L 53 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-12 fra Scleroseforeningen, til beskæftigelsesministeren

For så vidt angår Scleroseforeningens bemærkninger vedrørende afklaring af ar-bejdsevnen og lønfastsættelsen, kan jeg henvise til, at det fremgår af lovforslaget,at på overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter dekollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt be-stemmelser om løn og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer ifleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, ellerdisse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om lønmellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomstenom løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætteen løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet. Påområder, der ikke er dækket af en overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejds-vilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der fin-des en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt idenne.Den overenskomstmæssige løn skal således udgøre grundlaget for lønfastsættelsenfor det præsterede arbejde.Det er rigtigt, at Jobcenteret efter lovforslaget skal foretage en ny vurdering af ar-bejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den fleksjobansatte er enige omændringen og i fællesskab anmoder herom. Revurderingen af arbejdsevnen dækkeri lighed med den første vurdering også en vurdering af, hvor mange timer personenkan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten. Såfremt arbejdsgiver og ansat erenige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelsen vildette være muligt uden jobcentrets medvirken. Jobcentret har imidlertid pligt til atforetage revurderingen, hvis arbejdsgiveren og den ansatte anmoder herom.Der er ikke noget til hinder for, at arbejdsgiveren og den fleksjobansatte ved indgå-elsen af ansættelsesaftalen kan aftale, at arbejdsevnen vil skulle revurderes eventu-elt efter 3 måneders ansættelse.

Hvis enten arbejdsgiver eller ansat ønsker en revurdering af arbejdsevnen, og derikke kan opnås enighed herom, er der mulighed for at afgøre tvisten ved en fagret-lig behandling.Jeg vil følge implementeringen af reformen tæt. Skulle der vise sig at være proble-mer som anført af Scleroseforeningen, vil det desuden kunne tages op af det udvalgmed arbejdsmarkedets parter, der som en del af aftalen om reformen vil blive ned-sat til at følge løn- og arbejdsvilkår på fleksjobområdet.Det fremgår af aftale om reform af førtidspension og fleksjob, at der af fleksløn-tilskuddet reserveres en andel til obligatorisk pension. Det er i lovforslaget fastsattil at være et forhøjet ATP-bidrag, som er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst500 kr. månedligt.Det fremgår også af aftalen, at der skal indbetales et ATP-bidrag af fleksløn-tilskuddet, som beregnes på grundlag af antallet af timer med fleksløntilskud.Kommunen finansierer 2/3 af dette bidrag. Hvis personen får løn for under 9 timerom ugen, og dermed ikke får indbetalt ATP-bidrag af lønnen, vil kommunen dogbetale et fuldt ATP-bidrag af fleksløntilskuddet.Det ligger ikke i aftalen og de økonomiske forudsætninger herfor, at der skal indbe-tales bidrag til pension af fleksløntilskuddet ud over det, som den ansatte i fleksjobselv skal betale.Der er ved fastsættelse af størrelsen af den fleksjobansattes ATP-bidrag taget hen-syn til, at bidraget skal være af en vis størrelse, og at indbetalingen ikke må medfø-re en for stor nedsættelse af fleksløntilskuddet. Indbetalingen af ATP-bidrag affleksløntilskuddet skal også ses i sammenhæng med, at der vil ske indbetaling afpensionsbidrag af den løn, der betales af arbejdsgiveren.Det er herudover op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte, hvordan der skal beta-les pensionsbidrag af lønnen i fleksjobbet, ligesom arbejdsmarkedets parter harmulighed for at indgå aftaler med de enkelte pensionskasser i overensstemmelsemed de eventuelle særlige hensyn, der kan tages til netop personer i fleksjob.Social- og integrationsministeren har oplyst følgende til Scleroseforeningens be-mærkninger om lavere førtidspension for gifte og samlevende:”Hensigten med reformen af førtidspension og fleksjob er at forebygge, at så man-ge ender på førtidspension. Det er ikke et element i aftalen bag reformen, at derskal ændres i selve ydelseskonstruktionen eller indtægtsreguleringen af førtidspen-sion.Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag for personer, der pågrund af nedsat arbejdsevne ikke kan forsørge sig selv ved et arbejde. Der er såle-des tale om en forsørgelsesydelse, der søges målrettet personer med størst forsør-gelsesbehov.Satserne er lavere for gifte og samlevende, da der er økonomiske fordele forbundetmed at være to til at dele de faste udgifter, såsom husleje, licens, telefon, forsikringog så videre.

I de tilfælde, hvor en førtidspensionist er i stand til at opretholde en vis indtægt, el-ler hvor førtidspensionisten er gift eller samlevende, og partneren har en indkomst,som indgår i parrets samlede forsørgelse, foretages der derfor indtægtsregulering afpensionen. Der er dog fastsat en grænse for, hvor meget ægtefællens eller samleve-rens indkomst kan påvirke størrelsen af førtidspensionen.”For så vidt angår snitfladen mellem førtidspension og fleksjob vil det være sådan,at en person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunenvurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til etfleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udviklesindenfor en rimelig periode. Kommunerne skal ved opfølgning i fleksjob have sær-ligt fokus på, om en person, der er visiteret til fleksjob med en meget begrænset ar-bejdsevne, har udviklet eller fortsat kan udvikle sin arbejdsevne.Hvis det ikke længere anses for muligt at udvikle arbejdsevnen, skal der indledesen sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begræn-set, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, atarbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtids-pension, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Det er ikke muligt at komme med en nærmere præcisering, da det altid vil bero påen konkret vurdering, om en person har ret til fleksjob eller til førtidspension.I forhold til Scleroseforeningens kommentarer vedrørende rehabiliteringsteam kanfølgende bemærkes:Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har så komplekse problemer udover ledighed, at de i fravær af en indsats vil skulle tilkendes førtidspension.Hvornår en person har komplekse problemer ud over ledighed vil altid afhænge afen konkret og individuel vurdering fra kommunens side. Det er derfor hverkenhensigtsmæssigt eller muligt at afgrænse målgruppen nærmere i lovgivningen.Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til per-soner, der deltager i et ressourceforløb.Personer, der har komplekse problemer, skal have deres sag behandlet i et rehabili-teringsteam, og det fremgår af lovforslaget, at det er kommunen, der skal sørge for,at borgerens sag bliver oplyst forud for behandlingen i teamet. Herudover bliverder fastsat nærmere regler om, hvilket forhold der skal belyses, inden rehabilite-ringsteamet mødes med borgeren og borgerens sagsbehandler.Endelig fremgår det af lovforslaget, at i tilfælde af, at der skulle opstå sager, hvorkommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelæggesfor rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kanfølge indstillingen.Det kan endvidere oplyses, at Ankestyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen vil stillesig til rådighed for at gennemføre forløbsundersøgelser med gennemgang af rehabi-literingsplaner og ressourceforløb. Der vil således blive fulgt op på, om rehabilite-ringsteamets indstillinger følges.

Spørgsmål nr. 79:

Endeligt svar: