Spm. nr. S 1087

2) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

Hvorledes vil ministeren forhindre, at kriminelle afpatruljerer boligområder, kontrollerer forbipasserende eller ligefrem overfalder disse, hvilket der er set flere eksempler på inden for den seneste tid?

Spm. nr. S 1087

2) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

Hvorledes vil ministeren forhindre, at kriminelle afpatruljerer boligområder, kontrollerer forbipasserende eller ligefrem overfalder disse, hvilket der er set flere eksempler på inden for den seneste tid?

Ministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at henvise til min besvarelse af det spørgsmål, vi lige har været igennem nu. Herudover er det vigtigt for mig at understrege, at bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten, som jeg også har sagt under det tidligere spørgsmål, fra dag et har været en topprioritet i og for regeringen. I den nye flerårsaftale, som vi har lavet sammen for snart 1½ år siden, stod der jo bl.a. både pæne ord og pæne intentioner, og det er nu ført ud i livet. Flerårsaftalen er en klar styrkelse af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet. Det har bl.a. betydet, at der i 2012 kontinuerligt har været et meget stort antal rocker- og bandemedlemmer bag lås og slå enten som varetægtsarrestanter eller som afsonere. Det må jeg sige at jeg er meget tilfreds med. Det viser, at der er en udfordring. Det viser, at der er et problem, som skal tages meget alvorligt, og resultatet er altså det her.

Når det er sagt, må jeg også sige, at det også er tydeligt for enhver, at der er en anspændt situation i øjeblikket, navnlig i hovedstadsområdet, hvor kriminelle bander er i konflikt med hinanden. Det har først og fremmest givet sig udslag i indbyrdes konfrontationer, men som jeg også har været inde på i min besvarelse af det foregående spørgsmål, er der også rapporteret om chikanerier af helt almindelige mennesker, som færdes i områder, hvor banderne har deres gang. Og det er fuldstændig klart og skal være helt klart, at det er totalt uacceptabelt, at man intimiderer almindelige mennesker, så de ikke kan få lov til at færdes frit, og at banderne så at sige er kilde til angst, utryghed og frustration eksempelvis i udsatte boligområder.

Derfor er det også vigtigt for mig at forsikre om, at politiet i de berørte boligområder arbejder meget målrettet og meget intenst for at få normaliseret situationen. Der efterforskes massivt mod banderne og deres kriminalitet, herunder ikke mindst i forbindelse med de skudepisoder, skuddrab eller drabsforsøg, der har fundet sted. I forbindelse med det er der eksempelvis foretaget varetægtsfængsling af flere kendte bandemedlemmer. Efterforskningen foregår, som jeg sagde under det tidligere spørgsmål, i et tæt samarbejde med de berørte kredse, herunder særlig Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi, med bistand fra bandetaskforcen, som vi også kalder den, som hedder Task Force Øst, og som ligger syd for København i Karlslunde.

Så er det spørgeren.

Tak til ministeren for at gentage besvarelsen. Jeg kan forstå, at det, ministeren mener, er, at man har sat nogle initiativer i søen, og så skal de have lov til at virke, og så forsvinder problemet eller bliver mindre. Jeg er bare ked af at sige, vil jeg sige til ministeren, at justitsministeren nu har været justitsminister i snart 1½ år, og udviklingen går desværre i den fuldstændig forkerte retning. Det er nyt, det vi ser på Vestegnen, og det er meget, meget bekymrende. Jeg må sige, at jeg var lidt skuffet over besvarelsen af det tidligere spørgsmål. Ministeren sagde, at han selvfølgelig er bekymret, men det ordner politiet. Der er sat en masse ting i søen, og det skal nok virke. Der er ikke ret meget, der tyder på, at det virker. Vi ser en massiv vækst i antallet af folk, der er tilknyttet bandemiljøet. Det har vi set de seneste par år, og jeg tror også, at tallene for 2012 vil vise det. Vi ser en eskalering af volden, vi ser bandepatruljering på Vestegnen.

Det bringer mig frem til det politiske spørgsmål: Gør vi nok politisk? Skulle vi se på, om vi kunne gøre noget bedre? Skulle vi se på, om man kunne ændre lovgivningen? Kunne vi give politiet flere redskaber? Kunne vi allokere flere ressourcer til at bekæmpe det her og sætte ind mod tendenserne, der ligger bag den her bandepatruljeringskriminalitetstankegang? Der er det bare lidt sørgeligt at opleve, at justitsministeren siger, at vi ikke skal gøre andet end det, vi allerede gør. Det er fint, og det virker.

Derfor vil jeg godt spørge justitsministeren, om ministeren har nogen planer om at gøre andet end det, regeringen har lanceret med det forlig, der blev indgået for snart 1½ år siden om politiet og politiets økonomi. Vil justitsministeren fortsat henvise til, at det bare er Københavns Vestegns Politi og de omkringliggende politikredse, der skal håndtere det her, og at der er ikke behov for at gøre andet fra lovgivers side end at læne sig tilbage og sige, at det må politiet håndtere?

Ministeren.

Tak for det, formand. Der er sat en hel række initiativer i gang. Vi følger løbende udviklingen, og det er klart, at de ressourcer, som kan og skal prioriteres på det her område, selvfølgelig bliver prioriteret på området.

Der er en styrket indsats mod bandemedlemmerne i udsatte boligområder. Den taskforce, vi har talt om et par gange nu, og som ligger syd for København, og som altså koordinerer indsatsen her på Sjælland, den såkaldte Task Force Øst, styrker efterforskningen af organiseret kriminalitet. Vi har i øvrigt også oprettet en i Vestdanmark for nylig. Der er massiv politimæssig tilstedeværelse med hensyn til at skærpe patruljeringen og den politimæssige overvågning af de her områder, hvor der kan være problemer. Politiet kommunikerer i øvrigt ganske offensivt om situationen, får så at sige borgerne med i aktiv modstand og opfordrer til at sige fra over for banderne der, hvor de huserer. Man efterforsker selvfølgelig både drab og drabsforsøg og har som sagt i den forbindelse varetægtsfængslet flere kendte bandemedlemmer. Man gør en stærk indsats mod de her såkaldte selvbestaltede vagtværn og kører altså eksempelvis flere sager nu. Man har forlænget perioden for visitationszonerne, og man gør også sammen med boligorganisationer og kommuner selvfølgelig en stærk indsats for at holde unge væk fra de her miljøer. Det er det, der skal til, for det er den vej, der er vigtig for at presse banderne mest muligt.

Så er det spørgeren.

Tak. Jeg synes, at Københavns Vestegns Politi gør det ganske udmærket, og politiet har jeg sådan set ikke noget at udsætte på. Men det, spørgsmålet gik på, var, om justitsministeren, om regeringen vil gøre noget yderligere, eller man blot vil læne sig tilbage og sige, at vi har vedtaget nogle initiativer for 1½ år siden, det løser problemerne.

Derfor vil jeg godt spørge igen. Nu vælger jeg ikke at bruge al min taletid, så ministeren, som har lidt problemer med at holde sig inden for det minut, der er afsat, må gerne få noget af min tid. Jeg vil gerne spørge ministeren, og svaret kan være ganske kort, om ministeren har planer om eller mener, der er behov for et yderligere initiativ end det, der allerede er fastlagt i forligskredsen bag politiforliget for 1½ år siden.

Ministeren.

Jeg har al ære og respekt for Venstres deltagelse i forliget, men det er jo ikke kun politiforliget og de initiativer, som ligger der, som danner rammen om, hvad der sker af indsats på bandemiljøområdet i øjeblikket. Altså, eksempelvis har visitationszoner intet med flerårsaftalen for politiet at gøre. Den generelle indsats, der er rettet mod bandemiljøet, ligger jo også ved siden af det. Der er et helt klaviatur af initiativer i gang. Den politimæssige tilstedeværelse og politimæssige opmærksomhed på det her har ikke været større, end den er nu. Presset på miljøet er intenst, og det betyder, at det giver resultater.

Er det så noget nyt, det vi ser nu? Man kan sige, at det nye er, at vi, siden vi havde de store rockerkrige i 1990'erne, hvor vi havde to bander så at sige, Hells Angels og Bandidos, har fået supportergrupper. Vi har nu fået en række andre bander rundtomkring, og en del af dem er præget af unge med indvandrerbaggrund. Det er det, der er sket de senere år, og det er det, der gør, at politiet selvfølgelig har skærpet indsatsen mod det og hele tiden kigger på, om de værktøjer, vi har, er gode nok, forfinede nok. Vi følger selvfølgelig hele tiden udviklingen, det er klart.

Lige nu er virkeligheden, at niveauet for indsatsen aldrig nogensinde før har været så højt, som det er nu, og vi kan se, når vi ser på, hvor mange af dem der rent faktisk sidder i vores fængsler, at der sidder omkring 300 personer. Man kan så ærgre sig over, at Venstre ikke vil være med til at udbygge vores fængselsvæsen ved at bygge en ny særlig afdeling til lige nøjagtig de her typer, men Venstre må selv svare på, hvorfor man ikke vil være med til det.

Så er det spørgeren.

Det er jo fint, at ministeren bruger mere taletid end den, der er afsat, og så stiller spørgsmål til oppositionen. Det skal jeg undlade at svare på. Jeg kunne godt tilbyde ministeren at bytte plads ved lejlighed, hvis det skulle være. Hvis ministeren er bedre tjent med at stå herovre på oppositionens side, er jeg sikker på, at det kan arrangeres.

Jeg skal forstå justitsministerens svar sådan, at man ikke har nogle yderligere initiativer under overvejelse. Man er tilfreds med den indsats, politiet laver. Man vil ikke allokere flere ressourcer. Man vil kort sagt fra regeringens og lovgivers side intet gøre. Man regner med, at den eskalering og den udvikling, som bandepatruljering på Vestegnen er udtryk for, og som vi har set udvikle sig et stykke tid og nok vil udvikle sig yderligere, ikke giver anledning til, at man overvejer nogen som helst nye ressourcemæssige eller lovgivningsmæssige tiltag. Er det sådan, man skal forstå justitsministerens svar?

Ministeren.

Spørgeren skal forstå mit svar sådan, at udviklingen bliver fulgt endog meget tæt. Politiets indsats på området har aldrig nogen sinde været højere prioriteret, end den er på nuværende tidspunkt. Presset på miljøet er intenst. Det sker meget, meget målrettet. Det er målrettet bagmændene fra miljøet. Man går efter det, det handler om så at sige, altså kriminaliteten. Det er narkomarkedet, som det også handler om. Det er det, man forsøger at gå målrettet efter.

Resultaterne viser sig jo også. Vi kan se, at der sidder op mod 300 bandemedlemmer i vores fængsler lige i øjeblikket. Det vil der temmelig sikkert blive ved med at gøre noget tid fremover.

Hvorfor? Fordi vi ved, at her er der et miljø, som vi har meget, meget store problemer med, og der er kun et svar, det er grovfilen, det er massivt pres på miljøet. Så må Kriminalforsorgen med de midler, vi giver dem, og de muligheder, vi giver dem, forsøge at hjælpe os i den samlede indsats. Det gør de fremragende.

Jeg kunne godt have ønsket, at vi havde lavet en rigtig bred aftale, som Venstre også var med i, det er fair nok. Men den politimæssige indsats er løftet til et nyt niveau. Resultaterne er der. Flere og flere bliver fængslet, fordi vi skal have dem væk fra de unge, vi skal ikke have en situation, hvor de har kløerne i unge. Unge skal væk fra de her hårde bandemedlemmer.

Så slutter spørgsmålet, og dermed slutter også spørgsmålene til justitsministeren.

Det næste spørgsmål er stillet af hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti til beskæftigelsesministeren.