Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71
Dato: 6. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1405261
Dok nr.: 1540780
./.
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 har den 15. september 2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. 22 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
’’ Vil ministeren fremsende den redegørelse, som ministeren har bedt Børne- og Ungepsy-
kiatrisk Center Bispebjerg om, der beskriver hvilke tiltag, afdelingen har iværksat for at sikre,
at lignende hændelser med brug af tvang ikke forekommer på afdelingen? Der henvises til
ministerens svar på spørgsmål nr. 11, § 71 alm. del.”
Svar:
Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har rettet
henvendelse til Region Hovedstadens Psykiatri.
Region Hovedstadens Psykiatri har i den forbindelse oplyst, at Børne- og Ungepsykiatrisk
Center Bispebjerg (BUC) allerede, da Ombudsmanden udtalte kritik den 7. april 2014, var i
gang med udarbejdelsen af en ny vejledning, der omhandler fysisk magtanvendelse i forhold
til børn, som efterfølgende er færdiggjort i samarbejde med juristerne i Region Hovedsta-
dens Psykiatri.
./.
Vejledningen om ”fysisk magtanvendelse overfor børn” gælder fra den 21. marts 2014. Næ-
ste revision af vejledningen er fastsat til den 19. marts 2016. Vejledningen vedlægges til
tilsynets orientering.
Region Hovedstadens Psykiatri har derudover oplyst, at der var planlagt undervisning i
voldsforebyggelse for alle miljøpersonaler på døgnafsnit på BUC. Denne undervisning er nu
ifølge Region Hovedstadens Psykiatri gennemført og ligger udover den obligatoriske voldsfo-
rebyggelsestræning, som alle nye miljøpersonaler skal igennem i Region Hovedstadens
Psykiatri.
Region Hovedstadens Psykiatri har endvidere oplyst, at der i forlængelse af Ombudsman-
dens kritik på BUC blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle drøfte fysisk magtanvendelse i
forhold til børn. Arbejdsgruppen nåede bl.a. frem til, at der var behov for bedre adgang til
data, så brugen af tvang også i forhold til børn blev lettere løbende at overvåge. BUC har
derfor netop taget hul på første version af et nyt monitoreringsregime.
Region Hovedstadens Psykiatri har oplyst, at centerledelsen på BUC har rejst drøftelsen af
fysisk magtanvendelse i forhold til børn med de øvrige BUP-ledelser i Danmark.
Med venlig hilsen