BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 106: Henvendelse af 16/12-2013 fra Dansk Metal om analyse af effekt af uddannelsesaktivering

Effekten af uddannelsesaktivering af medlemmer af Dansk Metal-konklusioner og perspektiverOm undersøgelsenKonsulentfirmaet DAMVAD harfor Dansk Metal kortlagt effekten af uddannelsesaktiveringaf medlemmer af Dansk Metal. Dette gøres ved en sammenligning af effekterne afuddannelsesaktivering og privat løntilskud. Dermed sikres det, at effekten af uddannelsemåles op imod det aktiveringsinstrument, der anses for mest effektivt.Der er et særligt fokus i afdækningen på at undersøge effekten af de forskellige typer afuddannelse, der har været anvendt i aktiveringsindsatsen. Det har således været vigtigt på etså detaljeret niveau som muligt at få målt effekten af uddannelse.Endvidere måles der på effekten af uddannelse både under en højkonjunktur (2004- 2006)og en lavkonjunktur (2009-2011).Konklusioner om uddannelseRapporten konkluderer i sammenligningen med privat løntilskud:For Metal medlemmer er uddannelse under ét lige så effektivt som privat løntilskud.Målrettede kurser til medlemmerne af Dansk Metal som f.eks. kurser inden forsvejsning, automatik og proces, chauffør og gods har større effekt end eller påniveau med privat løntilskud.Effekten af uddannelsesaktivering er forbedret fra perioden 2004-2006 til perioden2009-2011.I perioden 2009-2011 er der ikke længere forskel i rentabiliteten mellem uddannelseog privat løntilskud.PerspektiverRapportens resultater underbygger, at målrettet opkvalificering er et effektivt redskab til atforkorte ledigheden for medlemmer af Dansk Metal.Hertil kommer, at målrettet opkvalificering kan sikre, at virksomhederne får denkvalificerede arbejdskraft, de har behov for.

Endelig kan det være en ”fornuftig investering”, at ledige under en lavkonjunktur med lavefterspørgsel bruger ledighedsperioderne til at uddanne sig mod de områder, hvor derforventes at opstå efterspørgsel efter arbejdskraft.Det kan konstateres, at beskæftigelsespolitikken i dag ikke kan leve op til at sikre enmålrettet opkvalificering af de ledige.Det handler om manglende viden hos jobcentrene om behovet hos virksomhederne ogmanglende videnom kvalifikationerne hos de ledige og om de relevanteuddannelsesmuligheder.Det handler også om, at jobcentrene er uvillige til at finansiere uddannelse, derumiddelbarter et dyrere redskab end f.eks. virksomhedspraktik og offentlig jobtræning.Derfor stiller langt de fleste jobcentre en forhåndsgaranti om, at virksomhederne skaludstede en garanti om efterfølgende beskæftigelse, hvis de skal bevilge et konkretuddannelsesforløb til en ledig.En sådan jobgaranti vil langt de færreste virksomheder udstede på forhånd og derfor nægtesde ledige uddannelse. Denne form for ”én til én styring og prioritering” afuddannelsesindsatsen er således ikke optimal for hverken den ledige, virksomhederne ellersamfundet.En løsning af problemet kan nås ved, at ledige får en ret til uddannelse på områder medgode beskæftigelsesmuligheder.Konkret foreslår Metal:enret til 12 ugers arbejdsmarkedsrettet uddannelse til forsikrede arbejdsløse.en ret til opkvalificering i forbindelse med sporskifte. Der indføres et nyt redskab, derskal finansiere opkvalificering i op til 26 uger for ledige, der har behov forfag/brancheskift til områder med gode beskæftigelsesmuligheder.De arbejdsmarkedsrettede uddannelser/uddannelser med gode beskæftigelsesmulighederskal vælges ud fra en positivliste over arbejdsmarkedsrettede kurser og uddannelser påregionalt niveau.Listen udarbejdes af de regionale beskæftigelsesråd, og kan fx tage udgangspunkt iprognoser for arbejdskraftbehov i regionen.