Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
S 462
Offentligt
1182516_0001.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22. november 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMIHOSags nr.: 1211464Dok nr.: 1095513
Medlem af Folketinget Stine Brix (EL) har den 14. november 2012 stillet føl-gende spørgsmål nr. S 462 til ministeren for sundhed og forebyggelse, somhermed besvares.
Spørgsmål S 462:”Mener ministeren, at det er den enkelte person, som kan afgøre, om ved-kommende er transkønnet, eller at det skal afgøres af læger?”
Svar:Det er kun den enkelte person, der kan forholde sig til spørgsmålet om egenkønsidentitet. Herunder om vedkommende identificerer sig med sit biologiskekøn eller ej, og hvorvidt og i hvilken grad vedkommende ønsker at fremtrædeog leve som det køn, som vedkommende identificerer sig med.Heraf følger ikke, at den enkelte selv kan vælge, hvilken medicinsk eller andenkirurgisk behandling vedkommende skal have. Kønsmodificerende behandlingkan have en række bivirkninger, og er ofte irreversibel. Som for anden be-handling forudsætter det en lægefaglig vurdering at ordinere en sådan be-handling. Af hensyn til de pågældende selv er det derfor vigtigt, at kønsmodifi-cerende behandling tilrettelægges på et sundhedsfagligt forsvarligt grundlagunder respekt respekt for den enkeltes overbevisning.Jeg er bekendt med, at Sundhedsstyrelsen netop nu er i dialog med de privatebehandlingstilbud om, hvordan hensynet til kvalitet i behandlingen tilgodesesikke blot på Sexologisk Klinik, men også i praksissektoren. Styrelsen vil endvi-dere revidere sin vejledning, så den bliver mere anvendelig også for praksis-sektoren. For en god ordens skyld skal jeg pointere, at styrelsen har oplyst, atden ikke har nedlagt generelt forbud mod, at transkønnede modtager hormon-behandling i praksissektoren.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Irene Holm