Folketingets Lovsekretariat
København, den 3. april 2013
Sagsnr.: 19663
Dok.nr.: 511310
Folketinget har i skrivelse af 18. marts 2013 (spørgsmål nr. S 1422) anmodet om
min besvarelse af følgende af Esben Lunde Larsen (V) stillede spørgsmål:
Spørgsmål S 1422:
”Hvad er ministerens holdning til at ophæve det pointsystem, der blev indført af EU
for at ramme illegalt og ulovligt fiskeri?”
Svar:
Pointsystemet er et administrativt sanktionssystem, der er indført som et supple-
ment til de nationale sanktionssystemer. Pointsystemet har til formål at ramme de
former for adfærd, som forårsager de alvorligste skader på havmiljøet og på fiske-
bestandenes bæredygtighed. Regelsættet sikrer lovlydige fiskere ensartede konkur-
rencevilkår uden ulige konkurrence fra fiskere, der overtræder reglerne.
Jeg finder, at formålet og hensigten med pointsystemet er meget væsentligt. At der
har været bred politisk opbakning om en stærk indsats på dette felt blev i sin tid og-
så afspejlet, da Folketingets Europaudvalg fik forelagt forhandlingsoplæg vedrø-
rende kontrolforordningen i oktober 2009. Efterfølgende stemte et bredt flertal i
Folketinget, inkl. Venstre, for ændringen af fiskeriloven tilbage i 2012 som også
omfattede pointsystemet.
Pointsystemet skal anvendes ensartet i alle medlemsstater. Der er på EU-plan fokus
på dette spørgsmål, herunder at pointtildelingerne i de enkelte medlemslande fore-
går ensartet. Fra dansk side har man ved flere lejligheder overfor Kommissionen
indikeret behovet for at sikre en sådan ensartethed, og fra dansk side vil man fortsat
følge udviklingen nøje.
Såvel EU-Kommissionen som EU’s Fiskerikontrolagentur (EFCA) er indstillet på
at have løbende fokus på denne harmonisering og koordinering og drøfter spørgs-
målet løbende.