Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 57
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
27. januar 2014Spørgsmål fra Folketingets FinansudvalgAktstk. 57, § 6 Spørgsmål 5 af 22. januar 2014
Aktstk. 57
Aktstykke om støtte til den 13. genopfyldning af Den Afrikanske Udviklingsfond§ 6 Spørgsmål 5
”I tråd med de andre regionale internationale udviklingsbanker er Den AfrikanskeUdviklingsbank i en årrække blevet kritiseret for ikke at konsultere og inddrage civilsamfundet ibankens projekter. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvilke skridt - om nogen -banken har taget for at sikre, at også civilsamfundsaktører vil blive konsulteret og inddraget i deprojekter, som danske bistandsmidler skal støtte.”Svar
AfDB har i de senere år styrket sit samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Det omfatterdialog såvel regionalt som på landeniveau i de udviklingslande, der modtager støtte fra AfDBog AfDF. I 2013 blev der afholdt fem dialogmøder på landeniveau samt to regionale seminarermed civilsamfundsorganisationer, hvor mulighederne for en yderligere styrkelse afpartnerskabet mellem AfDB og civilsamfundsorganisationer blev drøftet. Ca. 60civilsamfundsorganisationer deltog i AfDB’s årsmøde i 2013. Spørgsmålet om inddragelse afcivilsamfundsorganisationer i AfDB og AfDF’s arbejde tillægges vægt i den løbende dialogmellem Danmark og AfDB, hvilket vil fremgå af den kommende danske organisationsstrategifor AfDB.