Spm. nr. S 1406

6) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF):

Er ministeren enig i, at det er vildledning af Folketinget, når hun i et svar til Beskæftigelsesudvalget den 13. december 2013 oplyser, at »Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange der faktisk vil opbruge dagpengeretten i de enkelte måneder«, når topembedsmænd i hendes eget ministerium ifølge Ekstra Bladet den 15. marts 2013 allerede den 5. december vidste, at langt flere stod til at ryge ud af dagpengesystemet end forventet?

Ministeren.

Jeg har tidligere på dagen i et samråd i Finansudvalget redegjort for forløbet omkring arbejdet med det reviderede skøn for, hvor mange ledige der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge i første halvår af 2013.

Jeg bliver spurgt her konkret til et forløb omkring et spørgsmål fra Beskæftigelsesudvalget. Mens arbejdet pågår med at lave et revideret skøn, får jeg et spørgsmål fra Folketinget om, hvor mange der står til at miste deres dagpenge i hver af månederne i 2013, og hvor mange af disse der er forsørgere. Jeg svarer den 13. december, hvor arbejdet med et nyt skøn fortsat pågår. Af mit svar fremgår det, hvor mange der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første halvår af 2013, det vil sige, hvor mange der vil opbruge dagpengeretten i første halvår af 2013, hvis ingen i gruppen kommer i arbejde eller uddannelse inden dagpengeperiodens ophør. Jeg oplyser, at tallet for det i uge 49 er ca. 36.000 personer.

Jeg kan forstå på Enhedslisten, at man fra spørgerens side har lagt noget andet i spørgsmålet end den forståelse, der lægges til grund for besvarelsen. Beskæftigelsesministeriet og jeg selv har læst spørgsmålet som et ønske om oplysning om faktisk udfald af dagpengeperioden fordelt på måneder. Hvis der var lagt den forståelse ned over besvarelsen, at der blev spurgt til risikogruppen, altså bruttogruppen, der udgør det maksimale udfald fordelt på måneder, kunne der godt være svaret andet i svaret. Hvis forståelsen i stedet skulle være, at der blev spurgt til et skøn over antallet af ledige, der vil opbruge dagpengeretten, kan jeg konstatere, at det ikke var muligt. Der forelå ikke på det tidspunkt et konsolideret skøn.

Så vil jeg i øvrigt gerne tilføje, at jeg på ingen måde forsøger, ej heller i svaret på det pågældende spørgsmål, at nedtone problemets omfang, eller hvor stor risikogruppen er.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Nu har vi jo haft et samråd, hvor det også har været bragt på bane, men i samrådet fik vi så ikke rigtig noget svar på et af de spørgsmål, som jeg stillede. Det var det med, at når de oplysninger nu forelå, ifølge Ekstra Bladet i hvert fald, allerede den 5. december , vidste man i hvert fald i departementet, at der var noget under opsejling, at der var nye tal på vej.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvornår ministeren fik oplysninger om de tal, men det, der ligger i det her, er jo, at hvis de oplysninger var kommet frem i forbindelse med finanslovsdebatten, da den blev afsluttet den 19. december, kunne det jo have medført, at debatten i afslutningsdebatten kunne have fokuseret på det her, at der havde været en anderledes tilgang til det, og at der måske kunne være kommet yderligere krav om en indsats for de ledige lige i forbindelse med finanslovsforhandlingen. Det er, som om ministeren går væk fra det, det kunne vi også høre i udvalget. Det tager man egentlig ikke så højtideligt, det mener man ikke kunne have haft nogen særlig stor indflydelse.

Jeg ved godt, det kan være svært at komme med nøjagtige tal og skøn. Vi har jo tidligere set, hvordan de her tal er steget og steget, jo længere man er kommet hen, og jo mere krisen har spillet ind, og det er fuldt forståeligt, at der kan være noget der. Men når oplysningerne så kommer, kunne jeg godt forestille mig, at hvis de her nye tal var kommet frem, hvis man havde lagt dem frem fra ministeriets side, så kunne det jo have medført en ændret debat i forbindelse med afslutningsdebatten og vedtagelsen af finansloven.

Mener ministeren ikke, at det kunne have påvirket debatten, og at det måske kunne have medført yderligere krav om en indsats for de udfaldstruede?

Så er det ministeren.

Altså, jeg skal jo ikke vurdere, hvilke krav andre partier ville kunne have stillet i forbindelse med en folketingsforhandling om finansloven. Det, jeg kan sige, er, at det reviderede skøn ikke er færdiggjort på det tidspunkt, hvor der er lovbehandling i Folketingssalen. De økonomiske konsekvenser af det reviderede skøn er ikke færdiggjort, og derfor offentliggør regeringen skønnet, når materialet er klar til det.

Spørgeren.

Jamen man kan selvfølgelig have fuld forståelse for, at ministeren er lidt i knibe her og har lidt vanskeligt ved at sige noget konkret, for det er det her med, hvilke oplysninger ministeren får fra embedsmændene, og hvilke oplysninger ministeren ikke får.

Men var det ikke rimeligt, når man tilsyneladende allerede den 5. december vidste, at der var noget under opsejling, at man så havde givet besked om, at der nok kom nogle nye tal, der måske var højere end dem, vi hidtil havde regnet med? Det kunne jo have været på sin plads så at have oplyst Folketinget om, at der var noget på vej, et tal, der var langt højere end det, vi hidtil var gået ud fra.

Jeg er helt indforstået med, at lige siden det med dagpengene blev vedtaget, er tallene her steget og steget. Det er på grund af krisen, og det er jo ikke sådan bare lige ministerens skyld, ikke det hele i hvert fald. Krisen spiller ind her, og det er det, der er årsagen til, at tallene er steget.

Så er det ministeren.

Jamen det har været regeringens vurdering, at vi ikke skulle fremlægge tal, før beregningerne var færdige og velkonsoliderede og de økonomiske konsekvenser deraf også var vurderet. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvornår noget skal lægges frem, men det har altså været regeringens vurdering, at det var den rigtige beslutning at fremlægge et revideret skøn, når det faglige arbejde med at tilvejebringe et nyt vidensgrundlag faktisk var overstået.

Spørgeren.

Når der så nu er kommet nye tal, er ministeren så sikker på, at det, man blev enig med Enhedslisten om på det tidspunkt, altså den pakke, der blev vedtaget, med uddannelse og med akutjob, der skulle hjælpe de ledige, var nok til at sikre den gruppe, der tilsyneladende var i vækst?

Ministeren.

Det er i hvert fald vigtigt at understrege, at den aftale, der blev lavet i forbindelse med finansloven for 2013, og som omfatter en mulighed for uddannelse på forsørgelse for langtidsledige, der opbruger deres dagpengeret i starten af 2013, er en ordning, som er lavet som en lovbunden ordning. Det vil sige, at hvis der er flere end beregningsteknisk forudsat, der får behov for at gå ind i ordningen og vælger og ønsker at benytte sig af den mulighed, som ordningen giver, så er der mulighed derfor, fordi ordningen er designet sådan, at for alle dem, som måtte have behov for det og ønsker at gå ind i ordningen, er vi så forpligtet til at tilvejebringe finansiering til det, så det faktisk også kan lade sig gøre for dem.

Jeg er glad for, at den uddannelsesordning er der, for der er mange af vores langtidsledige, der kan profitere og drage nytte af et kompetenceløft.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af hr. Bent Bøgsted.