L 53 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-2012 fra FOA, til beskæftigelsesministeren

For så vidt angår spørgsmålene om fastholdelsesfleksjob, kan jeg henvise til lov-forslagets bestemmelse herom samt til bemærkningerne. Det fremgår heraf, at derskal være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansæt-telse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Aftalen skal indeholde oplys-ninger om, hvilke funktioner, der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilkekonkrete skånehensyn, der er aftalt, og det skal dokumenteres, at der er gjort et re-elt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller påsærlige vilkår.Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for,at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.Det fremgår også, at de 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have væretansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det tidspunkt, hvor den skriftli-ge aftale om ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra.Dette forudsættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode kan såledesregnes med i de 12 måneder, i det omfang det kan dokumenteres, at opgaverne erændret/skånehensyn er indført i varslingsperioden.I lovbemærkningerne er der givet eksempler på, hvad der menes med ”ansættelsepå særlige vilkår”.Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at medarbejderen typisk ikke vil værevisiteret til fleksjob inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige vil-kår.For så vidt angår spørgsmålet om snitflade mellem førtidspension og fleksjob, kanjeg henvise til lovforslagets bestemmelse herom samt til bemærkningerne. En per-son, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer,at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob,

hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles indenfor enrimelig periode, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tids-punkt.Kommunen skal ved opfølgning i fleksjob vurdere, om der fortsat er mulighed for,at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles.Hvis det vurderes, at det ikke længere anses for muligt at udvikle arbejdsevnen,skal kommunen vurdere, om sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet, derskal komme med en indstilling om, hvorvidt der skal indledes en sag om førtids-pension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer,der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikkevil kunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.Ved etableringen af et fleksjob skal jobcenteret sikre sig, at personen udnytter sinarbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgo-deset.Ved at målrette ordningen og omlægge tilskuddet skal arbejdsgiverne fremoveralene betale for det arbejde, der bliver udført. Arbejdsgiverne er ikke længere af-hængige af tilskud af en vis størrelse for at kunne betale løn for fuld tid til denfleksjobansatte, og dette kan forhåbentligt skabe plads på arbejdsmarkedet til per-soner med en meget lille arbejdsevne. Dette er et af hovedformålene med reformen.Regeringen vil som et treårigt forsøg give virksomheder en fleksjobbonus, hvis deansætter en person i et fleksjob i ti timer eller mindre om ugen. En fleksjobbonus eret engangstilskud på 25.000 kr., som bliver udbetalt, når medarbejderen har væretansat i seks måneder. Der indgår desuden en række initiativer, der skal skaffe flerefleksjob i aftalen om finansloven for 2013, fx at der i de kommende år skal ansæt-tes mindst to fleksjobambassadører i hver kommune. Fleksjobambassadørerne skalskabe en kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere og via opsøgende ogoplysende arbejde overfor virksomhederne bidrage til, at også personer, der kunkan arbejde få timer om ugen, kommer i job.Derudover er der i forbindelse med aftalen om reformen af fleksjobordningen be-sluttet at gennemføre en fleksjobkampagne, der skal udbrede kendskabet til de nyeregler på området og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på denye muligheder i ordningen, herunder den nye fleksjobbonus.Det er vigtigt, at fleksjobordningen også kan rumme de særlige tilfælde, hvor enbetydelig funktionsnedsættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensi-tet i de timer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelsegør dette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i dis-se tilfælde.Det er med lovforslaget forudsat, at ansættelser i fleksjob på overenskomstdækkedeområder også efter den nye ordning er omfattet af overenskomsterne ligesom andreansættelser. Det er endvidere forudsat, at hvis der i overenskomsterne er (ellerfremadrettet bliver fastsat) sociale kapitler, lokalaftaler eller lignende bestemmelserom løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob, er detdisse, der gælder.

Der kan imidlertid være gældende overenskomster, herunder sociale kapitler m.v.,der ved lovens ikrafttræden ikke kan rumme aftaler om fleksjob efter den nye ord-ning, fordi der ikke er taget højde for, at den fleksjobansatte ikke længere skal havetilbud om fleksjob med fuld løn på fuld tid, men alene have løn for det arbejde, derreelt udføres. Det er derfor foreslået, at hvis overenskomsterne m.v. ikke indehol-der bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelser i fleksjob eller evt. be-stemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke kan rumme fleksjobansættel-ser efter den nye ordning, indgås der en aftale om fleksjob mellem den ansatte ogvirksomheden, således at de gældende bestemmelser i overenskomsten, kan fravi-ges.Det har ikke været hensigten med bestemmelsen, at denne fravigelse giver adgangtil at aftale andre herunder ringere vilkår alene med den begrundelse, at der er taleom et fleksjob. Det har heller ikke været hensigten at give adgang til at fravigeoverenskomsternes øvrige almindelige bestemmelser om fx løn under sygdom,pension eller ret til ferie. Hensigten har alene været at give adgang til at fravige debestemmelser, der er nødvendige for at kunne fastsætte en løn, der afspejler dennedsatte arbejdsevne.Med hensyn til indbetaling af pensionsbidrag vil jeg bemærke, at det er op til ar-bejdsmarkedets parter at fastsætte, hvordan der skal betales pensionsbidrag af løn-nen i fleksjobbet, ligesom arbejdsmarkedets parter har mulighed for at indgå aftalermed de enkelte pensionskasser i overensstemmelse med de eventuelle særlige hen-syn, der kan tages til netop personer i fleksjob. Jeg mener i den forbindelse ikke, atder er grundlag for at ændre beregningen af nedsættelsen af fleksløntilskuddet.Hvis pensionsindbetalingen af lønnen i fleksjobbet, eller en forhandlet forhøjelseheraf, ikke skal medregnes i beregningen af nedsættelsen af fleksløntilskuddet, vildet betyde, at staten i praksis kommer til at finansiere en stor del af pensionsindbe-talingen. Det er ikke i overensstemmelse med Aftale om en reform af førtidspensi-on og fleksjob, hvor det specifikt fremgår, at nedsættelsen af fleksløntilskuddetsker på grundlag af lønnen før skat inkl. pension.Jeg vil også bemærke, at ændringerne af fleksjobordningen, herunder betalingen afpensionsbidrag af fleksløntilskuddet, ifølge lovforslaget træder i kraft den 1. januar2013. Ved indbetaling af pensionsbidraget til ATP skal der ikke etableres ekstrabetalingsrutiner, da kommunerne allerede har indbetalingsrutiner for forskelligeydelser, fx ledighedsydelse, kontanthjælp m.v. Det er således den pensionsløsning,der med størst sikkerhed vil kunne få virkning fra den 1. januar 2013.

Spørgsmål nr. 47:

Endeligt svar: