Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Dato: 22. september 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1405176
Dok nr.: 1530713
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har den 29. august 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 20:
’’ En overlæge ved Psykiatrisk Center Hvidovre har afdækket, at ud af 157
bæltefikseringer er de 54 udført overfor patienter med en psykisk tilstand af-
født af en fysisk lidelse. På denne baggrund bedes ministeren oplyse, om ad-
gangen hertil er hjelmet i den såkaldte psykiatrilov. Ministeren bedes endvide-
re oplyse, i hvilket omfang de pågældende patienter oplyses om de rettigheder
en tvangsbehandlet patient har, samt om de pågældende somatiske afdelinger
er bekendt med det tilsyn Folketingets § 71-tilsyn udfører, og om de rettighe-
der og klagemuligheder en tvangsbehandlet patient har.”
Svar:
Tvangsbehandling er et voldsomt indgreb i patientens selvbestemmelsesret.
Derfor er der også en række retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være
opfyldt, før man iværksætter behandlingen.
Adgangen til at tvangsbehandle patienter er reguleret i psykiatrilovens § 12.
Det fremgår heraf, at tvangsbehandling kun må anvendes over for personer,
der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, det vil sige, at personen
skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling, være sindssyg eller befinde sig i
en tilstand, der kan ligestilles hermed. Derudover skal det være uforsvarligt ik-
ke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, enten fordi
udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
ellers vil blive væsentligt forringet, eller fordi den pågældende frembyder en
nærliggende fare for sig selv eller andre.
Efter psykiatrilovens § 14 må tvangsfiksering – herunder bæltefiksering – ale-
ne anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en patient ud-
sætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme el-
ler helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpati-
enter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Det er en forudsætning for beslutningen om tvangsfiksering, at lægen på
grundlag af patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af
tvangsfiksering, og at anvendelse af andre mindre indgribende midler, fx øget
tilsyn, har vist sig utilstrækkelige eller uigennemførlige som følge af patientens
tilstand.