Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 82 § 19 Bilag 1
Offentligt
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 1Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 2. april 2014 har udvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) stillet migfølgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 1 (Aktstk. nr.82)
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.1991 844014/006616-01
Der er tale om en stor udvidelse af konstruktionsbudgettet, og ministeren bedes påden baggrund, såfremt det er muligt, oplyse hvilken anden forskning midlerne ta-ges fra eller som ikke vil kunne understøttes?SvarMidlerne til udvidelse af konstruktionsbudgettet tages af forskningsreserven. Detvil betyde, at der dermed vil blive et mindre råderum for de politiske prioriteringeri forbindelse med forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven fra 2018og frem til 2022. Niveauet af forskningsreserven i 2018-2022 vil afhænge af udvik-lingen i BNP og de fremtidige politiske prioriteringer af størrelsen af forsknings-budgettet.
Ref.-nr.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 2Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 2. april 2014 har udvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) stillet migfølgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 2 (Aktstk. nr. 82)Kan ministeren oplyse, om der foreligger beregninger for, hvad denne udvidelse afbudgettet vil kunne føre tilbage til Danmark, både af hensyn til forskningsresulta-ter, økonomi mm.?SvarDet er ikke muligt at lave præcise beregninger af, hvad udvidelsen af budgettet vilbetyde for dansk forskning og økonomi.Der blev dog i forbindelse med beslutningen om det danske medværtskab af ESS i2009 gennemført en række analyser af de samfundsmæssige gevinster ved ESS.Blandt andet fik Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejdet en analyse afCopenhagen Economics, der har fokus på de økonomiske gevinster for Danmarkved et dansk medværtskab. Copenhagen Economics sammenlignede i deres analy-se, effekterne af det danske ESS-bidrag med effekterne fra en tilsvarende danskforskningsbevilling til et dansk universitet. Analysen viste, at den danske gevinstved ESS i Lund er større, end hvis forskningsmidlerne anvendes til et alternativtforskningsprojekt i Københavnsområdet. Det skyldes bl.a., at det danske bidrag tilESS bliver gearet af bidrag fra de øvrige europæiske lande.En af de mest tilbundsgående analyser af de direkte økonomiske effekter, i form affx skatteindtægter og øget forbrug, ved at huse store forskningsfaciliteter er en æl-dre undersøgelse fra det engelske videnskabsministerium. Analysen bygger på erfa-ringer fra fire af Europas store forskningsinfrastrukturer: CERN, ILL, ESRF ogJET. Undersøgelsen konkluderer, at disse direkte økonomiske gevinster beløber sigtil mellem 40 pct. og 70 pct. af faciliteternes årlige driftsbudget.Forventningen er dog, at den store gevinst ved ESS skal findes ved de mere indirek-te effekter faciliteten. Det gælder særligt de effekter, der opstår ved at fastholdeDanmark og Skandinavien som førende højteknologiske vidensområder med fokuspå etablering af nye højteknologiske virksomheder, styrket arbejdsmarked for højt-uddannede samt bedre muligheder for virksomhedernes F&U–aktiviteter.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Side1/2
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side2/2
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 3Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) stillet migfølgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 3 (Aktstk. nr.82)Hvad er årsagen til, at udgifterne til ESS-facilitetens bygninger er blevet vurderetfor lavt i det oprindelige budget?SvarSom en del af det omfattende udviklingsarbejde der er pågået siden beslutningenom placeringen af ESS i Lund i 2009, er der sket en konkretisering og specificeringaf det tekniske design for faciliteten. I den forbindelse har det vist sig nødvendigt atjustere de tekniske specifikationer for de forskellige bygningsdele.For eksempel har en række geotekniske undersøgelser vist, at det er nødvendigt atpilotere større dele af bygningerne end først antaget. Der er ligeledes sket en rækkeændringer i kravene til bygningerne i forbindelse med godkendelsesproceduren fraden svenske strålesikkerhedsmyndighed. Endeligt har det vist sig nødvendigt atøge bygningsarealet i instrumenthallerne samt acceleratorbygninger for at kunne fåplads til de ønskede instrumenter og laboratorier.Der er nedsat en uafhængig rådgivningsgruppe, der skal følge byggeriet, og somløbende skal vurdere, om det er muligt at mindske udgifterne til bygninger. Byg-ningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet deltager i dette arbej-de.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 4Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af har udvalget efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) stillet mig følgendespørgsmål:Spørgsmål nr. 4 (Aktstk. nr.82)Hvad er årsagen til, at man i det oprindelige budget ikke har afsat midler til enpulje til uforudsete udgifter, men at man nu mener, det er nødvendigt med sådanen pulje?SvarVed etableringen af store forskningsfaciliteter, er der tradition for at indarbejdesærskilte reserver til uforudsete udgifter. Baggrunden er bl.a., at faciliteterne i stortomfang er baseret på endnu uprøvet teknologi, hvorfor det forventes, at der løben-de sker en række justeringer af faciliteternes tekniske design og specifikationer.Der har i hele ESS-projektets levetid været opereret med en særskilt reserve tiluforudsete udgifter. I forbindelse med udarbejdelsen af konstruktionsbudgettet forESS i 2008 var der således også indarbejdet en reserve til uforudsete udgifter. I detnuværende konstruktionsbudget for ESS er der afsat 225 mio. € til uforudsete ud-gifter (1.679 mio. DKK), svarende til ca. 11 pct. af de samlede konstruktionsudgifter.Der har været fokus på, at budgettet for konstruktionen af ESS skal være så solidtog holdbart som muligt, og der har været gennemført flere forskellige evalueringerfor at konsolidere budgettet og herunder også størrelsen og fordelingen af reser-verne. Reserverne er målrettet til de teknisk mest usikre dele af konstruktionen.Der er således afsat 175 mio. € til ”Accelerator, target, control systems” samt ” Pro-gram support”. De resterende 50 mio. € er afsat som reserve til ESS-facilitetensbygninger. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 5.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 5Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) stillet migfølgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 5 (Aktstk. nr. 82)Hvem havde ansvaret for det oprindelige budget, og hvem har ansvaret for det nyebudget?SvarDet oprindelige estimat for konstruktionsomkostningerne blev udarbejdet af ESSScandinavia i 2008, som på daværende tidspunkt var en del af Lunds Universitetog finansieret af det svenske undervisningsministerium. Dette budgetestimat byg-gede bl.a. på erfaringerne fra mindre neutronfaciliteter i USA og England samt pådet oprindelige referencedesign, som en gruppe internationale forskere havde ud-arbejdet i 2002.Da partnerlandene i maj 2009 besluttede, at et ESS skulle placeres i Lund, igang-satte den nuværende ESS-organisation et omfattende udviklingsarbejde. Udvik-lingsarbejdet, den såkaldte Design Update fase, havde til opgave at konkretisere ogopdatere det oprindelige design for ESS-faciliteten. Arbejdet har hvert år involveretflere end 200 forskere fra både ESS organisationen og fra de 17 europæiske part-nerlande herunder Danmark og Sverige. Design Update fasen har blandt andetresulteret i en Teknisk Design rapport, som specificerer alle de tekniske krav tilbyggeriet, og som danner baggrund for det nye og meget gennemarbejdede budget.Den tekniske design rapport og det nye budget er blevet evalueret i flere omgange. Iløbet af 2012 og 2013 blev der gennemført tre uafhængige evalueringer af ESS-projektet. Evalueringerne har bekræftet, at der er opbygget en effektiv og professi-onel organisation, samt at projektets økonomi- og projektstyringssystemer lever optil de forventninger, som man kan stille til en organisation af ESS’ karakter.Det nuværende budget bygger på et gennemarbejdet grundlag, men da ESS i sagensnatur, til en vis grad, er baseret på endnu uprøvet teknologi i den skala, må detventes, at der fremover vil opstå en række tekniske afvigelser fra det nuværendetekniske design. Det er besluttet af alle partnerlande, at eventuelle ændringer ibudgettet skal håndteres indenfor den nuværende budgetramme, eventuelt supple-ret med tilpasning af projektet.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Side1/2
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side2/2
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 6Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 6 (Aktstk. nr.82)Hvad er baggrunden for, at opførelsen af ESS-anlægget forventes påbegyndt førfuld finansiering af konstruktionsomkostningerne er opnået?SvarDe igangværende forhandlinger indikerer, at det i løbet af første halvår 2014 villykkes at få dækning af omkring 96-98 pct. af konstruktionsomkostninger indenkonstruktionen sættes i gang. Enkelte landes nationale beslutningsprocesser gør, atde ikke er i stand til at forpligte sig inden for denne tidsramme. Ligesom det for-melle tilsagn fra EU Kommissionen sandsynligvis først kan foreligge i første halvåraf 2015.Det er imidlertid vurderingen, at det vil koste uforholdsmæssigt mange penge atudskyde beslutningen om at påbegynde konstruktionsprocessen til et tidspunkt,hvor der er sikkerhed for 100 pct. af konstruktionsomkostningerne. Den udgift dervil være, er først og fremmest forbundet med de omkostninger, der er knyttet tildriften af ESS organisationen i Lund.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 7Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 7 (Aktstk. nr.82)I hvilket omfang er ESS-projektet reduceret i størrelse siden påbegyndelsen?SvarDe centrale tekniske specifikationer for ESS faciliteten er uændret i forhold til detprojekt, der blev besluttet at påbegynde i 2009. Det gælder fx acceleratorens yde-evne, der forsat er specificeret til 5 MW. For at begrænse projektets omkostninger,er der sket en reduktion af antallet af planlagte instrumenter. Det betyder, at indenfor det nuværende konstruktionsbudget bygges 16 instrumenter og ikke de oprin-delige 22 instrumenter. Den besparelse der findes i konstruktionsbudgettet ved atreducere fra 22 til 16 instrumenter er 10-15 mio. € pr. instrument. Det forventes, atde resterende 6 instrumenter, vil blive finansieret i takt med, at nye lande blivermedlemmer af ESS eller ved, at de allerede deltagende lande vælger at øge deresbidrag.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 8Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 8 (Aktstk. nr. 82)I hvilket omfang har reduktionen af størrelsen af ESS-projektet påvirket anlægs-omkostningerne?SvarReduktionen fra 22 instrumenter til 16 instrumenter har ikke ført til reduktioner afstørrelsen af ESS-projektets bygningsomkostninger. Det skyldes blandt andet, atbygningerne til instrumenterne ikke vil blive reduceret i omfang. Det skyldes, atanlægget gøres parat til at få tilføjet de 6 instrumenter, der er blevet reduceret.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 9Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 9 (Aktstk. nr. 82)I hvilket omfang er de forventede driftsomkostninger ved værtskabet steget sidenprojektets begyndelse?SvarDet blev i 2008 antaget, at driftsomkostningerne ville beløbe sig til 114 M€ (2013-priser). ESS-organisationen har, på baggrund af det nuværende tekniske design,beregnet, at driftsomkostningerne, når anlægget er fuldt operationsdygtigt, vil be-løbe sig til 125 M€ (2013-priser) årligt for 16 instrumenter. Når det lykkes at findeden nødvendige finansiering til de resterende 6 instrumenter, vil driftsomkostnin-ger blive 140 M€ (2013-priser) årligt.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 10Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 10 (Aktstk. nr. 82)Hvordan vurderer ministeren byrdefordelingen mellem Sverige og Danmark i for-bindelse med anlægs- og driftsomkostningerne til projektet?SvarByrdefordelingen mellem Danmark og Sverige blev fastlagt i forbindelse med ind-gåelsen af aftalen om det dansk-svenske værtsskab for ESS i 2009. Her blev detaftalt, at Sverige skulle bidrage med 35 pct., og at Danmark skulle bidrage med 12,5pct. af konstruktionsomkostningerne. Størrelsesforholdet mellem de to værtslandefastholdes i fordelingen af finansieringen af de ekstra omkostninger til ESS facilite-tens bygninger (dvs. at Danmarks andel er beregnet som 12,5/(35 + 12,5) svarendetil 26,3 pct.).Hvad angår driftsudgifter, har ESS partnerlandene aftalt, at når ESS faciliteten er ifuld drift, så fordeles driftsudgifterne i forhold til landenes anvendelse af ESS. Deter imidlertid forventningen, at de to værtslande bidrager med mere end deres for-brug lægger op til. Størrelsen af de to værtslandes bidrag til driftsomkostningerneer endnu ikke færdigforhandlet med de øvrige partnerlande. Sverige og Danmarkhar i forbindelse med ansøgningen om værtsskab for ESS tilkendegivet, at man vilbidrage med 15 pct. af driftsomkostninger ved fuld indfasning. De to værtslandehar en særlig fordel ved at være fysisk tæt på faciliteten, hvilket begrunder, atværtslandene betaler mere end deres forventede forbrug, et såkaldt ’site premium’.Det forventes, at fordelingen af driftsomkostningerne mellem Danmark og Sverige,vil være på henholdsvis 5 pct. til Danmark og 10 pct. til Sverige.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 11Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 11 (Aktstk. nr. 82)Hvad kan ministeren oplyse om kritikken af ESS-projektets science case i det sven-ske forskermiljø?SvarJeg er blevet informeret om, at rektor for Stockholms Universitet Astrid Söder-bergh Widding i et læserbrev d. 27. marts 2014 i avisen Sydsvenskan stillede sigkritisk over for det svenske engagement i ESS. Jeg synes imidlertid ikke, at det villevære passende, hvis jeg kommentere enkelte meningsdanners artikler i svenskemedier.Det er imidlertid min vurdering, at ESS må betragtes som et af de mest betydnings-fulde europæiske forskningsinitiativer, der vil få afgørende betydning for, at Euro-pa kan fastholde sin globale førerposition inden for neutronbaserade materiale-forskning. ESS’ videnskabelige betydning afspejles ligeledes i den omfattende eva-lueringsproces, som ESFRI ("Europæisk Strategi Forum for Forskningsinfrastruk-tur") netop har afsluttet. Denne proces resulterede i, at ESS blev udpeget som én afde tre højst prioriterede infrastrukturprojekter i Europa, der er klar til implemente-ring.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
Finansudvalget 2013-14Aktstk. 82 endeligt svar på § 19 spørgsmål 12Offentligt
Ministeren
FinansudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 3. april 2014 har udvalget efter ønske fra Frank Aaen (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 12 (Aktstk. nr.82)Hvordan når ministeren frem til, at 2000-5000 neutronkildeforskere årligt vil ud-føre eksperimenter i ESS-anlægget?SvarForud for beslutningen om det danske medværtskab af ESS i 2009, blev der gen-nemført en række analyser af de samfundsmæssige gevinster ved ESS. Blandt andetfik Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejdet en analyse af CopenhagenEconomics, der har fokus på de økonomiske gevinster for Danmark ved et danskmedværtskab. Ligeledes blev der udarbejdet en analyse af Copenhagen BusinessSchool, der belyser, hvordan etableringen af ESS vil påvirke såvel innovation somden samlede erhvervsudvikling i hovedstadsområdet. Begge analyser bygger påerfaringer fra lignende forskningsanlæg og peger på, at faciliteten årligt vil haveomkring 5000 besøgende forskere. De besøgende forskere vil typisk opholde sig påfaciliteten i kort tid, under en uge. Når der i aktstykket er angivet et bredere inter-val, skyldes det, at det forventes, at der vil gå en længere årrække før alle instru-menter er fuldt udbyggede. Hertil kommer forventningen om etableringen af etarbejdsmarked, der gennemstrømmes af højtuddannede forskere på kortere opholdi regionen.
9. april 2014Styrelsen for Forskning ogInnovationBredgade 401260 København KTel.3544 6200Fax3544 6201Mail[email protected]Webwww.ufm.dkCVR-nr.Ref.-nr.1991 844014/006616-01
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side1/1
