V 21 Om er EU i flere hastigheder.

Samling: 2012-13
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-01-2013
Forslag til vedtagelse:
I Storbritannien pågår et arbejde med at udrede landets relation til EU og muligheden for, at EU kan rumme lande, der ønsker deltagelse i et slankere samarbejde. Folketinget ønsker, at Danmark aktivt skal støtte Storbritanniens bestræbelser på at skabe en demokratisk zone i EU med fokus på fred, frihed og et indre marked. Folketinget konstaterer, at den danske befolknings nej til euroen er blevet krænket ved en række overdragelser af suverænitet og kompetence til EU. Konkret slår den danske protokol fast, at vi »ikke agter at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase«. Alligevel har Danmark tiltrådt sixpacken, europluspagten og finanspagten. Næste skridt kan blive, at Danmark tiltræder en bankunion. Folketinget pålægger regeringen at respektere danskernes nej til euroen samt at tilbagerulle aftaler, der ikke lever op til Edinburghaftalen.
Fremsat under: