Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 46
Offentligt
NOTAT
3. november 2012
Hovedbudskaber til beskæftigelsesministerens besva-relse af samrådsspørgsmål D til samråd i Beskæfti-gelsesudvalget d. 5. november 2012.
J.nr. 2012-9430JAIC/kta/khh
Samrådsspørgsmål D stillet den 2. november 2012 efter ønske fra Hans An-dersen (V):
D.Ministeren bedes redegøre for hvilke ledige der tilsidesættes, når fortrins-retten bruges?
[Det talte ord gælder]
Vi står i en ekstraordinær situation. Vi har foreslået enekstraordinær løsning, for at hjælpe en gruppe her og nu.
Det er uforståeligt, at det nu gøres til et spørgsmål om atandre bliver tilsidesat.
Man kan ikke stille det her op som en modsætning. Vilukker ikke øjnene og glemmer alle andre.
Det er ikke et enten/eller. Det er et både/og.
Ja, der er andre grupper i vores samfund, der har brug forvores indsats. Og beskæftigelsesindsatsen er jo heller ikkegjort med dette lovforslag. Andre initiativer i beskæftigelses-indsatsen er taget og vil blive taget.
Beskæftigelsesindsatsen suppleres af initiativer inden forfx erhvervspolitikken og den økonomiske politik.
Ordningen skal ikke løse alle problemer for alle menne-sker på én gang.
Selvfølgelig skal vi som samfund handle – og hjælpe ensærlig gruppe, når situationen kræver det.
*Der er måske grund til at afmystificere, hvad ordningenegentlig går ud på.Perspektivet: Der er 700.000 jobåbninger årligt på detdanske arbejdsmarked. Der er indgået en aftale om 12.500akutjob, som skal ses i forhold til målgruppens størrelse.Derfor er det ude af proportioner at tale om, at nogen blivertilsidesat/holdt uden for.
Den fortrinsadgang, som lovforslaget indeholder, svarerbare til at offentlige arbejdsgivere får samme mulighedersom private arbejdsgivere for at tage sociale hensyn.
Den enkelte arbejdsgiver – både offentlig og privat – kanbruge fortrinsadgangen, hvis arbejdsgiveren ønsker det for attilgodese målgruppen.
Der er masser af dygtige og kvalificerede ledige i mål-gruppen som havner nederst i bunken af ansøgninger, alenefordi de har været ledige i lang tid. De får en chance nu.
Som det blev nævnt under 1. behandlingen af lovforslaget,så står der ”kan” og ikke ”skal”. Det er fordi, det handler omvilje – og her har regeringen og arbejdsgiverne set hinanden iøjnene og lavet en - historisk - aftale.*Det er sagt før: Det er på sin egen måde så fornemt, at vi iDK sætter os ved forhandlingsbordet og bliver enige. Ar-bejdsgiverne mener det. Det er ikke ligegyldigt, når nogengiver hinanden hånden på, at man vil løfte i fællesskab. Detsker ikke af sig selv. Det lykkes kun, hvis der er nogen, dervil bruge tid og kræfter på at få det til at lykkes.
Det er ikke enten eller. Det er både og.
[Det talte ord gælder]
2
3
