Spm. nr. US 118

Tak for det. Jeg vil godt ind på den betydning, som det får for landdistrikterne med de planlovsstramninger, som regeringen har lavet i forbindelse med planlovsrevisionen, i relation til udnyttelse af overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne. Det er jo som udgangspunkt egentlig en god overskrift, at man kan udnytte overflødiggjorte bygninger. Det var også det, vi i VK-regeringens tid tog fat på i nogle områder.

Men så er der jo det underlige, som jeg godt vil have lidt mere fokus på, at det kun er i områder med såkaldt tilbagegang, at man kan få lov til det. Nu ved vi godt, at der er mange områder, som for nærværende måske kan falde ind under det, men det er sådan lidt underligt, at man skal blive ved med at være i tilbagegang for at kunne få lov til at udnytte overflødiggjorte bygninger. Det vil jeg godt lige have at vi kunne få en runde eller to om. Hvorfor ikke bare sige generelt: Jamen overflødiggjorte bygninger står der, lad os få dem brugt, værsgo at gå i gang? Hvorfor er der de begrænsninger på det?

Ministeren.

Se, i modsætning til den borgerlige regering, som fandt 29 kommuner med landdistrikter, som fik nogle særlige regler, mens de andre bare måtte se misundeligt til, har vi jo lavet en landdistriktsbestemmelse nu, som gælder hele landet. Det synes jeg er vigtigt at sige. Vi har mange kommuner ud over de 29 kommuner, hvor det er sådan, at der er landdistrikter, som har behov for et løft og en særlig håndsrækning.

Det, vi så har gjort, er, at vi har sagt: Er der tilbagegang i bosætning, er der tilbagegang i beskæftigelse – og det er der stort set i alle vore landdistrikter – så er der mulighed for at udnytte en undtagelse i forhold til landzoneloven, så liberale erhverv kan bruge de bygninger, der er. Man kan også bygge til de bygninger, der er, og som hr. Carsten Abild, der jo er regionsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, sagde, er det for første gang i 43 år nu lykkedes at få nogle bestemmelser ind, som gør, at man kan begynde at lave liberalt erhverv andre steder. Han var rigtig glad for det, og der synes jeg at hr. Erling Bonnesen skulle dele sin partifælles glæde over, at her er der en regering, der tager landdistrikterne alvorligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi i VK-regeringens tid tog fat på det her og kom igennem med det i nogle områder. Så var hensigten jo at få rullet det yderligere ud, og det er også det, der sådan set er perspektivet for mig og for Venstre, nemlig: Lad os da få givet muligheden for, at man kan udnytte alle overflødiggjorte bygninger i alle landdistrikter.

Der er jo sådan lidt underligt, at man som f.eks. iværksætter, lokal ildsjæl, måske godt kan få lov til at gå i gang i et område nu, som alle er enige om er i tilbagegang. Dem er der nogle stykker af. Hvis man forestiller sig, at der går et par år, og at det lidt hen ad vejen kommer til at gå godt, så skal der måske en lille udvidelse til, og så går det jo fremad. Så er det ikke længere i tilbagegang. Det kan vi jo glæde os over, men så kan man ikke få lov til at fortsætte og udvikle sine aktiviteter. Det er det, der sådan set lidt er kritikpunktet, og derfor er det, at vi skal have en runde om det her og forhåbentlig kan få nogle ændringer i det.

Ministeren.

Nu skal hr. Erling Bonnesen jo lægge mærke til, at det er et redskab, vi giver til kommunerne. Det er dem, der udpeger det område eller den landsby, det landdistrikt, som kan bruge den her landdistriktsbestemmelse. Der er de to forudsætninger, som jeg sagde: Der skal enten være tilbagegang i bosætning eller tilbagegang i beskæftigelse, og det tror jeg ikke bliver nogen svær kunst for de kommuner, der har landdistrikter, at finde. Er der givet en tilladelse til det, indgår det i plangrundlaget, og så kan man altså bruge det som et aktivt redskab i sin erhvervspolitik og sin landdistriktspolitik. Der er faktisk vide grænser, som hr. Erling Bonnesen nok har lagt mærke til. Det gælder jo også for landdistrikter, der ligger med kystzone.

Så jeg synes virkelig, at vi har taget hånd om det. Vi giver nogle helt nye muligheder, og vi siger: Er der tilbagegang i bosætning eller i beskæftigelse, er det faktisk sådan, at man kan bruge den her landdistriktsbestemmelse og tiltrække nyt erhverv. Og det er jo kommunen, der ligesom opgør, hvornår det stopper igen.

Men jeg vil sige, at det her virkelig er en nyskabelse, og jeg glæder mig som sagt sammen med hr. Carsten Abild, der jo er partifælle til hr. Erling Bonnesen, over, at der for første gang i 43 år er noget, der dækker hele landet. Jeg synes ikke, jeg har registreret, at Venstre ud over de 29 kommuner havde planer om at dele det ud til hele landet. Det gjaldt jo også for nedrivningspuljen, der kun gjaldt for 41 kommuner, så vidt jeg husker.

Hr. Erling Bonnesen i sidste runde.

Tak for det. Jamen som jeg også har markeret, flugter det jo meget fint med de tanker og, kan vi sige, initiativer, vi havde sat i værk, så jeg håber da bestemt, at der også kommer en masse gode, nye ildsjæle og iværksættere i gang på den her konto de steder, hvor det kan lade sig gøre. Der er da mange steder, hvor det bare er gået i gang, men når der sættes fokus på, at det forhåbentlig kommer til at gå godt, så er det jo, at man sådan har lidt inde i overvejelserne – det vil jeg da tro at mange iværksættere har: Jamen hvad nu hvis jeg om et par år skal videre med mine ting og det så er kommet til at gå godt? Det er det, der sådan er lidt anken i det. Så kunne det jo være, at det bliver lidt vanskeligere for nogle at gå i gang. De kan måske være sådan lidt bange for, at de nu ikke kan få lov til at fortsætte deres aktiviteter.

Det er jo ikke alle nystartere, der lige springer ud med en kæmpe virksomhed dag et. Der starter man jo mange gange sådan lidt i det små, og så udvikler man det stille og roligt hen ad vejen, og det er jo præcis det, der er tankegangen. Så jeg synes ikke, at de tanker, der er kørt igennem her fra regeringens side, rækker langt nok, kan man sige. Men det er et første lille skridt, og så markerer jeg jo sådan set, at vi skal prøve at få åbnet det op, så der kan blive en mere generel tilgang til det, så man også, når det går godt, kan udnytte overflødiggjorte bygninger.

Ministeren.

Men det er da første gang, jeg hører hr. Erling Bonnesen ligesom kvittere for, at her er der en regering, der er gået, ja, hr. Erling Bonnesen sagde et lille skridt, men jeg betragter det som et meget stort skridt. Jeg betragter det som helt afgørende for, at vi kan få vækst og bosætning i hele landet, at der bliver de her nye muligheder. Jeg har det sidste års tid været på besøg mere end 60 steder i landdistrikterne, kørt mere end 50.000 km, og det, jeg lytter mig til, når jeg møder borgmestre, iværksættere, landsbyråd, LAG-koordinatorer og lokale LAG-folk, er, at de siger: Vi har brug for en sådan ordning.

Det giver som sagt mulighed for, at man kan bruge de her bygninger til iværksættere, it-iværksættere, og for, at man faktisk kan få erhverv meget, meget billigt i nogle ordentlige bygninger med tilhørende faciliteter. Det skal man glæde sig over og så huske på, at vi også har lavet et fast track i Natur- og Miljøklagenævnet, således at man inden for 2 måneder kan få behandlet sine klager, og vi har afstemt de her regler med Natur- og Miljøklagenævnet.

Så jeg synes da, at vi nu skal komme i gang med at bruge de nye muligheder, og jeg synes, det er oplagt her til kommunevalget, at borgmestre og landsbyer i fællesskab finder ud af, om de nu ikke også kan blive landdistrikter, som har brug for landdistriktsbestemmelsen. Det har jeg opfordret til mange steder, og jeg vil godt sige, at med den urbanisering, der sker nu, tror jeg ikke, at der kommer fremgang i bosætningen så mange steder i hele landet, som jeg kunne ønske mig det, for urbaniseringen eskalerer med 4-5 pct. om året. Så jeg tror, de her regler kommer til at bestå i vores landdistrikter i mange år.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter er fra fru Karina Adsbøl, værsgo.