Tak for en rigtig god drøftelse.
Jeg vil kommentere de enkelte ordførere, dem, jeg fik skrevet ned, til sidst.
Men først og fremmest tusind tak.
Vi har fået diskuteret rigtig mange vigtige ligestillingsspørgsmål – ingen tvivl om det.
Når nu vi står her i dag, er det selvfølgelig værd at huske på, hvorfor ligestilling er vigtig, både på et nationalt plan og på et internationalt plan.
Ligestilling handler for den her regering om at arbejde for, at der er lige muligheder for alle.
Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund, en værdi, vi skal værne om og udvikle.
Selv om vi i de sidste mange år har opnået rigtig meget på ligestillingsområdet, og selv om Danmark sammenlignet med mange andre lande er langt fremme med ligestilling mellem mænd og kvinder, ændrer vores samfund sig naturligvis også.
Nye samfundsudfordringer gør, at vi skal blive ved med at kæmpe for, at drenge og piger, kvinder og mænd reelt får og har lige muligheder for at leve det liv, som de ønsker.
Så vores opgave som regering og Folketing, ligestillingsordførere og danskere er at blive ved med at nedbryde barrierer for ligestilling og fortsat kæmpe for lige muligheder for alle, uanset køn.
Når jeg siger uanset køn, så mener jeg det selvfølgelig, for ligestilling handler i mindst lige så høj grad om drenges og mænds muligheder og udfordringer i samfundet, som det handler om pigers og kvinders ligestilling.
Med andre ord handler ligestilling om os alle.
Og nej, ligestilling betyder ikke, at vi vil eller skal gøre alle ens, og at der partout skal være 50 pct.
mænd og kvinder alle steder, eller at vi skal sætte folk i bås.
Også internationalt har Danmark en forpligtelse til at gå forrest, når det gælder ligestilling.
Vi skal arbejde for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, til uddannelse, selvforsørgelse og indflydelse.
Kvinder rundtomkring i verden ser bl.a.
på Danmark og oplever, at ligestilling mellem kønnene er en reel mulighed, og det forpligter os alle sammen.
I årets perspektiv- og handlingsplan er ligestillingsindsatsen inddelt i fire indsatsområder, som er omdrejningspunktet for de konkrete initiativer.
De fire indsatsområder udgør grundpillerne i regeringens ligestillingspolitik.
Gennem konkrete initiativer inden for de 4 områder vil det kommende års fortsatte arbejde med at fremme ligestilling være følgende:
temabaseret ligestilling, ligestilling i det offentlige, basale rettigheder, ligestilling i et globalt perspektiv.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at knytte nogle ord til de fire områder og tegne et billede, der viser, hvordan de fire områder tilsammen er udgangspunktet for ligestillingspolitikken anno 2013.
Jeg vil starte med den temabaserede indsats.
Visionen for området er, at vi skal fremme ligestilling på de områder, hvor der er forskel på kønnenes muligheder og vilkår.
Det skal vi gøre ved at sætte ind på de områder, hvor vi kan se, at der er forskel på de to køns adfærd.
På en række af disse områder står vi samtidig over for samfundsmæssige udfordringer.
Det handler eksempelvis om områder som drenges frafald i uddannelsessystemet, det kønsopdelte arbejdsmarked, mænd og sundhed og mænd og barsel og indsatsen for at få flere kvinder i ledelse.
Det andet indsatsområde handler om ligestilling i det offentlige.
Her har regeringen netop præsenteret en ny strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige.
Det offentlige er allerede i dag forpligtet til at tænke ligestilling ind i den offentlige planlægning og forvaltning.
Det følger bl.a.
af ligestillingsloven og EU-traktaten.
Det er det, der tidligere blev kaldt kønsmainstreaming.
Med den nye strategi sætter vi særligt fokus på ligestillingsvurdering af kerneydelser i det offentlige.
Med strategien ønsker vi at gøre op med tidligere tiders tendens til, at det offentlige skulle arbejde med ligestilling for ligestillingens skyld.
Køn skal medtænkes i det offentliges opgaver og ydelser, fordi det kan bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse, bedre kvalitet og samtidig fremme ligestilling.
Det tredje indsatsområde handler om vores basale rettigheder.
I Danmark er alle stillet lige for loven.
Det betyder, at vi er formelt ligestillede, men der er stadig kvinder og mænd, der lever i forhold med vold, der er kvinder og mænd og børn, der bliver handlet, bl.a.
til prostitution, og mennesker, der udsættes for overvågning, tvang og frihedsberøvelse på grund af køn eller kultur.
Disse eksempler handler om retten til at bestemme over egen krop og eget liv, helt basale rettigheder, som ikke altid bliver sikret, og her skal vi naturligvis sætte ind.
Det sidste område, som jeg vil komme ind på, er ligestilling i et globalt perspektiv.
Jeg deltog sammen med et par af de tilstedeværende i salen på FN's Kvindekommissions samling i New York i sidste måned, og her blev jeg igen og igen mindet om, hvor vigtigt det er, at vi sammen med bl.a.
de andre nordiske lande bliver ved med at gå forrest, når det handler om at blive ved med at kæmpe for ligestilling og kvinders rettigheder.
På mange måder er vi i en tid, hvor der desværre er risiko for, at kvinders rettigheder rulles tilbage.
Der er i disse år et stærkt pres fra visse konservative og religiøse kræfter for, at kvinders rettigheder skal være afhængige af det enkelte lands religiøse og kulturelle forhold.
Særlig kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er under stærkt pres.
Det skal vi i Danmark være med til at bekæmpe, og derfor har Danmark sammen med bl.a.
de øvrige nordiske lande arbejdet benhårdt under forhandlingerne i FN's Kvindekommission for at nå fremskridt og resultater, og jeg er stolt af den rolle, som Danmark har spillet.
Jeg håber, at vi også i de kommende år alle sammen herinde vil være med til at rykke endnu mere ved den her udvikling, som jeg lige har omtalt, og være med til at sætte fokus på, at ligestilling er for alle, piger, drenge, kvinder og mænd.
Jeg mener nemlig, at det er vigtigt, at vi alle sammen husker på, at ligestilling er en grundpille i det danske samfund.
Kvinder og mænd skal have reel indflydelse på og lige muligheder for at påvirke deres liv og at deltage i samfundet.
Det er noget af det, der gør det danske samfund til et godt samfund.
Så vil jeg tage fat i nogle af de ting, der blev nævnt.
Fru Merete Riisager var ret kritisk over for det tiltag, der er omkring »White Ribbon« og bekæmpelse af vold mod kvinder.
Jeg ved ikke, om ordføreren lytter efter, men jeg kan i hvert fald oplyse fru Merete Riisager om, at »White Ribbon«-kampagnen rent faktisk findes i 50-60 lande, og stifteren, Michael Kaufman, har selv sagt, at det er et rigtig godt redskab forstået på den måde, at det er med til at ændre den holdning, der er iblandt mænd.
Og når man har de 50-60 lande, og når stifteren mener, at det rent faktisk hjælper, så synes jeg også, vi skal prøve det i Danmark.
Fru Merete Riisager nævnte Nick & Jay, nu ved jeg ikke, hvor fru Merete Riisager har det fra, altså om det er noget, der bare kom ud fra den blå luft, jeg har ikke kendskab til, at Nick & Jay har meldt sig til det her, så det er ikke sandt, men hvis de gjorde, ville jeg da helt klart tage varmt imod dem.
Med hensyn til de andre ting, der blev talt om, vil jeg sige følgende:
Fru Johanne Schmidt-Nielsen talte lidt om de ukonkrete initiativer, der står i perspektiv- og handlingsplanen.
Det er selvfølgelig klart, at når man kun har 12 sider til rådighed i perspektiv- og handlingsplanen, hvor man kan redegøre for alle de ting, der er, og det er den ramme, der er, så kan man jo ikke få alle detaljer og nuancer med.
Men mange af de initiativer, som der bliver beskrevet, f.eks.
om den pulje, som ordføreren nævnte, skal konkretiseres i løbet af i år.
Altså planen er for hele 2013.
Det var det ene.
Det andet, som fru Johanne Schmidt-Nielsen nævnte ud over rosen, som jeg selvfølgelig labber i mig, ingen tvivl om det, er om studievejledningen, hvor der helt konkret kører et projekt om vejledningen, og det gør der hos undervisningsministeren.
Det, der sker, er, at når det slutter, vil vi tage kontakt til ministeren og så se, hvad der er klogt at gøre på det her område.
Til fru Pia Adelsteen, som var inde på nogle forskellige ting.
Det ene var tallene omkring voldsramte kvinder.
Jeg må sige, at jeg er meget, meget imponeret af ordføreren på det her område, for ordføreren har jo en hukommelse som en elefant, især når det handler om tal.
Det er jo sådan, at det er fuldstændig rigtigt, at man i mange år har talt om, at der var 28.000 partnervoldsramte kvinder om året, men i forbindelse med de nyeste undersøgelser har forskere på et meget sent tidspunkt valgt at justere opgørelsesmetoden og selvfølgelig også tallene, og det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, men på den anden side er det vigtigt, at forskerne kan stå inde for deres egne tal.
Så de tal, vi nu opererer med, skulle være de helt rigtige, og det er, at 33.000 kvinder i undersøgelsen fra 2005 var udsat for partnervold, mens 29.000 kvinder var udsat for partnervold i undersøgelsen fra 2011.
De har tilsvarende også justeret tallene for mændene, som har været udsat for partnervold.
Det var i 2005 8.000, mens tallet i 2011 er på 10.000.
Så det er fuldstændig korrekt, og det ville jeg selvfølgelig også have nævnt.
Så var ordføreren også inde på mændene og vold, og når man henvender sig til socialkontoret i forbindelse med servicelovgivningen.
Det, der er ved det, er, at når de mest udsatte mænd skal have hjælp, hedder det, så vidt jeg har forstået, forsorgshjælp.
Men det er da fuldstændig korrekt, at det er noget, som man kan kigge på, og fru Pia Adelsteen har da også helt ret med hensyn til mændene generelt, men der synes jeg, der er god grund til at sætte fokus på det, når vi skal tale om den næste handleplan også.
Så der har vi da helt klart noget til gode.
Så nævnte fru Pia Adelsteen også, at kvinder går op i deres hår.
Det kan jeg sige at det er der også nogle mænd der gør.
En af dem står heroppe.
Venstres ordfører startede ud med at tale om, hvorfor der ikke er meget mere om etniske kvinder på arbejdsmarkedet osv.
Jeg vil lige sige, at det ressortområde, som vi har, jo er ligestilling for mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet.
Det betyder ikke, at vi ikke sætter fokus på det.
Lige i øjeblikket er det jo sådan, at vi har en kontanthjælpsreform, som er under kærlig behandling, deri bliver der også sat fokus på kvinder og også etniske kvinder, som vi også har talt om under et § 20-spørgsmål.
Ordføreren fra Venstre var også inde på, at det da var o.k., men alligevel lidt tyndt, kunne jeg da forstå, med den app.
Jeg glæder mig da helt klart over, at ordføreren er blevet lidt mere positiv, for jeg kan da huske, at da vi stod i den her sal, og der var et § 20-spørgsmål, var ordføreren meget, meget negativ og kritisk over for den samme app, indtil jeg selvfølgelig gjorde opmærksom på, at ordføreren rent faktisk selv har været med til at godkende den, for det var jo penge, der var blevet tilovers, det var satspuljepenge.
Men jeg er da glad for, at man så er mere positiv nu.
Så var der det omkring min kritik af paven.
Nu er det jo sådan, at jeg ikke har kritiseret paven, men at jeg rent faktisk har kritiseret Vatikanstaten.
Der er jo rigtig stor forskel.
Ordføreren var jo rent faktisk også med i New York.
Vi var jo ikke til de samme møder, og jeg ved ikke, hvor mange møder ordføreren var med til, men det, jeg i hvert fald ved, og som jeg også ved at ordføreren burde vide, var, at Vatikanstaten sammen med Iran, Syrien, Rusland og nogle afrikanske lande netop var med til at prøve at skrue kvinders rettigheder den forkerte vej.
Og jeg ved, at ordføreren også ved, at jeg holdt en masse møder med andre lande om netop at gå den rigtige vej, når det handler om kvinders rettigheder rundtomkring på kloden.
Så var der en lille fejl, som ordføreren kom til at sige, jeg ved ikke, om det på en eller anden måde bare var sådan et slip, om, hvem der vandt værdikampen.
Det var værdikampen og ikke ligestillingsdebatten, der er stor forskel, ingen tvivl om det.
Så var der også lidt om muslimske homoseksuelle.
Nu er det sådan, at vi i regeringen ikke skelner mellem muslimske homoseksuelle og kristne homoseksuelle og homoseksuelle, der er hinduer, baptister eller katolikker for den sags skyld.
For os er homoseksuelle homoseksuelle, og hadforbrydelser er hadforbrydelser.
Det er sådan, at Rigsadvokaten i efteråret 2011 udsendte en ny og udbygget meddelelse om politiets og anklagemyndighedernes håndtering af sager om hadforbrydelser.
Meddelelsen er et rigtig, rigtig vigtigt redskab til at sikre en effektiv strafforfølgning i de her sager, netop om hadforbrydelser også i forbindelse med homoseksualitet.
I meddelelsen er der angivet en række eksempler på omstændigheder, der kan tale for, at der foreligger en hadforbrydelse.
Når disse omstændigheder foreligger, så skal politiet sørge for, at det her aspekt af sagen bliver belyst nærmere under efterforskningen.
Det fremgår desuden også af meddelelsen, kan jeg oplyse for ordføreren, at anklagemyndigheden skal tilrettelægge bevisførelsen, således at der kan føres det fornødne bevis for, at der netop foreligger en hadforbrydelse.
I samme omgang synes jeg også, det er værd at nævne, at PET sammen med en række samarbejdspartnere siden efteråret 2011 har gennemført temadage om hadforbrydelser i de enkelte politikredse og er med til at skærpe politiets opmærksomhed på hadforbrydelser og dermed bidrage til en samlet indsats med hensyn til at forebygge, registrere og efterforske hadforbrydelser.
Desuden var social- og integrationsministeren og justitsministeren i marts måned sidste år værter for en 12-timers-camp præcis om hadforbrydelser og intolerance.
På campen deltog udvalgte repræsentanter for forskellige dele af samfundet i et intensivt gruppearbejde.
På den måde kan jeg sige, at jo, der sker rigtig, rigtig meget på det område.
Så er der jo det, som optager ordføreren rigtig meget, og som egentlig også optager mig rigtig meget, og som også optager regeringen rigtig meget, det er de etniske minoritetskvinder.
Men det er jo sådan, at vi har lavet to strategier.
Den ene strategi er mod æresrelaterede konflikter, herunder social kontrol, og den indeholder – og det ved jeg også godt at ordføreren ved, for det sagde jeg jo også under det pågældende § 20-spørgsmål, som jeg fik om den famøse app – 30 initiativer, som har fokus på følgende 7 områder.
Jeg går dem kort igennem, for der er simpelt hen så mange, at man bliver fuldstændig svimmel over alt det, vi gør, men det er bl.a.
samarbejde mellem myndigheder og mellem myndigheder og organisationer, opkvalificering af fagfolk, særlig indsats mod genopdragelsesrejser, støtte til de unge, oplysning og holdningsbearbejdning, viden og forskning samt internationalt samarbejde.
Der er en central rådgivningsenhed, som kan yde rådgivning til kommuner, og der er nye fagmoduler om æresrelaterede konflikter på professionshøjskolerne rettet mod lærere, socialrådgivere og pædagoger, der er efteruddannelse og information.
Der er simpelt hen så mange gode, stærke ting i det her.
Der har også været lovgivningsinitiativer – undervisning har jeg nævnt – opkvalificering af fagfolk har jeg også nævnt, og af andre offentlige myndighedspersoner, så der sker rigtig, rigtig meget, og det synes jeg vi alle sammen skal glæde os over.
Så det er jo ikke sådan, at fordi vi har den her perspektiv- og handlingsplan, har vi glemt, at der er problemer, som jeg også har nævnt, for vi har gjort rigtig meget.
En sidste ting, jeg vil sige, er til fru Pia Adelsteen igen, som nævnte menneskehandel.
Ordføreren og jeg var jo helt enige om, at der skal ske noget.
Der sker også noget på menneskehandelsområdet, men så vidt jeg lige kunne opsnappe, eller også må ordføreren lige sige det en gang til, handlede det om, hvordan det så var med menneskehandel i forbindelse med folk, der tigger, hvad sker der der?
Jeg kan kun sige, at de nyeste tal, vi har fået, for 2012, viser, når man ser på menneskehandel og tvangsarbejde osv., var der 45 personer i prostitution, 17 i tvangsarbejde, 2 involveret i kriminalitet, 1 i ægteskab og 1, hvis forhold var uoplyst.
Så det er ikke, fordi det måske ikke eksisterer, men vi har i hvert fald ikke lige tallene på det.
Det var de foreløbige ord fra mig.