Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
23. november 2012
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. november 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 6 (L 53), som hermed besvares.
J.nr. 2012-9497
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2012 fra DanskeHandicaporganisationer, jf. L 53 - bilag 8.”
Jobskabelse, både for personer på det ordinære arbejdsmarked og for personer meden nedsat arbejdsevne, er en central prioritet for regeringen.Derfor har regeringen også med finanslovsaftalen for 2013 fremlagt en række kon-krete initiativer, der skal skabe flere fleksjob.Målretningen af fleksjobordningen, hvor arbejdsgiverne alene har lønudgifter fordet arbejde, de får udført, gør det lettere og mindre bureaukratisk at ansætte perso-ner, der kun kan arbejde i få timer. Mennesker, der kun har en meget begrænset ar-bejdsevne og derfor kun kan arbejde i få timer, får dermed en adgang til arbejds-markedet, som de ikke har under den nuværende ordning.Med lovforslaget er der lagt op til, at den nye fleksjobordning alene kommer til atomfatte nye i ordningen og personer, der får eller skifter job, efter at ordningen ertrådt i kraft. Jeg mener, at en sådan overgangsordning giver en god balance mel-lem, at den nye ordning kan blive indfaset inden for en overskuelig årrække – og atfleksjobansatte kan have tryghed for, at de kan blive i deres ansættelse uden, at dersker ændringer heraf.Mennesker med en nedsat arbejdsevne skal også fremover sikres adgang til ar-bejdsmarkedet gennem et fleksjob. Fleksjobordningen bliver derfor målrettet demennesker, der har den mindste arbejdsevne. Det betyder, at arbejdsgiveren skalbetale løn og evt. pension for den arbejdsindsats, som den fleksjobansatte yder.Den fleksjobansatte bliver kompenseret for sin nedsatte arbejdsevne gennem et til-skud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.Forslaget forskelsbehandler ikke personer i fleksjob, idet lønnen, som for alle andrepå arbejdsmarkedet, afspejler den arbejdsindsats, der ydes, Derudover bliver denfleksjobansatte kompenseret med et tilskud for det arbejde, den pågældende ikke eri stand til at udføre på grund af sit handicap.
Fleksjobordningen skal også kunne rumme de mennesker, der har en så betydeligfunktionsnedsættelse, at de ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor dearbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse gør dette muligt. El-lers er der risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.Formålet med kravet om 12 måneders forudgående ansættelse under overenskom-sternes sociale kapitler eller på særlige vilkår er at få arbejdsmarkedets parter til atfremme brugen af andre ansættelsesformer, der tager de fornødne skånehensyn. Viønsker at fremme en udvikling, hvor arbejdsmarkedets parter i endnu højere gradend i dag tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt - uden brug afoffentlige tilskudsordninger. Kravet om 12 måneders forudgående ansættelse underoverenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår gælder ikke, hvis den på-gældende har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbartformålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job på særlige vilkår.Ambitionerne i førtidspensionsreform fra 2000, om at der skulle oprettes flere jobpå særlige vilkår, er desværre ikke blevet indfriet. Det er mit ønske, at vi gennemforslaget kan få sat fokus på, at parterne også har et ansvar, når en ansats arbejds-evne er blevet nedsat, og at der skal åbnes op for, at der er andre muligheder endfleksjob. Der kan i øvrigt henvises til svar på spørgsmål 2 og 3 til L53.Det er intentionen bag reformen at komme væk fra et system, hvor mennesker fårtilkendt førtidspension i stedet for at få hjælp til et aktivt liv. Personer under 40 årskal derfor som udgangspunkt ikke have førtidspension, men skal i stedet tilbydeset individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Men det vil stadig være sådan, at perso-ner, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbartformålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, vil kunne få tilkendt førtidspension.Da der stadig er mulighed for, at arbejdsevnen kan forbedres, er der lagt op til, atpersoner under 40 år højst kan få tildelt fleksjob fem år ad gangen.For så vidt angår ressourceforløb, består målgruppen af personer, der har så kom-plekse problemer ud over ledighed, at de i fravær af en indsats vil skulle tilkendesførtidspension. Kommunen skal forud for visitationen til ressourceforløb have vur-deret, at personen ikke gennem en anden indsats efter beskæftigelsesindsatsloveneller lov om aktiv socialpolitik vil kunne komme i job eller uddannelse.Der er derudover opstillet nogle kriterier for, hvornår det kan være relevant at visi-tere personen til ressourceforløb. Der kan fx være tale om, at personen har en læn-gere forsørgelseshistorik, tidligere har deltaget i aktive tilbud uden den ønskede ef-fekt og/eller kommunen vurderer, at en længerevarende tværfaglig indsat er påkræ-vet for at nå det ønskede mål. Kriterierne tjener som indikatorer for, hvornår res-sourceforløb kan være relevant.Der er i de nugældende regler en række muligheder for at iværksætte en indsatsover for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, atkommunen i første omgang må vurdere, om disse (mindre krævende) mulighederer relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunnevære en kombination af beskæftigelsesrettede tilbud om fx opkvalificeringskurserog løntilskudsjob, revalidering eller fleksjob.
2
Det er ikke et krav, at kommunen rent faktisk har anvendt den pågældende indsatsforud for visitation til ressourceforløb. Hvis kommunen således vurderer, at perso-nen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke kan finde anvendelse, skalkommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der heller ikke er andreforanstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.Der kan ikke afvises, at kommunen i nogle tilfælde ret hurtigt kan konstatere, atressourceforløb er det bedst egnede redskab til at få personen tættere på job og ud-dannelse. Der vil dog formentlig oftere være tale om personer, som har en længereforsørgelseshistorik, uden at personens tilknytning til arbejdsmarkedet er blevetforbedret.Danske Handicaporganisationer tilkendegiver i sin henvendelse, at det er uhen-sigtsmæssigt, at rehabiliteringsteamet ikke kan beslutte og iværksætte en samlet re-habiliteringsplan for en borger, samt at det som minimum bør præciseres, at kom-munen kan give rehabiliteringsteamet beslutningskompetence, hvis de ønsker det.Det kan oplyses, at med forslaget om etablering af rehabiliteringsteamet ændres derikke ved de kommunale forvaltningers myndighedskompetence. Det fremgår direk-te af det fremsatte lovforslag, at kommunen træffer afgørelse på baggrund af reha-biliteringsteamet indstilling.Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum. Som det fremgår afbemærkningerne til det fremsatte lovforslag, er det forudsat, at rehabiliteringstea-mets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelteborger, og at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kom-petence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til indstillin-gen med forslag, der efterfølgende kan omsættes i praksis.Herudover fremgår det af det fremsatte lovforslag, at i tilfælde af, at der skulle op-stå sager, hvor kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skalsagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorforkommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderetsagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen med rehabiliterings-teamets indstilling retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.Det kan endvidere oplyses, at Ankestyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen vil stillesig til rådighed for at gennemføre forløbsundersøgelser med gennemgang af rehabi-literingsplaner og ressourceforløb, og der vil således blive fulgt op på, om rehabili-teringsteamets indstillinger følges.For så vidt angår snitfladen mellem førtidspension og fleksjob kan jeg oplyse, atdet vil være sådan, at en person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, oghvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kanblive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejds-evne kan udvikles indenfor en rimelig periode. Kommunerne skal ved opfølgning ifleksjob have særligt fokus på, om en person, der er visiteret til fleksjob med enmeget begrænset arbejdsevne, har udviklet eller fortsat kan udvikle sin arbejdsev-ne.
3
Hvis det ikke længere anses for muligt at udvikle arbejdsevnen, skal der indledesen sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begræn-set, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, atarbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtids-pension.Jeg henviser i øvrigt til mine kommentarer i høringsnotatet til lovforslaget.
venlig hilsen
Mette Frederiksen
4