Udenrigsudvalget 2012-13
S 690
Offentligt
1199014_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 19. december 2012
Spørgsmål i Folketinget
nr. S 690 af 12. december
2012, stillet af Søren
Espersen (DF), til skriftlig
besvarelse.
Spørgsmål:
Vil udenrigsministeren oplyse, hvorfor Danmark på den ene side har opgrade-
ret/anerkendt Palæstina, mens man ikke har taget skridt til at opgradere/
anerkende TRNC – Nordcyperns Tyrkiske Republik/Turkish Republic of Northern
Cyprus, og vil udenrigsministeren forklare, hvad det er, der gør, at TRNC ikke lever
op til de krav, der normalt stilles, førend Danmark skrider til
opgradering/anerkendelse?
Svar:
Regeringen støtter alle bestræbelser frem mod en forhandlet to-statsløsning mellem
Israel og Palæstina, der kan sikre, at en levedygtig palæstinensisk stat og Israel eksi-
sterer side om side i fred og sikkerhed. For regeringen er den danske ja-stemme i
FN´s Generalforsamling den 29. november 2012 til Palæstinas opgraderede status i
FN en naturlig fortsættelse af vores støtte til en to-statsløsning og til den igangvæ-
rende palæstinensiske statsopbygning. Regeringen har ikke anerkendt Palæstina,
men vil fortsat i tæt samarbejde med de øvrige EU-lande arbejde aktivt for at skabe
de rette politiske forhold for en anerkendelse af staten Palæstina.
Danmark etablerede diplomatiske forbindelser med republikken Cypern ved landets
selvstændighed i 1960. Siden 1974 har den nordlige del af Cypern været besat, hvor-
for den cypriotiske regering ikke kan udøve faktisk kontrol over hele republikkens
territorium. I 1983 erklærede den besatte del sig som 'Turkish Republic of Northern
Cyprus' (TRNC). Ingen lande ud over Tyrkiet har anerkendt TRNC.
Republikken Cyperns manglende faktiske kontrol med en del af sit territorium har
ingen betydning i forhold til Danmarks fortsatte anerkendelse af republikken Cy-
pern.
Det er regeringens opfattelse - på linje med den generelle holdning blandt EU-
landene - at Cypern-problemet skal løses gennem forhandlinger mellem de relevante
parter inden for FN-rammen.