Socialudvalget 2012-13
S 1741
Offentligt
1245668_0001.png
1245668_0002.png
Folketingets Lovsekretariat
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 6. maj 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]www.sm.dk
Under henvisning til Folketingets brev af 24. april 2013 følger hermedsocial- og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S1741, stillet af Karin Nødgaard (DF).
BBE/ J.nr. 2013-2658
Spørgsmål nr. S 1741:”Hvad er ministeren kommentar til indlægget »Kommunen skærer i hjemme-hjælpen« på dknyt.dk den 23. april 2013, der refererer til nye tal fra Dan-marks Statistik, hvoraf det fremgår, at færre modtager hjemmehjælp i 2012end i 2011, og at både antallet af leverede timer og antallet af hjemme-hjælpsmodtagere er faldet?”
Svar:Det er vigtigt for mig at slå fast, at kommunerne altid skal vurdere borgerensbehov ud fra en konkret og individuel vurdering, og at borgeren skal tilbydesden nødvendige hjælp, der kan afhjælpe de konstaterede behov.Det fremgår af dknyt.dk, at antallet af hjemmehjælpsmodtagere er faldet fra162.800 i 2011 til 154.600 i 2012 svarende til et fald på fem procent. Sammeudvikling gør sig gældende for antal leverede timer, hvor timerne til personligpleje er faldet med fem procent fra 2011 til 2012, og timerne til praktisk hjælper faldet med ti procent. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor talleneudvikler sig i den retning.For det førstekan det faldende antal timer og modtagere være udtryk for, atde ældres sundhedstilstand generelt er blevet bedre, og behovet for hjem-mehjælp derfor er mindre. Dette indikerer blandt andet tal fra Sundheds- ogsygelighedsundersøgelserne gennemført af Statens Institut for Folkesund-hed, som viser, at de ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbed-ret markant fra 1987 til 2005. Således er antallet af forventede antal leveår
2
med funktionsbegrænsning for en 60-årig faldet med knap et år fra 1987 til2005, ligesom udviklingen i helbredsrelateret livskvalitet for 65-årige og der-1over er positiv.For det andetkan det faldende antal timer og modtagere være et resultat afden omfattende omlægning af indsatsen, der er sket i kommunerne de sene-re år. Her tænkes både på den mere systematiske anvendelse af rehabilite-ring på hjemmehjælpsområdet og den øgede brug af velfærdsteknologiskeløsninger, der bidrager til at gøre de ældre mere selvhjulpne.Efterhånden arbejder hovedparten af kommunerne nu mere eller mindresystematisk med rehabilitering. Det medfører en ændring i visitationspraksis,hvor kommunerne i stedet for passiv hjælp og pleje tilbyder kortere intensiverehabiliteringsforløb med det formål at gøre borgeren selvhjulpen hurtigerebåde i forhold til praktiske gøremål og den personlige pleje. Det vil for noglebetyde færre hjemmehjælpstimer, end de ellers ville have fået. Det er blandtandet udbredelsen af hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune et godteksempel på.For det tredjekan det ikke udelukkes, at udviklingen i tallene også skyldesen generel prioritering af ressourcerne i kommunerne. Kommunerne harover de seneste år løbende skulle prioritere ressourcerne på de store vel-færdsområder, og dette kan også have påvirket serviceniveauerne påhjemmehjælpsområdet. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at hvis kommu-nalbestyrelsen beslutter at ændre det overordnede serviceniveau, og detændrede serviceniveau medfører ændringer i den enkelte borgers ret tilydelser, har denne borger et krav på en ny afgørelse baseret på en konkret,individuel vurdering af borgerens aktuelle behov, ligesom den pågældendeborger har mulighed for at klage over den nye afgørelse.Social- og Integrationsministeriet vil løbende følge udviklingen.
Karen Hækkerup/ Eva Pedersen
Sundhedsstyrelsen.Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark – analyser baseret påSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre.2010.
1