L 53 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-12 fra FOA og BUPL, til beskæftigelsesministeren

For så vidt angår spørgsmålet om fastholdelsesfleksjob, kan jeg først og fremmesthenvise til mit svar på spørgsmål nr. 3 til L 53. Jeg kan desuden oplyse, at detfremgår af L 53, at en varslingsperiode vil kunne medregnes i de 12 måneder, i detomfang det kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er indført ivarslingsperioden.Med hensyn til indbetaling af pensionsbidrag vil jeg bemærke, at det er op til ar-bejdsmarkedets parter at fastsætte, hvordan der skal betales pensionsbidrag af løn-nen i fleksjobbet, ligesom arbejdsmarkedets parter har mulighed for at indgå aftalermed de enkelte pensionskasser i overensstemmelse med de eventuelle særlige hen-syn, der kan tages til netop personer i fleksjob. Jeg mener i den forbindelse ikke, atder er grundlag for at ændre beregningen af nedsættelsen af fleksløntilskuddet.Hvis pensionsindbetalingen af lønnen i fleksjobbet, eller en forhandlet forhøjelseheraf, ikke skal medregnes i beregningen af nedsættelsen af fleksløntilskuddet, vildet betyde, at staten i praksis kommer til at finansiere en stor del af pensionsindbe-talingen. Det er ikke i overensstemmelse med Aftale om en reform af førtidspensi-on og fleksjob, hvor det specifikt fremgår, at nedsættelsen af fleksløntilskuddetsker på grundlag af lønnen før skat inkl. pension.Jeg vil også bemærke, at ændringerne af fleksjobordningen, herunder betalingen afpensionsbidrag af fleksløntilskuddet, ifølge lovforslaget træder i kraft den 1. januar2013. Ved indbetaling af pensionsbidraget til ATP skal der ikke etableres ekstrabetalingsrutiner, da kommunerne allerede har indbetalingsrutiner for forskelligeydelser, fx ledighedsydelse, kontanthjælp m.v. Det er således den pensionsløsning,der med størst sikkerhed vil kunne få virkning fra den 1. januar 2013.For så vidt angår ansættelse i det antal timer, der svarer til arbejdsevnen, fremgårdet af lovforslaget, at jobcenteret ved etableringen af et fleksjob skal sikre sig, at

personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at den pågældendesskånebehov bliver tilgodeset. Det vil dog være muligt at indgå aftale om ansættelsei fleksjob, selvom det sker i færre timer, end vurderingen af arbejdsevnen læggerop til, hvis det ikke er muligt at finde et andet fleksjob, hvor personen kan udnyttesin arbejdsevne bedre.Til det anførte om rådighedskravet som betingelse for at modtage ledighedsydelsekan jeg oplyse, at modtagere af ledighedsydelse allerede i dag skal møde til kon-taktsamtaler og stå til rådighed for et rimeligt fleksjob, tage imod et rimeligt tilbudom fleksjob og deltage i rimelige tilbud, der kan hjælpe den pågældende til at få etfleksjob. Tilbud m.v. er også med til at afklare den enkeltes arbejdsevne, og dergælder i dag stort set de samme regler vedrørende rådighed som for kontant-hjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det indebærer, at tilbud m.v.selvfølgelig skal afpasses den enkeltes arbejdsevneI den gældende ordning er der ikke noget krav om, at modtagere af ledighedsydelseselv skal søge arbejde. Formålet med den nye ordning er bl.a., at personer, der ervisiteret til fleksjob, selv i højere grad skal medvirke ved at søge job.Kravene til den aktive jobsøgning vil være tilpasset til denne gruppe, og i lighedmed hvad der gælder i dag i forhold til tilbud m.v., kan der ikke stilles krav, somden enkelte modtager af ledighedsydelse ikke kan honorere.Samtidig indføres der regler om, at en ledig fleksjobvisiteret skal lægge sit cv påJobnet og møde til cv-samtaler. Dette svarer til reglerne for forsikrede ledige.Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe mod-tagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå medjobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også per-soner, der er visiteret til fleksjob, selv deltager aktivt i arbejdet med at finde fleks-job.FOA og BUBL problematiserer i henvendelsen, at rehabiliteringsteamet ikke harkompetence til at træffe afgørelser og foreslår, at rehabiliteringsteamet alternativtfår indstillingsret.Som det fremgår af høringsnotatet, sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg den1. november 2012, er forslaget om at lade rehabiliteringsteamet få indstillingsret al-lerede indarbejdet i lovforslaget for at skabe klarhed om teamets rolle.Herudover fremgår det af det fremsatte lovforslag, at i tilfælde af, at der skulle op-stå sager, hvor kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skalsagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorforkommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderetsagen på baggrund af kommunens oplysninger, sender rehabiliteringsteamet sagenretur til kommunen med teamets indstilling. Kommunen kan herefter træffer afgø-relse i sagen.

Spørgsmål nr. 4:

Endeligt svar: