BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 107: SFI rapport af 16/12-2013: Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelse

INTEGRATION AF BEHANDLING OG SOCIAL INDSATS OVER FOR PERSONER MEDSINDSLIDELSE. EVALUERING AF SEKS FORSØG.Afdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens styregruppe:Anna Jin Rolfgaard, Social-, Børne- og Integrationsministeriets departementBrith Alleslev, SocialstyrelsenLouise Avnstrøm, Sundhedsministeriets departementAnders Bildsøe Lassen, Implement Consulting GroupISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-220-9e-ISBN: 978-87-7119- 221-6Layout: Hedda BankForsidefoto: ColourboxOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

FORORDDenne rapport evaluerer på opdrag af Socialstyrelsen et forsøg med inte-gration af behandling af og social indsats over for mennesker med sinds-lidelse. Evalueringen er gennemført af de videnskabelige assistenter Rik-ke Nøhr Brünner, Maria Røgeskov, Winnie Alim, Anna Lanken Rasmus-sen og Sine Grønborg Knudsen, mens Signe Ørkeby Gregersen, SineKirkegaard Nielsen, Maj Bjerre, Line Mehlsen, Asuvini Selladurai og Si-grid Trier Grønfeldt har medvirket som studentermedarbejdere, og seni-orforsker Steen Bengtsson har ledet evalueringen. KommunikationschefUlla Haahr og kommunikationsmedarbejder Trine Jørgensen, har ståetfor såvel intern som ekstern kommunikation.Implement Consulting Group har varetaget procesvejledningen iprojektet. Seniorkonsulent Anders Bildsøe Lassen, Michael Daugbjerg,Anne-Mette Bang Termansen og Sidsel-Marie Winther Prag har fungeretsom proceskonsulenter for de lokale forsøg. Seniorkonsulent AndersBildsøe Lassen har været leder af det samlede projekt, mens SFI har haftansvaret for undersøgelserne og evalueringen af forsøget.Projektet er finansieret af satspuljemidler. Der har været nedsaten styregruppe med repræsentanter for Social-, Børne- og Integrations-ministeriets departement, Socialstyrelsen og Sundhedsministeriets depar-tement og en større faglig følgegruppe, som har repræsenteret fagkund-skab såvel inden for psykiatri og psykosocial indsats som inden for

RESUMÉIntegrerede Forløb består af seks forsøg med integration af kommunensog regionens indsats i forhold til mennesker med sindslidelser. Forsøgs-programmet har været meldt bredt ud, og der er etableret meget forskel-lige forsøg. De seks forsøg spænder over tre områder: børn, voksne ogforebyggelse.En integreret indsats forstås her som en indsats, der er planlagt ifællesskab af region og kommune. Den kan indeholde mere eller mindrekonkret samarbejde og støtte sig på en form for fælles ledelse, fx en lederfra regionen og en fra kommunen.På børneområdet ligger det meste af indsatsen hos kommunen,og kommunen og regionen har klart adskilte roller. Regionen kommerisær ind i udredningsforløbet, og det er her, integrationen i de to forsøgpå børneområdet primært finder sted. De to forsøg ligner i øvrigt hinan-den meget.Integration af indsatserne over for voksne er en mere komplice-ret sag. Her kan der være mange langvarige indsatser fra begge sider. Derer en mindre klar rollefordeling, ligesom mange typer indsatser foretagesbåde af region og kommune, og de samme faggrupper findes begge ste-der. Forsøg med integration af indsatser kan skrues sammen på mangemåder. Tre af forsøgene er på dette område. Et forsøg integrerer isærbostøtten og et opsøgende team, et andet tager sit udgangspunkt i meto-

den Åben Dialog og integrerer indsatser for personer, der er i kontaktmed både psykiatri og jobcenter, mens det tredje tager sit udgangspunkt iet fælles team, som tilrettelægger et integreret forløb, som kan kombinereregional og kommunal indsats også i tilfælde, hvor borgeren som ud-gangspunkt kun har kontakt med én af disse instanser.Det sjette forsøg i Integrerede Forløb er et forsøg på at standseen mulig udvikling af psykisk lidelse gennem samtaler, som en regionalog en kommunal medarbejder sammen står for.Fire af forsøgene kombinerer således indsatser, som region ogkommune allerede står for i forhold til borgeren, og gør disse indsatser tilen helhed, mens to af forsøgene også samarbejder om borgere, som kunen eller ingen af disse instanser har at gøre med, og i den forbindelse åb-ner mulighed for, at også den anden instans kommer ind i billedet.RESULTATER

Alt i alt viser de tre forsøg med integration af indsatser over for voksne,at der er mening med at integrere indsatser, og de finder tre måder atintegrere på, som alle fungerer. Integration betyder, at parterne kan ar-bejde efter samme plan og benytte hinandens iagttagelser, og på den må-de kan man tilrettelægge en mere hensigtsmæssig samlet indsats. Hvisintegrationsmodellen åbner mulighed for det, kan integration også betyde,at begge instanser oftere inddrages i samarbejdet.I de to forsøg på børneområdet oplever medarbejderne, at dersker en integration, idet de i højere grad oplever indsatsen i forsøget somplanlagt i fællesskab, sammenlignet med tidligere. De oplever også ind-satsen som mere sammenhængende og i højere grad under samme ledel-se. Forældrene giver udtryk for, at de bliver meget bedre til at forstå de-res barn og klare konflikter med barnet, og de er mindre frustrerede efterforløbet. I det ene af forsøgene bliver forældrene mindre bekymrede ogser mere positivt på deres barns situation efter forløbet, mens det andetforsøg ser ud til at have givet forældrene større erkendelse af, at deresbarn fejler noget.De to forsøg viser, at integration af kommunens og regionensindsats omkring udredningsforløb for børn fungerer godt. Undersøgelserkan foretages sammen, information udveksles og møder holdes sammenmed bedre resultat. Noget dobbeltarbejde undgås, og økonomiberegnin-ger peger da også på, at det ikke bliver dyrere.

Forsøgene på voksenområdet spænder fra det ganske snævre –opsøgende team og bostøtte – til det helt brede, der ikke blot omfatterafdelinger, som i udgangspunktet har med en borger at gøre, men ogsååbner for inddragelsen af andre instanser. De tre forsøg er forløbet for-skelligt. Det førstnævnte kom fx først rigtig i gang ret sent i perioden,bl.a. fordi også det opsøgende team var et forsøg, som medarbejderneskulle orientere sig i.I forsøgene på voksenområdet oplever medarbejderne ligeledes,at der sker en integration, idet indsatsen i højere grad er planlagt i fælles-skab af region og kommune. De oplever også i højere grad, at indsatser-ne hænger sammen, og at de er forankret i en fælles ledelse. Også i detforsøg, der kom sent i gang, har medarbejderne denne oplevelse. Et an-det af forsøgene viser dog kun en lille forandring i medarbejdernes vur-deringer, men det er, fordi de her har oplevet stor sammenhæng og inte-gration i forvejen. Her har man også en tradition for samarbejde mellemkommune og region.Borgerne i forsøgene på voksenområdet får det meget bedre vedat deltage. Før og efter forsøget de stilling til en række spørgsmål, somhandler om, at de har mod på livet, er tilfreds med det og finder hverda-gen meningsfuld, at de tror på deres ressourcer og kan håndtere deresproblemer, og at de kan klare sociale sammenhænge og har et godt soci-alt netværk. Deres svar på alle disse spørgsmål er langt oftere positivtefter forsøget, sammenlignet med hvad de var før forsøget.En integreret indsats ser ikke ud til at blive dyrere end den ind-sats, der ellers ville være ydet. Tværtimod tyder beregning af omkostnin-ger på, at den snævre integration kan gøre omkostningerne lidt mindre,mens den brede kan gøre dem en del mindre, sammenlignet med denindsats, der ville være sket uden integration.Det forebyggende forsøg er det, som borgerne mener, de har få-et mest gavn af. Det hænger formentlig sammen med, at dette forsøgsætter ind over for borgere, der er udsat for et stort pres i øjeblikket,men som relativt let kan hjælpes til at få overblik over deres situation. Deandre forsøg har at gøre med borgere, som har en psykiatrisk diagnoseog dermed er i en mere alvorlig situation.Det er svært at vurdere en forebyggende indsats, fordi der ikkevar nogen indsats før at sammenligne den med. Omkostningsberegnin-gen viser, at omkostningerne i de fleste tilfælde er ganske lave, så alt ty-der på, at man også her har fundet en fornuftig model.

Når integreret indsats skal implementeres, er opbakning fra ethøjt niveau af ledelse både i region og kommune vigtig. Engagement frade to medarbejdergrupper er ligeledes vigtig. Projektet fik etableret detteengagement ved at medarbejdergrupperne til indledning samarbejdedeom kortlægning af den borgergruppe, som var udset til målgruppe forforsøget. Det gav samtidig et borgerfokus fra starten.Blandt udfordringerne for integration af indsatser er, at medar-bejdergrupper kan have forskellig kultur og menneskesyn, og at der erstore forskelle på strukturen i de to instanser. Erfaringen fra projektetviser, at forskellene i kultur og menneskesyn ikke betyder så meget, nårmedarbejderne først kommer ind i et samarbejde. Derimod bliver for-skelle i struktur ved med at være barrierer. Det gælder fx vanskelighedermed at dele information, forskellig grad af specialisering og anvendelse afbehandlingspakker, og forskellige konteringsregler.BOKS 1De vigtigste resultater om integration af regionens og kommunens indsats overfor mennesker med sindslidelse.•••

Der er evidens for, at en integreret indsats er bedre for borgeren end en opdelt, og forsøgenetyder på, at den ikke er dyrere (Bengtsson & Gregersen, 2013).Integration af PPR’s og børnepsykiatriens udredning af børn giver mere sammenhæng forforældrene og vurderes som bedre af medarbejderne, og den gør ikke udgifterne større.Integration af indsatser over for borgere, der modtager ydelser fra både kommune og regi-on, giver en indsats som hjælper på borgernes situation, som de selv vurderer den, vurderessom bedre af medarbejderne og synes ikke at gøre udgifterne større. Denne form for inte-gration giver mulighed for at spare dobbeltfunktioner og skabe større sammenhæng forborgeren.Integration af kommunens og regionens indsats også i tilfælde, hvor de ikke begge er aktive,giver en indsats, som hjælper på borgernes situation, som de selv vurderer den, og som og-så vurderes som bedre af medarbejderne. Den kan være meget anderledes sammensat endden sædvanlige indsats og koste en del mindre. Denne form for integration giver mulighedfor at bruge indsatserne på en ny måde og synes at være mere lovende end den førnævnte.Forløbskoordinatoren har haft en vigtig funktion med at skabe sammenhæng i forløbene.Forsøgene har ofte været foretaget, hvor man har arbejdet med integration i forvejen.Forsøgene i Integrerede Forløb er startet op med, at medarbejdergrupperne sammen harforetaget en kortlægning af målgruppen for forsøget. Dette har givet et borgerfokus frastarten af forsøget og har desuden betydet, at der er blevet lagt grund til et godt samarbej-de. De positive resultater i forsøgene kan til dels have deres baggrund i dette forhold.

Der er foretaget spørgeskemaundersøgelser før og efter forløbetblandt borgere og medarbejdere, der har deltaget i forsøgene. Der erendvidere udarbejdet forløbs- og omkostningsskemaer for borgere, derhar deltaget. Hvor det har været muligt for projektlederne at definerekontrolgrupper, er der endvidere udarbejdet forløbs- og omkostnings-skemaer for dem. Der er ligeledes indsamlet et kvalitativt materiale vedinterview med medarbejdere og projektledere i forsøgene og gennemdeltagelse i møder i forsøgene, ligesom der indgår forskellige skriftligematerialer fra forsøgene.Svarprocenterne har desværre ikke været så høje som forventet.Det har været vanskeligt for medarbejderne at få indsamlet de nødvendi-ge data. Det har samtidig vist sig vanskeligt for medarbejderne at foreta-ge de nødvendige økonomiske registreringer for forløbene, og især påforløbene i kontrolgrupperne.RAPPORTEN

Rapportens kapitel 1 indeholder en definition af begrebet ”integration”.Evalueringen af hvert enkelt af de seks forsøg sker i kapitel 2. Først de toforsøg med integration af udredningsforløb på børneområdet, så de tre,der integrerer regionens og kommunens indsats over for voksne og tilsidst forsøget inden for det forebyggende område.For hvert af de seks forsøg redegøres for dets baggrund, indhold,forløb og resultater for borgerne. Endvidere gengives medarbejdernesvurdering af forsøget, og en vurdering af, om intentionerne med forsøgeter nået samt en omkostningsberegning.Derefter ser rapporten på de seks forsøg samlet. Kapitel 3 træk-ker de generelle resultater fra medarbejdernes vurdering af forsøgene ogintegrationens betydning for borgerne op. Kapitel 4 tager problematik-ken om implementering af integration op, mens kapitel 5 ser generelt påomkostningsberegningerne. Endelig redegør kapitel 6 for den række un-dersøgelser, som danner grundlag for evalueringen.

Indsatsen over for mennesker med sindslidelse indeholder mange dele,som benytter forskellige typer medarbejdere, og som derfor må organise-res hver for sig. De angår imidlertid den samme borger, og derfor må deren koordinering til. Undertiden må der mere end koordinering og sam-arbejde til, da medarbejderne fra flere indsatser må arbejde mere direktesammen om en fælles indsats – en integreret indsats. Integration skerikke af sig selv, blot fordi der er behov for det. Tværtimod er der centri-fugale kræfter, der trækker den anden vej (boks 1.1).Forskningslitteraturen om integration definerer kun sjældent be-grebet. Nogle af de få definitioner betoner, at integration både omfatterden indholdsmæssige og organisationsmæssige side af indsatser, og atformålet er at skabe sammenhæng og samarbejde mellem sektorerne meddet mål at skabe bedre kvalitet af indsatsen og mere tilfredshed hos bor-gerne (Kodner & Spreeuwenberg, 2002). ”Integration” er i denne sam-menhæng et relativt begreb, som står for, at de pågældende indsatser iforsøget erplanlagt mere samlet,end de hidtil har været, og i højere grad ergjort til en enhed.

Kavanagh & Connolly (2009) skelner mellem tre måder at samordne be-handlinger på: sekventiel, parallel eller integreret behandling. Sekventielbehandling (i Danmark ofte kaldet ”stafetmetoden”) vil sige, at behand-linger efterfølger hinanden, mens parallel behandling vil sige, at de fore-går samtidigt. Integreret behandling betyder, at indsatsen ikke blot er enkombination af indsatser, men i stedet er tilrettelagt som én behandling,der rummer elementer fra de indsatser, der skal smelte sammen. Det erdog uklart i artiklen, om der efter forfatternes mening behøver ske mereend samlet planlægning af indsatsen. Integreret behandling betyder ikkenødvendigvis, at de integrerede indsatser foregår på samme tid.Det sekventielle princip betegner Kavanagh & Connolly somfarligt, hvis forskellige instanser står for behandlingerne, for så kan denene instans forlange, at den andens behandling er foretaget først, og denanden instans forlange, at den enes indsats er foretaget først med detresultat, at intet kan komme i gang. Parallel behandling af forskellige in-stanser har den risiko, at instanserne gennemfører tiltag, der modarbejderhinanden, eller at de to behandlinger tilsammen kræver for stor en ind-sats af borgeren. De nævnte ræsonnementer gør det tydeligt, at Kava-nagh & Connolly (2009) med integration først og fremmest tænker på, atde to indsatser erplanlagttil at udgøre en helhed, mens udførslen af dem ipraksis kan foregå på mange måder.I øvrigt indeholder den internationale litteratur om integration afbehandling af og sociale indsatser over for mennesker med sindslidelserikke meget, der bidrager til definition af begrebet ”integration” i dennesammenhæng. De fleste af de udførte forsøg handler om betydningen afat kombinere konkrete indsatser af den ene og den anden art, men for-holder sig ikke til begrebet integration som sådant. Litteraturen benytter

udtryk som ”integrated treatment” (Jeppesen m.fl., 2005) og beskriver,hvad det vil sige i de enkelte, konkrete forsøg uden at forsøge at indkred-se et generelt begreb om integration.Der kan skelnes mellem funktionel, tidsmæssig og organisatoriskintegration. Funktionel integration vil sige, at instanserne arbejder medsamme indsats efter en fælles plan. Tidsmæssig integration betyder hertil,at dette arbejde sker på samme tidspunkt, således at personalet beggesteder ser borgerne sammen. Organisatorisk integration betyder, at derendvidere er tale om en samling af de to organisationer i én fælles organi-satorisk form. Funktionel integration svarer således til Kavanagh & Con-nollys definition, mens de næste to begreber betegner stærkere formerfor integration.Integration er imidlertid ikke blot integration, det er også inte-grationaf specifikke indsatser.Som udgangspunkt handler Integrerede For-løb om integration afbehandlingogsocial indsatsover for mennesker medsindslidelser. Der er imidlertid flere former for behandling, flere formerfor social indsats og flere former for sindslidelser, hvilket betyder, at in-tegration af behandling og social indsats i praksis kan være rigtig mangeforskellige ting. Dertil kommer, at Integrerede Forløb har udviklet sig iforsøgsperioden, således at det også er kommet til at handle om andreformer for integration. Det har således vist sig, at integration af indsatsenfra flere kommunale afdelinger internt i en kommune kan være lige sånødvendig som integration af indsatser fra region og kommune.Integration mellem sociale indsatser er et problem, der kendesfra mange især kontinentale lande i Europa, hvor indsatserne kommer fraforskellige organisationer og derved danner et fragmenteret system(Leichsenring, 2004). Leichsenring vurderer, at Danmark har den højestegrad af integration, idet de sociale indsatser her for størstedelens ved-kommende er samlet i kommunen. Men der er alligevel et integrations-problem, fordi indsatserne er organiseret med forskellige administratio-ner. Løsning af det kræver et nært samarbejde mellem udførere og ikkeblot den samordning på højere ledelsesplan, som den fælles placering ikommunen giver, og dette samarbejde må sikres gennem en form forformelle strukturer.Integration kan ske på to forskellige niveauer: et kommunikati-onsmæssigt og et indholdsmæssigt niveau: Der er tale om etkommunikati-onsmæssigt problem,hvis instanserne, fordi de ved for lidt om hinanden oghinandens område, og fordi de ikke har undersøgt det konkrete problem

i fællesskab, afgiver signaler, der går i hver sin retning, og som derfor gørborgeren usikker. Der er tale om etindholdsmæssigt problem,hvis den kon-krete borger har behov for en indsats, der både består i behandling, derbygger på en diagnose og i rehabilitering, der bygger på kendskab til densociale situation.Kommunikationsmæssige problemer kan overvindes ved at ska-be rammer for den nødvendige kommunikation mellem medarbejder-grupperne, men hvis dette ikke sker, skaber det både usikkerhed og util-fredshed hos borgeren, som nemt efterlades med det indtryk, at hun ellerhan ikke har fået den bedste behandling. Løsning af kommunikations-mæssige problemer foregår ved, at instanserne, der integrerer deres ind-satser, udveksler information indbyrdes, således at de har samme grund-lag for at tage stilling, inden de møder borgeren.De indholdsmæssige problemer handler ikke om, hvad instan-serne siger, men i højere grad om, hvad de gør. De handler fx om det,der kan vindes ved, at behandlerens behandlingsplan og bostøttens pæ-dagogiske plan forenes i en fælles plan, eller at jobcentret får støtte til atfinde en indsats, borgeren har brug for og kan få glæde af i stedet for atstille borgeren bagest i køen på grund af sindslidelsen eller ved, at social-afdelingen har et kvalificeret grundlag for at afgøre, om en speciel ydelseskal fortsætte.Integration kan ske i to dimensioner. Der kan være tale om mereeller mindre konkret samarbejde mellem medarbejdergrupper. Eller derkan være tale om, at integrationen også omfatter organisationernes ledel-sesstrukturer. Det første vil sige, at integration sker ved et samarbejdemellem dele af forskellige organisationer, som ikke er formaliseret. Detsidste vil sige, at der dannes en eller anden form for fælles organisatoriskstruktur. En fælles struktur vil være en mere stabil form for integrationend et samarbejde, der blot er etableret på lavere plan mellem dele af for-skellige organisationer. Uden fælles struktur vil integrationen være truet,så snart de deltagende organisationer skal restrukturere.Denhøjestegrad af integration forekommer, når to funktionerbliver udført af samme person og er blevet gjort til en del af samme fag.Enhøjgrad af integration er til stede, når to funktioner udføres af perso-ner, der er medlemmer af samme team. Men selv i et overskueligt teamoptræder problemet med integration. Det fremgår af Tom Burns’ be-greb ”ægte tværfaglighed” (Burns m.fl., 2007). Selvom et team er tvær-fagligt, udfolder det ikke nødvendigvis alle potentialerne i tværfaglighed.

Integration er mange ting, afhængigt af hvilke indsatser der er taleom at integrere.Integration omfatter typisk behandling og social indsats. Men inte-gration af andre indsatser kan også være aktuel, fx af udredningsak-tiviteter eller af flere former for social indsats.Integration er et relativt begreb: Så længe der er tale om indsatser fraflere personer og fagligheder, kan man tale om mere eller mindre in-tegration af disse.Et minimumskrav, for at der er tale om integration, er, at indsatser-ne er planlagt som en helhed.Integration kan ske i to dimensioner: Indsatserne kan flettes sam-men på udførerplan, og der kan etableres organisationsstrukturer,der støtter en integreret indsats.Integration må blive en del af organisationerne for at være holdbar,og personalet må løbende aktivere den, for at den kan forblive le-vende.Idet indsatser over for mennesker med sindslidelse kun har mening,hvis borgerne selv aktivt medvirker i disse, er det et centralt forholdved integration, om indsatserne kommer til at hænge sammen forborgerne.

elementer som netværksarbejde og psykoedukation, og at forhold sombolig og beskæftigelse indgår. Sammenhængen mellem den sociale ogden behandlingsmæssige indsats får derfor også voksende opmærksom-hed. Et par reviews vurderer integration mellem sundhedsindsats og so-cial indsats i almindelighed (Cameron & Lart, 2003; Brown m.fl., 2003).De når frem til nogenlunde de samme resultater.Begge konstaterer, at selvom det er almindelig anerkendt, at in-tegration har gode virkninger, er der kun lidt evidens herfor. De når fremtil, at integreret indsats betyder, at borgeren hurtigere får visiteret denrigtige hjælp. Indsatsen bliver forbedret gennem bedre udveksling afkommunikation og bedre forståelse af hinandens meddelelser. Servicenbliver mere tilgængelig, kvaliteten bedre, borgeren mere tilfreds og om-kostningerne mindre. Litteraturen indeholder dog også advarsler mod atintegrere. Dette er kun hensigtsmæssigt for nogle typer indsats, ikke foralle (Leutz, 1999).Forskningsoversigten, som er udarbejdet i forbindelse med Inte-grerede Forløb (Bengtsson & Gregersen, 2013), viser ganske entydigt, aten integreret indsats over for mennesker med sindslidelser frembringerflere af de ønskede effekter end en opdelt indsats. Oversigten ser bl.a. påindsatser med medikamentel behandling, kognitiv-behavioristisk terapi,opsøgende team, bostøtte, botilbud og supported employment og finderi alle disse tilfælde, at integration af indsatserne er en klar fordel. Når detgælder behandling mod stofmisbrug, er der imidlertid kun fundet evidensfor, at denne behandling skal ske sideløbende med andre indsatser overfor mennesket med sindslidelse og ikke for, at indsatserne nødvendigvisbehøver at være mere integrerede end dette.Noget af den stærkeste evidens findes på området opsøgendeteam, hvor Tom Burns m.fl. (2007) endvidere har belyst vigtigheden afde enkelte elementer i disse teams funktion. Burns m.fl. viser ved hjælpaf en meta-regression, at de to vigtigste elementer i de opsøgende teamer, at en socialarbejder med kompetence til at bevilge er del af teamet, ogat teamet er opsøgende og udfører den største del af sit arbejde uden forkliniske omgivelser og i borgerens eget miljø. Tre andre elementer harogså påviselig betydning: at en psykiater er en del af teamet, at arbejds-formen er ægte tværfaglig, og at personalenormeringen er således, at an-tal borgere per behandler højst er 20.Selvom struktur og arbejdsform hos de danske opsøgende team(OP-team) adskiller sig en del fra de netop nævnte punkter, har Aagaard

& Müller-Nielsen (2011) også fundet evidens for effekten af dem. Foreksempel kan det nævnes, at de danske OP-team ikke hidtil har omfattetden sociale indsats, undtagen i få specielle tilfælde som fx team, der ar-bejder med hjemløse (Benjaminsen, 2013).I de skandinaviske lande har der gennem en årrække været storinteresse for metoden Åben Dialog, som egentlig er udviklet til behand-ling af psykoser, men som også kan være et godt udgangspunkt for inte-gration af behandling og social indsats. Der er imidlertid kun svag evi-dens for effekten af denne metode (Seikkula m.fl., 2006).

Der er tale om tre forskellige områder med forskellige indsatser fra regi-on og kommune, hvor mulighederne for at integrere indsatser er forskel-lige. For børn og unge sker behandlingen mest i kommunen, og samar-bejdet mellem region og kommune er derfor i hovedsagen afgrænset tilden relativt kortvarige udredningsfase, som foregår i den regionale psyki-atri. De to første forsøg, der skal omtales – Fælles på Tværs og DenTrygge Vej – er begge på børneområdet.De tre næste forsøg – Psykiatriens Hus, Effektiv indsats for deunge voksne og Psynergi – integrerer indsatser på voksenområdet. Pådette felt er der ofte tale om mere kontinuerte indsatser såvel fra region

som fra kommune. Regionen og kommune yder på nogle punkter desamme former for indsatser, fx samtaler, terapi, social træning, socialrådgivning og Åben Dialog. Det kan gøre det lettere for medarbejderneat arbejde sammen, mens vanskeligheden kun ligger i systemerne.Endelig er der tale om en helt tredje situation, når der etableresen ny indsats af forebyggende karakter. Her er der ikke noget samarbejdei forvejen, så spørgsmålet er kun, om indsatsen fungerer godt, og om deto myndigheder er villige til at samarbejde om den. Det sidste forsøg iIntegrerede Forløb, vi beskriver her – På Sporet af en Løsning – repræ-senterer en helt ny indsats, som region og kommune iværksætter sam-men. Her er således ikke tale om integration af indsatser, men om en ny,integreret indsats.Afsnittene om de seks forsøg starter med et afsnit om forsøget,dets baggrund, den fornyelse det repræsenterer, dets målgruppe og detsindhold, praksis før forsøget og dets forløb. I den forbindelse bemærkesdet, hvis praksis i forsøget kommer til at afvige fra den beskrivelse, mangår ud fra. Dernæst fortsættes med resultater for borgere, medarbejder-nes vurdering, om forsøget lever op til intentionerne, og resultatet forøkonomiberegningen. Der kommer samtidig med denne rapport meredetaljerede metodebeskrivelser for det enkelte forsøg, som er udarbejdetaf Implement.Forsøgene blev fra starten af projektet opfordret til ikke at be-nytte de særlige forsøgsmidler til ordinær drift, men lade dem gå til desærlige aktiviteter, der var forbundet med at starte forsøget, som fx udar-bejdelse af forsøgsprojektet, uddannelse til medarbejdere, kick-off semi-nar og lignende ting.

logiske Rådgivning (PPR) og BUC havde hver deres roller, ligesom defleste andre steder i landet, men et særligt samarbejde var ikke indledt.Det betød, at region og kommune undersøgte og stillede spørgsmål omde samme ting, og forældrene oplevede en mangel på sammenhæng iindsatsen.Det nye:Forsøget går ud på, at PPR og BUC samarbejder mere integreretundervejs om udredning af barnet, at PPR er med under hele forløbet,og derfor kan påtage sig en mere specifik vejledende og koordinerendefunktion, samt at kommune og region i højere grad deler deres viden,således at den specialiserede BUC-viden også bliver et aktiv i PPR’s fo-rebyggende og inkluderende ramme. I enkelte tilfælde kommer henvis-ningen dog fra en anden kommunal medarbejder, fx en sagsbehandler,som så indtager den rolle, PPR ellers har. Hovedmetoden er ”Udredningpå Tværs”. Derudover indeholder forsøget også ”Konsultation påTværs”, en rådgivningsfunktion, som sigter på tidlig identifikation ogkvalificering af henvisninger til BUC. Forsøget har i sit sidste år ansat enbørnepsykiatrisk konsulent med stor sygehuserfaring i kommunen. Min-dre elementer i forsøget er ”Temamøder på Tværs” og ”Forældregrupperpå Tværs”.Målgruppe:Målgruppen for Fælles på Tværs er samtlige børn mellem 7 og13 år, som Randers Kommune overvejer at henvise (Konsultation påTværs) eller faktisk henviser til BUC, og som afsnit C på BUC udrederambulant (Udredning på Tværs). Muligvis vil forsøget udvide målgrup-pen til også at omhandle børn, som andre afsnit udreder.Forsøgets indhold:Metoden ”Udredning på Tværs” udpeger først en for-løbskoordinator, i de fleste tilfælde PPR-psykologen. Denne går sammenmed en BUC-medarbejder på hjemmebesøg, og de afholder dereftersammen et indledende netværksmøde med forældrene samt socialrådgi-ver og pædagogisk personale på barnets skole. Formålet er at signalere, atdet er en fælles opgave med et fælles tværsektorielt ansvar, at danne etfælles vidensgrundlag og at udarbejde en fælles handleplan for forløbet,indtil resultatet af udredningen foreligger. I denne periode udreder BUCsom sædvanligt barnet efter behov, og kommunen iværksætter et eventu-elt tiltag med baggrund i handleplanen. Når BUC’s udredning er klar,giver de tilbagemelding til forældrene, og derefter holder de medvirkende

fagfolk fra BUC og kommunen et fagligt dialogmøde, hvor de orientererhinanden om konklusionerne samt drøfter forskellige muligheder for atimødekomme de pædagogiske, psykologiske og sociale behov, somBUC’s udredning måtte afdække. Dermed er de klædt på til det afslut-tende handleplansmøde, hvor de i fællesskab med forældrene formulereren plan for, hvad de herefter vil gøre.Samarbejdsmodellen er udviklet med afsæt i en praksis, der vargældende i et ganske lille delafsnit på et af skolebarnsafsnittene i BUC ogmed kun én kommune. BUC betjener samtlige kommuner i RegionMidtjylland. Selvom andre afsnit har en anden praksis, vil det dog værerelevant at uddrage de bærende ideer og metodeelementer, der kan bi-drage til at kvalificere de kommende sundhedsaftaler.De bærende ideer i forsøget har været: 1) Den specialiserede vi-den er gjort anvendelig i det kommunale arbejde med barnet; 2) den spe-cialiserede viden er anvendt både forebyggende, diagnosticerende, be-handlende og opfølgende, ligesom PPR’s viden er anvendt af regionen; 3)forløbskoordinator og tydeligt fælles ansvar i hele forløbet skaber sam-menhængskraft; 4) øget tilgængelighed og forventning om vidensdelingmellem sektorerne og 5) region og kommune etablerer et reelt og lige-værdigt arbejdsfællesskab om den fælles arbejdsopgave.Praksis før forsøget:Sædvanlig praksis inden forsøget var en sekventiel mo-del, hvor PPR henviste til BUC. BUC foretog besøg hjemme hos famili-en, BUC indhentede oplysninger fra de forskellige kommunale instanser,og BUC drog en konklusion. Det hele sluttede med et fælles møde mel-lem BUC, kommunen og forældrene. Problemet med dette sidste mødevar, at det kunne have som resultat, at forældre blev utilfredse og utrygge.Da BUC på den ene side var de eneste, der var forberedte til mødet, menpå den anden side ofte vidste for lidt om de kommunale tilbud, kunnedet nemt komme til at se ud, som om BUC anbefalede noget, somkommunen ikke var villig til at leve op til. Det virkede uprofessionelt ogvar utryghedsskabende, at parterne diskuterede og havde forskelligesynspunkter på, hvad der var den bedste løsning, mens forældrene hørtepå det.Forløb:I forbindelse med forsøget har Fælles på Tværs afdækket et andetcentralt område, der handler om, at børnepsykiatrien kan virke, som omden ikke har viden om de kompetencer og tiltag, der ligger bag en hen-

visning til børnepsykiatrien. Kvaliteten af kommunens undersøgelserrisikerer derfor at blive undervurderet. En anden problematik er denuklare afgrænsning af, hvad der tilhører børnepsykiatrien, og hvad derikke gør.Fidelitet:Fælles på Tværs har en hoveddel kaldet ”Udredning på Tværs”,som er bygget op af otte dele: 1) Udpegning af forløbskoordinator; 2)Hjemmebesøg på Tværs; 3) Indledende Møde på Tværs; 4) Intern BUC-konference; 5) Aktiv Ventetid; 6) Intern Udredning på BUC; 7) FagligtDialogmøde på Tværs og 8) Handleplansmøde på Tværs.I alle forløb i forsøget er der (1) udpeget en forløbskoordinator,ligesom der (2) er gennemført hjemmebesøg på tværs i starten af forløbet.Alle forløbene indbefatter ligeledes (3) indledende møde på tværs, som eret netværksmøde i team V, visitationsteamet. Til sammenligning har kun9 af de 22 børn i kontrolgruppen haft et sådant møde, så det er altså an-vendt betydelig mere i forsøget end i den sædvanlige indsats.Også (4), den interne BUC konference, hvor det afgøres, om etbarn skal udredes yderligere er taget med for alle børnene i forsøget. Desamme 9 børn i kontrolgruppen, som har fået hjemmebesøg og indle-dende møde, har også fået den interne BUC-konference. Derimod kander ikke siges noget om punkt 5, som jo blot udtrykker, at forsøget søgerat udnytte ventetiden. Punkt 6, som er selve BUC-udredningen, får allebørn, men den kan være mere eller mindre omfattende – undertiden be-står den kun i telefonisk tilbagemelding til forældre eller kommune.For to af punkterne på forsøgsplanen, punkt 7 og 8, som er Fag-ligt Dialogmøde på Tværs og Handleplansmøde på Tværs, ses klare afvi-gelser fra den foreskrevne forsøgsplan for to af børnene i forsøgsgrup-pens vedkommende. For disse to børn er de nævnte punkter ikke blevetafviklet – det er kun sket for de øvrige 20 af børn. Disse punkter findesikke for den sædvanlige indsats, så her kan der ikke sammenlignes medderes anvendelse for børn i kontrolgruppen.Alt i alt giver gennemgangen af de forløbsskemaer, som evalue-ringen har benyttet til at beskrive de enkelte borgerforløb, et indtryk af,at forsøget er forløbet i overensstemmelse med sit program.RESULTATER

endvidere med individuelt match defineret en kontrolgruppe af forældre,hvis barn har fået den traditionelle behandling. Denne gruppe er kunspurgt efter barnets forløb.Før forløbet var næsten alle forældrene (94 pct.) bekymrede forderes barns udvikling, og ingen var ikke bekymrede. Efter forløbet var 50pct. stadig bekymrede, men nu gav 42 pct. af forældrene udtryk for, at deikke var bekymrede. Ligeledes er forældrene i mindre grad frustreredeover deres barns situation. Det var langt den største del (88 pct.) før,men kun en tredjedel (33 pct.) efter forløbet. I kontrolgruppen efter dettraditionelle forløb er 83 pct. bekymrede for deres barns udvikling, og 82pct. er frustrerede. Disse tal er signifikant forskellige fra de tilsvarende iforsøgsgruppen på henholdsvis 6 pct.- og 2 pct.-niveauet.Forældrene er endvidere blevet spurgt om, hvordan de vurdererderes egne evner til at håndtere barnets psykiske problemstilling. Herfindes stor forskel på forældrenes vurdering før og efter forløbet i Fællespå Tværs. Et flertal af forældrene mente allerede før forløbet at have engod forståelse for deres barn og dets adfærd, men efter forløbet menernæsten alle forældrene, at de har det. En stor gruppe forældre (41 pct.)mente før forløbet at vide, hvordan de skulle håndtere konflikter medderes barn. Efter forløbet ved mere end fire femtedele det (82 pct.). Detilsvarende tal for kontrolgruppen efter forløbet adskiller sig kun lidt fratallene i forsøgsgruppen.Der er også sket en udvikling i positiv retning, hvad angår bar-nets helbred. Barnets psykiske helbred blev vurderet som meget dårligteller dårligt af 62 pct. af forældrene før forløbet, men efter forløbet vur-derer kun 11 pct. det således. Også barnets fysiske helbred vurderer for-ældrene som betydelig bedre efter forløbet. Og i overensstemmelse medalle de nævnte ting vurderes barnets overordnede trivsel som rigtig godeller god i langt flere tilfælde, og som dårlig i langt færre tilfælde end førforløbet.Det er også lykkedes ganske godt at inddrage forældrene i forlø-bet, så de ikke har en oplevelse af, at udredning og behandling af deresbarn er sket hen over hovedet på dem. 64 pct. har oplevet, at de er blevetinddraget og haft medindflydelse i forhold til deres barns udredningsfor-løb, og 73 pct. at de er blevet inddraget og haft medindflydelse i forholdtil deres barns børnepsykiatriske behandling.

De professionelles vurdering:Medarbejderne vurderer, at forsøget betyderlangt mere integration. Indsatsen er i højere grad planlagt i fællesskab –dette mener 52 procentpoint mere i forsøget, sammenlignet med før.Indsatsen foregår i højere grad samme sted (+ 59 procentpoint), men imindre grad samtidig. Den er oftere forankret under samme ledelse (+39 procentpoint), og alt i alt er det medarbejdernes vurdering, at den ge-nerelle sammenhæng i indsatserne er god i betydelig flere tilfælde i forsø-get, sammenlignet med situationen før (+ 40 procentpoint).Så godt som alle medarbejderne mener sidst i forsøget, at sam-arbejdet med den anden gruppe fungerer godt (+ 60 procentpoint).Langt de fleste mener også, at den anden gruppe har et godt indblik ideres arbejdsgange (+ 58 procentpoint). Der sker ikke nær den sammefremgang i eget indblik i den anden gruppes arbejdsgange, men det erkun fordi, indblikket i forvejen blev vurderet som godt. Endelig sker deren stor fremgang i andelen af medarbejdere, der udtrykker, at udvekslin-gen af information og koordination fungerer godt (+ 41 procentpoint).Næsten alle medarbejdere (83 pct.) giver udtryk for, at forsøgetsforløbskoordinator fungerer godt. Medarbejderne giver ligeledes udtrykfor, at de forskellige møder fungerer godt. Alt i alt tilkendegiver medar-bejderne således, at der med forsøget er tale om en langt højere grad afintegration, og at denne giver et sammenhængende forløb.Lever forsøget op til sine succeskriterier?Fælles på Tværs’ succeskriterier er atstyrke samarbejdet mellem Randers Kommune og BUC og skabe gliden-de overgange. Samarbejdet skal resultere i, at forældre og børn i højeregrad oplever udredningsforløb og indsatser mellem kommune og regionsom sammenhængende og mere overskuelige. Fælles på Tværs skal sikreen hurtig og koordineret indsats for barnet og skabe en oplevelse af etminimum af passiv ventetid samt flere forebyggende indsatser. Samar-bejdet i Fælles på Tværs skal også spille en rolle i udviklingen af tilbud påspecial- og normalskoleområdet og inkluderende nærmiljøer.Medarbejderne i Fælles på Tværs oplever i stor udstrækning, atforsøget lever op til formålet om at skabe en indsats og et udredningsfor-løb, der har en høj grad af sammenhæng og samarbejde mellem RandersKommune og BUC. Medarbejderne mener, at forsøget har været med tilat skabe mere effektive og målrettede forløb med en bedre koordineringmellem undersøgelser og indsatser. De medarbejdere, der har været endel af Fælles på Tværs, har fået en større gensidig faglig tillid. Dette sam-

arbejde betyder, at 76 pct. af medarbejderne vurderer, at Randers Kom-mune og BUC iværksætter gode forløb for børn med børnepsykiatriskeproblemstillinger.Forældrene oplever, at forløbet i Fælles på Tværs er overskueligtog sammenhængende. De mener således alle, at de i høj eller nogen gradved, hvilke medarbejdere de skal kontakte i deres barns sag. I kontrol-gruppen efter forløbet er den tilsvarende andel 56 pct. – en forskel der ersignifikant på 1-procents-niveau. Ligeledes mener 73 pct., at der sjældentsker unødvendige overlap mellem udredninger, undersøgelse og observa-tioner. De fleste forældre vurderer, at ventetiden fra henvisningen tilBUC og til det tidspunkt, hvor undersøgelsen gik i gang, var passende.Medarbejderne har udtrykt bekymring for, om det formøde, som de pro-fessionelle holder om barnets sag inden mødet med forældrene, var etproblem for den åbne dialog og den gennemsigtige indsats. Forældreneer dog positive over for formødet. Alle forældrene (100 pct.) mener i denforbindelse, at det professionelle formøde er nyttigt.Både forældre og medarbejdere oplever, som allerede vist, atFælles på Tværs er med til at forebygge en række psykiatriske problem-stillinger hos børnene.Medarbejderne i Fælles på Tværs vurderer samlet set, at samar-bejdet med det pædagogiske område er bedre i forsøget, end det var førforsøget. PPR i Randers Kommune har ansat en børnepsykiatrisk konsu-lent, der skal hjælpe personalet i skolerne med at udvikle og skabe inklu-derende læringsmiljøer samt udbrede specialviden om børnepsykiatri ipraksis på skolerne i kommunen. Samarbejdet med den børnepsykiatri-ske konsulent vurderes positivt af medarbejdere såvel som forældre.Besvarelserne peger på, at ambitionerne om et forbedret samar-bejde og inklusion af det pædagogiske område i den sociale og behand-lingsmæssige indsats over for børnene, som det er formuleret i succeskri-terierne, er succesfuld. Randers Kommune og BUC’s samarbejde bliveret aktiv i forhold til at udvikle specialtilbud og inkluderende normalskole-og fritidstilbud.

Økonomien i forsøget:De følgende oplysninger om omkostningerne vedFælles på Tværs bygger på 22 børn i forsøgsgruppen og 22 børn i kon-trolgruppen, som projektlederne har matchet individuelt til børnene iforsøgsgruppen på grundlag af køn, alder og diagnose.Figur 2.1 viser priserne i kroner på de 22 forløb for børnene iforsøget. De 9 af forløbene har omkostninger under 10.000 kr., mens deøvrige 13 fordeler sig jævnt mellem omkostninger på 12.000 og 27.000 kr.Den gennemsnitlige pris for et forsøgsforløb er 13.592 kr.Figur 2.2 viser tilsvarende priserne i kroner på de 22 forløb forbørnene i kontrolgruppen. Her er omkostningerne kun ved seks forløbunder 10.000 kr., mens de ved de næste seks er 10-12.000 kr. Endeligfordeler 10 forløb sig jævnt fra 15.000 til 27.000 kr. For kontrolgruppener den gennemsnitlige pris for et forløb på 15.882 kr. Omkostningernehar således været større i kontrolgruppen, end de har været i forsøgs-gruppen.De dyrere forløb er kendetegnet ved, at der har været mange ud-redende aktiviteter. I de dyreste forløb har BUC’s udredning været megetomfattende og gjort brug af flere forskellige undersøgelser, og man harinddraget flere forskellige led (skole, psykolog, anamnese). Der har væretgivet pædagogisk vejledning til både skole, forældre og internt i BUC.

Idet der er foretaget individuel matchning af kontrolgruppe til forsøgs-gruppe, er det her muligt at sammenligne det enkelte forløb i forsøgetmed det tilsvarende forløb i kontrollen. Det illustrerer figur 2.3. I tre til-fælde har forløbet for børn i forsøgsgruppen resulteret i langt større om-kostninger end i forbindelse med børnene i kontrolgruppen, og i tre til-fælde har forløb for børn i kontrolgruppen omvendt givet langt størreomkostninger end børnene i forsøgsgruppen. I de øvrige 16 tilfælde erforskellen i omkostninger relativt lille. Den store forskel i omkostningerhar at gøre med, at der i det dyre forløb har været flere udredningsaktivi-teter.Fælles på Tværs fulgte ikke helt rådet om at finansiere forsøgetinden for de eksisterende budgetter. Fælles på Tværs benyttede ikke ale-ne forsøgsmidler til de to projektledere, men også til at afprøve ansættel-se af en børnepsykiatrisk konsulent på halv tid for forsøgsmidler og halvtid for kommunens midler. Omkostningsberegningen viser imidlertid, atforløbene alligevel er mindre omkostningskrævende.

Baggrund:Baggrunden for Den Trygge Vejs integration af indsatsen i for-hold til børn med psykiske problemer er, at børnepsykiatrien og kom-munen i Kolding allerede i en årrække har haft et intensivt samarbejde.Der er således lavet en samarbejdsaftale, hvor børnepsykiatri og PPR iforbindelse med udredningen af det enkelte barn afholder en samar-bejdskonference. De to parter er dermed langt i et samarbejde, alleredeinden forsøget starter.Ligesom i Fælles på Tværs var der imidlertid den problematik, atregion og kommune undersøgte og stillede spørgsmål om de samme ting,og forældrene oplevede en mangel på sammenhæng i indsatsen.

Det nye:Det nye, som Integrerede Forløb tilfører samarbejdet, er, at for-søget etablerer et Barnets Team for hvert barn, og giver det en rolle ikoordinering af indsatsen. Barnets Team består af alle de fagprofessio-nelle, der er relevante for barnet for at sikre en fælles koordineret indsatsi børnehave, skole og hjem. Desuden formaliserer forsøget samarbejdetved hjælp af 24 metodebeskrivelser. De betyder blandt andet, at der er enfælles samtykkeerklæring, så PPR, Handicapafdeling og Børne- og Ung-domspsykiatri Kolding (BUPA) må udveksle oplysninger, og forældreneikke skal opleve, at flere afdelinger stiller dem de samme spørgsmål, samtat stamoplysninger og anamnese bliver fælles (dog kun på papir, da it-systemerne ikke taler sammen). Endvidere holdes der et formøde mellemBUPA og PPR og eventuelt andre kommunale afdelinger, uden foræl-drene og inden den fælles samarbejdskonference. Kolding-forsøget re-præsenterer et bredt samarbejde mellem region og kommune om børnmed psykiske problemer, og det har fået navnet ”Den Trygge Vej”.Målgruppe:Målgruppen for Den Trygge Vej er børn fra 5 til 13 år, der hartrivselsproblemer, der er i kontakt med en eller flere kommunale instan-ser eller egen læge, og hvor der derudover er en mistanke om, at der eren psykiatrisk problemstilling. Den Trygge Vej har ingen afgrænsning iforhold til diagnose – det afgørende er, at der er en indsats fra kommu-nen, og at der er mistanke om en psykiatrisk problemstilling, der betyder,at regionen også bør medvirke.Forsøgets indhold:Den Trygge Vej-forsøget starter, når barnet er blevethenvist, i overgangen mellem PPR og BUPA. Der har været et godt sam-arbejde gennem mange år, så PPR er opmærksomme på, hvad der skal tilaf test og undersøgelser inden en henvisning. BUPA og kommunen ko-ordinerer derefter de videre undersøgelser i størst muligt omfang. For-søgsforløbet slutter med, at BUPA giver forældrene en tilbagemeldingmed eventuel diagnose. Dernæst afholder Barnets Team et formødeuden forældre, hvor teamets medlemmer får orientering om resultatet afudredningen og deler den viden, de har om barnets og familiens behov.De drøfter endvidere, hvilke indsatser på tværs af instanser der er muligeover for dette barn og dets familie. Endelig lægger Barnets Team, børne-have, skole, SFO og familiens læge på et møde med familien en plan forbehandling og fremadrettet indsats i forhold til barnet.

De bærende ideer i forsøget har været de samme som i Fælles påTværs: 1) Den specialiserede viden er gjort anvendelig i det kommunalearbejde med barnet; 2) den specialiserede viden er anvendt både forebyg-gende, diagnosticerende, behandlende og opfølgende, ligesom PPR’s vi-den er anvendt af regionen; 3) forløbskoordinator og tydeligt fælles an-svar i hele forløbet skaber sammenhængskraft og en mere glidende over-gang mellem kommune og region; 4) øget tilgængelighed og forventningom vidensdeling mellem sektorerne og 5) region og kommune etablereret reelt og ligeværdigt arbejdsfællesskab om den fælles arbejdsopgave.Praksis før forsøget:Praksis inden forsøget var allerede præget af et udbyg-get samarbejde mellem BUPA og Kolding Kommune, der var alleredetale om et tilløb til integration. Kolding har benyttet forsøget IntegreredeForløb til at gennemgå og forfine elementerne i denne koordinerede ind-sats. Der er dermed skabt nogle fælles materialer, som kan benyttes afBUPA og de kommunale afdelinger. Endvidere er der indført et møde,hvor kommune og BUPA udveksler oplysninger. BUPA havde imidlertidforventet at kunne bygge mere på PPR’s undersøgelser. Dette har vist sigvanskeligt, fordi BUPA-medarbejderne er nødt til selv at opleve barnet isituationen for at kunne lave en kvalificeret udredning.Forløb af forsøget.Den Trygge Vej gennemgår alle henvisninger med ledel-sen i PPR, inden børnene endelig henvises til børne- og ungdomspsyki-atrien. Det har bevirket, at man henviser færre børn til udredning, og atbørne- og ungdomspsykiatrien stort set ikke afviser nogen som grundlø-se. En fælles visitation mellem PPR, socialforvaltningen og BUPA indenforsøget får hurtigst muligt visiteret barnet derhen, hvor det skal havehjælp – fx PPR, familieafdelingen eller BUPA. Det sikrer en fælles koor-dineret indsats over for familien.Fidelitet:Den Trygge Vej ændrede sit forsøg efter at have arbejdet et parmåneder, idet et møde i Barnets Team blev flyttet frem i starten af forlø-bet. Mødet i Barnets Team er dog, både før og efter denne ændring, encentral del af metoden. De første 8 af de 62 forløb har fulgt den førstemodel.Der er registreret 62 borgerforløb i Den Trygge Vej. Et centraltelement i Den Trygge Vejs metode er tilbagemeldingen til forældrene –et af børnene har ikke fået denne, men ellers har alle børn fået tilbage-

Forældreneer før og efter forløbet i Den Trygge Vej blevet spurgt om,hvordan de vurderer deres relation til barnet.Før forløbet var næsten alle forældrene (86 pct.) bekymrede forderes barns udvikling. Kun 3 pct. af forældrene var ikke bekymrede. Ef-ter forløbet var alle forældrene (100 pct.) imidlertid bekymrede. Derimoder forældrene i mindre grad frustrerede over deres barns situation. Førforløbet var 83 pct. af forældrene frustrerede over deres barns situation,og 6 pct. var ikke frustrerede. Efter forløbet var 63 pct. af forældrenefrustrerede over deres barns situation, mens 19 pct. ikke var. Indsatsenhar således ikke gjort forældrene mindre bekymrede, men den ser ud tilat have givet dem en oplevelse af, at de kan komme videre.Forældrene er endvidere blevet spurgt om, hvordan de vurdererderes egne evner til at håndtere barnets psykiske problemstilling. Der erstor forskel på forældrenes vurdering før og efter forløbet i Den TryggeVej. Et flertal af forældrene (71 pct.) mente allerede før forløbet at haveen god forståelse for deres barn og dets adfærd, men efter forløbet me-ner 82 pct. forældrene, at de har det. En stor gruppe forældre (44 pct.)mente før forløbet at vide, hvordan de skulle håndtere konflikter medderes barn. Efter forløbet mener næsten to tredjedele at vide det (63 pct.).Der er også sket en udvikling i positiv retning, hvad angår bar-nets fysiske helbred. Dette blev vurderet som godt eller meget godt af 75pct. af forældrene før forsøget, men af 88 pct. efter. Forældrenes vurde-ring af barnets psykiske helbred ser derimod mere kompliceret ud. Førforløbet vurderede 40 pct. dette som meget dårligt eller dårligt, og efterforløbet har 38 pct. den samme vurdering. Men andelen, der vurdererbarnets psykiske helbred som godt, er faldet stærkt, fra 36 pct. før til 19pct. efter. Flere forældre ser således ud til at være blevet gjort bevidsteom, at deres barn har en form for psykisk lidelse.Forældrene til børn i forsøget Den Trygge Vej oplever, at de erblevet hørt og inddraget i barnets forløb – for en stor dels vedkommen-de dog kun i nogen grad. 40 pct. oplever, at de er blevet hørt og mødt afpersonalet i Kolding Kommune og BUPA i høj eller meget høj grad og

lige så mange i nogen grad. 44 pct. oplever, at de er blevet inddraget oghar haft medindflydelse i undersøgelsen af og indsatsen over for deresbarn i høj eller meget høj grad, og igen er der lige så mange, der menerdette i nogen grad.De professionelles vurdering af den nye indsats:Medarbejderne giver udtryk for,at indsatsen i forsøget er mere integreret end indsatsen før. Betydeligtflere medarbejdere mener, at indsatsen er planlagt i fællesskab i forsøget,sammenlignet med før (+ 39 procentpoint). Det er især, fordi indsatsener forankret under samme ledelse (+ 57 procentpoint). I forsøget er der imeget højere grad tale om, at indsatserne foregår samtidigt (+ 57 pro-centpoint), men de foregår ikke samme sted. Der er i højere grad tale om,at de foregår parallelt. Det betyder, at der i langt flere tilfælde end før ergenerel sammenhæng i indsatsen (+ 58 pct. points).Medarbejderne fra henholdsvis region og kommune vurderer ilangt flere tilfælde i forsøget, sammenlignet med før forsøget, at samar-bejdet med den anden gruppe er godt (+ 56 procentpoint). Ligeledesvurderer de i langt flere tilfælde end før, at den anden gruppe har et godtindblik i deres arbejdsgange (+ 52 procentpoint). Her er medarbejderneikke før forsøget spurgt, om de mener, at de selv har et godt indblik iden anden gruppes arbejdsgange, men i forsøget mener næsten alle, at dehar det. Endelig ses der stor fremgang i andelen af medarbejdere, derfinder udvekslingen af information og koordinationen i indsatsen god (+43 procentpoint).Medarbejderne i Den Trygge Vej finder generelt, at møderne iforsøget fungerer godt. Derimod er det kun næsten et flertal (46 pct.),der mener, at den faste kontaktperson i forsøget fungerer godt.Lever forsøget op til sine succeskriterier?Succeskriterierne for Den Trygge Vejer, at medarbejderne skal opleve, at de bygger oven på hinandens videnog udviser faglig tillid, at der er god koordinering og effektivitet i forlø-bene, samt at medarbejderne selv oplever faglig tilfredshed og arbejds-glæde. Forældrene skal opleve en høj grad af sammenhæng og gennem-sigtighed i indsatsen mellem henholdsvis PPR, familierådgivningen ogBUPA. Den Trygge Vej har valgt at konkretisere succeskriterierne såle-des, at de skal opfylde et vist procentmål1.1. Den Trygge Vej har fast et procentmål på, at 90 pct.- og i et spørgsmål 80 pct. - af medarbejderneog forældrene skal opleve de forskellige aspekter i succeskriterierne.

De fleste medarbejdere (92 pct.) er positive over for Den TryggeVejs evne til at iværksætte behandlingsforløb, der kan opleves som meresammenhængende for familierne. Medarbejderne i Den Trygge Vej vur-derer i overvejende grad, at der er gensidig faglig tillid (75 pct.), god ko-ordinering mellem sektorerne (69 pct.), og at medarbejderne undgårdobbeltarbejde og dermed sparer tid (64 pct.). Den Trygge Vej har såle-des vurderet, at forsøget har skabt fremgang på en del af de temaer, somvar problematiske i den tidligere praksis.Både i den kvalitative og kvantitative undersøgelse kommer detderudover frem, at de regionale medarbejdere oplever, at der i DenTrygge Vej er problemer i samarbejdet med dele af Kolding Kommune.Det handler især om Handicapafdelingen og Familieafdelingen. Ifølgeprojektledelsen skyldes det negative resultat på dette punkt dog, at med-arbejderne har misforstået forsøget og troet, at det var meningen at in-volvere disse afdelinger undervejs. De skal imidlertid først ind i billedet,når barnet er udredt.30 pct. af medarbejderne mener, at den faglige tilfredshed og ar-bejdsglæde har bevæget sig i den positive retning. 65 pct. mener, at ar-bejdsglæden og tilfredsheden er den samme som før. Det skal dog be-mærkes, at 83 pct. af medarbejderne allerede i førmålingen gav udtryk for,at de i nogen grad eller i høj grad trivedes og var tilfreds med arbejds-pladsen. Arbejdsglæden og tilfredsheden var altså høj i forvejen, og det ergrunden til, at den ikke kan vokse så meget.Halvdelen (50 pct.) af forældrene oplever, at der i meget høj ellerhøj grad er sammenhæng mellem de forskellige undersøgelser og indsat-ser, som iværksættes af PPR, BUPA, Familierådgivningen og Handicap-afdelingen, og 38 pct. oplever, at der i nogen grad er det. Forældrene erpositive over for gennemsigtigheden i forløbet, idet alle (100 pct.) menerat vide, hvilken fagprofessionel, dvs. barnets kontaktperson, de skal kon-takte vedrørende deres barn. Under halvdelen (46 pct.) mener dog, at defagprofessionelle i meget høj eller høj grad taler samme sprog, dog er derogså her en stor del (39 pct.), der mener, at de i nogen grad gør det.Succeskriterierne er i det store og hele opfyldt. Vurderingernekan ikke helt leve op til de fastsatte procentmål af fagprofessionelle, mener alligevel et godt resultat.Økonomien i forsøget:Økonomioplysningerne fra Den Trygge Vej byggerpå forløbsskemaer for 62 børn. Gennemsnitsprisen for et forløb er 7.646

kr. Det ser ved første øjekast ud til at være en del mindre end beløbet forFælles på Tværs, men beløbene er ikke sammenlignelige, for grundlagetfor beregningerne er ikke harmoniseret. Det har heller ikke været formå-let at sammenligne forskellige forsøg. Det mindst omkostningstunge for-løb i Den Trygge Vej har været på 3.083 kr., det mest omkostningstungeforløb har været på 12.121 kr. Figur 2.4 viser omkostningerne for de 62forløb. Der er ikke beregnet omkostninger for en referencegruppe i DenTrygge Vej.De mindst omkostningstunge forløb er karakteriseret ved, atbarnet kun har fået en del af indsatserne førstegangssamtale med læge,førstegangssamtale med psykolog, tilbagemelding til forældrene ved psy-kolog, stamanamnese med psykolog, intern konference med affektivtteam og stamanamnese med sygeplejerske. Det skal dog bemærkes, atforældrene altid har fået en tilbagemelding.FIGUR 2.4Omkostningerne for de 62 forsøgsforløb i Den Trygge Vej. Kroner.14.00012.00010.000Kroner8.0006.0004.0002.0000

Baggrund:Silkeborg blev kontaktet med henblik på et forsøg under Inte-grerede Forløb, fordi kommune og region her allerede var i gang med atetablere Psykiatriens Hus, som blev indviet kort tid efter, at IntegreredeForløb startede. Psykiatriens Hus er et hus, hvor både den regionale psy-kiatri og kommunens socialpsykiatri holder til. Baggrunden for Psykiatri-ens Hus var lokal: Planer om at nedlægge de psykiatriske sengepladser iSilkeborg, så patienterne skulle til Aarhus, havde vakt modstand ogfremkaldt et ønske om at etablere en enhed på tværs, hvor der også kun-ne være midlertidige døgnpladser. Det var kommunen villig til at læggeekstra økonomi i. Håbet var, at udbygningen af den ambulante psykiatriog samarbejdet mellem lokal- og socialpsykiatri kunne være med til atminimere antallet af indlæggelser i Aarhus, som ligger 40 km vestpå.Det nye:Psykiatriens Hus er imidlertid også på andre måder en naturligramme for samarbejde. Forsøget kom dermed på et tidspunkt, hvorrammerne for at arbejde efter nye metoder var etableret, og personalernederfor var på udkig efter måder, psykiatrien og den sociale indsats kunnesamarbejde på, samtidig med at de skulle til at fungere under nye rammer.Projektledelsen, der blev dannet til at forestå forsøget, valgte som ud-gangspunkt, at det som målgruppe skulle have borgere, som var brugere

både af psykiatri og jobcenter. På en konference i København i efteråret2011 hørte projektledelsen om Åben Dialog, og den var med det sammeoverbevist om, at det skulle være tilgangen.Målgruppe:Målgruppen for forsøget er defineret som voksne, der bliverbrugere af både regionale og kommunale tilbud. De kan i forvejen værebrugere et af stederne, men bliver en del af målgruppen for forsøget vedat blive brugere også af et andet, således at de får et sammensat ellerkomplekst tilbud. Diagnosen kan være psykotisk eller ikke-psykotisk –det går man ikke op i. Kun typen af indsats – ikke typen af sindslidelse –bestemmer, om en borger hører til målgruppen eller ej. Det afgørende er,om indsatsen er kompleks set i forhold til indsatssystemet, og ikke hvorkompliceret lidelsen er.Forsøgets indhold:Indholdet i forsøget er Åben Dialog-møder. Deri ligger,at indsatsen for borgeren tager form af et netværksmøde med borgeren,nærmeste familie, venner, arbejdskolleger eller andre relevante personersamt med de personer fra region og kommune, der har med borgeren atgøre – eller kommer til at få det. Netværksmødet har en Åben Dialog-tilgang, hvilket betyder, at det skal åbne for en dialog om det, borgerenfinder væsentligt, at der bliver talt om på det pågældende tidspunkt ogafklare, hvem der skal medvirke ved en løsning. Medlemmerne af net-værket bidrager med, hvad de kan gøre for at medvirke til en løsning.Region og kommune beslutter, hvad de så skal sætte ind med i fællesskabmed borgeren og de pårørende. Hvis det bliver nødvendigt, kan forsøgetholde et netværksmøde mere på et senere tidspunkt om de problemer,der så er aktuelle.De bærende elementer i Projekt Integrerede Forløb, Psykiatrienshus, er et integreret samarbejde mellem regionspsykiatri, socialpsykiatri,jobcenter og socialsektion for borgere med en psykiatrisk problemstilling,som har behov for en beskæftigelsesrettet indsats og er eller har behovfor tilknytning til enten social- eller regionspsykiatri. Åben Dialog brugessom samarbejdsform på netværksmøder, hvor pårørende og andet fagligtnetværk deltager med borgeren i centrum til at sætte dagsordenen og ita-lesætte egne mål og problematikker. Desuden er der ved Åben Dialog-møder fokus på det tværsektorielle samarbejde og skabelse af sammen-hæng og fælles indsats for borgeren.

Praksis før forsøget:Praksis inden forsøget var, at kommune og region ind-drog hinanden omkring den enkelte borger langt henne i et forløb, ogder var stor risiko for, at der blev arbejdet i forskellig retning fra de for-skellige instanser, eller at samme indsats blev givet af forskellige parter.Instanserne kom med hver deres tilbud i stedet for at bidrage til ét samlet.Indsatsen skete endvidere, såvel i region som i kommune, uden særligthøj grad af medvirken af borgerens netværk. Det blev derfor ikke belyst,hvad netværket eventuelt kunne klare, ligesom det ofte var begrænset,hvor meget netværket i det hele taget blev inddraget. I forsøget medvir-ker netværket mere aktivt, og det bliver en aktiv medspiller i den enkelteborgers forløb.Forløb.Praktiseringen af Åben Dialog kræver, at medarbejdere fra regi-onspsykiatrien, socialpsykiatrien, jobcentret og eventuelt andre kommu-nale afdelinger samt borgere og pårørende skal kunne mødes på sammetid, hvilket planlægningsmæssigt kan udgøre et problem. Forsøget har inogle tilfælde oplevet udfordringer i at få de pårørende til at deltage inetværksmøderne. Forsøget oplever dog positive tilbagemeldinger frabåde deltagende pårørende og borgere og strækker sig langt for at få alletil at mødes på samme tid til hvert netværksmøde, selvom det kan væresvært at passe ind i den daglige praksis. Medarbejderne i jobcentret haroplevet netværksmøderne som utroligt tidskrævende og har haft sværtved at passe dem ned i en travl hverdag.Psykiatriens Hus har fra begyndelsen bredt forsøget ud til atvedrøre regionspsykiatri, socialpsykiatri og jobcenter. Forsøget vil fort-sætte med at praktisere Åben Dialog og er derfor opmærksomme på atudbrede Åben Dialog til en større del af både den regionale og kommu-nale organisation, således at de erfaringer, Psykiatriens Hus har gjort sig,kan være en del af implementeringen af forsøget. I Psykiatriens Hus harde haft en god ledelsesmæssig opbakning hele vejen, hvilket har betydet,at det er lykkedes at få inddraget jobcentret.Fidelitet:I Psykiatriens Hus har vi registreret 41 borgerforløb. Et kriteri-um for borgerne i målgruppen har været, at de er brugere af såvel kom-munale som regionale tilbud, altså at indsatsen er kompleks. Det er dogikke alle borgere, der har fået indsatser fra både region og kommune. 36borgerne har fået indsatser fra både kommune og region – for en del afdisse borgeres vedkommende kommer kommunens indsats fra jobcen-

tret. Fire borgere har kun fået indsats fra kommunen (tre af dem kon-tanthjælp sammen med en anden kommunal indsats og en kun kontant-hjælp), og en borger har kun fået indsats i regionalt regi i form af ambu-lante ydelser.Psykiatriens Hus afholder netværksmøder, der tagerudgangspunkti tilgangen Åben Dialog. Forsøget benytter sig således af en tillempetmodel af Åben Dialogs grundprincipper, og det er altså ikke en ren ÅbenDialog-tilgang. Psykiatriens Hus benytter sig af en reflekteret samtaletek-nik på netværksmøderne og bestræber sig på at yde hurtig hjælp, dvs. atde indkalder til netværksmøder så hurtigt som muligt og inden for 10dage efter, at borgeren har sagt ja til at deltage i forsøget. Første net-værksmøde med borgeren skal være afholdt inden for tre uger efter, atborgeren har valgt at deltage. Det viste sig, at det i praksis ikke var muligtat holde netværksmøde så hurtigt, som man oprindelig ville (inden for enfrist på maksimalt 10 dage). I virkeligheden er ventetiden blevet over treuger i en del tilfælde.RESULTATER

Borgerne,der har været gennem forløbet, har før og efter dette fået 11spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres psykiske tilstand. Før for-løbet erklærer 50 pct. af borgerne sig meget enige i, at de kan håndterederes problemer på egen hånd eller ved, hvor de skal gå hen for at fåhjælp, men for ingen af de andre udsagns vedkommende er der mere end40 pct., der er meget enige. Efter forløbet har alle udsagn flere megetenige, bortset fra udsagnet ”jeg har ingen problemer med at indgå på ar-bejdsmarkedet”.Størst fremgang er der i ”jeg har et godt socialt netværk”, der gårfra 40 pct. til 75 pct. meget enige. Herefter kommer ”jeg kan overskuemit liv”, der går fra 17 pct. til 50 pct., ”jeg tror på mine egne ressourcer”,der går fra 30 pct. til 58 pct., ”jeg er tilfreds med mit liv”, der går fra 15pct. til 42 pct., ”jeg har en meningsfuld hverdag at stå op til”, der går fra15 pct. til 42 pct., og ”jeg har ingen problemer med at klare dagligdagenselv”, der går fra 20 pct. til 46 pct. Andelen, der mener at kunne håndteresine problemer selv, er derimod kun øget fra 50 pct. til 58 pct.Alt i alt giver borgernes udsagn et indtryk af, at de har fået holdpå nogle konkrete problemer med deres sociale netværk og hverdag, harfået større tro på sig selv og finder større mening i tingene. Det er ogsåforventeligt i betragtning af, at forsøget benytter netværksmetoder. Men

selvom det også inddrager jobcentret i en central rolle, opnår det ikke, atborgerne mener, de er kommet nærmere på et arbejde.De professionelles vurdering af den nye indsats:Selvom Psykiatriens Hus i sigselv er udtryk for en samling af regionens og kommunens indsats, vurde-rer medarbejderne, at forsøget betyder en styrkelse af integrationen. Enlangt større del af medarbejderne mener nu, at indsatserne planlægges ifællesskab (+ 44 procentpoint). Ikke overraskende betyder PsykiatriensHus, at flere oplever, at indsatserne foregår samme sted (+ 45 procent-point). Den valgte model – Åben Dialog – betyder, at indsatserne i fleretilfælde foregår samtidig (+39 procentpoint). En langt større del af med-arbejderne oplever indsatserne i forsøget som forankret under sammeledelse (+ 31 procentpoint). Andelen, der oplever generel sammenhæng iindsatserne, er ikke steget så meget (+ 22 procentpoint), men det er kun,fordi den i forvejen var høj.Medarbejderne i Psykiatriens Hus oplever i højere grad en ud-veksling af information og koordinering af viden om den enkelte borger(+31 procentpoint). Der er også en større andel, som i forsøget oplever,at den anden gruppe har indblik i deres arbejdsgange og indsatsmulighe-der, til trods for at denne andel i forvejen var høj (+ 28 procentpoint).Noget tilsvarende gælder for medarbejdernes indblik i den anden grup-pes arbejdsgange og indsatsmuligheder samt for spørgsmålet om samar-bejde med den anden gruppe.Medarbejderne har en positiv vurdering af Åben Dialog-møderne. En stor gruppe medarbejdere mener ikke, at de er i stand til atvurdere funktionen som tovholder, men mange af dem har heller ikkeprøvet det. Derfor er det kun 44 pct., der vurderer, at rollen som tovhol-der fungerer godt.Lever forsøget op til sine succeskriterier?Psykiatriens Hus har valgt at målesuccessen ved at spørge borgerne, idet forsøgets grundtanke hviler på enide om, at borgeren skal inddrages mest muligt.Ifølge Psykiatriens Hus’ indledende kortlægning af de borgerop-levede problemer, oplevede borgerne før forsøget at skulle fortælle dereshistorie mange gange til forskellige fagpersoner. Borgerne oplevede, atder var manglende viden om og forståelse for deres situation blandt fag-personerne på tværs af afdelinger og sektorer. Det gjorde sig specieltgældende i forhold til arbejdsmarkedsdelen i psykiatrien og også om-

Succeskriterierne i Psykiatriens Hus drejer sig dermed om, hvilke virk-ninger borgerne oplever. Psykiatriens Hus skriver i deres metodebeskri-velse, at de har bygget succeskriterierne op omkring spørgsmål i SFI’sspørgeskema og borgerens vurdering af enkelte spørgsmål. Succeskriteri-erne inddrager følgende seks aspekter: 1) borgerens sociale netværk ogtilfredshed med eget liv; 2) borgerens vurdering af eget psykiske helbred;3) borgerens selvrespekt; 4) borgerens indflydelse på eget liv; 5) borge-rens livsglæde og 6) om borgeren kommer tættere på job og uddannelse.Borgerne oplever som nævnt en fremgang på de fleste punkter,og dermed kan man sige, at succeskriterierne er opfyldt. Medarbejdernemener ligeledes, at borgerne har oplevet klar fremgang i forhold til socia-le relationer og livskvalitet igennem forsøget. Endvidere mener både

borgere og medarbejdere, at borgerne bliver hørt og mødt på netværks-møderne med Åben Dialog. Der er dog ikke helt den store fremgang atspore, når det kommer til, om borgerne er kommet tættere på uddannel-se eller arbejdsmarkedet.Økonomien i forsøget.Der er beregnet omkostninger for 41 borgere. De 25fordeler sig jævnt mellem 0 og godt 200.000 kr., de næste 9 mellem200.000 og 700.000 kr., mens de dyreste syv varierer mellem 1 og godt1,6 mio. kr. Den gennemsnitlige omkostning har været 405.939 kr., ogomkostningerne varierer mellem 5.064 kr. og 1.633.910 kr. De seks dyre-ste forløb tegner sig tilsammen for mere end halvdelen af udgifterne. Forde billigste forløb har der kun været ambulante ydelser, og for de dyrehar der været ydet botilbud, dagtilbud og kontanthjælp.Ved vurderingen af omkostningerne må man imidlertid tage ibetragtning, at Silkeborg Kommune allerede ved etableringen af selvePsykiatriens Hus – som skete nogenlunde samtidig med forsøgsstartenfor Integrerede Forløb – havde accepteret væsentlig højere udgifter påområdet sindslidelse for til gengæld at opnå, at kommunens borgerekunne blive behandlet lokalt og ikke skulle sendes til Aarhus for en ind-læggelse. Idet det sædvanlige udgiftsniveau således var sat ud af spilletallerede ved forsøgets start, er det ikke på samme måde, som ved de an-dre forsøg, muligt at sammenligne det samlede forbrug i forsøget meddet samlede forbrug inden eller uden for forsøget.

Det nye:Integrerede Forløb bringer jobcentret, den sociale myndighed ogfamilieafdelingen med i en integration, og det samarbejde, der tidligerehar været mellem regionspsykiatrien og kommunen inden kommunal-reformen, genopstår. Jobcentret har ikke tidligere været en integreret delaf indsatsen i forhold til mennesker med sindslidelse i Holstebro, så deter den mest afgørende fornyelse, der er sket med Integrerede Forløb. Enanden væsentlig fornyelse er afklaringsteamet, som består af ledere fraforskellige dele af region og kommune. Afklaringsteamet giver en struk-tureret organisering af mødehyppighed og tid. Afklaringsteamet udpegeren forløbskoordinator og udarbejder en foreløbig handleplan. Forløbs-koordinatoren følger og støtter derefter borgeren rundt i systemet ogkoordinerer på tværs af sektorer. Et sidste element er en vandrejournalpå en USB-nøgle, som gør, at borgeren ikke skal fortælle den samme hi-storie igen og igen.Målgruppe:Målgruppen er unge sindslidende mellem 18-25 år med bopæli kommunen, der modtager kontanthjælp, eller som forventes at være påvej ind i et kontanthjælpsforløb. Der er ikke nogen afgrænsning medhensyn til diagnose – det kan være unge, der får en psykose eller ungeder går i stå og ikke kommer videre i deres tilværelse.Forsøgets indhold:Samarbejdsmodellen skal overordnet ses som en tvær-faglig indsats, hvor fokus er borgeren, hvis ønsker og behov er styrendefor indsatsen. Det tværfaglige og tværsektorielle team skal levere densamlede indsats, så borgeren har færrest mulig kontakter på tværs af sek-torerne. Forsøgets overordnede mål er at skabe konsensus i det samledetilbud til den enkelte borger samt at skabe et integreret forløb og koordi-nere indsatsen på tværs og mellem region og kommune og dermed sikreudgangspunktet i den enkelte borgers behov og potentialer. Samar-bejdsmodellen samler instanserne i kommunen og regionen i et afkla-ringsteam, der har til opgave at finde ud af, hvad de konkrete behov erhos den enkelte unge borger. Inden Integrerede Forløb blev etableret,var det ikke unormalt, at en afklaring kunne tage 3-4 år.Offentlige myndighedspersoner og egen læge, som har kontaktmed den unge, kan med samtykke fra den unge, og hvis de vurderer detrelevant, bringe en sag op til fælles afklaring. Afklaringsteamet vil så tagesagen op på et møde. Det består af: teamleder fra jobcenteret, sektions-leder fra visitation og rådgivning, overlæge fra regionspsykiatrien samt

sektionsleder fra familieafdelingen. Da teamet består af ledere, kan detmed det samme træffe beslutning om en koordineret indsats og en indle-dende plan. Teamet vælger blandt deres medarbejdere en forløbskoordi-nator. Hvem det bliver, afhænger af, hvilken indsats teamet tilbyder.Forløbskoordinatoren støtter borgeren i at følge den handleplan,som afklaringsteammødet i samarbejde med borgeren har udarbejdet.Handleplanen bliver en del af borgerens vandrejournal. En anden del afindsatsen er at forebygge og opdage de unges problematikker tidligt. Iforbindelse med forsøget har medarbejderne spurgt de unge voksne ogderes familier om, hvilke udfordringer de har oplevet i behandlingssy-stemet, socialsystemet og arbejdsmarkedssystemet. De svarede, at deskulle meget langt ud, før de blev hørt, og før systemet tog hånd om dem.Et bærende element i Effektiv indsats er afklaringsteamet, somstarter et forløb med at tage stilling til, hvilke former for indsatser borge-ren skal modtage, hvordan kommune og region kommer ind i billedet tilat yde disse indsatser, og hvem der som forløbskoordinator skal skabesammenhæng for borgeren. Et andet bærende element er forløbskoordi-natoren, som binder de efterfølgende indsatser sammen, mens det tvær-faglige og tværsektorielle team er det tredje. Endelig er det afgørende, atder hurtigt kan træffes beslutning om indsatsen. Modellen forudsætter, atregion og kommune ønsker et samarbejde, og at borgerens ønsker ogbehov styrer indsatsen.Praksis før forsøget:Indholdet i den anvendte praksis inden forsøget var, atvisitationen til tilbud i regionen altid foregik via den praktiserende læge.Den unge blev sammen med den nærmeste familie, venner eller andrerelevante personer indkaldt til en forsamtale med to behandlere fra regi-onspsykiatrien. De udarbejdede en behandlingsplan med udgangspunkt iden psykiatriske problemstilling. Forsamtalen foregik imidlertid udenmedvirken af den kommunale myndighed og jobcentret, selvom den un-ge i reglen også benyttede dem. Ligeledes foregik visitationen til tilbud ikommunen uden medvirken af de regionale fagpersoner, der eventueltallerede ydede en indsats til den pågældende borger.Forløb:Forløbet i Effektiv indsats for de unge voksne har været præget af,at der også før forsøget har været tradition for samarbejde mellem hospi-tal og kommune. Før forsøget har de kommunale afdelinger haft tendenstil at skubbe ansvaret for borgerne rundt mellem sig, fordi ingen grundet

knappe ressourcer ønskede at påtage sig det. Derfor har forløbskoordi-natoren i dette forsøg spillet en meget stor rolle i at samle de forskelligeindsatser, som borgerne får fra Holstebro Kommune. Forsøget har såle-des arbejdet med at udvikle koordinatorens kontaktflade og relation tilandre medarbejdere gennem temadage og kurser.Ud over arbejdet med den tværsektorielle og internt-kommunaleintegration har forsøget arbejdet med at udvikle integration mellem ung-doms- og voksenpsykiatrien. Det lykkedes dog ikke fra begyndelsen at fåungdomspsykiatrien med i forsøget, men man har gennem forsøgsfasenforsøgt at få det til at ske. Misbrugsenheden har ikke været med i pro-jektgruppen fra starten, men den er i løbet af forsøget kommet med iafklaringsteamet, således at den er med, når det handler om en borgermed misbrugsproblemer.Regionspsykiatrien Vest, som ledelsesmæssigt er blevet en samletenhed i Herning og Holstebro, har gennem det sidste år af forsøgsperio-den været igennem store organisatoriske forandringer. Det har derforikke været muligt at lave egentlig integration med team for misbrug ogpsykiatri og ungdomspsykiatrien. Begge afdelinger har været deltagere adhoc i afklaringsteam-mødet, når der har været borgere inden for deresmålgruppe. Forandringerne har i det hele taget givet uro og formentligogså påvirket efter-besvarelserne i forsøget.I Effektiv indsats for de unge voksne har det været centralt frastarten, at der har været beslutningskompetence i afklaringsteamet, såle-des at man med det samme kan tage stilling til og beslutte næste skridt iforløbet. I løbet af forsøget har de arbejdet med at uddelegere beslut-ningskompetencen, hvis der eksempelvis har været sygdom eller afbud,således at processen med borgeren ikke går i stå. Dette aspekt er tæt for-bundet med, at der i forsøget har været en høj grad af ledelsesopbakninghele vejen igennem.I forsøgets forløb har især Holstebro Kommune påpeget, at detsommetider har været svært at samle alle fagpersoner omkring en sag.Det efterlyses, at afklaringsteamet tilpasses den enkelte borgers komplek-sitetsgrad, så teamets arbejde bliver mindre tidskrævende, hvis problema-tikken er mindre kompleks. Afklaringsteamet er dog gennem forsøgetblevet bedre og hurtigere til at afklare borgerens sag, især hvis borgerenssag udelukkende er social og ikke psykiatrisk.

Fidelitet:Vi har registreret 43 borgerforløb i Effektiv indsats for de ungevoksne, som i alle tilfælde er startet med et møde i afklaringsteamet. 2 afborgerene i forsøget har kun fået regional indsats, mens 14 borgere kunhar fået en kommunal indsats. Dette er netop et resultat af, at disse bor-gere ikke har haft brug for den ene type indsats, men at man har målret-tet indsatsen efter afklaringsteammødet.På den halve times afklaringsmøde har man på tværs af kommu-ne- og regionspsykiatrien sammen fundet frem til den type koordineredeindsats, som er bedst for borgeren med henblik på, at borgeren har fær-rest mulige kontakter i systemet. Derfor er det forhold, at der er borgere,som kun får indsatser fra et af systemerne i det integrerede forløb ikke etudtryk for manglende integration, men tværtimod det modsatte – at detindledende afklaringsmøde mellem de to systemer, regionen og kommu-nen, har medført, at den enkelte borger har fået et mere målrettet forløbmed baggrund i en fælles plan.I forløbet i Effektiv indsats for de unge voksne er mentorord-ningen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 78-81) brugt i forbindelsemed mange led i forløbet. Den er fx brugt sammen med alkohol- ellerstofmisbrugsbehandling, job og aktivering. I nogle tilfælde har personalefra psykiatrien støttet mentorerne. Der kan således være gjort brug afmentorordningen i forbindelse med job og aktivering af borgeren. Der erligeledes gjort brug af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32.1.2 sær-lige tilrettelagte projekter i forløbene. Disse kan også være knyttet til for-skellige behandlingsformer og benyttes sammen med en form for be-handling.RESULTATER

Borgerne,der har været gennem forløbet, er før og efter dette blevet stillet11 spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres psykiske tilstand. Førforløbet var 43 pct. meget enige i, at de ikke har nogen problemer med atindgå i sociale relationer med venner og familie, mens de øvrige positiveudsagn havde mindre tilslutning.Efter forløbet er der størst fremgang for udsagnet ”jeg er tilfredsmed mit liv”, fra 21 pct. til 75 pct. er meget enige. Dernæst kommer ”jeghar mod på livet”, der er gået fra 43 pct. til 86 pct. meget enige, ”jeg haren meningsfuld hverdag at stå op til”, der er gået fra 14 pct. til 50 pct.meget enige, ”jeg kan håndtere mine problemer på egen hånd, eller vedhvor jeg skal gå hen for at få hjælp”, der er gået fra 36 pct. til 67 pct. me-

get enige, og ”jeg har et godt socialt netværk”, der er gået fra 36 pct. til62 pct. meget enige.Borgerne i Effektiv indsats for de unge voksne mener også, at deer kommet lidt nærmere på at komme i arbejde, idet udsagnet ”jeg haringen problemer med at indgå på arbejdsmarkedet” rykker fra 15 pct. til23 pct. meget enige. Derimod kan en del flere overskue deres liv og hartro på egne ressourcer. Andelene, der erklærer sig enige i de 11 positiveudsagn efter forløbet, og fremgangene i disse andele fra den tilsvarendemåling før forløbet, er markant større i Effektiv indsats for de ungevoksne, end de er i de øvrige to forsøg med integration af indsatser forvoksne.De professionelles vurdering af den nye indsats:Medarbejderne i Effektiv indsatsfor de unge voksne vurderer, at der allerede inden forsøget var tale omhøj grad af integration mellem den regionale og den kommunale indsats.Således vurderer præcis samme andel af medarbejderne, 67 pct., før ogefter forsøget, at indsatserne planlægges i fællesskab. Det er ligeledes retlille forskel i andelen af medarbejdere, som før og efter forsøget mener,at indsatsen er forankret i samme ledelse, og at indsatserne foregår sam-tidigt. Alt i alt vurderer en større andel af medarbejderne i Effektiv ind-sats for de unge voksne imidlertid efter forsøget, at der er generel sam-menhæng i indsatser (+10 procentpoint). Sammenlignet med de øvrigeforsøg er denne udvikling lille, men det er primært, fordi medarbejdernelægger ud med ret høje vurderinger.Tilsvarende ses der heller ikke nogen videre udvikling i det ind-blik, medarbejderne har i den anden gruppes arbejdsgange og indsatsmu-ligheder. Der er faktisk tale om en svag negativ udvikling i disse tal. Om-vendt er der en svag positiv udvikling i andelen, der giver udtryk for, atder sker en god udveksling af information og koordinering af viden mel-lem grupperne. Igen er det primært, fordi vurderingerne fra starten varhøje, således at Effektiv indsats for de unge voksne i slutvurderinger kunligger marginalt under de andre forsøg. De fleste medarbejdere (62 pct.)vurderer, at forsøgets forløbskoordinator har fungeret godt.Lever forsøget op til sine succeskriterier?Succeskriterierne i Effektiv indsats forde unge voksne er opdelt i fire punkter, der omhandler: 1) reduktion iydelser og indlæggelser, 2) øget effektivisering af borgerforløb, 3) øget

medindflydelse og livskvalitet for borgeren og 4) konkrete tiltag, der skalfremme fælles samarbejde og sprog sektorerne i mellem.80 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne gennem deltagel-se i forsøget har mindre brug for kommunale støtteforanstaltninger,hvilket peger i retning af, at der er sket en reduktion i ydelser for denenkelte borger. Økonomiberegningen viser ligeledes, at forsøgsgruppenfår færre af de udgiftskrævende foranstaltninger, hvilket peger på, at derer sket en reduktion i både ydelser og indlæggelser for gruppen.Medarbejderne vurderer i overensstemmelse med succeskriterieti punkt 2 om øget effektivisering, at forsøget betyder en hurtigere og me-re kvalificeret afklaring af borgerens sag og fremadrettet handlingsforløbsamt mulighed for en klar og hurtig beslutningsproces fra forskellige fag-ligheder.I forhold til punkt 3 oplever borgerne i Effektiv indsats for deunge voksne en øget medindflydelse og øget livskvalitet i eget forløb iforsøget, hvilket er vist i borgernes vurdering af egen psykiske tilstand.Tre fjerdedele af borgerne oplever, at deres ønsker og behov er blevethørt gennem deltagelsen i forsøget. Effektiv indsats for de unge voksnehar også haft succes med at skabe en oplevelse hos borgerne af, at der ersammenhæng i indsatsen. 64 pct. af borgerne mente før forsøget, at defor mange gange er blevet bedt om at fortælle deres historie til forskelligemedarbejdere. Det tal er faldet til 27 pct. i eftermålingen. Denne udvik-ling findes også i besvarelserne fra medarbejderne, der oplever, at Effek-tiv indsats for de unge voksne har haft en positiv betydning for borger-nes livskvalitet.Punkt 4 handler om tiltag, som er iværksat i forsøget. Medarbej-derne vurderer blandt andet, at afklaringsmødet og kompetenceudviklin-gen fungerer godt, idet de begge er med til at fremme det fælles samar-bejde og fælles sprog sektorerne imellem i overensstemmelse med suc-ceskriterierne.Økonomien i forsøget.Omkostningerne ved Effektiv indsats for de ungevoksne er beregnet på baggrund af oplysninger om 43 borgeres forløb.Indsatserne består af ydelser fra regionen og ydelser fra kommunen. 14borgere har kun fået kommunale indsatser, og 2 borgere har kun fåetregionale indsatser og ingen indsatser i kommunen – her har indsatsenikke været integreret, men dette har netop været et resultat af, at afkla-

ringsmødet har vist, at disse borgere kun har haft brug for den ene ellerden anden indsats.Figur 2.6 viser omkostningerne for de 43 forsøgsforløb i Effek-tiv indsats for de unge voksne. De 25 fordeler sig jævnt med omkostnin-ger mellem 0 og 200.000 kr., mens de andre 18 fordeler sig jævnt medomkostninger mellem 200.000 og knap 900.000 kr. Gennemsnitsom-kostningen er på 295.110 kr., mindste omkostning er 6.378 kr. og størsteer på 864.610 kr.FIGUR 2.6Omkostninger for de 43 forsøgsforløb i Effektiv indsats for de unge voksne. Kro-ner.1.000.000900.000800.000700.000Kroner600.000500.000400.000300.000200.000100.000013579 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43

I figur 2.7 er de samme omkostninger ordnet efter den kommunale del afomkostningen og delt op, således at den kommunale del fremtræder ne-derst og den regionale del ovenpå i to forskellige nuancer. To borgerehar fået rent regionale forløb, og de er blandt de mindste udgifter. Andre14 borgere har fået rent kommunale forløb, de fordeler sig over hele ska-laen. For 27 borgere har der således været tale om forløb, der både inde-bærer en kommunal og en regional del.Der er imidlertid et karakteristisk mønster i disse 27 forløb. Forde tre er den regionale del af udgifterne helt dominerende og mange gan-

Figur 2.8 viser omkostningerne for 60 kontrolforløb i Effektiv indsatsfor de unge voksne. De første 25 har relativt lave omkostninger, de næ-ste 20 fordeler sig jævnt med omkostninger mellem 0 og 500.000 kr.,mens de 9 dyreste fordeler sig jævnt med omkostninger mellem 1 mio.og 7 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen er på 772.260 kr., mindste om-kostning er 2.191 kr., og største er på 7. 111.260 kr. Kun 14 af disse bor-gere har fået indsatser i både region og kommune, hvilket tyder på, atintegrationen har været betydelig lavere uden for forsøget.Projektlederne i Effektiv indsats for de unge voksne har sam-mensat kontrolgruppen ved for hver forsøgsperson at finde en eller topersoner uden for forsøget, der har mest muligt til fælles med denne,hvad angår køn, indsatstype og funktion. Kontrolgruppen indeholdtegentlig lidt flere personer, men forløb på over 1.000 dage er taget ud.Under alle omstændigheder vil forsøgsforløbet være langt mindre om-

derefter lokalpsykiatrien flyttede ind, hvormed den regionale og denkommunale indsats over for mennesker med psykiske lidelser blev samletpå ét sted. Den anden var, at der et lille år efter starten af IntegreredeForløb blev oprettet et opsøgende team (OP-team). Forsøget IntegreredeForløb blev dermed en del af en mere omfattende integration af psykia-trisk behandling og social rehabilitering. Navnet Psynergi henviser til densynergi, der kommer af samarbejde i projektet.Det nye:Det, som Psynergi-forsøget føjede til det nye opsøgende teamsvirksomhed, var, at denne blev koordineret med socialpsykiatriens bo-støtte-indsats. Hvor medicindosering og reduktion af bivirkninger tidli-gere blev betragtet som et område, kun behandlerne tog sig af, mensborgerens funktion i hverdagen var bostøtternes kerneområde, og de toparter arbejdede efter hver deres planer og kun lejlighedsvis og lidt til-fældigt fik med hinanden at gøre, arbejder Psynergi-forsøget med en fæl-les plan for OP-team og socialpsykiatri.Målgruppe:Målgruppen for Psynergi-forsøget er mennesker med diagno-ser inden for skizofreni-spektret eller med svær personlighedsforstyrrelse,som behandles af OP-teamet, og som desuden modtager støtte fra en afde tre bostøtter, der deltager i forsøget. Der findes således også en grup-pe borgere, som med hensyn til diagnose og behandling hører til mål-gruppen, men som modtager bostøtte af en af kommunens øvrige bo-støtter, og derfor ikke indgår i forsøget. I forsøget indgår socialpsykiatri-ens visitation og socialpsykiatriens døgntilbud. Derimod indgår de øvrigekommunale afdelinger, fx socialafdeling og jobcenter, ikke i forsøget.Hvis borgeren har kontakt med nogle af disse afdelinger, kan det foregåhelt uafhængigt af bostøtte og OP-team, men bostøtten kan i nogle til-fælde tage initiativ til, at kontakten går gennem denne. Der er etablereten tværgående visitation med deltagelse af socialpsykiatriens visitation, enspeciallæge fra lokalpsykiatrien samt lederen af bostøtten. Den gennem-går potentielle borgere i forsøgets målgruppe og tildeler to kontaktper-soner, en fra hver sektor.Forsøgets indhold:Indholdet i forsøget er, at borgeren, som får en indsatsfra OP-team og bostøtte, får en fælles plan, som de to parter udarbejder isamarbejde med borgeren. Medarbejdere fra begge sider tager på fælleshjemmebesøg, taler problemstillingen igennem med borgeren og bliver

enige med denne om, hvad der skal arbejdes med. Det sker i reglen gen-nem to samtaler, hvor man også bliver enige om, hvem af de to medar-bejdere, der skal være primær, og hvem der skal være sekundær kontakt-person. Den fælles plan forener OP-teamets behandlingsplan og bestil-lingen af bostøtte. Region og kommune har en fælles samtykkeerklæring,som borgeren må underskrive for at kunne blive en del af forsøget.Denne fælles samtykkeerklæring gør det muligt for OP-team og bostøtterat udveksle dokumenter. Derefter arbejder OP-team og bostøtter efterden fælles plan.OP-teamets medlemmer koncentrerer sig om optimal medicine-ring samt psykoedukation, mens bostøtterne koncentrerer sig om borge-rens funktionsevne i hverdagen. Begge sektorer møder borgeren med etholistisk inspireret menneskesyn, begge sektorer er dog præget af hversin kultur og historie, der også tager udgangspunkt i forskellige lovgiv-ninger. Alle kontaktpersoner mødes en gang i ugen på konferencer, hvorde enkelte kontaktpersoner kan søge sparring hos andre kontaktpersoner.Alle kontaktpersoner har fælles månedlig supervision.De bærende elementer i Psynergi er samarbejdet mellem bostøt-te og det opsøgende team, den fælles plan, den fælles samtykkeerklæringog den udveksling af information, den er basis for samt de ugentlige kon-ferencer mellem kontaktpersoner. Disse elementer tilsammen gør ensamlet indsats fra bostøtte og opsøgende team mulig. En tværgåendevisitation sikrer, at integrationen sker, hvor der er behov for den. En fæl-les samtykkeerklæring gør det muligt at udveksle information.Praksis før forsøget:Idet OP-teamet blev etableret omtrent samtidig medIntegrerede Forløb-forsøget, er det ikke muligt at tale om praksis før for-søget her. Det giver i stedet mening at se på indsatsen for de borgere, dermodtager behandling fra OP-teamet og har en bostøtte, som ikke er medi forsøget, som ikke er integreret. I de tilfælde udformer OP-teamet sinegen behandlingsplan, og kommunens voksenteam sender en bestillingtil kommunens socialpsykiatri om bostøtte. Kommunen yder derpå enbostøtte. Samarbejdet mellem bostøtten og OP-team er mere uformeltog ustruktureret, men man forsøger næsten altid at etablere et samarbej-de. OP-teamet yder også hjemmebesøg og går også ind i samtaler omhverdagen, psykisk trivsel og funktionsniveau, hvilket gør, at det til tiderer svært at adskille indsatserne.

Forløb:Personalemæssige udfordringer og omstruktureringer i kommu-nen har præget forløbet her. Derudover er to forsøg startet på samme tid,OP-team og Psynergi, hvilket har givet forsøgstræthed i medarbejder-gruppen. Det betyder også, at projektgrupperne har bestået af nye med-arbejdere, der har skullet forhandle om egen rolle og position i gruppen.Målgruppen i dette forsøg er en gruppe, hvor diagnosticering og medici-nering spiller en stor rolle. Der er dermed en dominerende psykiatriskdiskurs i forsøget, der kan have betydning for magtrelationen mellemmedarbejdere fra kommune og region. I hvert fald har det haft en betyd-ning for sprogbruget, som konstant har været til forhandling gennemforsøget. Disse aspekter er grunden til, at der i Psynergi – mere end i deandre forsøg – har været ”kultursammenstød” mellem den regionalepsykiatri og socialpsykiatrien. På styregruppeniveau har man forsøgt attale sig frem til, at man kommer fra to forskellige verdener og skal for-handle sig frem til et fælles tredje. Her er både betegnelser og menneske-syn også til forhandling.Fidelitet:Vi har registreret 17 borgerforløb i Psynergi. De har alle fået enfælles plan, alle har fået en konference, og der har været supervision, ligesom alle modtager bostøtte, hvilket er en betingelse for at høre til mål-gruppen. Der er endvidere i alle forløb koordination med kontaktperso-nen.Der er derimod en variation i det omfang, hvori pårørende erblevet inddraget, og det ser ikke ud til, at forsøget har inddraget pårøren-de mere, end det allerede var tilfældet i forvejen. Tværtimod er pårøren-de kun inddraget i 7 af de 17 forsøgsforløb, mens de er inddraget i 8 afde 10 kontrolforløb.RESULTATER

Borgerne,der har været gennem forløbet, er før og efter dette blevet stillet11 spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres psykiske tilstand. Bådefør og efter er dét positive udsagn, som flest kan være meget enig i, ”jegkan håndtere mine problemer på egen hånd, eller ved hvor jeg skal gåhen for at få hjælp”. Det er 54 pct. i førmålingen og 79 pct. i eftermålin-gen meget enige i. Et tilsvarende ryk på lidt lavere niveau ses i ”jeg trorpå mine egne ressourcer”, der går fra 23 pct. meget enige i førmålingentil 50 pct. efter.

Stor udvikling i positiv retning finder man for ”jeg kan overskuemit liv”, som 8 pct. før og 46 pct. efter erklærer sig meget enig i, og ”jeger tilfreds med mit liv”, som 23 pct. før og 57 pct. efter erklærer sig me-get enig i. Næsten lige så stor forskel ses for udsagnene ”jeg har mod pålivet”, som 33 pct. før og 64 pct. efter erklærer sig meget enig i, og ”jeghar en meningsfuld hverdag at stå op til”, som 8 pct. før og 39 pct. eftererklærer sig meget enig i.Kun for et enkelt af de 11 positive udsagn er der ingen udviklingfra borgernes før-svar til deres efter-svar. Det er udsagnet ”jeg har ingenproblemer med at indgå på arbejdsmarkedet”, som ingen borgere erklæ-rer sig meget enige i hverken før eller efter forsøget.De professionelles vurdering af den nye indsats:Selvom medarbejderne, da viinterviewede dem, gav udtryk for, at Psynergi ikke rigtigt kom i gang førsidst i forløbet, giver de ved forsøgsperiodens afslutning udtryk for, atder er tale om en langt højere grad af integration end før forsøget. Allemedarbejderne udtrykker ved forsøgets slutning, at indsatserne nu plan-lægges i fællesskab (+ 78 procentpoint). To tredjedele tilkendegiver, atindsatserne nu er forankret under samme ledelse (+57 procentpoint).Der er ligeledes stor tilvækst i andelen af medarbejdere, der mener, atindsatsen fysisk foregår det samme sted (+ 50 procentpoint), og allemedarbejdere mener ved forsøgets slutning, at der er tale om en generelsammenhæng i indsatser (+ 44 procentpoint).Alle medarbejderne i Psynergi giver ved forsøgets slutning ud-tryk for, at de har indblik i arbejdsgange og indsatsmuligheder hos denanden gruppe (+ 56 procentpoint), og alle medarbejderne mener ligele-des, at den anden gruppe har indblik i arbejdsgange og indsatsmulighederhos dem (+ 67 procentpoint). Alle medarbejderne mener ligeledes, atudvekslingen af information og koordinering af viden om den enkelteborger fungerer godt (+ 75 procentpoint). Alt i alt mener langt de flesteaf medarbejderne, at samarbejdet med den anden gruppe fungerer godt(+43 procentpoint). Halvdelen af medarbejderne mener, at forsøgetskontaktperson fungerer godt.Lever forsøget op til sine succeskriterier?Psynergis fem succeskriterier er ho-vedsagligt baseret på, at medarbejderne og i forbindelse med to af suc-ceskriterierne også borgerne oplever, at de nye metoder er med til at sik-re en forbedring i indsatsen. Psynergi har procentangivelser som mål for

succes. 70 pct. af medarbejderne skal i forhold til alle fem succeskriteriersåledes opleve dem som en forbedring i forhold til koordinering, samar-bejde og kommunikation mellem medarbejderne i de forskellige borger-forløb. Borgerne skal ud over en bedre koordinering og samordning afmedarbejdernes indsats ligeledes opleve større gennemsigtighed og over-skuelighed i behandlingsforløbet.Hvis man forholder sig til, at 70 pct. af de adspurgte medarbej-dere skal vurdere de enkelte nye metoder som en forbedring, lever for-søget ikke helt op til sine succeskriterier. Dog mener over halvdelen afmedarbejderne, at hver enkelt metode fungerer godt, ligesom medarbej-derne oplever, at familierne og borgerne oplever forløbet i Psynergi somsammenhængende. Alle medarbejderne vurderer, at den kommunale ogbehandlingspsykiatriske indsats, der modtages i Psynergi nu virker efterhensigten.Succeskriterierne, der omhandler borgernes oplevelse, drejer sigom, at borgerne skal opleve, at det fælles kontaktpersonssystem medvir-ker til større gennemsigtighed og overskuelighed i behandlingsforløbet,samt at udarbejdelsen af den fællesplan skal bidrage til en øget koordine-ring i de enkelte forløb mellem bostøtten i Fredericia Kommune og OP-team i Region Syddanmark. Næsten alle borgerne giver i eftermålingenudtryk for, at de oplever et samarbejde mellem sig selv og kontaktperso-nerne. Borgerne oplever, at de er blevet inddraget og har haft medindfly-delse på de beslutninger, som er truffet i forløbet, ligesom borgerne ogsåoplever, at de er blevet løbende orienteret om, hvad der skal ske i forlø-bet. Borgerne er ligeledes positive over for fællesplanen, hvor næsten alleoplever, at den bidrager til en øget koordinering mellem de to sektorer. Imodsætning til medarbejderbesvarelserne når besvarelserne fra borgerneover de 70 pct.Psynergi har ligeledes oplistet nogle effektmål, der går på for-bedringer i borgers situation i forhold til oplevelse af øget livskvalitet,udvidelse af netværk, øget evne til egen omsorg og udvidelse af funkti-ons- og aktivitetsniveau. Disse effektmål er belyst i de ovenstående resul-tater fra borgere og medarbejdere og er i stort udstrækning opfyldt i for-søget Psynergi.Økonomieni forsøget Psynergi er beregnet på grundlag af skemaer for 17borgere, der har været gennem forsøget og 10 borgere, der har haft til-

svarende tilbud i Fredericia fra opsøgende team og bostøtte, men med enbostøtte, der ikke var omfattet af forsøget.Omkostningerne er beregnet ud fra de indsatser, der indgår fordenne gruppe borgere. Det drejer sig om psykiatersamtaler, psykolog-samtaler, behandlersamtaler, indlæggelse, konference, supervision, andenbehandling, Kriminalforsorgen, medicinudlevering, bostøtte i forskelligtomfang, botilbud af forskellig type, dagtilbud, visitation, afklaring, fæl-lesplan, konference, supervision, koordination, statusmøde og pårøren-dearbejde.FIGUR 2.9Omkostninger for de 17 borgerforløb i Psynergi-forsøget. Kroner.1.200.0001.000.000800.000Kroner600.000400.000200.0000

Figur 2.9 viser omkostninger for de 17 borgere i forsøget. De 10 haromkostninger mellem 40.000 og godt 100.000 kr., de fire fordeler sigjævnt mellem 150.000 og 300.000 kr., de to ligger omkring 600.000 kr.,og en er på 1,1 mio. kr. Gennemsnitsprisen for et forsøgsforløb er på223.476 kr. De tre dyreste forløb udgør mere end halvdelen af de samle-de omkostninger.Figur 2.10 viser tilsvarende omkostninger for de 10 borgere ikontrolgruppen. Her er fem forløb fordelt mellem 0 og 150.000 kr., fireer på omkring 300.000 kr., mens et enkelt er helt oppe på 1,2 mio. kr.Gennemsnitsprisen for et kontrolforløb er på 283.308 kr. Gennemsnits-

prisen er således større for kontrolgruppen, end den er for forsøgsgrup-pen.De to særlig dyre forløb er karakteriseret ved mange dage, hvorborgeren er indlagt (256 dage for borgeren i forsøget, 169 dage for bor-geren i kontrolgruppen), ved plads i botilbud, ved fuldstændig bostøtte,ved dagtilbud, ved pårørendearbejde og i øvrigt ved, at der benyttes flereaf tilbuddene i Psynergi.FIGUR 2.10Omkostninger for de 10 kontrolforløb i Psynergi-forsøget. Kroner.1.400.0001.200.0001.000.000Kroner800.000600.000400.000200.0000

Det er vanskeligt at bedømme økonomien i Psynergi, fordi to forsøg be-gyndte næsten samtidigt. Det ene er de opsøgende team, som blev etab-leret nogle måneder inden Integrerede Forløb. De opsøgende team vardermed stadig et forsøg, da Integrerede Forløb kom ind i forhold til ar-bejdet i samme team. Al denne foreløbighed har givet et behov for sty-ring, som ikke er blevet imødekommet. Selve arbejdet for bostøtter- ogteammedarbejdere er imidlertid ikke blevet større med forsøget, menblot anderledes. Koordinering af arbejdet mellem bostøtter og opsøgen-de team burde give en besparelse, og det ser beregningen af forsøgs-gruppe og kontrolgruppe ud til at bekræfte.

Baggrund:Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede i nogle år arbejdetmed at forebygge indlæggelser i psykiatrien. Således har man gjort enindsats for at nedbringe antallet af borgere, der indlægges i den lokalepsykiatri i Svendborg, bl.a. ved at oprette et par akutpladser på botilbud-det Toften i Kværndrup. Integrerede Forløb-forsøget er i samklang meddette arbejde og har også sit geografiske hjemsted samme sted. Her gårkommunen og regionen sammen om en forenet indsats for at forebygge,at psykiske lidelser uden grund bliver så alvorlige, at de kræver indlæggel-se. Det er endvidere et formål med forsøget, at de to sektorer får størrekendskab til hinandens arbejde og vilkår, således at de bedre kan fungeresammen til gavn for borgerne. Forsøget kom til at hedde ”På Sporet afen Løsning”.Det nye:Det nye, som På Sporet af en Løsning tilføjer til forebyggelsen afpsykiatriske indlæggelser i Faaborg-Midtfyn, er et intensivt samarbejdemellem kommunen og psykiatrien. Dette samarbejde har to ben: Det eneben er, at psykiatrien kommer ud i kommunen. Det gøres ved, at tomedarbejdere fra psykiatrien har været hver 10 timer ugentligt ude påbostedet i Kværndrup for at arbejde sammen med to kommunale med-arbejdere med samme timetal. Det andet ben er, at kommunen kommerud i psykiatrien. Det andet ben er først kommet i gang sent i perioden.Det første bens succes har i første omgang skubbet det andet ben lidt ibaggrunden.Målgruppe:Målgruppen for forsøget er defineret som mennesker med enrelativt nyopstået belastning, som kan svare til let til moderat depressionog belastningsreaktion, som praktiserende læge, jobcenter, misbrugsbe-handling, sundhedsplejerske eller andre medarbejdere i kommunen ellerpå psykiatrisk afdeling har vurderet, der kan være en psykiatrisk proble-matik i. De fleste af borgerne har været henvist af deres praktiserendelæge, ofte i forbindelse med en sygemelding, mens en lidt mindre del varhenvist af jobcentret. 21 af kommunens 35 praktiserende læger er kom-

met i gang med at henvise, men en halv snes står for de fleste henvisnin-ger. Projektgruppen har opfattet det som en betingelse i forsøget, at mål-gruppen skulle defineres gennem diagnose.Forsøgets indhold:Indholdet i forsøget udspiller sig på tirsdage og torsdagepå botilbuddet i Kværndrup, hvor de fire medarbejdere i forsøget harhver 10 timer til rådighed. Denne tid benyttes til, at en medarbejder frapsykiatrien og en medarbejder fra kommunen sammen holder en optage-samtale med hver ny borger, der starter i forsøget. Her danner de tomedarbejdere sig en opfattelse af borgerens situation og finder sammenmed borgeren ud af, hvad det egentlig er, der fylder mest og forsøger atudrede, hvordan problemerne kan løses, og hvilke tiltag der eventueltskal til fra henholdsvis region og kommune. De har dog ikke myndighed,men må som forløbskoordinatorer gå til de relevante myndigheder medderes ønsker. Endvidere gennemfører en af de to medarbejdere samtalermed borgeren, enten alene, med familie eller med andet relevant netværk.Det bærende element i På Sporet af en Løsning er den frem-skudte indsats med sigte på at møde borgere med psykosociale proble-mer, som praktiserende læger, kommunale medarbejdere eller andrekommer i kontakt med, inden problemet når at udvikle sig. Der er taleom samtaler med henblik på, at borgeren får overblik over situationen.Denne indsats har både kommunal og regional forankring, således atborgeren i de relativt få tilfælde, hvor det er nødvendigt, hurtigt kan fådet rette tilbud.Praksis før forsøget:Indholdet i den sædvanlige praksis inden forsøget varen af to ting. Enten havde den praktiserende læge, hvis det var denne,der havde henvist, ikke noget at henvise til, og borgeren var måske fort-sat sygemeldt, fik det dårligere psykisk, og det kunne eventuelt blive til enlangvarig sygemelding, en social sag og måske en psykisk lidelse, men dethele kunne også gå i sig selv efter nogle måneder. Eller også henvendteborgeren sig i kommunen, som så ville arbejde med at finde en løsninguden kontakt med psykiatrien. Der ville gå lang tid, før den psykiske ogsociale problemstilling blev betragtet under ét, hvis det overhovedet ske-te.Forløb:På Sporet af en Løsning bestod, som nævnt, egentlig af to ben,hvor det første ben bestod i, at psykiatrien kom ud i kommunen og det

andet i, at kommunen kom ind i psykiatrien. Forsøget er imidlertid førsttil sidst kommet i gang med det andet ben, selvom forsøgslederne tidlige-re satte sig for, at det også skulle i gang. Der er derfor ikke erfaringermed funktionen af det andet ben.Meningen i det andet ben er, at den kommunale medarbejderskal være med på den psykiatriske afdeling, når en borger fra kommunener indlagt og sikre, at der bliver en velforberedt overgang fra indlæggelsetil tilværelse i eget hjem med de hjælpeforanstaltninger, der så vil værenødvendige. Det er vanskeligt at give nogen egentlig grund til, at det an-det ben er kommet så sent i gang. Projektlederne mener, at det førsteben har fjernet målgruppen fra psykiatrisk afdeling, så det var svært atfinde en model for det andet ben.På Sporet af en Løsning indledte forsøget med at komme rundttil de forskellige instanser i kommunen og præsentere dem for forsøget.På grund af de praktiserende lægers rolle i designet tog man en læge medi styregruppen, som gjorde en engageret indsats for at udbrede det tilsine kolleger, idet det var hendes opfattelse, at forsøget dækkede et storthul i deres indsatsmuligheder.Fidelitet:Det første ben i På Sporet af en løsning indledes med, at denborger, som (i de fleste tilfælde) den praktiserende læge henviser, tilbydesen samtale med en psykiatrisk sygeplejerske fra regionen og en socialsagsbehandler fra kommunen. Det har forsøget også gjort for 25 af de 39borgere, der har været gennem det i forsøgsperioden, dvs. for 64 pct. Forseks borgere er forsøget startet med en samtale med den sociale sags-behandler, fordi medarbejderne på forhånd har vurderet, at der kun varbehov for indsats fra den side. For otte borgere er forsøget startet meden samtale alene med den psykiatriske sygeplejerske. Baggrunden for deter, at den sociale sagsbehandler har haft en sygdomsperiode.Af de seks borgere, som kun har talt med en social sagsbehand-ler, har kun en haft 10 timer og ingen mere, mens to har haft under 5timer. Af de otte borgere, som kun har talt med en psykiatrisk sygeplejer-ske, har fire haft 10-12 timers samtale, og kun en under fem. Det ser så-ledes ud til, at de, der fra starten kun har talt med den psykiatriske syge-plejerske, har fået meget længere tids støtte end dem, der fra starten kunhar talt med den sociale sagsbehandler.Et formål med forsøget var, at det skulle forebygge, at borgerenfik mere omfattende behov for bistand i det psykiatriske system, idet den

fremskudte indsats i forsøget skulle vende situationen og gøre borgeren istand til at mestre den, evt. med social bistand. Det er vanskeligt at vide,i hvor høj grad forsøget har tjent dette formål, idet det ikke er oplyst,hvor mange af borgerne der havde haft behov for psykiatrisk indsatsuden forsøget. Men hvis henvisningen kan tages som udtryk for en visrisiko for støttebehov, kan det dog siges, at dette er blevet minimalt medforsøget, idet kun én har haft en kortvarig akutplads på botilbud, mensen anden har været i ambulant psykiatrisk behandling.RESULTATER

Borgerne,der har været gennem forløbet, er før og efter dette blevet stillet11 spørgsmål om, hvordan de selv oplever deres psykiske tilstand. Detpositive udsagn, som flest borgere er enige i såvel før som efter forsøget,er ”jeg har mod på livet”, som 40 pct. før og 67 pct. efter er meget enigei. Et andet udsagn, som rigtig mange er enige i både før og efter, er ”jeghar ingen problemer med at indgå i sociale relationer med mine vennerog familie”, som 33 pct. før og 56 pct. efter er meget enige i.Den største fremgang ses imidlertid for udsagnet ”jeg har ingenproblemer med at klare dagligdagen selv”, som går fra 19 pct. meget eni-ge før til 63 pct. efter, og ”jeg er tilfreds med mit liv”, som går fra 10 pct.meget enige før til 53 pct. efter. Andre udsagn som På Sporet af en løs-ning har rykket meget ved, er ”jeg kan håndtere mine problemer på egenhånd, eller ved hvor jeg skal gå hen for at få hjælp”, som 12 pct. før og53 pct. efter er meget enige i, og ”jeg har en meningsfuld hverdag at ståop til”, som 14 pct. før og 53 pct. efter er meget enige i.Det bemærkes, at svarene på udsagnet ”jeg har ingen problemermed at indgå på arbejdsmarkedet” ændrer sig ganske meget fra før- tileftermåling, nemlig fra 7 pct. meget enige før forsøget til 32 pct. megetenige efter. Sammenlignet med forsøgene med integration af indsatserfor voksne er det sidste tal meget højt, men i betragtning af, at det herdrejer sig om forebyggelse, er det mere forventeligt.De professionelles vurdering af den nye indsats:Ifølge medarbejderne bidragerde nye metoder i forsøgene til at skabe en sammenhængende indsats, derer til gavn for borgerne. Medarbejderne giver udtryk for, at de regionaleog kommunale medarbejdere i fællesskab med borgeren lægger en planfor borgernes forløb. Som oftest foregår indsatsen fysisk samme sted.

Det vurderes dog fra sag til sag, om borgeren har behov for en indsatsfra begge medarbejdere eller kun den ene.Medarbejderne oplever dog, at denne integrerede indsats og for-søgets nye metoder ikke er bredt ud i organisationerne. Det betyder iføl-ge medarbejderne, at de har svært ved at skabe opbakning fra andre deleaf organisationen til at samarbejde om borgerens sag. Selvom medarbej-derne oplever en meget høj grad af samarbejde i forsøget, oplever de så-ledes ikke at have fået lært systemerne at samarbejde.Medarbejderne ser deres egen rolle i forsøget som den, der fårde forskellige systemer til at arbejde sammen, og de oplever, at samarbej-det inden for kernegruppen i forsøget, dvs. de fire projektmedarbejdere,fungerer godt. Det har åbnet for nye muligheder i arbejdet med borgerneog givet medarbejderne viden om, hvad der skal til for at give borgerneden bedste behandling. Selvom forsøget ikke er bredt ud i organisationen,forsøger medarbejderne at udbrede hinandens kompetencer i de to sy-stemer.Ligeledes oplever medarbejderne, at de på tværs af sektorer harfået større indblik i hinandens arbejdsgange og indsatsmuligheder. Debeskriver systemet som et puslespil, som de som forløbskoordinatorersamler for borgeren og koordinerer med andre afdelinger og personale-grupper. Inden for projektgruppen er det medarbejdernes klare oplevelse,at denne koordination er blevet optimeret både i regionalt og kommunaltregi.Selvom medarbejderne har oplevet samarbejdsvanskelighedermed jobcentret i Faaborg-Midtfyn Kommune, har forsøget skabt størreindblik på tværs af region og jobcenter. En regional medarbejder pegerpå, at den nye indsats har givet regionens medarbejdere en større forstå-else for den lovgivning, som jobcentret arbejder ud fra. Det har ifølgemedarbejderen givet indblik i, hvorfor nogle borgere føler sig presset oggivet en forståelse af borgerens krisesituation. Før i tiden opfattede deregionale medarbejdere, at jobcentret kun tvang og jobcentret følte, atpsykiatrien freder alle.Medarbejderne oplever, at hensigten med at holde borgerne udeaf en psykiatrisk indlæggelse samt at gøre ”systemet” mere gennemsigtigt,er lykkedes godt. Medarbejderne mener, at de nye metoder medvirker til,at borgeren i højere grad føler sig hørt og set. Derudover oplever medar-bejderne, at borgerne lettere kan gennemskue indsatsen, hvilket givermindre frustration over systemet hos borgeren. Ifølge medarbejderne

bidrager dette til, at borgerne begynder at tage ansvar og vise handlings-kompetence.Lever forsøget op til sine succeskriterier?De seks succeskriterier i På Sporet afen Løsning omhandler tre temaer. Det første tema drejer sig om borger-nes oplevelse af inddragelse og sammenhæng i forløbet samt borgerensoplevelse af, at hun/han har modtaget den nødvendige hjælp. Det andettema handler om de involverede fagpersoners oplevelse af sammenhængi forløbet og opnåelse af gensidig viden sektorerne imellem. Det tredjetema handler om, hvorvidt henholdsvis kommunen og regionen hverisær oplever, at koordineringen internt i egen sektor er blevet optimeret.Stort set alle borgere (89 pct.) giver udtryk for, at de i høj grad erblevet inddraget i eget forløb. Borgerne oplever ligeledes en høj grad afsammenhæng på den måde, at de forskellige medarbejdere i forsøget si-ger det samme om forløbet. Borgerne oplever i mindre grad at skulle for-tælle deres historie til forskellige medarbejdere. Mens 71 pct. skulle dettefør, er det kun 20 pct. efter. En stor del af borgerne fremhæver derud-over, at noget af det bedste ved indsatsen er, at der af medarbejdernebliver vist interesse og forståelse for deres situation. 79 pct. af borgernemener, at de i høj eller nogen grad har fået den nødvendige hjælp til atkomme videre med deres liv.Som nævnt ovenfor oplever medarbejderne, at integrationen kuni begrænset omfang er udbredt til systemerne som helhed. Det var måskeogså meget at forvente, at to medarbejderes deltagelse i et samarbejds-forsøg skulle ændre ved integrationen internt i den enkelte organisation.Økonomieni På Sporet af en Løsning er beregnet på baggrund af priser på39 borgeres forløb. Da forsøget består i en forebyggende indsats over forborgere, som inden forsøget ikke modtog noget tilbud, er det ikke muligtat finde en referencegruppe, som omkostningerne i forsøget kan sam-menlignes med.Omkostningerne ved På Sporet af en Løsning er beregnet medbaggrund i de indsatser, der har været fokus på i forløbene. Den samledepris på et enkelt forløb er således beregnet ud fra enhedspriser for føl-gende indsatser; antallet af timer til den psykiatriske medarbejder, antalletaf timer til den socialfaglige medarbejder, timer til sags-supervisions-psykiateren, antallet af kontakter til borgerens praktiserende læge, antalletaf kontakter til kommunale instanser samt antallet af dage, hvor borgeren

eventuelt har opholdt sig på akutplads på botilbuddet Toften. Om enborger har fået alle indsatser i forbindelse med det integrerede forløb,eller kun enkelte af de ovenstående er forskelligt fra borger til borger.Figur 2.11 viser priserne i kroner på de 39 forløb fra det mindstomkostningsfulde forløb med en pris på 840 kroner til det mest omkost-ningsfulde forløb med en samlet pris på 19.203 kroner. Figuren viser, atde 35 af forløbene fordeler sig jævnt mellem knap 1.000 og godt 4.000kr., mens to forløb er lidt dyrere, og to forløb er meget dyrere.FIGUR 2.11Omkostninger ved de 39 borgerforløb i På Sporet af en Løsning. Kroner25.000

Den samlede omkostning i På Sporet af en Løsning (prisen for alle for-løb lagt sammen) er 138.751 kroner. Udregnes der en gennemsnitspris påde integrerede forløb giver dette en pris på 3.558 kroner pr. borger.Flere faktorer kan have haft betydning for, at et forløb i På Spo-ret af en Løsning er blevet dyrere end de andre. For det dyreste forløbsvedkommende skyldes det, at borgeren har haft akut ophold i 7,5 dag påToften (en dyr indsats) og for det næstdyreste forløb skyldes det, at bor-geren har haft ambulante besøg i sit forløb, hvilket ligeledes er en dyrindsats.

Antallet af timer med kontakt til personale er afgørende for,hvor dyrt et forløb har været. Figur 2.12 viser sammenhængen mellemantallet af timer, som er brugt i forløbet og prisen på de samlede indsat-ser. Figuren viser, at jo flere timer, der er brugt på kontakt til personale iforløbet, desto mere omkostningsfuldt har forløbet været.Langt de fleste borgere i På Sporet af en Løsning har ganskeomkostningslette forløb, og hvis disse blot forebygger et enkelt længere-varende sygdomsforløb, har forsøget betalt sig for dem. De få borgeremed dyrere forløb ville formentlig alligevel have vist sig i systemet medbehov. Selvom der ikke er nogen kontrol at sammenligne med, giveromkostningsberegningen alligevel et indtryk af På Sporet af en Løsningsom en god ide.På Sporet af en Løsning har defineret en aktivitet, som heltigennem er ny, og som derfor i sig selv repræsenterer en ekstra udgift forkommune og region. På Sporet af en Løsning blev netop etableret for, atder skulle være et tilbud til en gruppe, som stod uden noget tilbud førforsøget, et sted som de praktiserende læger kunne henvise til, når destod med en patient, som de frygtede godt kunne udvikle en psykiatriskproblematik. Den økonomiske vurdering af På Sporet af en Løsning måderfor bestå dels af en vurdering af, hvor dyrt selve forsøget er, dels af envurdering af, hvor store omkostninger på andre områder, forsøget even-tuelt sparer regionen og kommunen for. Det sidste har der ikke væretmulighed for at beregne.På Sporet af en Løsning har defineret en aktivitet, som heltigennem er ny, og som derfor i sig selv repræsenterer en ekstra udgift forkommune og region. På Sporet af en Løsning blev netop etableret for, atder skulle være et tilbud til en gruppe, som stod uden noget tilbud førforsøget, et sted som de praktiserende læger kunne henvise til, når destod med en patient, som de frygtede godt kunne udvikle en psykiatriskproblematik. Den økonomiske vurdering af På Sporet af en Løsning måderfor bestå dels af en vurdering af, hvor dyrt selve forsøget er, dels af envurdering af, hvor store omkostninger på andre områder forsøget even-tuelt sparer regionen og kommunen for. Det sidste har der ikke væretmulighed for at beregne.

Integration er mere end samarbejde eller sammenhæng i indsatsen. Kapi-tel 1 har præciseret begrebet således, at for at to indsatser kan betegnessom integrerede, må de som minimum være planlagt som en helhed.Graden af integration kan imidlertid variere på to måder. Den ene er, atde to indsatser kan arbejde mere eller mindre sammen. Den anden er, atde to indsatser i større eller mindre grad kan være bundet formelt sam-men i organisationen. Medarbejderne i forsøgene er blevet stillet en ræk-ke spørgsmål, der kan belyse disse dimensioner.Figur 3.1 viser svarene på disse spørgsmål, før forsøgene gik igang (betegnet: ”før”) og sidst i forsøgenes løbetid (betegnet: ”efter”).Allerede før forsøgene mener halvdelen af medarbejderne, at der er en

generel sammenhæng i indsatser, og forsøgene gør denne andel betyde-ligt større. Men det er jo ikke integration. Integration i definitionens for-stand, at indsatser planlægges i fællesskab, finder mindre end en tredjedelaf medarbejderne er til stede før forsøgene, men over to tredjedele finder,at den er til stede efter.At medarbejderne i de to indsatser konkret arbejder sammen, si-ger næsten sig selv, det er jo det, forsøget går ud på. Evalueringen opera-tionaliserer på to måder, at indsatser foregår samtidigt, og at de foregårfysisk samme sted, og på begge punkter ses der tydelig fremgang. Ende-lig er medarbejderne blevet spurgt om, hvorvidt indsatserne er forankretunder samme ledelse. Det mente en meget lille del af medarbejderne, vartilfældet før forsøgene, men halvdelen mente, at det var tilfældet efter.Den organisatoriske dimension er dermed et af de punkter, hvor forsø-get efter medarbejdernes vurdering har rykket mest. Alle forskelle her erklart signifikante.Resultaterne går igen i den kvalitative undersøgelse, hvor medar-bejderne giver udtryk for, at de nye metoder i forsøgene bidrager til atskabe en sammenhængende indsats, der er til gavn for borgerne. Isærfremhæver medarbejderne, at de, når de planlægger indsatsen sammen påtværs af sektorer og sammen med borger og pårørende, skaber et rumfor vidensdeling og dialog, der resulterer i bedre og mere effektive forløb.Kvalitative undersøgelser viser også, at medarbejderne opleverstrukturelle barrierer i det tværsektorielle samarbejde. Problematikkernedrejer sig her om, at enkelte forsøg nok har integreret den indsats, somde yder i forsøget, men at det er teamet i forsøget, som bærer hele sam-arbejdet. Det betyder, at forsøgets nye metoder ikke er bredt ud i organi-sationerne. Medarbejderne nævner på tværs af forsøg, at den nye indsatser mere tidskrævende end den tidligere indsats. Der er en vis forståelsefor, at en ny indsats nødvendigvis tager tid at implementere og derforhelt naturligt er tidskrævende. Medarbejderne har dog en klar oplevelseaf, at der i den nye indsats er flere møder og dermed mere administrativtarbejde, som det ikke altid er let at finde tid til.Der er ingen signifikant forskel mellem de kommunale og regio-nale medarbejderes vurdering af integration og sammenhæng i indsatsenover for borgerne. De kommunale medarbejdere er lidt mere positiveend de regionale, men der er tale om en minimal forskel. Omvendt varde regionale medarbejdere mere positive før forsøget end de kommunale.Det er således positivt for integrationen, at de regionale og kommunale

medarbejdere har stort set samme holdning til udviklingen. Det vidnerom, at medarbejderne i forsøget har samme syn på de nye metoder, og atde fra begge sektorer er positive over for dem.FIGUR 3.1Andelen af medarbejdere med positiv vurdering af sammenhæng og integration iindsatser mellem region og kommune, særskilt for før- og eftermåling samt di-mensioner af integration. Procent.100908070Procent6050403020100Generelsammenhæng iindsatserIndsatserplanlægges ifællesskabFørIndsatserforegårsamtidigtIndsatserIndsatser erforegår fysisk forankret underdet samme sted samme ledelseEfter

De nye metoder i forsøgene har således, ifølge medarbejderne, bidragettil en bedre tværsektoriel og helhedsorienteret indsats mellem på den eneside psykiatriske indsatser i regionerne og på den anden side sociale ogpædagogiske indsatser i kommunerne. Medarbejderne oplever, at integra-tion oftere finder sted i arbejdet med de nye metoder, end før forsøgetgik i gang. Der er stadig udfordringer i forhold til den organisatoriskeintegration. De nye metoder har imidlertid i de fleste forsøg skabt en be-vægelse i retning af større integration mellem de kommunale og regionaleindsatser.

Tabel 3.1 viser med procenter de samme forhold som figur 3.1,blot for det enkelte forsøg. På Sporet af en Løsning er dog ikke medtaget,da antallet af medarbejdere her er meget lille – der er kun fire. Tabellenviser, at medarbejderne i de to børneforsøg, Fælles på Tværs og DenTrygge Vej, i meget højere grad oplever generel sammenhæng i indsatserunder forsøget (”efter”), end før det er gået i gang. I Fælles på Tværs erdet koblet med, at indsatser i højere grad opleves som planlagt i fælles-skab. I Den Trygge Vej er det koblet med, at indsatser i højere grad op-leves som forankret under den samme ledelse.TABEL 3.1Andelen af medarbejdere med positiv vurdering af sammenhæng og integration iindsatser mellem region og kommune, særskilt for forsøg og dimensioner af inte-gration, opdelt efter før- og eftermåling. Procent.Fælles på Den Trygge PsykiatriensTværsVejHusGenerel sammen-hæng i indsatserIndsatser foregårsamtidigtIndsatser foregårfysisk det sammested1Indsatser er foran-kret under sammeledelsendsatser planlægges ifællesskabFørEfterFørEfterFørEfterFørEfterFørEfter478756782281135229813189317710-126933726183286719648392670Effektiv Psynergiindsats.6777678350817366767561001103383106722100

Tallene for voksenforsøgene viser en betydelig mindre udvikling for Ef-fektiv indsats for de unge voksne end for de andre to forsøg, men detberor udelukkende på, at tallene i Effektiv indsats var høje, allerede førforsøget startede. Allerede før forsøget blev indsatserne her planlagt ifællesskab i næsten lige så høj grad, som det efter forsøgets start var til-fældet i flere af de andre forsøg.Gennemførelsen af Integrerede Forløb har også betydet et bedresamarbejde mellem medarbejdere i region og kommune. Samarbejdet er i

de fleste af forsøgene foregået mest direkte mellem den lokale psykiatri iregionen og socialpsykiatrien i kommunen, dog for børneforsøgenesvedkommende i PPR. De betegnes som kernegrupper i integrationen.Figur 3.2 viser, at betydeligt flere medarbejdere i disse kernegrupper, ef-ter forsøget er i gang, finder samarbejdet med den anden kernegruppepositivt. Tallet er næsten fordoblet, og forskellene klart signifikante. Bil-ledet bekræftes af de kvalitative undersøgelser: ”Det var tilfældigt, omder var sammenhæng mellem den kommunale og den regionale indsats.Vi snakkede om hinanden, ikke med hinanden” (kommunal medarbejderi Psynergi).FIGUR 3.2Andelen af medarbejdere fra kernegrupper i region og kommune med positiv vur-dering af samarbejdet med den anden kernegruppe, særskilt for før- og eftermå-ling og dimensioner af samarbejde. Procent.10090807060Procent50403020100Anden kernegruppesDet generelleindblik i arbedjsgange samarbejde medog indsatsmuligheder anden kernegruppeIndblik iUdveksling afarbejdsgange oginformation ogindsatsmuligheder koordinering af videnhos andenmellem kernegrupperkernegruppeEfter

Efterforsøget er i gang oplever medarbejderne det omvendt: Nuhar den anden gruppes medlemmer lidt oftere indblik i arbejdsgange ogindsatsmuligheder hos dem, end de mener, de selv har hos den andengruppe. Medarbejderne oplever sig med andre ord langt oftere forstået afden anden gruppe, mens de før forsøget ofte havde den oplevelse, at deforstod den anden gruppe, men at den anden gruppe ikke forstod dem.TABEL 3.2Andelen af medarbejderne fra kernegrupper i region og kommune med positivvurdering af samarbejdet med den anden kernegruppe, særskilt for forsøg og di-mensioner af samarbejde, opdelt efter før- og eftermåling. Procent.Fælles på Den Trygge PsykiatriensTværsVejHus31405291398057952482962972-92439577487948695482Effektiv Psynergiindsats864083718386851009083251004410033100

Tabel 3.2 viser billedet fra figur 3.2 i procenter for de enkelte forsøg,bortset fra På Sporet af en Løsning. For børneforsøgene, Fælles påTværs og Den Trygge Vej, er der især sket en udvikling i samarbejdetmed den anden kernegruppe og i den anden kernegruppes indblik i ar-bejdsgange og indsatsmuligheder. For voksenforsøgene er der især sketen udvikling i udveksling af information og koordinering af viden mellemkernegrupper om den enkelte borger.Det viser sig igen i tabel 3.2, at udviklingen i Effektiv indsats forde unge voksne har været meget lille og i nogle forhold negativ, men detberor udelukkende på, at samarbejdet allerede før forsøget blev vurderetmeget højt.Alt i alt viser disse ting, at forsøget har fået gennemført en høje-re grad af integration mellem regionens og kommunens indsatser.

Formålet med indsatsen over for mennesker med sindslidelse og med atintegrere regionens og kommunens indsatser er, at borgerne skal få detbedre. Det er belyst ved, at borgerne (eller forældrene) har fået de sammespørgsmål før og efter, de har været igennem forsøget. En sammenlig-ning viser, at forsøget har haft en positiv betydning. En svaghed veddenne metode er, at den ikke siger noget om, hvorvidt der havde væretsamme positive udvikling med den sædvanlige indsats eller helt udenindsats. Derfor suppleres borgerspørgsmålene med vurderinger fra med-arbejderne.FIGUR 3.3Forældre i børneforsøgene, fordelt efter, hvordan de vurderer deres relation tilbarnet, særskilt for dimensioner af relationen og for før- og eftermåling. Procent.0Jeg erbekymretfor mitbarnsudviklingFørEfter20406080100

Figur 3.5 og 3.6 giver borgernes svar på 11 spørgsmål før og efter et for-løb i Integrerede Forløb. Udsagnene er ordnet efter, hvor mange der harkunnet erklære sig enige efter forløbet. Efter et forløb er der fremgangpå alle punkter. Forskellene er næsten alle klart signifikante. De størsteog mest signifikante udviklinger ses i forhold til ”jeg kan overskue mitliv”, ”jeg er tilfreds med mit liv”, og ”jeg har en meningsfuld hverdag atstå op til”. Men også ”jeg har mod på livet”, ”jeg kan håndtere mineproblemer på egen hånd”, og ”jeg har ingen problemer med at klare dag-ligdagen selv” viser en udvikling, der er signifikant på 0,1-pct.-niveau.Det gælder i øvrigt for alle de 11 punkter, der spørges om, at derhar været en stor positiv udvikling. Men til trods for en stor forbedring

også på de vanskeligste punkter er langt de fleste stadig efter forløbetgeneret af deres psykiske tilstand. Den mindste udvikling ses med hensyntil problemer med at indgå på arbejdsmarkedet. De problemer oplevessom mindre, men signifikanstesten giver en p-værdi på 0,08. Dette pro-blem kan formentlig ikke løses gennem behandling, det løser man nokkun ved at etablere et arbejdsforhold med støtte, som gør, at personenfår mulighed for at lære det direkte.FIGUR 3.5Borgerne i voksenforsøgene fordelt efter, hvordan de vurderer egne evner og livs-kvalitet i førmålingen, særskilt for dimensioner af evner og livskvalitet. Procent.0Jeg har mod på livetJeg kan håndtere mine problemer på egenhånd eller kan få hjælpJeg har et godt socialt netværkProcentJeg er tilfreds med mit livJeg tror på min egne ressourcer20406080100

centpoint frem. Fremgangen fra før- til eftermåling er størst for de fore-byggende forsøg, og et niveau lavere for forsøgene med integration afindsatser på voksenområdet. På det sidste område er der en forskel mel-lem Effektiv indsats for de unge voksne og de to andre forsøg.FIGUR 3.6Borgere i voksenforsøgene fordelt efter, hvordan de vurderer egne evner og livs-kvalitet i eftermålingen, særskilt for dimensioner af evner og livskvalitet. Procent.0Jeg har mod på livetJeg kan håndtere mine problemer på egenhånd eller kan få hjælpJeg har et godt socialt netværkProcentJeg er tilfreds med mit livJeg tror på min egne ressourcerJeg har en meningsfuld hverdag at stå op tilJeg har ingen problemer med at indgå isociale relationerJeg har ingen problemer med at klaredagligdagen selvJeg kan overskue mit livJeg er ikke generet af min psykiske tilstandJeg har ingen problemer med at indgå påarbejdsmarkedetMeget enig eller enigHverken enig eller uenigUenig eller meget uenig20406080100

FIGUR 3.7Medarbejderne i voksenforsøgene fordelt efter, hvordan de vurderer indsatsensvirkning for borgerens recovery i eftermålingen, særskilt for dimensioner af virk-ning. Procent.Får øget håb og livsmodFår øget tro på egne ressourcerFår en meningsfuld hverdag at stå op tilBliver bedre til at indgå i socialesammenhængeProcentFår øget indsigt i egne sygdomssymptomerog/eller viden om egen diagnoseBliver bedre til at klare hverdagen selvOplever mindsket sygdomssymptomerHar ikke brug for (så mange) kommunalestøtteforanstaltningerFår øget mulighed for at indgå påarbejdsmarkedetFår øget mulighed for at (videre)uddannesig0I meget høj eller høj grad20406080100

Fælles for de seks forsøg er en medarbejderfunktion, der er borgers pri-mære kontakt til systemet. Denne medarbejder har som opgave at sikreborgeren en sammenhængende tværsektoriel indsats og koordinere deforskellige indsatser, der indgår i den integrerede helhed. Funktionenkaldes enten en forløbskoordinator, kontaktperson eller tovholder (boks3.1). Funktionen kan sammenlignes med encase-manager,som er kendt fraMadison-modellen (Bengtsson & Gregersen, 2013).En central opgave for denne medarbejder er at koordinere detværsektorelle og interne indsatser fra henholdsvis region og kommuneog sikre, at borgerne og forældrene oplever forløbet i forsøget somsammenhængende og entydigt. Det betyder, at medarbejderen fungerer

som en guide, der skal vejlede borgeren eller familien gennem forløbetog sørge for at oplyse borgeren og familien om tid og sted for næsteskridt i forløbet samt hjælpe borgeren og familien med nye tilbud. Der-næst skal medarbejderen ofte udforme det skriftlige materiale, fx et be-slutningsreferat, efter diverse møder. Der bliver ligeledes lagt vægt på, atmedarbejderen skal inddrage familien og/eller borgere og eventuelle på-rørende i planlægningen af indsatsen. I mange af forsøgene er dennefunktion besat af en kommunal medarbejder.BOKS 3.1Forsøgenes betegnelse af den koordinerende medarbejderfunktion.••••••

Over halvdelen (54 pct.) af medarbejderne fra de fem forsøg vurderersamlet set, at den koordinerende medarbejderfunktion fungerer rigtiggodt eller godt. Lidt over en femtedel (22 pct.) mener, at den nye funkti-on fungerer rimeligt eller dårligt. Lidt under en fjerdedel (24 pct.) har dogsvaret ”ved ikke” til dette spørgsmål – især er denne svarmulighed benyt-tet i Psykiatriens Hus og Den Trygge Vej. I Psykiatriens Hus er det imid-lertid de medarbejdere, der kun har deltaget i et enkelt eller ingen net-værksmøder, der ikke kan svare på dette spørgsmål. I Den Trygge Vej erdet i høj grad de regionale medarbejdere, der ikke har kunnet svare påspørgsmålet, hvilket skal ses i sammenhæng med, at funktionen oftest erhos psykologen fra PPR.Medarbejderne i Fælles på Tværs er mest positive over for for-løbskoordinatorfunktionen i deres forsøg. 83 pct. af medarbejderne vur-derer, at denne funktion fungerer meget godt eller godt. Også i den kvali-tative undersøgelse bliver forløbskoordinatorrollen fremhævet. Herefterfølger Effektiv indsats for de unge voksne, hvor 62 pct. svarer, at deresforløbskoordinatorfunktion fungerer godt. På trods af at størstedelen afmedarbejderne i spørgeskemaet vurderer, at forløbskoordinatorfunktio-nen i forsøget fungerer godt, så bliver det klart i den kvalitative spørge-skemaundersøgelse her, at medarbejderne oplever betydelige udfordrin-

ger ved denne funktion. Det er de regionale medarbejdere både i denkvantitative og kvalitative undersøgelse, der er mindst positive over forforløbskoordinatorrollen.De regionale medarbejdere nævner i den kvalitative undersøgelse,at det hænder, at forløbskoordinatoren ikke har fået de relevante oplys-ninger og den relevante viden fra andre afdelinger i kommunen eller frapsykiatrien og derfor ikke er ordentligt opdateret i borgerens sag. I af-snittet om samarbejdet mellem kernegrupperne i forsøgene ser vi dog, atmedarbejderne i forsøget er meget positive over for samarbejdet og vi-dendeling mellem region og kommune. Det tyder på, at det mest er iforhold til forløbskoordinatorfunktionen, at koordineringen af viden erproblematisk. Medarbejderne oplever, at forløbskoordinatoren ofte sid-der med et for stort ansvar i forhold til at koordinere og at opdatere alleom borgeren forløb.I På Sporet af en Løsning er medarbejderne meget positive overfor denne medarbejderfunktion. Medarbejderne har en oplevelse af, atfunktionen får systemerne til at arbejde sammen. Borgerens kontakt-flader med systemet bliver af medarbejderne sammenlignet med et pusle-spil, som medarbejderne sætter sammen, og dermed guider borgeren vi-dere fra. I de tre resterende forsøg har under halvdelen af medarbejdernevurderet, at funktionen er god.Alt i alt giver de seks forsøg indtryk af, at en case manager er engod og nyttig funktion, når indsatser fra region og kommune skal inte-greres.

Integration omfatter en fælles planlægning af en samlet indsats fra regionog kommune med henblik på at producere et mere samlet og bedre for-løb. Men hvordan ændrer integrationen selve indsatsen?På børneområdet kommer kommunen på et tidspunkt i et forløbtil et punkt, hvor den har brug for en udredning af barnet, som kun regi-onen kan foretage. Med integrationen bliver denne udredning et fællesforsøg. Det sparer dobbeltfunktioner, information kan bruges af beggeparter, og indsatsen fremtræder samlet og mere meningsfuld for foræl-drene. De to forsøg på børneområdet viser nogenlunde de samme æn-dringer set i forhold til sædvanlig praksis.

På feltet integration af indsatser for voksne har vi derimod at gø-re med tre meget forskellige forsøg. Psynergi er et øget samarbejde mel-lem bostøtter og teammedlemmer. De bruger hinandens iagttagelser,sparer dobbeltfunktioner, og arbejder på den samme plan. I PsykiatriensHus samarbejder region og kommune om borgere, der får en indsats frabegge sider, hvis arbejde derved kommer til at hænge bedre sammen.Netværksmøderne giver yderligere sammenhæng, som både borgere ogpårørende oplever.Effektiv indsats for de unge voksne starter med et afklarings-team, som planlægger en indsats, som kan omfatte både kommunale ogregionale dele. Med den model er der et potentiale for, at indsatsen blivermeget anderledes, end den ville have været uden denne afklaring. Detviser sig da også, at indsatsen i forløbene i Effektiv indsats for de ungevoksne bliver meget anderledes end indsatsen i de tilsvarende kontrolfor-løb. Med Effektiv indsats for de unge voksne kommer kommunen megetoftere ind i billedet, idet indsatsen bliver mere rehabiliterende. Alle for-søgene har rehabilitering som mål, men Effektiv indsats for de ungevoksne synes at have fundet en model, der lettere bringer den ind i for-løbet.Den forebyggende indsats i På Sporet af en Løsning tager fat iborgeren i krise med en type kombineret samtaleterapi og afklaringsteam.I reglen er det allerede efter en samtale klart, hvem der skal tage resten afforløbet, som oftest er ganske kort. I en forebyggelse er den vigtigsteændring af indsatsen, i forhold ti, hvad der ellers ville være sket, at manstandser udviklingen af et behov og dermed ikke kommer til at yde enlangt mere omfattende indsats senere. Også i dette forsøg er der mulig-hed for, at indsatsen fra region og kommune bliver meget anderledes,end hvis forsøget ikke havde været der.

Forældrene i de to forsøg på børneområdet bliver mindre fru-streret og oplever at de forstår deres barn bedre og bedre kan håndterekonflikter. Borgerne i forsøgene på voksenområdet bliver mere tilfredse,finder mere mening og kan bedre overskue deres liv. De kan fungerebedre i sociale relationer og bedre klare dagligdagens udfordringer. Med-arbejderne har samme vurderinger af, hvordan forsøgene virker for bor-gerne.Kapitlet har desuden set på betydningen af en koordinerendemedarbejder, som kan få forløbet til at hænge sammen for borgeren tiltrods for, at flere instanser er involveret. Endvidere har det set på de for-skellige typer af møder, med og uden borgerdeltagelse og med forskelligeformål, som forsøgene benytter sig af. Endelig har det behandlet det væ-sentlige forhold, hvor meget der er åbnet for, at integrationen griber ind iden indsats, der bliver givet. De fleste af forsøgene samler indsatser fraregion og kommune, men to af forsøgene planlægger en indsats, der kankomme til at blive anderledes sammensat, end hvis forsøgene ikke havdeværet der. Det sidste kan der være et stort potentiale i.

IMPLEMENTERING AF ENINTEGRERET INDSATSIntegration er mere end samarbejde, men mindre end sammenslutning.En integreret indsats ændrer ikke ved det forhold, at der er tale om toselvstændige organisationer, region og kommune. Med mindre lovgiv-ning stiller sig i vejen, kan organisationerne opløse en integreret indsatsnår som helst. En vellykket integration forudsætter imidlertid, at de in-volverede medarbejdere går positivt ind i det. De må have et ønske omat gennemføre den, og der må ikke være for mange ting, der stiller sig ivejen. Disse forhold danner rammen om de vilkår, der er for integrationaf indsatser fra region og kommune. I dette kapitel ser vi nærmere på,hvordan disse rammer er etableret i Integrerede Forløb.

præsenteret på så højt et niveau som muligt og på at engagere disse sty-regrupper aktivt i udviklingen af forsøget.I de fleste tilfælde har styregrupperne i de enkelte forsøg gjort etengageret og seriøst stykke arbejde for at sikre opbakning til deres forsøgi de to myndigheders ledelser. Ledelsens opbakning har været helt centrali forhold til, hvordan forandringsprocessen er forløbet i de seks forsøg.Generelt kan man sige, at det har haft betydning, hvor højt ledelsen (bå-de afdelingsledere i de enkelte enheder og ledelsen i styregruppen) harprioriteret, at medarbejderne bruger deres tid i forsøget. Et eksempel erfra Den Trygge Vej, hvor en medarbejder fra kommunen beskriver ledel-sens opbakning som ”vældig stor” og fortsætter:Man melder ikke afbud til nogle møder, medmindre man er sygeller sådan, og (den faglige leder) har nogen gange deltaget forén, hvis der har været et eller andet, at man har skullet til, nogetandet som også havde høj prioritet. Så på den måde bliver detprioriteret meget højt.Prioriteringen har dog mange steder varieret i forsøgenes forskellige faser.I Den Trygge Vej oplevede regionens personale fx stor opbakning i star-ten, bl.a. ved at alt personalet på hele børnesiden deltog i fælles temadage.Senere var det kun nøglepersonerne i forsøget, der fik mulighed for atdeltage, selvom det var et stort ønske blandt også de øvrige medarbejde-re at være med. Men der er også andre eksempler på, at personale og sa-marbejdsparter har størst interesse for forsøget i første fase. Forsøgeneer startet med store orienteringsmøder, kick-off-møder og lignende, derhar været stor interesse for. Senere har det været mere vanskeligt at sam-le så mange som forventet til evaluering, fx i På Sporet af en Løsning.

arbejde, som forsøget senere ville fordre. Styregrupperne fik ansvar forog ejerskab til denne kortlægning, mens projektmedarbejderne skulle ud-føre den i praksis og dermed forberede sig på at indgå i forsøget.Da projektgrupperne kom i gang med at interviewe deres mål-gruppe, var det også tydeligt, at disse fælles aktiviteter havde stor betyd-ning. De var ikke blot et brud på hverdagen og en lejlighed til at lære denanden personalegruppe bedre at kende, men – og det gælder specielt forkortlægningen af målgruppen – også en måde at få personalegruppernetil i højere grad at se tingene fra borgernes synsvinkel på. Mens disse ak-tiviteter stod på, kom der fra flere af forsøgene tilbagemeldinger om de-res betydning som øjenåbnere, og personalemedlemmerne har også ef-terfølgende givet udtryk for, at erfaringerne med kortlægning af mål-gruppe betød meget både for udformningen af forsøget og for etablerin-gen af samarbejdet mellem personalegrupper.Således fandt projektgrupperne i Effektiv indsats for de ungevoksne og Psykiatriens Hus begge frem til, at borgerne ikke kunne finderundt i systemet. De interviewede borgere gav især udtryk for vanske-ligheder med at finde sig tilrette med jobcenteret, hvor de syntes, det helehandlede om job og handleplaner, som de ikke syntes, de kunne sætte iforbindelse med den situation, de selv stod i. Den indledende kortlæg-ning af målgruppen var derfor vigtig i forhold til at give projektgrupper-ne en erkendelse af vigtigheden af, at integrationen også kom til at om-fatte jobcentrets indsats.I Effektiv indsats for de unge voksne udarbejdede manet ”reltionsdiagram”, hvor man illustrerede alle de mulige instanser, sommålgruppen skulle navigere imellem. Arbejdet med diagrammet beskrivesaf medarbejderne som øjenåbnende, idet de ”på egen krop” oplevede,hvor svært det var at få overblik over de mange tilbud og tilbuddenesindbyrdes relation.Medarbejderne i de fleste af forsøgene beskriver en udviklinghen imod et øget kendskab til og respekt for hinanden på tværs af sekto-rer. Fra at forholdet var præget af gensidige fordomme, har medarbej-derne i region og kommune fundet fælles grund. Denne fælles grund fin-des i ambitionen om at hjælpe borgerne bedst muligt. Det har været enmålsætning i Integrerede Forløb at skabe større helhed i borgernes forløb.Bedre sammenhæng, øget gennemsigtighed og fokus på brugerinddragel-se er gennemgående målsætninger i de seks forsøg.

Der eksisterer en forståelse blandt praktikerne på tværs af sekto-rer af, at disse målsætninger medfører, at borgerne, lige som medarbej-derne selv, bedre kan gennemskue og derved agere i systemet. Det hand-ler ikke om, at systemet skal løse problemet for borgeren, men om atborgeren skal hjælpes på vej mod selv at løse problemet. Det betyderogså, at det er vigtigt at finde frem til borgerens opfattelse af, hvad pro-blemerne er eller støtte borgeren i at finde frem til dette. Som en medar-bejder fra På Sporet af en Løsning udtrykker det: ”Vi interesserer os ikkefor, hvilken paragraf de kan få, men for deres historie”.Fælles for forsøgene er erfaringen med, at borgerne tidligere ”forvild” i systemet, og at mange borgere dermed mistede deres handlekom-petence. De seks forsøg har derfor med forskellige tiltag fokuseret på atgøre det lettere for borgerne at blive kompetente brugere af det psykia-triske system. I Effektiv indsats for de unge voksne beskriver en medar-bejder, hvordan samarbejdet har udviklet sig fra et spørgsmål om, hvemder havde og ikke havde ansvar for indsatser i et givet forløb, til hvadman hver især kan bidrage med i et samlet forløb. Man kan derfor taleom, at arbejdet med at skabe integrererede forløb også har været et ar-bejde med at flytte fokus fra system til borger, og at dette fokusskift hargivet medarbejderne på tværs af sektorer og på tværs af kommunale af-delinger et fælles udgangspunkt.Den aktive rolle med kortlægning af målgruppe og udformningaf forsøget i detaljer, som Integrerede Forløb har givet de lokale pro-jektmedarbejdere, har således betydet meget for, at medarbejderne havdeborgerne i tankerne, da de udformede forsøgene. Kortlægningen harendvidere betydet meget for etableringen af et positivt samarbejde mel-lem regionens og kommunens medarbejdere og dermed for et godt resul-tat af forsøget. Indsatsen skulle ikke blot hænge sammen, men også op-leves som en helhed af borgerne. Sammen med vægten på at etablerelokalt ejerskab til forsøgene er disse elementer lagt ind i Integrerede For-løb, for at det kunne afføde bedre forsøg.Samtidig med at disse egenskaber har styrket Integrerede Forløb,er de imidlertid også blevet til svagheder ved evalueringen af integrationsom sådan, idet det er uklart, om en kopiering af forsøget alene kanfrembringe de samme resultater. Den indledende projektudviklingsfasemed en ”vitaminindsprøjtning” til projektmedarbejderne i form af fællesaktiviteter og kortlægning af målgruppen gør det nemlig uvist, i hvilketomfang resultaterne i det enkelte forsøg har at gøre med det konkrete

forsøg, som gruppen fik udarbejdet, og i hvilket omfang de har at gøremed den indledende proces med dens etablering af et positivt samarbejdeog med dens styrkelse af forsøgets borgersigte og påvirkning af detsmenneskesyn. Erfaringer fra de seks forsøg peger dermed i retning af, atsådanne aktiviteter i projektudviklingsfasen har afgørende betydning, nårder skal etableres et tværsektorielt samarbejde i et lignende regi. Den po-sitive betydning af kortlægningen af målgruppe kunne derfor inspirere til,at dette element bliver indbygget i modeller for arbejdet fremover.BOKS 4.1Betydningen af, at medarbejderne i de to sektorer indledte deres samarbejde meden fælles kortlægning af målgrupperne.•••••

Det er velkendt, at der er forskelle i kulturer mellem medarbejdere i regi-on og kommune og mellem medarbejdere med forskellige fagligheder ogligeledes, at der er forskelle mellem organisationsprincipperne i de tomyndigheder, som forsøgene skulle overvinde. Endvidere er der denåbenlyse kløft, der består i, at der er tale om to myndigheder med hverderes budget og bundlinje. Det vigtigste resultat vedrørende kultur erimidlertid, at kulturforskellene inden for den enkelte myndighed betydermindst lige så meget som kulturforskellene mellem myndigheder, og atder, når samarbejdet først bliver sat i gang, opstår en forståelse af denanden gruppes faglighed og kultur.I interviewene med ledere og personale i de seks forsøg er spurgten del om kulturforskelle: Hvordan har projektdeltagerne fra de to myn-digheder oplevet kulturerne? Har de oplevet, at parterne har talt hvert sitsprog; Har forsøget betydet en udvikling i retning af, at de nu i højeregrad taler samme sprog og bedre forstår hinanden? Et symbol på kultur-forskellen er de ord, der benyttes til at betegne ”kunderne” i systemet:

regionen anvender betegnelsen ”patient”, og kommunen siger ”borger”.Men der er mange andre forskelle: Skal man fx kalde et nyt møde, hvorparterne sammen kommer rundt om problematikken for et ”360-graders-sagsmøde” eller en ”360-graders klinik”?Der er imidlertid ikke blot tale om organisations-kulturelle udfor-dringer, når social indsats og behandling af sindslidende skal integreres.Strukturellebarrierer i og mellem sektorerne har vist sig at betyde mindstligeså meget (Cameron & Lart, 2003). Der har på tværs af de seks forsøgværet en række strukturelle barrierer, som har udgjort ”bump” på vejenmod integration. Der er fx tale om forskellige lovmæssige forpligtelser ide to sektorer.Regionen arbejder i højere grad end kommunen ud fra krav omkontering af ydelser og tariffer som styringsinstrument. Disse arbejds-betingelser forbinder mange af de regionale medarbejdere med oplevel-sen af den nye praksis i forsøgene som tidskrævende. En regional med-arbejder fra Fælles på Tværs påpeger fx, at vedkommende i den nyepraksis oplever en mere presset hverdag, selvom det øgede tidsforbrugkan være positivt kvalitetsmæssigt. Medarbejderen påpeger, at dette hæn-ger sammen med arbejdsbetingelserne i regionen, hvor der arbejdes udfra ”tidsenhed pr. aktivitet”. Dette er en betingelse på tværs af forsøgenei Integrerede Forløb, hvor ventelister også har indflydelse på medarbej-dernes tidsforbrug. Hertil skal dog anføres, at selvom medarbejderenoplever et øget tidsforbrug, så viser ydelsesregistreringen, at dette opve-jes af, at der bruges mindre tid andre steder.En kommunal medarbejder fra Den Trygge Vej beskriver for-skellen i arbejdsbetingelser som mindre stram end kollegernes i regionen,og fortsætter:Hver psykolog styrer jo lidt sin egen tid, og så skal vi bare passevores opgaver, og så er der er ikke nogen som, ligesom hos [re-gionen], kigger os over skulderen og ser: når du også lige dét tilden og den tid … det er nogen love, I [i regionen] skal holde jerinden for, det er ikke noget, nogen kan gøre for, sådan er det jobare.Det er en barriere for den mest effektive forløbssammensætning, hvisder er et regionalt krav om, at alle sager skal startes op med barnets til-stedeværelse på psykiatriens matrikel. Det hindrer, at forsøgene fx kan

starte en sag op ved et netværksmøde på den lokale skole, hvilket ifølgelederne i Fælles på Tværs ville give rigtig god mening for forløbet.Samtidig er modsætninger i sådanne interne incitamentstrukturerikke kun relevante i forhold til forskelle mellem region og kommune.Også internt i kommunen er der forskelle i arbejdsbetingelser og krav.Der er også stor forskel i handlemuligheder mellem socialpsykiatri ogjobcenter. Således fortæller nogle medarbejdere fra På Sporet af en Løs-ning, at de fra jobcenteret ofte får svaret: ”Du ved jo godt, hvilke ram-mer jeg arbejder under, her er borgeren enten rask eller sygemeldt”.En medarbejder fra Psykiatriens Hus, hvor der arbejdes medÅben Dialog, beskriver problematikken på følgende måde: ”Åben Dialoger måske en rund bold, der skal puttes ned i jobcentrets meget firkantedekasse, og det er nogle gange lidt svært at finde tiden til at mingelere denderned”. I forbindelse med jobcenteret er én forklaring på forskelle ilovgivning og arbejdskultur, at området blev overført til kommunen fraArbejdsformidlingen med kommunalreformen i 2007. Men det er ikkekun i forhold til jobcenteret, at interne forskelle udgør forhindringer isamarbejdet – også i forhold til fx handicap- og familieafdelinger i kom-munen kan forskelle i krav og arbejdsgange udgøre forhindringer i sam-arbejdet.En del personale fra både region og kommune finder de nyepraksisser tidskrævende. Koordination af møder (at finde tidspunkter,hvor alle relevante parter kan mødes) er fx en gennemgående udfordring.Her understreger medarbejderne især inkompatible it-systemer. Derforhar man fx anvendt en fælles samtykkeerklæring, som sikrer, at informa-tion kan deles kontinuerligt på tværs af sektorer. Ligesom man ikke hardirekte adgang til hinandens planer på tværs af sektorer, har man hellerikke adgang til hinandens kalendere, hvilket gør mødebooking til en tids-krævende affære med mange afbud og frustrationer til følge.Alligevel mener langt størstedelen af medarbejderne på tværs afsektorer dog, at den ”ekstra” tid, der anvendes til fælles møder, bådemed og uden borgeren, er godt givet ud i forhold til kvalitet for borgerne.Nogle medarbejdere nævner, at der ikke reelt er tale om, at der brugesmere tid end tidligere – tiden til samarbejde er blot blevet mere instituti-onaliseret. I den tidligere praksis optog meget ustruktureret kommunika-tion mere tid samlet set (telefonopkald, mailkorrespondance mv.). Detsidste støttes af målinger fra projektledere. Således anfører Fælles på

Tværs, at den regionale medarbejder tidligere brugte halvanden time påkoordinering, mens det i forsøget er nedsat til en halv time.En tidsrøver på tværs af de seks forsøg er lavpraktiske besvær-ligheder grundet de to sektorers forskellige arbejdsredskaber. Det harværet et mål i flere af forsøgene at udvikle en slags fællesplan for borge-ren, som skal integrere en pædagogisk plan (fra kommunen) og en be-handlingsplan (fra regionen). Dette har nogle steder ikke kunne lade siggøre, eller er blevet en meget tidskrævende proces, idet medarbejderneikke har adgang til hinandens systemer, og derfor ikke kan gå ind og ar-bejde i fællesplanen på tværs af sektorer.Derfor foreslår flere medarbejdere, bl.a. i Effektiv indsats for deunge voksne, at der oprettes et fælles system, hvor relevante medarbejde-re kan opdatere hinanden og holde sig informeret om borgerenssag: ”Det bliver meget sårbart, når andre afdelinger ikke kan se, hvad jegsom forløbskoordinator noterer – særligt hvis der kommer sagsbehand-lerskift; så er det ikke en gang sikkert, at sagsbehandler er vidende om, atborgeren er i forløbet”.Systemerne er desuden sårbare over for afbud og udskiftninger ipersonale, fordi man de fleste steder ikke er vant til et sådant samarbejde,og systemerne ikke er gearet til vidensdeling på tværs af sektorer. Der erfx forskellige krav i region og kommune til, hvilke oplysninger der skalvære i en anamnese, og derfor er de fælles planer nogen steder mere ble-vet et værktøj til dialog om indsatsen, både med borger og medarbejderepå tværs af region og kommune, end det er blevet et egentligt fælles ar-bejdsredskab.Disse strukturelle barrierer opfatter personalet flere steder somudtryk for en udpræget ”kassetænkning” i systemerne – ”vi arbejder ikasser”, som en medarbejder fra På Sporet af en Løsning udtrykker det.Der gøres også op med denne form for tænkning i forsøgene, idet dettehar været grunden til, at mange borgere kom i klemme eller ”faldt mel-lem to stole”. Men det kan være svært at få den mere helhedsorienteredeindsats til at passe i et stringent system: ”Det er rigtig meget bløde værdi-er, og det er rigtig dejligt, men som en del af et meget stringent systemmed rigtig meget pres på kan det være svært at overskue og bruge res-sourcerne på det” (medarbejder fra Psykiatriens Hus). Eller som en med-arbejder fra På Sporet af en Løsning beskriver dilemmaet: ”Kun hvis vier ulydige, tager vi fat på de virkelige problemer”.

Det har derfor været vigtigt at have beslutningskompetence cen-tralt i forsøgene med integration af indsatser på voksenområdet blandtde aktører i praksisfeltet, som udfører forsøgene. I Effektiv indsats forde unge voksne samles ledere fra de forskellige instanser i et afklarings-team og kan træffe beslutninger om borgerens forløb på stedet. Dettehar ifølge medarbejderne nedbragt sagsbehandlingstiden markant, oggjort løsningsmodellerne mere fleksible.Alt i alt er det indtrykket i evalueringen af Integrerede Forløb, atafstanden mellem de to myndigheders interesser og principper er denstørste kløft, som integrationen skal over, og når den først er kommetover den, bliver det meget lettere at forstå hinandens sprog, se baggrun-den for hinandens kultur og se berettigelsen af hinandens fagligheder.Langt det meste, der er kommet frem i interview og samtaler med pro-jektmedarbejdere, har handlet om strukturelle barrierer, mens de kultu-relle mere er blevet nævnt som biting.BOKS 4.2Strukturelle barrierer for integration.•••••••

Ved implementering af en integreret indsats er en forankring i en styre-gruppe med repræsentation af ledelse på højst muligt plan en stor fordel.Integration styrkes af fælles ledelse, og en fælles ledelse står stærkere hvisden er forankret højere oppe i de deltagende organisationer. Forankring imedarbejdergruppen er ligeledes vigtig. Den fælles kortlægning af denborgergruppe, der var udset til målgruppe for forsøget, har givet medar-bejderne fra region og kommune et godt grundlag for at samarbejde iforsøget, samtidig med at det har givet et borgerfokus fra starten.

Organisationer har forskellig kultur og tradition, og medarbej-dergrupper som har med mennesker at gøre har ofte den opfattelse omhinanden, at de bygger på meget forskelligt menneskesyn. Det var for-ventet, at disse forhold ville give udfordringer for integration af indsatserfra region og kommune over for mennesker med sindslidelse. Evaluerin-gen viser imidlertid, at disse forskelle betyder mindre og relativt let ladersig overvinde, når grupperne kommer i samarbejde.Derimod betyder de strukturelle barrierer mellem region ogkommune meget mere. Det er vanskeligt at udveksle information mellemdem, både på grund af lovgivning og fordi systemerne ikke taler sammen,og der er forskellig måde at kontere aktiviteter, som kan gøre det vanske-ligt at indpasse et samarbejde om en indsats. De to sektorer har også for-skellig grad af specialisering og formalisering af indsatsen i ”pakker”.Disse forskelle gør, at nogle medarbejdere opfatter de to organisationersom adskilte ”kasser”, det er svært at forene.

På børn-og-unge-området foregår det meste af behandlingen i forvejenhos PPR og i kommunen. Det arbejde, der kan integreres, er udrednin-gen i regionens psykiatri. Det er da også her, de to forsøg på børneområ-det tager fat. Fælles på Tværs og Den Trygge Vej foretager mange af desamme ting: De etablerer en funktion som forløbskoordinator eller fælleskontaktperson, de koordinerer undersøgelser eller foretager dem sam-men, de udveksler information, inden de møder forældrene, og de holderfælles møder med dem.Det betyder, at der kan vindes noget, hvis det, der tidligere varto undersøgelser, nu bliver til én undersøgelse og hvis det, der tidligere

var to samtaler med forældrene og gensidig information om dem, nu bli-ver ét fælles møde. På den anden side kan man risikere, at en integreretmodel kommer til at indeholdeformange fælles møder.Som nævnt i kapitel 2 er der foretaget økonomiberegning i beggeforsøgene på børneområdet. Fælles på Tværs har beregnet omkostningerfor forløbet for 22 børn i forsøget og for 22 børn i en kontrolgruppe, derer fremkommet ved individuel matchning. Der er matchet med hensyntil køn, alder, og diagnose. Resultatet er, at forløbene i Fælles på Tværsgennemsnitligt koster knap 14.000 kr., hvilket er 86 pct. af gennemsnits-omkostningen i kontrolgruppen. Den Trygge Vej har foretaget en bereg-ning for 62 forløb i forsøget. Her er gennemsnitsomkostningen knap8.000 kr. Der er ikke nogen kontrolgruppe, idet forsøget er foretaget in-den for de almindelige budgetter.Omkostningerne for de to forsøg kan ikke sammenlignes, da deer beregnet ud fra enhedspriser med forskellig definition. De kan der-imod sammenlignes for børn i samme forsøg, derunder for børn i for-søgsgruppen og børn i kontrolgruppen.Omkostningerne for børn i Fælles på Tværs (figur 2.1) variererret jævnt fra den mindste til den største, og det samme er tilfældet foromkostninger for børn i Den Trygge Vej. Gennemsnitspriserne er derforikke primært fremkommet som resultat af nogle få dyre forløb, men erudtryk for et generelt niveau. Alt i alt tyder beregningen på, at integrationaf kommunens og regionens indsats over for børn ikke betyder størreomkostninger end en opdelt indsats.

Voksenområdet adskiller sig fra børn og unge ved, at der i meget størreomfang er tale om de samme aktiviteter og de samme faggrupper i denregionale og den kommunale indsats. Det giver større muligheder for atsamarbejde, fx kan den psykiater, der regulerer medicin, anvende denkommunale bostøttes iagttagelser – således lyder udmeldingen fra Psy-nergi.Voksenområdet adskiller sig også fra børn-og-unge-området ved,at forløbene kan være meget forskellige, og mange af de samme behovkan opfyldes enten ved en regional eller ved en kommunal indsats.

Der er gennemført økonomiberegning for de tre forsøg på vok-senområdet, for 41 forløb i Psykiatriens Hus (figur 2.5), 43 forløb i Ef-fektiv indsats for de unge voksne (figur 2.6) og 17 forløb i Psynergi (figur2.9). For de to sidstnævnte forsøg er der også gennemført økonomibe-regning af kontrolgrupper, men de er ikke individuelt matchede. Gen-nemsnitsomkostningerne for disse forløb er godt 400.000 kr. for Psyki-atriens Hus, knap 300.000 eller 38 pct. af gennemsnittet i kontrolgruppenfor Effektiv Indsats og godt 200.000 kr. eller 79 pct. af gennemsnittet ikontrolgruppen for Psynergi. Gennemsnittet for de tre forsøg kan ikkesammenlignes, men forudsat at kontrolgrupperne er valgt rigtigt, kanhvert enkelt forsøg sammenlignes med sin kontrolgruppe.Beregningen viser, at de integrerede forløb gennemføres med la-vere omkostninger end de tidligere. I Psynergi er omkostningen sat nedmed en femtedel, svarende til, at noget dobbeltarbejde kan undgås. Detrimer godt med meldinger fra personalet om, at opsøgende team og bo-støtter med den integrerede arbejdsform kan få glæde af hinandens iagt-tagelser. Men det er i det væsentlige den samme indsats i forsøg og kon-trol, som består af opsøgende team og bostøtte. Effektiv indsats for deunge voksne medfører en besparelse af en helt anden størrelse. Det hæn-ger måske sammen med, at der er tale om meget forskellige typer indsat-ser i forsøg og kontrol.I forsøgsgruppen i Effektiv indsats for de unge voksne har 63pct. af borgerne forløb i såvel region som kommune, mens 33 pct. harrent kommunale forløb. Den tilsvarende kontrolgruppe viser imidlertidet helt andet billede. Her har kun 23 pct. forløb både i region og kom-mune, mens en stor gruppe har rent regionale forløb. Forudsat at der ervalgt en passende kontrolgruppe, kan den store reduktion af udgifterderfor hænge sammen med, at forsøget giver en anden type af forløb endsædvanlig behandling. Det åbner integrationsformen i Effektiv Indsatsmulighed for, idet den starter med et afklaringsteam, som kan tilrettelæg-ge en helt anden indsats end den, der ville blive givet, hvis forsøget ikkehavde været etableret.Økonomiberegningen for integration af indsatser for voksnemed sindslidelse har det særlige problem, at fordelingerne af omkostnin-ger for de tre forsøg (figur 2.5, 2.6, 2.9) er meget skæve. I PsykiatriensHus tegner 15 pct. af forløbene sig for mere end halvdelen af omkost-ningerne, for Effektiv indsats for de unge voksne udgør 19 pct. af forlø-bene halvdelen, og for Psynergi udgør de dyreste 18 pct. noget over

På dette område er økonomien i integration helt anderledes igen. Fore-byggelse betaler sig altid, hvis det er muligt at sætte ind i tide i de relevan-te tilfælde. For at sikre det kommer man nødvendigvis til at forebygge iet antal tilfælde, hvor der ikke er grund til det. En forebyggende indsatsskal derfor være meget billig, og der skal være grund til at antage, at dentager fat i nogle problemer så tidligt, at et dyrt forløb undgås.På Sporet af en Løsning lever op til idealet om en billig indsats,idet 90 pct. af forløbene har omkostninger under 5.000 kr. De 5 pct., derligger mellem 15.000 og 20.000 kr., virker som forløb, der også ville værehave fundet sted, uden at forsøget var etableret. Selvom det ikke er mu-ligt at sammenligne indsatsen i På Sporet af en Løsning med, hvad derville være sket uden dette forsøg, virker økonomien i forsøget umiddel-bart sund. På Sporet af en Løsning giver, ligesom Effektiv Indsats, mu-lighed for at der gives en helt anden indsats til borgeren, end hvis forsø-get ikke havde været etableret.

Forsøgene på børneområdet integrerer udredningen i børne- og ung-domspsykiatrien med PPR’s udredning af barnet. Der er grund til at ven-te at det kunne spare lidt omkostninger, hvis fx nogle undersøgelser kanforetages fælles. Det ser da også i det ene af forsøgene ud til, at der bliverlidt mindre omkostninger for det enkelte barn ved den integrerede ind-sats. Et af forsøgene på voksenområdet integrerer på lignende vis indsat-ser, som kommune og region foretager, nemlig bostøtte og opsøgendeteam. Også her finder vi lidt mindre omkostninger.To af forsøgene på voksenområdet foretager en integration afindsatser, der griber dybere ned i aktiviteten. De etablerer ikke blot etsamarbejde mellem indsatser fra den ene og den anden side, men define-

METODE OG EMPIRI IEVALUERINGENDesignet af evalueringen af Integrerede Forløb har været præget af enrække valg, som er samlet i boks 6.1.BOKS 6.1Styrker og svagheder ved designet.Styrker ved designetVurdering af forskellige lokale modeller fremfor vurdering af en fælles model flere steder:Flere forskellige modeller bliver belyst.Lokale grupper vælger problematik:Problematikken føles relevant.Der er et vist engagement for at gå i gangmed forsøget.Svagheder ved designetVurdering af den enkelte lokale model blivermindre sikker, og vurdering af enkelttrækved modellen bliver mindre sikker.Uklart om resultater også gælder, hvispersonalerne skal implementere modellen.Uklart om metoden giver de mest relevanteforsøg, eller dem de lokale ledelser helst vilarbejde med.Uklart om det, der vurderes, er selve model-len og dens metoder, eller det stimuleredeengagement.

For at afdække om medarbejderne vurderer de metoder, som er udvikleti de seks forsøg, som et fremskridt fra indsatsen før forsøgene, er dergennemført en spørgeskemaundersøgelse før og efter forsøgene. Før-skemaerne blev sendt ud, da forsøgene befandt sig i metode- og model-afprøvningsfasen i foråret 2012. Efter-skemaerne blev sendt ud i som-meren 2013 i afslutningen af metode- og modelafprøvningsfasen fornogle forsøgs vedkommende og for andres vedkommende i efteråret2013 i afslutnings-, opsamlings- og formidlingsfasen, afhængigt af hvorlangt forsøgene var i deres afprøvning af metoder.Projektlederne har været med til at give input til, hvilke spørgs-mål der var relevante at stille for at belyse indsatsen såvel før som efterforsøgene. En del spørgsmål har været fælles, andre tilpasset til det enkel-te forsøg. Projektlederne har udleveret spørgeskemaerne til modtagerneaf både før- og efter-skemaer. I flere af forsøgene har der ikke været no-gen helt klar grænse mellem medarbejdere, der deltog og medarbejdere,der ikke deltog i forsøget. En del har været potentielle eller lejlighedsvisedeltagere.Der er stor forskel på antallet af besvarelser fra de forskelligeforsøg. Antallet har noget at gøre med forsøgenes organisering. I nogleaf forsøgene har det ikke givet mening at sende ud til særligt mange per-soner, hvorimod det i andre har været relevant at sende ud til hele afde-linger, hvis medarbejdere kan have haft en rolle.FØRMÅLINGEN

Fra Den Trygge Vej er der 17 besvarelser, hvoraf 10 er fra Kol-ding Kommune, herunder PPR, Familieafdelingen og Handicaprådgiv-ningen, og syv fra BUPA i regionen.I Psykiatriens Hus er der 28 besvarelser, hvoraf 22 er fra Silke-borg Socialpsykiatri, og seks er fra regionspsykiatrien i Silkeborg.Effektiv indsats for de unge voksne har besvaret syv før-skemaer, hvor tre er fra Holstebro Socialpsykiatri, og fire er fra Regions-psykiatri Vest.Psynergi har besvaret 10 før-skemaer, hvor seks er fra bostøtteni Fredericia Kommune, og fire er fra OP-team i regionen.EFTERMÅLINGEN

Ieftermålingenhar 127 medarbejdere besvaret efter-skemaet, hvoraf 92 erfra kommunen og 35 er fra regionen.Fælles på Tværs har besvaret 23 efter-skemaer. Fra RandersKommune er der 18 besvarelser, og fra BUC er der fem besvarelser. IFælles på Tværs er der 11 medarbejdere, der både har besvaret et skemafør og efter. Fælles på Tværs står for 18 pct. af de samlede besvarelser ieftermålingen.Den Trygge Vej har besvaret 26 efter-skemaer. Kolding Kom-mune har besvaret 17, og BUPA har besvaret ni. Heraf er der fire med-arbejdere, som både har besvaret et før- og et efter-skema. Den TryggeVej står for 20 pct. af den samlede besvarelse.Psykiatriens Hus har besvaret 59 efter-skemaer, hvor 46 er fraSilkeborg Socialpsykiatri, og 13 er fra regionspsykiatrien. Heraf har 13besvaret både et før- og et efter-skema. Psykiatriens Hus står for 47 pct.af de samlede besvarelser.Effektiv indsats for de unge voksne har besvaret 13 efter-skemaer. Heraf er otte fra Holstebro Socialpsykiatri, fem er fra regions-psykiatrien. En medarbejder har besvaret både et før- og et efter-skema.Effektiv Indsats står således for 10 pct. af de samlede besvarelser.Psynergi har besvaret seks efter-skemaer. Bostøtten i FredericiaKommune har besvaret tre, og OP-team i regionen har besvaret tre. Alleseks medarbejdere har også besvaret et før-skema. Psynergi står dermedfor 5 procent af de samlede besvarelser.På sporet af en Løsning er ikke repræsenteret i før- og eftermå-lingen i evalueringen, da det på grund af forsøgets organisering ikke givermening. Der er kun fire medarbejdere – to kommunale og to regionale –

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med borgerne før ogefter forsøgene. Igen har projektlederne været inde over udformningenaf spørgsmål i før- og efter-skemaerne. I tråd med det lokale ejerskab hardet været vigtigt for os at sparre med projektlederne i forhold til spørge-skemaernes udseende, indhold og størrelse. Det har været vigtigt bådefor at sikre en høj svarprocent, men også for at sikre, at borgerne har engod oplevelse med at skulle besvare på spørgsmål om deres deltagelse iforsøget.Projektlederne har været til stor hjælp i udformningen afspørgsmål. Sparringen med dem har gjort det muligt at udforme spørgs-mål, som fik borgerne til at tage stilling til de forhold, det var vigtigt at fåbelyst. Projektlederne og projektmedarbejderne har stået for udleverin-gen af skemaerne, da det har været vigtigt, at borgerne fik udleveret etskema umiddelbart inden indtrædelsen i forsøget og umiddelbart efterudtrædelsen af forsøget.Borgerforløbene har af gode grunde ikke været parallelle, da derer forskel på længen af borgerforløb, både på det individuelle plan og påforsøgsplan. Projektlederne har dermed stået for løbende at udlevereskemaer til borgerne. Den udregnede svarprocent i førmålingen vil der-for være baseret på, hvor mange borgere der er blevet visiteret til et for-løb i de forskellige forsøg. I eftermålingen er svarprocenten baseret på,hvor mange borgere der er afsluttet i forsøgene til en bestemt dato, hvoreftermålingen er stoppet. Der kan således godt være flere borgere i for-søget, som er afsluttet eller begyndt efter denne dato, men de er ikke endel af evalueringen.179 borgere har i de fire voksenforsøg enten været igennem etforløb eller er stadig i gang med et forløb. I alt har 91 borgere i voksen-forsøgene besvaret et før-skema, hvilket giver en samlet svarprocent på51 i førmålingen. I eftermålingen har 59 borgere besvaret et efter-skema.Det giver en samlet svarprocent i eftermålingen på 33. Dette tal er en

smule misvisende, da nogle forsøg kun har udleveret efter-skemaer tildem, som har afsluttet et forløb. Derfor er svarprocenten reelt højere.I Psykiatriens Hus har i alt 41 borgere deltaget i forløbet, hvoraf16 borgere, da efterundersøgelsen blev foretaget, havde afsluttet et for-løb, og de øvrige var i gang. 20 borgere har besvaret et før-skema, ogsvarprocenten i førmålingen er således 49. I eftermålingen har 12 borgerei Psykiatriens Hus svaret på et efter-skema. Psykiatriens Hus har valgtkun at udleverer skemaer til dem, som har afsluttet et forløb, og for den-ne gruppe er svarprocenten i eftermålingen 75. To borgere har besvaretbåde før- og efter-skemaet.I Effektiv indsats for de unge voksne er 47 borgere blevet visite-ret til forsøget. 15 borgere har besvaret et før-skema, hvilket giver ensvarprocent på 32. 14 borgere har besvaret et efter-skema, hvilket giveren svarprocent på 30. To borgere har svaret både på et før- og et efter-skema.I Psynergi har i alt 23 borgere deltaget i forløbet, hvoraf otteborgere, da efterundersøgelsen blev foretaget, havde afsluttet et forløb,og 15 var i gang med et forløb. 13 borgere har besvaret et før-skema, ogsvarprocenten er således 57 i førmålingen. I eftermålingen har 14 borgerebesvaret et efter-skema, hvilket giver en svarprocent på 61. 10 borgerehar i Psynergi besvaret både før- og efter-skema.I På Sporet af en Løsning har 77 borgere deltaget i forsøget.Heraf var 42 borgere afsluttet, da efterundersøgelsen blev foretaget, og35 borgere var stadig i gang med et forløb. 43 borgere har besvaret etfør-skema, hvilket i førmålingen giver en svarprocent på 55. I eftermålin-gen har 19 borgere besvaret et efter-skema, hvilket giver en svarprocentpå 25. For de afsluttede borgere alene er svarprocenten i eftermålingendog på 45 pct. 10 borgere har besvaret både før- og efter-skemaet.I børneforsøgene har i alt 70 forældre besvaret et før-skema, og28 forældre har besvaret et efter-skema. I de to forsøg har i alt 145 børndeltaget, hvilket giver en samlet svarprocent på 48 i førmålingen. Efter-målingsskemaerne er i begge børneforsøg kun sendt til de forældre, hvisbørn har afsluttet et forløb. Det antal er 76, hvoraf 28 har besvaret etskema. Det giver en samlet svarprocent i eftermålingen på 37.I Fælles på Tværs har 58 børn på nuværende tidspunkt deltaget iforsøget, hvoraf 29 havde afsluttet et forløb, da efterundersøgelsen blevforetaget, og 29 stadig var i gang med et forløb. I alt har 34 forældre be-svaret et før-skema, hvilket i førmålingen giver en svarprocent på 59. 12

forældre har besvaret et efter-skema ud af de 29 afsluttede, hvilket i ef-termålingen giver en svarprocent på 41. Fire forældre har besvaret bådeet før- og et efter-skema.I Den trygge Vej har 87 børn deltaget i forsøget. Da efterunder-søgelsen blev foretaget, havde 47 børn afsluttet et forløb. I alt har 36forældre besvaret et før-skema, hvilket umiddelbart giver en svarprocentpå 41. Alle 87 forældre har dog ikke modtaget skemaet. Der er sendt etefter-skema til de 47 forældre, hvis børn har afsluttet et forløb, hvoraf 16har besvaret det, hvilket giver en svarprocent på 34.

For at få et nærmere indblik i de enkelte forsøgs samarbejde, integrationaf indsatser og medarbejdernes vurdering af de nye metoder, er det kvan-titative datamateriale suppleret med både kvalitative interview og kvalita-tive spørgeskemaer. Derudover har medarbejdere fra SFI været på flerebesøg i forsøgene både for at tale med projektlederne, men også for atdeltage i bl.a. styregruppemøder, (netværks)møder med borgere, pårø-rende og medarbejdere samt evalueringsmøder.De kvalitative interview er udført med kommunale og regionalemedarbejdere i Den Trygge Vej, Psykiatriens Hus, Effektiv indsats for deunge voksne, Psynergi og På Sporet af en Løsning. Fokus har i disse in-terview været på borgerens respons på forsøget, samarbejdet med denanden sektor, udfordringer i forsøget mm.Derudover er der udsendt en lille spørgeskemaundersøgelse iforbindelse med, at de lokale styregrupper havde behov for viden om,hvorvidt forsøget skulle fortsætte. I skemaerne kunne medarbejdernemed egne ord svare på fordele og ulemper ved den nye indsats, fordeleog ulemper ved den gamle indsats, komme med forslag til justeringer ogvurdere, om de synes, at forsøget skulle fortsætte.

skemaerne før og efter, da der over en periode kan være udskiftning imedarbejdergruppen.BOKS 6.2Metoder anvendt til evaluering.METODEFør- og efter-skemaer til borgerne.Før-skemaer besvarer borgeren ved indtræ-den i forsøget. Efter-skema besvarer borge-ren ved ophør i forsøget, eller når den periodeaf forsøget, som evalueringen kan dække,slutter.Før- og efter-skemaer til personale.Før-skema besvarer personale ved start afforsøget, efter-skema ved afslutning af forsø-get, eller når den periode af forsøget, somevalueringen kan dække, slutter.Omkostningsskema for hver borger i forsøget:Belyser borgerens forløb i forsøget og sættersamtidig en pris på den enkelte ydelse, somskemaet regner sammen til en samlet prisOmkostningsskema for referencegruppe.Hvis det er muligt, udpeger det enkelte lokaleforsøg en referencegruppe ud fra det kriteri-um, at denne skal bestå af borgere, hvissindslidelse og situation så vidt muligt svarertil borgere i forsøget, men som modtager denindsats, som blev givet inden forsøget.Seks kvalitative spørgsmål til personalet.En lille undersøgelse foretaget på det tids-punkt, hvor lokale styregrupper havde behovfor information for at tage stilling til, omforsøget skulle fortsætte.Kvalitative interview med projektmedarbejde-re.Følge projektgrupper og referencepersoner iårene fremover i registre.BELYSERBorgernes oplevelse af forsøget.En række spørgsmål relaterer sig til desucceskriterier, det enkelte forsøg har op-stillet.

Fideliteten eller metodeloyaliteten er vurderet på flere måder. Kvalitativeinterview med ledere og medarbejdere i forsøgene spiller en rolle, mender er også udformet et særligt forløbsskema, som belyser, hvad derkonkret er sket med hver enkelt borger, som har været med i forsøget. Idet omfang forsøget handler om konkrete indsatser over for borgerne,kan forløbsskemaerne vise, om forsøgene har implementeret de pro-grammer, det var tanken af implementere. Princippet i forløbsskemaet er,at forløbet for borgeren deles op ved hver ny visitation eller beslutning,og at det for alle de mellemliggende perioder angiver den vifte af tilbud,som borgeren har modtaget. Skemaet er fleksibelt på den måde, at forsø-gene har forskellige vifter af tilbud. Samtidig kan det give et overblikover omkostningerne i et forløb.Det enkelte forsøg skulle udforme sit eget forløbsskema pågrundlag af en generisk form. Formen giver plads for de forskellige en-kelttilbud, som kan indgå i det samlede tilbud til en borger på et givettidspunkt. Når en borger starter i forsøget, skal fx projektlederen anførestartdato samt de enkelttilbud, som borgeren benytter. Når borgerensforløb slutter, skal slutdatoen indføres. Det betyder, at projektlederenhele tiden vil have et overblik over, hvad forsøget tilbyder og har tilbudttil den pågældende borger, og hvor længe forsøget har varet. Med denneenkle form kan et skema indeholde en hel gruppe borgere ved siden afhinanden (se øverste halvdel af figur 6.1). De fleste af forsøgene i Inte-grerede Forløb har været så enkle, at det simple forløbsskema har værettilstrækkeligt.Hvis forsøget er mere kompliceret, således at der kan ske en for-andring af indsatsen en eller flere gange i løbet af forsøgsperioden, vil derkun være plads til en borger på hvert skema. I disse tilfælde vil søjlerneblive benyttet til perioder med en bestemt indsats. Når der sker en for-andring i sammensætningen i enkelttilbud, anfører projektlederen datoenog den nye kombination af enkelttilbud i skemaets næste søjle. Sidst-

nævnte dato er slutdatoen for første periode og startdatoen for anden.Således fortsætter projektlederen med at udfylde kombinationer af tilbud.Tanken med forløbsskemaet var, at projektlederne til enhver tidskulle have overblik over, hvad der var sket for hver enkelt borger i for-søget. Forløbsskemaerne blev samtidig forsynet med formler til bereg-ning af, hvad den samme indsats betød af omkostninger. Det skulle alt ialt give projektlederen en mulighed for at vurdere, både hvad indsatsenvar, og hvad omkostningerne var ved det, forsøget gjorde for den enkelteborger. Det er sigtet, at et overblik af den art ville gøre det lettere forprojektlederne at tage de rigtige beslutninger.Forløbsskemaerne blev lanceret samtidig med, at forsøgene star-tede på deres implementeringsfase, efter at de havde været gennem ud-viklingsfasen. Det viste sig imidlertid, at tankegangen bag forløbsskemaetvar så fremmed for mange af projektlederne, at det tog mange månederat udvikle et endeligt skema. Den nævnte fremmedhed betød også, at deikke gjorde brug af det, som det var tænkt. De fleste forløbsskemaer erderfor blevet udfyldt i forsøgets sidste måned.Forløbsskemaet har dermed vist sig at være meget mere end etredskab til at belyse, hvad der sker med borgerne i forsøget, og dermedom forsøget i virkeligheden realiserer det program, som metodebeskri-velsen angiver. Det er også et instrument, der kan anvendes til at læremedarbejderne at tænke lidt mere analytisk over den indsats, som de yder.For at analysere indsatser og sammenligne udbyttet af den ene indsatsmed udbyttet af den anden er det en elementær forudsætning netop atforstå indsatsen som bygget op af elementer.ØKONOMIBEREGNING

TABEL 6.1Eksempel på et simpelt omkostningsskema.BorgerOleMaleneJanHelenKarstenFra dato27-07-2012 13-01-2013 22-01-2013 30-10-2012 08-03-2013Til dato14-12-2012 03-02-2013 21-04-2013 15-05-2013 12-05-2013Antal dage140218919765Antal timer psykiatrimedarbejder12104106,5Antal timer socialmedarbejder212203,5Sags-supervision psykiater1Kontakt praktiserende læge1111Kontakt kommunal instans121Kontakt regional instansPsykiatri medarbejder3.0842.5701.0282.5701.671Social medarbejder4802.8804800840Sags-supervision psykiater0004.8120Kontakt praktiserende læge013131313Kontakt kommunal instans12016835600Kontakt regional instansPris3.6845.6311.8777.3952.524

Definitionen af referencegrupper har imidlertid været kompliceret af, atder er tale om seks forsøg med meget forskellige problematikker og me-get forskellige målgrupper. Nogle steder har det været umuligt at finde enreferencegruppe, som i På Sporet af en Løsning, hvor forsøget henven-der sig til en gruppe borgere, som ikke har haft noget tilbud tidligere.Andre steder er der en referencegruppe, mens der af forskellige grundeikke er oprettet forløbs- og omkostningsskemaer om denne.Da omkostningsskemaerne blev introduceret for projektlederneved forsøgenes start, gav en stor del af dem udtryk for, at det var heltumuligt at opgøre indsatsen på den måde, mens en mindre del, mest frakommunerne, mente, at det godt kunne lade sig gøre. Vi fik indtryk af, atdet var en måde at tænke på indsatsen, som var meget fremmed for enstor del af medarbejderne. Vi brugte derfor flere møder på at gøre klart,hvordan omkostningsskemaerne skulle forstås og anvendes. Det tog der-efter lang tid og krævede megen korrespondance at få skemaerne omsattil det enkelte forsøg. Endelig viste det sig, at projektlederne var længeom at tage omkostningsskemaerne i brug. I flere tilfælde blev de førstudfyldt, efter at forsøgene var slut.Det var endvidere ikke helt enkelt at skabe forståelse hos alleprojektlederne for, at der skulle defineres en kontrolgruppe eller referen-cegruppe, som forsøgsgruppen kunne sammenlignes med. I flere tilfældeer omkostningsskemaer for kontrolgruppen derfor udfyldt senere end

skemaerne for forsøgsgruppen. Det betød, at de kom ind nogenlundesamtidig med at rapporten blev gjort færdig, i et tilfælde er de endda sta-dig kun på vej. Det har vanskeliggjort indarbejdning af erfaringerne her-fra i den samlede evaluering.Ideen med forløbs- og omkostningsskemaerne var, at ikke blotcentrale medarbejdere og økonomer, men også de personer, der tager dedaglige beslutninger, skulle have et overblik over aktiviteten, hvordan detilbud, der var til rådighed, blev anvendt, samt hvad midlerne blev brugttil, idet et sådant overblik burde sikre bedre beslutninger. Dette er somnævnt ikke lykkedes. Selvom skemaerne blev introduceret nogenlundesamtidig med forsøgenes start, viste det sig, at der skulle bruges lang tidpå at gøre dem færdige og anvendelige, og at de var for fremmede for defleste medarbejdere til, at de kom i mere udbredt anvendelse.Introduktionen af skemaerne viste i øvrigt det interessante for-hold, at så godt som ingen af projektlederne havde nogen ide om, hvadde forskellige tilbud, de havde i anvendelse, medførte af omkostninger.På den baggrund er det nærliggende at forestille sig, at de daglige beslut-ninger kan komme op på en højere grad af omkostningseffektivitet, hvispersonale og visitatorer blev mere fortrolige med at benytte redskabersom forløbs- og omkostningsskemaerne.

LITTERATURAagaard, J. & K. Müller-Nielsen (2011): ”Clinical Outcome of AssertiveCommunity Treatment (ACT in a Rural Area in Denmark: ACase-control Study with a 2-year Follow-up”.Nordic Journal ofPsychiatry,vol. 65, No. 5, s. 299-305.Bengtsson, S. & S. Gregersen (2013):Integrerede indsatser for mennesker medpsykiske lidelser. En forskningsoversigt.København: SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd,rapport 13:15.Benjaminsen, L. (2013):Rehousing Homeless Citizens with Assertive CommunityTreatment. Experiences from an ACT-programme in Copenhagen.Kø-benhavn: SFIWorking Paper 07:2013.Burns, T., J. Catty, M. Dash, C. Roberts, A. Lockwood & M. Marshall(2007):”Use of Intensive Case Management to Reduce Time inHospital in People With Severe Mental Illness: Systematic Re-view and Meta-Regression”.British Medical Journal,335(7615), s.335-336.Cameron, A. & R. Lart (2003): “Factors Promoting and Obstacles Hin-dering Joint Working: A Systematic Review of the Research Evi-dence”.Journal of Integrated Care,11(2), s. 9-17.Jeppesen, P., L. Petersen, A. Thorup, M.B. Abel, J. Øehlenschlæger, T.Christensen, G. Krarup, R. Hemmingsen, P. Jørgensen & M.Nordentoft (2005): ”Integrated Treatment of First-episode Psy-

chosis: Effect of Treatment on Family Burden: OPUS Trial”.The British Journal of Psychiatry,187(Suppl. 48), s. 85-89.Kavanagh, D.J. & J.M. Connolly (2009): ”Interventions for Co-occurringAddictive and Other Mental Disorders (AMDs) ”.Addictive Be-haviors,34(10), s. 838-845.Kodner, D.L. & C. Spreeuwenberg (2002): ”Integrated Care: Meaning,Logic, Applications, and Implications – A Discussion Paper”.In-ternational Journal of Integrated Care,bd. 2, s. 1-6.Leichsenring, K. (2004): ”Developing Integrated Health and Social CareServices for Older Persons in Europe.”International Journal of In-tegrated Care,4(3), s. 1-15.Leutz, W.N. (1999): “Five Laws for Integrating Medical and Social Ser-vices: Lessons from the United States and the United Kingdom”.The Milbank Quarterly,77(1), s 77-110.Priebe, S.; T. Burns & T.K.J. Craig (2013): ”The Future of AcademicPsychiatry May Be Social”.The British Journal of Psychiatry2013,202, s. 319-320.Psykiatriudvalget (2013a):En moderne, åben og inkluderende indsats for menne-sker med psykiske lidelser. Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri.København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Psykiatriudvalget (2013b):Rapport om sammenhængen i indsatsen for menneskermed psykiske lidelser – rapport fra arbejdsgruppe 1 under psykiatriudvalget.København: Sundhedsstyrelsen.Seikkula, J., J. Aaltonen, B. Alakare, K. Haarakangas, J. Keränen & K.Lehtinen (2006): ”Five-year Experience of First-episode Non-affective Psychosis in Open-dialogue Approach: TreatmentPrinciples, Follow-up Outcomes, and Two Case Studies”.Psycho-therapy Research,16(2), s. 214-228.Socialstyrelsen (2013):Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatserder virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunaleindsats.Webstedbesøgtden25.10.2013.http://shop.socialstyrelsen.dk/products/mennesker-med-psykiske-vanskeligheder-sociale-indsatser-der-virker.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A.K. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Andersen, D., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H.:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B.:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K., T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A.K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Volunteers in the Danish Home Guard2011.120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-176-9.Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen tiluddannelse og beskæftigelse'.98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.

Larsen, M. & H.S.B. Houlberg: Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:Sociale tilbudtil mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:Hjemløse borge-res sygdom og brug af sundhedsydelser.206 sider. ISBN: 978-87-7119-203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.Larsen, L.B. & S. Bengtsson:Talblindhed. En forskningsoversigt.175sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.Vejledende pris: 170,00 kr.

Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-de.978-87-7119-207-0.Netpublikation.Bille, R., M.R. Larsen, J. Høgelund & H. Holt:Falcks partner-skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-arbejde.234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Effektmåling af Forebyggelsesfondensprojekter.96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.Björnberg, U. & M.H. Ottosen (red.): Challenges for FutureFamily Policies in the Nordic Countries. 260 sider. ISBN: 978-87-7119-212-4. e-ISBN: 978-87-7119- 213-1. Vejledende pris:250,00 kr.Holt, H., V. Jakobsen & S. Jensen:Virksomheders sociale engagement.Årbog 2013.170 sider. ISBN: 978-87-7119-216-2. e-ISBN: 978-87-7119- 217-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Aner, L.G., A. Høst, W. Alim, A. Amilon, I.K. Nielsen & C.L.Rasmussen:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering afLandsbyggefondens 2006-2010 pulje.220 sider. ISBN: 978-87-7119-218-6. e-ISBN: 978-87-7119- 219-3. Vejledende pris: 220,00 kr.Bengtsson, S. & S. G. Knudsen:Integration af behandling og socialindsats over for personer med sindslidelse. Evaluering af seks forsøg.124sider. ISBN: 978-87-7119-220-9. e-ISBN: 978-87-7119-221-6.Vejledende pris: 120,00 kr.

INTEGRATION AF BEHANDLING OGSOCIAL INDSATS OVER FOR PERSONERMED SINDSLIDELSEEVALUERING AF SEKS FORSØGRapporten evaluerer projektet ”Integreredeforløbfor sindslidende”, hvor seks forsøgsprojekter fra 2011til 2013 har arbejdet med integration af behandling af og social indsats over for mennesker medsindslidelse. Projektet er igangsat af Socialstyrelsen med satspuljemidler.De seks forsøgsprojekter spænder over tre områder: børn, voksne og forebyggelse. De deltagende regionerer Region Syddanmark og Region Midtjylland, og de deltagende kommuner er Holstebro, Silkeborg, Randers,Kolding, Fredericia og Faaborg-Midtfyn.Evalueringen viser, at projekterne er meget forskellige, både i deres definition af begrebet integration og dekonkrete værktøjer, der er indført. Fælles for projekterne er dog, at både borgere og fagpersonale har oplevetforløbene som positive. Borgerne oplever en positiv udvikling i deres situation, og fagpersonalet tilkendegiver,at de har fået bedre mulighed for at udveksle viden og faglige perspektiver. Omkostningsberegninger viserdesuden, at den øgede integration ikke gør indsatserne dyrere.