Folketingets Lovsekretariat
København, den 3. april 2013
Sagsnr.: 19663
Dok.nr.: 511178
Folketinget har i skrivelse af 18. marts 2013 (spørgsmål nr. S 1421) anmodet om
min besvarelse af følgende af Esben Lunde Larsen (V) stillede spørgsmål:
Spørgsmål S 1421:
”Hvad er ministerens holdning til at ophæve kravet om afsendelse af en landings-
erklæring, hvilket hidtil er blevet administreret af auktionen eller samlecentra-
len?”
Svar:
Det fremgår af EU’s forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med hen-
blik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (Kontrolforord-
ningen), at førere af fiskefartøjer med en længde på mindst 10 meter skal udfylde
og aflevere en landingsopgørelse med oplysninger om fangsten. Afleveringen af
landingsopgørelsen skal ske elektronisk, hvis fartøjet anvender elektronisk log-
bog. Der er mulighed for at lade udfyldelse og aflevering foretage af en repræsen-
tant/agent, herunder en auktion eller samlecentral.
EU-kommissionen har i forbindelse med inspektionsbesøg påtalt tidligere dansk
praksis, der bestod i, at auktioner og samlecentraler indsendte informationer om
modtagne mængder af fisk fra de enkelte fiskere. Som nævnt kan auktioner og
samlecentraler fortsat aflevere landingsopgørelser på vegne af fiskerne, hvis in-
formationskravene og tidsfristerne i øvrigt er overholdt.
Mette Gjerskov
/Stina Østergaard Gmür