Transportudvalget 2012-13
S 2158
Offentligt
1273993_0001.png
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
22. august 2013
2013-2814
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 19. august stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 2158:
Kan ministeren afvise, at regeringen vil gennemføre forslaget fra regeringens
klimaplan om at nedsætte tophastigheden på motorveje fra 130 km/t til 110
km/t?
Svar:
Ja.
Regeringen har netop offentliggjort en klimaplan, som giver en samlet fremstil-
ling af regeringens tilgang til klimapolitik nationalt og på EU-niveau.
I forbindelse med arbejdet med klimaplanen har en tværministeriel arbejds-
gruppe lavet et virkemiddelkatalog. Det beskriver ca. 80 mulige klimatiltag, der
kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningen i Danmark.
Virkemiddelkataloget er et teknisk arbejdspapir og er ikke et udtryk for rege-
ringens valg eller prioritering af tiltag. Klimaplanen er et oplæg til dialog, og
regeringen har
ikke
lagt sig fast på specifikke tiltag til opfyldelse af 40 pct. må-
let. Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af klimaplanen afvist en
række forslag, herunder at nedsætte hastigheden på motorveje fra 130 km/t til
110 km/t.
Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke afvise andre forslag, idet jeg har iværksat
udarbejdelsen af et såkaldt roadmap – eller en køreplan – for, hvordan vi kan
arbejde med en grønnere transportsektor frem mod målsætningen om et fossil-
frit samfund i 2050. Arbejdet har bl.a. til formål at se på, hvilke initiativer og
prioriteringer det er klogt at gennemføre, for at vi kan nå i mål, og vil blive ud-
viklet under inddragelse af relevante interessenter.
Her vil en række hensyn være afgørende. Det gælder bl.a. hensynet til økonomi,
konkurrenceevne og samlet effekt på klimaet, så det, at jeg ikke vil afvise kon-
krete tiltag nu, er selvsagt ikke ensbetydende med, at disse initiativer i klima-
planens katalog vil være regeringens politik fremover.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1273993_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Pia Olsen Dyhr