Udenrigsudvalget 2012-13
S 1498
Offentligt
1235311_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 9. april 2013
Besvarelse af spørgsmål
nr. S 1498 af 2. april 2013 til
europaministeren stillet af
Lykke Friis (V)
Spørgsmål nr. S 1498:
Har regeringen modtaget en henvendelse fra den britiske regering vedrørende dansk deltagelse i
det britiske gennemsyn af EU's kompetencer, som er omtalt på ft.com den 1. april 2013, og
hvorledes har regeringen i så fald forholdt sig til den britiske henvendelse?
Svar:
Regeringen har, ligesom de øvrige EU-medlemslande, modtaget en henvendelse fra den britiske
regering, hvori redegøres for lancering af det britiske review af EU´s kompetencer og der også
tilkendegives interesse for at høre regeringens vurderinger heraf. Som regeringen forklarede til
møde i folketingssalen den 30. januar 2013 forfølger regeringen ikke den samme
europapolitiske tilgang som den britiske regering. Det har vi også kommunikeret bilateralt til
briterne.