Aktstykke om overførsel af 50 mio. kr. til international landbrugsforsikringAf ministeren for udviklingsbistand (Christian Friis Bach)

§ 6 Spørgsmål 3

Det fremgår af aktstykket, at CGIAR-systemet de senere år har undergået enomfattende reform og med en flerårig betalingsprofil, der forventes udbetaltover tre år, ønsker Danmark at støtte den meget positive reformproces, skabestørre forudsigelighed i finansieringen og samtidig reducere administrationsbyrdenbåde for Danmark og for CGIAR. Vil ministeren i den forbindelse oplyse,– Hvilke reformer der er tale om, og hvorfor har der været behov for at gennemførereformer?– Er der dokumentation for, at de projekter, som CGIAR hidtil har gennemført,har ført til de forventederesultater?”

Svar:

1)De senere års reformer af CGIAR-systemet har ført til etablering af en overordnet strategisk ramme medfælles udviklingsmål for alle programmer frem til 2025. Tidligere arbejdede de 15 internationale CGIAR-centre forholdsvis isoleret og havde hver en meget omfattende portefølje af projekter med forskellige mål.Med reformen er der etableret 15 tværgående forskningsprogrammer, hvor flere centre indgår i hvertprogram, og hvor man bedre udnytter de specifikke forskningsmæssige kompetencer, som centrene har.Den overordnede prioritering af ressourcerne, den faglige kvalitetssikring og opfølgning af resultaterne sikresnu af en fondsbestyrelse, hvor donorerne er repræsenteret baseret på valggrupper (Danmark er med i ennordisk valggruppe), et fonds- og konsortiumkontor, et uafhængigt videnskabeligt ekspertpanel, og enevalueringsenhed.Mens det også tidligere var anerkendt, at CGAIR-systemet leverede forskning af høj faglig kvalitet,blevreformerne i gangsat i erkendelse af, at midlerne i CGIAR systemet kunne anvendes mere effektivt vedat styrke den overordnede prioritering og koordinationen på tværs af centrene.2)Gennem sit mere end 40-årige virkehar CGIAR opnået en lang række meget markante resultater. CGIAR-systemets indsamling og vedligeholdelse af plantegenetisk materiale har således ført til udvikling afforbedredekornsorter, hvor eksempelvis introduktion af en nyforædlet og klimaresistentrissorti Indienallerededet første årefter introduktion af sorteni 2010 førte til en stigning i udbyttet på 1 ton pr. hektar for 100.000bønder. Det økonomiske udbytte af CGIAR’s forskning alene indenfor ris i Asien opgjordes i 2008 tilenårligværdi af mere end 60 milliarder kroner.Forædlede sorter og dyrkningssystemer inden for flere andreafgrøder, som CGIAR har udviklet (bl.a. majs, kartofler, sorghum), spiller en afgørende rolle forfødevaresikkerheden i mange udviklingslande, og det er dokumenteret, at investeringer i landbrugsforskninger blandt de mest rentable investeringer indenfor udviklingsstøtte til landbrugssektoren.