MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
9. juli 2013
2013-2389
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) har den 4. juli 2013 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 2068:
Er ministeren af den opfattelse at et flyselskab der flere gange bevidst undlader
at efterkomme Trafikstyrelsens afgørelser om kompensation til eksempelvis en
forsinket flypassager, bør tildeles bøde i henhold til
passagerrettighedsforordningens bestemmelser eller finder ministeren at en
sådan adfærd ikke bør sanktioneres fra Trafikstyrelsen side?
Svar:
Hvis Trafikstyrelsen giver klageren medhold og luftfartselskabet konsekvent
ikke efterlever Trafikstyrelsen udtalelse, kan det, med de nugældende regler,
alene komme på tale, at Trafikstyrelsen beder anklagemyndigheden om at rejse
en straffesag mod luftfartsselskabet, hvorved luftfartsselskabet vil kunne
idømmes en bødestraf for manglende overholdelse af forordningen. Det følger
således af luftfartsloven, at overtrædelse af EU-forordninger på områder, der
omfattes af loven, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Denne sanktion bevirker imidlertid ikke, at passageren får inddraget et
eventuelt skyldigt beløb hos luftfartselskabet. Jeg henviser i denne forbindelse
til mit svar i spørgsmål 2067, hvorefter passageren er henvist til de civile
domstole.
Jeg mener således, at de nationale håndhævelsesorganer dels skal tildeles
yderligere håndhævelsesbeføjelser, som skal komme passagererne til gode og
dels, at der fortsat skal være mulighed for via anklagemyndigheden, at
sanktionere de luftfartselskaber, der konsekvent overtræder forordningen, med
en bøde.
Med
venlig
hilsen
Henrik Dam Kristensen