Retsudvalget 2012-13
L 48
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
6. december 2012FærdselskontoretChristina Hjeresen2012-0037-0022624803
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lovom ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vej-transport. (Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen in-den for vejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendel-se af elektroniske fragtbreve m.v.) (L 48), som Folketingets Retsudvalghar stillet til justitsministeren den 4. december 2012.
Morten Bødskov/Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport. (Indførelse
af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtrans-
port af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elek-
troniske fragtbreve m.v.) (L 48) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere materiale fra Dansk Erhvervm.fl. vedr. lovforslag L 48, herunder især organisationernesforslag om at § 6 stk. 5 i lovforslagets § 2, nr. 2 samt de be-mærkninger, der knytter sig hertil, udgår af lovforslaget.”Svar:
1.
Dansk Erhverv anfører i sin henvendelse af 30. november 2012, at kra-vene til digital signatur i forslaget til nyt stk. 5 til CMR-lovens § 6 (lov-forslaget § 2, nr. 2) vil medføre en væsentlig barriere for udbredelsen oganvendelsen og brugen af elektroniske fragtbreve. Dansk Erhverv foreslårnavnlig på den baggrund, at forslaget til § 6, stk. 5, samt tilknyttede be-mærkninger udgår af lovforslaget.Dansk Erhverv anfører endvidere, at der bør sondres mellem en digital ogen elektronisk signatur, idet en digital signatur f.eks. er Nem-Id, mens enelektronisk signatur kan være en håndskreven underskrift på en tablet ellerlignende. Dansk Erhverv har i den forbindelse vedlagt materiale, der bl.a.skal illustrere anvendelsen af sådan elektronisk signatur (pda) ved afgivel-se af en modtagelseskvittering.2.
Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i tillægsprotokol-len til CMR-konventionen sondres mellem kravene til autentificeringen afet elektronisk fragtbrev, jf. tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1, og denkvittering, som afsenderen i henhold til tillægsprotokollens artikel 6, stk. 1,kan anmode fragtføreren om at aflevere.Denne sondring afspejles også i forslaget til nyt stk. 4 til CMR-lovens § 6(lovforslagets § 2, nr. 2), hvorefter kravet om elektronisk signering gælderselve det elektroniske fragtbrev, jf. bestemmelsens 1. pkt., hvorimod derikke stilles tilsvarende krav til den kvittering, som fragtføreren efter afsen-derens anmodning skal udlevere for godset, jf. bestemmelsens 2. pkt.De krav til digital signatur, som følger af den foreslåede § 6, stk. 5, relate-rer sig således til den foreslåede § 6, stk. 4, 1. pkt., vedrørende signering afelektroniske fragtbreve.2
Der ses således ikke at være hindringer i hverken tillægsprotokollen eller ilovforslaget for, at fragtførerens kvittering for godset (jf. den foreslåede §6, stk. 4, 2. pkt.) f.eks. kan ske via en håndskreven underskrift på en tableteller lignende.3.
Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at forslaget til et nyt stk. 5 tilCMR-lovens § 6 sigter mod at implementere artikel 3, stk. 1, i tillægspro-tokollen, hvorefter det elektroniske fragtbrev skal autentificeres ved hjælpaf en pålidelig elektronisk signatur. Det følger videre af artikel 3, stk. 1, itillægsprotokollen, at anvendelsen af en elektronisk signatur er pålidelig,såfremt 1) den er entydigt knyttet til underskriveren, 2) den kan identifice-re underskriveren, 3) den genereres med midler, som underskriveren kanbevare den fulde kontrol med, og 4) den er knyttet til de data, som denvedrører, på en sådan måde, at en hvilken som helst senere ændring af dis-se data kan opdages.Efter § 13 i lov om elektroniske signaturer (lov nr. 417 af 31. maj 2000med senere ændringer) skal bestemmelser i lovgivningen, hvorefter elek-troniske meddelelser skal være forsynet med digital signatur, anses for op-fyldt, hvis meddelelsen er forsynet med en avanceret elektronisk signatur,der er baseret på et kvalificeret certifikat, og som er fremstillet ved brug afet sikkert signaturgenereringssystem.En avanceret elektronisk signatur er i den nævnte lovs § 3, stk. 2, defineretsom en elektronisk signatur, der entydigt er knyttet til underskriveren, dergør det muligt at identificere underskriveren, som skabes med midler, somkun underskriveren har kontrol over, og som er knyttet til de data, den ved-rører på en sådan måde, at enhver efterfølgende ændring af disse data kanopdages.Som det fremgår, svarer kravene til en pålidelig digital signatur i tillægs-protokollens forstand således til kravene til en avanceret digital signatur ilov om elektroniske signaturer.4.
Som det fremgår af pkt. 3.3.2 i del almindelige bemærkninger til lov-forslaget, er udbredelsen af kvalificerede digitale signaturer, som er omfat-tet af lov om elektroniske signaturer, begrænset i Danmark, hvorfor mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for at skabe et større mar-ked for digitale signaturer på et højt sikkerhedsniveau i 2002 fastsatte densåkaldte OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services).3
OCES-standarden er ikke omfattet af lov om elektroniske signaturer, menafspejler i videst muligt omfang kravene i lov om elektroniske signaturer.OCES-certifikater adskiller sig således ikke rent tekniske fra kvalificeredecertifikater, og OCES-certifikater giver dermed også sikkerhed for identi-teten på certifikatindehaveren (autencitet) og dermed på underskriveren afet digitalt dokument, ligesom OCES-certifikater giver sikkerhed for, at etsigneret dokument ikke kan ændres, uden at det senere vil kunne konstate-res (integritet). Den gældende OCES-standard opfylder ifølge Digitalise-ringsstyrelsen, kravene til en avanceret elektronisk signatur, som denne erdefineret i § 3, stk. 2, i lov om elektroniske signaturer og dermed kravene itillægsprotokollens artikel 3, stk. 1.Som det videre fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget erNemID den mest udbredte digitale signatur i Danmark. NemID er baseretpå den gældende OCES-standard, og opfylder dermed kravene i § 3, stk. 2,i lov om elektroniske signaturer og dermed tillægsprotokollens artikel 3,stk. 1.Netop for at sikre, at der ved oprettelse af elektroniske fragtbreve også kanbenyttes NemID i forbindelse med den digitale signering, er forslaget til etnyt stk. 5 til CMR-lovens § 6, affattet således, at parterne kan anvende endigital signatur, der enten er baseret på den gældende OCES-standard, ellersom opfylder kravene i lov om elektroniske signaturer (dvs. også de sup-plerende krav i lovens § 13).
4