Minister for Ligestilling og Kirke Manu Sareens svar på MF FlemmingDamgaard Larsen (V) spørgsmål af 13. november 2012 (Spørgsmål S 456).

Spørgsmål S 456:

”Hvad er ministerens holdning til, at kun 9 pct. af folkekirkens medlemmerfinder menighedrådsvalg vigtige, og hvilke initiativer vil ministeren iværksættefor at sikre en fortsat demokratisk struktur i folkekirkens sogne?”

Svar:

Stemmeprocenten ved afstemningsvalgene ved det netop overståede valg tilmenighedsråd var 14,98 pct., hvilket giver et mindre negativt billede end dennævnte meningsmåling. Jeg synes, det er værd at bemærke, at den gennemsnit-lige stemmeprocent (14,98 %) kun er lidt lavere end ved valget i 2008 (15,7%).Hvis man skal være lidt bekymret, må det være over de 115 steder, hvor det ik-ke er lykkedes at finde tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtal-ligt menighedsråd. Mange steder er der tale om små sogne med under 1.000folkekirkemedlemmer. Og det kan tyde på, at man der føler sig under pres.Nogle henviser til, at dette pres skyldes, at menighedsrådene oplever et stortbureaukrati. Menighedsrådene er – som andre (offentlige) arbejdsgivere – for-pligtet til at overholde skatte- og momslovgivningen, ligesom ansættelserne erreguleret af overenskomster. Det er i et samfund som det danske et naturligtkrav, men når det opleves som et pres, skyldes det bl.a., at der er tale om, at denfrivilligheds-/foreningskultur, som menighedsrådene er rundet af, mødes med”systemverdenen”.Der har gennem de senest mange år været gjort mange tiltag for at afbøde dettepres. Det er sket gennem bedre muligheder for samarbejde – og dermed mulig-hed for at løfte administrative opgaver væk fra menighedsrådene.Og det er sket gennem øget fokus på vejledning og bistand fra bl.a. provstiud-valg, stifter og Landsforeningen af Menighedsråd.Samtidig er der skabt større frihed for menighedsrådene til at beslutte, hvor-dan pengene anvendes. Med denne frihed følger dog også et ansvar, som kanopleves som tungt.Samarbejde mellem menighedsråd er hidtil sket med den helt grundlæggendepræmis, at det er besluttet af menighedsrådet og dermed, at det sker frivilligt.Det enkelte menighedsråd har muligheden og ansvaret for at træffe den be-slutning, der passer menighedrådet og sognet bedst. Det er i den sammenhængvigtigt, at de nyvalgte menighedsråd overvejer meget nøje, hvilke dele af arbej-

det medlemmerne selv vil varetage, og hvilke man vil have professionel bistandtil.Samtidig vil jeg nævne det afbureaukratiseringsarbejde, som jeg har igangsatsammen med Landsforeningen af Menighedsråd. Jeg henviser til mit svar af ddpå S 455.Sammen med Landsforeningen af Menighedsråd vil ministeriet evaluere dettevalg grundigt.Evalueringen vil være opdelt i to dele.Den første del af evalueringen er allerede i gang. Det er en evaluering af de tretyper forsøg med valgformer, som har været gennemført. Der er ved dette valggennemført forsøg med en 2 årig funktionsperiode og forsøg med afholdelsenaf valgforsamling, samt en kombination af de to forsøg.I den anden del af evalueringen skal vi se på, om der blev gjort nok for at få folktil at stille op rundt i sognene. Her vil det være relevant at undersøge, om denfælles kampagne har virket.