Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71
Dato: 27. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPLWK
Sags nr.: 1402407
Dok nr.: 1487700
Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 har den 24. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Hvordan vil ministeren sikre, at personalet på alle børne- og ungepsykiatriske afdelinger
kender reglerne for anvendelse af tvang overfor mindreårige, herunder overfor mindreårige
dagpatienter, som ikke er omfattet af psykiatriloven og lovens bestemmelser om tvangsan-
vendelse, jf. nylig omtale fra Ombudsmanden af en konkret sag på Bispebjerg børne- og
ungdomspsykiatriske center?”
Svar:
Det følger af § 1 i psykiatriloven, at frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbin-
delse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter
reglerne i psykiatriloven. Psykiatriloven finder derfor ikke anvendelse over for ambulante
patienter og dagpatienter.
Det er regionernes ansvar at sikre, at sygehusene overholder de til enhver tid gældende
regler.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 685 (SUU, alm. del) af den 2. maj
2014, hvor jeg oplyste, at Sundhedsstyrelsen konkret vil følge op på Ombudsmandens kritik i
rapporten af den 7. april 2014 ved at anmode Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispe-
bjerg om at redegøre for, hvilke tiltag afdelingen har iværksat for fremadrettet at sikre, at
lignende hændelser med brug af tvang ikke forekommer på afdelingen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lise Wied Kirkegaard