Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 106
Offentligt

16/12/13

Effekten af uddannelsesakti-vering af medlemmer afDansk Metal

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Indhold

123

SummaryIndledningKortlægning: Hvilke kurser bruger metalarbejderne?3.1Hvilke typer af kurser anvendes?

45781014141518191919343536383838414251

Effekten af uddannelse relativt til virksomhedsrettet aktiveringEffekten af uddannelse relativt til privat løntilskud5.15.25.3EffektenPeriodeeffektKort om fremgangsmåden

Effekten af udvalgte kurser sammenlignet med privat løntilskud6.16.26.3Kort om fremgangsmådenResultaterOpsamling: Effekten af forskellige kursustyper

Cost-benefit7.1Fremgangsmåde ved beregning af cost-benefit

Data og metode8.18.2DataEffektmålingen

91011

LitteraturAppendiks A: Kurser under moder-FKB’erneAppendiks B: Deleffekter af enkeltkurser under ”Svejsning og termisk skæring i metal”

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Summary

The present analysis investigates on the effects ofeducation in the Danish Active Labour Market Pro-grammes to bring unemployed members of theMetalworkers’ Union out of unemploydness.In a novel research design compared to most otheranalyses of Danish data in this area, it utilises thewidely accepted econometric strategy ofpropen-sity scores matchingto compare the effect of edu-cation to that of private jobtraining.This is possible thanks to a merging of the socalledDREAM database of the National Labour MarketAuthority, which contains individual level informa-tion on a weekly basis of all Danes receiving publicbenefits, participating in ALMPs, etc., with data ofthe Statistics Denmark with individual level infor-mation on labour market and ordinary education ona day-by-day basis.The comparisons of the effects of education andprivate job training is done in the economic boom-ing years of 2004-2006 as well as the recessionyears of 2009-2011.Main results:First off, the analyses show that, opposed to con-ventional wisdom, education seems to have asomewhatsmaller lock-ineffectthan what is thecase with private job training. Thus, education hasa larger effect than private job training on bringingthe unemployed members of the Metalworkers’Unionout of unemployedness. Following the firsthalf year since the start of the ALMP, private jobtraining has a somewhat larger effect than educa-tion.Secondly, there is a strong tendency for educationto be more effective compared to private job train-ing during the recession period of 2009-2011 thanduring the economic upturn of 2004-2006. Thus, in

the latter period, the difference between private jobtraining and education is strongly reduced, and isstatistically insignificant for several of the weeks inthe measurement period.Thirdly, targeted courses work better than not-so-targeted ones. Hence, welding courses have aneffect which is either markedly better than (first halfyear) or at levels with (after that) private job train-ing, whereas personal development courses havean effect which is much lower than that of privatejob training.Finally, whereas private job training does give thebest yield to society in the economic upturn periodof 2004-2006, this is no longer the case in theeconomic recession of 2009-2011, and the differ-ence between the two ALMPs in the cost-benefitanalysis is insignificant in this latter period.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Indledning

Uddannelse er ikke bare uddannelse. Derfor er detvæsentligt at skelne mellem forskellige typer afuddannelsesforløb, når effekten af uddannelse ibeskæftigelsesindsatsen analyseres.Det er en væsentligt pointe i nærværende analyseaf uddannelse i beskæftigelsesindsatsen med fo-kus på medlemmer af Dansk Metal.De senere år har der således været et forøget fo-kus på, at uddannelsesforløb, der gives som led ibeskæftigelsesindsatsen skal målrettes mere for athave den ønskede effekt – at de ledige, der gen-nemgår et uddannelsesforløb kommer ud af ledig-hed.Analyserne i denne rapport viser, at for medlem-mer af Dansk Metal har de uddannelsesforløb, derer målrettet konkrete jobfunktioner, høj effekt.I analysen benyttes enny fremgangsmåde,derbygger på velafprøvet økonometrisk metode tilsammenligning, idet der sammenlignes effekten afforskellige uddannelsesforløb med effekten af pri-vat løntilskudsjob på at få ledige medlemmer afDansk Metal ud af ledighed. Der sammenlignesmed effekten af privat løntilskud, fordiudgangs-punkteter, at vi skal have en aktiv beskæftigelses-politik her i landet. Det er et politisk valg, at derskal være sådan én – men når den er der, er detrelevant at spørge, hvordan vi så får den til at virkebedst i den forstand, at landet som sådan får mestmuligt for de penge, der bruges på beskæftigelses-indsatsen.Samtidig er der i den akademiske litteratur om em-net såvel som ude blandt den praksisorienterededel af det beskæftigelsespolitiske samfund en bredkonsensus om, at privat løntilskudvirkerog at pri-vat løntilskudfår ledige hurtigere ud af ledighedend hvis man ikke gjorde noget. På den måde bli-

ver sammenligningen en slagshard case:Hvisuddannelsesaktivering virker bedre til at få ledigemedlemmer af Dansk Metal ud af ledighed endprivat løntilskud gør, såmåuddannelsesaktiveringhave en positiv effekt på at få ledige medlemmer afDansk Metal ud af ledighed.Analysen gør endvidere brug af enavanceretkoblingaf oplysninger fra Beskæftigelsesministe-riets/Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-databasemed oplysninger fra Danmarks Statistik om videre-og efteruddannelse samt ordinære uddannelser.Det registreres således ikke centralt, hvilke uddan-nelsesforløb, de ledige deltager i – selvom det re-gistreres, at de deltager i uddannelsesaktivering.Sammenligningen foretages i to perioder for at fåbåde en høj- og en lavkonjunkturperiodere-præsenteret. For det første højkonjunkturperioden2004-2006, og for det andet lavkonjunkturperioden2009-2011. Analysen gennemføres for begge peri-oder, fordi der er oplagte forskelle på, hvordan ak-tivering virker i en højkonjunkturperiode og såhvordan det virker i en lavkonjunkturperiode. Dertilkommer, at der som nævnt har været et øget fokuspå uddannelsesforløbenes målrettethed samt enreduktion i varigheden af kurserne.Det øgede fokus på målrettetheden og reduktioneni varigheden af kurserne kommer i kølvandet på enkritisk litteratur omkring effekten af uddannelses-forløb i beskæftigelsesindsatsen, som blandt andetomfatter DØRS (2007), Munch og Skipper (2008),Rosholm og Svarer (2008) og Arbejdsmarkeds-kommissionen (2009).

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Analysen kommer frem til følgende hovedresul-tater for medlemmer af Dansk Metal:Uddannelse under ét har en effekt, der er lidt stør-re end eller på niveau med virksomhedsrettet akti-veringHvis uddannelsesaktivering sammenlignes underét med virksomhedsrettet aktivering, er uddannel-se lige så effektivt eller lidt mere effektivt end virk-somhedsrettet aktivering. Uddannelse har såledesen betydeligt mindre fastholdelseseffekt end denvirksomhedsrettede aktivering i første periode – ogen effekt, der er omtrent på niveau med eller lidtmindre end den virksomhedsrettede aktivering ilavkonjunkturperioden.Uddannelse under ét er lige så effektivt som privatløntilskudsjobPå det helt overordnede plan, hvor uddannelses-aktivering sammenlignes under ét med privat løn-tilskudsjob, viser det sig, at uddannelsesaktiveringer lige så effektivt som privat løntilskudsjob til atbringe ledige medlemmer af Dansk Metal ud afledighed det første halve år. Uddannelse har såle-des en betydeligt mindre fastholdelseseffekt endprivat løntilskud har. Det hænger især sammenmed en kortere varighed af uddannelsesforløbeneend af de private løntilskudsforløb. Efter det førstehalve år er privat løntilskudsjob det mest effektive.Samtidig viser der sig en periodeeffekt: I lavkon-junkturperioden 2009-2011 er uddannelse tæt vedat være lige så effektivt som privat løntilskudsjobogså efter det første halve år fra påbegyndt aktive-ring – og i flere af måleperiodens uger er der ikkenogen statistisk signifikant forskel på effekten –mens der i højkonjunkturperioden er en noget stør-re effekt af privat løntilskud end af uddannelse ef-ter det første halve år fra påbegyndt aktivering.Målrettede kurser har den største effekt for med-lemmer af Dansk MetalDe forskellige typer af uddannelsesforløb – i nær-værende analyse fokuseres på AMU-kurser, rubri-

ceret ved de såkaldte fælles kompetencebeskrivel-ser – har meget forskellig effekt i sammenligningmed privat løntilskudsjob. De kurser, der indebæ-rer en klar målrettethed, som for eksempel svejse-kurser, har en effekt på ledighedsgraden, der erstørre end eller på niveau med løntilskud. De kur-ser, der er mindre målrettede, eksempelvis IT-kurser og kurser om personlig udvikling, har ennoget mindre effekt på ledighedsgraden end priva-te løntilskudsjobs.I den seneste af de to undersøgte perioder er derikke længere forskel i rentabiliteten mellem uddan-nelse og privat løntilskud når der ses på ledigemedlemmer af Dansk MetalDen samlede vurdering af uddannelsesaktivering isammenligning med privat løntilskud bør naturlig-vis tage hensyn til, hvilke udgifter der er forbundetmed de to aktiveringsformer.Der er en direkte omkostning forbundet med atkøbe uddannelsesforløbene – men ingen tilsva-rende udgift forbundet med privat løntilskud.På indtægtssidenudfører den ledige en produktion,under aktiveringen i privat løntilskudsjob – mensder ikke er nogen produktion undervejs i et uddan-nelsesforløb.Som følge af den direkte omkostning kombineretmed fravær af produktion ved uddannelse er privatløntilskud mere rentabelt i højkonjunkturperioden2004-2006. I lavkonjunkturperioden 2009-2011 er– som følge af den højere relative effektivitet afuddannelse – denne forskel indsnævret, således atder ikke længere er nogen signifikant forskel pårentabiliteten af uddannelse og privat løntilskuds-job.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Kortlægning: Hvilke kurser bruger metalarbejderne?

I uddannelsesaktiveringen bruges især AMU-kurser til medlemmerne af Dansk Metal. Siden2004 har AMU-kurser således været den altdomi-nerende kursusform blandt Dansk Metals med-lemmer, jf. tabel 3.1Bortset fra 2007 og 2008 var der således mellemknap 3.000 og knap 7.000 AMU-kursusforløb, ogeksempelvis op mod omkring 150 på HF-kurser.Det er ikke overraskende, at langt den mest an-vendte kursusform blandt aktivering i ordinær ud-dannelse er AMU-kurser – kurserne er netop rettetmod faglærte og også ufaglærte.Forløb til grund for effektmålingenI effektmålingen nedenfor indgår ikke alle de for-løb, som er med i tabel 3.1. Der indgår alene for-løb, derEr registreret i Beskæftigelsesministeriets for-løbsdatabase DREAMEr registreret i VEU med (mindst) et kursus iden samme periode som angivet i DREAMHar opstart og afbrydes eller afsluttes inden forén af perioderne 2004-2006 eller 2009-2011.Erførsteaktiveringsforløb i et samlet ledig-hedsforløb for en ledig metalarbejderUddannelsesforløb jf.DREAM- heraf første forløbUddannelse i altHeraf VEU- AMU- FVU- AVU- HFOrdinær uddannelse- Gymnasiale- Faglige- VideregåendeIkke genfundne (re-sidual)25.68416.0927.6682.6702.461361136023810156724.76034.94816.77711.4222.5462.39240704415413104378.722

Derfor er der i alt godt 7.500 uddannelsesforløb i2004-2006, mens der er knap 11.500 uddannel-sesforløb i 2009-2011, jf. tabel 3.2.

TABEL 3.2Antal forløb i effektmålingen

2004-2006

2009-2011

Forløb til effektmåling: første forløb, første kursus

TABEL3.1Antal VEU-forløb fordelt på type

20041. AMU2. FVU3. AVU4. HF5. AndetTotal6.529521531312437.108

20056.719671211041557.166

20062.896265535543.066

2007916151723351.006

200877418271829866

20092.73448104751613.122

20106.1041241861472576.818

20116.2316446192156.575

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt oplysninger fra Danmarks Statistik

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriets DREAM-database samt oplysninger fra Danmarks Stati-stik.Note: Uddannelsesforløb er identificeret som kode 211: ”Dgp., Vejled-ning, afklaring og opkvalificering” i DREAM frem til og med 2010, ogtilsvarende koder i 2011 (212, 213 og 214).

anden måde, den ledige i tredje aktiveringsforløbvil formentlig ikke ligne den ledige i første aktive-ringsforløb – og de vil være forskellige på uobser-verbare faktorer som motivation, flid og evner, somdet ikke er muligt at kontrollere for ved brug af ek-sempelvis matching.3.1Hvilke typer af kurser anvendes?

Der indgår alene forløb, der opstartes og afslut-tes/afbrydes inden for de to perioder 2004-2006 og2009-2011. Denne begrænsning foretages for atsikre, at forløbene foregår under nogenlunde ens-artede makroøkonomiske forhold.Derudover begrænses til det første aktiveringsfor-løb i et samlet ledighedsforløb. Denne begræns-ning foretages, fordi en sammenligning af det før-ste aktiveringsforløb for én ledig metalarbejdermed det tredje aktiveringsforløb for en anden ledigmetalarbejder allerede som udgangspunkt vil føretil en ulige sammenligning, fordi der oplagt er enklar selektion ind i, hvilke personer, der overhove-det når til tredje aktiveringsforløb. Eller sagt på en

Blandt AMU-kurserne er det især kurser inden forden fælles kompetencebeskrivelse (FKB) svejs-ning og termisk skæring i metal, der anvendesblandt de ledige metalarbejdere, jf. tabel 3.3.De såkaldte moder-FKB’er, som kurserne er rubri-ceret efter i tabel 3.3, er baggrunden for oprettel-sen af AMU-kurser, og beskriver de grundlæggen-de kompetencer, der skal opnås ved at tage etkursus inden for gruppen.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Det er væsentligt, fordi en stor del af svejsekurser-ne giver et certifikat, og fordi svejsekurserne haren relatvit god effekt på at få ledige ud af ledighed,som effektmålingen nedenfor viser.

TABEL3.3Fordeling af AMU-kurser efter moder-FKB og certificering

Certifi-ceringBAI/HAKL/TUR

Moder-FKB

20045822232

2005841825826109

20065955101143224210837944125261893923613552.896

200721334314111103058144155519656121916

20083231341491837101103669397082774

200912316499165661739211237511241291912271802.734

2010214238190301113116759764211935312234195565756.104

2011189181149561252114937971787924342795386428516.231

Grundkompetence chauffør godsGrundkompetence lager og terminalJaPlast og støbningSvejsning og termisk skæring i metalUddannelsesgrupperAndetAutomatik- og procesteknisk områ-deBAI/HAKL/TURFælleskatalogNejGrundkompetence chauffør godsGrundkompetence lager og terminalPlast og støbningSvejsning og termisk skæring i metalUddannelsesgrupperAndetTotal40715841237630795354213146.52991779

1085527111634129110186109547211666.719

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt oplysninger fra Danmarks StatistikNote: Enkelte kurser har uoplyst status i fht. certificering, hvorfor summerne i disse tilfælde ikke stemmer. FKB er fælles kompetencebeskrivelse.BAI/HAKL/TUR er en sammenlægning af FKB’er inden for efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, inden for handel, administration,kommunikation og ledelse, og inden for transporterhvervets uddannelsesråds område. Øvrige kurser er fordelt på Fælles kompetencebeskrivelser, ogkurser, der rangerer under de enkelte FKB’er er gengivet i Appendiks A.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Effekten af uddannelse relativt til virksomhedsrettet aktivering

Indledningsvist sammenlignes uddannelsesaktive-ring af Dansk Metals medlemmer med virksom-hedsrettet aktivering. Det er interessant, fordi tidli-gere studier har vist, at det er den virksomhedsret-tede aktivering, der har bedst effekt i forhold til atbringe ledige ud af ledighed. Eksempelvis fandtArbejdsmarkedskommissionen således, at aktive-ring i private virksomheder var den form for aktive-ring, der får deltagerne hurtigst tilbage i arbejde(2009) – og dette generelle billede bekræftes afJensen og Rosholm (2011) og Finansministeriet(2011).Da der dog er en forholdsvis sikker viden om, ataktivering i offentlig løntilskud ikke har positive ef-fekter på at få ledige ud af ledighed, er denne akti-veringsform ikke medtaget i sammenligningsgrund-laget i denne analyse (Jensen og Rosholm, 2011).I højkonjunkturperioden 2004-2006 kommer ledigehurtigere ud af ledighed i det første ca. halve år,hvis de har været i uddannelsesaktivering, endhvis de har været i virksomhedspraktik eller privatløntilskud, jf. figur 4.1. Det afspejler sig i figur 4.3,der viser effekten på ledighedsgraden af uddan-nelsesaktivering sammenlignet med virksomheds-praktik og privat løntilskudsjob. Mer-effekten afuddannelsesaktivering er således omkring 10 pct.det første ca. halve år fra påbegyndelse af aktive-ring. Derefter er effekten af uddannelsesaktiveringomtrent på niveau med effekten af virksomheds-praktik og privat løntilskudsaktivering.I lavkonjunkturperioden 2009-2011 kommer deledige ud af ledighed efter omtrent samme møn-ster i det første halve år, uanset om de har været iuddannelsesaktivering eller virksomhedspraktik ogprivat løntilskudsjob, jf. figur 4.2. Således er effek-ten af uddannelsesaktivering i høj grad på niveaumed effekten af virksomhedspraktik og privat løn-tilskudsjob indtil ca. et halvt år efter påbegyndt ak-

tivering. Derefter har uddannelsesaktivering en lillemindre-effekt sammenlignet med virksomheds-praktik og privat løntilskudsjob, jf. figur 4.4.Samlet set er uddannelse altså lidt mere effektivteller har en effekt på niveau med virksomhedsret-tet aktivering det første halve år, derefter er ud-dannelse lidt mindre effektivt.Den noget forskellige relative effekt af uddannelsei forhold til den virksomhedsrettede aktivering i deto perioder skal blandt andet ses i lyset af en kraf-tig ændring imixetaf den virksomhedsrettede akti-vering, hvor virksomhedspraktik bruges betydeligtmere i 2009-2011 end i 2004-2006, mens privatløntilskud bruges betydeligt mindre i 2009-2011end i 2004-2006, jf. tabel 4.1.TABEL 4.1Antal forløb I matchingenTypeUddannelsePrivat løntilskudVirksomhedspraktik2004-20069.2899097642009-201111.4142362.701

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriets DREAM-database samt oplysninger fra Danmarks Stati-stik.

Ændringen i mixet mellem privat løntilskud og virk-somhedspraktik betyder blandt andet, at hvor ud-dannelse har en betydeligt mindre fastholdelsesef-fekt end den virksomhedsrettede aktivering detførste ca. halve år i 2004-2006 – som viser sig veden noget større effekt til at få ledige metalarbejdereud af ledighed dette første halve år fra påbegyndtaktivering – så er fastholdelseseffekten stort setens i 2009-2011. Det skal ses i lyset af, at Ros-holm og Svarer (2011) finder en ”omvendt fasthol-delseseffekt” af virksomhedspraktik for mænd over30 år.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 4.1Udvikling i ledighedsgrad for metalarbejdere i ud-dannelsesaktivering og virksomhedspraktik/privatløntilskudsjob, 04-061

Perioden 2009-2011FIGUR 4.2Udvikling i ledighedsgrad for metalarbejdere i ud-dannelsesaktivering og virksomhedspraktik/privatløntilskudsjob, 09-111

Ledighedsgrad

0,60,40,20181522293643505764717885

LedighedsgradUger efter aktiveringsstartVirksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelse

0,8

0,80,60,40,201713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartVirksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Bortfaldskurverne er tegnet for matchede forløb af løntilskud og uddannelse, så de viser bortfaldet ud af ledighed for statistisk set ”ens” personer,hvor forskellen er det gennemførte tiltag.

FIGUR 4.3Effekt af uddannelsesaktivering sammenlignet medvirksomhedspraktik/privat løntilskudsjob, 04-060,30,20,10-0,1-0,2-0,3181522293643505764717885

FIGUR 4.4Effekt af uddannelsesaktivering sammenlignet medvirksomhedspraktik/privat løntilskudsjob, 09-110,30,20,10-0,1-0,2-0,3181522293643505764717885

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartVirksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelse

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartVirksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med virksomhedspraktik/privat løntilskudsjob.En positiv værdi på kurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct.konfidensinterval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Virksomhedspraktikforløbene er i ovenståendesammenhæng både offentlig og privat virksom-hedspraktik, og i perioden 2004-2006 er der ude-lukkende tale om offentlig virksomhedspraktik –ingen af forløbene i 2004-2006 var således privaten analyse, hvor effekten af uddannelse sammen-lignes med privat løntilskud ogprivatvirksomheds-praktik.Analysen viser, at der ikke er stor forskel på at in-kludere både offentlig og privat virksomhedspraktikog så kun at inkludere privat virksomhedspraktik isammenligningsgrundlaget for målingen af effek-ten af uddannelsesaktivering.Således er effekten af uddannelsesaktiveringsammenlignet medprivatvirksomhedspraktik ogprivat løntilskud stort set ens det første ca. halveår, og bortfaldet ud af ledighed for de to grupper afaktiverede følger hinanden tæt det første ca. halveår, jf. figur 4.5.Derefter er der en lille mindre-effekt af uddannel-sesaktivering, som reduceres hen mod slutningenaf måleperioden, jf. figur 4.6.Ledighedsgradvirksomhedspraktik. Derfor er der yderligere lavetFIGUR 4.5Udvikling i ledighedsgrad for metalarbejdere i ud-dannelsesaktivering ogprivat virksomhedsprak-tik/privat løntilskudsjob, 2009-201110,80,60,40,20181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartPrivat virksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelseKilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Bortfaldskurverne er tegnet for matchede forløb af virksomheds-praktik/løntilskud og uddannelse, så de viser bortfaldet ud af ledighed forstatistisk set ”ens” personer, hvor forskellen er det gennemførte tiltag.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

FIGUR 4.6Effekt af uddannelsesaktivering sammenlignet medprivat virksomhedspraktik/privat løntilskudsjob,2009-20110,3

Effekt på ledighed

0,20,10-0,1-0,2-0,3181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartPrivat virksomhedspraktik og privat løntilskudUddannelseKilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af ud-dannelsesaktivering sammenholdt med privat virksomhedspraktik/privatløntilskudsjob. En positiv værdi på kurven betyder, at uddannelsesaktive-ring har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stipledelinjer angiver et 95 pct. konfidensinterval

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Effekten af uddannelse relativt til privat løntilskud

I denne analyse sammenlignes uddannelse sombeskæftigelsesinstrument med privat løntilskud.Den fremgangsmåde er valgt, fordi udgangspunk-tet er, at vi i Danmark1. Har en aktiv beskæftigelsesindsats – derfor erdet relevant at undersøge nærmere, hvilkenindsats, der virker bedst.2. Har en forholdsvis sikker viden om, at privatløntilskud bidrager til at få ledige hurtigere til-bage i beskæftigelse – derfor er privat løntil-skud det relevante sammenligningsgrundlagfor andre beskæftigelsesinstrumenter.

forhold, at der på eet eller andet tidspunkt ikkelængere med rimelighed kan siges at være tale omen effekt, der stammer fra det pågældende kursuseller anden aktivering. Som ekstremt eksempelkan tages, at det formentlig vil være en tilsnigelseat sige, at effekten af et kursus efter 10 år er nogetbestemt – der er helt enkelt for mange andre fakto-rer, der gør sig gældende på så langt sigt, at detikke med rimelighed vil være muligt at udsondreeffekten af det pågældende kursus eller aktive-ringsform.Dernæst er det en væsentlig pointe, at uddannel-

Det er en væsentlig pointe, at denne analyse såle-des er ensammenlignendeanalyse. Effekten afuddannelsesaktivering til at få ledige medlemmeraf Dansk Metal tilbage i beskæftigelse sammenlig-nes med effekten af privat løntilskud for på denmåde at opstille en slagshard case:Hvis uddan-nelsesaktivering er mere effektivt end privat løntil-skudsjob, er uddannelsesaktivering et instrument,der bør overvejes alvorligt som alternativ til andreaktiveringsformer.Sammenligningen udføres på baggrund register-baserede oplysninger, hvor der tages højde for enlang række faktorer, der kan føre til forskellig ar-bejdsmarkedsperformance – for på den måde atsikre, at forskellig performance rent faktisk skyldesforskellig indsats (uddannelse eller privat løntil-skudsjob) og ikke, at der sammenlignes forskelligetyper af ledige, hvor den ene måske er stærkereog har bedre chancer for at få et nyt job som ud-gangspunkt end den anden.Der sammenlignes effekt på ledighedsgraden over85 uger. I forhold til valget af måleperiodens læng-de er der tale om en afvejning mellem på den eneside et ønske om at medtage så meget som muligtaf den effekt, der måtte indtræffe som følge af enbestemt aktiveringsform, og på den anden side det

sesaktivering kan være mange forskellige ting. Idette kapitel sammenlignes effekten af uddannel-sesaktivering under ét med effekten af privat løntil-skud for at give et indtryk af, hvor effektfuldtordi-nær uddannelse som et hele er sammenlignet medprivat løntilskud. Men fordi der er stor forskel påkurser, sammenlignes effekten af forskellige grup-per af kurser med effekten af privat løntilskudsjob.5.1Effekten

På det helt overordnede plan, hvor uddannelses-aktivering sammenlignes under eet med privat løn-tilskudsjob, viser det sig, at uddannelsesaktiveringer det mest effektive til at bringe ledige medlem-mer af Dansk Metal ud af ledighed det første ca.halve år, hvis man sammenligner med aktivering iprivat løntilskudsjob.Indtil ca. ½ år efter påbegyndt aktivering er dersåledes flere af de uddannelsesaktiverede, derkommer ud af ledighed end af dem, der er i privatløntilskudsjob – når der ved sammenligningen ta-ges højde for forskelligheder i de to grupper af ak-tiverede, jf. figur 5.1-5.4.Af figur 5.1 fremgår bortfaldet ud af ledighed forpersoner i uddannelsesaktivering og for sammen-

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

lignelige personer i privat løntilskudsjob i perioden2004-2006. Uge 1 på grafen er den første uge ef-ter påbegyndt aktivering. Frem til godt ½ år efterpåbegyndt aktivering er en større andel af de ud-dannelsesaktiverede kommet ud af ledighed – ogledighedsgraden for de uddannelsesaktiverede erlavere end for dem, der har været i privat løntil-skudsjob.

siges at være forskel på effekten af uddannelses-aktivering og privat løntilskudsjob.Der er således en tendens til, at forskellen mellemeffekten af de to aktiveringsformer efter et halvt årreduceres fra perioden 2004-2006 til perioden2009-2011, jf. figur 5.3 sml. figur 5.4.Der er formentlig ikke nogen enkel forklaring her-

Denne hurtigere afgang fra ledighed blandt de ud-dannelsesaktiverede afspejler sig i figur 5.3 somen større effekt på ledighedaf uddannelsesaktive-ring end af aktivering i privat løntilskudsjob i detførste ca. ½ år i perioden 2004-2006. Efter en kor-tere periode er der således omtrent 10 pct.-enheder flere af de uddannelsesaktiverede, der erude af ledighed end af dem, der er i privat løntil-skudsjob.Efter det første halve år fra påbegyndt aktivering eruddannelsesaktivering ikke lige så effektivt somprivat løntilskudsjob, hvorfor grafen for effekten afuddannelsesaktivering relativt til privat løntilskuds-job er negativ efter ca. ½ år.5.2Periodeeffekt

på, men blandt årsagerne er sandsynligvis, at kur-serne i den mellemliggende periode er blevetmeremålrettede(DØRS 2012). Selvebrugenaf uddan-nelsesaktiveringen er således muligvis forbedret –og fører derfor til lidt hurtigere afgang fra ledighed(relativt til privat løntilskud) efter det første halve årefter påbegyndt aktivering.Samtidig er privat løntilskudsjob muligvis mere ef-fektivt i højkonjunkturperioder, hvor der er størreefterspørgsel på arbejdskraft og virksomhedernemåske er mere interesserede i at få så mange folkind som muligt, der kan passe jobbet – og hvor detså har lidt mindre betydning, præcist hvilke kurser,den ledige måtte have gennemført. I disse periodertræder opkvalificering muligvis lidt mere i baggrun-den.Modsat bliveropkvalificering muligvis lidt vigti-gere i en lavkonjunkturend i en højkonjunktur,hvor der måske kommer lidt mere fokus på formel-le kvalifikationer, fordi virksomhederne i højeregrad ”kan tillade sig” at være mere selektive.Derudover ervarighederneafuddannelsesforlø-bene reduceret betydeligt, jf. tabel 5.1 – muligvissom følge af den kritik, der har været op gennemnullerne af, at uddannelsesforløbene var for lang-varige og derfor havde en alt for stor fastholdel-seseffekt. Isoleret set bidrager de kortere forløb tilen mindre fastholdelseseffekt af de enkelte kurser.Det hænger formentlig sammen med nedsat job-

Ved sammenligning af figur 5.3 og 5.4 ses en væ-sentlig forskel på effekten af uddannelse sammen-lignet med effekten af privat løntilskud i de to peri-oder. I den første – højkonjunkturperioden – eruddannelsesaktivering mere effektivt end privatløntilskudsjob i det første ca. ½ år, hvorefter ud-dannelsesaktivering er noget mindre effektivt.I anden periode – lavkonjunkturperioden – er ud-dannelsesaktivering ligeledes det mest effektivedet første ca. halve år, hvorefter uddannelsesakti-vering ikke kan siges at være det mest effektive.Men for en del af den efterfølgende periode er for-skellen statistisk insignifikant – og der kan ikke

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

søgningsintensitet i den periode, hvor den ledigeer i aktivering (Lechner & Wunch, 2006).

TABEL5.1Oversigt over antal forløb og varigheder i matchinganalysen2004-2006

Varighed (uger)

Privat løntilskud

Uddannelse

196

Antal

9097.466

2009-2011

Varighed (uger)

Antal

184

2369.911

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006

Perioden 2009-2011

FIGUR 5.1FIGUR 5.2Udvikling i ledighedsgrad for metalarbejdere i ud-Udvikling i ledighedsgrad for metalarbejdere i ud-dannelsesaktivering og privat løntilskudsjob, 2004-dannelsesaktivering og privat løntilskudsjob, 2009-20062011110,80,60,40,201815222936435057647178850,80,60,40,20181522293643505764717885

Ledighedsgrad

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudUddannelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Bortfaldskurverne er tegnet for matchede forløb af løntilskud og uddannelse, så de viser bortfaldet ud af ledighed for statistisk set ”ens”personer, hvor forskellen er det gennemførte tiltag.

FIGUR 5.3Effekt af uddannelsesaktivering sammenlignetmed privat løntilskudsaktivering, 2004-20060,30,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

FIGUR 5.4Effekt af uddannelsesaktivering sammenlignetmed privat løntilskudsaktivering, 2009-20110,30,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudUddannelse

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudUddannelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi påkurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensin-terval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

I perioden 2004-2006 var den gennemsnitlige va-righed af et uddannelsesaktiveringsforløb ca. 7uger. Til sammenligning var den gennemsnitligelængde af de private løntilskudsjobs ca. 21 uger i2004-2006.I 2009-2011 var forskellen i varighederne reduce-ret en anelse, men de private løntilskudsjobs meden gennemsnitlig varighed på ca. 19 uger var sta-dig ca. 14 uger længere end uddannelsesaktive-ringsforløbene med en gennemsnitlig varighed påca. 5 uger.Afslutningsvis er det en pointe, at en del af de stu-dier (Arbejdsmarkedskommissionen 2008; Lauza-dyte & Rosholm, 2008; Rosholm & Svarer, 2008;DØR, 2007), der op gennem nullerne har fundet, atuddannelse ikke har positiv effekt på lediges mu-ligheder for at komme i beskæftigelse primært harhaft adgang til data, der ligner det, der er grundla-get for analysen i første periode – og altså byggerpå analyse af højkonjunkturdata. Der er flere godegrunde til, at der kan være væsentlige forskelle på,hvordan beskæftigelsesinstrumenterne virker i høj-og lavkonjunkturperioder.Blandt årsagerne er Lechner og Wunch’s (2006)pointe om, at effekterne af forskellige beskæftigel-sesinstrumenter konvergerer, fordi fastholdelsesef-fekterne af instrumenterne bliver meget ensartet –igen som en følge af, at omkostningen ved at ned-sætte jobsøgningsintensiteten falder, fordi der i enlavkonjunktur ikke er store gevinster forbundetmed at søge mange frem for få jobs: Det lykkes ilangt færre tilfælde at få et job alligevel.5.3Kort om fremgangsmåden

på den måde at give indblik i, hvordan aktiverings-indsatserne virker i forhold til hinanden.Effekten er målt som forskellen i efterfølgende ar-bejdsmarkedsperformance, dvs. efterfølgende le-dighedsgrad. Hvis bortfaldet ud af ledighed skerhurtigst ved uddannelsesaktivering, er effekten afuddannelse større end sammenligningsgrundlaget.Effekten måles uge-for-uge baseret på oplysningeriBeskæftigelsesministerietsDREAM-database.Der sammenlignes effekter for perioderne 2004-2006 og 2009-2011 for på den måde at kunnesammenligne effekterne i både en konjunkturfrem-gangsperiode og en konjunkturtilbagegangsperio-de.For at sikre sammenlignelighed er det valgt kun atanvende første aktiveringsforløb, en person gen-nemgår i én af de to perioder. Hvis der sammen-lignes aktiveringer, der er gennemgået som ek-sempelvis første og fjerde forløb i én af de to peri-oder, vil der være en klar bias i retning af længereefterfølgende ledighedsforløb for gruppen i fjerdeaktiveringsperiode. Biasen opstår, fordi der sker enselektion af personer, der overhovedet når hen tilet fjerde aktiveringsforløb. Eller sagt på en andenmåde: det er typisk svagere ledige, der er ledigelænge nok til at nå til det fjerde aktiveringsforløb.De ledige, der er nået hen til et fjerde aktiverings-forløb, kan således ventes at være forskellige fradem i første aktiveringsforløb målt på uobserverba-re faktorer som motivation, drive og evner, fordider undervejs til det fjerde forløb er sket en selek-tion.

Effekten af uddannelse i beskæftigelsesindsatsenmåles i denne rapport relativt til privat løntilskud for

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Effekten af udvalgte kurser sammenlignet med privat løntil-skud

Som nævnt er uddannelse naturligvis ikke bareuddannelse – der er stor forskel på forskellige kur-ser og uddannelsesforløb. Disse forskelle viser sigtydeligt i sammenligningen af effekterne af forskel-lige grupper af AMU-kurser inden for ordinære ud-dannelsesforløb med privat løntilskud.

sempelvis fremgår, at det var kurser inden forsvejsning, der var de mest anvendte i årene 2009-2011.6.1Kort om fremgangsmåden

I det følgende ses på effekten af forskellige AMU-Nogle kurser, for eksempel svejsekurser, er såle-des noget mere effektfulde end privat løntilskuds-job i forhold til at bringe medlemmer af Dansk Me-tal ud af ledighed – mens andre kurser har betyde-ligt mindre effekt end privat løntilskud. Det tyderpå, at det ervigtigt, hvad det er for kurser,derbringes i anvendelse i forbindelse med uddannel-sesaktivering – i hvert fald når det drejer sig omledige medlemmer af Dansk Metals.Det kan tyde på, at kursernesmålrettetheder afstor betydning – kurser, hvor man eksempelvislærer en konkret svejseteknik, der efterspørges afvirksomhederne er langt mere effektfulde for me-talarbejdere i sammenligning med privat løntil-skudsjob end kurser, der er mindre fokuserede påat tilføre den ledige kompetencer inden for et be-stemt område f.eks generelle IT-kurser og kurserom personlig udviklingMed kurser inden for FKB’en Svejsning og termiskDet er ikke muligt umiddelbart at konstatere, om éngruppe af kurser er mere målrettede end en anden– men det er en nærliggende hypotese, blandt an-det fordi kurser inden for svejsning og termiskskæring er blandt de mest effektive for metalarbej-dere.Når uddannelse samlet set viser sig lige så effek-tivt som privat løntilskud for Dansk Metals med-lemmer er det formentlig en væsentlig del af forkla-ringen, at uddannelsesaktiveringen for medlem-merne af Dansk Metal i hovedparten består af mål-rettede forløb, jf. tabel 3.3 ovenfor, hvoraf det ek-Uddannelse er ikke bare uddannelse. Forskelligekurser har forskellige effekt, og det har stor betyd-6.2ResultaterI appendiks A er angivet, hvilke kurser, der hørerunder de FKB’er, der måles effekt på i det følgen-de.skæring i metal er det eksempelvis hensigten, atkursisterne lærer om svejste konstruktioner i metal,fx med brug af forskellige typer specialiseret svejs-ning.For at sikre et tilstrækkeligt grundlag for sammen-ligningen, er kurserne grupperet efter de såkaldtefælles kompetencebeskrivelser (FKB’er). De så-kaldte moder-FKB’er er baggrunden for oprettelsenaf AMU-kurser, og beskriver de grundlæggendekompetencer, der skal opnås ved at tage et kursusinden for gruppen.Som ovenfor bruges privat løntilskud sombaselinefor sammenligningen, og der sammenlignes ledige,der ligner hinanden så meget som muligt på bag-grund af en lang række faktorer. En forskel i efter-følgende arbejdsmarkedsperformance kan derformed rimelighed henføres til forskel i aktiverings-indsatsen.kurser til at bringe ledige medlemmer af DanskMetal ud af ledighed.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

ning, om de rigtige mennesker sendes på de rigti-ge kurser.Nedenfor analyseres derfor effekten af forskelligekurser. For at sikre, at der findes tilstrækkeligt meduddannelsesforløb, måles der på grupper af kur-ser, rubriceret inden for de såkaldte FKB’er, ellerFælles Kompetencebeskrivelser.Et gennemgående træk ved analyserne af effek-terne sammenlignet med privat løntilskud er, atflere af kursustyperne har en større effekt det før-ste halve år fra påbegyndt aktivering end privat

løntilskud har – eller sagt på en anden måde: Pri-vat løntilskudsjob har en større fastholdelseseffektend flere af de forskellige kursustyper har. Dethænger blandt andet sammen medvarighedenafkurserne sammenholdt med varigheden af privatløntilskudsjob. Da de ledige typisk nedsætter job-søgningsintensiteten under aktivering, er varighe-den af kurserne (og af privat løntilskudsjob) såle-des interessant. I tabel 6.1 er opgjort antal forløbog varigheder af de kursustyper, der effektmåles idet følgende, samt antal forløb og gennemsnitligvarighed af de private løntilskudsjobs, som de le-dige, der sammenlignes med, har været igennem.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Svejsning og termisk skæring i metalGrupperingen omfatter forskellige former for svejs-ning som f.eks. lysbuesvejsning. MAG, MIG og TIGsvejsning.Her viser analysen, at kurserne inden for svejsningermere effektiveend privat løntilskudsjob i detførste halve år fra påbegyndt aktivering i højkon-junkturperioden 2004-2006 – og derefter har eneffektpå niveau medprivat løntilskudsjob i denresterende del af måleperioden. I det første ca.halve år efter påbegyndt aktivering falder ledige på

et kursus inden forsvejsning således hurtigere udaf ledighed end sammenlignelige ledige i privatløntilskudsjob. Efter det første ca. halve år fra på-begyndt aktivering er bortfaldskurverne ud af le-dighed omtrent på niveau, jf. figur 6.1.Det afspejler sig i figur 6.3, hvor mer-effekten påledighedsgraden af kurser inden forsvejsning ogtermisk skæring i metal er afbildet, idet der sam-menlignes med privat løntilskudsjob sombaseline.Det første ca. halve år er mer-effekten af aktiveringi kurser inden for svejsningsammenlignet med pri-

TABEL 6.1Oversigt over antal forløb og varigheder i matchinganalysen2004-2006

Gennemsnitlig varig-

hed (uger)

Privat løntilskud

Svejsning og skæring i metal

Privat løntilskudFælleskatalogetPrivat løntilskudGrundkompetence chauffør godsPrivat løntilskudGrundkompetence lager og terminalPrivat løntilskudAutomatik og procesteknisk områdePrivat løntilskudPlast og støbningPrivat løntilskudUddannelsesgrupper4206195194216187206

Antal

888557

2009-2011

Gennemsnitlig

Antal

varighed (uger)

154184175175145184175

23247722326623023122115021710521494219127

885462755148805187759111780146865202

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

vat løntilskudsjob således positiv og forholdsvisstor.Efter det første ca. halve år fra påbegyndt aktive-ring er effekten af uddannelsesaktivering i ét afkurserne inden for svejsning på niveau med effek-ten af privat løntilskudsjob – og den grønne grafsvinger omkring 0, ligesom 0 ligger inden for konfi-densbåndene i hele perioden efter det første halveår.Konkluderende kan man derfor sige, at kurser in-den for svejsning og termisk skæring i metal ermere effektive eller har en effekt på niveau medprivat løntilskudsjobDet er væsentlig pointe,fordi privat løntilskudsjob som nævnt er det be-skæftigelsesinstrument, hvor der er mest sikkerviden om, at instrumentet har en positiv effekt pålediges mulighed for at komme ud af ledighed. Po-inten er her, at kurser inden for svejsningermindstlige så godtet instrument – og i starten af periodenefter påbegyndt aktivering betydeligt mere effekt-fuldt som følge af en noget lavere fastholdelsesef-fekt.I lavkonjunkturperioden 2009-2011 er svejsning ogtermisk skæring i metal ligeledes mere effektivtend privat løntilskud, men kun frem mod omkringden 19. uge. Derefter er forskellen mellem svejs-ning og termisk skæring i metal på den ene side ogprivat løntilskudsjob på den anden insignifikant, jf.figur 6.2 og 6.4.Den insignifikante forskel skyldes dels, atkonfi-densbåndene,der angiver usikkerheden for skøn-net over forskellen på effekterne af de to aktive-ringsformer, er forholdsvis brede, fordi der er færreprivat løntilskudsforløb at sammenligne med i2009-2011 end i 2004-2006. Men det skyldes og-så, at skønnet over forskellen på effekterne svin-ger mellem 0 og ca. -0,1. Derfor synes det rimeligt

at konkludere, at effekten af svejsning og termiskskæring efter det første halve år fra påbegyndt ak-tivering erpå niveau med privat løntilskudsjobilavkonjunkturperioden 2009-2011.For lavkonjunkturperioden gælder derfor i højeregrad, at de to aktiveringsinstrumenters effekt i højgrad er på niveau med hinanden – hvor kurser in-den for svejsning og termisk skæring i metal er lidtmere effektive i de første få uger efter påbegyndtaktivering, mens der er en tendens til en lille min-dre-effekt af kurserne sammenlignet med privatløntilskudsjob i perioden efter det første halve årfra påbegyndt aktivering. Denne mindre-effekt erdog insignifikant i hele den resterende del af måle-perioden, og der kan ikke med baggrund i nærvæ-rende analyse konkluderes at være en forskel påeffekten af kurserne inden for svejsning og termiskskæring i metal i perioden efter det første halve årfra påbegyndt aktivering.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.1Udvikling i ledighedsgrad for Svejsning og termiskskæring i metal og privat løntilskudsjob, 2004-200610,80,60,40,201713192531374349556167737985

Perioden 2009-2011FIGUR 6.2Udvikling i ledighedsgrad for Svejsning og termiskskæring i metal og privat løntilskudsjob, 2009-20111

Ledighedsgrad

LedighedsgradUger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudSvejsning og skæring

0,80,60,40,201713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudSvejsning og skæring

FIGUR 6.3Effekt af kurser inden for Svejsning og termiskskæring i metal sammenlignet med privat løntil-skudsaktivering, 2004-20060,3

FIGUR 6.4Effekt af kurser inden for Svejsning og termisk skæ-ring i metal sammenlignet med privat løntil-skudsaktivering, 2009-20110,3

Effekt på ledighed

0,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Effekt på ledighed

0,2

0,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudSvejning og skæring i metal

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudSvejsning og skæring i metal

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kur-ven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Kurser inden for FælleskatalogetKataloget består hovedsageligt af mere almene oggenerelle kurser som f.eks IT-kurser og kurser ipersonlig udvikling.Kurserne inden for Fælleskataloge viser sig at ha-ve markant anderledes effekter end for kurserneinden for svejsning..I begge de to måleperioder følger udviklingenblandt ledige, der er i uddannelsesaktivering udvik-lingen blandt ledige, der er i privat løntilskudsforløbi det første ca. halve år fra påbegyndt aktivering. Iperioden efter det første ca. halve år er der doglangt flere af de ledige, der har været i privat løntil-skudsforløb, der kommer ud af ledighed, jf. figur6.5 og 6.6.Det afspejler sig i figur 6.7 og 6.8, der viser en be-tydelig mindre-effekt sammenlignet med privat løn-tilskudsjob efter det første ca. halve år fra påbe-gyndt aktivering. Denne mindre-effekt er signifikanti begge de to undersøgte perioder – også selvomkonfidensbåndene i lavkonjunkturperioden 2009-2011 er forholdsvis brede.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.5Udvikling i ledighedsgrad for Fælleskataloget ogprivat løntilskudsjob, 2004-200610,80,60,40,201713192531374349556167737985

Perioden 2009-2011FIGUR 6.6Udvikling i ledighedsgrad for Fælleskataloget ogprivat løntilskudsjob, 2009-201110,80,60,40,201713192531374349556167737985

Ledighedsgrad

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudFælleskataloget

Ledighedsgrad

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudFælleskataloget

FIGUR 6.7Effekt af kurser inden for Fælleskataloget sam-menlignet med privat løntilskudsaktivering, 2004-20060,3

FIGUR 6.8Effekt af kurser inden for Fælleskataloget sammen-lignet med privat løntilskudsaktivering, 2009-20110,3

Effekt på ledighed

0,20,10-0,1-0,2-0,3181522293643505764717885

Effekt på ledighed

0,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudFælleskataloget

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kur-ven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Grundkompetence chauffør godsKurserne består af uddannelse f.eks. inden forgodstransport med lastbil og kørsel med vogntog.I højkonjunkturperioden 2004-2006 kommer ledige,der har været i uddannelsesaktivering via et kursusinden for FKB’en Grundkompetence chauffør gods,langt hurtigere ud af ledighed det første ca.halve årefter påbegyndt aktivering, end ledige,der har været i privat løntilskud, jf. figur 6.9.Efter det første ca. halve år fra påbegyndt aktive-ring, er der omtrent lige stor andel af de ledige, derer kommet ud af ledighed blandt de, der har tagetet kursus inden for FKB’en Grundkompetencechauffør gods, som blandt de, der har været i pri-vat løntilskudsjob, jf. figur 6.9.Det afspejler sig i figur 6.11, der viser en klar mer-effekt af et kursus inden for FKB’en Grundkompe-tence chauffør gods sammenlignet med privat løn-tilskudsjob i det første ca. halve år, og derefter eneffektpåniveau med privat løntilskudsjob.I lavkonjunkturperioden 2009-2011 er billedet lidtanderledes. I den første del af 2009-2011 er derlidt flere ledige, der har været i uddannelsesaktive-ring via et kursus inden for Grundkompetencechauffør gods, der er kommet ud af ledighed, endder er blandt de ledige, der har været i privat løntil-skudsjob. I den resterende del af perioden er deromtrent lige så stor en andel af de ledige, der harværet på kursus inden for Grundkomptence chauf-før gods, der er tilbage i ledighed som de ledige,der har været i privat løntilskudsjob, jf. figur 6.10.Som vist i figur 6.12 er effekten af grundkompeten-ce chauffør gods på niveau med effekten af privatløntilskudsjob i lavkonjunkturperioden 2009-2011.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.9Udvikling i ledighedsgrad for Grundkompetencechauffør gods og privat løntilskudsjob, 2004-200610,80,60,40,201713192531374349556167737985

Perioden 2009-2011FIGUR 6.10Udvikling i ledighedsgrad for Grundkompetencechauffør gods og privat løntilskudsjob, 2009-201110,80,60,40,201713192531374349556167737985

Ledighedsgrad

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudGrundkompetence chauffør gods

Ledighedsgrad

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudGrundkompetence chauffør gods

FIGUR 6.11Effekt af kurser inden for Grundkompetence chauf-før gods sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2004-20060,3

FIGUR 6.12Effekt af kurser inden for Grundkompetencechauffør gods sammenlignet med privat løntil-skudsaktivering, 2009-20110,3

Effekt på ledighed

0,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudGrundkompetence chauffør gods

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kur-ven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Grundkompetence lager og terminalKurserne består primært af uddannelser inden forgaffeltruck.I højkonjunkturperioden 2004-2006 er uddannel-sesaktivering via et kursus inden for den fælleskompetencebeskrivelse Grundkompetence lagerog terminal noget mere effektfuldt det første ca.halve år fra påbegyndt aktivering end aktivering iprivat løntilskudsjob, jf. figur 6.13 og 6.15.Efter det første ca. halve år er effekten på ledig-hedsgraden af de to typer aktivering – uddannel-sesaktivering med et kursus inden for grundkom-petence lager og terminal, hhv. privat løntilskuds-job – på niveau, men med lille mindre-effekt af ud-dannelsesaktiveringen via et kursus inden forgrundkompetence lager og terminal.I lavkonjunkturperioden er effekten af uddannel-sesaktiveringen og effekten af privat løntilskudsjobomtrent på niveau, med en lidt større effekt af ud-dannelsesaktivering i det første ca. halve år (mer-effekten er insignifikant en del af perioden), og enlidt mindre effekt afgyndelse af aktiveringen.Fra ca. et år fra påbegyndt aktivering er effekten afprivat løntilskud og uddannelsesaktivering via etkursus inden for grundkompetence lager og termi-nal på ledighedsgraden helt på niveau i lavkon-junkturperioden 2009-2011, jf. figur 6.14 og 6.16.uddannelsesaktiveringenumiddelbart følgende det første halve år fra påbe-

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.13Udvikling i ledighedsgrad for Grundkompetence lagerog terminal og privat løntilskudsjob, 2004-20061

Perioden 2009-2011FIGUR 6.14Udvikling i ledighedsgrad for Grundkompetence la-ger og terminal og privat løntilskudsjob, 2009-201110,80,60,40,201713192531374349556167737985

Ledighedsgrad

0,60,40,201713192531374349556167737985

Ledighedsgrad

0,8

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudGrundkompetence lager & terminal

FIGUR 6.15Effekt af kurser inden for Grundkompetence lager ogterminal sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2004-20060,30,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

FIGUR 6.16Effekt af kurser inden for Grundkompetence lager ogterminal sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2009-20110,30,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudGrundkompetence lager & terminal

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kurven bety-der, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Automatik og procesteknikKurserne består f.eks. af uddannelser i sikkerhed,fejlfinding og vedligeholdelse af automatiske ma-skiner og anlægKurser inden for den fælles kompetencebeskrivel-se automatik og procesteknik har i både høj- oglavkonjunkturperioden en effekt på ledighedsgra-den, der i høj grad kan siges at være på niveaumed effekten af privat løntilskudsjob, jf. figur 6.17-6.20.Det betyder som udgangspunkt, at der ikke påbaggrund af denne analyse kan konkluderes atvære forskel på effekten på ledighedsgraden af etkursus inden for den fælles kompetencebeskrivel-se Automatik og procesteknik og så privat løntil-skudsjob, når det gælder at få ledige ud af ledig-hed. Eller sagt med andre ord: Et kursus inden forautomatik og procesteknik virkerlige så godt somprivat løntilskudsjob i forhold til at få ledige med-lemmer af Dansk metal ud af ledighed.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.17Udvikling i ledighedsgrad for Automatik og proces-teknisk område og privat løntilskudsjob, 2004-200610,80,60,40,201713192531374349556167737985

Perioden 2009-2011FIGUR 6.18Udvikling i ledighedsgrad for Automatik og pro-cesteknisk område og privat løntilskudsjob, 2009-20111

Ledighedsgrad

0,80,60,40,201713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudAutomatik og procesteknisk område

FIGUR 6.19Effekt af kurser inden for Automatik og procestekniskområde sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2004-20060,30,20,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

FIGUR 6.20Effekt af kurser inden for Automatik og procestek-nisk område sammenlignet med privat løntil-skudsaktivering, 2009-20110,30,20,10-0,1-0,2-0,3

Effekt på ledighed

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudAutomatik og procesteknisk område

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kur-ven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudAutomatik og procesteknisk område

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Plast og støbningKurser inden for plast og støbning indbefatter kur-ser i anhugning, betjening af procesanlæg, dreje-teknikker og malingspåføring, mv.Kurser inden forplast eller støbeområdethar ibegge perioder en lidt større effekt end privat løn-tilskud det første ca. halve år fra påbegyndt aktive-ring, og derefter en effekt, der er på niveau medprivat løntilskud. I højkonjunkturperioden 2004-2006 er mer-effekten det første ca. halve år frapåbegyndt aktivering dog insignifikant eller tæt vedinsignifikant, jf. figur 6.21-6.24.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Perioden 2004-2006FIGUR 6.21Udvikling i ledighedsgrad for Plast og støbning ogprivat løntilskudsjob, 2004-20061

Perioden 2009-2011FIGUR 6.22Udvikling i ledighedsgrad for Plast og støbning ogprivat løntilskudsjob, 2009-20111

Ledighedsgrad

0,60,40,201713192531374349556167737985

LedighedsgradUger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudPlast og støbning

0,8

0,80,60,40,201713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudPlast og støbning

FIGUR 6.23Effekt af kurser inden for Plast og støbning sam-menlignet med privat løntilskudsaktivering, 2004-20060,3

FIGUR 6.24Effekt af kurser inden for Plast og støbning sam-menlignet med privat løntilskudsaktivering, 2009-20110,3

Effekt på ledighed

0,10-0,1-0,2-0,31713192531374349556167737985

Effekt på ledighed

0,2

0,20,10-0,1-0,2-0,3

Uger efter aktiveringsstartPrivat LøntilskudPlast og støbning

Privat Løntilskud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med løntilskudsjob. En positiv værdi på kur-ven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed. De stiplede linjer angiver et 95 pct. konfidensinterval.

1713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartPlast og støbning

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

6.3

Opsamling: Effekten af forskellige kur-sustyper

ten af privat løntilskud. Efter det første halve årer effekten betydeligt mindre end effekten afprivat løntilskudsjob.Kurser inden forgrundkompetence chaufførgodshar i perioden 2004-2006 en betydeligtstørre effekt end privat løntilskud det førstehalve år fra påbegyndt aktivering. Efter det før-ste halve år er forskellen på effekten af kurser-ne og privat løntilskudsjob insignifikant – ogder kan ikke siges at være en forskel på bag-grund af disse resultater. I perioden 2009-2011er forskellen på kurserne og privat løntilskudinsignifikant i næsten alle ugerne i måleperio-den.Kurser inden forgrundkompetence lager ogterminalhar en effekt, der minder meget omchauffør gods, når der ses relativt til privat løn-tilskud – i første periode er effekten noget stør-re end privat løntilskudsjob det første ca. halveår, mens den er mindre eller på niveau med ef-fekten af privat løntilskudsjob efter det førstehalve år. I lavkonjunkturperioden er effekten afkurserne på niveau med effekten af privat løn-tilskudsjob.Kurser inden forautomatik og procesteknikhar en effekt, der både i høj- og i lavkonjunk-turperioden er på niveau med effekten af privatløntilskudsjob. Effekterne er således ikke signi-fikant forskellige – og man kan ikke med ud-gangspunkt i denne analyse sige, at der er for-skel på effekterne af disse kurser og så kur-serne inden for automatik og procesteknik.Kurser inden forplast eller støbeområdethari begge perioder en lidt større effekt end privatløntilskud det første ca. halve år fra påbegyndtaktivering, og derefter en effekt, der er på ni-veau med privat løntilskud.

Som det kan ses af analysen ovenfor er der storeforskelle på, hvor godt de forskellige typer af kur-ser virker på at få ledige medlemmer af Dansk Me-tal ud af ledighed. Det er således en væsentlig po-inte, atuddannelse ikke bare er uddannelse.De meget forskellige effekter kan have flere årsa-ger, men hvis man ser på, hvad det er for kurser,der har de bedste effekter sammenlignet med pri-vat løntilskud, og hvilke, der har de ringeste, er deren del, der tyder på, atkursernes målrettethedspiller en væsentlig rolle.Således er f.eks. effekten for ledige metalarbejderepå ledighedsgraden af kurser inden for svejsningog termisk skæring i metalstørre eller på niveaumedprivat løntilskudsjob i både høj- og lavkon-junkturperioden. På de øvrige uddannelsesområ-der, der består af meget specifikke og målrettedekurser er der ligeledes effekter mindst på niveaumed privat løntilskud. Derimod er kurser inden fordet såkaldte fælleskatalog– som ikke er målrettetsærlige jobfunktioner eller medlemmer af DanskMetal –noget mindre effektfuldeend privat løntil-skudsjob, især efter det første halve år fra påbe-gyndt aktivering.Opsamlende kan der opstilles følgende konklusio-ner omkring enkeltkursustyperne:Kurser inden forsvejsningog termisk skæ-ringermere effektfuldteller har en effektpåniveau medprivat løntilskudsjob i både højkon-junkturperioden og i lavkonjunkturperioden.Kurser inden forfælleskatalogeter til sam-menligning noget mindre effektfulde set relativtprivat løntilskudsjob. Det første halve år efteraktiveringens påbegyndelse har disse kursersåledes en effekt, der er på niveau med effek-

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Cost-benefit

Overordnet viser cost-benefitanalysen, at mensder i 2004-2005 var en betydeligt mindre samletnutidsværdi af uddannelsesaktivering end af privatløntilskudsjob, så er den forskel indsnævret mar-kant i 2009-2011, jf. figur 7.1I perioden 2009-2011 er der således ikke en signi-fikant forskel mellem uddannelsesaktivering ogprivat løntilskudsjob på indtægter fradraget udgifterfor samfundet i måleperioden, jf. tabel 7.1 – se søj-len ”Øvre grænse” for den øvre grænse for netto-nutidsværdien for den pågældende uddannelses-aktivering, beregnet på basis af den øvre grænsefor konfidensintervallet for effekten af uddannel-sesaktiveringen sammenholdt med privat løntil-skudsjob.Indsnævringen i forskellen på netto-nutidsværdienaf uddannelsesaktivering i 2009-2011 og i 2004-2006 skal især ses i lyset af, at uddannelsesaktive-ring havde en noget større effekt sammenlignetmed privat løntilskudsjob i 2009-2011 end i 2004-2006.Den samlede nutidsværdi af uddannelsesaktive-ring sammenlignet med privat løntilskudsjob i figurFIGUR 7.1NPV af uddannelse i forhold til privat løntilskud100.00080.00060.00040.00020.000--20.000-40.000-60.000-80.000-100.000181522293643505764717885

NPV

Uger efter aktiveringsstart'04-06'09-11

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriet DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: De stiplede linier angiver øvre og nedre grænse for NPV, baseretpå beregninger foretaget med brug af øvre og nedre grænse for konfi-densintervallet for effekten af uddannelse sammenlignet med privatløntilskudsjob beregnet ovenfor (se figur 6.3 og 6.4).

TABEL 7.1Netto-værdien af uddannelsesaktivering i forhold til privat løntilskudNPV, kr.2004-2006

Estimat

Nedre

Øvre

grænse

Uddannelse, samlet-83.554-61.625-166.054-79.743-58.872-151.784-81.565-110.699-105.388-223.091-140.815-116.351-219.273-147.147-56.410-17.862-109.016-18.670-1.394-84.294-15.982

Estimat

-22.745-23.203-61.970-21.096-772-57.674-57.342

2009-2011

Nedre

grænse

-83.790-129.550-178.392-131.733-157.829-229.388-273.817

Øvre

grænse

38.29983.14354.45389.541156.285114.040159.134

Svejsning og skæring i metal

Fælleskataloget

Grundkompetence chauffør godsGrundkompetence lager og terminalAutomatik og procesteknisk områdePlast og støbning

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

7.1 dækker over forholdsvis store udsving i netto-værdien af uddannelse i forhold til privat løntilskudhen over måleperioden, jf. figur 7.2.

Både udgifter og indtægter er opdelt i to overord-nede typer.Udgifternekan enten være til transfereringer eller

FIGUR 7.2Netto-værdien på uge-basis af uddannelse i for-hold til privat løntilskud4002000-200-400-600-800-1000-1200-1400181522293643505764717885

til forbrug. I det samfundsøkonomiske perspektivertransfereringerikke en udgift i sig selv, men ale-ne en omfordeling. Derfor er de som sådan ikkemedregnet som udgift i den samfundsøkonomiskecost-effectiveness-beregning. Det er dog forbundetmed et samfundsøkonomisk tab at opkræve skat-ter til at kunne foretage denne omfordeling. Detsåkaldte forvridningstab anslås til 20 pct., jf. Fi-nansministeriets vejledning i udarbejdelse af sam-fundsøkonomiske konsekvensvurderinger (1999).Forbruger derimod en udgift i sig selv også i etsamfundsøkonomisk perspektiv. Samtidig vil derfortsat være et forvridningstab forbundet med atopkræve skatter til finansiering af forbruget.Derfor indgår transfereringer med 20 pct. af denpålydende værdi og forbrug med 120 pct. af denpålydende værdi.For privat løntilskud er der kun udgifter til transfe-reringer, mens der for uddannelse er udgifter tiltransfereringer og til forbrug (nemlig udgiften tilselve uddannelsen).Indtægternekan enten opståunderaktiveringenellerefterfølgende.Helt generelt består indtægter-neIndtægteri et samfundsøkonomisk perspektiv i den pro-

Kr.

Uger efter aktiveringsstart'04-06'09-11

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigel-sesministeriet DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.

7.1

Fremgangsmåde ved beregning af cost-benefit

I analysen indgår de typer af indtægter og udgifter,som er gengivet i tabel 10.1.

TABEL 7.2Gennemsnitlige ugentlige udgifterUdgifterTransfereringerPrivat løntilskudLøntilskuddetForbrug-

duktion, den ledigeUnder akti- Efterfølgendebidrager med under aktiverin-genveringenog i efterfølgende beskæftigelse. Det måles inærværende analyse som den løn, den aktiveredeProduktionProduktioneventuelt modtager under og efter aktiveringen,(Løn – løn-(Løn)forditilskud)lønnen ifølge standard mikroøkonomisk teori

Uddannelsesaktivering

Dagpenge

Udgift tiluddannelsen

er-lig marginalproduktet. Det er en antagelse, derProduktionikke er uanfægtelig – men samtidig tillader anta-(Løn)gelsen, at beregningen af indtægter og udgifterkan foretages, og antagelsen er ikke ualmindelig.

Kilde: DAMVAD 2013

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Under privat løntilskudsaktivering er der løn underselve aktiveringen. Lønnen under aktiveringenmedregnes i det følgendefratrukketløntilskuddet,fordi virksomhederne netop modtager løntilskuddetsom en art kompensation for, at den lediges pro-duktion ikke er så høj, at den modsvarer den løn,han får. Løntilskuddet antages at dække nøjagtigtden ”manglende produktion” for virksomheden – sålønnen minus løntilskuddet er netop udtryk for denproduktion, samfundet får ud af at den ledige er iløntilskudsjob.Under uddannelsesaktivering sker der ikke nogenproduktion, som er til glæde for samfundet.Efterfølgendevil lønnen for tidligere ledige, der harværet i løntilskudsjob eller i uddannelsesaktivering,og som efterfølgende er blevet beskæftigede, væ-re udtryk for den produktion, samfundet får glædeaf.Samletset er uddannelsesaktivering således bag-ud på point allerede ved den teoretiske gennem-gang af indtægter og udgifter, fordi der erløn un-der løntilskudsjobog fordiuddannelsesaktive-ring koster et forbrug,der medregnes med 120pct.De konkret anvendte udgifter er anslået med ud-gangspunkt i Rosholm og Svarer (2009). Ved be-regningen af netto-nutidsværdien (NPV) er der an-vendt en diskonteringsrente på 4 pct. p.a., jf. anbe-falingerne i Finansministeriet (2013).

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Data og metode

8.1

Data

formancesom udgangspunkthenføres til forskelle ieffekten af de to programmer. På den måde bidra-ger matching til, at alternative forklaringer på for-skelle i efterfølgende arbejdsmarkedsperformancekan afvises – når der er matchet på baggrund afeksempelvis uddannelsesniveau, bidrager dette tilat sikre, at forskelle i efterfølgende arbejdsmar-kedsperformance ikke i virkeligheden skyldes for-skelle i uddannelsesniveau, så det eksempelvis erhøjtuddannede, der deltager i løntilskudsjobs,mens det er ufaglærte, der deltager i uddannel-sesaktivering, hvad der så igen kunne føre til bed-re efterfølgende arbejdsmarkedsperformance forgruppen, der har været i løntilskud. For at kontrol-lere for alternative forklaringer (eller minimerese-lektionsbias),matches der på baggrund af det sætaf variabler, der er angivet i tabel 8.1.

Der findes ingen administrative registre, hvor in-formation om kurser under uddannelsesaktiveringindsamles (Arbejdsmarkedskommissionen 2008).Til brug for analyserne er der derfor anvendt Be-skæftigelsesministeriets DREAM-database sam-menkørt med Danmarks Statistiks kursist- og elev-registre. På den måde kan der i visse tilfælde iden-tificeres, hvilke kurser eller uddannelsesforløb, deledige har fulgt som en del af deres aktivering.DREAM-registeret danner grundlaget for inddelin-gen af de ledige efter aktiveringstype (offent-lig/privat løntilskud, uddannelse, virksomhedsprak-tik). Registeret indeholder oplysninger om såvelaktiveringstypen som start- og slutdato for denne.DREAM-registeret danner samtidig grundlag forbåde opgørelse af den enkelte lediges forudgåen-de ledighedshistorik og den efterfølgende ledig-hedsgrad opgjort på ugeniveau.Kursistregisteret indeholder oplysninger om ud-dannelsesforløb i VEU-regi (voksen- og efterud-dannelse, der er finansieret, styret eller tilrettelagtaf en offentlig udbyder), mens elevregisteret inde-holder oplysninger om forløb på ordinære uddan-nelser, dvs. uddannelser, der er offentligt regulere-de.8.2Effektmålingen

Effektmålingerne af de forskellige programmer erudført ved sammenligning af grupper, der har del-taget i de programmer, der sammenlignes. Grup-perne er udvalgt, så de ligner hinanden mest mu-ligt, således at der sammenlignes personer, der er”statistisk ens”. Da der er tale om ”ens” personer,kan en forskel i efterfølgende arbejdsmarkedsper-

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

gøre ”noget” i forhold til at ”gøre ingenting”, men iDet er en grundantagelse i forbindelse med mat-ching, at variablerne i conditioning set er et udtrykfor de processer, der tilsammen betinger selektionind i programmet og kan påvirke efterfølgende ar-bejdsmarkedsperformance.I analyserne sammenlignes effekterne af de enkel-te aktiveringstiltag med hinanden, så resultaterneudtrykker en relativ effekt. Ved en ”standard” ef-fektmåling er der typisk tale om et program, hviseffekt måles op imod kontrafaktummet ”ingen del-tagelse” eller ”ikke noget gjort”. Det har naturligvisbetydning for beregningen af effekten, hvilke indi-vider, der indgår i kontrolgruppen. Da der i dennesammenhæng ikke sammenlignes en effekt af atLigeledes præsenteres effektmålet Average treat-stedet sammenlignes effekten af at gøre enten ”A”eller ”B”, er der gennemført parvise sammenlignin-ger af alle programmerne. For at afbøde effektenaf, at effektmålingens resultater kan komme til atafhænge af, hvilket program, der anvendes som”behandling” og hvilket som kontrol, er alle sam-menligninger lavet med først den ene, dernæstden anden aktiveringsform som kontrolgruppe.Eksempelvis sammenlignes uddannelsesaktiveringmed løntilskudsaktivering ved at lade uddannelsevære ”behandling” og løntilskud kontrol i førstekørsel, og dernæst løntilskud ”behandling” og ud-dannelse kontrol.

TABEL 8.1Variable iconditioning set

Grundlæggende personlige

karakteristika

Baggrund

KønAlderUddannelseMors uddannelseFars uddannelseCivilstandAntal børn I familienOprindelseGeografisk tilhørsforhold (mere eller mindre udviklede lande)Dansk statsborgerskabRegionsgruppering på baggrund af LandsplanredegørelsenForældres ejendomsværdi (proxy for opvækstvilkår)Forældres formue (proxy for opvækstvilkår)ErhvervserfaringGennemsnitlig indkomst 2 år før aktiveringGennemsnitlig indkomst 4 år før aktiveringA-kassetilhørsforholdAntallet af uger med ledighed siden 2000Antal uger i mulige overførselsordninger siden 2000Antal uger siden sidste periode med selvforsørgelseAntallet af uger med selvforsørgelse i seneste periode med selvforsørgelseGennemsnitligt antal uger pr. selvforsørgelsesperiode

Arbejdsmarkedshistorik

Ledighedshistorik

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

ment on the treated (ATT). Dette er ligeledes be-regnet for både den første kørsel, hvor eksempel-vis uddannelse er ”behandlingen” og anden kørsel,hvor eksempelvis løntilskud er ”behandlingen”.ATT er beregnet uge for uge for den efterfølgendearbejdsmarkedsperformance. Der er estimeret ef-fekten af aktiveringsforløb der forløber inden forperioderne 2004-2006 og 2009-2011. Det er gjortfor at muliggøre en sammenholdelse af effekterneaf aktiveringsforløb i en periode med gunstige kon-junkturer og i en periode med mindre gunstige kon-junkturer. Samtidig er perioderne valgt ud fra hen-synet til at kunne følge de lediges arbejdsmar-kedsperformance i en rimelig periode efter startenaf aktiveringsforløbet.Der måles på effekten af det første aktiveringsfor-løb, de pågældende individer indgår i i deres le-dighedsperiode. Der kan være efterfølgende akti-veringsforløb for nogle ledige, som også kan haveen effekt, der ”slører” effekten af det første aktive-ringsforløb. Disse ledige er som udgangspunktmedtaget for at undgå selektion på den afhængigevariabel (efterfølgende arbejdsmarkedsperforman-ce), idet personer, der deltager i aktiveringsforløbefterfølgende også systematisk vil være personer,der har længere ledighedsperioder, end dem, derikke deltager i noget aktiveringsforløb efterfølgen-de.Til gennemførelse af analyserne anvendes forløb,der starter og slutter inden for de to perioder 2004-2006 og 2009-2011. Denne begrænsning foreta-ges for at sikre, at overordnede forhold som bl.a.ledighed holdes nogenlunde uændrede – og altsåfor at sikre sammenlignelighed i forhold til denmakroøkonomiske udvikling inden for den periode,hvor aktiveringsforløbene finder sted.Der gælder endvidere, at der kan være flere for-skellige kurser som led i samme aktivering. I det

tilfælde er benyttet det første kursus, den ledigedeltager i. Deltages der i flere samtidige kurser(med samme startdato), er der valgt det kurusus,som rapporteres som det første i Danmarks Stati-stiks kursist- eller elevregister. Kurserne er i øvrigtidentificeret med udgangspunkt i en markering foruddannelsesaktivering i BeskæftigelsesministerietsDREAM-database på samme måde som for kort-lægningsdelen.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Litteratur

AE-rådet (2012)Vækst og velstand gennem ud-dannelse – Økonomiske Tendenser 2012.Arbejdsmarkedskommissionen (2008).Analyse afuddannelsesaktivering.Arbejdspapir.DØR (2007).Dansk Økonomi forår 2007.Økonomiske Råds Sekretariat.Finansministeriet (1999).Vejledning i udarbejdelseaf samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.Albertslund: Schultz information.Finansministeriet (2011).Reformpakken 2020 –kontant sikring af Danmarks velfæd.Albertslund:Rosendahl-Schultz.Finansministeriet (2013).Faktaark. Ny og laveresamfundsøkonomisk diskonteringsrente.Publiceretpåhttp://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsren-te/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/05/Faktaark_ny%20og%20lavere%20samfunds%C3%B8konomisk%20diskonteringsrente.pdfJensen, Peter & Michael Rosholm (2011). ”Ar-bejdsmarkedet – hvad virker og hvad virker ikke?”Samfundsøkonomen1 2011: 31-35.Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010) ”Pro-duktivitet og videregående uddannelse”,CEBR-rapport,marts 2010.Lauzadyte, Agne & Michael Rosholm (2008). ”Cun-ty, Gender, and Year Specific Effects of LabourMarket Programmes in Denmark” in Lauzadyte,Active Labour Market Policies and Labour MarketTransitions in Denmark: An Analysis of EventHistory Data,Phd-afhandling, Aarhus University.Skattekommissionen (2009).Lavere skat på arbej-de.Rosholm, Michael & Michael Svarer (2011). Effek-ter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive ar-bejdsmarkedspolitik.Rapport udarbejdet for AMS.Rosholm Michael & Michael Svarer (2009). “Kvan-titativ evaluering af Hurtig i gang 2”. Publiceret påhttp://ams.dk/da/Viden/Udvikling%20og%20forsoeg/~/media/AMS/Dokumenter/Reformer%20og%20Insat-ser/Indsatser/HIG2/Hurtigt%20i%20gang%202%20-%20kvantitativ%20evalueringpdf.ashx.DetMunch, Jakob R. & Lars Skipper (2008). ”ProgramParticipation, Labor Force Dynamics, and Accep-ted Wage Rates”.Advances in Econometrics21:197-262.Rosholm Michael & Michael Svarer (2008). ”Esti-mating the Threat Effect of Active Labour MarketProgrammes”.Scandinavian Journal of Economics110: 385-401.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

10 Appendiks A: Kurser under moder-FKB’erne

Kurser i FKB’en ”Svejsning og termisk skæring i metal”Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termiskGassvejsning - adgangskursusGassvejsning af rørGassvejsning af stumpsømme - rør P 311, EN 287-1Gassvejsning af stumpsømme - rør proces 311Gassvejsnning proces 311Lys b svejs-stumps plade alle posLys b svejs-stumps plade pos PA-PFLys b svejs-stumps rør alle posLys b svejs-stumps rør pos PA-PCLys b. svejs-kants plade/pladeLys b. svejs-kants plade/rørLysbue, ReparationssvejsningLysbuesvejsningLysbuesvejsning af kantsømmeLysbuesvejsning af kantsømme EN 287-1Lysbuesvejsning af stumpsømme - plade EN 287-1Lysbuesvejsning af stumpsømme - rørLysbuesvejsning af stumpsømme - rør EN 287-1Lysbuesvejsning af stumpsømme pladeLysbuesvejsning, adgangskursusMAG-reparationssvejsningMAG-reparationssvejsning proces 135MAG-svejs-kants plade/plade pr 135MAG-svejs-kants plade/plade pr 136MAG-svejs-kants plade/rør pr 135MAG-svejs-kants plade/rør pr 136MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 135MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 136MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 136MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 135MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 136MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 135MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 1365284641028874

2004-2006

Antal forløb

2009-2011

643994412

54119929141452914

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Kurser i FKB’en ”Svejsning og termisk skæring i metal”(fortsat)MAG-svejsning af kantsømme proces 135, EN 287-1MAG-svejsning af kantsømme proces 136, EN 287-1MAG-svejsning af kantsømme, massiv tråd, p 135MAG-svejsning af kantsømme, pulverfuldt rørtråd PMAG-svejsning af rustfri stål, proces 136MAG-svejsning af stumpsømme - plade 135, EN 287-1MAG-svejsning af stumpsømme - plade massiv trådMAG-svejsning af stumpsømme - plade proces 136MAG-svejsning af stumpsømme - plade pulverfyldt røMAG-svejsning af stumpsømme - rør 136, EN 287-1MAG-svejsning af stumpsømme - rør proces 136MAG-svejsning af stumpsømme - rør pulverfyldt trådMAG-svejsning af stumpsømme - rør, massiv trådMAG-svejsning af stumpsømme plade 136, EN 287-1MAG-svejsning af stumpsømme, svær plade 136MAG-svejsning af stumpsømme, svær plade, pulverfylMAG-svejsning af tyndplade proces 135MAG-svejsning proces 135MAG-svejsning, adgangskursusMIG-svejsning af aluminium, kantsømmeMIG-svejsning aluminium P 131 kantsømme/knudepunktMIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme svær pladMIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme tynd pladMIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømmeMIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømmeManuel flammeskæringManuel måle og bearbejdningsteknikMaterialeteknologi, stålPulversvejsning rør og plade - proces 121Pulversvejsning, plade - proces 121Svejsning og bearbejdningsteknikTIG og lysbuesvejsning af u- og lavtlegeret rørTIG-svejs-kants rustfri plade/rørTIG-svejs-stumps svær rustfri pladeTIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos5513940535712131117

2004-2006

Antal forløb

2009-2011

511

435

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Kurser i FKB’en ”Svejsning og termisk skæring i metal”(fortsat)TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PCTIG-svejs-stumps tynd rustfri pladeTIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle posTIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PCTIG-svejs-stumps uleg pladeTIG-svejs-stumps uleg rør alle posTIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PCTIG-svejsningTIG-svejsning af svær plade, aluminiumTIG-svejsning af svær rustfri pladeTIG-svejsning af sværvæggede rustfri rørTIG-svejsning af sværvæggede rustfri rør EN 287-1TIG-svejsning af tyndere plade, aluminiumTIG-svejsning af tyndere rustfri pladeTIG-svejsning af tyndere rustfri rørTIG-svejsning af tyndere rustfri rør EN 287-1TIG-svejsning af u- og lavtlegeret rør DS/EN 287-1TIG-svejsning af u/lavt legeret rør, montagesvejsTIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rørTIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rør ved mTIG-svejsning af ulegeret rørTIG-svejsning, adgangTIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømmeTIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømmeTOTAL57074648111129869154

2004-2006

Antal forløb11165111491068

2009-2011

598

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen ”Automatik og procestek-nik”Automatiske anlæg, El-pneumatik fejlfindingAutomatiske anlæg, PLC fejlfindingAutomatiske anlæg, PLC montage og fejlfindingAutomatiske anlæg, PLC styring, følere og motorerAutomatiske anlæg, el-lære og relæteknikAutomatiske anlæg, fejlf. relæstyringer og motorerAutomatiske anlæg, hydraulik og fejlfindingAutomatiske anlæg, idriftsætning PLC styringerAutomatiske anlæg, pneumatik fejlfindingEl-introduktion BEl-introduktion for maskinreparatører, el-læreEl-introduktion for maskinreparatører, relæteknikEl-lære/relæteknikEl-pneumatiske styringer BFejlfinding på PLC styrede anlæg EFejlfinding på automatiske maskiner/anlæg AFejlfinding på automatiske maskiner/anlæg BFejlfinding på automatiske maskiner/anlæg CFejlfinding på automatiske maskiner/anlæg DGrundlæggende PLC teknikGrundlæggende elektroniske kredsløbHydraulik 2Hydraulik og diagramlæsningHydraulik og diagramlæsning for maskinreparatørerHydraulikteknik for maskinreparatørerHøjniveau PLC programmeringNiveaumålingPLC IntroduktionPLC KombinatoriskPLC SekventielPLC anlæg fejlf. på bus, analog og frekv.omformerPLC programmering af kombinatoriske styringerPLC programmering af sekventielle styringerPneumatik, trin 1Pneumatiske styringer A57101243444

2004-2006

519135659

2009-2011

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen ”Automatik og procestek-nik” (fortsat)Procesanlæg fejlfinding og optimering af systemerProcesanlæg instrument/kalibr af tryk/temp/niveauRelæteknik og styring af motorerSekventielle PLC-styringer på aut. Maskiner og anSikkerhed på automatiske maskiner og anlægSikkerhed på komplekse automatiske maskinerSystematisk vedligehold på automatiske maskinerTilstandsbaseret vedligehold automatiske maskinerVedligehold 1Vedligehold 2TOTAL41185

2004-2006

2009-2011

28429

142

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

Oversigt over kurser i gruppen ”Grundkompetence chauf-før gods”ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb.EU-Efteruddannelse for godschaufførerEU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig. delGodstransport med lastbilGodstransport med lastbil samt grundl. kval.uddan.Grundlæggende kvalifikationsbevis - lastbilGrunduddannelse i godstransport med lastbilKøreteknikKørsel med vogntog, kategori C/ETOTAL731566320

2004-2006

71788

2009-2011

4146266

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

Oversigt over kurser i gruppen ”Grundkompetence lagerog terminal”EnhedslasterGaffeltruck certifikatkursus BGaffeltruck certifikatkursus B, 7 dageKundebetjening - lagerLagerindretning og lagerarbejdeLagerstyringManøvrering gaffeltruck, stabler og færdselslære.TOTAL19133151

2004-2006

2009-2011

169

174

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen ”Fælleskataloget”Anvendelse af PC brugerprogrammer på jobbetAnvendelse af brancherelateret IT-programmelAnvendelse af præsentationsprogrammerAnvendelse af regneark til talbehandlingArbejdsmarked, IT og jobsøgning for F/I, basisArbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte jobArbejdspladsens IT-baserede kommunikationsnetværkBilledfremstilling i medarbejderens jobfunktionBilledredigering i medarbejderens jobfunktionBrancherettet elementær brandbekæmpelseBrug af pc på arbejdspladsenDesign og automatisering af regnearkEffektiv internetsøgning på jobbetElementær brandbekæmpelseErgonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte jobFaglig regning og matematikForretningsforståelse og virksomhedens IT-systemerGrafiske virkemidler til layout i tekstHåndtering af data i virksomhedens it-systemerIndskrivning og formatering af mindre teksterIntroduktion til førstehjælp på jobbetJobrelateret brug af styresystemer på pcJobsøgning til ufaglærte og faglærte jobKommunikation i teamsKonflikthåndteringKunde/leverandørforhold for operatørerKundeserviceKvalitetsbevidsthed ved industriel produktionMedarbejdernes personlige ressourcerMedarbejdernes personlige ressourcer i jobbetOnline kommunikation til jobbrugOprette brugerflader og udskrifter i databasePC'en på arbejdspladsenPersonlig udvikling til arbejde og uddannelseSamarbejde i grupper i virksomheden74413273419444461999256

2004-2006

2009-2011

18126521

4447

2718

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen ”Fælleskataloget” (fortsat)Samarbejde og organisationStandardisering af virksomhedens dokumenterTeambuilding for selvstyrende grupperTeknologi og arbejdsorganiseringVidendeling og læring for medarbejdereWebkommunikation - tekster til nettetTOTAL490

2004-2006

2009-2011

8305

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen “Plast og støbning”090, L-AUS, tavle og installationsarbejde260, Bestemmelser for elektriske installationerAnhugning - fælles grunduddannelseAnhugning af byrderBetjening af procesanlæg under GMP og ISOreglerBetjening af værktøjsmaskinerCNC-drejeteknik, CyklusprogrammeringCNC-drejeteknik, cyklusprogrammeringCNC-drejeteknik, dialog programmeringCNC-drejeteknik, dialogprogrammeringCNC-drejeteknik, operatør niveau 1CNC-drejeteknik, operatør niveau 2CNC-drejeteknik, produktion/opstillerCNC-drejetenik, operatørCNC-fræseteknik, operatørCNC-fræseteknik, produktionCNC-fræseteknik, produktion/opstillerCNC-teknikCertifikatuddannelse C for kranførereDrejeteknik på konventionel drejebænkGrunduddannelse i sprøjtestøbningHåndtering med industrirobotter for operatørerKomplekse løfteopgaver for riggereL-AUS, tavle- og installationsarbejdeMalingspåføring og specifikationerMetrologi med GPS ISO standard matrixOpbygning af malingssystemer efter specifikationOperatør ved klippe, bukke og valsemaskinerOperatør ved konventionel maskinfræsningOpspændingsmetoder, drejningOpstiller ved klippe, bukke og valsemaskinerOpstilling af CNC-styret revolverstanserOpstilling og programmering CNC-styret kantpressePers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanaterPræcisionsdrejning16172744210

2004-2006

2009-2011

945489

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Oversigt over kurser i gruppen “Plast og støbning” (for-sat)RiggeruddannelseRobotbetjening for operatørerSikkerhed ved polyesterstøbningStuk-, muffe og elektrosvejsningStøbning af epoxykompositemnerSvejsning af tykvæggede plastmaterialerTegningslæsning, projektion og isometriTermoplast MaterialelæreTravers- og portalkraner, Certifikatuddannelse CUd/indvendig konusdrejningVarmluft- og ekstrudersvejsningVådlakering, trin 1TOTAL154105

2004-2006

2009-2011

117

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Summen kan afvige fra totalerne grundet diskretioneringshensyn.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

11 Appendiks B: Deleffekter af enkeltkurser under ”Svejsning ogtermisk skæring i metal”Nedenfor er udvalgt de tre største positive hhv. negative bidrag til ATT for Svejsning og termisk skæring imetal samlet. Figurerne viser deleffekten fra disse enkeltkurser. Vægtes hvert kursus med andelen af densamlede gruppe fås ATT fra tidligere kapitel.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

De tre største positive bidrag til ATTFIGUR B.1Effekt af kurset TIG-svejs-stumps uleg. Rør ogpos sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2009-20110,5

FIGUR B.2Effekt af kurset MAG-svejs-kants plade/plade pr 135sammenlignet med privat løntilskudsaktivering,2009-20110,5

Effekt på ledighed

0,1-0,1-0,3-0,5181522293643505764717885

Effekt på ledighed

0,3

0,30,1-0,1-0,3-0,5

Uger efter aktiveringsstartTIG-svejs-stumps uleg rør alle posprivat løntilskud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med privat løntilskudsjob. En positiv værdi påkurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed end privat løntilskudsjob.

FIGUR B.3Effekt af kurset MAG-svejs-stumps rør og pos sam-menlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2009-20110,5

Effekt på ledighed

0,30,1-0,1-0,3-0,5181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartMAG-svejs-stumps rør alle pos pr 136privat løntilskud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med privat løntilskudsjob. En positiv værdi påkurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed end privat løntilskudsjob.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

1713192531374349556167737985

Uger efter aktiveringsstartMAG-svejs-kants plade/plade pr 135privat løntilskud

De tre største negative bidrag til ATTFIGUR B.4Effekt af kurset TIG-svejs-stumps uleg. Rør ogpos sammenlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2009-20110,5

FIGUR B.5Effekt af kurset MAG-svejs-kants plade/plade pr 135sammenlignet med privat løntilskudsaktivering,2009-20110,50,40,30,20,10-0,1-0,2-0,3-0,4-0,51713192531374349556167737985

Effekt på ledighed

0,1-0,1-0,3-0,5181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartTIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle posprivat løntilskud

Effekt på ledighed

0,3

Uger efter aktiveringsstartTIG-svejsningprivat løntilskud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med privat løntilskudsjob. En positiv værdi påkurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed end privat løntilskudsjob.

FIGUR B.6Effekt af kurset MAG-svejs-stumps rør og pos sam-menlignet med privat løntilskudsaktive-ring, 2009-20110,5

Effekt på ledighed

0,30,1-0,1-0,3-0,5181522293643505764717885

Uger efter aktiveringsstartMAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 136privat løntilskud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt fra Danmarks Statistik.Note: Kurven viser average treatment effect of the treated (ATT) af uddannelsesaktivering sammenholdt med privat løntilskudsjob. En positiv værdi påkurven betyder, at uddannelsesaktivering har større effekt på at få ledige bragt ud af ledighed end privat løntilskudsjob.

EFFEKTEN AF UDDANNELSESAKTIVERING AF MEDLEMMER AF DANSK METAL | DAMVAD.COM

Sørkedalsveien 10AN-0369 OsloFrederik Langes Gate 20N-9008 TromsøBadstuestræde 20DK-1209 Copenhagen K