Retsudvalget 2012-13
L 48
Offentligt
1187434_0001.png
1187434_0002.png
1187434_0003.png
1187434_0004.png
1187434_0005.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
30. november 2012FormueretskontoretChristina Hjeresen2012-0037-0022611682
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov omændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtrans-port. (Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden forvejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse afelektroniske fragtbreve m.v.) (L 48) som Folketingets Retsudvalg har stil-let til justitsministeren den 19. november 2012. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Henning Hyllested (EL).
Morten Bødskov/Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport. (Indførelse

af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtrans-

port af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elek-

troniske fragtbreve m.v.) (L 48) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren foretage en gennemgang af lovforslagets be-mærkninger med udgangspunkt i fragtbrevets centrale betyd-ning for kontrol med om en landevejstransport er lovlig, ogmed særligt vægt på følgende punkter:• Det elektroniske fragtbrevs faktiske udformning i praksis,herunder det tilsyneladende paradoks, som fremgår af lovfors-lagets alm. bemærkninger 3.3.1. (3. og 4. afsnit), hvor fragt-brevet ikke skal oprettes fysisk – og så alligevel. Ligesom for-klaring ønskes på det forhold, at ”manglende overholdelse afformskriften” ikke medfører fragtaftalens ugyldighed.• Vil NemID være en valid elektronisk signatur, når nu NemIDbaserer sig på den OCES-standard, som ikke er omfattet af lovom elektroniske signaturer? Vil NemID således blive aner-kendt som gyldig elektronisk signatur i andre europæiske lan-de?• Der ønskes en oversigt over europæiske standarder og ”Ne-mID’er”, som vil skulle anerkendes som valide elektroniskesignaturer, og dermed være kendte for politiet i forbindelsemed vejsidekontrol af tunge køretøjer.• Hvordan sikres det i praksis, at alle oplysninger (herunderændringer) er tilgængelige og uantastede, og hvordan kontrol-leres dette ved en vejsidekontrol af tunge køretøjer?• Er procedurerne omtalt i bemærkningernes 3.3.3. (4. afsnit)udelukkende en sag mellem afsender, modtager og transportøraf en godstransport på landevej?I den forbindelse ønskes oplyst, om der ved en vejsidekontrolaf tunge køretøjer først skal tjekkes procedurer for, hvoromenigheden om procedurerne for, at oplysningerne i fragtbrevet”forbliver fuldstændige og uændrede bortset fra eventuelle til-føjelser eller ændringer …” består, inden der kan indledes kon-trol med, om selve transporten er i overensstemmelse medfragtbrevet.• Hvordan vil en vejsidekontrol af tunge køretøjer finde sted ipraksis, når der henses til kontrol af elektronisk fragtbrev?Hvilke instrumenter/værktøjer vil politiet skulle være i besid-delse af? Vil det kræve en specialiseret uddannelse eller IT-kendskab på højere niveau end brugerniveau hos det operativepersonel (som det vist hedder på politidansk).”

Svar:

1.

Det skal indledningsvist bemærkes, at et fragtbrev udarbejdet med hen-blik på at opfylde kravene i CMR-loven ikke er udarbejdet til brug for of-2
fentlige myndigheders kontrol, f.eks. politiets kontrol af overholdelse afkøre-hviletidsreglerne og regler for cabotagekørsel. Oplysningerne inde-holdt i et fragtbrev vil dog efter omstændighederne kunne have betydning iforbindelse med sådanne kontroller, jf. pkt. 4 nedenfor.CMR-loven tager derimod sigte på, at regulere en række elementer i rets-forholdet mellem parterne i en fragtaftale, herunder bl.a. spørgsmålet omrettighederne til godset, fragtførerens ansvar og regler om løsning afuoverensstemmelser. Loven finder anvendelse på aftaler om vejtransportaf gods med køretøj mellem flere stater, når befordringen udføres mod ve-derlag og efter fragtaftalen skal ske til eller fra Danmark eller mellemfremmede stater, af hvilke mindst den ene har tiltrådt den i Genève den 19.maj 1956 undertegnede konvention om fragtaftaler ved international gods-befordring af landevej.Der er endvidere anledning til at fremhæve, at der i CMR-loven sondresmellem fragtaftaler og fragtbreve, jf. herved bl.a. lovens § 5, stk. 1, hvoref-ter fragtaftalen bekræftes ved fragtbrev, og § 5, stk. 2, hvorefter en fragtaf-tale er gyldig og underkastet loven, selv om fragtbrev ikke er oprettet, ikkehar det foreskrevne indhold eller er bortkommet. Af samme grund er det –som anført i pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget – ik-ke et krav, at der oprettes et fysisk fragtbrev.I tilfælde hvor der faktisk oprettes et fragtbrev på baggrund af fragtaftalen,indtræder visse af de i CMR-loven fastsatte retsvirkninger dog alene, så-fremt fragtbrevet er underskrevet af afsenderen og fragtføreren, f.eks. be-visvirkning i henhold til lovens § 11, jf. herved pkt. 3.3.1 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget.

2.

Med den foreslåede § 8 a i CMR-loven (lovforslagets § 2, nr. 4) fastsæt-tes en række supplerende krav – ud over kravene i lovens §§ 7 og 8 – tilindholdet af fragtbreve, der er oprettet elektronisk. Det drejer sig om kravom oplysning om en række procedurer, herunder bl.a. proceduren for ud-stedelse og levering af fragtbrevet, procedurer med henblik på at sikre, atde i fragtbrevet indeholdte oplysninger forbliver uændrede, og procedurerfor tilføjelse af oplysninger og ændringer i fragtbrevet, der sikrer, at det ermuligt at identificere alle eventuelle tilføjelser i eller ændringer af detelektroniske fragtbrev, og at de oplysninger, der oprindeligt var indeholdtderi, bevares. Bestemmelsen sigter mod at implementere tillægsprotokol-lens artikel 4 og 5.Det bemærkes i den forbindelse, at det af artikel 5, stk. 1, fremgår, at pro-cedurerne fastsættes i enighed mellem de parter, der har en interesse i afta-lens opfyldelse, jf. herved pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-3
forslaget. Fastsættelse af de påkrævede procedurer er således et anliggendemellem fragtaftalens parter, dvs. afsenderen, fragtføreren og modtageren.

3.

I forhold til den digitale signatur, der skal anvendes ved oprettelse af etelektronisk fragtbrev, bemærkes det, at et elektronisk fragtbrev efter artikel3, stk. 1, i tillægsprotokollen skal autentificeres ved hjælp af en pålideligelektronisk signatur, idet bestemmelsen fastsætter en række nærmere be-tingelser for, at en elektronisk signatur kan anses som pålidelig.Efter forslaget til § 6, stk. 5, i CMR-loven (lovforslagets § 2, nr. 2) skalden elektroniske signatur, der skal anvendes ved signering af elektroniskefragtbreve, enten være baseret på den gældende OCES-standard eller op-fylde kravene i lov om elektroniske signaturer.Som det fremgår af pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get, opfylder såvel en kvalificeret digital signatur i henhold til § 13, jf. § 3,stk. 2, i lov om elektroniske signaturer, som den gældende OCES-standard(Offentlige Certifikater til Elektroniske Services), som fastsat af ministeri-et for Videnskab, Teknologi og Udvikling, kravene i tillægsprotokollensartikel 3, stk. 1.Elektroniske fragtbreve vedrørende fragtaftaler omfattet af CMR-loven –dvs. navnlig relevante befordringer til eller fra Danmark – vil såledesfremover skulle leve op til CMR-lovens krav, herunder til kravene i denforeslåede § 6, stk. 5, hvorefter elektroniske fragtbreve skal signeres meden elektronisk signatur, der enten er baseret på den gældende OCES-standard eller opfylder kravene i lov om elektroniske signaturer.Som anført i pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget tråd-te tillægsprotokollen – som 11 lande indtil videre har undertegnet – i kraftden 5. juni 2011. Af de 11 lande, der har undertegnet protokollen, har 7lande (Spanien, Schweiz, Nederlandene, Letland, Litauen, Tjekkiet ogBulgarien) ratificeret protokollen.Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt, og i gi-vet fald hvorledes, protokollens krav til pålidelige elektroniske signaturernærmere er implementeret i disse lande.

4.

I forhold til betydningen af muligheden for at anvende elektroniskefragtbreve i forbindelse med kontrol af landevejstransporter, herunder vej-sidekontroller, har Rigspolitiet oplyst følgende:”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af spørgsmålet generelt op-lyse, at der i forbindelse med politiets vejkontrol med tunge køretø-jer sker kontrol af, om bestemmelserne for den konkrete transport er4
overholdt, herunder at der er medbragt den fornødne dokumentation,som er påkrævet for den pågældende kørsel.Politiets kontrol af, hvorvidt dokumentationen for kørslen er fyldest-gørende, vurderes på baggrund af de krav, der er fastsat i lovgivnin-gen på det pågældende område.Således kontrollerer politiet eksempelvis ved cabotagekørsel, at do-kumenter, der skal tjene som bevis, er i overensstemmelse med debetingelser, der fremgår af Rådets forordning 1072/2009 om fællesregler for adgang til markedet for international godskørsel. I de til-fælde, hvor et CMR-fragtbrev forevises som dokumentation ved encabotagekørsel, vil vurderingen af, hvorvidt CMR-fragtbrevet er fyl-destgørende som bevis, blive vurderet ud fra reglerne i forordningen– og vil ikke afhænge af, om dokumentet foreligger i elektronisk el-ler fysisk form.Kontrollen af om dokumenter – der kan være elektroniske – er fyl-destgørende som bevis, foretages således ud fra lovgivningen på detpågældende område, og politiet foretager ikke i den forbindelse kon-trol af, hvorvidt reglerne i CMR-loven tillige er overholdt, herunderhvorvidt et eventuelt CMR-fragtbrev er udfyldt i henhold til lovensbestemmelser.Det vil i praksis være chaufføren, der foreviser et eventuelt elektro-nisk fragtbrev på et af ham medbragt medie. Hvis der opstår tvivl omdokumentets validitet, kan det give anledning til yderligere efter-forskning af sagen.Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at politiets erfaring medelektroniske fragtbreve på nuværende tidspunkt er relativt begræn-set. Det er dog Rigspolitiets vurdering, at det ikke i praksis vil få væ-sentlig betydning for kontrollen, om fragtbrevet medbringes i elek-tronisk form eller i papir.”
5