Miljøudvalget 2012-13
L 98
Offentligt
NATURSTYRELSEN
ADRESSE
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens Lyngby
TAKSTFINANSIERING AFKLIMATILPASNINGSINITIATIVERFORHOLD OMKRING TAKSTMIDDEL-FINANSIERING AF ALTERNATIVELØSNINGER TIL KLIMATILPASNINGSEPTEMBER 2012
TLFFAXWWW
+45 56 40 00 00+45 56 40 99 99cowi.dk
INDHOLD122.133.13.23.33.4IndledningBarrierer og forudsætningerØkonomiske forudsætningerDe fire casesBrabrand Sø, AarhusHvidørebækken, GentofteSankt Annæ Plads, KøbenhavnRabalderparken, Roskilde1233591317
1
Indledning
I forbindelse med Naturstyrelsens arbejde med lovforslag om øget takstfinansieringaf klimatilpasningsinitiativer er nærværende notat udarbejdet.
Formålet med notatet er at belyse fire forskellige klimatilpasningsproblemstil-linger, som et stort antal af kloakforsyningerne i dag og fremover kommer til atstå over for, og som kloakforsyningerne kommer til at kunne medfinansiere.For de fire problemstillinger belyses den løsning, teknisk og økonomisk, somkloakforsyningerne med den nuværende lovgivning og praksis vil være henvisttil at gennemføre og bekoste. Derudover belyses et kommunalt styret alternativhertil, som vil være billigere, men som kloakforsyningerne med den nuværendelovgivning og praksis, kan være begrænsede i at kunne medfinansiere. Såledesbetragtes den kommunale case-løsningen som alternativet til kloakforsyninger-nes umiddelbare løsning.Notatet behandler ligeledes omkostningsfordelingenPROJEKTNR.DOKUMENTNR.VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT
A0256541122. september 2012MENG, ABH, JHHMSJMSJ
C:\Documents and Settings\ABH\My Documents\000\Takstfinansiering af cases_september 2012_forside.docx
2/21
TAKSTFINANSIERING
mellem kommune og forsyning.Analyserne her tjener til at illustrere, hvor meget billigere forsyningerne via medfi-nansiering i nye kommunale tiltag kan levere klimasikringseffekter. Det betyderogså, at hvert af eksemplerne her alene ser på besparelser, der i sådanne tilfældekunne tilfalde forsyningerne. Eftersom problemstillingerne i hvert eksempel er af-grænset til at betragte klimasikring, bliver det dermed et spørgsmål om at afveje denuværende forhold, hvor forsyningens adgang til dette er begrænset, med ændrin-ger, der kunne lette denne adgang. Rabalderparken er imidlertid et eksempel, derfalder uden for denne afgrænsning, eftersom dette projekt har kunnet implemente-res inden for de nuværende rammer, da det udnytter synergi-muligheder; i dettetilfælde mellem rekreative formål samt klima- og vandformål, hvorfor en samfi-nansiering har givet mening.
Notatet belyser indledningsvis, hvilke lovgivningsmæssige barrierer og forud-sætninger, der umiddelbart ses, hvis kloakforsyningerne skal investere i de al-ternative løsninger - uden at de angivne barrierer og forudsætninger må opfattessom udtømmende. Der vil givetvis være flere barrierer og forudsætninger, derskal identificeres og tages stilling til.De fire problemstillinger tager inspirationsmæssigt udgangspunkt i cases, somblev præsenteret ved et seminar i Vandhuset i Skanderborg d.19. juni 2012. Deikke-generaliserede cases med forsyning-/kommunale tal refereres i små tekst-bokse i slutningen af hvert case-kapitel.De fire cases belyses ved:•••Problemstillingen set i sammenhæng med klimatilpasning(oversvømmelser som følge af regn og ikke som følge af højvande)Løsningsbeskrivelser: Kloakforsyningens umiddelbare løsning samt den al-ternative løsningSkøn over omkostninger forbundet ved den umiddelbare løsning og alter-nativ hertil og fordelingen af disse ved projekternes gennemførelse undernuværende og ændrede lovgivningsmæssige rammer mellem kommune ogforsyning.
Der tages i analyserne udgangspunkt i de centrale karakteristika ved de fire case-løsninger, alt imens disse tilknyttes mere generelle antagelser omkring eksempelvisvolumen og enhedspriser. Dermed skabes der, med afsæt i den enkelte case, en be-regning, som vil være mindre præget af lokale forhold og mere generelt eller gen-nemsnitligt gældende.
2
Barrierer og forudsætninger
Hvis kloakforsyninger skal medfinansiere kommunale løsninger, som teknisk eranderledes, end de løsninger, som forsyningerne typisk med den nuværende lov-givning kan investere i, er der nogle barrierer og forudsætninger, som der skal ta-ges stilling til:•Investeringer i kommunale klimatilpasningsinvesteringer til håndtering afregnvand som f.eks. vandløb, omprofilering af vejprofiler, drænsystemer,
TAKSTFINANSIERING
3/21
søer mv. indebærer, at der sker en ændring af betalingsloven, som giverspildevandsforsyningerne mulighed for helt eller delvist via driftsudgifterat finansiere kommunalt ejede klimatilpasningstiltag til håndtering af regn-vand.•Spørgsmålet om spildevandsforsyningens mulighed for at få tillæg for dis-se driftsudgifter som miljø- og servicemål hos forsyningssekretariatet ogdermed tillæg til prisloftet.Investeringer i kommunale løsninger, der indebærer, at der ikke etableresbassiner på regnvandsudløb af forsyningen, og som dermed forudsætter fritudløb til vandløb under regn, indebærer at den lokale miljømyndighed ikkestiller krav om etablering af bassin ud fra miljømæssige hensyn. Konkretkan de lokale miljømyndigheder derfor evt. blive nødt til at gå på kom-promis i forhold til de miljømæssige hensyn og være indstillede på ikke ef-terfølgende at stille supplerende krav ud fra de disse hensyn.Anvendelse af takstmidler til skybrudsbetingende mere "urbane" formålsåsom omprofilering af veje, kan teoretisk udvikle sig til en noget bredereanvendelse af takstmidler i kommunale anlæg. Grænsen mellem hvornårtakstmidler og skattemidler skal/kan anvendes bliver mere "flydende", ogsærligt fordi de alternative løsninger ofte vil indebære en blanding aftakstmidler og skattemidler. Eksempelvis hvis omprofilering af en vej ud-føres samtidig med en generel by-forskønnelse kan sondringen mellem deto finansieringskilder være vanskelig.Under hensyntagen til de ovenstående barrierer og forudsætninger - og sikkert fleretilsvarende – overvejes og belyses de fire cases nedenfor.
•
2.1
Økonomiske forudsætninger
Anlægs- og driftsøkonomien er vurderet nedenfor for de fire cases. Tallene er ikkebaseret på de fire forsyningers/kommuners oplysninger om konkret økonomi for-bundet ved de fire cases, men derimod baseret på COWI’s erfaringstal.Baggrunden herfor er, at de konkrete økonomier, der er forbundet ved de fire cases,ikke nødvendigvis er repræsentative på landsplan, fordi de lokale forhold spiller enstor rolle for den "lokale økonomi".De præsenterede anlægsøkonomier for de fire cases er baseret påenhedstalforetablering af forskellige typer anlægsarbejder og et vurderetomfang(f.eks. volu-men af bassiner og længde af ledninger mv.) baseret på nogle helt overordnede ty-piske forhold, der gælder for de kloakerede områder i Danmark. Forudsætningerne,der ligger bag vurderingen af omfanget, er beskrevet under de enkelte cases. Deanvendte enhedstal kommenteres ikke.
3
De fire cases
Følgende fire cases belyses:
4/21
TAKSTFINANSIERING
•
Brabrand Sø- Aarhus Kommune/Aarhus Vand- Indretning som regnvandsbassinHvidørebækken- Gentofte Kommune/Nordvand- Frakobling af uvedkommende vandSankt Annæ Plads- Københavns Kommune/KE- Afledning af overfladevand til havnen
•
•
•
Rabalder Parken- Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning A/S- Rekreativ indretning af anlæg til afledning og magasinering afregnvand
TAKSTFINANSIERING
5/21
3.1
Brabrand Sø, Aarhus
3.1.1 ProblemstillingenÅrhus Å løber gennem Århus Midtby og løber videre ud i havet.I situationer med stor afstrømning fra afstrømningsoplandene opstrøms for ÅrhusMidtby, belastes åen med afstrømmende vand i et omfang, der medfører at regn-vand fra midtbyens oplande langs åen ikke kan afvande til åen. Dermed opstår deroversvømmelser på terræn.
3.1.2 Kloakforsyningens umiddelbare løsningKloakforsyningen vil, som løsning på den manglende afvanding af oplandene tilåen, typisk investere i bassiner, som graves ned i jorden langs åen.Hvis bassinerne skal have en effekt i oversvømmelsesmæssig henseende, skal deretableres 200-500 m3pr. ha bebygget opland. Det konkrete omfang afhænger af delokale forhold.
3.1.3 Alternativ løsningAlternativet er omdannelse af Brabrand Sø til regnvandsbassin eller rettere til etbassin til magasinering af afstrømmende drænvand fra opstrøms afstrømnings-oplande under og efter regn.Herved nedsættes belastningen af åen under regn på dennes forløb gennem ÅrhusMidtby, så vandmængderne, som følge af den urbane afstrømning fra byen, bedrekan ledes direkte til åen uden oversvømmelse af terræn1.Teknisk indebærer ændringerne i Brabrand Sø etablering af et opstemningsbyg-værk.
3.1.4 Anlægs- og driftsøkonomiKloakforsyningens umiddelbare løsningOplande til regnvandsudløb til vandløb i byer kan typisk have en udstrækning påmellem 5 og 10 ha bebygget areal. I den situation vil det koste 8-42 mio. kr. af-hængig af oplandsareal og bassinbehov pr. bebygget ha.Driftsøkonomien udgør 0,05 - 0,1 mio. kr. årligt afhængig af oplandsarealet.
1
Opstemningen af Brabrand sø opstrøms byen vil kunne reducere omfanget af vandløbsoversvømmelse og vand-
dybden i åen ved ekstreme nedbørshændelser. Derved opnås bedre hydrauliske faldforhold for regnvandslednin-gerne i byen tæt ved åen, men det er tvivlsomt om alle bassiner mv. kan undværes da flere af disse er dikteret aflokale afstrømningsforhold og miljøhensyn mht. bl.a. forsinkelse og rensning.
6/21
TAKSTFINANSIERING
AlternativetOpstemning af en sø ved dennes udløb til nedstrøms vandløb indebærer kommunaletablering af et opstemningsbygværk og godtgørelse til de lodsejere, der berøres af,at søens vandspejl til tider kan brede sig ind over marker mv. Tilvejebringelse af etvolumen i søen på 1.000 - 5.000 m3(ovenstående forudsætninger om oplandsarealog bassinvolumen) vil betyde, at mellem 5.000 og 25.000 m2landbrugsjord skulleopkøbes til en pris på 0,2-0,3 mio. kr. pr. ha2. Hertil kommer omkostninger til op-stemningsbygværk med en anlægsomkostning på 1,5 - 2,5 mio. kr. De samlede an-lægsomkostninger og jordkompensation skønnes til 2-3 mio. kr., som dog er megetafhængig af oplandsforholdene i byen og omkring søen.Driftsøkonomien udgør ca. 0,05 - 0,1 mio. kr. årligt.Tabel 1Anlæg og drift for den generaliserede case Brabrand Sø
LøsningstypeOpland, haAfstrømning, m3/haVolumen af bassin, m3Enhedspris, kr/m3 eller mio. kr/haBasisomkostning, kr.Anlægsomkostning, kr.Årlig drift som andel af anlægs-omkostningDriftsomkostning, kr/årLevetid, år
ForsyningensAlternativetumiddelbare tiltagBassinOpstemningMinMaxMinMax5105102005002005001.0005.0001.0005.0005.0007.5000,20,33.000.000 4.000.000 1.500.000 2.000.0008.000.000 41.500.000 1.600.000 2.700.0000,60%48.000700,25%103.7500,60%64.750700,25%98.000
3.1.5 OmkostningsfordelingNedenstående tabel illustrerer omkostningerne og de væsentligste typer af omkost-ninger for forsyningen og for kommunen ved gennemførelse af henholdsvis detumiddelbare tiltag og det alternative tiltag.Den umiddelbare bassinløsning er antaget gennemført under hensyntagen til et ser-viceniveau med et sikringsniveau svarende til en 10-års regn.Den alternative løsning vil tilvejebringe et skybrudsanlæg, som sandsynligvis sik-rer et højere niveau. Samtidig muliggør løsningen, at behovet for kloakudvidelsertil sikring af det gældende serviceniveau kan imødekommes gennem den alternati-ve løsnings aflastning.
2
2010-tal fra Danmarks Statistik (Statistikbanken, EJEN88)
TAKSTFINANSIERING
7/21
Tabel 2
Brabrand. Fordelingen af omkostningerne mellem kommuner og forsyningerved de to løsninger ved det gældende serviceniveau og kompetencefordelingKommunen (skybrud)Kommunen(andet)Per definition lig ’0’,da der ikke er be-hov for andre akti-viteter, end det derligger under forsy-ningens kompeten-ceområde.
Forsyningen
Forsyningensumiddelbare tiltagOpgradering af kloaktil fremtidens klimaog miljømål.
Forsyningen afholder alleomkostninger til bassinerog ledningsudbygningersom er nødvendige for atopretholde serviceniveau-et for kloakanlæg i byen.- Rør- BassinerAnlægssum:41.500.00,-
Per definition lig ’0’, da kommunen ikkeinvesterer i øget beskyttelse mod over-svømmelser i forhold til det der er uddele-geret til forsyningen.- Ingen anlæg
Anlægssum: 0,-
(Sum: 0,-)
Alternativløsning (i dag)Opstemning af søopstrøms by for atundgå meget vandgennem byen.
Hvis dele af løsningen kanhenføres direkte til forsy-nings ansvarsområde ogtil sikring af det gældendeservice niveau for spilde-vandsanlæg vil forsynin-gen kunne afholde disseomkostninger. Det vurde-res, at der ikke er om-kostninger ved alternati-vet, som opfylder oven-stående krav.- Ingen anlægAnlægssum: 0,-
Omkostningen vil blive båret af kommuneneftersom løsningen går ud over gældendeservice niveau og primært omfatter om-kostningstyper som ikke falder under for-syningens ansvarsområde. De vigtigsteomkostningselementer vil bestå af vand-løbs aktiviteter, rådighedsindskrænkningog ekspropriationsomkostninger.- Dæmning og stemværk2.000.000,-- Jordopkøb700.000,-
Der kan være om-kostninger til stier,motionsredskaber,beplantning mv.som intet har atgøre med anlægmod oversvømmel-se.
Anlægssum: 2.700.000,-Kommunen giver forsyningen en gevinstved at lave "skybrudssikring" mod over-svømmelser fra åen gennem byen, hvorfordenne gevinst bør godskrives kommunen.Kommunen kunne evt. efterfølgende ladeforsyningen betale sin andel af anlægsom-kostningerne via et årligt driftsbidrag.- Del af skybrudsanlæg
(Sum: 0,-)Der kan være om-kostninger til stier,motionsredskaber,beplantning mv.som intet har atgøre med anlægmod oversvømmel-se.- (Miljø og rekreati-ve elementer)(Anlægssum: 0,-)
Alternativ løsning(med ændringer)
Forsyningen opnår enfordel af den lavere vand-stand i åen under ekstre-mer og kan derfor evt.spare på udbygning afbassin og kloak. Dele afden kommunalt ejedeløsning kan derfor henfø-res direkte til forsyningsansvarsområde og til sik-ring af de for forsyningengældende miljø- og ser-vicemål. Besparelsen kanderfor bruges til at medfi-nansiere noget af projek-tet.Forsyningen vil efter enændring i betalingslovenkunne afholde disse om-kostninger som driftsud-gifter.- Del af skybrudsanlægAnlægssum:1.350.000,-
Anlægssum: 1.350.000,-
8/21
TAKSTFINANSIERING
Mulig alternativfinansieringsmodel
Det mest hensigtsmæssige vurderes at være en fælles planlægning afaktiviteter op til et fastsat, måske gradueret serviceniveau, mod over-svømmelser, hvor forsyningen sammen med kommunen finder denmest hensigtsmæssige totalløsning og fordeler omkostningerne mellemsig i forhold til "nytteværdi" for opfyldelse af mål. Forsyningen må i det-te tilfælde have udvidet sine muligheder for at udføre/betale andet endegentlige spildevandsanlæg.Forsyning:Anlægssum: 2.700.000,- (udgår på 41.500.000,-)Kommune, vand:Anlægssum: 0,-Kommune, andet:(Anlægssum: 0,-)
Kommunens case: Brabrand Sø, AarhusAnlægsinvesteringerne til opstemning herunder ekspropriation af ejen-domme og jord er fastsat til 71 mio. kr. af kommunen. Hertil kommerdrift og vedligehold over en 25-årig periode på 7 mio. kr. Traditioneltkunne der anlægges bassiner nedstrøms med en forventet anlægssum påca. 63 og 180 mio. kr. for hhv. åbne og en kombination af åbne og lukke-de bassiner.
3.1.6 PotentialeDanmarks byer er, for manges vedkommende, beliggende omkring vandløb medafvanding af urbane områder til vandløbene. Det må forventes, at Brabrand Sø-problemstillingen kan gøres gældende i mange kommuner/forsyninger.
TAKSTFINANSIERING
9/21
3.2
Hvidørebækken, Gentofte
3.2.1 ProblemstillingenHvidørebækken afvander dele af Dyrehaven og er tilsluttet fælleskloakken i Gen-tofte Kommune.Konsekvensen af tilslutningen af Hvidørebækken til kloaksystemet er nedsat kapa-citet i kloakken med deraf følgende nedsat effekt af nedstrøms-bassiner i oplandet(øgede aflastninger/oversvømmelser).Dertil kommer øgede driftsomkostninger til pumpning og rensning af vandet. Detteforhold er ikke relevant i en klimamæssig sammenhæng. Det bør dog nævnes, fordianlægsinvesteringer med henblik på nedbringelse af driftsomkostninger, jo somsådan er relevante – eksempelvis ved at åbne op for investeringer i alternative løs-ninger. Således kan medfinansiering i alternative (billigere) kommunale løsningervære interessante for forsyningerne i andre sammenhænge end lige netop klimatil-pasning.Hvidørebækkens tilslutning til kloakken indebærer en øget risiko for oversvøm-melser under regn i oplandene langs kloakken.
3.2.2 Kloakforsyningens umiddelbare løsningDen umiddelbare løsning for kloakforsyningen vil være etablering af en større klo-akledning på strækningen fra Hvidørebækkens tilslutning til første udløb/overløbtil recipient - eller, for andre kommuner/forsyninger, renseanlæg.Ved en drænvandsafstrømning på mellem 30 og 80 l/s, hvilket ikke er usædvanligtfor drænoplande på op til et par kvadratkilometer, skal en ny kloak øges med eteller to dimensionsspring for at kompensere for den øgede belastning.
3.2.3 AlternativAlternativet til etablering af en ny og større kloak, vil være at etablere en åben grøfttil afledning af drænvandet til nærmeste recipient (sø/vandløb/hav).
3.2.4 Anlægs- og driftsøkonomiKloakforsyningens umiddelbare løsningAnlægsomkostningerne ved afkobling af et drænsystem til nærmeste recipient, vilvære helt afhængig af den længde en grøft skal have, for at kunne aflede drænvan-det udenom kloakken.Drænene er ofte sluttet på kloakkerne i topstrækningerne af kloaksystemerne. Af-standen til nærmeste recipient, typisk et vandløb der løber gennem byen eller havetsom byen evt. ligger ud til, vil, for en gennemsnitlig by på ca. 13.000 indbyggere(Danmarks Statistik over Danmarks 140 største byer, København, Ålborg og Århusundtaget) med en udstrækning på ca. 450 ha, være ca. 1.500 meter.
10/21 TAKSTFINANSIERING
Omlægning af 1.500 meter kloak i befærdet vej koster ca. 7-13 mio. kr. for en di-mension på 500 mm (skønnes som en typisk middeldiameter i sådanne situationer).Driftsøkonomien er nærmest 0,-.AlternativetEtablering af et grøftesystem af samme længde vil koste ca. 0,4 - 3 mio. kr.Driftsøkonomien udgør op til ca. 0,06 mio. kr. årligt til slåning af sider og oprens-ning for affald.Tabel 3Anlæg og drift for den generaliserede case Hvidørebækken
LøsningstypeOpland, ha
Forsyningensumiddelbare tiltagLedningMinMax100200
AlternativetGrøftMinMax100200
Afstrømning, m3/s/ha0,0010,0030,0010,004Omfang af anlæg, m15001500Diameter af ledning, m/areal af grøft, m20,20,40,32,4Enhedspris, kr/m eller kr/m24.0008.000400800Basisomkostning, kr500.000 1.000.000 200.000 200.000Anlægsomkostning, kr.6.500.000 13.000.000 400.000 3.109.091Årlig drift som andel af anlægsomkostning0,01%2,0%Driftsomkostning, kr/år6501.3008.00062.182Levetid, år7070
3.2.5 OmkostningsfordelingNedenstående tabel illustrerer omkostningerne og de væsentligste typer af omkost-ninger for forsyningen og for kommunen ved gennemførelse af henholdsvis detumiddelbare tiltag og det alternative tiltag.Den umiddelbare rørløsning er antaget gennemført under hensyntagen til et ser-vice-niveau med et sikringsniveau svarende til en 10-års regn.
TAKSTFINANSIERING 11/21
Tabel 4
Hvidørebækken. Fordelingen af omkostningerne mellem kommuner og forsy-ninger ved de to løsninger ved det gældende serviceniveau og kompetencefor-delingKommunen (skybrud)Per definition lig ’0’, da der ikke er behovfor andre aktiviteter, end det der liggerunder forsyningens kompetenceområde.Kommunen (andet)Per definition lig ’0’,da der ikke er behovfor andre aktiviteter,end det der liggerunder forsyningenskompetenceområde.
ForsyningenForsyningensumiddelbare tiltagNyt større kloakrør
Forsyningen afholder alleomkostninger til en størrekloak for at overholde detgældende serviceniveau.Der udføres alene kloak-arbejder.- RørarbejdeAnlægssum:13.000.000,-
Anlægssum: 0,-
(Anlægssum: 0,-)
Alternativløsning (i dag)Etablering af grøft tilvandløb og ekstra over-fladevand
Hvis der laves engrøft/kanal til regnvandog vandløb/dræn er derikke behov for kloakar-bejder, ud over at noglebrønde evt. skal flytteslidt.- Reelt ingen arbejder
Omkostningen vil blive båret af kommu-nen, eftersom løsningen går ud på attransportere drænvand og ekstremtregnvand uden, at dette kommer i kloak-ken. Omkostninger til vandløb og grøftfor ekstrem-regn falder ikke under forsy-ningens arbejdsområde.----TerrænreguleringUdgravning af grøfterFlytning af anlæg som står i vejenErstatninger
Mulige rekreativetilføjelser udovervandanlæg:------StierMotionsredskaberBelysningBorde og bænkeBevoksningFiskesteder
Anlægssum: 0,-Alternativ løsning(med ændringer)Kloakforsyningen aflastesfor dræn/vandløbsvandog kan derfor spare ud-bygningen af kloakken.Denne besparelse børkomme det alternativeprojekt til gode, i forholdtil den nyttevær-di/besparelse der opnås.Dele af den kommunaltejede løsning kan derforhenføres direkte til forsy-nings ansvarsområde ogtil sikring af de for forsy-ningen gældende miljø-og servicemål. Besparel-sen kan derfor bruges tilat finansiere noget afopstemningen.Forsyningen vil efter enændring i betalingslovenkunne afholde disse om-kostninger som driftsud-gifter.
Anlægssum: 3.100.000,-Alternativet sigter både på skybrudssik-ring, rekreative muligheder, miljøhensynog aflastning af kloakken for uved-kommende vand,hvorfor forsyningenbør bidrage til dækningen af omkostnin-gerne, og evt. bistå med teknisk bistandved gennemførelsen af de vandtekniskeanlæg.Kommunen kan evt. efterfølgende ladeforsyningen betale sin andel af anlægs-omkostningerne via et årlig driftsbidrag.
(Anlægssum: 0,-)Mulige miljø og re-kreative tilføjelserudover vandanlæg:------StierMotionsredskaberBelysningBorde og bænkeBevoksningFiskesteder
(Anlægssum: 0,-)- Del af skybrudsanlæg
Anlægssum: 1.550.000,-
- Del af skybrudsanlægAnlægssum:1.550.000,-
12/21 TAKSTFINANSIERING
Mulig alternativfinansieringsmodel
Det mest hensigtsmæssige vurderes at være en fælles planlægning afaktiviteter op til et fastsat, måske gradueret serviceniveau, mod over-svømmelser, hvor forsyningen sammen med kommunen finder denmest hensigtsmæssige totalløsning og fordeler omkostningerne mel-lem sig i forhold til "nytteværdi" for opfyldelse af mål. Forsyningen måi dette tilfælde have udvidet sine muligheder for at udføre/betale an-det end egentlige spildevandsanlæg, hvis anlæggene tjener til athåndtere regnvand og/eller til at aflaste kloaksystemet.Forsyning:Anlægssum: 3.100.000,- (undgår 13.000.000,-)Kommune, vand:Anlægssum: 0,-Kommune, andet:(Anlægssum: 0,-)
Forsyningens case: Hvidøvrebækken, NordvandForsyningen har oplyst, at den umiddelbare løsning med ledningsanlægkoster 9 mio. kr. i anlæg, mens den alternative løsning med anlæg af å ogvådeng vil koste 2,2 mio. kr., hvortil kommer 1,3 mio. kr. i myndigheds-behandling.
3.2.6 PotentialeStort set alle kloakforsyninger har større drænsystemer tilsluttet spildevandskloak-kerne. Det må forventes, at problemstillingen omkring Hvidørebækken kan gøresgældende i mange kommuner/forsyninger.
TAKSTFINANSIERING 13/21
3.3
Sankt Annæ Plads, København
3.3.1 ProblemstillingenSankt Annæ Plads ligger ud til Københavns havn og har et naturligt bagved liggen-de afstrømningsopland - bl.a. Bredgade.Under skybrud står der vand i gaderne og på pladsen, bl.a. fordi pladsen har et bol-værk ud mod havnen, og fordi der findes terrænmæssige lavninger i afstrømnings-oplandet.
3.3.2 Kloakforsyningens umiddelbare løsningHvis kloakforsyningen skal sikre området mod oversvømmelser under regn, skalforsyningen etablere nye kloakker inde fra lavningerne (herunder Sankt AnnæPlads) og ud til havnen, hvor det udledes via nye regnvandsudløb. Kloakkerne skali givet fald etableres i vejene. Af skybrudshensyn kunne forsyningen etablere enskybrudstunnel eller overdimensionere kloakledningerne.
3.3.3 AlternativAlternativet til afledning af regnvandet i kloakker med udløb til havnen, er at ladevandet løbe på terræn i gaderne inde fra de bagved liggende lavninger og ud tilSankt Annæ Plads, hvorfra det løber til et eller flere regnvandsudløb fra pladen ogdirekte til havnen.Alternativet rummer således, som for den umiddelbare løsning, etablering af et el-ler flere udløb til havene, men den store forskel er, at transporten af regnvandetsker på terræn ved omprofilering af veje og kantstene mv. i stedet for i underjordi-ske rør.
3.3.4 Anlægs- og driftsøkonomiKloakforsyningens umiddelbare løsningSom for case 1 - Brabrand Sø - forudsættes et oplandsareal til udløbet på 5-10 be-byggede ha. I en by som København, eller andre tæt befolkede byer, er det bebyg-gede areal nærmest lig bruttoarealet, og der findes ca. 80 meter vej pr. ha eller kon-kret for 5-10 ha. ca. 400-800 meter vej.Etablering af nye regnvandskloakker i 400-800 meter vej i en by som København,til afvanding af 5-10 ha bebygget opland til sikring af en hyppighed for oversvøm-melser svarende til dansk praksis (hvert 5. - 10. år), koster 25-70 mio. kr. Etableresder yderligere en skybrudstunnel ville omkostningen blive højere.Driftsøkonomien er begrænset; i omegnen af 0,05 % af anlægsomkostningen.AlternativetOmprofilering af 400-800 meter vej, så lavningerne kortsluttes med hinanden ogmed Sankt Annæ Plads, og så vandet kan strømme i gaderne afgrænset af kantsteneog diverse vejbump og lignende, koster skønsmæssigt 4-14 mio. kr.
14/21 TAKSTFINANSIERING
Driftsøkonomien er nærmest 0,-. Overfladisk afstrømning kræver ingen driftsom-kostninger i forhold til at sikre afledningen under regn. Overfladisk afstrømningkræver en del driftsomkostninger til renholdelse af gaderne, men disse driftsom-kostninger afholdes ikke for at sikre afledningen under regn, men derimod af æste-tiske årsager.Tabel 5Anlæg og drift for den generaliserede case Sankt Annæ Plads
ForsyningensAlternativetumiddelbare tiltagLøsningstypeLedningTerrænafledningMinMaxMinMaxOpland, ha510510Afstrømning, m3/s/ha0,30,50,30,5Omfang af anlæg, m800800Diameter af ledning/tværsnit af vej, m0,71,31,55,0Enhedspris, kr/m eller kr/m225.00075.0001.5002.500Basisomkostning, kr5.000.000 10.000.000 2.000.000 3.000.000Anlægsomkostning, kr.25.000.000 70.000.000 3.800.000 13.000.000Årlig drift som andel af anlægsomkostning0,05%0,01%Driftsomkostning, kr/år12.50035.0003801.300Levetid, år7070
3.3.5 OmkostningsfordelingNedenstående tabel illustrerer omkostningerne og de væsentligste typer af omkost-ninger for forsyningen og for kommunen ved gennemførelse af henholdsvis detumiddelbare tiltag og det alternative tiltag.Den umiddelbare rør løsning er antaget gennemført under hensyntagen til et serviceniveau med et sikringsniveau svarende til en 10-års regn.
TAKSTFINANSIERING 15/21
Tabel 6
Sankt Annæ Plads. Fordelingen af omkostningerne mellem kommuner og forsy-ninger ved de to løsninger ved det gældende serviceniveau og kompetencefor-delingKommunen (skybrud)Kommunen (an-det)Per definition lig ’0’,da der ikke er pro-blemer i forhold tilgældende service-niveau.(Ændring af plad-sen er dog planlagtaf andre hensyn.)
Forsyningen
TraditionelløsningIngen kloakproblemer
Forsyningen afholder ingenomkostninger til sikring afserviceniveauet, da derreelt ikke er "kloak"-problemer. Forsyningenskal evt. udbygge kloak-ken af klimatilpasnings-hensyn senere.- Ingen arbejderAnlægssum: 0,-
Per definition lig ’0’, da der ikke er pro-blemer i forhold til gældende serviceni-veau. (Kommunen har dog besluttet atskybrudssikre, og stiller derfor krav tilafvandingsfunktionen af den planlagteforskønnelse og omlægning af pladsen.)- Ingen arbejder
Anlægssum: 0,-Omkostningen til skybrudsanlæg påoverfladen m.v. vil blive båret af kom-munen eftersom løsningen omfatter om-kostningstyper, som ikke falder underforsyningens kompetenceområde.- Sænkning af pladsen- Sikring af overflader mod strømmendevandAnlægssum: 13.000.000,-Alternativet sigter både på skybrudssik-ring, rekreative muligheder, miljøhensynogaflastning af kloakken for regn-vand,hvorfor forsyningen bør bidrage tildækningen af omkostningerne, og evt.stå for gennemførelsen af de vandtekni-ske anlæg.- Del af omkostninger til sænkning- Del af omkostninger til sikring af over-flader mod strømmende vand
(Anlægssum: 0,-)Generel forskønnel-se af pladsen afhensyn til bymiljøog fortsat drift ogvedligehold.
Alternativløsning (i dag)Omprofilering afplads/vej + udløb
Hvis der laves fordyb-ning/kanal til regnvandunder skybrud og kraftigregn, er der ikke behov forkloakarbejder, ud over atnogle brønde evt. skalflyttes eller forsegles.- Reelt ingen arbejderAnlægssum: 0,-
(Anlægssum: ?)Generel forskønnel-se af pladsen afhensyn til bymiljøog fortsat drift ogvedligehold.
Alternativ løsning(med ændringer)
Kloakforsyningen aflastesfor regnvand og kan derforspare udbygningen af klo-akken. Denne besparelsebør komme det alternativeprojekt til gode, i forholdtil den nyttevær-di/besparelse, der opnås.Dele af den kommunaltejede løsning kan derforhenføres direkte til forsy-nings ansvarsområde og tilsikring af de for forsynin-gen gældende miljø- ogservicemål. Besparelsenkan derfor bruges til atfinansiere nedenstående:- Del af omkostninger tilsænkning- Del af omkostninger tilsikring af overflader modstrømmende vandAnlægssum:6.500.000,-(sparer 70.000.000,-)
Anlægssum: 6.500.000,-
(Anlægssum: ?)
16/21 TAKSTFINANSIERING
Mulig alternativfinansieringsmodel
Det mest hensigtsmæssige vurderes at være en fælles planlægning afaktiviteter op til et fastsat, måske gradueret serviceniveau, mod over-svømmelser, hvor forsyningen sammen med kommunen finder denmest hensigtsmæssige totalløsning og fordeler omkostningerne mellemsig i forhold til "nytteværdi" for opfyldelse af mål. Forsyningen må idette tilfælde have udvidet sine muligheder for at udføre/betale andetend egentlige spildevandsanlæg, hvis anlæggene tjener til at håndtereregnvand og/eller til at aflaste kloaksystemet.Forsyning:Anlægssum: 13.000.000,- (undgår 70.000.000,-)Kommune, vand:Anlægssum: 0,-Kommune, andet:(Anlægssum:?)
Kommunens case: Sankt Annæ plads, København2. juli-regnen i 2011 gav antageligvis over 100 mio. kr. i skade alene forde hoteller, forretninger og ambassader, der ligger ved pladsen.I den konkrete case har kommunen oplyst at sikring at området op til en100-års-hændelse vil beløbe i 45 mio. kr. til opgradering af kloak mod 13mio. kr. til en overfladeløsning.Forsyningen afholder de 13 mio. kr. til anlæg af overfladeløsningen, menskommunen varetager driften uden meromkostning ift. den øvrige drift afpladsen. Hertil kommer kommunale anlægsomkostninger til kvalitetsløftaf pladsen, der ikke relaterer sig til klimasikring.
3.3.6 PotentialeTætbefolkede bycentre oplever ofte problemer med oversvømmelser på terræn un-der kraftig regn som følge af manglende mulighed for overfladisk afstrømningog/eller manglende kapacitet i kloakkerne. København har været særligt hårdt ramtflere gange, men formentlig 20-30 byer i Danmark er potentielt i risikozonen fortilsvarende problemer.Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Forsyningssekretariatet) er der i forbindel-se med benchmarkingen 2011 fundet, at der i Danmark findes ca. 20.000 stik i desåkaldte "indre city"-zoner i de danske byer. Indre city er den tættest befolkedebymasse i Danmark. 20.000 stik kan løseligt omsættes til ca. 1.000 ha eller om-kring 100-200 lokationer som Sankt Annæ Plads, hvoraf måske halvdelen er i risi-kozonen for oversvømmelser, som skyldes forhold, der er sammenlignelige medcasen Sankt Annæ Plads.Det må forventes, at Sankt Annæ Plads-problemstillingen kan gøres gældende i de10-20 tættest befolkede bycentre.
TAKSTFINANSIERING 17/21
3.4
Rabalderparken, Roskilde
3.4.1 ProblemstillingenRabalderparken er en ny bydel beliggende i et kommende større bolig- og kultur-område som er under udvikling fra tidligere fabriksgrund (MUSICON-området).Det samlede område er på ca. 50 ha. Rabalderparken udgør ca. 4 ha. bebygget are-al.Området, herunder Rabalderparken, skal kombinere afledning af regnvand medrekreative formål, hvor anlæg til afledning af regnvand indrettes med offentlig ad-gang, som f.eks. skaterbaner, og hvor bassiner til magasinering af regnvand gøresrekreative.Hele området er indrettet til opfyldelse af Roskilde Kommunes fastsatte serviceni-veau og klimasikret for en udvikling i nedbøren, der svarer til anlæggenes tekniskelevetid.
3.4.2 Kloakforsyningens umiddelbare løsningHvis kloakforsyningen skulle have sikret området mod oversvømmelser under regnpå traditionel vis, skulle forsyningen have etableret nye kloakker for regnvand somet traditionelt regnvandssystem med tilhørende bassiner.
3.4.3 AlternativKonkret for området ønskede kommunen imidlertid en løsning, som beskrevet iafsnit 3.5.1, og indarbejdede dette i lokalplanen for området. Kloakforsyningenskulle altså opfylde sin forsyningspligt ved at etablere kanaler frem for rør og re-kreativt udførte bassiner/fordybninger mv. frem for traditionelle bassiner.Kloakforsyningen kan udmærket opfylde sin forsyningspligt ved åbne anlæg fremfor lukkede. Konkret er der for anlæg og fremtidig drift sket en fordeling af om-kostningerne, således at kloakforsyningen finansierer svarende til en traditionelløsning og kommunen resten, idet de rekreativt udførte afvandingsanlæg er dyrereend traditionelle anlæg (ikke mindst driften af de åbne render). Kloakforsyningenholdes dermed skadesløs ved den alternative udformning af afvandingen.I forhold til Sankt Annæ Plads, hvor afstrømning på terræn er billigere at indretteend afstrømning i lukke de rør, er det omvendt ved Rabalderparken, hvor de over-jordiske anlæg er betydeligt dyrere at indrette og drive end lukkede, traditionelleløsninger. Det, der er specielt ved Rabalderparken (og hele MUSICON-området påsigt), er, at kommunen får løftet et urbant område i en rekreativ og oplevelsesrigretning til glæde for borgerne. Dette sikres ved delvis finansiering med takstmidler,fordi de rekreative indslag mv. kombineres med klimasikring, som forsyningenhavde udført på traditionel vis.Alternativet, som det er udført i Rabalderparken, er derfor ikke udtryk for en visi-on, der kun kan gennemføres ved ændring af forsyningernes virkeområde, men der-imod et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre inden for lovgivningens rammer.Det skal dog bemærkes, at alternativet forudsætter, at Roskilde Kommune og Ros-
18/21 TAKSTFINANSIERING
kilde Forsyning A/S har aftalt hvorledes ejerskabet til disse fælles investeringerskal deles.For projekter der finansieres i etfællesskab mellem kommune og forsyning,vil detevt. være formålstjenligt, om lovgrundlaget suppleres med bestemmelser om hvor-ledes ejerskabet fordeles og under hvilke forudsætninger det deles, af hensyn til atundgå en "overfordeling" af ansvaret for kommende års drift og vedligeholdelse.
3.4.4 Anlægs- og driftsøkonomiKloakforsyningens umiddelbare løsningBassin for 4 ha på ca. 2.000 m3(meget lille afløbstal i Roskilde By svarende til hy-draulisk overbelastet vandløb på 1 l/s/ha red.) ville koste 1,4-10 mio. kr. for etable-ring henholdsvis i befæstet areal og på "bar mark". Konkret svarer bassinet til de1.000 m2skaterbane med en middeldybde på ca. 2 meter. Hertil kommer 300 mledning med diameter på 0,3-0,6 m med anlægssum på 1,2-1,4 mio. kr.Byggemodning for regnvand af et 4 ha stort boligområde i et gammelt, befæstetfabriksområde, koster ca. 3,5 mio. kr. Der ses her bort fra de konkrete forhold iRabalderparken med stærkt forurenet jord, og det forhold at en del af regnvands-kloakeringen finansieres af grundejerforeninger.Kloakforsyningens umiddelbare løsning i Roskilde på den gamle fabriksgrund,ville altså koste ca. 2,6-14 mio. kr. for et område svarende til Rabalderparken.Driftsøkonomien er begrænset.AlternativetEtablering af de åbne render og det rekreativt udførte bassin koster konkret i Ra-balderparken ca. 35 mio. kr. Prisen vurderes at svare meget godt til generelt gæl-dende forhold, idet bassinet på 1.000 m2prismæssigt er at sammenligne med etunderjordisk lukket bassin udført i beton. Her udgør den finish som bassinet skalhave for at kunne anvendes som skaterbane, en ret betydelig del af omkostninger-ne.Bassinet vurderes generelt at koste ca. 2,4 - 26 mio. kr. 450 meter kanal i betoneller asfalt indrettet til skaterbane skønnes at koste ca.1,4 - 5 mio. kr. Bassin oggrøft beløber sig således på 3,8-30 mio. kr. i den generaliserede, alternative løs-ning.Alternativet er således op mod 20 mio. kr. dyrere end en traditionelt udført kloake-ring. Det skal bemærkes, at indretning til skaterbane er en løsning, der bringer om-kostninger op i den høje ende. Havde indretningen gået mere i en "naturoplevelse"-retning med græsklædte kanaler og bassiner, ville omkostningerne ved alternativethave været betydeligt lavere.Driftsøkonomien er begrænset. Bassinet kræver nærmest ingen driftsomkostningeri forhold til at sikre afledningen under regn. Skaterformålet kræver dog en deldriftsomkostninger til renholdelse, men disse driftsomkostninger afholdes ikke forat sikre afledningen under regn, men derimod af æstetiske og "skaterårsager".
TAKSTFINANSIERING 19/21
Tabel 7
Drift og anlæg for Rabalderparken
LøsningstypeOpland, haNedbør, m3/s/ha eller m3/haOmfang af anlæg, mDiameter af ledning, m/Volumen afbassin, m3Enhedspris, kr/m, kr/m3 eller kr/m2Basisomkostning, krAnlægsomkostning, kr.Årlig drift som andel af anlægsom-kostningDriftsomkostning, kr/årLevetid, år
Forsyningens umiddelbare tiltagLedningBassinMinMaxMinMax14140,20,3200500300-0,34.000500.0001.200.0000,610.0001.000.0004.000.0002002.0001.000.0001.400.0000,60%8.400702.0004.0002.000.00010.000.0000,25%25.000
0,01%12070
400
LøsningstypeOpland, haNedbør, m3/haOmfang af anlæg, mTværsnit af skatergrøft, m/Volumenaf bassin, m3Enhedspris, kr/m2 eller kr/m3Basisomkostning, krAnlægsomkostning, kr.Årlig drift som andel af anlægsom-kostningDriftsomkostning, kr/årLevetid, år
AlternativetSkatergrøftRekreativt bassinMinMaxMinMax14140,20,3200500450-4500500.0001.400.00072001.3007.0001.000.000 1.000.0005.095.000 2.400.0000,60%14.400702.00012.0002.000.00026.000.0000,25%65.000
2,0%28.000101.90070
20/21 TAKSTFINANSIERING
Tabel 8
Rabalderparken. Fordelingen af omkostningerne mellem kommuner og forsy-ninger ved de to løsninger ved det gældende serviceniveau og kompetencefor-delingKommunen (skybrud)Per definition lig ’0’, da der afvandingstek-nisk ikke er behov for andre aktiviteter,end det der ligger inden for forsyningenskompetenceområde.- Ingen arbejderKommunen (andet)Per definition lig ’0’,da der ikke er behovfor andre aktiviteter,end det der liggerinden for forsynin-gens kompetenceom-råde.
ForsyningenTraditionelløsningNye kloakrør og bassi-ner til regnvand
Forsyningen afholder alleomkostninger til en nykloak for at opfylde detgældende serviceniveau.Der udføres alene kloak-arbejder.- Rørarbejde4.000.000,-- Bassin10.000.000,-Anlægssum:14.000.000,-Hvis forsyningen tvingestil at lave en grøft/kanaltil regnvand frem for klo-akarbejder, bør besparel-sen/fordyrelsen kommeforsyningen til gode.- Grøfter/kanaler4.000.000,-- Åbne bassiner10.000.000,-
Anlægssum: 0,-
(Anlægssum: 0,-)
Alternativløsning (i dag)Etablering af grøft ogåbent bassin til over-fladevand
Omkostningen vil blive delvis båret afkommunen eftersom løsningen også gårud på at transportere skybrudsvand. Om-kostningstypen grøft for ekstrem regnfalder ikke under forsyningens arbejdsom-råde.- Terrænregulering/udgravning af størregrøfter1.100.000,-- Større bassinvolumen6.000.000,-- (Erstatninger/arealerhvervelse)Anlægssum: 7.100.000,-
Mulige rekreativetilføjelser udovervandanlæg:--------StierMotionsredskaberBelysningBorde og bænkeBevoksningOverfladebelægningArealerhvervelseDrift og vedligehold
Anlægssum:14.000.000,-Alternativ løsning(med ændringer)Forsyningens kana-ler/grøfter/bassiner gøresstørre end nødvendigt forogså at kunne håndtereskybrud. Anlæggene udfø-res mest hensigtsmæssigtaf forsyningen, men deekstra omkostninger tilskybrudssikring bør forde-les i forhold til den nytte-værdi/besparelse, deropnås.- Del af omkostninger tiletablering af grøft ogåbent bassinAnlægssum:10.550.000,-
(Anlægssum:8.000.000,-)Alle ikke vandrelate-rede omkostningerafholdes af kommu-nen
Alternativet sigter både på skybrudssik-ring, rekreativ udfoldelse, bymiljøog an-vendelse som kloak for regnvand,hvorfor forsyningen bør bidrage til dæk-ningen af omkostningerne relateret tilhåndtering af regnvand op til det gælden-de serviceniveau, og evt. stå for gennem-førelsen af de vandtekniske anlæg.- Del af omkostninger til etablering af grøftog åbent bassin
Anlægssum: 10.550.000,-
(Anlægssum:8.000.000,-)
TAKSTFINANSIERING 21/21
Mulig alternativefinansieringsmodel
Det mest hensigtsmæssige vurderes at være en fælles planlægning afaktiviteter op til et fastsat, måske gradueret serviceniveau (hyppigehændelser/sjældne skybrud), mod oversvømmelser, hvor forsyningensammen med kommunen finder den mest hensigtsmæssige totalløsningog fordeler omkostningerne mellem sig i forhold til "nytteværdi" foropfyldelse af mål. Forsyningen må i dette tilfælde have udvidet sinemuligheder for at udføre/betale andet end egentlige spildevandsanlæg,hvis anlæggene tjener til at håndtere regnvand og/eller til at aflastekloaksystemet.Forsyning:Anlægssum: 21.100.000,-Kommune, vand:Anlægssum: 0,-Kommune, andet:Anlægssum: 8.000.000,-
3.4.5 PotentialePotentialet eksisterer i alle byer hvor der skal ske byggemodning på "bar mark"eller omdannelse af gamle industriområder til boligområder eller til kulturelle for-mål.Det skal bemrækes at potentialet eksisterer i dag med den nugældende lovgiv-ning, dog med den bemærkning, at der skal være en klar fordeling af ejerskabet tilde anlæg der finansieres fælles mellem kommune og forsyning.
