Spm. nr. S 1322

11) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Fatma Øktem (V):

Hvordan mener ministeren, at en mobiltelefon-app, en undersøgelse af kønsroller og en udvidelse af en oplysningskampagne – tiltag, der nævnes i Redegørelse/Perspektiv- og Handlingsplan 2013 – kan mindske den ekstreme grad af social kontrol og få indvandrerkvinderne ud på det danske arbejdsmarked?

Spm. nr. S 1322

11) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Fatma Øktem (V):

Hvordan mener ministeren, at en mobiltelefon-app, en undersøgelse af kønsroller og en udvidelse af en oplysningskampagne – tiltag, der nævnes i Redegørelse/Perspektiv- og Handlingsplan 2013 – kan mindske den ekstreme grad af social kontrol og få indvandrerkvinderne ud på det danske arbejdsmarked?

Ministeren.

Tak for det. Spørgsmålet lyder, om jeg mener, at en mobiltelefonapp, en undersøgelse af kønsroller og en udvidelse af en oplysningskampagne – tiltag, der nævnes i redegørelsen om perspektiv- og handlingsplan 2013 – kan mindske den ekstreme grad af social kontrol og få indvandrerkvinderne ud på det danske arbejdsmarked. Jeg siger tak for spørgsmålet.

Lad mig starte med at sige, at jeg undrer mig en lille smule over noget af spørgsmålet, fordi det ikke på nogen som helst måde har været meningen, at det skulle hægtes sammen med arbejdsmarkedet. Men når det er sagt, må jeg sige, at virkeligheden jo også er sådan, at ingen af de tre initiativer kan stå alene, og det har heller ikke været meningen.

Så vil jeg også gerne lige gøre opmærksom på, at forslaget om de tre aktiviteter har været sendt i høring i satspuljekredsen, og kredsen har godkendt forslagene. Det burde fru Fatma Øktem også vide, da Venstre er en del af den kreds, ligesom fru Fatma Øktem selvfølgelig også ved, at regeringen står bag en omfattende indsats, når det kommer til at modvirke social kontrol og at få indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet.

Bekæmpelsen af social kontrol og andre æresrelaterede konflikter ligger regeringen meget på sinde, og som det må være fru Fatma Øktem bekendt, lancerede social- og integrationsministeren i juli 2012 en national strategi mod æresrelaterede konflikter, herunder social kontrol. Der er afsat 24 mio. kr. af satspuljemidlerne til strategien over 4 år, og der er i alt 30 konkrete initiativer i strategien. Strategiens fokusområder og initiativer er drøftet i og godkendt af satspuljekredsen, som er enig om, at det er vigtigt at prioritere indsatsen mod social kontrol og andre æresrelaterede konflikter.

Derudover offentliggjorde regeringen i november 2012 strategien mod parallelle retsopfattelser og et opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser. Formålet med strategien er at forebygge, at religiøse skikke på det familieretlige område begrænser borgernes frihed og rettigheder. Strategien indeholder i alt 15 initiativer. De tre initiativer i perspektiv- og handlingsplanen er således en del af en massiv satsning på at modvirke social kontrol i særligt indvandrermiljøer. Konkret ønsker vi med de tre tiltag at sætte fokus på de kvinder med indvandrerbaggrund, som er særlig udsat for at leve isoleret og uden mulighed for at få viden om ligestilling og deres rettigheder i familien og det danske samfund. Og resten skal jeg nok læse op, når formanden har sat sig ned igen.

Så er det spørgeren.

Mange tak for svaret. Jeg kan her berolige ministeren med, at jeg er helt bekendt med, at Venstre er med i satsforhandlingerne. Med hensyn til de tre tiltag har jeg ikke andet end rosende ord at sige om i hvert fald de to første, for rettighedskampagnen var noget, vi selv startede, og som ministeren her viderefører. Så jeg har ikke noget at sige om det. Det synes jeg er ganske glimrende.

Det er heller ikke det, mit spørgsmål går ud på. Mit spørgsmål udspringer af, at ministeren igennem rigtig mange år har advokeret for, at indvandrerkvinder var svigtet af den tidligere regering. Og vi er vel ikke i tvivl om, at der er et meget stort kønsligestillingsproblem blandt etniske minoriteter. Så undrer det mig, at ministeren i sin perspektiv- og handlingsplan ikke kommer med noget nyt, ud over at der skal være en mobiltelefonapp. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om det er svaret fra ministerens side, og ikke, hvad alle de andre gør. Nu har ministeren jo i alle de år selv været integrationskonsulent og brugt enhver lejlighed til at sige, at der ikke blev gjort nok, og at det her var et ligestillingsproblem. Så er det, jeg spørger ministeren om det, når ministeren sidder der som ligestillingsminister i dag.

Ministeren.

Jeg synes, det lige er at stramme den en anelse at sige, at jeg ved enhver lejlighed har sagt, at der ikke skete noget som helst.

Med hensyn til mobilappen synes jeg, det er vigtigt at have den tilgang, at man selvfølgelig ønsker at prøve noget nyt og prøve at nå også en ny målgruppe. Jeg kan oplyse ordføreren om, at vi sidste år støttede LOKK i udvikling af netop en app til f.eks. kærestevold, som unge mennesker har taget rigtig, rigtig godt imod. Jeg kan også oplyse ordføreren om, at der har været omkring 1.500 downloads af den app. Hvis det bare har hjulpet få unge mennesker med at komme ud af et problem, hvis det bare har hjulpet få unge mennesker med at få hjælp, så synes jeg, at en app er en rigtig, rigtig god idé. Det er jo ikke noget, vi bare finder på. Det er jo et værktøj, som skal være en del af en massiv, bred strategi med masser af initiativer. Det her – og det burde ordføreren jo egentlig også vide – er nogle penge, der blev tilovers, som vi har brugt, og så har vi fundet nogle initiativer, som vi lægger oven i de allerede eksisterende initiativer. Så vi burde klappe i hænderne, for det her er rigtig, rigtig godt.

Så er det spørgeren.

Det er imponerende, at ligestillingsministeren ikke kan lave noget som helst, uden at det skal lyde, som om det er det helt store columbusæg. Det er en app, vi taler om. Og vi taler om de socialt udsatte, vi taler om nogle kvinder, som er styret af social kontrol, og at den her app nærmest kommer som en løsning på det hele. Men lad nu det ligge.

Så lad mig stille ministeren et konkret spørgsmål. Vi har rigtig mange kvinder uden for arbejdsmarkedet med en anden etnisk oprindelse end dansk. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om han synes, det er et problem, at vi har så mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Er det et ligestillingsproblem?

Ministeren.

Jeg synes, det er et problem for de kvinder og også for det danske samfund, at vi ikke kan få gjort gavn af alle de gode kræfter. Nu håber jeg da helt klart, at fru Fatma Øktem hørte på fru Inger Støjberg og også beskæftigelsesministeren, som netop talte om en kontanthjælpsreform, og også om, hvordan Venstre kan få indflydelse på den kontanthjælpsreform, som også bliver forhandlet – det er så bare ikke her og lige nu.

Så jo, jeg synes, det er et problem. Men jeg synes også, det er et problem, at ordføreren udlægger det, som om den her app bare er noget tilfældigt, der bliver taget ud. Det her er rent faktisk noget, som er en del af en massiv strategi, og som i øvrigt har været til høring hos de forskellige partier. Og jeg har ikke før lige nu hørt, at det skulle være et problem for Venstre. Lige pludselig er det et problem, og det undrer mig i den grad. Så det står jeg uforstående over for. Men jeg synes, at vi skal glæde os over, at vi har fået lavet de strategier her – 30 initiativer i den ene, 15 i den anden. Det er da fantastisk, det skal vi da glæde os over. For vi vil da vel det samme, nemlig at løse de udfordringer, der er.

Så er det spørgeren.

Det lød meget flot, og det er fuldstændig korrekt, at vi i hvert fald gerne vil løse nogle af de udfordringer, der er, og helst dem alle sammen. Men vi er også realistiske, og vi ved, at udfordringer og problemer kræver konkrete løsninger, og vi havde faktisk et middel, som mange af de her kvinder, som står længst fra arbejdsmarkedet, som lever under social kontrol, kunne bruge over for deres mænd og over for deres familier, nemlig 225-timersreglen.

Vil ministeren fortælle mig, hvad der er af direkte og konkrete tiltag, og ikke komme med store floskler? Jeg nævner her et konkret middel, som vi havde indført, og som den nuværende regering valgte at fjerne, og jeg vil gerne høre ministeren, om det ikke var et middel for nogle kvinder til at komme på arbejdsmarkedet, der blev fjernet?

Ministeren.

Nu er det god latin herinde, at man forholder sig til det spørgsmål, man har stillet. Det må man gøre. Ellers skulle man også have stillet det andet spørgsmål, og det har man ikke gjort i denne sammenhæng. Jeg vil lige læse spørgsmålet op en gang til – og det er det, jeg svarer på:

Hvordan mener ministeren, at en mobiltelefonapp, en undersøgelse af kønsroller og en udvidelse af en oplysningskampagne – tiltag, der nævnes i redegørelsen om perspektiv- og handlingsplan 2013 – kan mindske den ekstreme grad af social kontrol og få indvandrerkvinderne ud på det danske arbejdsmarked?

Det, jeg siger, er, at det ikke har været meningen med de tre tiltag – det handler ikke om arbejdsmarkedet. Til gengæld er det fuldstændig rigtigt, at det er tiltag, der har været penge tilovers til, og vi har skrevet ud til satspuljepartierne, som Venstre er en del af, og der har ikke været nogen problemer, man har nikket og sagt ja til det, og vi har sat det i gang med accept fra Venstre. Lige pludselig synes man, at det er et problem at skulle lave en oplysningskampagne, og det undrer mig, for ordføreren har jo selv engang været integrationskonsulent og været en af dem, der skulle ud og undersøge og undervise osv. Dengang virkede det, og det har jeg faktisk også tiltro til at det gør denne gang.

Så vi har gjort det, fordi det virker. Og jeg synes, det er rigtig godt, at ordføreren selv siger, at det lyder flot, for det er jo lige præcis det, det er – det er rigtig, rigtig flot – og det skal vi glæde os over.

Dermed sluttede spørgsmålet.