal anvende princippet direkte i sagermellem borgere.Heroverfor har sagsøgtebl.a.gjort gældende:at reglen om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse, hvis den afskedigede funktionærhar nået folkepensionsalderen, ikke udgør forskelsbehandling i strid med EU-retten, idet reglen ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, således somdette er defineret i beskæftigelsesdirektivet,at den ulige behandling er afhængig af, om retten til folkepension er opnået og så-ledes ikke er afhængig af en bestemt alder alene,at reglen om ret til godtgørelse har til formål at mildne overgangen til anden be-skæftigelse for funktionærer, der opsiges af arbejdsgiveren,at dette beskyttelsesbehov ikke er til stede, når funktionæren har opnået ret til atmodtage offentlig betalt forsørgelse i form af folkepension,at der for funktionærer, der har opnået en alder, hvor de kan oppebære folkepensi-on, derfor ikke længere er noget beskyttelseshensyn, når henses til det hensyn, derligger til grund for reglen om udbetaling af en godtgørelse for at medvirke til atmildne overgangen til andet erhverv, når funktionæren bliver opsagt af arbejdsgi-veren,at bestemmelsen er”objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden forrammerne af den nationale ret”og således opfylder kravene i beskæftigelsesdirek-tivets artikel 6,at en funktionær, der vælger at udsætte (opsætte) sin folkepension opnår en øko-nomisk fordel ved, at folkepensionens løbende ydelse hæves proportionalt i forholdtil længde af den periode, i hvilken den udsættes, og

at retten til godtgørelse ikke er en optjent og ubetinget ret, men kun en ydelse, derkommer til udbetaling, hvor funktionæren opsiges af arbejdsgiveren og er i en så-dan situation, at der er et behov for at mildne overgangen til anden beskæftigelse.Dette sidste er ikke tilfældet, når retten til folkepension er opnået.Tvisten i hovedsagen drejer sig således om, hvorvidt EU-rettens forbud mod for-skelsbehandling på grund af alder, betyder, at der ikke kan opretholdes en regel,hvorefter en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget samme sted i mere end12 år, men som afskediges, fortaber sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis funkti-onæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folkepension.Østre Landsret har til brug for den videre behandling af sagen stillet et præjudicieltspørgsmål til EU-Domstolen:Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 iRådets direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at det er til hinder for, at en med-lemsstat opretholder en retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved opsigel-se af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12,15 eller 18 år, ved funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende tilhenholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skaludbetales, hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folke-pension?Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål har væsentlig betydning for regulerin-gen af det danske arbejdsmarked, herunder funktionærlovens regel om fratrædel-sesgodtgørelse i tilfælde af, at folkepensionsalderen er nået.3.Forholdet til Ole Andersen dommen samt Toftgaard dommenProblemstillingen om bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse har tidligere væ-ret vurderet af EU-Domstolen i Ole Andersen-sagen (C-499/09). Sagen handledeom, hvorvidt man kunne afskære funktionærer fra fratrædelsesgodtgørelse i tilfæl-de af afskedigelse, hvis de havde ret til en arbejdsmarkedspension. I Ole Andersen-sagen kom EU-Domstolen frem til, at det kun var, når funktionæren ikke fortsattesin erhvervsmæssige karriere, at man kunne undlade at udbetale fratrædelsesgodt-gørelse.Ole Andersen-sagen adskiller sig imidlertid fra aktuelle sag, idet den aktuelle sagvedrører bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse, når man har ret til en offent-lig ydelse, nemlig folkepension. De to situationer er derfor forskellige. Der kanblandt henvises til, at EU-Domstolen flere gange tidligere har accepteret nationalebestemmelser om pligtmæssig fratræden, når denne er sammenfaldende med folke-pensionsalderen.En anden sag, som kunne blive inddraget i EU-Domstolens behandling af dennesag, er Toftgaard (C-546/11), der var en dansk sag, som handlede om retten til rå-dighedsløn efter tjenestemandsloven. I Toftgaard-sagen var en tjenestemand blevetafskåret fra sin ret til rådighedsløn, fordi han på afskedigelsestidspunktet havde nå-et folkepensionsalderen. EU-Domstolen kom frem til, at bestemmelsen om at af-skære tjenestemanden fra ret til rådighedsløn - alene fordi tjenestemanden har nået

folkepensionsalderen – gik videre end nødvendigt, idet den automatisk udelukkerde tjenestemænd, der har ret til alderspension, fra retten til rådighedsløn.Det kan være nærliggende at drage en parallel mellem Toftgaard-sagen og nærvæ-rende sag, idet de begge handler om bortfald af en rettighed under henvisning til, atretten til folkepension er opnået. De to sager adskiller sig imidlertid fra hinanden,idet den ene sag (Toftgaard-sagen) vedrører retten til rådighedsløn (i 3 år) for tje-nestemænd, mens nærværende sag vedrører en fratrædelsesgodtgørelse for funktio-nærer på et beløb svarende til op til 3 måneders løn. De to situationer er derfor for-skellige.4. Regeringens stillingtagen